Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk

Relaterede dokumenter
STRATEGIPLAN

FORSKELLEN LIGGER I DETALJEN. Vigtigste konkurrencemæssige fordele ved LG Solar.

Spørg ikke hvad klimaet kan gøre for dig spørg hvad du kan gøre for klimaet!

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

J.nr.: 09/ WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej Svendborg Kontaktperson:

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

Vilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d.

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

A. Baggrundsspørgsmål

J.nr.: 11/ Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Projektet "Energi på tværs",

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Elforsk - projekt Energieffektiv Brugsvandsvarmepumpe. Martin Bang, Teknisk Chef

2015/16. Begyndelsen på noget stort

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO


VARME, LIV OG STEMNING

INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Vedlagt omdeles det talepapir, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget torsdag den 6.

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

Støttemuligheder Susanne Damgaard, Mob:

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

Sponsor- og funding muligheder - i dag og i morgen

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore Offshore Center Danmark og dansk offshore

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Velkommen til Teknologisk Institut. Workshop om Bygningsintegreret solenergi 2. Oktober 2012

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

25282 Hæve/Sænke skammel Design synsvinkel: Bruger synsvinkel: Produktion, konstruktion: Andre overvejelser:

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Beretning Produktion

FREMTIDENS PRODUKTION

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Konference : Region Syddanmarks kompetencecentre og -netværk. Offshore Center Danmark Præsentation - Onsdag d.8 december 2004

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Årsmøde: Offshore Center Danmark - Fredag d.3. september og Lørdag d. 4 september 2004 på Skarrildhus

Reparation og genbrug skal være er trendy

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

Klimaplan behandler 4 fokusområder: Bæredygtig energi Grøn transport Fremtidens industri Bæredygtigt byggeri

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Hoteller CAMPING SÅDAN BLIVER FORRETNINGEN EN FORNØJELSE. wellness og sport.

Danmark som grøn vindernation

Q-TRANSPORTMATERIEL A/S

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Varmepumpefabrikantforeningen

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri.

Tandimplantater for livet

Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Få mere energi til dit hjem

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Den almene boligsektor i 2050

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 550 Offentligt

FLOWcenter Danmark. Små, mindre og µflow og de særlige udfordringer. Indlæg på seminar om: - Lars Poder, FORCE Technology

En ny definition for SI enheden for temperatur: Kelvin. Jan Hald, Dansk Fundamental Metrologi Jan Nielsen, Teknologisk Institut

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi

Maj Danske personbilers energiforbrug

Beregning af energibesparelser

Forblad. Teglværksproduktion. Peter Hartmann. Tidsskrifter. Arkitekten 1950, Ugehæfte

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

REN KRAFT. GRANULAT OPVASKEMASKINER TIL PROFESSIONELLE KØKKENER.

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Billedkatalog Udbedring af farveforskelle fase 2 Beskrivelse og vurdering af udvalgte midler til farvejustering af murværk

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Pervasive Healthcare

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Vil I være med til at skabe et bæredygtigt Skandinavien?

Reduktioner i overvågningsprogrammet

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Transkript:

Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk

Et unikt dansk byggemateriale Gult tegl er lavet af ler med højt kalkindhold Første periode er 1450-1500 men det forsvinder igen Fra ca. 1650 kendes Flensborg formatet Rundetårn 1636 men også baggårdsstenen

Gult tegl. Særlige egenskaber - har i visse tilfælde lav frostfasthed, men større tolerance overfor saltforvitring end rødt tegl. - indeholder mobile mineraler som gips i større mængde end rødt tegl. Gult tegl er mere energikrævende under brænding pga. det høje kalkindhold Råmaterialet giver mulighed for unikke farver, som er stærkt efterspurgte i vore nabolande Der er nok af det - - men det giver desværre også bøvl og misfarvninger.

Teglproduktion og innovation Produktion af tegl sker typisk i meget lange serier, hvor resultatet først ses efter flere uger. Man ændrer højst en smule ad gangen på de mange parametre, som man primært har erfaringsbaseret viden om. Dristige eksperimenter og teknologispring passerer sjældent disse barrierer. Det kan koste dyrt!

Hvor er vi i dag. Viden om tegl. E. Jensen, 1978: The Typical Danish Brick ; Lille hæfte på 10 sider. 2 fasediagrammer, 1 rød og 1 gul type. C. Ditlefsen, 1988: Kortlægning af ler til teglproduktion, Skov- og Naturstyrelsen Dansk ler til teglproduktion ud fra en råstofgeologisk synsvinkel. Noget om ler, artikelsamling, Skov- og Naturstyrelsen 1989 T. Holmboe, 2001: Teglværksler i Danmark Om lerforekomster i Danmark. Der er undersøgt 6 danske lertyper, alle rødbrændende. Teknologisk Institut, Murværk: Gult tegl, temahæfte 2005 + masser af erfaring!!!

Fra undren til udvikling Vi har brug for mere viden om råmaterialer, om brændingsatmosfærens betydning for resultatet, om de kemiske forhold og ikke mindst mere viden om de mineralogiske faseomdannelser omkring 900-1100 C. Vi vil kunne forklare og styre de tekniske egenskaber. Ny viden om keramisk/mineralogiske processer og teknologi til hurtig opvarmning skal bane vejen for bedre styring af kritiske faser i teglbrændingen fx kvartspunkt og kalkspaltning

Visionen Rationel og bæredygtig produktion i Danmark af tegl til mur og tag Eksport af unikke farver i tegl Robuste produkter til fremtidens klima

Visionen trinvis: 1. Skaffe forskningsmidler til en ny platform inden for viden og teknologi til tegl. 2. Skabe et projekt i samarbejde med universiteter og danske teglværker 3. Etablere et anlæg for højteknologisk pilotproduktion af tegl på Instituttet 4. Opnå afgørende ny viden om råmaterialer og proces, og stille denne viden til rådighed kommercielt. 5. Spille hovedrollen i den kommende omlægning af danske teglværkers energikilde fra naturgas til vedvarende energi (el). Resultat: Ny viden og et eksperimentelt pilotanlæg kan spare millioner i fejlslagne eksperimenter og skabe innovation

Ny teknologi MAGF Mikrobølger udnytter di-elektriske egenskaber i materialet til at skabe et hurtigt skiftende elektrisk felt som skaber varme i emnet. Efterfølgende varmetab fra emnet opleves som om, at opvarmning sker indefra og ud Varmetabet fra emnet modvirkes med samtidig gasfyring Opvarmningen bliver mere ensartet, temperatur spændinger undgås, og bedre kvalitet opnås.

Di-elektrisk opvarmning giver mulighed for direkte og hurtigere opvarmning af råmaterialet både mht. tørring og brænding 2,45 GHz køkkenbordsovn 896 MHz mobiltelefon Samt også HF radiobølger Omsætning af energi til teglmaterialet bliver mere effektiv og energikilderne kan skifte fra naturgas til grøn energi

Teknologi potentiale - mulighed Mikrobølger har potentiale til at initiere et paradigmeskift i den keramiske industri fra sort til grøn produktion Teglværkerne er blandt de mest energitunge virksomheder i Danmark Der er afsat 3,75 mia (milliarder) offentlige støttekroner i perioden 2013-20 til omstilling af den danske industri til grøn energi.

Inspiration: Pilotprojekt i UK Gennemført i England 1993-99 Deltagelse af 42 virksomheder Sanitet, bordservice, ildfast gods, pigmenter, heavy clay, teknisk keramik og mursten 3 ovne fra laboratorieskala til tunnelovn blev anvendt til forsøg og opskalering Laboratorieovn ca. 150 liter volumen Batch ovn ca. 1 m3, og plads til palle læs Tunnelovn 14 m, 23 vogne

Pilotprojekt brænding. resultater

Fordele og resultater Brændetider reduceres med 30-50 % (altså op til 2 x hurtigere proces) Samlet energibesparelse på op til 50 % Ca. 10 % af forbrugt energi går til MW (altså 90 % gas) NB i England fokus på at bruge mindst mulig elektrisk energi pga. pris Reduceret flourid emission Forbedret produktkvalitet pga. mindre temperaturgradient i gods

Udfordringerne Energiprisen på el steg pludselig voldsomt i UK, derfor gik projektet i stå Der var usikkerheder, eksempler på løbsk opvarmning fandt sted. Manglende viden og test af råmaterialer og mineralomdannelser Alt var eksperimentelt - godset blev blot brændt i forsøgsovnene Vurdering af produkterne var ikke systematisk, ingen måling Ingen æstetisk vurdering af mursten Optimering af rette bølgelængde, HF eller MW

Internationale samarbejdspartnere

The National Centre for Industrial Microwave Processing (NCIMP) Forskning i materialers optagelse af mikrobølger og opskalering til industrielle processer Grundig proces fra bittesmå prøver til færdige anlæg, flere trin og kan simulere processen Fokuserer mest på processer, hvor vand i materialerne opvarmes Privat selvejende institut (nogenlunde som TI) Har arbejdet med mikrobølge- og radiobølgeteknologi til opvarmning i 20 år. De designer og leverer både laboratorie- og pilotskala mikrobølge og mikrobølge/gas-hybrid ovne (MAGF) Arbejder meget på erfaringsbasis med dielektricitet i materialerne

Danske partnere 3 Teglværker Hammershøj Teglværk Strøjer Tegl Helligsø Teglværk Aarhus Universitet Institut for Geoscience

Forsknings- og udviklingsprojekt MÅL: at en ny energieffektiv brændingsteknologi er modnet og klar til implementering på danske teglværker ved at At kortlægge de di-elektriske egenskaber i danske råmaterialer i alle faser af fremstillingen At opstille termodynamiske og reaktionskinetiske modeller som kan forudsige den mineralogiske udvikling fra råler til tegl Udnytte de naturlige variationer i danske råmaterialer til at skabe de ønskede fysiske, kemiske og æstetiske egenskaber i mursten og tagsten Kombinationen af den kendte gas- og den helt nye mikrobølgeteknologi vil blive testet i et nyt pilotanlæg på Teknologisk Institut

Investering i pilotanlæg Første prøvebrændinger i eksisterende MAGF ovn hos C-Tech Innovation i efteråret 2014 Samtidig testes HF som alternativ, det vil sige optimal bølgelængde skal findes Bygge en ny ovn med 300 liter kammer og gasbrændere Bestykkes med MW eller HF generator Temperatur ca. 1350 C Forholdet mellem gasbrænding og bølgeenergi kan varieres Placering Teknologisk Institut i Aarhus

Stade indsats for at ydelsen kan blive kommerciel Mikrobølger er i kommerciel anvendelse til mineralsk proces. Bygningstegl har endnu ikke set produktionsanlæg. Afklaring af optimal bølgelængde. Det er muligt at retrofitte eksisterende anlæg (MW generatorer, sikkerhed/dæmpere, ny isolering) F&U projekt skal skabe videngrundlaget, herunder en PhD i gang 2014 Pilotanlæg i DK fra januar 2015

Omlægning fra naturgas til vedvarende energi (el) Der er foreløbig naturgasreserver til 30 års forbrug, men der er et stort og kritisk fokus på, at branchen anvender fossile brændstoffer. Di-elektrisk opvarmning er den eneste realistiske mulighed for at bruge el som energikilde til brænding af tegl. Der er afsat 3,75 mia (milliarder) offentlige støttekroner i perioden 2013-20 til omstilling af den danske industri til grøn energi. Teknologispring: Ny viden om de mineralogiske omdannelsesprocesser ved teglbrænding, og om råmaterialernes præcise betydning for teglets egenskaber, er nødvendig Brændingsteknologi er i dag erfaringsbaseret, og omstilling til el ville uden den nævnte viden kræve nye generationers erfaring!

Kommerciel produktudvikling. Pilotanlæg Pilotanlægget kan bruges til fremstilling af prototyper såvel som mere eksperimentelle produktioner. Her fremstilles små serier af mursten som kan testes i fuld skala med opmuring, æstetik, holdbarhed mv.

Kommerciel produktudvikling. Markedsmuligheder Anvende restprodukter til fremstilling af tegl Test af f.eks. specielle lerarter fra Grønland i en lille, men realistisk skala Redde produktion af tagsten i DK Efterspørgsel efter spændende tagsten med glasurer er stor Integreret solceller i tagfladen på en smuk måde nye tagstenstyper kan understøtte udviklingen

Spørgsmål?