Studieordning for kandidatuddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling, 2013-ordningen IVA Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Indhold Kapitel 1. Hjemmel og tilhørsforhold... 3 Kapitel 2. Formål og struktur... 3 1. Normering... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Titel... 3 Kapitel 3. Adgangskrav og indskrivning... 4 4. Adgangskrav... 4 5. Indskrivning... 4 Kapitel 4. Studietekniske forhold... 4 6. Læsning af tekster på fremmedsprog... 4 7. Normalsidebegrebet... 4 8. Stave- og formuleringsevne... 4 Kapitel 5. Faglig profil... 5 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat... 5 Kapitel 6. Uddannelsens struktur... 5 10. Kandidatuddannelsens opbygning... 5 11. Det centrale fags moduler... 10 Informations- og kulturstudiers teorier og traditioner... 10 Interaktive formidlingsrum... 11 Systemevaluering og brugerstudier... 12 Informationshåndtering... 13 Kulturformidlende institutioner... 14 Kulturformidling og kommunikation... 15 Vidensmedier... 16 Viden og information i organisationer... 17 Videnskabelig kommunikation... 18 Videnskultur og videnskritik... 19 Valgfag type 1... 20 Valgfag type 2... 22 Valgfag type 3: Meritgivende praktik (erhvervsrelateret projektsamarbejde)... 23 Speciale... 25 Kapitel 7. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier... 26 12. Generelle prøveregler... 26 13. Bedømmelseskriterier... 26 Kapitel 8. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen... 26 14. Studieaktivitet... 26 15. Afslutning af uddannelsen... 27 Kapitel 9. Merit og overgangsbestemmelser... 27 16. Merit... 27 17. Overgangsbestemmelser... 27 Kapitel 10. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse... 28 18. Ikrafttræden... 28 19. Dispensation... 28 20. Godkendelse... 28 2
Kapitel 1. Hjemmel og tilhørsforhold Studieordningen for kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling, 2013- ordningen, er fastsat med hjemmel i: 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 27 i bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 38 i bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling hører under Studienævnet for IVA og censorkorpset for IVA. Kapitel 2. Formål og struktur 1. Normering Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling er et 2-årigt fuldtidsstudium, der er normeret til 120 ECTS-point. Den består af konstituerende fagelementer i et omfang på 90 ECTSpoint inkl. specialet, samt kandidattilvalgsfag på 30 ECTS-point. Stk. 2. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdstimer. 2. Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling har til formål at uddanne kandidater der bidrager til udvikling og løsning af komplekse problemstillinger i samfundet inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Uddannelsen har fokus på interaktionen mellem mennesker, it, information og kultur. Den har et stærkt fokus på analyse og metode kombineret med videnskabelige og praktiske kompetencer inden for informationsarkitektur og systemdesign, brugerstudier, kulturformidling samt vidensproduktion og -formidling. Kandidaterne kvalificerer sig til at arbejde bredt indenfor forskellige sektorer som offentlige og private virksomheder og organisationer, kulturformidlende institutioner som museer, biblioteker og arkiver. Kandidatuddannelsens teoretiske og metodiske fundament sætter kandidaterne i stand til selvstændigt at analysere, relatere og perspektivere problemstillinger på tværs af samfundets forskellige sektorer. Integrationen af informationsvidenskab og kulturformidling i uddannelsen bidrager til kandidaternes forståelse og perspektivering af praktiske og videnskabelige problemstillinger, til udvikling af produkter og løsninger samt til formidling af information, viden og kultur. Kandidatuddannelsen skal på den baggrund udbygge den studerendes faglige viden, kunnen og selvstændighed samt øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer i forhold til bachelorniveauet. Uddannelsen skal videre give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. 3. Titel En bestået kandidatuddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling giver ret til betegnelsen kandidat i Informationsvidenskab og kulturformidling (cand.scient.bibl.). På engelsk bruges Master in Library and Information Science. 3
Kapitel 3. Adgangskrav og indskrivning 4. Adgangskrav En bestået bacheloruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling fra IVA på Københavns Universitet giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling i umiddelbar forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse. Stk. 2. Studerende med en bacheloruddannelse i Informations- og biblioteksvidenskab fra IVA kan optages på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling. Stk. 3. Studerende, der har bestået en af følgende danske bacheloruddannelser, kan optages på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling: A) Bibliotekskundskab og videnskommunikation (SDU) B) Digitale medier og design (ITU) C) Film og Medievidenskab (KU) D) Humanistisk informatik (AAU) E) Informations- og kommunikationsvidenskab (SDU) F) Informationsvidenskab (AU) G) Kommunikation og it (KU) Stk. 4. Studerende med en uddannelse på mindst bachelorniveau, hvori der indgår mindst 45 ECTS informationsvidenskabelige, medievidenskabelige kulturvidenskabelige elementer kan optages efter studienævnets vurdering. Stk. 5. Ansøgere, der ikke opfylder ovenstående adgangskrav, men som efter Studienævnets konkrete vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer, kan søge om optagelse. Studienævnet kan fastsætte krav om, at ansøgeren skal bestå supplerende prøver for at blive optaget. Stk. 6. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at følge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået Studieprøven. Stk. 7. For studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at følge uddannelsen på engelsk, kan studienævnet fastsætte krav om dokumenterede sproglige kvalifikationer, f.eks. gennem anderkendte sprogtests. Stk. 8. Stk. 1-5 angiver prioriteringsrækkefølgen. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser inden for de adgangsgivende uddannelser under stk. 1-5, vil ansøgere med højt karakterniveau blive foretrukket. 5. Indskrivning Studerende, der er indskrevet på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling pr. 1. september 2013 senere, er omfattet af denne studieordning og de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Se også 17: Overgangsbestemmelser og 18: Ikrafttræden. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4. Studietekniske forhold 6. Læsning af tekster på fremmedsprog Der stilles krav om læsning af faglige tekster på engelsk inden for alle uddannelsens moduler. 7. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver, herunder speciale, svarer til 2.400 typeenheder inkl. mellemrum, med mindre andet er fastsat. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse og aflevering af matematiske tekniske tekster svarer en normalside til 1200 typeenheder inkl. mellemrum. 8. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver, herunder speciale, skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den fore- 4
lagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i 11. Kapitel 5. Faglig profil 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Kompetencebeskrivelse Kandidater i informationsvidenskab og kulturformidling har et solidt teoretisk og metodisk grundlag, der sætter dem i stand til selvstændigt og kreativt at analysere og løse komplekse problemstillinger i relation til information, viden og kultur. Kandidater har endvidere opnået kompetencer til at udvikle løsninger der fremmer formidling af information, viden og kultur. Kompetencemål En kandidat i informationsvidenskab og kulturformidling opnår følgende specifikke kompetencer: Viden Skal inden for informationsvidenskab og kulturformidling have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Færdigheder Mestre fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet. Kunne vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmod. Kunne formidle forskningsbaseret viden inden for informationsvidenskab og kulturformidling og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister Kompetencer Kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmod. Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig et professionelt ansvar. Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kapitel 6. Uddannelsens struktur 10. Kandidatuddannelsens opbygning Kandidatuddannelsen består af moduler inden for det centrale fag suppleret med kandidattilvalg. Der indgår følgende typer af moduler på kandidatuddannelsen: Obligatorisk, konstituerende modul Konstituerende valgfag Valgfag inden for kandidattilvalget Specialet Stk. 2. Modulerne inden for det centrale fag skal udgøre 60 ECTS i alt. Modulet Informations- og kulturstudiers teorier og traditioner på 15 ECTS, er obligatorisk for alle studerende og er placeret på den studerendes første semester. Herudover vælger de studerende et antal moduler på 15 ECTS fra mindst én af tre specialiseringer: 5
Informationsarkitektur og brugerstudier Kultur, medier og digitalitet Vidensproduktion og -processer Der er tre konstituerende valgfagsmoduler under hver specialisering. Den studerende vælger mindst to konstituerende valgfags-moduler på i alt 30 ECTS inden for den valgte specialisering. Den studerende skal vælge specialisering senest ved starten af den studerendes 3. semester. Den studerende kan vælge at tage det tredje konstituerende valgfags-modul af 15 ECTS inden for samme specialisering et konstituerende valgfags-modul inden for en anden specialisering. Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point i form af valgfag. Kandidattilvalget kan ligge uden for det centrale fag, men 15 ECTS skal ligge uden for det centrale fag. Stk. 4. Kandidattilvalget kan erstattes af et fjerde konstituerende valgfags-modul fra en af specialiseringerne i et omfang på max. 15 ECTS. Stk. 5. Det kan ved udbud af valgfags-moduler bestemmes, at valgfaget kun kan tages på 2. 3. semester. Stk. 6. I kandidattilvalget kan de studerende vælge et projektsamarbejde (meritgivende praktik) i en virksomhed i et omfang på 15 ECTS. Projektsamarbejdet kan tidligst gennemføres på den studerendes andet semester. Stk. 7. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for den valgte specialisering. Stk. 8. Udbud og antallet af konstituerende valgfags-moduler, samt udbuddet af valgfag er afhængigt af antallet af studerende, der er indskrevet på kandidatuddannelsen Stk. 9. Moduler på kandidatuddannelsen kan udbydes på dansk på engelsk. Stk. 10. IVA offentliggør hvert semester en oversigt over udbuddet af konstituerende valgfagsmoduler to år frem. Eksempler på studieforløb for Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling fremgår af følgende oversigter: Eksempel på forløb inden for specialisering A: Informationsarkitektur og brugerstudier Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) Prøvebestemmelser 1. Informations- og kulturstudiers teorier og traditioner Interaktive formidlingsrum Informations- og kulturstudiers teorier og traditioner (obligatorisk, konstituerende modul) Interaktive formidlingsrum (konstituerende valgfag) Ekstern 2. Systemevaluering og brugerstudier Valgfag type 1 2 x Valgfag type 2 2 x 7,5 ECTS-point Systemevaluering og brugerstudier (konstituerende valgfag) Valgfag type 1 (valgfag inden for Valgfag type 2 (valgfag inden for 7,5 ECTS-point Aktiv undervisningsdeltagelse Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale Bunden skriftlig hjemmeopgave Bestået / ikke-bestået (v / aktiv undervisningsdeltagelse) (v / øvrige prøveformer) 6
3. Informationshåndtering andet konstituerende valgfag inden for specialisering B: Kultur, medier og digitalitet specialisering C: Vidensproduktion og -processer Valgfag type 1 2 x Valgfag type 2 2 x 7,5 ECTS-point Valgfag type 3 (meritgivende praktik) Informationshåndtering (konstituerende valgfag) andet konstituerende valgfag inden for specialisering B: Kultur, medier og digitalitet specialisering C: Vidensproduktion Valgfag type 1 (valgfag inden for Valgfag type 2 (valgfag inden for 7,5 ECTS-point Valgfag type 3 (valgfag inden for Valgfag type 1 og 2: Aktiv undervisningsdeltagelse Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale Bunden skriftlig hjemmeopgave Bestået / ikke-bestået (v / aktiv undervisningsdeltagelse) (v / øvrige prøveformer) Valgfag type 3: 4. Speciale 30 ECTS-point Speciale (konstituerende og obligatorisk) 30 ECTS-point med mundtlig prøve Ekstern Eksempel på forløb inden for specialisering B: Kultur, medier og digitalitet Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) Prøvebestemmelser 1. Informations- og kulturstudiers teorier og traditioner Kulturformidlende institutioner Informations- og kulturstudiers teorier og traditioner (obligatorisk, konstituerende modul) Kulturformidlende institutioner (konstituerende valgfag) Ekstern 2. Kulturformidling og kommunikation Valgfag type 1 2 x 12: Valgfag type 2 2 x 7,5 ECTS-point Kulturformidling og kommunikation (konstituerende valgfag) Valgfag type 1 (valgfag inden for Valgfag type 2 (valgfag inden for 7,5 ECTS-point Aktiv undervisningsdeltagelse Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale Bunden skriftlig hjemmeopgave Bestået / ikke-bestået (v / aktiv undervisningsdeltagelse) 7
(v / øvrige prøveformer) 3. Vidensmedier andet konstituerende valgfag inden for specialisering A: Informationsarkitektur specialisering C: Vidensproduktion Valgfag type 1 2 x Valgfag type 2 2 x 7,5 ECTS-point Valgfag type 3 (meritgivende praktik) Vidensmedier (konstituerende valgfag) andet konstituerende valgfag inden for specialisering A: Informationsarkitektur specialisering C: Vidensproduktion Valgfag type 1 (valgfag inden for Valgfag type 2 (valgfag inden for 7,5 ECTS-point Valgfag type 3 (valgfag inden for Valgfag type 1 og 2: Aktiv undervisningsdeltagelse Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale Bunden skriftlig hjemmeopgave Bestået / ikke-bestået (v / aktiv undervisningsdeltagelse) (v / øvrige prøveformer) Valgfag type 3: 4. Speciale 30 ECTS-point Speciale (konstituerende og obligatorisk) 30 ECTS-point med mundtlig prøve Ekstern Eksempel på forløb inden for specialisering C: Vidensproduktion og processer Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) Prøvebestemmelser 1. Informations- og kulturstudiers teorier og traditioner Viden og information i organisationer Informations- og kulturstudiers teorier og traditioner (obligatorisk, konstituerende modul) Viden og information i organisationer (konstituerende valgfag) Ekstern 2. Videnskabelig kommunikation Valgfag type 1 2 x Valgfag type 2 Videnskabelig kommunikation (konstituerende valgfag) Valgfag type 1 (valgfag inden for Aktiv undervisningsdeltagelse Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale 8
2 x 7,5 ECTS-point Valgfag type 2 (valgfag inden for 7,5 ECTS-point Bunden skriftlig hjemmeopgave Bestået / ikke-bestået (v / aktiv undervisningsdeltagelse) (v / øvrige prøveformer) 3. Videnskultur og videnskritik andet konstituerende valgfag inden for specialisering A: Informationsarkitektur specialisering B: Kultur, medier og digitalitet Valgfag type 1 2 x Valgfag type 2 2 x 7,5 ECTS-point Valgfag type 3 (meritgivende praktik) Videnskultur og videnskritik (konstituerende valgfag) andet konstituerende valgfag inden for specialisering A: Informationsarkitektur specialisering C: Vidensproduktion Valgfag type 1 (valgfag inden for Valgfag type 2 (valgfag inden for 7,5 ECTS-point Valgfag type 3 (valgfag inden for Valgfag type 1 og 2: Aktiv undervisningsdeltagelse Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale Bunden skriftlig hjemmeopgave Bestået / ikke-bestået (v / aktiv undervisningsdeltagelse) (v / øvrige prøveformer) Valgfag type 3: 4. Speciale 30 ECTS-point Speciale (konstituerende og obligatorisk) 30 ECTS-point med mundtlig prøve Ekstern 9
11. Det centrale fags moduler Informations- og kulturstudiers teorier og traditioner Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende viden om og forståelse af: informations- og kultursstudier som tværfaglig forskningsfelt, centrale begrebs- og teoridannelser inden for informations- og kulturstudier. færdigheder i: at definere og beskrive udvalgte begreber, traditioner teorier inden for informations- og kulturstudier, at vurdere udvalgte begreber, traditioner teorier og deres indbyrdes relationer. kompetencer i: at diskutere og analysere begreber, traditioner og teorier i videnskabshistoriske og videnskabsteoretiske sammenhænge, at analysere og reflektere over begrebers, traditioners og teoriers betydning og indflydelse inden for informations- og kulturstudier. Informations- og kulturstudiers teorier og traditioner (obligatorisk, konstituerende modul) Information and cultural studies theories and traditions Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan dækkende og kritisk argumentere for positioner inden for informations- og kulturstudiers teorier og traditioner, vurdere og selvstændigt analysere informations- og kulturstudiers begreber, traditioner og teorier, generere ideer i samspillet mellem begreber, teorier og traditioner indenfor informations- og kulturstudier. Holdundervisning, forelæsninger, og studenteroplæg. Prøveform: Bedømmelsesform:. Censurform: Ekstern censur. Eksaminationssprog: Dansk og engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 20 normalsider + 10 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50% af opgavens samlede længde. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse, med en vægtning på 10 %. 10
Interaktive formidlingsrum Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende viden om og forståelse af: begrebet interaktive formidlingsrum, herunder adfærden knyttet til digitale, fysiske, sociale og kulturelle formidlingsrum, teorier/mod og metoder til studier og undersøgelse af interaktive formidlingsrum. færdigheder i: at identificere interaktive formidlingsrum og sammenligne, diskutere og forklare interaktive formidlingsrum i relation til beslægtede forskningsområder og/ traditioner, at reflektere over centrale teorier/mod og metoder til studier og undersøgelse af interaktive formidlingsrum, at vurdere egnede metoder, og kombination af disse, til studier og undersøgelse af interaktive formidlingsrum. kompetencer i: at opstille/designe undersøgelser til studier og undersøgelse af interaktive formidlingsrum, at gennemføre forskellige typer af studier og undersøgelser af interaktive formidlingsrum. Interaktive formidlingsrum (konstituerende valgfag) Interactive dissemination spaces Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan: Redegøre for interaktive formidlingsrum og diskutere begrebet i relation til beslægtede forskningsområder og/ traditioner, Vurdere egnede teorier/mod og metoder til studier og undersøgelse af interaktive formidlingsrum, Selvstændigt gennemføre forskellige typer af studier og undersøgelser af interaktive formidlingsrum. F.eks. holdundervisning, forelæsninger, studenteroplæg og workshops. Prøveform: Bedømmelsesform:. Censurform: censur. Eksaminationssprog: Dansk og engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 20 normalsider + 10 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50% af opgavens samlede længde. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse, med en vægtning på 10 %. 11
Systemevaluering og brugerstudier Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende viden om og forståelse af: forskellige typer af evalueringer og evalueringstilgange, centrale begreber og mod om informationsadfærd og søgning/- genfinding og de dermed forbundne processer og funktioner samt metoder til studier af samme. færdigheder i: at reflektere over centrale mod og metoder til studier af informationsadfærd og søgning/-genfinding og de dermed forbundne processer og funktioner, at vurdere egnede metoder, og kombination af disse, til studier/evaluering af systemperformance og informationsadfærd inklusiv evaluering af interaktive informationssøgesystemer, at identificere og sammenligne centrale evalueringsbegreber ogmetoder til systemevaluering og brugerstudier, samt vurdere og validere evalueringsresultater i forhold til givne omstændigheder. kompetencer i: at opstille/designe undersøgelser til studier/evaluering af systemperformance og informationsadfærd inklusiv evaluering af interaktive informationssøgesystemer, at gennemføre forskellige typer af systemevalueringer og brugerstudier. Systemevaluering og brugerstudier (konstituerende valgfag) System evaluation and user studies Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan: redegøre for forskellige typer af evalueringer og evalueringstilgange, vurdere egnede metoder, og kombination af disse, til studier/evaluering af systemperformance og informationsadfærd, selvstændigt gennemføre forskellige typer af systemevalueringer og brugerstudier. F.eks. holdundervisning, forelæsninger, studenteroplæg og workshops. Prøveform: Bedømmelsesform:. Censurform: censur. Eksaminationssprog: Dansk og engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 20 normalsider + 10 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50% af opgavens samlede længde. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse, med en vægtning på 10 %. 12
Informationshåndtering Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende viden om og forståelse af: forskellige typer af metadatasystemer herunder vidensorganiserende systemer, teorier og metoder i relation til metadatasystemer og vidensorganiserende systemer og processer, automatiske og intellektuelle indekseringssystemer. færdigheder i: at reflektere over centrale mod og metoder i relation til vidensorganiserende systemer, at vurdere egnede metoder, og kombination af disse, til studier/evaluering af metadatasystemer og vidensorganiserende systemer i relation til systemets kontekst, at eksemplificere anvendelsen af vidensorganiserende systemer i forskellige typer af informationssystemer. kompetencer i: at opstille/designe et metadatasystem, at gennemføre evaluering af et vidensorganiserende system herunder automatisk og intellektuel indeksering. Informationshåndtering (konstituerende valgfag) Information organizing processes Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan: redegøre for forskellige typer af metadatasystemer herunder vidensorganiserende systemer og dets anvendelse i forskellige typer af informationssystemer, vurdere egnede metoder, til evaluering af et vidensorganiserende system, selvstændigt gennemføre opstille/designe et metadatasystem under hensyntagen til kompleksiteten af det vidensorganiserende system. F.eks. holdundervisning, forelæsninger, studenteroplæg og workshops. Prøveform: Bedømmelsesform:. Censurform: censur. Eksaminationssprog: Dansk og engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 20 normalsider + 10 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50% af opgavens samlede længde. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse, med en vægtning på 10 %. 13
Kulturformidlende institutioner Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende viden om og forståelse af: kultursektoren, dens institutioner og organisation, historisk og aktuelt, kulturteori, organisationsteori og kulturpolitik, videns- og kulturformidling i forskellige kulturelle domæner, kulturinstitutionernes vidensorganiserende praksisser. færdigheder i: at analysere samspillet mellem den samfundsmæssige, den kulturelle og den institutionelle udvikling, at analysere konkrete eksempler på kulturformidling og vidensorganiserende praksisser. kompetencer i: at udvikle teoretisk funderede mod til analyse af kulturformidlende institutioner. Kulturformidlende institutioner (konstituerende valgfag) Dissemination of culture by cultural institutions Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan dækkende og kritisk og på teoretisk grundlag karakterisere og diskutere væsentlige problemstillinger i relation til kulturformidlende institutioner og deres formidlende praksis, på et videnskabeligt-metodisk grundlag selvstændigt analysere og vurdere konkrete eksempler på kulturformidlende institutioner og deres formidlende praksis, reflektere over og argumentere for teoretiske, historiske samfundsmæssige positioner med betydning for kultursektoren og dens institutioner. Holdundervisning med cases, feltstudier og studenteroplæg Prøveform: Bedømmelsesform:. Censurform: censur. Eksaminationssprog: Dansk og engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 20 normalsider + 10 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50% af opgavens samlede længde. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse, med en vægtning på 10 %. 14
Kulturformidling og kommunikation Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende viden om og forståelse af: forskellige former for innovativ kulturformidling, der knytter sig til kultursektoren og dens institutioner, den samfundsmæssige og kulturelle baggrund for formidlingsinitiativer indenfor kultursektoren, formidlingsmæssige potentialer, der knytter sig til bl.a. brugerinddragelse, etablering af nye netværk, entreprenørskab og ekspressiv kulturformidling. Færdigheder i: at analysere den samfundsmæssige og kulturelle baggrund for innovativ kulturformidlingsinitiativer, at anvende relevante teorier til at vurdere forskellige former for kulturformidling. Kompetencer i: at udføre selvstændige analyser og vurderinger af konkrete eksempler på kulturformidling på et videnskabeligt-metodisk grundlag, at udvikle strategier for innovativ formidling i kultursektoren. Kulturformidling og kommunikation (konstituerende valgfag) Innovative communication of culture Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan på et kritisk og teoretisk grundlag redegøre for forskellige former for formidling inden for kultursektoren og dens institutioner, på et videnskabeligt-metodisk grundlag udføre selvstændige analyser og vurderinger af konkrete eksempler på kulturformidling, på et videnskabeligt-metodisk kunne udvikle strategier for formidling i kultursektoren. Holdundervisning, gruppediskussioner, oplæg, ekskursioner. Prøveform: Bedømmelsesform:. Censurform: censur. Eksaminationssprog: Dansk og engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 20 normalsider + 10 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50% af opgavens samlede længde. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse, med en vægtning på 10 %. 15
Vidensmedier Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende viden om og forståelse af: mediernes roller i informationssamfundet, digitalisering af medierne, digitalitet og medieteorier i relation til videns- og kulturformidling. færdigheder i: at identificere og analysere mediers funktionalitet og anvendelse af digitalitet, at anvende relevante medieteorier til analyse af konkrete medieproduktioner, analyser, sammenligninger og problematiseringer af medier på et historisk og teoretisk grundlag. kompetencer i: at vurdere og evaluere digitalt medieret videns- og kulturformidling. Vidensmedier (konstituerende valgfag) Knowledge media and digitality Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan omsætte teoretisk og analytisk viden om formidling via digitale medier samt traditionelle medier i en digital kontekst, dækkende og kritisk redegøre for teorier om medier og digitalitet, diskutere og sammenligne forskellige teorier inden for medier og digitalitet, identificere og analysere anvendelse af medier og digitalitet til læringsformål, kritisk vurdere og diskutere digitalitet, herunder betydningen for nye og gamle medier. Holdundervisning og diskussioner i plenum. Prøveform: Bedømmelsesform:. Censurform: censur. Eksaminationssprog: Dansk og engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 20 normalsider + 10 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50% af opgavens samlede længde. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse, med en vægtning på 10 %. 16
Viden og information i organisationer Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende viden om og forståelse af: organisationers struktur, kultur og processer, organisationsteoretiske begrebers og teoriers videnskabshistoriske og videnskabsteoretiske baggrund, sammenspillet mellem organisationer og deres kulturelle og institutionelle omverden samt organisationers komplekse interaktion med brugere og interessenter. færdigheder i: at beskrive udvalgte teorier, metoder og traditioner inden for det organisationsteoretiske felt, at analysere videns- og informationspraksisser i og imellem organisationer, kompetencer i: at diskutere organisationsteoretiske begreber og teorier i videnskabshistoriske og videnskabsteoretiske sammenhænge, at bidrage til udarbejdelse af handlingsplaner med henblik på at udvikle en organisations videns- og informationspraksis, analyser af vidensprocesser, herunder vidensdeling og -styring eksternt og internt. Viden og information i organisationer (konstituerende valgfag) Knowledge and information in organizations Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan på reflekteret vis redegøre for udvalgte teorier, metoder og traditioner inden for det organisationsteoretiske felt, selvstændigt diskutere organisationsteorier og deres betydning for analyser af organisationens videns- og informationspraksisser, selvstændigt analysere vidensprocesser og organisationers videns- og informationspraksis, og vurdere deres politiske, institutionelle og kulturelle implikationer, medvirke i udarbejdelsen af handlingsplaner indenfor organisationens vidensog informationspraksis samt videndeling og -styring. Holdundervisning, forelæsninger og feltstudier Prøveform: Bedømmelsesform:. Censurform: censur. Eksaminationssprog: Dansk og engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 20 normalsider + 10 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50% af opgavens samlede længde. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse, med en vægtning på 10 %. 17
Videnskabelig kommunikation Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende viden om og forståelse af: videnskabssociologiske retninger og grundbegreber, forskellige sektorers og domæners vidensproduktion, herunder både samfundsmæssige sektorer og forskningstraditioner og felter samt sammenspillet mellem disse sektorer og deres publikationsmønstre og dokumentformer, centrale mod, forskningstilgange og metoder til studier af videnskabelig kommunikation færdigheder i: at beskrive udvalgte teorier, metoder og traditioner inden for det videnskabssociologiske felt, at analysere evidensbaseret vidensproduktion, at analysere hvordan vidensproduktion formidles. kompetencer i: at diskutere videnskabssociologiske begreber i relation til konkrete problemstillinger i forhold til videnskabelig kommunikation, at planlægge og udføre empiriske analyser af vidensproduktion og dens kredsløb. Videnskabelig kommunikation (konstituerende valgfag) Scholarly communication Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan på reflekteret vis redegøre for videnskabssociologiske retninger og grundbegreber og deres betydning for vidensproduktion og dens anvendelse og indflydelse, selvstændigt opstille og gennemføre empiriske analyser af vidensproduktion og dens senere anvendelse og indflydelse, reflektere over de teoretiske og metodiske styrker og svagheder ved egne og andres analyser af vidensproduktion og videnskabelig kommunikation. Holdundervisning, forelæsninger og feltstudier Prøveform: Bedømmelsesform:. Censurform: censur. Eksaminationssprog: Dansk og engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 20 normalsider + 10 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50% af opgavens samlede længde. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse, med en vægtning på 10 %. 18
Videnskultur og videnskritik Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende viden om og forståelse af: sociale og kulturelle relationer i forskellige domæners vidensformer, autoritets- og kritik- og praksisformer i forskellige videnskulturer, digitalisering og medialisering af videnssamfundets institutioner. færdigheder i: at analysere forskellige aktørers kompetenceprofiler inden for en videnskulturel praksis, at udarbejde videnskritiske analyser af samspillet mellem videnssamfundets institutioner og medialiseret vidensforbrug og formidling. kompetencer i: at anvende videnskritik som refleksion over en videnskulturs produktions-, formidlings- og tilegnelsespraksis, at planlægge og gennemføre undersøgelser af samspillet mellem formidling, tilegnelse og brug af forskellige vidensformer i forskellige videnskulturer, herunder af samspillet mellem viden, medier og aktører. Videnskultur og -kritik (konstituerende valgfag) Knowledge culture and critique Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan dækkende og kritisk redegøre for relationer mellem forskellige domæners vidensformer, kan dækkende og kritisk redegøre for autoritets- og kritik- og praksisformer i forskellige videnskulturer, kan analysere aktørers kompetenceprofiler i videnskulturelle praksisser, kan planlægge og gennemføre undersøgelser af samspillet mellem viden, medier og aktører, kan kritisk reflektere over videnssamfundets institutioner, deres roller og betydning for vidensforbrug og formidling. Holdundervisning, oplæg og feltstudier Prøveform: Bedømmelsesform:. Censurform: censur. Eksaminationssprog: Dansk og engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 20 normalsider + 10 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50% af opgavens samlede længde. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse, med en vægtning på 10 %. 19
Valgfag Den studerende vælger valgfag i et omfang på 30 ECTS. Valgfagene udbydes som moduler på 15 ECTS (type 1) 7,5 ECTS (type 2). Som valgfag indgår også muligheden for meritgivende praktik på 15 ECTS (valgfag type 3). Valgfag type 1 Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende viden om og forståelse af: specifikt emne inden for informationsvidenskab og kulturformidling, relevante teorier og metoder i tilknytning til modulets emne. færdigheder i: at identificere og opstille faglige problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling og gøre dem til genstand for en selvstændig analyse, at reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en faglig problemstilling, at uddybe og perspektivere et udvalgt emneområde inden for informationsvidenskab og kulturformidling. kompetencer i: at anvende relevante teorier og metoder på et emne inden for informationsvidenskab og kulturformidling, at formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Valgfag type 1 inden for informationsvidenskab og kulturformidling (valgfag inden for Elective module type 1 Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en problemstilling inden for informationsvidenskab og kulturformidling, selvstændigt og på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne, forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg, formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Holdundervisning og studenteroplæg samt forelæsninger, workshops feltarbejde. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse, fri mundtlig sagsfremstilling med materiale, fri skriftlig hjemmeopgave bunden skriftlig hjemmeopgave. Aktiv undervisningsdeltagelse: Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Censurform: uden censur. Eksaminationssprog: Dansk engelsk. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. 20
Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale: Bedømmelsesform:. Eksamenssprog: Dansk engelsk. Censur: censur. Omfang: 30 minutter inkl. votering. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling og 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand. Materiale: Materialet er normalt en skriftlig fremstilling på maksimalt 6 normalsider og/ en egenproduktion. Arten af materialet aftales med eksaminator. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Fri skriftlig opgave: Bedømmelsesform:. Censurform: censur Eksaminationssprog: Dansk engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 20 normalsider + 10 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerendes bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Bunden skriftlig opgave: Bedømmelsesform:. Censurform: censur Eksaminationssprog: Dansk engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 20 normalsider + 10 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerendes bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Særlige bestemmelser Prøveform meddeles ved kursusoprettelse. Prøveformen Aktiv undervisningsdeltagelse indebærer tilstedeværelseskrav på 80 % samt opfyldelse af krav om udmeldte krav om oplæg og opgaver undervejs i forløbet. Ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse udløser prøveformen bunden skriftlig opgave. 21
Valgfag type 2 7,5 ECTS-point Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende viden om og forståelse af: specifikt emne inden for informationsvidenskab og kulturformidling, relevante teorier og metoder i tilknytning til modulets emne. færdigheder i: at identificere og opstille faglige problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling og gøre dem til genstand for en selvstændig analyse, at reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en faglig problemstilling, at uddybe og perspektivere et udvalgt emneområde inden for informationsvidenskab og kulturformidling. kompetencer i: at anvende relevante teorier og metoder på et emne inden for informationsvidenskab og kulturformidling, at formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Valgfag type 2 inden for informationsvidenskab og kulturformidling (valgfag inden for Elective module type 2 7,5 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en problemstilling inden for informationsvidenskab og kulturformidling beslægtede emner, selvstændigt og på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne, forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg, formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Holdundervisning og studenteroplæg samt forelæsninger, workshops feltarbejde. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse, fri mundtlig sagsfremstilling med materiale, fri skriftlig hjemmeopgave bunden skriftlig hjemmeopgave. Aktiv undervisningsdeltagelse: Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Censurform: uden censur. Eksaminationssprog: Dansk engelsk. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale: Bedømmelsesform:. Eksamenssprog: Dansk engelsk. Censur: censur. Omfang: 30 minutter inkl. votering. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling og 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand. Materiale: Materialet er normalt en skriftlig fremstilling på maksimalt 6 normalsider og/ en egenproduktion. Arten af materialet aftales med 22
eksaminator. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Fri skriftlig opgave: Bedømmelsesform:. Censurform: censur Eksaminationssprog: Dansk engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 12 normalsider + 6 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerendes bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Bunden skriftlig opgave: Bedømmelsesform:. Censurform: censur Eksaminationssprog: Dansk engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 12 normalsider + 6 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerendes bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Særlige bestemmelser Prøveform meddeles ved kursusoprettelse. Prøveformen Aktiv undervisningsdeltagelse indebærer tilstedeværelseskrav på 80 % samt opfyldelse af krav om udmeldte krav om oplæg og opgaver undervejs i forløbet. Ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse udløser prøveformen bunden skriftlig opgave. Valgfag type 3: Meritgivende praktik (erhvervsrelateret projektsamarbejde) Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende viden om og forståelse af: et specifikt emne inden for informationsvidenskab og kulturformidling, relevante teorier og metoder i tilknytning til modulets emne. færdigheder i: at identificere og opstille faglige problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling og gøre dem til genstand for en selvstændig analyse, at reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en faglig problemstilling, at uddybe og kontekstualisere et udvalgt emneområde inden for informationsvidenskab og kulturformidling. 23
kompetencer i: at anvende relevante teorier og metoder på et emne inden for informationsvidenskab og kulturformidling, at formidle en videnskabeligt studeret problemstilling, at anvende anvendelsesorienteret praksiserfaring fra det informationsvidenskabelige og kulturformidlende arbejdsområde. Valgfag 3: Meritgivende praktik (valgfag inden for Elective module 3: ship Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan omsætte teoretisk og metodisk viden i praksis i en praktisk problemstilling et praktisk, akademisk arbejdsfelt, identificere og opstille konkrete, praktiske faglige problemstillinger inden for det informationsvidenskabelige og kulturformidlende arbejdsområde, på baggrund af en selvstændig analyse at fremsætte løsningsforslag i forhold til den konkrete, praktiske faglige problemstilling, anvende relevante teorier og metoder på en problemstilling inden for det informationsvidenskabelige og kulturformidlende arbejdsområde formidle løsningsforslag i forhold til en konkret, praktisk faglige problemstilling inden for det informationsvidenskabelige og kulturformidlende arbejdsområde. Projektsamarbejde og praktik. Prøveform: Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Censurform: censur. Eksaminationssprog: Dansk og engelsk. Omfang: Prøven kan aflægges individuelt som gruppeprøve med max. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Omfanget af opgaven er max 20 normalsider + 10 normalsider pr. studerende udover én. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Den studerende initierer selv sit projekt og finder selv et praktiksted. Forud for projektsamarbejdet indgås en skriftlig aftale mellem den studerende og praktikstedet samt vejlederen på IVA. Den indgåede praktikaftale skal, inden det meritgivende praktikforløb startes, godkendes af studienævnet, en person, som studienævnet bemyndiger hertil. Af aftalen skal fremgå, at praktikstedet og den studerende agter at leve op til bestemmelserne vedrørende opholdets varighed, arbejdsopgavers karakter og supervision. Det skal fremgå af rapporten, at det meritgivende praktikforløb er gennemført i overensstemmelse med disse krav. Den godkendte praktikkontrakt vedlægges som bilag til den skriftlige opgave. Som afslutning af det meritgivende praktikforløb udarbejder den studerende en projektrapport i form af en fri, skriftlig hjemmeopgave. Projektrapporten skal indeholde: - En beskrivelse af den studerendes arbejdsopgave i det meritgivende praktikforløb samt refleksioner over disse på baggrund af relevante teorier og metoder. 24
- En refleksion over egne læreprocesser i forbindelse med det meritgivende praktikforløb Herudover er der i det meritgivende praktikforløb krav om godkendt tilstedeværelse. Godkendelsen heraf indgår i en intern evaluering med deltagelse af vejleder og en kontaktperson fra den relevante virksomhed, institution organisation. Evalueringen vedlægges som bilag til projektrapporten. Speciale 30 ECTS-point Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende: Viden om et selvvalgt emne og afgrænset problemstilling inden for informationsvidenskab og kulturformidling relevante teorier og metoder i tilknytning til modulets emne Færdigheder i gøre en afgrænset problemstilling inden for den valgte specialisering til genstand for en videnskabelig analyse med brug af informationsvidenskabelige og/ kulturformidlende teorier og metoder reflektere kritisk over relevante teoretiske og metodiske valg i forhold til den valgte problemstilling Kompetencer i præsentere den gennemførte analyse i en dokumenteret og argumenteret form formidle analysens resultater i et klart og forståeligt sprog til en faglig offentlighed Speciale (konstituerende og obligatorisk) Thesis 30 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan anvende relevante teorier og metoder på en afgrænset problemstilling inden for den valgte specialisering gøre en afgrænset problemstilling inden for den valgte specialisering til genstand for en selvstændig og dybtgående videnskabelig analyse reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en videnskabelig problemstilling formidle resultaterne af en videnskabeligt studeret problemstilling til en faglig offentlighed på en klar, velstruktureret og overskuelig måde i en begrebsligt og sprogligt præcis udtryksform sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé Der er ingen undervisning i forbindelse med specialeskrivningen. I stedet tilbydes individuel vejledning vejledning i grupper. Prøveform: med mundtlig prøve Bedømmelsesform:. Eksamenssprog: Dansk engelsk. Censur: Ekstern censur. Omfang: 75 normalsider. Den mundtlige prøve er uden forberedelse og har et omfang på 45 minutter inkl. votering. 15 minutter til eksaminandens 25