CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN Ansættelsen Fulde Navn: Jensen. Niels. Født den 15. Februar. 1875. i Skramsø Mølle. Antaget som Reservebetjent ved Statsfængslet den 20/7. 1897. Fast ansat som Fængselsbetjent - - 1/5. 1902. Forfremmet til Sygebetjent. - - 1/2. 1924. Da jeg i Juli Maaned 1897 begyndte som Reservebetjent paa Anstalten, var Arbejdstiden fra Kl. 4 ¼ Morgen til 8 ¾ Aften med Fradrag af ½ Time til Frokost, 1½ Time til Middag og ½ Time til Vesperkost. Ligeledes var Betjentene inddelt i tre Spisehold. Daglønnen den Gang var jo ikke ret stor, 2 Kr. 50 Øre pr. Dag. Fængselsbetjentenes Lønninger var 85 Kr. om Maaneden, eller 1020 Kr. + 30 Kr. til Brændsel om Aaret samt Uniform. Lønnen steg hvert 5. Aar med 60 Kr., til man naaede Lønnen 1200 Kr. aarlig, disse Lønninger laa fast, lige til man begyndte en Organisering af Korpset. Det bør kræves, at den, der ansættes som Fængselsbetjent, skal være fuldstændig legemlig rask og stærk, have forrettet Militærtjeneste og have gode Elementærkundskaber. Kun Mænd, der tilfredsstille disse Fordringer, ville kunne taale de med Tjenesten forbundne Anstrengelser og magte de med denne forbundne Opgaver. (Opsynsgerningen ved strafanstalter og fængsler, 1904 s. 15-16) Betjentforeningen Let var det ikke... Da vi skulle starte indkaldte jeg til møde Der stod mutter og jeg med store gryder fulde af kogende chokolade, nok til hele personalet og der mødte en, siger og skriver een eneste mand. Det var endda til trods for, at arbejdsforholdene på mange områder var middelalderlige men splittelsen var stor og klasseskellene mellem de enkelte grupper endnu større. Det gjaldt således natbetjentene, der fik 25 kr. mindre om måneden end vi andre og derfor var så ringe, at vi skam ikke kunne stå i organisation med dem. Det var de tider, da vi måtte sove på kasernen og fik lov til at gå hjem et par timer om aftenen for at besøge konen. Det var dengang det at komme for sent kostede den ene fridag, vi havde hver niende dag og for vi reservebetjente, der ikke havde fridage, en dagløn når de ikke kunne tage en fridag, tog de en dagløn. Men det var også de dage, vi lavede vores organisation. Det måtte ske i al hemmelighed. Da jeg rejste vore første krav, fik jeg besked om, at inspektøren nok skulle ordne mig og min organisation og da det senere blev til artikler i Horsens Social-Demokrat, der stod bag os medførte det rettergang på anstalten. (Niels Jensen, Bøllen bliver 80 i morgen, Horsens Social-Demokrat 14. februar 1955) Ledelsen var den Gang en stærk Modstander af alt Organisation og forstod paa en fin eller ufin Maade at skræmme de, der stod i Organisationen eller foretrække de, der stod udenfor Organisationen, f.eks. ved Lejligheder som Jubilæer eller lignende, og tillige forstod Ledelsen at feste og lave smaa fornøjelige 1

Sammenkomster for de, der stod udenfor vor Organisation, alt dette var i høj Grad skadeligt for Sammenholdet. Med hensyn til vor Organisation den Gang var vi uheldig med Valg af Formand, idet han var lige saa konservativ som Ledelsen. Han fik et lille Gratiale, og saa lod han 5 og 7 være lige. 1910, da jeg blev Organisationens Formand, satte jeg mig straks i Forbindelse med Kredsens Folketingsmand, Hans Nielsen, og saa fik vi jo lidt mere Skub i Sagerne. Efterhaanden kom Natbetjentene op paa samme Løn som dem, der forretede Dagtjeneste og én Uges Ferie om Aaret + 30 Kr. til Brændsel til det, de havde i Forvejen. Senere, da vi var blevet organiseret, og Direktør Fussing overtog Ledelsen af Fængselsvæsenet, fik vi blidere Kaar at arbejde under. Han var nemlig en Mand med den rigtige Indstilling overfor det underordnede Personale. Ved Valget i 1909, da Folketingsmand Hans Nielsen blev valgt i Horsenskredsen, gjorde han for os et stort og fortjentsfuldt Arbejde. Han var en Mand, vor Organisation i sin Start havde stor Nytte af, og man er derfor denne Mand en stor Tak skyldig. Hans Nielsen benyttede et af sine første Besøg paa Fængslet til at hale med daværende Inspektør Gooss, han foreholdt ham de under al Kritik værende Arbejds- og Lønforhold, som Personalet arbejdede under. Ligeledes talte han med Direktør Fussing, og han indbragte vore Andragender til Finansudvalget. Naar blot der bliver løftet i Flok, kan selv den sværeste Opgave løses. I 1910 kom jeg i konflikt med den daværende inspektør Goos, der nær havde medført min afsked jeg blev for resten også truet med arrestation (Niels Jensen, Betjentforeningen i Horsens, jubilæumsskrift, 1949, s. 7-8) Inspektør Goos om Betjentforeningen, 1911 Til Bestyrelsen for Betjentforeningen. Da det er kommen mig for øre, at en del af Foreningens Medlemmer nærer Frygt for, at jeg ser skævt til, at de er i Foreningen, beder jeg herved Bestyrelsen meddele medlemmerne, at dette ingenlunde er Tilfældet, hvad jeg heller ikke mener at have givet dem Anledning til at tro. Som jeg allerede tidligere har erklæret, skal jeg gerne yde min Medvirken til Opnåelse af rimelige Forbedringer i Betjentenes Stilling, og jeg anerkender Betjentenes fulde Ret til frit at vælge, om de vil være Medlemmer af Foreningen eller ej, ligesom dette Valg i ingen Retning vil influere på mit Forhold over for dem, så meget mere som jeg ikke engang ved, hvem der er medlemmer af Foreningen eller ej. (Gengivet af Uno Wolf, Status over betjentforeningens virke ved statsfængslets 125 års dag, Statsfængslet i Horsens, 1978, s. 39) 2

Betjentforeningen tillader sig at anmode D Hr. Kolleger, som endnu ikke er Medlem af Betjentforeningen, om at indmelde sig inden Faneindvielsen, saa at vi alle kan samles til Højtideligheden. Det er dog et fælles Maal, vi alle har, at højne den Stand, vi tilhører, og ved at indmelde sig i Foreningen og møde til Generalforsamlingerne faar et hvert Medlem Lejlighed til at fremsætte sin Mening og sætte sit Præg paa Foreningens Virksomhed, hvilket bør være i alles Interesse. (Faneindvielsen finder sted i første Halvdel af Januar 1913.) d. 29 November 1912. P.B.V. [på bestyrelsens vegne] Niels Jensen. Formand. (Opråb til personalet om at organisere sig, 1912) Den Gang havde vi en Arbejdsdag paa 12-13 Timer, men det var vor egen Skyld, for mange af Fængselsbetjentene var saa konservativt indstillet, at de ikke kunde indse, at vi maatte organisere os, saafremt vi vilde opnaa bedre Arbejdsforhold. Først i 1908 10 Aar efter de øvrige Etater fik vi dannet en Organisation til Varetagelse af Standens Interesser. Jeg blev den anden Formand, og denne Post bestred jeg i 6 Aar. Det var et vanskeligt Arbejde at have med at gøre, for de Overordnede havde ingen Forstaaelse af vore vanskelige Forhold. Lønnen var ikke videre god, 1200 Kr. om Aaret, men det var ikke let at opnaa Forbedringer. Vi modtog imidlertid en meget værdifuld Hjælp af Redaktør Laust Rasmussen, Redaktør Hans Nielsen og nuværende Hypotekbankdirektør Aksel Sørensen. De ydede en stor Hjælp for at forbedre Fængselsbetjentenes Kaar, og vi er dem megen Tak skyldig. Som Formand du kæmped med Ære, Foreningen glemmer dig ej. Du kæmped for smaa og kære, du viste os Samlings-vej. (Sang skrevet til Niels Jensens 40 års jubilæum, 1. maj 1942) Det var landets ældste statslige fængsel, Statsfængslet i Horsens, som tog initiativet til en samlet organisation. det var alene de tre statsfængslet i Horsens, Vridsløselille og Nyborg, som i 1913 gik sammen om at stifte Betjentforeningen for Danmarks Straffeanstalter. De københavnske betjente kom først med i den landsdækkende organisation i 1939. Klokken 10 den 12. december 1913 samledes et udvalg på syv betjente i Grundtvigs Hus i København, og et par timer senere var foreningen en realitet. Første formand var Niels Jensen fra Horsens. Et af de første krav, som den nye foreningen stillede, var højere løn. Et andet krav var nyt tøj. (Fængselsfunktionæren nr. 2, februar 2013, kap. 1, s. 14-15) Sygebetjent Undertegnede Opsynsbetjent Niels Jensen ved Horsens Straffeanstalt, tillader sig herved at ansøge den højt, ærede Direktør for Fængselsvæsenet om at blive taget i Betragtning ved Besættelsen af den for Tiden ledige Stilling som Sygebetjent ved Horsens Straffeanstalt. Forøvrigt tillader jeg mig, at henvise til, at jeg i Efteraaret 1902 fik et c.a. 2 Maanders Uddannelse paa herværende Sygehus i Sygepleje, for at kunde afløse daværende Sygebetjent under dennes Fridage, Bortrejser, Ferier og Lignende, og har gennem de forløbne Aar været hans Afløser, og nu under Sygebetjentens Sygdom og Død, stadig vikarieret i Pladsen. (Niels Jensens ansøgning om forfremmelse til sygebetjent, 1923) 3

Forholdet til fangerne jeg kom godt ud af det med dem alle. Fange Nr. 192. 28/8 1928 hensat i Sikkerhedsafdelingen (belagt med haandjern) Fg. overfaldt Sygebetjent Niels Jensen. 3/10 1928 fra Sikkerhedsafdelingen (Stambog 1924-1926, Statsfængslet i Horsens. Findes på Rigsarkivet) Fange om sikkerhedsafdelingen I en særskilt Bygning er en Del Celler, der paa Grund af deres ualmindelig uhyggelige Indretning kaldes for Løveburene, da de har en vis Lighed med saadanne i zoologisk Have. Disse Celler er særlig beregnet til at huse urolige Fanger. En saadan Celles Indretning tyder heller ikke paa det modsatte. Baade Vægge, Gulv, Loft, Bord og Stol er af Cement eller Jern og paa Gulvet er fastgjort nogle Planker, der skal tjene Fangen til Sovested. Ganske naturligt er et Ophold her ikke særlig eftertragtet af Fangerne. (Alfred Vandborg Mortensen, 10 Aar bag fængslets mure, 1923, s. 15) Han kasserer alt, hvad lægen ordinerer, saa det er ikke hans skyld naar fangerne kreperer! (Tekst ved satiretegning på et spillekort lavet af en fange, 1940 erne.) Bøllen Jeg blev jo kaldt Bøllen, fordi jeg havde en fast Haand og det maatte man nødvendigvis ogsaa have, hvis man vilde komme godt ud af det med Fangerne. Det kunde jo undertiden ske, at nogle enkelte kunde gaa amok, og det forstaar man jo egentlig godt. De havde jo Kærester og Koner der udenfor Murene, og man kan ikke fortænke dem i, at de kunde blive desperate ved Tanken om Indespærringen. Det var slet ikke altid saa let at behandle Fangerne paa den rigtige Maade har man ikke den rigtige Indstilling, kan man godt opgive at være Fængselsbetjent, for saa naar man ikke ret vidt. Hjertelig tillykke din gamle Slavepisker. Du kunde vel nok bruge en farlig Kæft, men vi opdagede jo snart at Undergrunden var god nok, og det er jo det der batter (Lykønskningskort fra fange, 1945) Til Lykke med Dagen som er gaaet. Bølle Jensen. Du brøler som en tyr paa Tugthusets gange. Men bange for dig, var jeg ej Dengang jeg sad som Fange... (Lykønskningskort fra fange, 1945) Tjenesteforseelser Skulde der nu ske det, som jo dog ikke kan forbydes ved Dødsstraf, at man kom for sent til Tjeneste om Morgenen, altsaa efter at Klokken havde slaaet sine reglementerede 5-6 Slag, henholdsvis Sommer og Vinter, ja, saa var det jo Fortabelse af Daglønnen for den Dag, jeg havde det Uheld een Gang i de 5 Aar, jeg var Reservebetjent. Det var ikke alene Reservebetjentene, denne Ordning gjaldt, nej, det gjaldt ogsaa for de fastansatte Betjente. Hvis Betjenten mødte, efter at Klokken havde slaaet, blev den nærmest paafølgende Fridag inddraget til Fordel for Anstalten. 4

Pension Afgang fra Etaten d. 1/3 1945. Niels Jensen blev paa hans 70 aarige Fødselsdag udnævnt til Æresmedlem af saavel Dansk Fængselsforbund som Betjentforeningen ved Statsfængslet i Horsens, som Tak for hans banebrydende Pionerarbejde for Fængselsetatens lavestlønnede Tjenestemænd. Niels Jensen blev Dannebrogsmand, da han holdt 40Aars Jubilæum som fastansat Fængselstjenestemand. Denne Bog uden Ord er tilegnet Sygebetjent Niels Jensen som et ydre Tegn paa vor Tak for din kollegiale Færd og dit djærve Kammeratskab. Naar du i en ledig Stund vender et Blad, haaber vi, at lyse Minder vil strømme dig i Møde. Horsens den 15. Februar 1945. Bøllefrøene. Med Tak for godt Samarbejde gennem de svundne Aar samt Haabet om at Du maa faa et langt, velfortjent Otium. Ønsker: Den gamle Natstyrke. (Fotoalbum fra kolleger, 15. februar 1945) Jeg vil samtidig sige dig en Hjertelig Tak for de mange Aars Samarbejde, som Jeg altid vil mindes med glæde. Du har altid vist dig som en god Kollega, uden Svig eller Falskhed, og altid hjælpsom overfor dem der trængte til en hjælpende Haand. Mange var de, der tog Fejl af dig den første gang de stod overfor dit paatagne brydske Væsen, men vi lærde dig hurtig at kende, som den gamle ræv Bøllefar du i Virkeligheden er. Selv de faa gange vi to har taget en Tørn, mindes Jeg med glæde, det friskede op, og luften blev saa dejlig ren efter saadan en Omgang. (Brev fra kollega til Niels Jensen, 14. februar 1945) Afgået ved døden d. 20-5-1961. begravet i de ukendtes grav på Vestre Kirkegård. 5