Kalundborg Kommune oktober 2013 Ældre-handicapvenlige boliger
Kalundborg Kommune råder over et antal ældrehandicapvenlige boliger, der kan søges af personer, som på grund af sygdom eller handicap har behov for særlig bolig. Boligerne ligger fordelt over hele kommunen. Størrelse og adgangsforhold De fleste ældre- handicapvenlige boliger er 2-rums boliger. Boligerne er placeret i stueplan eller i bebyggelse, hvor der er elevator. Husdyr Det er som udgangspunkt ikke tilladt at holde husdyr i boligerne. Der kan dog i enkelte afdelinger søges tilladelse til at medbringe husdyr. Det er det enkelte boligselskab, der afgør dette. Flytning til anden kommune Det er muligt at søge ældre-handicapvenlig bolig i en anden kommune. Ansøgningen behandles i Kalundborg Kommune. Såfremt Kalundborg Kommune godkender ansøgningen, fremsendes sagen til den ønskede kommune, som behandler sagen ud fra deres kriterier. Kriterier for optagelse på venteliste kan variere fra kommune til kommune. 2
Ansøgning Ansøgningsskema findes på Kalundborg Kommunes hjemmeside, hvorfra der kan søges. For at ansøgningen kan behandles, skal den være underskrevet af ansøger. Efter modtagelse af ansøgning, vil visitator oftest aflægge besøg hos ansøger og vurdere, om kriterier til en ældre-handicapvenlig bolig opfyldes. Dette sker på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Når ansøgningen er behandlet, sendes en skriftlig afgørelse til ansøger. Der kan klages over afgørelsen. Der medsendes klagevejledning. 3
Boligvisitation Der kan visiteres til ældre- handicapvenlig bolig, hvis det vurderes at boligskiftet i væsentlig grad vil forbedre ansøgers samlede situation og livskvalitet samt ansøgers evne til at blive selvhjulpen. Kriterier for visitation til ældre- handicapvenligbolig For at ansøger kan komme i betragtning til en bolig, foretages en konkret individuel vurdering udfra nedenstående kriterier: ansøger har varig nedsat fysisk/psykisk/social funktionsevne nuværende bolig er uhensigtsmæssigt indrettet i forhold til ansøgers funktionsniveau indretningen og/eller adgangsforhold kan ikke ændres ved boligændringer, omrokeringer, hjælpemidler m.m. Boligændringer er vanskelige at gennemføre 4
Desuden vil der ved boligvisitation vurderes og evt. henvises til andre tilbud og muligheder, der kan tilbydes fra Kalundborg Kommune, så ansøger kan blive i eget hjem f.eks.: træning, hjælpemidler, boligændringer, hjemmehjælp, dagcenter, madservice, vareudbringning, hjemmesygepleje, nødkald, behandling m.m. Der kan derfor i nogle tilfælde være behov for at se, hvordan ansøger klarer sig i eget hjem med de hjælpeforanstaltninger, der bliver iværksat, inden der træffes en endelig afgørelse. 5
Der kan IKKE visiteres til ældre- handicapvenlig plejebolig på grund af: at ansøger ikke magter en stor have mere at ansøger ikke magter et stort hus mere at ansøgers familie bor langt væk at ansøger har solgt sit hus eller opsagt lejemål at ansøger bor langt fra butikker, læge, frisør mf. at ansøger gerne vil være skrevet op for en sikkerheds skyld Kalundborg Kommune har ikke en passiv venteliste, hvor man kan være skrevet op. Hvis det overvejes at søge ældre- handicapvenlig bolig på grund af et af overstående punkter, henvises der til at søge bolig via boligselskaberne i Kalundborg Kommune eller via private udlejere. På www.kalundborg.dk findes en oversigt over boligsselskaberne. 6
Hvis ansøger bliver visiteret til bolig Hvis ansøgning om ældre- handicapvenlig bolig bliver godkendt, bliver ansøger skrevet op på kommunens venteliste til ældre-handicapvenlige boliger. Ledige boliger bliver fordelt efter behov og ikke efter anciennitet på ventelisten. Når der er ledige boliger, er det visitationen, som fagligt vurderer, hvem der har det største behov. Kalundborg Kommune vil så vidt muligt tage hensyn til, hvor ansøger ønsker bolig, og derfor bedes der anføre 1. - 2. og 3 prioritet på ansøgningen. Hvis der 3 gange siges nej tak til passende bolig, vil der ske en revurdering af ansøgers behov for anden bolig med henblik på, at ansøger evt. slettes fra ventelisten. Ønsker ansøger senere at søge bolig, skal situationen være forværret i forhold til tidligere, før ansøger igen kan optages på venteliste. 7
Kalundborg Kommune oktober 2013 Kalundborg Kommune Visitations og Hjælpemiddelenheden Postboks 50 4400 Kalundborg Tlf.: 59 53 41 90 (hverdage 8.30-9.30)