Nationalregnskab og offentlige finanser Dansk økonomi 2003 til 2013 Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og afgifter Opgave- og byrdefordelingen Offentlige udgifter i EU-28
Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi 2003 til 2013 Figur 1 Årlig realvækst i BNP 4 3 2 1 0-1 -2-3 -4-5 -6 Pct. 03 05 07 09 11 13 www.statistikbanken.dk/natn01 Svag økonomisk udvikling Bruttonationalproduktet steg med 0,4 pct. i 2013. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang i 2008 og den historiske tilbagegang på 5,7 pct. i 2009 genvandt dansk økonomi noget af det tabte i 2010 og 2011 inden den økonomiske stagnation i 2012 og 2013. Det reale BNP voksede med gennemsnitligt 2,5 pct. årligt fra 2003 til 2007, mens den gennemsnitlige vækstrate i 2008 og 2009 var -3,3 pct. Efter den økonomiske krise har den gennemsnitlige vækstrate været 0,6 pct. pr. år i perioden 2010-2013. Fremgang i beskæftigelsen Efter 4 år med tilbagegang i beskæftigelsen vendte udviklingen i 2013. Beskæftigelsen steg med 9.000 personer i 2013, svarende til 0,3 procent. Det gennemsnitlige antal beskæftigede i 2013 var 2.777.000. Heraf var 43.000 på orlov. Ændringer i beskæftigelsen optræder ofte med nogen forsinkelse i forhold til væksten i BNP. Det sås tydeligt i 2004, hvor konjunkturerne vendte, og efter finanskrisen i 2008. Figur 2 Årlig vækst i beskæftigelsen 100 80 60 40 20 0-20 -40-60 -80-100 -120 Tusinde personer 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Anm.: Inklusive orlov. www.statistikbanken.dk/nat18n De vareproducerende erhverv (landbrug mv., industri, energi- og byggevirksomhed) beskæftiger en stadig faldende andel af arbejdsstyrken. I 2003 var 24,1 pct. beskæftiget i de vareproducerende erhverv, mens andelen var 20,0 pct. i 2013. I løbet af perioden øgedes beskæftigelsen især i de private serviceerhverv (fra 40,6 pct. i 2003 til 43,9 pct. i 2013). Andelen af ansatte inden for offentlige og personlige tjenesteydelser var 35,3 pct. i 2003, mens den i 2013 var 36,1 pct. 254 Statistisk Årbog 2014
Fremgang i efterspørgslen Den samlede efterspørgsel steg med 0,8 pct. i 2013. Fremgangen var sammensat af små stigninger i eksportefterspørgslen og efterspørgslen fra hjemmemarkedet. Den forøgede efterspørgsel blev dækket via stigning i importen og en lidt mindre stigning i bidraget fra BNP til den samlede forsyning. Den samlede efterspørgsel og den samlede forsyning vil pr. definition være identiske, og de vil derfor stige med samme rate. En fremgang i efterspørgslen kan komme fra øget eksport eller hjemlig efterspørgsel. En stigning i forsyningen kan dækkes vha. fremgang i importen eller den hjemlige værdiskabelse målt ved BNP. Perioder med kraftig vækst i efterspørgslen medfører ofte tilsvarende vækst i importen, da fremgang i BNP på kort sigt ikke kan dække den påkrævede stigning i forsyningen. Denne tendens ses f.eks. i perioden 2004-2006, hvor bidragene fra importen til den samlede vækst i forsyningen var store og stigende. I 2008, hvor nedgangen i BNP satte ind, var der en lille stigning i den samlede efterspørgsel, som var sammensat af en stigning i eksporten og en faldende hjemlig efterspørgsel. Forsyningen viste samme billede importen steg, mens BNP faldt. Store fald i efterspørgslen fra både eksport- og hjemmemarkedet i 2009 bidrog til en kraftig tilbagegang i den samlede efterspørgsel. Dette medførte en markant tilbagegang i forsyningen fra både importen og BNP. Figur 3 Bidrag til årlig realvækst i efterspørgsel og forsyning 8 7 6 5 4 3 2 1 0-1 -2-3 -4-5 -6-7 -8 Vækstbidrag i pct. Efterspørgsel Eksport Hjemlig efterspørgsel Samlet Efterspørgsel 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 8 7 6 5 4 3 2 1 0-1 -2-3 -4-5 -6-7 -8 Vækstbidrag i pct. Forsyning Import BNP Samlet forsyning 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Svag vækst i samhandelen med udlandet Efter et markant fald i samhandlen med udlandet i 2009, vendte udviklingen i 2010 og 2011, hvor både eksporten og importen steg. Udviklingen stagnerede dog i 2012 og 2013 hvor der kun var begrænset fremgang i samhandlen med udlandet. Statistisk Årbog 2014 255
Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 4 Import og eksport i pct. af BNP. Årets priser 60 50 40 30 20 10 0 Pct. 1998 2003 2008 2013 Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester www.statistikbanken.dk/nat01 Set over en længere årrække er udenrigshandelen vokset markant og udgør i dag en langt større andel af værditilvæksten end tidligere. Som andele af BNP er importen og eksporten vokset fra at udgøre under 40 pct. i 1997 til over 50 pct. i 2013. For importens vedkommende var udviklingen særlig kraftig under højkonjunkturen fra 2004 til 2007, mens eksporten udgjorde over 45 pct. af BNP allerede ved højkonjunkturens start. Det er især udenrigshandlen med tjenester, der er vokset. Således er tjenestetransaktionerne tredoblet siden 1993, mens varetransaktionerne er fordoblet i samme periode. På trods af denne udvikling udgør varetransaktioner stadig hovedparten af den samlede udenrigshandel. Kapitalapparatet stort set uændret i 2012 Den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver (nettobeholdningen af fast realkapital) var stort set uændret fra 2011 til 2012. Der var fra 2000 til 2009 en realvækst på 12,4 pct. I 2010, 2011 og 2012 har kapitalapparatet (nettobeholdningen af fast realkapital) været stort set uændret. Ændringen i kapitalapparatet mellem to opgørelsestidspunkter i årets priser afspejler nettoinvesteringerne (de faste bruttoinvesteringer fratrukket forbruget af fast realkapital) og de nominelle omvurderinger i perioden. Figur 5 Nettobeholdningen af fast realkapital 4.800 Mia. kr. 4.600 4.400 4.200 4.000 3.800 3.600 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2,50 2,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00-0,25-0,50 Realvækst i pct. 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Anm.: 2005-priser, kædede værdier. www.statistikbanken.dk/nat08 Uændret produktivitet På grundlag af nationalregnskabets tal for præsterede arbejdstimer kan timeproduktiviteten beregnes som den markedsmæssige bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. I 2011 og 2012 var timeproduktiviteten uændret og er dermed på niveau med 2010 hvor produktiviteten steg 6,5 pct. efter nedgang i 2008 og 2009 på henholdsvis 2,3 og 1,0 pct. Den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden 2000 til 2012 var 1,1 pct. 256 Statistisk Årbog 2014
Figur 6 Markedsmæssig bruttoværditilvækst i kædede 2005-priser pr. time, årlig vækstrate 7 6 5 4 3 2 1 0-1 -2-3 -4 Pct. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 www.statistikbanken.dk/natp23 Fortsat fald i lønkvoten De samlede indkomster fra produktionen består af løn og overskud i virksomhederne (bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst). Lønnens andel af de samlede indkomster faldt betydeligt i 2010 til under 2007 niveau og dalede yderligere i 2011, 2012 og 2013. Fra 1995 til 2006 havde lønkvoten en svagt stigende tendens, dog med fald i 2000 og 2004. Fra 2006 til 2009 steg lønkvoten markant og nåede i 2009 sit hidtil højeste niveau med 68,1 pct. inden den begyndte at falde igen. Lønkvoten er blevet reduceret 4 år i træk og nåede ned på 63,9 i 2013. Det laveste niveau siden 2006. Figur 7 Lønkvote 69 Pct. 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 www.statistikbanken.dk/nat01 Statistisk Årbog 2014 257
Nationalregnskab og betalingsbalance Øget opsparingskvote Samfundets opsparingskvote (dvs. opsparingen i pct. af den disponible bruttonationalindkomst) har været jævnt stigende fra 20 pct. i 1994 til over 25 pct. i 2005-2008. I 2009 faldt opsparingskvoten til 20,4 pct. og har været støt stigende siden og nåede 24,3 pct. i 2013. Siden 1999 har der været overskud på betalingsbalancens løbende poster og dermed, når også kapitaloverførsler indregnes, også positiv nettofordringserhvervelse. Nettofordringserhvervelsen steg markant i 2010 og er for 2013 opgjort til 136,0 mia. kr. Figur 8 Opsparingskvote, årets priser 28 Pct. 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 www.statistikbanken.dk/nat01 Finansielle fordringer Stigning i husholdningernes finansielle nettoformue I 2012 fortsatte husholdningernes finansielle nettoformue med at stige efter ellers at være faldet i 2007 og 2008. Forklaringen skal findes i udviklingen af andre ændringer i status, netto, hvor positive kursreguleringer i 2009-2012 har givet kursgevinster til husholdningerne, hvorimod negative kursreguleringer i 2007 og 2008 har givet husholdningerne markante kurstab. Det er især kursreguleringer på aktier, som har påvirket husholdningernes finansielle nettoformue både direkte og indirekte gennem deres pensionsopsparinger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Udover husholdningssektoren opstilles der i nationalregnskabet finansielle regnskaber for yderligere tre hovedsektorer: Selskabssektoren, sektoren for offentlig forvaltning og service samt udland. 258 Statistisk Årbog 2014
Sektorernes finansielle fordringer udgøres af en række finansielle aktiver og passiver, som omfatter bl.a. aktier, obligationer og lån. Forskellen mellem de samlede finansielle aktiver og de samlede finansielle passiver udgør den finansielle nettoformue. Figur 9 Udviklingen i husholdningssektorens finansielle nettoformue 600 Mia. kr. Fordringserhvervelse, netto Andre ændringer i status, netto 400 200 0-200 -400-600 Ændring i finansiel nettoformue 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Inflationen Lav inflation i 2013 Inflationen, målt ved den årlige stigning i prisindekset på BNP (BNPdeflatoren), var i 2013 1,4 pct. De senere år har budt på relativt store udsving i inflationsudviklingen med markante stigninger i 2008 og 2010 og små stigninger i 2009 og 2011. I perioden forinden, fra 1990-2007, var inflationen i forhold til tidligere både lav og meget stabil. Den gennemsnitlige årlige prisstigning i den periode var 2,0 pct., og kun i 2000 og 2005 nåede inflationen op omkring 3 pct. Den gennemsnitlige inflation siden 2000 er 2,1 pct. Figur 10 Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren 4,5 Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 www.statistikbanken.dk/nat01 og nat02 Statistisk Årbog 2014 259
Nationalregnskab og betalingsbalance BNP i international sammenligning I 2009 var den økonomiske nedgang blevet global, med massiv økonomisk tilbagegang i de fleste lande. Også Danmark var ramt af et usædvanligt kraftigt tilbageslag. I 2010 vendte den økonomiske udvikling med stigninger i BNP til følge. Således nåede Sverige allerede i 2010 op på niveauet fra før krisen, mens Tysklands og USA's BNP i 2011 lå over niveauet fra før krisen. I 2013 havde EU som helhed uændret BNP, mens der i Danmark var en svag vækst. Der var moderat økonomisk vækst i Storbritannien, Sverige, Japan og USA med en økonomisk fremgang på cirka 1,5 pct. Tyskland havde en mere afdæmpet økonomisk udvikling på niveau med Danmark. Danmark er, ligesom EU som helhed, endnu ikke nået niveauet fra før krisen. Figur 11 BNP i udvalgte lande, faste priser Danmark USA Sverige Storbritannien EU-28 Tyskland Japan 135 130 125 120 115 110 105 100 Indeks, 2000=100 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Eurostat, New Cronos. Den offentlige sektor Sammensætningen af den offentlige sektor Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Forskellen mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er, at de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder). 260 Statistisk Årbog 2014
Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S- -tog A/S). Dvs. at det offentlige har altid 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående. I det følgende anvendes en række forskellige betegnelser til beskrivelse af det offentlige område. Hvis beskrivelsen også omfatter den offentlige selskabssektor vil dette være nævnt eksplicit, men ellers er der kun tale om tal for offentlige forvaltning og service. Figur 12 Den offentlige sektor fordelt efter område DEN OFFENTLIGE SEKTOR Offentlig forvaltning og service Selskabssektoren Den statslige sektor Politi Dronningen Forsvar Folketinget Overordnet vejnet Videregående uddannelser De sociale kasser og fonde Arbejdsløsheds-kasser Lønmodtagernes Garantifond Den kommunale sektor Folkeskole Ældrepleje Daginstitutioner Rådhuse Lokalt vejnet Genoptræning Den regionale sektor Sygehuse Offentlige selskabslignende virksomheder Statens Serum Institut Finanstilsynet Statens Luftfartsvæsen Offentlige selskaber Danmarks Radio Danske Spil A/S DONG Energy A/S TV2 Post Danmark A/S DSB Kommunalreformen 2007 Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 og medførte store forandringer i den offentlige sektor. Reformen består af tre hovedelementer: Et nyt kommu- nalt danmarkskort, en ny opgavefordeling samt en finansierings- og udligningsreform. Ændringerne i den kommunale struktur medførte, at antallet af kommuner blev reduceret fra 271 til 98. Derudover blev amtskommunerne nedlagt, og der blev oprettet fem regioner. I samme omgang skete der en ændring i opgavefordelingen mellem stat, region og kommune. Fx overtog kommunerne de fleste natur- og miljøopgaver fra am- terne, mens staten bl.a. overtog de videregående uddannelser fra amterne. Statistisk Årbog 2014 261
Nationalregnskab og betalingsbalance Omfordelingen af opgaverne mellem sektorerne har tilsvarende medført en tilpasning af det kommunale udligningssystem, så det afspejler fordelingen af de nye opgaver. Kommunerne kom samtidig til at medfinansiere sygehusvæsenet. Størrelsen af den offentlige sektor konstant siden 1993 I forhold til den samlede danske økonomi har størrelsen af den offentlige sektor ligget konstant mellem 27 og 30 pct. af bruttofaktorindkomsten (BFI) siden 1993. Aflønning af ansatte i den offentlige sektor udgør omkring en tredjedel af den samlede aflønning af ansatte i dansk økonomi, mens investeringerne siden 1999 har ligget på omkring 13-19 pct. af de samlede investeringer i dansk økonomi. I 2012 udgjorde investeringerne dog 24 pct. Institutioner under offentlig forvaltning og service står for omkring 90 pct. af udgifterne til løn i den offentlige sektor, mens de siden 2006 har stået for ca. to tredjedele af investeringerne. Tidligere har investeringerne været mere jævnt fordelt mellem markedsmæssige enheder og offentlig forvaltning og service. Figur 13 Bruttofaktorindkomst for den offentlige sektor i procent af samlet dansk BFI 32 28 24 20 16 Pct. Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende selskaber Offentlig forvaltning og service 12 8 4 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 www.statistikbanken.dk/nat01 og off14 Over de senere år er der gennemført en række privatiseringer i den offentlige selskabssektor. Dette har reduceret størrelsen af den offentlige sektor. TDC A/S er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed, hvormed selskabet ikke længere er en del af den offentlige sektor. En sjettedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber I 2012 skabte de offentlige selskaber 16 pct. af den offentlige sektors BFI. Men kun 9 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Samtidig finder 40 pct. af den offentlige sektors bruttoinvesteringer sted i de offentlige selskaber. 262 Statistisk Årbog 2014
Figur 14 Offentlig sektor opdelt efter off. forvaltning og service og off. selskaber. 2012 Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Aflønning af ansatte Offentlig forvaltning og service De offentlige selskaber www.statistikbanken.dk/off14 Figur 15 Det offentlige overskud i pct. af BNP Pct. 6 4 2 0-2 -4-6 -8-10 -12 78 83 88 93 98 03 08 13 www.statistikbanken.dk/nat01, off3 og 16 Figur 16 Underskud på de offentlige finanser siden 2009 Årene siden 2009 har vist et underskud på de offentlige finanser. Der var overskud på de offentlige finanser i de foregående ti år fra 1999 og 2008 bortset fra et mindre underskud i 2003. Årene mellem 1975 og 1998 var primært præget af underskud på de offentlige finanser. Dog var der overskud på de offentlige finanser i 1986 og 1987 som følge af en kortvarig højkonjunktur. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder bl.a., at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. Den offentlige nettoformue vendt til nettogæld i 2011 Over- eller underskud på de offentlige finanser påvirker den offentlige gæld. Gældens størrelse er af betydning for den fremtidige økonomiske udvikling ved bl.a. at påvirke det fremtidige finanspolitiske råderum. I 2011 vendte den offentlige nettoformue og blev til en nettogæld på 3,5 pct. af BNP. I 2013 er den offentlige nettogæld på 6 pct. af BNP. I årene mellem 1995, hvor opgørelsen af nettogælden blev introduceret, og 2006 havde offentlig forvaltning og service en nettogæld, der toppede i 1998 med 35,1 pct. af BNP. Nettogælden var derefter faldende frem til 2007, hvor den vendte og blev til en nettoformue, der yderligere voksede frem til 2008, hvor den toppede med 6,1 pct. af BNP. Herefter har nettoformuen været faldende, hvilket medførte at nettoformuen igen blev vendt til nettogæld i 2011. Den offentlige nettoformue i pct. af BNP 10 5 0-5 -10-15 -20-25 -30-35 Pct. -40 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 www.statistikbanken.dk/nat01 og off13 Statistisk Årbog 2014 263
Nationalregnskab og betalingsbalance Offentlig forvaltning og service Figur 17 Drifts- og kapitaludgifter i pct. af BNP Pct. 62 60 58 56 54 52 50 48 46 44 78 83 88 93 98 03 08 13 www.statistikbanken.dk/nat01, off3 og off16 Offentlige udgifters andel af BNP konstant siden 2009 Størrelsen af offentlige forvaltning og service er politisk bestemt og er afhængig af økonomiske og samfundsstrukturelle forhold. Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold og sygehuse i 1970 erne førte til en kraftig vækst i offentlige forvaltning og service. Endvidere førte kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet til øget efterspørgsel efter børnepasning. Væksten i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP toppede i 1993. I årende mellem 1993 og 2008 har der været tendens til et fald i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP. I 2009 steg andelen af drifts- og kapitaludgifterne og udgjorde således 57,9 pct. af BNP. Niveauet er næsten uændret i både 2010 og 2011, hvor andelen af drifts- og kapitaludgifterne udgjorde hhv. 57,6 og 57,7 pct. af BNP. I 2013 udgjorde drifts- og kapitaludgifterne 56,9 pct. af BNP. Stagnation af antallet af offentlige ansatte siden 1993 I den offentlige produktion er den væsentligste produktionsfaktor arbejdskraft (fx lærere, læger og ansatte i administrationen). Ca. to tredjedele af de offentlige forbrugsudgifter går til aflønning af ansatte. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 21,2 pct. af den samlede beskæftigelse. Denne andel var i 1989 steget til 33,2 pct. Siden faldt andelen til 30,8 pct. i 1993, hvorefter den stort set har været konstant. Figur 18 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse Pct. 34 33 32 31 30 29 28 27 26 78 83 88 93 98 03 08 13 www.statistikbanken.dk/nat18n, nat18 og nat18x Den realøkonomiske fordeling af udgifterne I den realøkonomiske fordeling fordeles udgifterne mellem forbrug, løbende overførsler og kapitaludgifter. Den realøkonomiske fordeling viser således, om der er tale om forbrug i produktionen, omfordeling eller investeringer. Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til ansatte og varekøb i forbindelse med produktionen af tjenester, som stilles til rådighed for borgerne. De løbende overførsler består primært af overførsler til husholdningerne, herunder pension og arbejdsløshedsdagpenge. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investeringer i skoler, hospitaler og veje. Fra 1975 og frem til midten af 1990 erne udgjorde det offentlige forbrug en stadig mindre andel af de samlede offentlige udgifter, mens løbende overførsler udgjorde en stadig større andel. I perioden fra midten af 1990 erne og frem til 2009 skete der en svag stigning i andelen af det offentlige forbrug, mens de løbende overførsler faldt svagt. I 2012 faldt andelen af det offentlige forbrug og de løbende overførsler svagt, hvilket blev modsvaret af en stigning i kapitaludgifterne. Andelen af kapitaludgifterne var faldende frem til midten af 1980 erne, hvorefter de har været nogenlunde konstant, men med tendens til en stigning i de senere år. 264 Statistisk Årbog 2014
Figur 19 Offentlige udgifter 1 fordelt efter realøkonomisk kategori Pct. 100 Kapitaludgifter 80 60 Løbende overførsler 40 20 Offentligt forbrug 0 1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012 1 Offentlige drifts- og kapitaludgifter inkl. forbrug af fast realkapital samt salg af varer og tjenester. www.statistikbanken.dk/off14 og off3 Offentlige udgifter fordelt efter formål I den funktionelle fordeling adskilles de offentlige udgifter efter formål. Den funktionelle fordeling giver et overblik over det indbyrdes størrelsesforhold mellem de enkelte udgiftsområder som fx sundhed, forsvar, undervisning mv. Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 1985 og frem til i dag. Der har dog været en stigning i udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. Figur 20 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter. 2013 Generelle offentlige tjenester, 13 pct. Forsvar, 2 pct. Offentlig orden og sikkerhed, 2 pct. Økonomiske anliggender, 6 pct. Miljøbeskyttelse, 1 pct. Boliger og offentlige faciliteter, 1 pct. Sundhedsvæsen, 15 pct. Fritid, kultur og religion, 3 pct. Undervisning, 14 pct. Social beskyttelse, 44 pct. www.statistikbanken.dk/off23b Udgifter til generelle offentlige tjenester sammen med forsvar og offentlig orden og sikkerhed er de udgiftsområder, som historisk set er udgangspunktet for offentlig forvaltning og service. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 13 pct. af de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Forsvar og offentlig orden og sikkerhed lægger hver især beslag på 2 pct. af ressourcerne. Statistisk Årbog 2014 265
Nationalregnskab og betalingsbalance Undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse er områder, der bliver betragtet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. 72,5 pct. af udgifterne i 2013 blev anvendt til disse tre store områder. Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (44,1 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør hhv. 13,6 pct. og 14,7 pct. af de samlede udgifter. 6 pct. af udgifterne anvendes til anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked samt transport, kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige faciliteter samt til fritid, kultur og religion anvendes hhv. 0,6 pct. og 2,9 pct. Figur 21 Skatter og afgifter i pct. af BNP 55 50 45 40 Pct. 35 82 87 92 97 02 07 12 www.statistikbanken.dk/nat01 og off12 Skatter og afgifter Skatterne har siden 1988 udgjort en relativt konstant andel af BNP Udgifter i offentlig forvaltning og service medfører et tilsvarende finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Mellem 1975 og 1988 steg andelen af skatter og afgifter af BNP fra 38,4 pct. til 49,4 pct. Siden 1988 har denne andel været nogenlunde konstant og lå således i 2012 på 48,4 pct. Skattestrukturen uændret i 40 år Den samlede beskatning kan fordeles på fire hovedarter: Indkomst- og formueskatter, produktions- og importskatter, kapitalskatter samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Indkomst- og formueskatterne udgør den største del af de samlede skatter. Indkomst- og formueskatterne består af skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, selskabsskat og realrenteafgift) samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Figur 22 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter Pct. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 100 Kapitalskatter 80 60 Løbende indkomst- og formueskatter 40 20 Produktions- og importskatter 0 1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012 www.statistikbanken.dk/off3 266 Statistisk Årbog 2014
Produktions- og importskatter er en anden stor post. Denne består hovedsageligt af moms og forskellige punktafgifter. Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder (fx "grønne" skatter og afgifter). De sidste to poster, kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, hvor mange velfærdsydelser finansieres via obligatoriske bidrag, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker i sammenhæng med borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgave- og byrdefordelingen Arbejdsdeling mellem delsektorerne Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne stat, kommuner og regioner samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at udgifterne fordeles efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen viser den sektor, der finansierer udgifterne. Staten dækker flere af udgifterne, end arbejdsdelingen tilsiger. Regionerne (fra 2007), sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. Figur 23 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer. 2012 Opgavefordeling Byrdefordeling Statslige sektor Sociale kasser og fonde Regioner Kommunale sektor Offentlige udgifter i EU-28 EU blev senest udvidet med Kroatien 1. juli 2013. Sidste gang EU blev udvidet var 1. januar i 2007 med de to øst- og centraleuropæiske lande: Bulgarien og Rumænien. EU blev grundlagt med det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1952 af landene: Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Nederlandene. EU er siden blevet udvidet i 1973, hvor Danmark tiltrådte, 1981, 1986, 1995, 2004 og senest 2007. Den største udvidelse skete i 2004, hvor EU blev udvidet med ti øst- og centraleuropæiske lande. Statistisk Årbog 2014 267
Nationalregnskab og betalingsbalance Den offentlige sektors størrelse Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP, varierer kraftigt i EU fra 35,9 pct. i Bulgarien til 59,4 pct. i Danmark. Variationen kan være udtryk for enten et politisk valg eller for landets udviklingsstadie. Der er en tendens til, at den offentlige sektors størrelse vokser i takt med, at et land udvikles. Fx har i-lande en større offentlig sektor end u-lande. Figur 24 De offentlige udgifter i procent af BNP i EU. 2012 70 Pct. af BNP 60 50 40 30 20 10 0 Danmark Frankrig Finland Belgien Grækenland Sverige Østrig Italien Nederlandene EU-28 Ungarn Slovenien Storbritannien Spanien Portugal Kroatien Cypern Tyskland Tjekkiet Luxembourg Malta Irland Polen Estland Slovakiet Romænien Letland Litauen Bulgarien Kilde: Eurostat, tabel tec00023 Skattesammenligning Skattetrykket (skatter og afgifter i pct. af BNP) varierer kraftigt i EU, fra 27,2 pct. i Litauen til 48,2 pct. i Danmark. Sammenligninger mellem lande skal foretages med varsomhed, da skattetrykket bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler (folkepension m.m.) foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at skatteindtægterne er større. Figur 25 Skatter og afgifter i procent af BNP i EU. 2012 50 Pct. af BNP 40 30 20 10 0 Danmark Belgien Frankrig Sverige Finland Italien Østrig EU-28 Tyskland Luxembourg Ungarn Nederlandene Slovenien Storbritannien Kroatien Cypern Tjekkiet Grækenland Malta Estland Spanien Polen Portugal Irland Romænien Slovakiet Letland Bulgarien Litauen Kilde: Eurostat, tabel gov_a_tax_ag 268 Statistisk Årbog 2014
Offentlig ØMU-saldo og ØMU-gæld i EU I den europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tillægges sunde offentlige finanser betydelig vægt. ØMU-kriterierne bliver brugt som finanspolitisk rettesnor i EU og dækker over den offentlige ØMU-saldo og ØMU-gæld. ØMUkriterierne foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud end 3 pct. af BNP og ikke en større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. EU-landene havde samlet et ØMU-underskud på 3,9 pct. af BNP i 2012. Det offentlige ØMU-underskud var i Danmark på 4,1 pct. af BNP. 16 lande har underskud og ligger over grænsen på 3 pct. Det gælder bl.a. Spanien og Grækenland, som har et ØMU-underskud på hhv. 10,6 pct. og 9 pct. EU-landene under ét havde en ØMU-gæld på 85,1 pct. af BNP i 2012. Gennemsnit for EU ligger med andre ord over den fastsatte grænse på 60 pct. Bl.a. Italien og Grækenland havde en høj ØMU-gæld på hhv. 127 og 156,9 pct. af BNP, mens bl.a. Estland og Bulgarien havde en lav ØMU-gæld med hhv. 9,8 pct. og 18,5 pct. af BNP. Danmarks ØMU-gæld lå i 2012 på 45,4 pct. af BNP. Figur 26 ØMU-saldo og ØMU-gæld i procent af BNP i EU. 2012 ØMU-saldo i pct. af BNP 2 0-2 -4-6 -8-10 -12 Estland Bulgarien Luxembourg Rumænien Sverige Letland Litauen Danmark Tjekkiet Finland Slovenien Polen Slovakiet Kroatien Østrig Malta Nederlandene Tyskland Cypern Ungarn Spanien EU28 Belgien Frankrig Storbritannien Irland Italien Portugal Grækenland 0 20 40 60 80 100 120 140 160 ØMU-gæld i pct. af BNP Kilde: Eurostat, tabel tec00127 og tsdde410 Statistisk Årbog 2014 269
Tabel 249 Forsyningsbalance Bruttonationalprodukt i markedspriser Import af varer og tjenester Forsyning i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvestering Eksport af varer og tjenester årets priser, 2006 1 631 659 797 745 2 429 404 786 583 422 604 370 615 849 602 2007 1 695 264 846 518 2 541 782 820 408 439 979 396 153 885 241 2008 1 753 152 903 963 2 657 115 840 017 465 404 392 109 959 585 2009 1 664 790 728 162 2 392 952 822 049 495 915 281 841 793 147 2010 1 760 051 790 199 2 550 250 855 352 509 600 297 483 887 815 2011* 1 791 773 867 657 2 659 430 872 420 508 173 317 256 961 581 2012* 1 825 582 907 690 2 733 272 895 639 519 475 317 715 1 000 444 2013* 1 857 952 915 878 2 773 830 905 083 524 489 323 344 1 020 914 2005-priser kædede værdier 1, 2006 1 597 714 772 600 2 370 314 771 596 413 635 360 213 824 872 2007 1 623 010 805 729 2 428 894 794 952 419 185 367 028 847 735 2008 1 610 288 832 649 2 443 224 792 482 427 189 348 136 876 018 2009 1 519 044 730 546 2 249 957 763 844 436 306 260 425 792 967 2010 1 540 111 756 181 2 295 689 774 101 437 225 272 185 816 790 2011* 1 556 610 800 711 2 354 551 768 541 430 960 287 580 873 838 2012* 1 551 026 807 909 2 355 766 767 661 432 720 284 420 877 274 2013* 1 557 171 821 738 2 375 391 767 965 436 376 289 826 887 788 årlig realvækst i pct. 2006 3,4 13,4 6,5 3,6 2,8 11,9 9,0 2007 1,6 4,3 2,5 3,0 1,3 1,9 2,8 2008-0,8 3,3 0,6-0,3 1,9-5,1 3,3 2009-5,7-12,3-7,9-3,6 2,1-25,2-9,5 2010 1,4 3,5 2,0 1,3 0,2 4,5 3,0 2011* 1,1 5,9 2,6-0,7-1,4 5,7 7,0 2012* -0,4 0,9 0,1-0,1 0,4-1,1 0,4 2013* 0,4 1,7 0,8 0,0 0,8 1,9 1,2 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal offentliggøres februar 2015 www.statistikbanken.dk/nat01, nat02 og nat04 270 Statistisk Årbog 2014
Tabel 250 Indkomstbegreber og indkomstanvendelse 2011* 2012* 2013* årets priser Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter) 996 583 1 007 670 1 023 475 + Bruttooverskud af produktionen og bl. indkomst 544 375 564 802 577 888 Bruttofaktorindkomst, BFI 1 540 958 1 572 473 1 601 363 + Andre produktionsskatter minus -subsidier -250 142 2 740 Bruttoværditilvækst 1 540 708 1 572 615 1 604 103 + Produktskatter 266 110 269 067 270 113 Produktsubsidier 15 044 16 099 16 264 Bruttonationalprodukt, BNP 1 791 773 1 825 582 1 857 952 + Aflønning af ansatte fra udlandet 7 280 7 375 7 083 Aflønning af ansatte til udlandet 16 810 17 080 17 073 + Subsidier fra udlandet 7 305 7 275 7 360 Produktion- og importskatter til udlandet 3 211 2 995 2 977 + Formueindkomst fra udlandet 155 197 149 829 165 902 Formueindkomst til udlandet 101 252 89 288 88 446 Bruttonationalindkomst, BNI 1 840 282 1 880 698 1 929 802 + Løb. indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet 4 521 4 609 4 651 + Andre løbende overførsler mv. fra udlandet 11 426 11 800 17 609 Løb. indkomst- og formueskatter mv. til udlandet 616 616 616 Andre løbende overførsler mv. til udlandet 51 231 54 497 63 133 Disponibel bruttonationalindkomst 1 804 383 1 841 995 1 888 314 Privat forbrug 872 420 895 639 905 083 Offentligt forbrug 508 173 519 475 524 489 Bruttoopsparing 423 791 426 880 458 742 Selskaber og husholdningernes bruttoinvesteringer 1 278 548 271 067 280 352 Offentlige bruttoinvesteringer 38 708 46 647 42 991 Løbende saldo overfor udlandet 106 535 109 166 135 398 + Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet 7 303 2 385 2 563 Betalte kapitaloverførsler til udlandet 2 044 2 042 2 036 Anskaf. af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver, netto 508 181 104 Fordringserhvervelse, netto 112 302 109 690 136 029 1 Inkl. lagerændringer. Nye tal offentliggøres marts 2015 www.statistikbanken.dk/nat01 og nat03 Statistisk Årbog 2014 271
Tabel 251 Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer Faste Årlig stigning Faste Faste priser Årlig stigning i faste priser i faste priser priser pr. indbygger i faste priser priser pr. indbygger 1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980=100 1930-1939 gns. 31 2,5 28 40 1,4 17 1940-1946 gns. 31 0,2 27 34 0,6 14 1947-1950 gns. 39 4,4 36 44 0,6 26 1951-1957 gns. 44 1,7 40 46 1,0 33 1958-1965 gns. 57 4,6 53 58 4,1 56 1966-1973 gns. 79 3,7 76 79 3,6 95 1974-1975 gns. 88-1,5 87 88-0,9 101 1976-1979 gns. 95 3,4 97 98 3,8 111 1980-1981 gns. 100-0,5 100 100-1,4 91 1982-1986 gns. 110 3,5 107 107 3,1 112 1987-1993 gns. 121 0,8 114 113-0,1 138 1994-2000 gns. 140 2,9 132 128 2,1 180 2001-2003 gns. 152 0,0 141 135 0,6 211 2004-2007 gns. 158 1,7 156 147 3,0 296 2008-2009 gns. 155-4,0 159 148-2,8 232 2010-2013* gns. 155 1,0 159 146 0,3 214 1 Inkl. lagerforøgelser. Nye tal offentliggøres marts 2015 www.statistikbanken.dk/nat02 Tabel 252 Danmark og udlandet 2011* 2012* 2013* årets priser i Eksport af varer 596 823 610 696 621 612 + Turistindtægter 40 165 40 579 42 048 + Eksport af øvrige tjenester 324 594 349 169 357 255 + Aflønning af ansatte fra udlandet 7 280 7 375 7 083 + Subsidier fra udlandet 7 305 7 275 7 360 + Formueindkomst fra udlandet 155 197 149 829 165 902 + Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet 4 521 4 609 4 651 + Andre løbende overførsler mv. fra udlandet 11 426 11 800 17 609 Løbende indtægter fra udlandet i alt 1 147 311 1 181 331 1 223 520 + Modtagne kapitaloverførsler mv. fra udlandet 7 303 2 385 2 563 + Afhænd. af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver 702 242 234 Indtægter fra udlandet i alt 1 155 316 1 183 959 1 226 318 Import af varer 557 099 576 061 586 767 + Turistudgifter mv. 56 934 57 614 58 573 + Import af øvrige tjenester 253 624 274 016 270 538 + Aflønning af ansatte til udlandet 16 810 17 080 17 073 + Produktions- og importskatter til udlandet 3 211 2 995 2 977 + Formueindkomst til udlandet 101 252 89 288 88 446 + Løbende indkomst- og formueskatter mv. til udlandet 616 616 616 + Andre løbende overførsler mv. til udlandet 51 231 54 497 63 133 Løbende udgifter til udlandet i alt 1 040 776 1 072 166 1 088 122 + Betalte kapitaloverførsler mv. til udlandet 2 044 2 042 2 036 + Anskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver 193 61 130 Udgifter til udlandet i alt 1 043 014 1 074 269 1 090 288 Varebalance (handelsbalance) 39 723 34 636 34 845 Tjenestebalance 54 201 58 118 70 191 Vare- og tjenestebalancen 93 924 92 754 105 036 Saldo på de løbende poster 106 535 109 166 135 398 Fordringserhvervelse, netto 112 302 109 690 136 029 Anm.: Tallene er ekskl. Grønland og Færøerne. Nye tal offentliggøres marts 2015 www.statistikbanken.dk/nat01 272 Statistisk Årbog 2014
Statistisk Årbog 2014 273
Tabel 251 Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer Faste Årlig stigning Faste Faste priser Årlig stigning i faste priser i faste priser priser pr. indbygger i faste priser priser pr. indbygger 1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980=100 1930-1939 gns. 31 2,5 28 40 1,4 17 1940-1946 gns. 31 0,2 27 34 0,6 14 1947-1950 gns. 39 4,4 36 44 0,6 26 1951-1957 gns. 44 1,7 40 46 1,0 33 1958-1965 gns. 57 4,6 53 58 4,1 56 1966-1973 gns. 79 3,7 76 79 3,6 95 1974-1975 gns. 88-1,5 87 88-0,9 101 1976-1979 gns. 95 3,4 97 98 3,8 111 1980-1981 gns. 100-0,5 100 100-1,4 91 1982-1986 gns. 110 3,5 107 107 3,1 112 1987-1993 gns. 121 0,8 114 113-0,1 138 1994-2000 gns. 140 2,9 132 128 2,1 180 2001-2003 gns. 152 0,0 141 135 0,6 211 2004-2007 gns. 158 1,7 156 147 3,0 296 2008-2009 gns. 155-4,0 159 148-2,8 232 2010-2013* gns. 155 1,0 159 146 0,3 214 1 Inkl. lagerforøgelser. Nye tal offentliggøres marts 2015 www.statistikbanken.dk/nat02 Tabel 252 Danmark og udlandet 2011* 2012* 2013* årets priser i Eksport af varer 596 823 610 696 621 612 + Turistindtægter 40 165 40 579 42 048 + Eksport af øvrige tjenester 324 594 349 169 357 255 + Aflønning af ansatte fra udlandet 7 280 7 375 7 083 + Subsidier fra udlandet 7 305 7 275 7 360 + Formueindkomst fra udlandet 155 197 149 829 165 902 + Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet 4 521 4 609 4 651 + Andre løbende overførsler mv. fra udlandet 11 426 11 800 17 609 Løbende indtægter fra udlandet i alt 1 147 311 1 181 331 1 223 520 + Modtagne kapitaloverførsler mv. fra udlandet 7 303 2 385 2 563 + Afhænd. af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver 702 242 234 Indtægter fra udlandet i alt 1 155 316 1 183 959 1 226 318 Import af varer 557 099 576 061 586 767 + Turistudgifter mv. 56 934 57 614 58 573 + Import af øvrige tjenester 253 624 274 016 270 538 + Aflønning af ansatte til udlandet 16 810 17 080 17 073 + Produktions- og importskatter til udlandet 3 211 2 995 2 977 + Formueindkomst til udlandet 101 252 89 288 88 446 + Løbende indkomst- og formueskatter mv. til udlandet 616 616 616 + Andre løbende overførsler mv. til udlandet 51 231 54 497 63 133 Løbende udgifter til udlandet i alt 1 040 776 1 072 166 1 088 122 + Betalte kapitaloverførsler mv. til udlandet 2 044 2 042 2 036 + Anskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver 193 61 130 Udgifter til udlandet i alt 1 043 014 1 074 269 1 090 288 Varebalance (handelsbalance) 39 723 34 636 34 845 Tjenestebalance 54 201 58 118 70 191 Vare- og tjenestebalancen 93 924 92 754 105 036 Saldo på de løbende poster 106 535 109 166 135 398 Fordringserhvervelse, netto 112 302 109 690 136 029 Anm.: Tallene er ekskl. Grønland og Færøerne. Nye tal offentliggøres marts 2015 www.statistikbanken.dk/nat01 272 Statistisk Årbog 2014
Statistisk Årbog 2014 273
Tabel 253 Offentlig forvaltning og service 2011* 2012* 2013* årets priser i Produktion 535 456 547 102 550 010 Forbrug i produktionen 175 206 182 660 181 705 Bruttoværditilvækst, BVT 360 250 364 441 368 304 Forbrug af fast realkapital 34 278 34 993 35 958 Nettoværditilvækst 325 972 329 448 332 346 Bruttoværditilvækst, BVT 360 250 364 441 368 304 Andre produktionsskatter minus -subsidier -4 642-4 842-5 737 Bruttofaktorindkomst, BFI 364 892 369 284 374 041 Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) 330 614 334 291 338 083 Bruttooverskud af produktionen 34 278 34 993 35 958 + Produktions-og importskatter 300 748 304 685 309 398 Subsidier 45 839 47 295 48 425 + Formueindkomst, netto 887-1 499-4 671 Primær bruttoindkomst 290 074 290 883 292 259 + Løbende indkomst-og formueskatter mv. 531 341 554 658 590 929 + Bidrag til sociale ordninger 35 107 34 129 32 661 + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier + Andre Løbende overførsler 17 331 16 578 15 163 I alt bruttoindtægter 873 852 896 247 931 012 + Løbende indkomst-og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 312 529 322 272 327 835 + Andre løbende overførsler 44 328 48 355 50 614 I alt bruttoudgifter 356 857 370 627 378 449 Disponibel bruttoindkomst 516 995 525 620 552 563 Sociale overførsler i naturalier 364 162 369 880 377 513 Korrigeret disponibel bruttoindkomst 152 833 155 740 175 050 Disponibel bruttoindkomst 516 995 525 620 552 563 Samlet forbrug 508 173 519 475 524 489 Bruttoopsparing 8 822 6 145 28 074 Korrigeret disponibel bruttoindkomst 152 833 155 740 175 050 Faktisk kollektivt konsum 144 011 149 595 146 977 Bruttoopsparing 8 822 6 145 28 074 + Kapitaloverførsler, netto -6 743-31 218-2 191 Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 2 079-25 073 25 883 Faste bruttoinvesteringer mv. 38 708 46 647 42 991 Lagerændringer Anskaffelse af ikke-finans. ikke-producerede aktiver, netto -10 224 120 Fordringserhvervelse, netto -36 618-71 944-17 228 Nye tal offentliggøres marts 2015 www.statistikbanken.dk/nat03 Statistisk Årbog 2014 273
Tabel 254 Selskabssektor 2011* 2012* 2013* årets priser i Produktion 2 352 152 2 423 910 2 439 686 Forbrug i produktionen 1 371 670 1 420 917 1 416 882 Bruttoværditilvækst, BVT 980 482 1 002 993 1 022 803 Forbrug af fast realkapital 195 688 197 304 193 230 Nettoværditilvækst 784 794 805 689 829 573 Bruttoværditilvækst, BVT 980 482 1 002 993 1 022 803 Andre produktionsskatter minus -subsidier 3 097 3 433 5 103 Bruttofaktorindkomst, BFI 977 385 999 559 1 017 700 Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) 612 620 619 322 630 467 Bruttooverskud af produktionen 364 766 380 237 387 233 + Formueindkomst, netto 33 825 37 802 42 485 Primær bruttoindkomst 398 590 418 040 429 717 + Løbende indkomst-og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger 130 619 127 970 142 837 + Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler 52 336 56 323 67 441 I alt bruttoindtægter 581 546 602 333 639 996 + Løbende indkomst-og formueskatter mv. 49 873 55 571 61 722 + Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier 72 392 75 677 88 946 + Andre løbende overførsler 58 858 61 435 72 448 I alt bruttoudgifter 181 122 192 683 223 117 Disponibel bruttoindkomst 400 423 409 650 416 879 Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskass. 58 228 52 293 53 891 Bruttoopsparing 342 196 357 357 362 988 + Kapitaloverførsler, netto 11 016 2 394 1 819 Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 353 211 359 751 364 807 Faste bruttoinvesteringer mv. 188 627 193 972 199 793 Lagerændringer 3 152-3 618-31 Anskaf. af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto -503-293 -164 Fordringserhvervelse, netto 161 935 169 690 165 208 Anm.: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. Nye tal offentliggøres marts 2015 www.statistikbanken.dk/nat03 274 Statistisk Årbog 2014
Tabel 255 Husholdningssektor 2011* 2012* 2013* årets priser i Produktion 359 929 370 618 381 029 Forbrug i produktionen 159 953 165 437 168 033 Bruttoværditilvækst, BVT 199 976 205 180 212 995 Forbrug af fast realkapital 67 056 69 904 68 805 Nettoværditilvækst 132 920 135 276 144 191 Bruttoværditilvækst, BVT 199 976 205 180 212 995 Andre produktionsskatter minus -subsidier 1 295 1 551 3 374 Bruttofaktorindkomst, BFI 198 681 203 629 209 622 Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) 53 349 54 057 54 924 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 145 332 149 572 154 698 + Aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) 987 053 997 965 1 013 485 + Produktions-og importskatter + Subsidier + Formueindkomst, netto 19 233 24 238 39 642 Primær bruttoindkomst 1 151 618 1 171 775 1 207 825 + Løbende indkomst-og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 382 473 395 315 413 955 + Andre løbende overførsler 31 649 33 512 36 854 I alt bruttoindtægter 1 565 740 1 600 602 1 658 634 + Løbende indkomst-og formueskatter mv. 477 562 495 094 525 171 + Bidrag til sociale ordninger 166 288 162 652 175 981 + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler 34 925 36 132 38 611 I alt bruttoudgifter 678 775 693 878 739 763 Disponibel bruttoindkomst 886 965 906 724 918 871 + Sociale overførsler i naturalier 364 162 369 880 377 513 Korrigeret disponibel bruttoindkomst 1 251 127 1 276 604 1 296 384 Disponibel bruttoindkomst 886 965 906 724 918 871 + Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser 58 228 52 293 53 891 Individuel forbrug 872 420 895 639 905 083 Bruttoopsparing 72 773 63 378 67 680 Korrigeret disponibel bruttoindkomst 1 251 127 1 276 604 1 296 384 + Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser 58 228 52 293 53 891 Faktisk individuelt forbrug 1 236 582 1 265 519 1 282 595 Bruttoopsparing 72 773 63 378 67 680 + Kapitaloverførsler, netto 986 29 167 899 Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 73 759 92 545 68 579 Faste bruttoinvesteringer mv. 86 383 79 404 78 732 Lagerændringer 386 1 309 1 857 Anskaffelser af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto 5-112 -60 Fordringserhvervelse, netto -13 015 11 944-11 951 Anm. 1: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. Anm. 2: Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH). Nye tal offentliggøres marts 2015 www.statistikbanken.dk/nat03 Statistisk Årbog 2014 275
Tabel 256 Produktion Årets priser 2005-priser, kædede værdier 1 2011* 2012* 2013* 2011* 2012* 2013* I alt 3 247 536 3 341 630 3 370 724 2 784 290 2 798 752 2 808 054 Heraf: Offentlig forvaltning 535 456 547 102 550 010 452 062 453 667 455 838 A Landbrug, skovbrug og fiskeri 82 105 84 985 86 856 60 001 59 069 58 700 B Råstofindvinding 69 916 65 999 49 081 36 437 32 932 26 816 C Industri 617 596 642 650 660 994 535 558 547 507 562 815 D-E Forsyningsvirksomhed 98 071 100 622 95 594 71 814 71 971 69 222 D Energiforsyning 63 008 65 499 61 923 43 602 44 185 42 814 E Vandforsyning og renovation 35 063 35 123 33 671 28 731 28 216 26 762 F Bygge og anlæg 199 229 201 025 198 934 166 157 164 558 162 239 G-I Handel og transport mv. 759 532 782 178 792 359 695 660 696 513 690 096 G Handel 375 455 376 072 376 695 322 338 316 549 312 073 H Transport 329 695 349 396 357 295 327 600 334 711 332 493 I Hoteller og restauranter 54 382 56 710 58 369 46 967 47 414 47 771 J Information og kommunikation 155 916 161 900 160 994 155 631 163 607 165 753 K Finansiering og forsikring 161 186 167 090 159 190 145 952 140 439 135 926 LA Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend. 67 291 66 998 66 785 57 101 55 000 53 720 LB Boliger 172 713 178 420 184 356 145 065 146 429 147 570 M-N Erhvervsservice 244 669 256 428 277 404 206 141 213 499 230 883 M Videnservice 158 263 163 001 180 081 132 771 135 257 150 049 N Rejsebureauer, rengøring mv. 86 406 93 427 97 323 73 444 78 348 80 908 O-Q Off. adm., undervisn., sundhed 535 177 547 587 551 391 450 961 452 593 455 347 O Off. adm., forsvar og politi 155 825 160 812 162 025 132 288 133 963 134 854 P Undervisning 127 683 129 975 130 063 107 513 107 303 107 214 Q Sundhed og socialvæsen 251 669 256 800 259 303 211 178 211 357 213 307 R-S Kultur, fritid og anden service 84 135 85 747 86 786 69 604 69 720 68 919 R Kultur og fritid 40 475 40 674 41 056 33 781 33 320 32 715 SA Andre serviceydelser 41 433 42 818 43 428 34 037 34 691 34 589 SB Private husholdning. med ansatte 2 228 2 255 2 302 1 786 1 702 1 612 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal offentliggøres marts 2015 www.statistikbanken.dk/nat07n 276 Statistisk Årbog 2014
Tabel 257 Bruttoværditilvækst Årets priser 2005-priser, kædede værdier 1 2011* 2012* 2013* 2011* 2012* 2013* Produktion i alt 1 540 708 1 572 615 1 604 103 1 326 957 1 323 781 1 329 684 Heraf: Offentlig forvaltning 360 250 364 441 368 304 302 093 300 445 303 899 A Landbrug, skovbrug og fiskeri 21 733 22 696 24 004 13 769 13 385 13 392 B Råstofindvinding 59 844 56 372 41 031 28 856 25 964 20 950 C Industri 170 656 173 516 189 588 173 444 178 633 185 139 D-E Forsyningsvirksomhed 37 212 38 212 39 120 32 524 32 532 31 849 D Energiforsyning 25 357 26 307 27 128 22 754 22 934 22 707 E Vandforsyning og renovation 11 855 11 905 11 993 9 714 9 558 9 122 F Bygge og anlæg 75 235 74 706 73 750 64 528 63 627 62 671 G-I Handel og transport mv. 296 324 305 260 315 839 262 013 259 824 259 226 G Handel 183 123 182 254 187 973 154 489 150 824 150 061 H Transport 92 645 100 745 104 233 87 892 89 411 89 397 I Hoteller og restauranter 20 556 22 261 23 633 19 411 19 663 19 871 J Information og kommunikation 67 200 67 080 67 075 78 210 82 037 83 686 K Finansiering og forsikring 98 164 107 623 103 207 88 306 87 025 85 912 LA Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend. 40 481 40 823 41 280 34 276 33 011 32 253 LB Boliger 126 692 127 956 131 790 106 900 105 459 105 523 M-N Erhvervsservice 123 642 128 385 141 790 100 222 103 800 113 209 M Videnservice 82 599 84 378 94 114 65 533 67 061 74 540 N Rejsebureauer, rengøring mv. 41 044 44 007 47 676 34 491 36 582 38 433 O-Q Off. adm., undervisn., sundhed 370 167 375 316 379 405 308 916 307 260 310 583 O Off. adm., forsvar og politi 101 305 103 047 104 330 85 150 85 019 86 050 P Undervisning 92 026 93 434 94 146 76 988 76 618 77 113 Q Sundhed og socialvæsen 176 836 178 836 180 929 146 796 145 645 147 442 R-S Kultur, fritid og anden service 53 357 54 670 56 223 42 894 43 084 42 601 R Kultur og fritid 22 960 22 896 23 678 18 726 18 239 17 928 SA Andre serviceydelser 28 170 29 520 30 244 22 380 23 125 23 044 SB Private husholdning. med ansatte 2 228 2 255 2 302 1 786 1 702 1 612 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal offentliggøres marts 2015 www.statistikbanken.dk/nat07n Statistisk Årbog 2014 277