Kvalitetsstandard for Korttidscenter Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik
Definitioner Hvad består et Korttidscenter af? Korttidsplads: Et døgntilbud, hvor der kan tilbydes en målrettet specifik rehabiliterende indsats samt sygepleje og omsorg. Rehabklinik: Et dagtilbud, hvor der tilbydes en målrettet specifik rehabiliterende indsats. Formål Hvad er formålet med et Korttidscenter? At borgeren: Bevarer et selvstændigt og meningsfuldt liv og forbedrer evnen til at klare sig selv i sit eget hjem. Får hjælp til at genvinde funktionsevne, som det var inden sygdom/svækkelse eller på et så højt og ønsket niveau som muligt. Får hjælp til at forebygge tab af funktionsevne fysisk, psykisk og socialt. Får metoder til at fremme en sund tilværelse og et aktivt liv, herunder viden om og indsigt i egne sundhedsrisici. Får hjælp til at erkende og acceptere eventuelt ændrede livsvilkår. 2
Lovgrundlag Hvad siger loven? Lov om social service: 84: Stk. 2, Kommunalbestyrelsen kan tilbyde ophold på Korttidsplads og Rehabklinik til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. 86: Stk.1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Sundhedsloven: 140: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. 138: Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. 139: Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning. 3
Målgrupper Hvem er målgruppen for korttidscenter? Borgere med en enkelt eller flere komplekse sygdomme/svækkelse, som har ringe omsorgs evne og som kan opnå forbedret funktionsevne ved en tværfaglig indsats. Borgere, hvor man kan forebygge indlæggelse, ved sundhedsfaglig observation, pleje, undersøgelse og behandling. Borgere, der efter udskrivelse fra sygehus vurderes til at have et træningsbehov i et døgndækket tværfagligt forløb. Borgere med almen svækkelse, der indebærer nedsat egenomsorgsevne, og som forudsætter en døgndækket indsats. Borgere som har rehabiliteringspotentiale og kan forbedre funktionsevne gennem en tværfaglig indsats. Hvem er målgruppen for rehabiliteringsklinik? Borgere med en enkelt eller flere sygdomme/ svækkelse, som er sårbare og har ringe omsorgs evne, og som kan have gavn af en tværfaglig indsats i dagtimerne på hverdage. Borgere der har særlige behov for omsorg, sygepleje og rehabilitering med henblik på træning i hverdagssituationer. Det kan både omfatte fysisk træning, træning af omsorgsopgaver, aktivitet og sociale relationer. Borgere der kan have gavn af en gradvis tilbagevenden til at kunne klare sig i eget hjem. 4
Indsats Hvad skal der til? En tværfaglig indsats, der planlægges i samarbejde med borgeren og evt. pårørende/netværk ud fra borgerens situation, ønsker og muligheder for at klare sig i eget liv. Rehabiliteringsplanen indeholder beskrivelse af mål, handlinger og forventet varighed. Indsatsen kan bestå af et eller flere af disse elementer: Observation, vurdering og forebyggelse af sygdoms- og sundhedsrisici. Sygepleje, undersøgelse og behandling af helbredsproblemer. Pleje, omsorg og støtte ud fra aktuelle funktionsevne. Træning af personlige færdigheder, daglige gøremål, forflytninger og mobilitet. Træning af fysiske færdigheder. Træning af kognitive og psykiske funktioner samt sociale færdigheder. Kontakt til andre sundhedspersoner og -instanser.. Råd og vejledning om forebyggelse og sundhedsfremme med udgangspunkt i individuelle sundhedsrisici. Vejledning og koordinering i forhold til borgeren, pårørende og samarbejdspartnere. Etablering af indsats ved afslutning af rehabiliteringsopholdet eks. hjemmebesøg, overgang til rehabklinik, hjemmetræning, træningsafdeling, mad bestilling, dagcenter, ældrecenter, frivillige organisationer m.m. Vurdering og bevilling af hjælpemidler. 5
Serviceniveau & Antal pladser Hvor mange og hvordan? Der er 18 korttidspladser og 12 pladser på rehabklinik i Tønder kommune. Indsatsen er målrettet og tidsafgrænset og vurderes løbende i relation til mål og tidsramme. Betaling? Borgeren betaler selv for: Forplejning Tøjvask Borgeren medbringer selv: Medicin, tøj, toiletartikler og personlige hjælpemidler f.eks. proteser, særligt fodtøj, kompressionsstrømper og diabetes hjælpemidler. Visitation? Visitation til Korttidscenter sker i Myndighedsafdelingen. I weekenden, aften, nat og helligdage sker visitation gennem sygeplejerske. Transport? Transport til og fra eget hjem til ophold på korttidscenter betaler borgeren selv. Ved udskrivelse fra sygehuset, er sygehuset ansvarlig for at arrangere kørsel sammen med borgeren. Hvis der er behov for transport til og fra eget hjem til rehabklinik, betales denne af Tønder Kommune. Dog med en egenbetaling på 34 kr. pr. dag. (2012 takst) 6
Opfølgning Hvordan bliver der fulgt op? Der finder en løbende opfølgning sted i samarbejde mellem borger, kontaktperson, det tværfaglige team og visitator. Pårørende/bisidder deltager efter borgers ønske. Indsats dokumenteres løbende i borgers journal. Klage muligheder Hvis der er noget at klage over? Hvis borgeren får afslag på ophold i korttidscenter eller rehabklinik eller på anden måde er utilfreds med afgørelsen, kan der klages over denne. Klagen sendes til Myndighedsafdelingen, som revurderer sin afgørelse. Hvis Myndighedsafdelingen vælger at fastholde afgørelsen indbringes klagen efterfølgende for Det Sociale Nævn. Alle afgørelser er forsynet med en klagevejledning. Klagen sendes til: Tønder Kommune, Myndighedsafdelingen, Danavej 15, 6520 Toftlund. Klage over sundhedsfagligfaglig virksomhed behandles af Patientombuddet: Patientombuddet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg www.patientombuddet.dk 7
Kontakt Myndighedsafdelingen, Danavej 15, 6520 Toftlund Telefon: 74 92 92 92 Telefontid: Mandag til fredag 8 9.30 Tønder Kommunes hjemmeside www.toender.dk 8