Lene Puck Ishøy ~ENS HANSEN o BDRGGARD EFTER 1870
L-~T-1Z868-L8 NHSI
Landbrugsforeningens mangeaarlge, ilnsete Forman<J, ' Rentler Jens. Hansen, Grtindtvigsvej, NykØbing 1851 - l938
3 Fra l. april l87o fik jeg atter min gerning i mit fødehjem, og jeg omfattede den med lyst og interesse, og jeg følte vel ikke uden en ringe grad af stolthed, om det kunne lykkes mig, at føre denne ejendom frem til at blive en virkelig god ejendom. Men der manglede jo så meget. Jorden var mager og trængte både til gødning og til mergling, dernæst dræning af alle de mange engdrag med surhed langt op i agrene, der ved hjælp af en hovedgrøft helt fra det nordre skel kunne føre vandet til stranden. Af sten var der store mængder, som skulle brydes op og fjernes. Staldene var umulige, og forskelligt andet trængte på, bl. a. at få indrettet en mælkekælder. ' Det kom altsammen efterhånden, og det første år indrettede jeg mælkekælder, idet vi byggede 2 fag til den vestre ende af stuehuset, og i 1872 byggede vi heste- og kostald. Dertil kom, at der var god hjælp til at passe mælken og føre husholdningen, idet mine søstre Marie og Trine tilligemed min moder besørgede dette arbejde udført. I 1872 blev min søster Marie gift, og det blev derefter ' Trine tilligemed en pige, der særlig tog sig af mejeriet. Det var nu ikke så lige til en sag at få en god besætning. Meget småt så det ud, da jeg kom hjem; 2 køer lå af stivsyge, som vi måtte rej s e et par gange om dagen, og de andre
4 køer var også meget magre, men de kunne dog rejse sig selv. Det var en stor forandring for mig, der i de sidste 2 år kun havde set store, velplejede og kraftigt fodrede køer på looo-l2oo pund, allesammen af nordslesvigsk stamme, hvorimod køerne hjemme var meget mindre og af den hjemlige race. Det var ingenlunde let at få oparbejdet en god besætning, de røde fynske eller nordslesvigske køer kendtes så godt som ikke, og vi var derfor nærmest henvist til at benytte eget tillæg. Min søster Trine, der indtil 1878 havde passet mælken, blev det år gift og kom til Rørvig. Jeg måtte nu antage en mandlig mejeribestyrer, der tillige skulle passe og fodre køerne. Den første mejerist, jeg fik, var særdeles dygtig og lavede godt smør, og da der i 1879 var bøtteudstilling af smør i Holbæk, blev der sendt nogle få pund smør i en bøtte dertil, som ved bedømmelsen fik!.præmie. I mange år kærnede vi ved håndkraft, men i 1879 eller l88o blev kærnen sat til hestekraft på den måde, at vi bar kærnen med indhold ned i fodergangen foran hestene, hvor kærningen foregik fra den samme hesteomgang, som blev brugt til hakkelsesskæringen. Efterhånden gik vi fra benyttelse af fade til flødeafsætning over til vandmejeri, hvor flødeafsætningen foregik i blikspande og helst med brug af is, og vi havde til dette formål i to vintre opsamlet is, det ene år i laden og det andet år i tørvejord ude på marken. Det var et betydeligt arbejde, både med at samle og dække isen, og ligeså med at få den frem, når den skulle bruges. Som dækmateriale for isen i laden benyttedes udelukkende halm, og til underlag et ca.l2'' tykt lag tørv. Størstedelen af alle de jordarbejder, der er foretaget på ejendommen, blev udført i ti-året l87o-8o, men der var endnu noget tilbage både af dræning og mergling. I eftersommeren 1873 blev jeg indkaldt til at aftjene min vær-
5 nepligt som marinesoldat. Jeg havde om sommeren året forud foretaget en "madposetur", som det kaldtes: Jeg havde ladet mig forhyre med skipper Christoffer Larsen, nakke, og sejlede med ham til København, for et par dage efter at rejse hjem. Alligevel stod jeg som påmønstret med Christoffer Larsen i flere måneder. Ved sessionen mødte jeg med min søfartsbog og blev på den konto udskrevet til marinesoldat, hvilket også var hensigten. Det var på den tid en langt lettere og særlig kortere tjenestetid at komme til søværnet, end til nogen anden våbenart. Min tjenestetid var fra 15.august til midt i april måned. De første 6-7 uger var skoletid, hvorefter de fleste af os kom ombord i fregatten Sjælland, der skulle på togt til Middelhavet. Vi afsejlede fra København 2l.oktober og kom til Piræus i Grækenland nogle dage før jul. På denne rejse havde vi besøgt flere pladser: Cadix og Barcelona i Spanien og Malta. Vi holdt jul i Grækenland, og en dag fik vi anvisning på, at når vi kom i land, skulle vi gå op til jernbanen,hvor der holdt et tog, som ville føre os til Athen og tilbage igen efter nogle timers forløb. Vi havde også landiov en gang til, hvor vi beså havnebyen Piræus. Et par gange var vi i land for at skyde til skive med.rifler. Juleaften var der bal ombord, hvor kun officererne og en del indbudte fra land deltog, deriblandt kong Georg og hans dronning. I midten af januar begyndte vi tilbagesejlingen, men gjorde dog først et besøg i Smyrna og Alexandria, hvor vi begge steder havde landlov. Særlig i Smyrna var det med usle smalle gader og stræder uden brolægning og fortove. Boderne var åbne, så man kunne på gaden gøre sine indkøb. I Alexandria var det en del bedre, og særlig da vi kom op i det, jeg vil kal~ de den europæiske del af byen, var der to- og treetagers huse og lige så smukke som i vore købstæder. Der var mange sæl-
6 gere af appelsiner og andre sydfrugter, der var også mange, der ville vise os ud i landet for at se Josefs kornmagasiner, og vi blev tilbudt æsler at ride på. En halv snes stykker tillige med mig tog med fører turen til fods. Og rigtig nok, efter en halv times tid kom vi til et par store kældre, der lå midt på marken langt fra bygninger. Kældrene var opført af kampesten ca.4 alen dybe uden overdække med bjælker tværs over. Da vi senere på dagen blev hentet fra kaj, samlede der sig folk i hundredevis for at se os, så vi havde lidt besvær med at trænge igennem hen til båden. Fra Alexandria gik rejsen til Palermo og derfra til Neapel og videre til Livorno. I alle disse steder havde vi landlov. Det var kønne byer, men man får kun så lidt at se ved så korte ophold. Lasede tiggere og snavsede sælgere ville stadig have fat i os. Videre gik turen hjemad, hvor vi ankrede op i Gibraltar, denne store klippeblok, der ligger lige ud til havet, ja, man måtte have nakken langt tilbage for at se til toppen af denne klippe. På hjemrejsen blev vi en nat, da vi sejlede i spanskesøen, purret ud på ualmindelig måde: Alle mand op! hed det.. og lad køjerne blive! Hvad er der mon på færde, tænkte vi. Alle kom op på dækket, og der lød ingen kommando. Men da vi havde stået der lidt i spændt forventning, strøg et stort skib lige forbi os. Vi forstod da, hvorfor vi var purret ud, et sammenstød havde været nærliggende, thi jeg syntes, at skibet ikke var mere end ca.25 alen fra os. På turen bortefter forefaldt også en begivenhed en nat, da vi sejlede i spanskesøen. Vi blev meget kraftig purret ud til det, der hedder: Klart skib! Det vil sige klart til angreb og forsvar, da fjenden nærmer sig, og at enhver måtte stille på sin post; der blev fart og travlhed, men forinden skulle det konstateres, om vi alle var mødt. Det tog lidt tid,
7 inden alle tilmeldingerne var indkommet, thi de manglede en mand. Endelig fandt de ham, han sad på w.c. og græd. Manden var friskolelærer... En anden gang, mens vi på bortrejsen sejlede i spanskesøen, en dag med stille vejr, skulle vi skyde til skive med kanonerne. Der blev sammenlænket B-lo store vandfade, de blev med en dampbåd sejlet ca. 1/2 mil bort fra skibet og lagt en på hver side af skibet, hvorefter vi begyndte på skarptskydning efter disse skiver. På dette togt havde vi en del kanonexersits, og da særlig de, der hørte til batterikanonerne, og da jeg hørte dertil, deltog jeg kun lidt i de sejlmanøvrer, der blev holdt om dagen. Batterimandskabet talte loo mand, der betjente 2o kanoner. Af disse loo mand blev jeg tilligemed lo andre udtaget til på turen at gennemgå overkonstabelskolen, hvor vi havde både læsning og eksersits. Ved afslutning af skolen blev jeg nr.l, vistnok nærmest fordi jeg bedst kunne fortælle, hvad der skulle foretages ved hvert kommandoord. Nogen misundelse var der hos nogle af de andre derover, der syntes, at mine kommandoord lød, som om jeg havde en klump kød i halsen.
8 I bog nr.l har jeg givet en lille karakteristik af os søskende og tillige fortalt om vort arbejde i hjemmet under fader og moders ledelse. I det følgende afsnit vil jeg fortælle videre om os søskende, særlig om hvor hver af os kom til at bo samt om slægten videre frem. Min broder Peter blev i 1862 gift med Ellen Hansen, f.l.maj 1841. De købte en lille gård i Yderby på ca. 24 tdr.land for 6ooo rigsdaler. De fik 7 børn, 5 sønner og 2 døtre. l. Hans Hansen, f. 14.lo.l862, gift med gårdmand Jens Larsens datter Line fra Overby. De fik et mindre jordbrug i Yderby. 2. Laurits Hansen, f. 22.3.1864, gift med gårdmand Niels P. Sørensens datter Dina. De havde først et jordbrug på Yderby Lyng, men flyttede senere til København. 3. Ane Hansen, f.l4.lo.l867, gift med gårdmand Jens Larsens søn Karl Jensen fra Overby. De fik et mindre jordbrug i Overby. 4. William Hansen. Han lærte skrædderhåndværket. Han var først et par år i Nykøbing, senere kom han til Kundby, hvor han blev gift og ernærer sig som skrædder. 5. Peter Hansen {tvilling) f.27.5.1873. Han lærte til kontrolassistent og virkede i den stilling i nogle år. Senere blev han forsikringsagent. Han er ugift. 6. Elise Hansen (tvilling) f. 27.5.1873, gift med en søn af Niels Henriksen, der i sin tid boede i Yderby.
9 Hans søn var smed, og de boede i flere år i Yderby. Han døde efter ca.lo års ægteskab, og hans enke bor nu i Lumbsås. (Tilføjelse af Jens Hansens søn, Peter Hansen Borggård, Nakke: Elise boede de sidste 2 år på Nygård Alderdomshjem og var fuldstændig åndsfrisk til det sidste og døde forholdsvis brat uden nogen forudgående sygdom, 94 år gl. 13.6.1967. Hvilken lykke.) 7. Niels Hansen, f.9.12.1878, gift med gårdmand Johan Nielsens datter Kirsten fra Lumbsås. De bor i mandens fødegård i Yderby. Min broder Lars Hansen, f.3o.l2.1836 blev i 187o gift med gårdmand Lars Madsens datter Stine, f.8.3.1841 i Nakke. De. fik hendes fødehjem, et boelsted i Nakke. De har 3 børn: l Anna Hansen, f.lo.6.1872, gift med Rasmus Nielsen fra Frederiksborg amt. De bor i København, og manden arbejder ved sporvognene. 2 Laura Hansen, f.26.ll.l873, ugift og har sit fødested i Nakke. (Tilføjelse ved fætteren Peter Hansen, Borggård: Men solgte senere ejendommen i Nakke og flyttede til Tingtved ved Holbæk) 3 Marie Hansen, f.29.l.l877, gift med værkfører Søren Sørensen der bor i Hillerød. Han har senere anlagt et vulkaniseringsværksted.
lo Min søster Ane Hansen, f.ll.5.1839 blev gift 15.3.1867 med skibsfører Thomas Jensens søn Niels Thomasen i Rørvig, f.2.5.1832. Han var skibsfører, og de boede en del år i Nakke. Da manden døde, flyttede Ane tilligemed 3 ugifte børn til København. De havde 4 børn: 3 døtre og l søn. l Christence Thomasen, f.8.11.1867, ugift. Hun lærte dameskræddersyning og arbejdede med det i nogle år både i Nakke og København. Senere hjalp hun sin søster Petra med pålægsforretningen. 2 Thora Thomasen, f.22.3.1874, gift med husmand Lars Nielsens søn Laurits fra Rørvig. De bor i Nykøbing og manden Laurits Nielsen er gårdskarl. 3 Niels Thomasen, f.25.11.1878, gift med en dame fra København. Han er skrædder og ernærer sig deraf tillige med, at de har et mælkesalg i Kbh. (Tilføjelse af Peter Hansen, Borggård: Datteren Edith blev gift med viceskoleinspektør Fritz Rudloff, Højheltvej 22, Vanløse, og sønnen Niels Thomasen, bogholder, gift, Tranegårdsvej 35, Hellerup. Begge familier besøgte os d.3. november 1968 efter ikke at have set hinanden i 25 år, meget morsomt. Skrædder Niels Thomasen døde 25.juli 1968 omtrent 9o år gammel.) 4 Petra Thomasen, f.lo.7.1881, ugift, Hun har en pålægsfor-. retning i Kbh. (død 7.12 1938 af difteritis)
11 Min søster Stine Hansen, f. 1.5.1841, gift med Jens Henrik Jacobsen fra Yderby, hvor han havde en gård, som de boede i i nogle år, senere fik de en anden ejendom. Da manden døde flyttede Stine til da_tteren Anna, der bor i Allingåbro. Stine og Jens Henrik havde 3 børn: 2 døtre og en søn. l Marie Jacobsen, f. 24.4.1871 gift med malermester Andersen. De bor i Hadsten. (Tilføjelse: sønnen Ejlif er manufakturhandler og Arne er Sparekassekasserer i Randers} 2 Hans Jacobsen, f.l6.3.1878, gift med en datter af en gårdmand i Galten i Jylland. Han lærte smedehåndværket og har som smed boet et par steder i Jylland. 3 Anna Jacobsen f.28.lo.l881, gift med bogtrykker A.L.Petersen i Allingåbro.( de havde en datter bogtrykker Gundhild Jørgensen i Viborg og hendes søn Hen r i k}. Min broder Christian Hansen, f.l2.11.1844, gift med gårdmand Jens Nielsens datter Marie i Rørvig, f.l5.11 1845. Han var sømand og skibsfører. De boede først i Rørvig, senere i København. De har 3 børn: l søn og 2 døtre. l Herman Hansen, f.29.6.1882, gift med en dame fra København der hedder Verna. Herman er gået kontorvejen og er nu revisor. 2 Agnes Hansen, f.25.5.1886, ugift lærerinde i Kbh. (død af hjertekrampe l 3 Ellen Hansen, f.3o.4.1891, ugift, er kontoruddannet og er prokurist i Kbh.
12 l Min søster Marie Hansen, f.8.6.1847, gift med en søn af gårdejer Niels Hansen, Rørvig: Lars Nielsen, f. lo.l.l843. De boede i hans fødegård. De havde 5 sønner. Jens Nielsen, f.l2.5.1873, gift med en dame fra Kbh. De havde flere forretninger i Kbh. De er begge døde. 2 Niels Nielsen, f.8.4.1875, gift med en dame fra Frederiksborg amt. De bor i en gård i Nørrevang, Rørvig. ( senere i Rørvig som tømrer nær kroen) 3 Hans Nielsen, f.8.3.1878. Gift med en dame fra Kbh.Hun er født Clausen og søster til broderen Jens' kone. 4 Peter Nielsen, f.24.4.188o, gift med en datterdatter af husmand Niels Larsen, Nørrevang, Rørvig. Hendes far hedder Olsen, og bor i Kbh. 5 Lars Nielsen, f.8.lo.l884, gift med en dame fra Kildehusene. De bor i hans fødegård. Min tvillingsøster Trine Hansen, f.9.9.1851, gift med gårdejer Jens Nielsens søn Niels i Rørvig, f.lo.4.1849 De boede i hans fødegård i Rørvig, men har senere boet i Glostrup og er atter tilbage til Rørvig. De havde 2 børn, en søn og l datter. l Anna Jensen, f. 24.4.188o, gift med tømrer Christensen i Frederiksværk. Hun.blev So år gammel. 2 Jens Jensen, f.7.11.1884 gift med lærer Balles datter i Fjenneslev. De bor i Ro s kilde, hvor Jens er forvalter i Danske Landbrugeres Frøforsyning. (Jens døde 1963)
13 Jens Hansen, tvilling, f.9.9.1851, gift 14.lo.l881 med gårdmand Anders Larsens datter Signe, f.28. 3.1858 i Asmindrup. Vi boede i min fødegård. Hun døde 12.lo.l932. Vi havde 4 børn, 2 døtre og 2 sønner. l Sigrid Margrethe Hansen, f.l7.7.1882. Hun er ugift og blev som ung uddannet til husholdningslærer-. inde, og virkede som sådan i to vintre. Den ene vinter på Samsø og den anden vinter på Fyn.Hun døde lo.l2.1933 ( Broderen Peter Hansen, Borggård har tilføjet: Sigrid var et fint menneske og den mest velbegavede af os børn) 2 Aksel Hansen, f.8.6.1884, gift med bogbinder Vejløs datter Asta fra Nakskov. Hun døde 19.7.1934. Aksel lærte gartneri -og bosatte sig som gartner i Haslev l9o9. De er barnløse.(han giftede sig igen med en sygeplejerske 17.4.1938. Aksel døde 27.6.1963) 3 Nicoline Hansen, f.5.9.1885, gift med en søn af gårdmand Søren Madsen, Sneglerup, Mads Christian. De bor i mandens fødegård. (Nikoline døde 16.8.1941, Mads Christian døde 27.6.197o) De har 4 børn, l søn og 3 døtre. l Ejvind Madsen f.l4.4 1916, g.m.inger fra Fyn 2 Johanne Madsen, f.2.8.1917(g.m.gdr.christensen Gundsømagle, Roskilde) 3 Gudrun Elisabeth madsen, f.l9.12.. (gm.evald Sørensen, Hulebæk, Asnæs 4 Esther Madsen f.29.3.1922, g.m.svend Nielsen. Møllevej Vig
14 4 Peter Hansen, f.l3.ll.l888, gift 24.7.1928 med Lars Jacobsens datter Sofie fra Ellinge Konge part. (Guldbryllup 1978, en uforglemmelig dag) De har en søn Herman Johannes Hansen f.23.6.1929 Min kones slægt. Hendes farfader hed Lars Andersen og boede i gården lige øst for Nygården, den samme gård, som både hans søn Anders Larsen og hans sønnesøn Lars Andersen har ejet. Hans kone var fra Svinninge, fra den gård, som nu kaldes Svinningegård, og hun hed Ane Jensen. Hendes broder Peer Jensen fik fødegården. Hun havde også 2 søstre: Sidse, gift med gårdmand Holger Jensen i Frodstrup, og Bodil, gift med gårdmand Anders Pedersen, Kjeldstrup. Karen Larsigne Larsen ~1858-193~ Anders Larsen og Nicoline Jensdatter f.l8ll \ A=iudrup \ / Lars Andersen + Ane Jensdatter Asmindrup Svinninge '7\ J e ns Madsen og Karen l Sjælsøgaard Mads Jensen gift 3 gange Nygaard
15 Lars Andersen havde en broder, der hed Hans Andersen, denne boede i et hus i Asmindrup, han var gift og havde 2 børn, Bodil og Anders. Bodil blev gift med Ole Olsen, kaldet Ole Skræder, han var en gårdmandssøn fra Hønsinge. Anders Hansen fik fødestedet, han blev gift og fik datteren Karen. Denne blev gift med sin halvfætter Anders Andersen og bor i fædrenehjemmet. Holger Jensen og hustru Sidse havde kun een søn, der hed Jens Holgersen og han fik fædrenehjemmet. Denne var gift 2 gange og med 2 søstre, døtre af gårdmand Peer Jensen, Svinninge, de var således fætter og kusine til hinanden. Peer Jensen havde foruden disse en søn, Hans Petersen, der blev gift med gårdmand... Jensens datter i Svinninge, og en datter, der blev gift med Henrik Petersen, murer i Svinninge. Og om Anders Petersen, gift med Peer Jensens Bodil: De havde 2 børn Mads og Stine. Mads fik fædrenegården og Stine blev gift med Ole Nielsen, De fik en parcel af lodden, som de byggede på.. Lars Andersen og hustru havde 5 børn, 2 sønner og 3 døtre nemlig Anders - Jens - Grete - Ane- Bodil Anders Larsen, født 1811 gift med gårdmand Jens Madsens datter Nicoline, født 1821. De fik mandens fødehjem og havde to børn : Karen Larsigne, f.28.3.1958 Lars Andersen f. l.8.186o Jens Larsen, gift og havde en gård i Faurbo. De var barnløse. Ane Larsen, født 1816, gift med Anders Olsen, Ræberne. De havde 4 sønner : Lars, Anders, Jens og Peter
16 Grethe Larsen, f.l813, gift med Rasmus Petersen, de fik jord af lodden at bygge på. De var barnløse. Bodil Larsen var den yngste af de søskende. Hun blev gift med Jakob Petersen, broder til Rasmus Petersen, Ryegården. De købte en gård i Prejlerup. De havde S børn: 2 døtre og 3 sønner, nemlig Peter Jacobsen, ugift, døde ung Marie Jacobsen, g.m. Niels Petersen fra Kjeldstrup, de fik en gård i Atterup og 2 sønner Niels Peter+Jacob Laurits Jacobsen blev gift med en pige fra Torrendrup. De fik et lille landbrug i Plejerup. De havde flere børn. Mine Jacobsen døde ugift Carl Jacobsen døde ugift Anders Larsens hustrus slægt. Anders Larsens hustru hed Nicoline Jensen, f.9.3.182l. Hendes farfar, Mads Nielsen boede i Nygård, i den gård, som senere er ejet af Anders Jensen og Viggo Jensen. Han havde været gift 3 gange, og i det sidste kuld var to sønner, Jens Madsen og Thyge Madsen. Thyge Madsen blev gift med en pige fra Grevinge sogn, og~ Madsen blev gift, så vidt jeg ved, med en datter Karen fra den gård, som nu hedder Sjælsøgård i Asmindrup og kom til at bo i den gård. De fik 6 børn og blandt disse Nicoline Jensen, der blev gift med Anders Larsen, nemlig:
17 l Stine Jensen, gift med Hans Larsen, Egebjerg Huse. De havde mange børn. 2 Marie Jensen, gift med skomager Dyresen, Nykøbing, senere i København 3 Grethe Jense n, gift med skipper Henrik Larsen, Nakke, fl812 l Jensine Laurine Henriksdatter, f.l843 gift 187o m.niels Petersen 2 Karen Vilhelmine Henriksen, f. l846, senere København 3 Mathilde Nicoline Henriksen, f.l851, g.l876 m. Niels Laurits Pedersen, f.l85o 4 Sofie jensen, gift i København, men døde barnløs 5 Mads Jensen, gift med smed Christian Hansens datter fra Lum~ås. De boede i mandens fødegård og fik 2 døtre Kirstine og Karen 6 Nicoline Jensen, født 9.3.1821, gift med Anders Larsen, hvor de boede i hans fødehjem i Asmindrup. De fik som anført foran 2 børn, en datter og en søn. Datteren blev gift med nedskriveren af denne beretning, Jens Hansen, hvis stamtavle er anført i bind l. Deres børn er Sigrid, Aksel, Nicoline og Peter. Sønnen Lars Andersen blev gift med gårdmand i Svinninge Mads Olsens datter Ane. De fik mandens fødegård i Asmindrup. De fik en datter Oline. Hendes moder, Ane, døde, da hun var 3 år, og nogle år efter giftede faderen sig med en datter af husmand Peter Nielsen i Brent, hun hed Marie. De fik 2 døtre: Agnes og Esther. Oline blev født 17.5.1890. Agnes blev i 193o gift med Jacob Petersen, der var bestyrer af gården, da hendes fader Lars Andersen var død. Esther blev gift med gårdmand Charles Madsen i Holte.
18 Denne beretning om min hustrus slægt er kun gjort i korte træk, da jeg var bange for, at en længere udredning snarere kunne være vildledende end vejledende. Note. 2 sider tilbage er nævnt brødrene Rasmus og Jakob Petersen. Muligvis er Rasmus Petersen blevet gift anden gang, for Peter Hansen, Borggård har tilføjet: Rasmus Petersens søn, Peter Rasmussen, Ryegård,Ledstrup, hvis datter er gift med Nicolaj Danielsen i Brenth, er morfar til Ella, der er gift med lærer Jørgen Juulsgaard i Nakke. Optegnelser fra og om hjemmet i Nakke fra 1881. Den 14.oktober 1881 holdt min hustru og jeg bryllup og blev viet i Asmindrup kirke. Vi flyttede dagene derefter til nakke, og det er jo rimeligt, at når en ung kone træder ind i et hus, hvor en ældre kone hidtil havde ledet og styret husvæsenet, vil der være en del at ændre og rette på. Der blev også foretaget adskil- _ligt og pyntet lidt op her og der, men nogen gennemgribende forandring blev ikke foretaget. I de første 3-4 år passede min kone mejeriet med dertil hørende ostelavning, og det endda af forskellige sorter: ejdam~ mer- og svejtserost. Og hun havde også megen interesse for det arbejde. Men da vi havde fået vort andet barn, følte hun, at kræfterne svigtede noget, og særlig var det slemt for hende hver morgen i den kolde kælder at skulle stå og foretage skumning og kærning. Omtrent på samme tid var der oprettet et privatmejeri i Rørvig, og vi blev i 1885 enige om, at hun skulle ophøre dette
19 arbejde, og mælken blev derefter sendt til mejeriet. I 1883 byggede vi svinehuset og året før den sidste halvdel af østre længe. Endnu havde vi nogle moser, der skulle drænes, ligesom vi kørte mergel, når der levnedes tid dertil, men vi havde langt at køre med det. I 1884 blev jeg valgt til det første offentlige hverv. Jeg blev valgt, eller som det vel hellere må hedde, udpeget af branddirektøren til at være formand for vurdering af bygninger til brandassurance. Snart derefter i efteråret 1885 blev jeg valgt til for mand for Odsherreds landbrugsforening, og samme efterår blev jeg valgt til medlem af Rørvig sogneråd at tiltræde l. januar 1886. Ved det første møde blev jeg valgt til formand, og beklædte denne stilling i 6 år. Hidtil havde jeg ikke befattet mig med kommunale sager, og jeg måtte derfor benytte det meste af vinteren til at sætte mig ind i love og anordninger samt, hvad der videre var nødvendigt at vide besked om. Disse 6 år var en fornøjelig tid for mig. Det var gode og behagelige mennesker, jeg var sammen med, og aldrig kom ~i på kant om noget, og jeg fik indblik i adskilligt, som man kun kan få den vej. I de år var det ikke så vanskeligt at styre kommunens sager og først i årene derefter kom både lov om alderdomsunderstøttelse og de nye skattelove. Men formandslønnen var ubetydelig. I de første to år var lønnen 24 kroner årlig og i de sidste 4 år: 33 kr, beregnet efter henholdsvis 8 skilling og 25 0re pr. td. hartkorn i kommu - nen. Aret efter kom en lov, der gav sognerådsformændene en løn af 15 øre pr.indbygger, hvilket med noget over 8oo indbyggere, som der var i kommunen, ville give en del højere løn. I landbrugsforeningen fik jeg mange virkeår, 25 år som formand. Denne forening var stiftet lo år før, altså 1875. Det var sær-
2o lig landbrugsskoleforstander Iversen, Dragebjerggård, der virkede kraftigt for dens oprettelse. I de første par år var tilslutningen stærk, og mange emner var fremme til diskussion. Men efterhånden sløvedes interessen. Folk havde ikke rigtig forståelsen af alle de nye spørgsmål, der dukkede frem og blev forhandlet. De fleste holdt endnu på de gamle forhold, og den megen teori om forlermidlernes næringsindhold og om kunstgødningens værdi i forhold til dens indhold af de forskellige stoffer, ville kun de færreste befatte sig med. Det så for mange ud, som om den praktis ke mands erfaringer ikke blev regnet for noget. Nogle af os yngre mænd holdt stadig ved foreningen, men selv mange unge mænd gik ind for de ældres syns punkter og vendte ryggen til foreningen. Under sådanne forhold måtte foreningen sygne hen, og dens stifter Iversen, som var formand, tabte også interessen. Foreningen lå stille hen et godt årstid. I 1884 besluttede nogle mænd at gøre et forsøg på at genrejse foreningen, og der blev agiteret en del for at hverve medlemmer, og der blev med megen besvær samlet henved loo medlemmer. Ved generalforsamlingen året~efter blev jeg valgt til formand; det var ikke noget helt lysteligt at overtage den stilling, men jeg følte det som min pligt at arbejde det bedst mulige for sagen. Det gik jævnt godt, men småt. Folk så med nogen mere interesse på spørgsmålet nu end for et par år siden. Vi måtte agitere for tilslutning og holde møder. Der kom foredragsholdere udefra, og emnerne var for det meste kvægavl, hesteavl og mejeribrug, hvilket sidste var meget aktuelt, idet centrifugen netop i disse år arbejdede sig frem til den sejrstilling,. som den indtog få år efter. Foreningen oprettede også fællesi~dkøb af foderstoffer, og det vandt ikke ringe tilslutning. Når jeg holdt denne stilling, ja, og kunne holde den i 25 år, så var grunden nærmest, at j e g havde velvillige og forstående medlemmer at arbejde sammen med.
21 Kun een gang rejstes der opposition imod mig for en kritik, jeg havde udtalt mod foderstofvalget. Bølgerne gik højt og bestyrelsen, der holdt sammen, besluttede at indkalde til generalforsamling på spørgsmålet, om hvorvidt jeg havde overtrådt min kompetance med hensyn til mine udtalelser. Efter en hård debat lod jeg foretage en afstemning derom. 17 stemte imod mig og 87 holdt med mig. Hermed var krigen ophørt, og jeg vedblev som formand endnu i 8-9 år, indtil jeg ved det 25. år trak mig tilbage, efter at jeg året forud havde ledet og været formand for dyrskuet i Nykøbing med tilslutning fra alle amtets fire landboforeninger. Disse 25 år gav mig meget arbejde, mange rejser måtte jeg foretage og deltage i møder i vort eget opland, og når dertil føjes et ikke lille kontorarbejde, så vil det forstås, at det var et stort spild af tid, som på ingen måde stod i forhold til lønnen, vistnok loo kr.årlig. Jeg gik af som formand i efteråret 19lo. Men set på anden baggrund var denne stilling udviklende for mig på så mange områder, og jeg kan vel sige, at det var den dør, der for mig var indgangen til de andre stillinger, jeg senere har beklædt. Jeg er glad, fordi jeg overtog dette arbejde og glæder mig over, at jeg fik lov til at gøre et arbejde til nytte for det lille samfund Odsherred, hvortil jeg hører. Ved min afgang som formand blev jeg efter indstilling fra beboerne d.l.januar 1911 udnævnt til Ridder af Dannebrog. Også dette er jeg glad for. Ved afgangen som formand foranstaltede medlemmerne afholdt en fest for mig på hotel Phønix med meget stor tilslutning. I 1911 blev jeg valgt ind i bestyrelsen for Holbæk Amts Andels Svineslagteri i Holbæk, og ved daværende formand Poul Sams død i 1912 blev jeg valgt til formand. Denne stilling beklædte jeg i lidt over S år. Jeg mærkede snart at det ikke var så let at lede bestyrelsesmøderne i Holbæk som
22 dem, jeg havde ledet så mange af i Nykøbing. Jeg havde i alt fald til at begynde med ingen position. Jeg var ukendt og var vel også genstand for nogen misundelse fra nogle af de mest kraftige medlemmer. Et meget stort arbejde forelå, idet perioden fra den første tegning som andelshaver var udløbet, og der skulle derfor foretages opgørelse og afslutning af det gamle selskab med nytegning til et nyt selskab og udarbejdelse af nye love. Slagteriet skulle vurderes og overtages af det nye selskab, og beløbet som det blev vurderet til skulle fordeles til andelshaverne i forhold til den garanti, som hver især havde tegnet. I den anledning måtte jeg rejse om i hvert sogn, hvor der var andelshavere for at finde de oprindelig tegnede eller også deres arvinger. Der var andelshavere i vistnok hvert sogn i amtet, og også nogle i Hornsherred. Det var mange dages rejse, men jeg kom godt igennem det og fandt dem vist nok alle, i alt fald er der aldrig kommet krav eller klage over at nogen er udelukket. Dernæst måtte jeg udregne, hvad hver skulle have og skrive check ud for beløbet. Da jeg blev færdig, synes jeg også, at jeg havde udført et stort arbejde. Min stilling var på den tid dobbelt, idet jeg var formand for begge selskaber, både det der skulle opløses, og det der skulle dannes. Der var af og til ved de møder, der blev holdt nogen kritik over, at jeg ved overdragelsen både var køber og sælger, men denne kritik bundede ikke særlig dybt. Stillingen som formand gav mig mange rejser og særlig til Holbæk, idet direktør Boyer ønskede, jeg skulle komme mindst hver 14.dag. I 1913 foretog nogle af bestyrelsesmedlemmerne tillige med direktør Boyer og jeg en rejse til England sammen med medlemmer fra andre slagterier. Det var selskabet D.B.C. i London, der indbød og betalte turen. Vi rejste over Esbjerg til Lon-
23 don, hvor vi boede, men vi foretog hver dag udflugter både i London og i dens omegn, som også længere ture til Manchester og Liverpool. En dag ejlede vi på Themsen, og det var meget morsomt. På denne lange tur blev vi flere gange lukket ind i et rum (bassin) det vil sige skibet, og der blev da åbnet for et stigbor, og i løbet af lo minutter voksede vandet i bassinet vel et par alen, og vi kunne sejle videre. Turen varede, såvidt jeg husker, en ugestid, rejsen indbefattet. En stor højtidelighed var vi vidne til, idet kong Georges kroningsfest blev holdt en af de dage. Der var lejet plads for os danskere på et hustag, hvorfra vi så det altsammen. Der var repræsentanter og processioner i mængde både fra landet selv og Skotland og Irland, og alle de forskellige!aug. Ja, repræsentant i gruppevis både fra Canada og Indien og overalt fra, hvor England har besiddelser. Såvidt jeg husker kom kongen og dronningen allersidst med et forspand af 8 heste. Det hele var pragtfuldt og langsomt gik det. Det begyndte kl.ca.ll og var først forbi noget over kl.~. I 1915 blev jeg valgt ind i de samvirkende andelsslagteriers hovedbestyrelse. Direktør Boyer var en dygtig og forstående mand, der havde det rette tag på at omgås både dem i slagteriet og dem i kontoret, og jeg følte altid tryghed med ham som leder. I 1916 rejste Boyer til københavn og fik egen virksomhed sammen med Jungersen, og Udbye, der hidtil havde været kontorchef blev direktør. Jeg mærkede snart, at Udbye var vaklende i sine dispositioner og så bort fra alle regler og bestemmelser, som vi netop i krigsårene havde så mange af. Han manglede den faste hånd, som særlig havde kendetegnet Boyer. I årene forud var der bygget et andels-svineslagteri i Nykøbing, og jeg tog derfor den beslutning, da jeg næste gang stod for valg, at trække mig tilbage.