Løsdriftsforeningens Staldbesøg og møde i Vestjylland

LØSDRIFTSFORENINGEN Løsdriftsforeningens Staldbesøg og møde i Vestjylland Tirsdag den 3. november 2009. Refereret af Kaj Hansen. Der var staldbesøg på Dyrvig Andelsbrug I/S, ved Rikke Friderichsen og Kristen Degn, Hulmosevej 3, Dyrvig, 6880 Tarm, samt på Søgård Andelsbrug a.m.b.a., ved Ole Nielsen, Marie Pedersen og Niels Jacobsen, Blåbjergvej 1, 7280 Sdr. Felding. Derefter middag og fagligt møde med temaerne: Stalde med teltoverdækning, dyrevelfærd og ædebåse, på restaurant Klods Hans, strøget 13, 7280 Sdr. Felding. Der var mødt 50 deltagere. Dyrvig Andelsbrug Kristen Degn bød velkommen til og fortalte om Dyrvig andelsbrug. Eftersom landbrugsloven ikke tillod andelsbrug ved oprettelsen af Dyrvig Andelsbrug, blev der oprettet et I/S med 4 interessenter, hvoraf to nu har forladt selskabet. Fra starten blev der opført en sengestald (vardestald) til 200 køer. I 2005 trængte stalden til en omfattende renovering. I stedet blev det besluttet at opføre en ny stald, for bedre at tilgodese dyrenes velfærd, bl.a. i form af lys, luft og dybstrøelse i stalden. Første tanke var at opføre en drivhusstald. Ejerne var i Sverige for at se en sådan stald. Selv om det var en billig stald, blev ideen forladt, dels fordi stalden maksimalt kunne blive 20 m bred og dels fordi glastaget ville bevirke der kunne blive meget varmt i stalden. I stedet faldt valget på en teltstald, som der er 20 års erfaring med i Canada. Staldtypen blev studeret i Holland, USA og i Tjekkiet. Stalden blev taget i brug i oktober 2008. Den er 32 m bred og godt 100 m lang. Taget består af et kraftigt, hvidt teltdug, som er fastgjort til de bærende stålrammer, som er dimensioneret således, at det er muligt at montere åse og et traditionelt tag. Der er beklædt med lærketræ på gavle og forneden på siderne. Gardinerne i siderne styres af en vejrhane og udluftning i kippen sker gennem en lodret åbning mod nordøst. Ved lave temperaturer og hurtige skift i vejrliget, kan der forekomme kortvarige kondensdannelser på indersiden af teltdugen. Dybstrøelse er dyrt, men dyrevenlig. Der er spaltegulv i dyrenes gangarealer. Der malkes i en 2 x 10 sildebenstald, som er købt brugt. Køerne tildeles lidt kraftfoder i malkestalden, for at få dem til at stå op om morgenen. Der er et flytbart, isoleret tag til at lægge over malkestalden i hårde frostperioder. Der er investeret 6 millioner kr. i den nye stald og en kalvestald under et halvtag. Desuden er der investeret 1 million kr. i SF-sten og andet udenom. Den tidligere sengestald er revet ned. Rikke Friderichsen fortalte om dyrene. Besætningen er på 150 årskøer, som i gennemsnit yder 8.200 kg mælk. Der er benyttet rotationskrydsning siden 1984, hvor man startede med at inseminere jerseykøerne med RDM. Deres afkom blev insemineret med SDM og næste generation blev insemineret med jersey. Senere blev RDM erstattet af SRB på grund af denne races høje sygdomsresistens. Benyttelsen af jersey bevirker stor forskel i køernes størrelse, hvilket især var et problem i sengestalden. Nu giver det kun lidt problemer i malkestalden. Gård og besætning har været økologisk siden 1994. Om sommeren er køerne på græs både dag og nat, bl.a. for at spare strøelse. På grund af lave priser på overskudskvier, praktiseres forlænget kælvningsinterval, med første inseminering 5 måneder efter kælvning. Der skal bruges ekstra kvier i forbindelse med sanering for paratuberkulose, ellers ville kælvningsintervallet være valgt endnu længere. Der har været nogle goldko-yverbetændelser i forbindelse med indkøring af den nye stald. 1

Køernes visning af brunst er bedre og klovene er blevet stærkere i den nye stald. Dyrenes sundhed er god, med få klovbrandbylder og yverbetændelser. Dyrlægeudgiften er 3000 kr. om måneden, incl. bedøvelse ved afhorning. Køerne tildeles 250 g kraftfoder ved hver malkning. Ellers fodres de af en fuldfoderblanding med 0,2 FE halm, 3,5 FE valset byg, 2 FE kartofler, 1 FE gulerødder og 11 FE ensilage af kløvergræs og helsæd, samt grøntpiller. Der dyrkes 130 ha med græs og helsæd. Der samarbejdes med en økologisk planteavler, som dyrker kartofler og gulerødder. Der dyrkes ikke længere majs på grund af store problemer med kragefugle. Søgård Andelsbrug Niels Jacobsen bød velkommen og fortalte om Søgård Andelsbrug, som blev etableret som I/S med 3 medarbejdere som interessenter i 1979. Medarbejderne ønskede at et andelsselskab, med medarbejderne som andelshavere, skulle eje gården, men det kunne ikke lade sig gøre ifølge lovgivningen. Straks efter etableringen blev der opført et staldkompleks på 3000 m 2 til 180 jerseykøer + opdræt. Løsdriftsforeningen har tidligere besøgt Søgård Andelsbrug den 3. november 1982. I 1990-erne blev interessentskabet ændret til et andelsselskab med begrænset ansvar. Fordi den gamle stald var nedslidt, blev der opført en ny stald, som blev taget i brug til jul 2008. Den nye stald har tag af teltdug for at give lys i stalden. Der er 164 sengebåse i 4 rækker midt i stalden og et foderbord i hver side. Der er sand i sengebåsene og tæt beton med skraberanlæg på køernes gangarealer. Malkestalden er en 2 x 12 parallelstald fra Westfalia med teknikkælder. Opsamlingspladsen med kodriver stiger op mod malkestalden, således der er direkte indgang i malkegraven fra malkestaldens anden ende. Der er ingen tag over malkestalden. De venter og ser, om eventuel frost giver problemer. Besætningen består af 160 jerseykøer + opdræt. Køerne har horn. Ifølge økologireglerne skal der søges dispensation til afhorning. Desuden har der været planer om at drive gården biodynamisk en overgang. Køerne går i et hold i den nye stald, fordi der var problemer ved flytning af køer i den gamle stald. Ved foderbordene er der specielle fanggitre, som kan benyttes af køer med horn. Køernes ydelse er på 6.800 kg EKM pr. årsko. Mælkekvoten er på 745 ton med 6,56 % fedt. Celletallet er ca. 160.000. Foderblandingen indeholder lidt hø, 4 FE valset korn, 1 FE valset lupinfrø, 3 FE gulerødder og kartofler, samt 7-8 FE græsensilage. Sand fra sengebåsene har nødvendiggjort at 200 ton fra gyllebeholderen er gravet ud med gravemaskine og spredt med staldgødningsspreder. De er lige begyndt at anvende finere kornet sand, som forhåbentlig kan røres op i gyllen. Der dyrkes 185 ha med korn, helsæd og græs. I sædskiftet indgår også kartofler og gulerødder, som dyrkes af en økologisk planteavler. Frasorterede gulerødder og kartofler er et billigere foder, end selvdyrket majs. Der er tørret 20.000 30.000 FE hø hvert år siden 1998, hvor en af foderladens 4 siloer blev forsynet med et spaltegulv, hvorigennem der blæses kold luft for at tørre høet. Høet kan køres ind efter 2-3 dage og tørres i løbet af 2 uger. Møde på Restaurant Klods Hans. Orientering og meddelelser. Løsdriftsforeningens formand Niels Tobiasen Bød velkommen og takkede værterne, samt bød dem, foredragsholderen og deltagerne velkommen til mødet. Han oplyste om, at Løsdriftsforeningen arrangerer vinterkursus på Pejsegården i Brædstrup tirsdag den 19. januar 2010. Emnet er: Hvem skal lave mælken om 10 år? Løsdriftsforeningen fylder 50 år næste år. Der arbejdes med at fejre det ved en eftermiddags-aftenfest fredag den 5. marts 2010. Om muligt bliver det med besøg på 2

kvægstaldene på Foulum om eftermiddagen og med lidt historie og festlige indslag efter middagen om aftenen. Ved eftermiddagens møde var Helge Kromann ordstyrer. Af svar på spørgsmål til værterne fremgik bl.a.: Magnus Johnson fra Proficover, som har leveret og monteret telthallerne, fortalte om dem. Prisen er ca. det samme som haller med eternit eller ståltag. Begrundelsen for at vælge teltdug er at få mere lys i stalden. Der ydes 15 års garanti på taget. I USA er et telttag blevet ødelagt under en tyfon, muligvis på grund af nedfald af tagplader fra en nabos bygning. De danske brandmyndigheder kunne ikke godkende den teltdug på 480 g/m 2, som anvendes i Canada. Der for benyttes en teltdug på 720 g/m 2 i Danmark. Teltdugen er brandhæmmende. Kristen Degn oplyste at præmien for brandforsikring er den samme, som for mere traditionelle bygninger. På et spørgsmål om befæstigelse af drivveje, svarede Kristen Degn, at opsamlingspladsen på Dyrvig er forlænget udenfor stalden. De har tidligere brugt muslingeskaller, men de skærer i køernes klove. De har benyttet gummimåtter i de sidste to uger før indbinding. Opfattelsen er, at gummimåtterne er glatte, så det påtænkes at strø fillersand på dem. Niels Jacobsen svarede at der på Søgård er broklapper, således køerne ikke skal gå over foderbordene. Udenfor er der SF-sten og en enkelt gummimåtte. På søgård er der gode erfaringer med gummimåtte gennem længere tid. Agronom Niels Rørbech, Agrinova, afsluttede dagen med et fagligt indlæg med titlen: Hvad er effekten af installation af ædebåse ved foderbordet. Niels Rørbech indledte med at fortælle om sin baggrund. Han er uddannet agronom i 1962 med speciel interesse for kvæg, teknik og økonomi. Han har været forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, medejer af Agrinova, samt lektor på Landbohøjskolen, ved Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed med fokus på landbrugsbygninger. Han er fortsat medejer af Agrinova i Sverige. Ved benyttelse af ædebåse i foderarealet kan det: Undgås at køerne må afbryde foderoptagelse når gange skal skrabes. Sikres køerne ro og beskyttelse mod at blive generet af andre køer under foderoptagelse. Sikre køerne en blød, ren og tør plads at stå på under foderoptagelsen. Give mindre arealer med våde og snavsede gange, med lavere ammoniakemission til følge. For at overholde myndighedskrav til reduceret ammoniakemission, er der en tendens til, at køernes gangarealer har faste gulve med afløb og skraberanlæg, i nye stalde. Disse gulvtyper er BAT (bedste til rådighed stående teknologi). Der er dog dyrevelfærdsmæssige problemer ved sådanne gulve. Klovsundheden lider fordi køerne går og står i lang tid på de fugtige gulve. Gulvenes skridsikkerhed er ofte for lille og hvis gulvene er tørre, får de en belægning af tør, glat gødning, med udskridninger til følge. Gulvenes skraberanlæg skal køre ofte, for at holde gulvene rene. Dette er til gene for køerne, som må afbryde foderoptagelse, når skraberen kommer. Afbrydelse af foderoptagelse bevirker ofte at køerne forlader foderområdet, med for lille foderoptagelse til følge. I sådanne stalde kan ædebåse, hvor køerne står på en ren og tør 3

gummibelagt bund, være en stor fordel, fordi køerne ikke generes af skraberen på gangen bagved. Også ved spaltegulve kan ædebåse være en fordel. Dels kan det spaltedækkede areal være smallere, eventuel kan det være tilstrækkelig med en kanal under gangen bag ædebåsene ved foderbordet. For at sikre, at gødningen kommer gennem spalterne ved store spaltearealer, er det ofte nødvendigt at benytte et skraberanlæg eller en skraberrobot, med gener for ædende køer til følge. Køer skal stå og optage foder ved foderbordet ca. 5 timer i døgnet. Det er vigtigt at køerne kan stå længe og uforstyrret i de enkelte ædeperioder. Lavt rangerende køer bliver ofte jaget bort af dominerende køer under foderoptagelse. Dette er især et problem, hvor der benyttes nakkebom i forværket, men problemet er også stort ved fanggitre, som ikke låses under foderoptagelsen. Ved låste fanggitre kan angrebne køer ikke forsvare sig eller undvige. Bøjlerne mellem ædebåsene giver en kraftig reduktion i antal bortjagninger. Ædebåse med en svag bagudhældende bund, som er hævet over gangniveauet, giver køerne en ren og tør plads at stå på, hvilket er af stor betydning for klovenes renhed og sundhed. En gummibelagt bund giver en skridsikker og blød ståplads, hvilket aflaster køernes ben. En passende længde på ædebåse er 1,50 m til store køer og 1,35 m til jerseykøer. Gangene bag ædebåsene bør være 3,0 m brede, hvor der er indgang til sengebåse fra gangen og 2,6 m, hvor der er tæt adskillelse mellem gang og sengebåse. Bestående stalde kan fungere godt med ædebåse, hvis der er plads til gangbredder på minimum 2,4 m ved indgang til sengebåse og 2,0 m ved tæt adskillelse. De mindre gangarealer giver mindre våde arealer i stalden og derfor mindre ammoniakemission. Hvor der er spaltegulv kan køernes trafik give bedre nedtrædning af gødningen fra de smallere gange. Ved tætte gange kan skraberne køre oftere, fordi ædende køer ikke generes, hvilket kan holde gangene mere rene og derfor nedsætte ammoniakemissionen endnu mere. I stalde med spaltegulv svarer udgiften til ædebåse til besparelserne ved det reducerede areal med gødningskanaler og spaltegulv. I stalde med tæt gulv er løsningen med ædebåse dyrere, men der er besparelser ved smallere skraberanlæg. Til gengæld kan der forventes en betydelig større indtjening fra produktionen i stalden, på grund af bedre klovsundhed og dyrevelfærd. De følgende tegninger er fra et på mødet udleveret bilag. Niels Rørbech har givet tilladelse til at tegningerne vises i referatet. Tegningerne viser ædebåsenes mål og udformninger i forbindelse med forskellige typer af foderforværk ud til et traditionelt foderbord. Tallene i parentes viser målene i stalde med jerseykøer. 4

Figur 1. Ædebås, hvor skillebøjlerne er fæstnet til en fremskudt nakkebom. Figur 2. Ædebås, hvor skillebøjlerne er fæstnet til et fremadhældende fanggitter. 5

Figur 3. Ædebås, hvor skillebøjlerne er fæstnet til et lodret fanggitter i en ældre stald. I eksemplet ses ædebøjlen monteret på det eksisterende fanggitter, og som bund i ædebåsen er udlagt en stor betonflise i forlængelse af den eksisterende korte repos bag foderkrybben. Bemærk: Ved lodret fanggitter skal ædebåsen være 10 cm længere end vist på figur 1 og 2, Formand Niels Tobiasen afsluttede mødet med at takke dagens værter og foredragsholder med en gave. Endelig takkede han deltagerne for fremmødet og ønskede alle en god tur hjem. Husk: Løsdriftsforeningen afholder vinterkursus på Hotel Pejsegården 19. Januar 2010. Tema: Hvor produceres mælken om 5-10 år? Læs mere på www.losdrift.dk Løsdriftsforeningen ønsker glædelig jul og godt nytår. 6