7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent

Transkript

1 7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent Udvalget for fremtidens sygehuse Brevid: Resume På mødet den 5. marts 2013 drøftede Udvalget for fremtidens sygehuse belægning på de medicinske afdelinger. Drøftelserne tog afsæt i en orientering om belægningsprocenter på regionens medicinske afdelinger. Som opfølgning har Administrationen gennemført en afdækning af belægninger uden for afdelingernes normale sengekapacitet. Sagsfremstilling Administrationen har i samarbejde med sygehusene foretaget en afdækning af omfanget af indlagte patienter på de medicinske afdelinger, som er placeret i sengepladser, som ikke hører til afdelingens disponible senge. Formålet er at give et billede af, hvor patienterne rent fysisk ligger, og skal hermed give et bedre udtryk for evt. overbelægning. Definition af belægningsprocent Belægningsprocenten er et mål for den gennemsnitlige belægning på sengeafdelingerne. Den kan både opgøres for en kortere periode (f.eks. dags dato) og for en længere (f.eks. et år). Når man beregner belægningsprocenten ser man på, hvor mange sengedage, der er ydet i en periode. Dette holdes op mod, hvor mange sengedage afdelingen havde mulighed for at yde i samme periode. Det mulige antal sengedage beregnes ud fra det antal sengepladser, der er tilknyttet afdelingen. Dvs. Dette forhold udtrykkes i procent. Sengedage ydet i perioden Antal senge*antal dage i perioden Fra statslig side beregnes belægningsprocenter ud fra det antal sengepladser, der var til rådighed (disponible senge). Sengedagene er det antal dage, som alle patienter, som afdelingen har haft det lægelige ansvar for, har været indlagt i. Eventuelle orlovsdage og dage på intensiv medtages ved beregningen. Undersøgelsen Belægningsprocenten siger ikke noget om, hvor patienten rent fysisk er placeret. Der er derfor blevet lavet en undersøgelse af placeringerne. Antal indlagte på en afdeling kan svinge meget henover et døgn. Dvs. belægningen på et bestemt tidspunkt kan godt være høj uden, at den - 1 -

2 nødvendigvis er det på andre tidspunkter af dagen. Undersøgelsen har derfor taget udgangspunkt i tre specifikke tidspunkter på døgnet. De medicinske afdelinger har i perioden maj 2013 manuelt noteret antal patienter, som ikke er placeret i afdelingens disponible senge ved midnat, om formiddagen kl. 10 og om eftermiddagen kl. 15. Når alle faste sengepladser er i anvendelse, kan en ekstra seng stilles på andre områder inden for afdelingen. En anden løsning kan være at få patienten placeret på en anden afdeling. Undersøgelsen tog udgangspunkt i de muligheder der er for placering af ekstra senge. Det betød, at der blev noteret, hvor mange, der var på et gangareal i andre disponible rum på afdelingen sammenrykning på sengestuer på andre afdelinger, hvor ny afdeling varetog plejen på andre afdelinger, hvor medicinsk afdeling varetog plejen indlagt på intensiv på orlov I undersøgelsen er der kun set på de patienter, hvor medicinsk afdeling har ansvaret for behandlingen af sygdommen. Endelig kan en medicinsk afdeling have patienter på intensiv afdeling hhv. patienter på orlov. Disse er medtaget i undersøgelsen, da de indgår ved beregningen af belægningsprocenten. Overordnede resultater De enkelte medicinske afdelinger i Region Sjælland havde i denne periode mellem 68 og 145 disponible sengepladser. Afdelingerne havde belægningsprocenter på mellem 91,4% - 115,4% for perioden som helhed. Hovedparten af de patienter, som indlægges på en medicinsk afdeling er akutte. I perioden fra den maj 2013 blev 92,7% af alle indlagte på medicinske afdelinger indlagt akut. Det betyder, at afdelingerne har begrænsede muligheder for at planlægge, hvornår patienterne kommer. Indlæggelserne på de medicinske afdelinger er generelt korte. Den gennemsnitlige liggetid har i perioden været mellem 3,3-5,4 dage for de 6 afdelinger. Disse gennemsnitlige liggetider kan ikke sammenlignes, da de medicinske afdelinger ikke varetager de samme funktioner. De forskellige sygdomstyper kræver ikke nødvendigvis den samme indlæggelsestid og der vil derfor være forskelle mellem afdelingerne. Tallene siger dog, at der generelt set er en løbende udskiftning af patienterne. Alle 6 medicinske afdelinger har i undersøgelsesperioden haft patienter, som ikke kunne rummes indenfor de faste sengepladser på afdelingen. Der er dog et stort spænd, idet nogle afdelinger kun har haft problemet - 2 -

3 en gang i mellem, mens andre har haft det løbende. Det er også meget forskelligt, hvor mange patienter, der skal findes plads til. På nogle afdelinger drejer det sig typisk om 1-3 patienter og på andre er det 5-8 patienter. En enkelt afdeling har svinget mellem et niveau på 5-10 patienter og et niveau på patienter. Patienterne placeres både indenfor rammerne af medicinsk afdeling og på andre afdelinger. Seng placeret på medicinsk afdeling De konkrete muligheder for placering afhænger af de fysiske forhold på den enkelte afdeling. Det er f.eks. ikke alle sengestuer, der har plads til en ekstra seng. Udskrivning foretages typisk i dagtid. Da der døgnet rundt kommer nye akutte patienter, betyder det, at der typisk er flere patienter i dagtid, dvs. indtil dagens udskrevne er taget hjem. I overbelægningssituationer er det ikke altid en mulig løsning at flytte en patient til en anden afdeling. Det kan være, at sygdommen kræver særligt udstyr eller ekspertise, som kun findes på et givet afsnit. En hjertepatient kan f.eks. have behov for overvågning med udstyr, som kun findes på en kardiologisk afdeling. I sådanne tilfælde er man nødt til at finde plads til patienten indenfor afdelingens rammer. En anden udfordring ved placering af en seng er, at det er normal praksis, at man ikke lægger mænd og kvinder på samme sengestue. Det betyder, at der godt kan være en seng på et gangareal eller anden alternativ placering uden, at afdelingen samlet set har overbelægning. To af afdelingerne har oplyst, at de kun har haft eventuelle ekstra senge stående på gangarealer. På de 4 øvrige afdelinger var der tidspunkter, hvor der var stillet senge i andre disponible rum på afdelingen. Det har typisk været tale om 1-2 senge pr. afdeling. En enkelt afdeling har dog haft 1-7 patienter i andre disponible rum. For denne afdeling er der tale om, at det har været nødvendigt at have det i hele perioden. På 3 afdelinger har der været situationer, hvor man satte sengene tættere på en sengestue. I stort set alle tilfælde var det kun én stue, hvor man gjorde dette. Alle afdelinger har haft patienter på gangarealer. Omfanget er meget varierende. Nogle afdelinger har kun haft senge på gangene i kortere tidsperioder, mens andre har haft det i længere tid. Det typiske er, at der har været 1-4 senge på gangområder, men der har været spidsbelastninger, hvor der var tale om 7-9 patienter. En enkelt afdeling har generelt ikke de store problemer med at finde plads til patienterne, men de har enkelte dage, hvor der er placeret mange patienter på andre pladser end de disponible senge. Dette er hver gang blevet afviklet i løbet af dagen

4 Seng placeret på anden afdeling Nogle gange er der fundet plads til medicinske patienter på andre afdelinger. I alle disse tilfælde var det den nye afdeling, som varetog plejen. Dvs. der var ingen patienter, hvor plejen fortsat blev varetaget af den medicinske afdeling. Det lægelige ansvar for behandlingen ligger derimod fortsat hos medicinsk afdeling. Når en patient skal placeres på en anden afdeling, tages der hensyn til, om vedkommende plejemæssigt svarer til de patienter, som den nye afdeling i forvejen har. Dvs. patienterne udvælges efter, om de plejemæssigt har de samme behov, som den patientgruppe afdelingen normalt varetager. 3 af afdelingerne har haft patienter på andre afdelinger. Der har fra hver afdeling været tale om 1-3 patienter. I et enkelt døgn har der fra den ene afdeling været tale om 8-10 patienter. Der er for ingen afdelings vedkommende tale om, at de permanent har nogle patienter liggende på andre afdelinger. Intensivpatienter De medicinske afdelinger kan til enhver tid have patienter, som har behov for den særlige pleje og overvågning, der ydes på en intensiv afdeling. Der er her alene tale om en placering af patienten ud fra dennes behov. Sengedage ydet under et ophold på en intensiv afdeling knyttes altid til den afdeling, som har det lægelige ansvar for patienten. Det betyder, at disse sengedage indgår i beregningen af belægningsprocenten for medicinsk afdeling. Omvendt er beregnede belægningsprocenter for intensiv afdelingerne 0%. Dvs. når en afdeling har en patient på intensiv afdelingen, så bliver belægningsprocenten af beregningsmæssige grunde højere end den reelt opleves af afdelingen. Undersøgelsen har vist, at 4 af de medicinske afdelinger stort set hele tiden har patienter på intensiv. Der er tale om mellem 1-6 patienter fra hver af disse afdelinger. Patienter på orlov Orlov er en periode under en sygehusindlæggelse, hvor patienten kan forlade sygehuset (f.eks. en weekend). Alle 6 afdelinger har haft patienter på orlov. Undersøgelsen viser ikke noget om baggrunden for, at patient sendes på orlov. Dvs. det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt der sendes flere patienter på orlov som følge af overbelægning. Orlovsdage indgår ved beregningen af belægningsprocenten. Dvs. dette får også belægningsprocenten til at fremstå højere end den reelt er. Nogle afdelinger har haft mange patienter på orlov, mens andre ikke har haft det i nævneværdigt omfang. Der har typisk været mellem 1-6 patienter på orlov pr. afdeling. Opsummering - 4 -

5 Der er forekommet overbelægning i undersøgelsesperioden. Dette er forsøgt løst ved både at bruge andre disponible rum på afdelingen, sammenrykning af senge og placering på gangarealer. I nogle tilfælde har det også været muligt at få patienten plejet på andre afdelinger. Økonomi Ingen driftsøkonomiske konsekvenser. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagen afgøres af Udvalget for fremtidens sygehuse. Behandling i Udvalget for fremtidens sygehuse tirsdag den 11. juni 2013, pkt. 7 Sagen forelagt, idet udvalget på et senere tidspunkt forelægges det nye nationale mål for overbelægning, sammenhængen mellem kommunale akutstuer og de medicinske afdelinger, og tiltag for afdelinger med særlige belægningsudfordringer. Daniel Nørhave, Jette Leth Buhl, Eva Levinsen, Carsten Adelskov og Henning Tønning deltog ikke i Udvalget for fremtidens sygehuses behandling af sagen