DEN ETISKE DAGSORDEN FOR DYREVELFÆRD I KVÆGBRUGET

Transkript

1 DEN ETISKE DAGSORDEN FOR DYREVELFÆRD I KVÆGBRUGET Peter Sandøe & Stine B. Christiansen Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole

2 TAK FOR RÅD OG KOMMENTARER TIL Lars Gjøl Christensen Carsten Enevoldsen Hans Houe

3 DISPOSITION 1. Intensiv husdyrproduktion og dyrevelfærd 2. Dyrevelfærd er på samfundets dagsorden 3. Dyreetiske udfordringer for produktionen af mælk 4. Mål og muligheder

4 LAVERE PRISER PÅ ANIMALSKE FØDEVARER For 35 år siden anvendte en dansk arbejder ca. 30 % af sin disponible indkomst til fødevarer. I dag er det godt 10 % I Holland kunne en arbejder i 50erne købe 7 æg, for hvad han tjente på en time. I år 2000 kunne han købe 400 æg.

5 LAVERE PRISER Udvikling i fødevarepriser og øvrige forbrugerpriser i DK siden Kilde: H. Hoffman

6

7 HVAD MED DYRENE? I flere henseender kan udviklingen også ses som en fordel for dyrene: forbedret staldmiljø forbedret ernæring en række lidelsesvoldende sygdomme er udryddet eller stærk begrænset i deres udbredelse

8 BACKGROUND

9 HVAD MED DYRENE? Dyrene må dog også betale en høj pris for udviklingen De har typisk mindre plads, end de havde tidligere; og de lever i stimulusfattige miljøer Og de fremavles til stadig mere effektivt at producere kød og mælk med en øget risiko for produktionsbetingede sygdomme til følge

10 FULDSPALTESTALDE

11 UDVIKLINGEN I MALKEKVÆGSPRODUKTIONEN Større produktionsanlæg op til 300 køer i én stald Øget produktionspres fortsat stigning i mælkeydelsen Løsdrift med sengebåse Stigende automatisering herunder AMS Stigende informationsmængde Køerne kommer ikke på græs

12

13 2) Dyrevelfærd er på samfundets dagsorden

14 STARTEN Den moderne debat om produktionsdyrenes forhold begyndte i Storbritannien midt i tresserne Siden har den spredt sig til resten af Europa, til Nordamerika, Australien og New Zealand

15

16 DEN DANSKE UDVIKLING Frem til slutningen af 70 erne kom kritikken fra dyreværnsforeninger og engagerede borgere I 1979 kom den første offentlige udredning om intensive produktionssystemer og dyrebeskyttelse i praktisk landbrug I 80 erne begyndte man for alvor at forske i dyrevelfærd I 1986 etablerede Folketinget Det Etiske Råd vedrørende Husdyr I 1991 kom en ny dyreværnslov og

17

18 BACKGROUND

19

20 DYREVENLIGE SPECIALPRODUKTER (1) Specialprodukter med særlig fokus på dyrevelfærd er i stigende grad blevet produceret og markedsført I firserne kom det statskontrollerede økologimærke Et kvalitetsmærke, som bl.a. skulle garantere en relativt høj dyreetisk standard for svine- og oksekød, er forsøgt lanceret

21 DYREVENLIGE SPECIALPRODUKTER (2) Salget af dyrevenlige produkter går som hovedregel langt bedre end de fleste skeptikere havde frygtet For de fleste varegruppers vedkommende er der stadig tale om nicheproduktioner En af de store undtagelser er mælk: Der er et stort salg af økologisk mælk, hvor der i markedsføringen i dag fokuseres kraftigt på dyrevelfærd

22 DYREVELFÆRD PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN Dyrevelfærd kom i 90erne til at spille en rolle i den landspolitiske debat Der blev indført lovgivning vedrørende hold af svin og slagtekyllinger I de seneste år har der været et dyrevenligt flertal uden om regeringen

23 MODELLER FOR HÅNDTERING AF DYREVELFÆRD Indtil 70 erne: Dyrevelfærd er landmandens privatsag (bortset fra egentlig dyreplageri) Frem til ca. 1990: Dyrevelfærd er et ekspertanliggende Fra : Dyrevelfærd forhandles i et bredere forum, men eksperter har stadig en afgørende rolle National regulering International regulering

24 UDVIKLINGSTENDENSER Fortsat stor opmærksomhed omkring dyreetik Øget fokus på spektakulære sager Videnskabelige undersøgelser af dyrevelfærd får mindre betydning Øget markedsstyring

25 ØGET MARKEDSSTYRING På den ene side er der en tendens til, at markedsmekanismen vil fremme effektivitet på bekostning af dyrevelfærd På den anden side flytter magten på markedet sig væk fra de primære producenter til store detail- og fast-food kæder Disse vil stille krav til dyrevelfærden

26 MODELLER FOR HÅNDTERING AF DYREVELFÆRD Indtil 70 erne: Dyrevelfærd er landmandens privatsag (bortset fra egentlig dyreplageri) Frem til ca. 1990: Dyrevelfærd er et ekspertanliggende Fra : Dyrevelfærd forhandles i et bredere forum, men eksperter har stadig en afgørende rolle National regulering International regulering Markedsstyring Større indflydelse til NGOer, politikere etc.

27 3) Dyreetiske udfordringer for produktionen af mælk

28 2500 Genetical and env. effects on milk yield of HF Kg Milk Total Breeding Environment Year

29

30 TOP 3 VELFÆRDSPROBLEMER HOS MALKEKVÆG 1. Produktionsbetingede sygdomme Relateret til ernæring / metabolisme Benproblemer 2. Social stress 3. Problemer i forbindelse med kælvning (Baseret på samtaler med fire danske eksperter)

31

32

33

34 PASNINGSKVALITETEN GØR EN FORSKEL

35 PROBLEMOMRÅDER Forebyggelse af produktionsbetingede sygdomme fokus på både avl og pasning Forebyggelse af socialt stress mindstekrav til indretning af stalde, antal sengebokse etc. Forebyggelse af problemer i forbindelse med kælvning adgang til kælvningsbokse, adskillelse mellem ko og kalv etc. Opstaldning og pasning af kalve Transport og slagtning

36 VELFÆRDSINDIKATORER Sundhedsdata Adfærdsobservationer Vurdering af dyrevelfærd Fysiologiske mål

37 DILEMMAER Der vil ofte være et dilemma mellem hensynet til produktionen og hensynet til dyrenes velfærd Fx er der fra en velfærdsmæssig synsvinkel gode grunde til at lukke køerne på græs; men produktionsmæssige hensyn vil ofte tale imod Men der vil ofte også være et dilemma mellem forskellige hensyn, der har relation til velfærd Fx kan hensyn til sundhed tale for adskillelse mellem ko og kalv og adskillelse mellem kalve, mens adfærdsmæssige hensyn kan tale imod

38

39 4) Mål og muligheder

40 MÅL OG MULIGHEDER Erhvervet bør sætte målrettet ind mod dyremishandling og det, der ligner Der bør være mindstekrav til indretning af stalde Erhvervet bør selv være med til at synliggøre problemer og styrker i forhold til dyrevelfærd Arbejdet med dyrevelfærd bør have høj prioritet internt i branchen