Årets Pressefoto Peter Hove Olesen. Politiken Tyfonen Haiyan - Udslettet Juryen diskuterede ikke mange andre kandidater som vindere i denne kategori, for de var fanget af dette billede fra begyndelsen. I ét skud fortælles hele den historie, som er så enorm og dyb, at den ellers ligger udenfor fatteevnen Det er ganske vist ikke et let aflæseligt fotografi. For før man fatter, hvad det i virkeligheden viser, skal det lige vendes en gang inde i hovedet. Derefter går man på opdagelse, og det er svært at blive færdig, for der er hele tiden nye detaljer at få øje på. På trods af, at det er meget fladt, er der en stor voldsomhed i billedet. Det er apokalyptisk og skræmmende, her er der ingen steder at gemme sig eller gå i sikkerhed. Billedet beviser, at nogle gange er man nødt til at trække sig lidt væk fra den menneskelige smerte for at kunne beskrive årsagen og de efterfølgende konsekvenser. I tankerne fortsætter fortællingen om det ødelagte land, hvor menneskerne nok en dag vender tilbage for at genoptage deres fiskeri og genopbygge deres plantager. Men foran os har vi kun et stærkt vidnesbyrd om årets største naturkatastrofe. Heri ligger også et element af fascination af, hvad der sker, når naturkræfterne for alvor slippes løs. En fascination, der pirker til vores egen iboende frygt for, at vejret går amok. Årets Pressefotograf Joachim Adrian Mikkelsen. Poltiken Årets Pressefotograf forstår først og fremmest at skabe nærvær i sine billeder samtidig med, at han har styr på sin historiefortælling. Det var de egenskaber dommerne fremhævede mest ved årets vinder. I alle de indsendte fotografier anede de en personlig stil, nærmest en signatur, hvor man fornemmer mennesket og menneskeligheden bag kameraet. De bemærkede også, at der er tale om en fotograf, som arbejder for alle sine billeder og flytter sig rundt, som der er behov. Der er mennesker i næsten hele kollektionen, og det er skæbner, man kan mærke, så det gør ondt. Nærværet, syntes de, var særligt fremtrædende i serien om drengen og børnehjemmet (vinder i kategorien Årets Reportage Danmark) samt i portrættet, hvor fotografen på snedig vis bryder fladen, så mennesket kommer tættere på beskueren. Vi også helt inde i smerten hos pigen i Bangladesh, hvor fotografen igen viser sin empati og demonstrerer sit talent for at formidle følelser gennem autenticitet i højere grad end gennem æstetik. Alle fotos kan stå alene og fortælle deres historie, og han er ikke bange for at levere et politisk statement som i billedet med kyllingerne. Sport Action Peter Hove Olesen. Politiken Springer Dette er action!, mente dommerne og udnævnte uden at tøve billedet af udspringeren som vinder. Det er smukt, æstetisk og præcist, det er flot framet med lækkert lys, og så fanger det øjeblikket. Det har også et stærkt element af den i overført betydning generende sten i skoen ; man aner ikke, hvor han springer fra, eller hvor han lander. Det viser, at man også kan lave et sport-action billede ved at gå langt fra, når man skal fotografere. Og fotografen
overbeviste dommerne om, at lige præcis sådan, så dette øjeblik ud, hvilket er et actionfotografis fornemste egenskab. Niels Ahlmann Olesen. Scanpix Muddergraven Ved første øjekast kunne juryen ikke lige se, hvad der foregår på billedet - men ved andet var de dybt fascinerede. Billedet lokker beskueren til at kigge nærmere efter, for der er noget helt absurd ved situationen. Det er dansk sport anno 2013, men det kunne være foregået i hos vikingerne, romerne eller i middelalderen samtidig med, at der er referencer til de første væsener, som kravlede op på land fra den mudrede ursuppe. Det er kun øjet, der afslører, at der er tale om et menneske, og det er på trods af, at øjet mest af alt minder om et rovdyrs. Lyset er lækkert, og fotografen har formået at frame situationen, så det bliver en ny version af noget, der er set før. Lars Møller. Freelance Opvarmning En øjenlyst, kaldte dommerne billedet af svømmerne, der er taget oppe fra loftet. Det er et fladt, grafisk foto, som på mange måder er både stramt i sine linjer samt fordelingen af farver - og helt frit i svømmernes bevægelser. Man får lyst til at gå på opdagelse i det, og det har på sin egen særlige facon referencer til kunstfotografen Gursky. Det kunne have været løst på mange andre måder, men fotografen har valgt at lade positionen af kameraet være både form og indhold. Sportsreportage Nicolai Linares. Scanpix Slagsbror Årets vinderbillede er plukket ud af en stærk serie, som efter dommernes mening kunne have været bedre redigeret. De var til gengæld meget sikre på valget af den bidske kamphund af en mand, der viser både forfængelighed og sårbarhed, som han står der alene og ser sig i spejlet. De var fascinerede af historien om en mand, der søger ud af en tilværelse med vold og bandekriminalitet, og ender med at gøre volden til sin legitime levevej. Det er et billede, der ikke bare besvarer spørgsmål, men også åbner op flere, fordi man føler, at slagsbroren her viser en flig af sit indre selv. Det virker som om, der her er tale om en fotograf, der har arbejdet længe som fluen på væggen på at nå øjeblikket, hvor dette billede er muligt. Der ligger et rigtig fint lys i billedet, der åbenbarer smerten i ansigtet, og samtidigt viser os ryggen med tatoveringen af Jomfru Maria og teksten: Only God can judge me. : Bo Amstrup. Freelance Overlevelsesrus
Dommerne blev fascinerede af de mange ansigter i billedet, og kaldet det for et fotografi, man hører i lige så høj grad, som man ser det. Det er fyldt med lyd, et brøl, der nærmest blæser beskueren omkuld. Fotografen er på fineste vis ikke tilstede i billedet, for samtlige tilhængere kigger i alle andre retninger end i kameraet. Dommerne fremhævede detaljer, som den flyvende jakke og manden til venstre i billedet, der bryder og skaber spænding. Det er et fotografi af stammen som begreb, og som i den grad indkapsler momentet. Nanna Kreutzmann. Freelance Fridykker. Det var skønheden, magien og den svævende æstetik i dette foto, der greb juryen. Fornemmelsen af svæve gennem vandet. De lagde vægt på, hvor svært det er er, at komponere et så smukt og skarpt billede under disse forudsætninger. De satte desuden pris på, at fotografen bruger kameraet som øjenåbner og fanger ting, man ellers ikke ville se, samt at boblerne fortæller en skjult historie om de mennesker, der er længere nede i dybet. Billedet er taget ud af en serie, hvor dommerne til gengæld mente, der var for mange gentagelser til, at de kunne nominere hele serien. Nyhed Udland Mads Nissen. Scanpix Homofobi i Rusland Den russiske regering vedtog i juni måned en lov, der kriminaliserer positiv omtale af bl.a. homoseksualitet overfor unge og børn. Et voldsomt slag for både ytringsfriheden og homoseksuelles rettigheder, der har givet stærke reaktioner i ind- og udland ikke mindst fordi, de olympiske sommerlege 2014 afholdes i Rusland. Dommerne fremhævede, at dette er en godt gennemarbejdet serie, der viser mange aspekter af et vigtig emne, som er oppe i tiden. Det er en meget kompleks historie, der her er grundigt fortalt, så alle kan være med, selvom den bevidst springer meget i sin fortælleform. Dommerne mente ikke, at det er en klassisk nyhedshistorie, selvom den er aktuel. Men de var forundrede over, hvor rystede de blev over dele af historien, der essentielt handler om at miste noget så fundamentalt som retten til at udtrykke sin seksualitet. De mente, at det må have krævet meget af fotografen at komme ind i miljøet og derefter rundt i så mange dele af det. Og de roste, at han samtidig har været på pletten og fået selve nyhedsvinklen skarpt med. Peter Hove Olesen. Politiken Tyfonen Haiyan Det kan godt være, at en orkan ved navn Allan og storm ved navn Bodil lavede rav i den i Danmark, men de var ingenting i sammenligning med tyfonen Haiyan, som i november hærgede Filippinerne med både blæst og oversvømmelse. Dommerne mente, at det er hinsides den menneskelige fatteevne, at der kan se sådan ud efter en katastrofe. De roste serien for at være en klassisk fortalt reportage med enkelte helt sublime billeder. Hele rammen bliver sat i oversigtsbilledet, og detaljer af historien og de menneskelige konsekvenser fortælles gennem de øvrige fotografier, der mindede dem om flere af de store fotografiske mestres arbejde.
Joachim Adrian Mikkelsen. Politiken Made in Bangladesh Da bygningen med tekstilarbejderne styrtede sammen i Dhaka, var det en lokal katastrofe, der fik internationale konsekvenser ikke mindst i form af eftertanke. Serien er fint fortalt, stilen er stram og enkel, og fotografen kommer godt omkring historien både på afstand og helt tæt på. Man mærker smerten hos de overlevende og de efterladte, og billederne udstiller effektivt problemerne ved globaliseringen. Dette er konsekvens-fotografi. I tragedien står det klart, at der sidder nogle rigtige mennesker og producerer de billige håndklæder og skjorter, vi heroppe køber for en slik. Portræt Tor Birk Trads. Information ADHD Dem de andre skal lege med Dommernes eneste diskussion i forhold til vinderen i denne kategori gik på, om de skulle vælge et enkelt billede eller hele serien. For de sarte portrætter af en række forskellige børn med en fælles problemstilling, tiltrak dommernes opmærksomhed med det samme. De valgte dog kun at præmiere dette foto, som de fandt, var langt det stærkeste i serien. Billedet af Jens i 6.klasse gik lige i juryens hjerter, og de understregede, hvor fint det er som portræt af ikke bare et barn, men også noget man ikke kan se. ADHD er normalt en diagnose, man forbinder med støj og aktivitet, men her er der så stille så stille, at man kun fornemmer en lille smule uro i drengens øje. Det er en enkel og flot visualisering, hvor øjet nærmest bliver en tragt for kanalisering af den fremtid, der venter lige om hjørnet, hvor den unge dreng skal kastes ind i en almindelig skole. På den måde bliver dette fotografi et fornemt destillat af hele serien. De syntes også, at det er et modigt valg, at gå i mod forventningerne og fotografere det så stille og desuden lave det i modlys. Daniel Hjorth. Studerende Holger Koch-Klarskov, 8. Dommerne vendte flere gange tilbage til serien om de frysende unger, der vinterbader, og valgte til sidst at pille Holger ud og kun nominere billedet af ham. Følelsen af kulde lyser på alle måder ud af ham på en måde, der nærmest smitter. Dommerne mente, at der helt fundamentalt er noget forkert ved at smide børn i isvand, men at Holger netop kommer op og fremstår rigtig sej. Den hvide baggrund er en effektiv måde at lukke alt andet ude på, så følelsen af at fryse står helt isoleret og stærk. Niels Hougaard. Jyllands-Posten Thomas Helmig Dette er meget langt fra det glamourøse og gnidningsløse portræt af en rockstjerne, man plejer at se. Det er råt, ægte og ærligt. Her er levet liv, som har slidt og sat sine spor. Lyset er ganske vist lækkert, og billedet er velkomponeret og teknisk i orden. Men dommerne fandt, at det er et portræt af desillusion, alder og et ikon, der er pillet ned af piedestalen på en måde, så man både kan mærke ham og identificere sig med ham. For dem var der ingen tvivl om, at det bygger på et tillidsforhold mellem fotograf og den fotograferede, som er forbilledligt.
Nyhed Danmark Anton Unger. Ekstra Bladet Frygten for at se vælgerne i øjnene Et sjældent set godt reportage pressefoto, kaldet dommerne vinderbilledet. Man har en fornemmelse af, at statsministeren normalt har sit game-ansigt på 24/7, men her er hun fanget i et stjålent øjeblik, hvor man læser usikkerhed og nærmest frygt i øjnene på hende. På næsten ingen fotografier ser man de to års rutsjetur i meningsmålingerne og de mange ministerproblemer, regeringen har været plaget af. Men lige her er en flig af mennesket bag magten, der om få minutter skal stå ansigt til ansigt med sine vælgere med facaden genoprettet. Billedet er godt framet, så den mørke, kolde bil danner den beskyttende magtboble, som hun træder ud af. Katrine Damkjær. Fynske Medier Hesteslagtning Humor er normalt ikke det mest fremtrædende i nyhedskategorien, men dommerne kunne godt lide det flotte billede, hvor man langt fra får hele historien at vide. Den fortsætter i stedet i beskuerens hovedet. Her er der ingen kødskandale men kun en morsom vinkel på det typiske danske sindelag, der har skabt en efterspørgsel på smagfuldt og magert hestekød. Niels Hougaard. Jyllands-Posten Total nedtur Her er der lige som i vinderbilledet tale om en slags maskefald, hudløst fortalt af en fotograf, som forstår ikke selv at fylde i billedet. Billedet viser en sårbar minister, som trådte ind i et magtspil, hvor hun ikke kendte reglerne. Nu er hun tvunget til at konfrontere pressens ulveflok helt alene gang på gang den samme dag - en klassisk situation på Borgen, der rummer sin grusomhed. På få måneder er hun gået fra at være partiets redningskvinde til at være en minister med en dårlig sag, og bevidstheden om derouten står malet i hendes øjne. Reportage Danmark Joachim Adrian Mikkelsen. Politiken Når familien lukker Der var flere billeder i historien om den sidste dag på/for børnehjemmet, der rørte dommerne, og de var enige om at udpege serien som en klar vinder fra starten. De roste fotografen for at gøre op med fordommen om, at et børnehjem er et ondt sted, som nogle forældre har for vane at true deres børn med. Det her er først og fremmest et rigtig hjem for den unge mand, og de andre børn er hans søskende. Afskeden er samtidigt et farvel til barndommen, for han står ufrivilligt på tærskelen til et nyt liv. Men han vil ikke have muligheden for at komme forbi barndomshjemmet i ny og næ, når han trænger til omsorg fra familien. På den måde fortæller billederne også om, hvordan verden ser ud i 2013. Juryen var imponeret over, hvor
meget fotografen har nået at komme rundt om historien på en enkelt dag og lægge en fortælling ind i forløbet. Den er en helstøbt og yderst klassisk reportage, der holder sit momentum hele vejen samtidig med, at der bliver taget nogle modige valg. Det er en fotograf med et godt øje og en klar ide om, hvordan serien skal skrues sammen. Man bliver suget ind i drengens følelser med det samme, og træet er et genialt symbol på hele hans verden. Andreas Beck. Studerende Englelykke Det er svært at forestille sig en større kontrast til børnehjemmets nøgne realitet, end den dekadente stemning af begær, nydelse og luksusforbrug, der hersker i strippernes verden. Det er en flot fotograferet serie, der er skabt på stedets præmisser, og fotografen holder den røde tone hele vejen. Den er godt redigeret og sat sammen som en reportage over pigernes arbejdsdag. Den løfter sig desuden, fordi det er noget forbudt, der dyrkes, som ikke alle er stolte af, hvilket billedteksterne fortæller. Billederne får en del foræret gennem farven, men dommerne lagde vægt på, at serien er elegant fotograferet, og at champagnepropperne er en fin detalje. Ditte Valente. Freelance Fronthistorisk Forening Danmark Juryen var på mange måder betagede af reportagens filmiske stemning. Formen signalerer, at det her ikke er virkelighed, hvad det heller ikke på nogen måde er og så alligevel. For fotografierne rejser en masse spørgsmål om, hvorfor nogle nutidige unge synes, det er interessant at spille rollespil udklædte som en stærkt foragtet gruppe mennesker. Hvor ligger identifikationen, er de nazister? Dommerne var dog ikke enige om, at nominere serien, da mindst en mente, at dens uvirkelige præmis ikke passede til kategorien, samt at der var en risiko for at forherlige dem, der flirter med nazismen. Men de øvrige dommere understregede, at historien netop viser, hvor sindssygt det er, at nogle unge forherliger en ondskab. De fremhævede desuden, at serien er godt fotograferet og i sin æstetik leger med en slags tidsforskydning, hvor den gennem sin form underfundigt postulerer, at billederne kunne have været taget på den tid. Danmark hverdag Maria Kristine Fonfara. Freelance Thomas og Vickie Billedet vandt juryens hjerter, fordi det er en sårbar situation, som er fotograferet med overraskende værdighed. Det underliggende spørgsmål, som fotoet stiller os, er, om alle har ret til et sexliv? For hvad gør man, når man er forelsket, men fuldstændig afhængig af andre mennesker, også når det kommer til denne fundamentale del af livet? På den måde er der trods aktørernes særlige handicap masser af identifikation for alle andre, for det er svært at lade være med at tænke: tænk, hvis det var mig. At nogle hjælpere ikke vil assistere, som det oplyses i billedteksten, fandt dommerne på en gang både grænseoverskridende og forståeligt. Men den viden øger billedets indre spænding mellem de to hjælpere i sort tøj og de på alle måder nøgne skikkelser, der ikke har noget valg i forhold til at lade sig se sådan. Det er et
billede, der lever i kraft af sin historie, og det er taget af en fotograf, der dygtig til ikke at være tilstede. Joachim Adrian Mikkelsen. Politiken Slagteriet Der er kyllinger alle vegne, og på den måde viser fotografen os en side af fødevareindustrien, vi helst ikke vil se. Afstanden mellem den varme kylling på middagsbordet og de triste hvide kadavere, der kører rundt på lange mekaniske bånd fra gulv til loft, er enorm. På den måde fandt juryen, at billedet på effektiv facon udstiller vores hykleri: vi vil ikke indrømme, at det er det, vi alligevel ender med at vælge i frysedisken. Det er stramt fotograferet med gode linjer, og minder nærmest om stadion fyldt med tilskuere. Rumle Thornhøj Skafte. Freelance Gammel dame i sit hjem Først tænker man, at det bare en ældre dame i sit hjem. Men ved nøjere øjesyn forstår man hvilken dybere historie, der ligger bag. Dommerne beskrev fotografiet som et, der larmer på en meget stille måde. Man bliver indigneret på den ældre dames vegne over, at hun ikke kan få lov til at blive på plejehjemmet eller i det mindste få den hjælp, hun så tydeligt behøver. Det er en meget turbulent måde at behandle mennesker på, men det er fortalt ganske roligt. Bagved ligger en historie om ensomhed, og i den er det på sin vis vores egen indre angst for at ende alene, som er visualiseret. Billedet sætter med andre ord fingeren lige midt i et ømt punkt: hvordan er det, vi behandler vores gamle? Årets reportage, udland Peter Hove Olesen. Politiken Nordkorea Serien er fotograferet et sted, det er meget få beskåret at besøge og endnu færre at få lov til at arbejde. Fotografens formål har tydeligvis været at komme ind og beskrive landets lukkethed på en måde, som styret ikke havde tænkt. På trods af de umulige arbejdsbetingelser er det alligevel lykkes fotografen at komme tæt på. Billederne gør både op med fordommene om landet og bekræfter dem samtidigt. Man læser alting i billederne anderledes, når man ved, at de er taget i Nordkorea og ikke i fx Kina. Her giver det mening, at tage billeder i forbifarten af folk, der går på togskinnerne, men det siger samtidig noget om fotografens frygt for at blive opdaget. Serien viser, at de også er mennesker i Nordkorea, og stiller på fin vis massepsykosen op mod normaliteten i ethvert samfund, og lader menneskeligheden vinde. Stramheden i fotografiet går igen i redigeringen, og juryen roste fotografen for at have indsendt det rigtige udvalg. Sofia Busk. Jyllands-Posten Sorte fugle Dommerne fremhævede først og fremmest, at stemningen i billederne er tro mod emnet, mod vanviddet. Serien giver et indblik i en okkult verden, som man beskuer udefra, mens man undres over, hvad der foregår. Hvorfor ligger der en mand bundet til en pæl? Hvad er det for
spor i sandet? Der er mange fine symbolbilleder, men juryen kunne måske godt have ønsket sig lidt flere personer. Serien er flot æstetisk og godt løst, og dommerne ville især gerne fremhæve det første billede af kvinden, som de fandt var både stærk og smukt. De fandt sig fanget i fascinationen af en reportage, som bekræfter det koloniale billede af det mørke Afrika, men på den anden side viser noget, som det stadig er vigtigt at forholde sig til eksisterer. Michael Hansen. Jyllands-Posten Transit Dommerne var hver især splittede over valget af denne serie. De var først og fremmest meget begejstrede over, at det var langt den stærkeste og mest nærværende personlige fortælling. Her har fotografen været tilstede i længere tid og har skabt en stram historie om en lille familie, der lider under at være blevet globale kastebolde. Han er der med sit kamera i nogle vigtige øjeblikke, hvor han fanger hovedpersonernes udtryk på en måde, man kan identificere sig med. I tristessen og fortvivlelsen ser man de stærke familiebånd og forstår nødvendigheden af at opretholde et familieliv på trods af umulige rammer. Det er seriens store styrke. Dens meget store svaghed er efterbearbejdningen, hvor sløset og overivrig brug af photoshop i den grad ærgrede dommerne. Åben Klasse Peter Klint Busk Jørgensen. Politiken De åndssvages ø Der er en særlig poesi i alle vinderbillederne, der smittede af på juryen. De beskrev, at det virkede som om, fotografen havde kommet erindringen i fremkaldervæsken og på den måde visualiseret, hvor forfærdelig fortiden har været. Hvor ondt, der har været på Livø for mindre end 50 år siden. Fotografen vil noget mere end blot at dokumentere en historie, og serien løfter sig derfor som helhed højere end de enkelte billeder gør til sammen. Dommerne var fascinerede af, hvordan man fornemmer historien i de meget stille billeder, der pirrer med en urolig understrøm: den væltede stol, de krogede træer, engleformen skabt af lyset på gangen, antyder alle sammen, at der er noget galt. Fotografen er tro mod sin rolige stil, hvilket resulterer i en stringens, som dommerne i øvrigt efterlyste i år. De puritanske billeder larmer stille med både kant og dybde, som ikke bare er meget overbevisende, men som dommerne bl.a. savnede i de indsendte serier fra udkantsdanmark. De bemærkede desuden, at portrættet ikke udleverer den gamle mand til forskel fra et næsten tilsvarende, som fotografen havde sendt ind i portrætkategorien. Mathias Christensen. Freelance Vestfolket Det er et velkendt trick blandt malere at skabe en følelse af melankoli ved at bruge farven blå, hvilket også er lykkes i denne serie fra vandkantsdanmark. Man får en følelse af, at det er et ægte udsnit af de mennesker, der rent faktisk lever deroppe, og juryen var særlig begejstrede for portrættet af fiskeren, som de mente, havde høj ikonisk værdi. Man bliver tvunget til at stoppe og kigge på fotografierne, fordi alting går så langsomt. Det er nøgent, registrerende fotografi, hvor fotografen ikke går ind i kampen om billedet, men snapper det, hvor han nu tilfældigvis selv står.
Sara Brincher Galbiati. Freelance Kabuls børn Der er ingen synlig krig eller nød i denne serie, og dommerne fandt det dejligt befriende, at se en helt anden type billeder fra Afghanistan. Her er der farver og håb, selvom den barske virkelighed måske kan anes i børnenes øjne. De geometriske former er gennemgående, og giver serien en ekstra dimension. Der er en fin trashiness i billederne, og fotografen er i det hele taget konsekvent i sin stil og brug af farverne som kontrast. Multimedia Charlotte De La Fuente Nørregaard, Jyllands-Posten og Jonas Olufson, Ekstra Bladet. Din for evigt. Dommerne var udelt begejstrede for denne lille fortælling, der er skarp og har præcis den rigtige længde i forhold til det, den ønsker at sige. Den er et fint lille, værdigt portræt af, hvordan det er at elske nogen for evigt og savne dem inderligt, når de ikke længere er i blandt os. Det er en historie, der på mange måder er fortalt gennem fraværet, og den stiller os spørgsmålet om, hvordan ensomheden bliver, når man ikke længere er i et ægteskab. Det er ikke hard news men eviggyldig indsigt fra et segment, vi ellers ikke hører så meget fra. Den er teknisk set også rigtig god med flot lys og flot framede billeder. Christian Als. Freelance Den håndbyggede violins hemmelighed Det er en smuk produktion, der er enkelt lavet med mange fine detaljer, og som er godt klippet til musikken. Den fokuserer på at fortælle en lille historie om en kvinde i Cremona, Italien, der lever af at lave violiner, og den leverer informationerne kort og præcist. Til gengæld vil den heller ikke mere end det. Men den bygger på et godt interview, hvor hovedpersonen får forklaret, hvad hun står for, hvilket underbygges af smukke detaljebilleder og små stilistiske greb som fx fokusskift. Thomas Emil Sørensen og Paw Gissel, studerende. Harald Togram De nominerede har her skabt en klassisk socialrealistisk fortælling om den hashrygende hjemløse, der lider as aspergers. Der bliver stillet gode spørgsmål, og hovedpersonen er overraskende stærk i sine refleksioner. Han er nemlig ikke en stakkel, der skal ynkes, men leverer i stedet nogle tankevækkende udtalelser. Stilen er bevidst og fastholdes gennem hele produktionen, og det er en meget anderledes måde at fortælle en historie på, end tv ville gøre det. Dommerne roste desuden også, at den er godt filmet, samt at det er dygtigt arbejde, at komme så tæt ind på livet af Harald. Nogle af spørgsmålene kunne med fordel have været taget om, og introen kunne sagtens kortes ned især, når man tager den samlede produktions længde i betragtning, Interaktivt Multimedia
Nikolaj Linares. Scanpix Slagsbror: Kapitel 1 & 2 Den visuelle side er højt prioriteret, og det er en klart fotografisk produktion. Dommerne sat stor pris på dette aspekt, hvor man udnytter, at billederne rent faktisk kan få god plads og gør det til en prioritet. De var også begejstrede for, at der var flere kapitler at gå på oplevelse i, hvor man både kan se video, læse om hovedpersonen og høre ham selv fortælle. De var dog lidt overraskede over, at man har valgt tre så visuelt forskellige videoer, og opfordrer desuden til, at man fremover udnytter mulighederne for funktionalitet lidt mere. Nomineret Mie Brinkmann. Freelance Bordellet en arbejdsplads i Danmark Dommerne fornemmede, at denne produktion var tænkt som en multimedia produktion fra starten, og at arbejdet med historien derfor var planlagt med det for øje. De roste, at man har interesseret sig for at udnytte mediet, og bl.a. har lavet flere indgange til historien. Lydsiden og billederne er velvalgte, men de kunne ønske sig, at fotografierne var blevet opprioriterede. Men opgaven er godt løst ikke mindst på trods af de tydelige udfordringer, der har været i forhold til anonymisering af de medvirkende. TV Nyheder Ole Jermiin. TV2/Østjylland Gud på værtshus Juryen honorerer Ole Jermiin for indslaget om gudstjenesten, der blev afholdt på et værtshus. Men de ville gerne understrege, at prisen i denne sammenhæng dækker alle Ole Jermiins indsendte produktioner, der er gedigent og godt håndværk og udstråler et overskud, der savnes i de øvrige deltageres materiale. I denne historie kommer han godt omkring emnet, der er fine detaljer og guldkorn i forskellige soundbites. Dommerne fandt det generelt uhyggeligt tankevækkende, hvor mange fotografer der glemmer at være fotografer, når de skal filme. Det er dog ikke tilfældet for Ole Jermiin, der uden at eksperimentere alligevel sætter billedet først samtidig med, at det altid harmonerer med historien. Tv - Dokumentar Anders Birch og Jacob Vølver, freelance. Danmark på prærien Dommerne var godt underholdt i selskab med efterkommerne af de danske immigranter langt ude i det amerikanske midtvesten. Filmen er helstøbt, velproduceret, rigtig godt filmet, og så fortælles den i billeder, hvilket er en svær disciplin. Den er humoristisk og udstråler fotografisk overskud, samtidig med at den er dagsordensættende på en underspillet måde, der trækker referencer til immigranterne her i landet. For hvad er danskhed? Den er 58 minutter lang, men har en fin kurve, hvor den bliver mere spændende og interessant undervejs. Det ville være så nemt at grine af de medvirkende, men man griner med dem. Samtidig får man en øget forståelse af begrebet hjemstavn, og hvad det kan betyde, selvom man ikke er født der.
Nomineret Per Folkver. Hvor strømmen går Det er en følsom film, der sætter sig i maven hos den, der ser den. Den har meget på hjerte, og er visuelt og æstetisk gennemført, hvor man sagtens kan fornemme fotografen i billedstrømmen. Der er meget potentiale i historien og materialet, som dommerne roste, men samtidig ønskede de, at fotografen havde turdet gå lidt tættere på og mere til biddet i bl.a. interviews. Dommerne Fotojury Carsten Snejbjerg er freelance fotojournalist med fast base i fotofællesskabet 16Tyve på Vesterbro. Han er uddannet på DJH, hvor han modtog Scanpix-prisen for bedste hovedopgave. Han arbejder især med portrætter og reportager, er Canon-ambassadør og underviser på DJMX. Gennem årene har han vundet ni priser i Årets Pressefoto Fotojournalist Astrid Dalum rykkede efter endt uddannelse på DJMX og en praktikperiode på Politiken teltpælene op og flyttede til Hvide Sande, hvor hun arbejder freelance for lokale og landsdækkende aviser. Hun har desuden modtaget Scanpix-prisen for bedste fotojournalistiske hovedopgave. Erik A. Frandsen er en af Danmarks mest markante billedkunstnere. Han tilhører generationen af 'vilde unge' fra 1980'erne og arbejder med forskellige materialer fra oliemaleri til neonrør, eksperimenterende fotografi og kæmpestore, superrealistiske glasmosaikker. I 1996 blev han tildelt Eckersberg Medaillen. Knud Brix er journalist med fast base på TV 2 Nyhedernes politiske redaktion på Christiansborg. Han blev uddannet fra DJH i 2006 og har siden arbejdet på Jyllands-Postens, Nyhedsavisens og Ekstra Bladets politiske redaktioner. Ved siden af arbejdet er han ved at tage en Master i Afrikastudier på Københavns Universitet. Fotojournalist Ulrik Pedersen bor i Sønderborg og arbejder på JydskeVestkystens Aabenraaredaktion. Han skildrer især dagligdagen i Sønderjylland gennem store og små reportager, som han ofte også skriver selv. Sidste år udgav han fotobogen Glimt af hverdagen. Web- og tv-jury Henrik Bo er både tv-fotograf og fotojournalist på Nordjyske Medier. Han har fra starten ligget i front i forhold til den digitale omstilling og har undervist mange kolleger i digital fotografering. Han er uddannet pressefotograf og veksler i dag mellem rollerne som tvfotograf på tv-stationen 24Nordjyske og som pressefotograf på de øvrige platforme i det alsidige mediehus. Didde Elnif er journalist fra DJH i 2007, dokumentarist og afsluttede i år en Master i Digital Sociologi fra King's College London. I 2010 blev hun programchef på konferencen New Media Days og har sammen med fotograf Anders Birch instrueret den Robert-nominerede
dokumentarfilm "Et blad falder til himlen", som vandt Årets Tv-Dokumentar i Årets Pressefoto 2012. Sofia Wraber er uddannet fotojournalist fra DJH og dokumentarist. Tre dage om ugen arbejder hun som billedredaktør på Børsen, resten af tiden bruges på andre og mere dokumentarorienterede projekter. Som afgangsprojekt skabte hun og fotojournalist Nanna Kreutzmann 101, et portrætprojekt af mænd i alderen fra 0-100, der blev fulgt op af 101 kvinder. Det samlede projekt blev udstillet på kunstmuseet Aros.