NOTAT 15. december 211 Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet J.nr. 11-44-1 Tilsynsenheden/PJE Beskæftigelsesministeriets analyse viser: A-kasserne håndterede i 21 over 5 pct. flere transaktioner end i 28, hvor ledigheden nåede sit laveste punkt. Der er stor forskel på a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet. fremstod fx i 21 med en transaktionsomkostning, der var mere end tre gange så høj som i den daværende a-kasse Træ-Industri-Byg s A-kasse. Forskellene i a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet indikerer et fortsat potentiale for at effektivisere. 1. Større administrativ belastning Mens den markant faldende ledighed gav a-kasserne mindre at lave i årene fra 25 til 28, er den administrative belastning, eller arbejdsbelastningen, øget igen efter finanskrisen. A-kasserne har skønsmæssigt håndteret ca. 52 pct. flere transaktioner i 21 end i 28. Tabel 1 Antal vægtede transaktioner i a-kasserne i 28-21 1 28 (i mio.) 29 (i mio.) 21 (i mio.) Udvikling 28-21 i pct. Vægtede transaktioner 36,7 51,1 55,6 51,6 Anm.: Transaktionstallene i tabellen er afrundede Den øgede belastning skal også ses i sammenhæng med, at a-kasserne fra 1. januar 27 overtog førstehåndskontakten med alle forsikrede ledige og herunder skulle gennemføre CV- og vejledningssamtaler og foretage systematiske rådighedsvurderinger hver tredje måned mod tidligere efter seks måneder. Efter den økonomiske krise er antallet af samtaler i a-kasserne øget betydeligt. A-kasserne har håndteret den større ledighed efter finanskrisen uden at øge administrationsudgifterne 2. 1 De vægtede transaktioner er et beregnet nøgletal baseret på Beskæftigelsesministeriets og a-kassernes fælles vægtning af de målbare transaktioner og handlinger i a-kasserne. Transaktionsbegrebet omfatter ikke intern administration, ledelse, støttefunktioner, kompetenceudvikling mv., ligesom særlige servicetilbud til medlemmerne heller ikke nødvendigvis er omfattet. 2 Se Tilsynsenhedens notat af 1. december 211 om a-kassernes administrationsudgifter på på www.penst.dk (under publikationer).
2. Forskellig belastning i a-kasserne Figur 2 viser, hvor forskellig arbejdsbelastningen er i de enkelte a-kasser. Ved at sammenholde det samlede antal transaktioner i den enkelte a-kasse med antallet af medlemmer opnås et billede af, hvor servicekrævende medlemmerne i gennemsnit er i de enkelte a-kasser. Figur 2 Vægtede transaktioner pr. medlem i 21, opdelt på a-kasser 9 8 73 77 7 6 5 4 3 2 16 Gns.45 23 23 24 25 27 28 29 31 32 33 36 38 4 47 47 48 5 52 52 54 56 59 63 1 DLF-A IAK FTF-A LEDER-A AAK ASE MA CA FOA FS-A FFA BUSINESS-DK HK-A TAK DLA NNF-A KRIST-A BFA Indeks: = flest pr. medlem Gennemsnit AC FTF LO Uden Hovedorg. Anm.1: Arbejdsbelastningen er beregnet som et indeks, hvor størst arbejdsbelastning pr. medlem er lig. Anm.2: Min A-kasse og Prosa og Merkonomernes A-kasse er holdt ude af figuren på grund af fusionen mellem de to a-kasser pr. 1. juli 21. A-kasserne på det offentlige arbejdsmarked gennemførte i 21 betydeligt færre transaktioner pr. medlem end fx håndværkerkasser som Træ-Industri-Byg og Byggefagenes A-kasse. Det skyldes en betydeligt lavere ledighed. De fire a-kasser med færrest vægtede transaktioner pr. medlem var således Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Lærernes A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse. Træ-Industri-Byg s A-kasse, der fusionerede med Faglig Fælles A-kasse pr. 1. januar 211, havde i gennemsnit 6 gange så mange transaktioner pr. medlem som Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. 3. Udviklingen i arbejdsbelastningen på a-kasseniveau Tabel 3 viser, at ¾ af a-kasserne skønnes at have haft en større arbejdsbelastning i 21 end året før. De pågældende a-kasser har således håndteret flere transaktioner i 21 end i 29. 2
Stigningen har været størst i Byggefagenes A-kasse og Danske Sundhedsorganisationers A-kasse med stigningsprocenter i antallet af vægtede transaktioner på henholdsvis 44 pct. og 4 pct. For Danske Sundhedsorganisationers vedkommende er stigningen sket fra et lavt udgangspunkt, da a-kassen stadig har den klart laveste ledighed blandt alle a-kasser. Syv a-kasser skønnes at have haft en mindre arbejdsbelastning i 21 end året før. Nedgangen skønnes at være størst i Metalarbejdernes A-kasse og Lærernes A- kasse. Tabel 3 Vægtede transaktioner og administrationsudgifter i henholdsvis 29 og 21, opdelt på a-kasser Vgt.transakt. Adm.udgifter Udv. i Udv. i Forskel i (i mio.) (i mio. kr.) transakt. adm.udg. pct.point 29 21 29 21 (i pct.) (i pct.) Magistrene 1, 1, 81,9 88,1-4 8-12 Lærerne 1,1 1, 73,8 74,4-1 1-11 Træ-Industri-Byg 2,6 2,4 96,5 94,3-6 -2-4 Metalarbejderne 3,2 2,9 149,7 138,2-1 -8-3 Funktionærerne og Tj.mændene 2,1 2, 138,3 139,5-1 1-2 Børne- og Ungdomspædagogerne,7,8 67,2 68, 2 1 1 Funktionærerne og Servicefag,5,4 36,7 34,5-4 -6 2 Journalistik, Komm. og Sprog,6,6 26,1 25,5-3 3 FOA - Fag og Arbejde 3,5 3,7 26, 261,6 5 1 5 Fødevareforbundet,8,7 46,6 42,3-5 -9 5 El-faget,6,7 45,7 48,2 1 6 5 Kristelig 5,7 6,3 26,8 275,3 12 6 7,4,5 62,4 64, 11 3 9 ASE 2,3 2,6 18,6 183, 11 1 1 Teknikerne,7,8 42,5 41,5 8-2 11 Business Danmark,7,7 37,3 35,5 8-5 13 Lederne 1,3 1,5 89,1 91,5 16 3 13 Faglig Fælles 1,7 11,2 578,1 529,3 5-8 13 Det Faglige Hus A-kasse 1,7 2,1 9,6 12,4 27 13 14 Socialpædagogerne,4,5 43, 43,3 16 1 15 HK/Danmark 5,6 6,6 357,5 367,9 18 3 16 Akademikerne 1,1 1,5 76,8 84,2 31 1 21 CA,6,7 42,1 37, 17-12 29 Ingeniørerne,8 1,1 69,6 7,7 32 2 3 Byggefagene,5,7 32,3 36,1 44 12 32 Danske Sundhedsorganisationer,5,7 55,1 57,7 4 5 35 Frie Funktionærer,6,8 36,6 34,8 32-5 36 I alt 51,1 55,6 3.134, 3.125,9 8,7 -,3 9 AC FTF LO Uden Hovedorg. Anm.: Sumtallene er inklusiv Min A-kasse og Prosa og Merkonomernes A-kasse. Træ-Industri-Byg s A-kasse er fusioneret med Faglig Fælles A-kasse pr. 1. januar 211. Tallene i tabellen er afrundede. Tabel 3 gør det også muligt at sammenholde udviklingen i henholdsvis administrationsudgifter og arbejdsbelastning i de enkelte a-kasser. CA a-kasse har fra 29 til 21 haft den største procentvise reduktion i administrationsudgifterne. Udgiften er reduceret med 12 pct., samtidig med at arbejdsbelastningen er øget med ca. 17 pct. Det bemærkes, at CA har haft en ekstraordinær 3
stor tilgang af unge, kontingentfritagede medlemmer siden efteråret 29. Det kan formentlig forklare en del af faldet i den gennemsnitlige administrationsudgift. Det Faglige Hus A-kasse har med 13 pct. haft den største procentvise stigning i administrationsudgifterne. A-kassens arbejdsbelastning er i samme periode øget med ca. 27 pct. Administrationsudgifterne i Frie Funktionærers A-kasse er knap 5 pct. lavere i 21 end året før, samtidig med at arbejdsbelastningen er steget med over 3 pct. Det bemærkes i øvrigt, at Faglig Fælles A-kasse alene tegnede sig for 2 pct. af det samlede antal transaktioner i 21. 4. A-kassernes transaktionsomkostninger Figur 4 viser, at der er stor forskel på a-kassernes administrationsudgifter, og hvad det i gennemsnit koster den enkelte a-kasse at udbetale dagpenge og afholde samtaler mv. (transaktionsomkostningen). Figur 4 A-kassernes transaktionsomkostninger i 29 og 21 3 B 29 C 25 Adm.udgift pr. medlem 2 15 Gns.1.385 NNF-A BFA FSA MA PM-A KRIST-A TAK FFA HK-A FOA DLA BUSINESS CA ASE STA FTF-A LEDER AAK DLF-A IAK 5 A Gns. 43 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Transaktionsomkostning i 29 D 3. 21 2.5 Adm.udgift pr. medlem 2. 1.5 1. Gns. 1.47 BFA CA IAK AAK LEDER NNF-A FS-A KRIST-A TAK HK-A FOA DLA BUSINESS ASE FFA FTF-A DLF-A MA 5 Gns. 43 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Transaktionsomkostning i 21 Anm.1: Ved beregning af transaktionsomkostningen er den enkelte a-kasses samlede administrationsudgifter sat i forhold til antallet af ydelsesudbetalinger, samtaler mv. (antallet af vægtede transaktioner). Transaktionsomkostningerne gengives i figuren som et indeks, hvor højeste omkostning er lig. 4
Anm.2: Min A-kasse og Prosa og Merkonomernes A-kasse er holdt ude af 21-figuren på grund af fusionen mellem de to a-kasser pr. 1. juli 21. fremstår i 21 med en transaktionsomkostning, der er over tre gange højere end i Træ-Industri-Byg s A-kasse. Det var også de to a-kasser, der fremstod med henholdsvis de højeste og laveste transaktionsomkostninger i 29. En del af forklaringen på den lavere transaktionsomkostning i Træ-Industri-Byg s A-kasse er formentlig ledighedens størrelse i de to a-kasser. Som det fremgår af figur 2, havde Træ-Industri-Byg s A-kasse i 21 fire gange så mange transaktioner pr. medlem som. Basisomkostningerne ved at drive a-kasse fordeles dermed ud på flere transaktioner i Træ-Industri-Byg s A-kasse. Den lave transaktionsomkostning har imidlertid ikke gjort det billigt at være medlem af Træ-Industri-Byg s A-kasse. Tværtimod har a-kassen haft den højeste eller næsthøjeste administrationsudgift pr. medlem i de sidste 5 år. Ud over en høj ledighed i de seneste år kan den høje udgift formentlig også forklares med a-kassens decentrale struktur med mange afdelinger, høje udgifter til det tidligere ARKE-it-system og en relativ lav digitaliseringsgrad. 5. A-kassernes produktivitet De store forskelle mellem a-kasserne ses også, når der fokuseres på nøgletal for produktiviteten i a-kasserne. I nogle a-kasser håndterede medarbejderne i gennemsnit mere end dobbelt så mange transaktioner som i andre. Det gælder bl.a. A-kassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog, Træ-Industri-Byg s A-kasse, Metalarbejdernes A-kasse og Frie Funktionærers A-kasse. Se figur 5. 5
Figur 5 Vægtede transaktioner pr. årsværk i 21 (ekskl. årsværk til støttefunktioner) 9 8 7 6 5 4 3 31 31 33 34 36 37 38 4 4 4 41 41 42 43 43 44 47 5 57 58 58 63 65 67 68 71 2 1 MA FOA FTF-A DFH-A ASE FS-A KRIST-A NNF-A DLF-A CA IAK TAK HK-A AAK LEDER-A BFA BUSINESS-DK FFA Indeks: = flest pr. medarbejder Gennemsnit AC FTF LO Uden Hovedorg. Anm.1: Produktiviteten vises som et indeks, hvor flest vægtede transaktioner pr. årsværk er lig. Anm.2: Min A-kasse og Prosa og Merkonomernes A-kasse er holdt ude af 21-figuren på grund af fusionen mellem de to a-kasser pr. 1. juli 21. Anm.3: Der tages et stort forbehold for resultatet for Metalarbejdernes A-kasse, der har en fordeling mellem løn og øvrige udgifter, der adskiller sig markant fra de øvrige a-kasser. A-kassen fremstår med en markant højere produktivitet end de øvrige a-kasser, hvilket formentlig ikke er det reelle billede. De a-kasser, der i 21 gennemførte færrest transaktioner pr. medarbejder, havde typisk også de højeste transaktionsomkostninger. Det gælder a-kasser som Socialpædagogernes A-kasse (), Magistrenes A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasse (), Danske Sundhedsorganisationers A- kasse () og. Med undtagelse af Magistrenes A-kasse havde de nævnte a-kasser i 21 en ledighed, der var lavere end gennemsnittet. Det bemærkes dog, at, og på trods af de høje transaktionsomkostninger alle har en administrationsudgift pr. medlem, der er lavere end gennemsnittet. Men forskellene i a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet indikerer alt i alt et fortsat potentiale for at effektivisere. Tilsynsenhedens tidligere analyser har peget i retning af, at strukturomlægninger, fusioner mellem a-kasser, og ikke mindst øget digitalisering og it-samarbejde, må forventes at kunne føre til en reduktion af a-kassernes administrationsudgifter. 6
Senest har en rapport om a-kassernes digitalisering af medlemsservicen fx vist, at a-kasserne selv forventer en markant øget andel fuldautomatiserede ydelseskort og blanketter om 2 år. 3 3 Se fx Tilsynsenhedens notat af 1. december 211 vedr. a-kassernes administrationsudgifter og rapporten A-kassernes digitalisering af medlemsservicen, november 211 på www.penst.dk 7