Bilag 1: Husdyrbrugets lokalisering

Bilag 1: Husdyrbrugets lokalisering

Bilag 2: Situationsplan

Bilag 3: Checkskema for på Nørbovej 12, 7200 Grindsted Checkskema vedr. ansøgning efter lovens 12 om etablering, udvidelse eller ændring af svinebrug Skemaet er udarbejdet på baggrund af EU s BREF - note, Miljøstyrelsens vejledning udsendt den 13. juli 2010 (Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af - slagtesvin), samt tilsvarende høringsmateriale for søer og smågrise. Da BREF - noten indeholder en række undtagende eller betingende betragtninger, kan det ikke udelukkes, at også andre teknikker evt. kan betragtes som. Kommunen bør i så fald kræve, at ansøger nærmere henviser til det relevante grundlag i BREF - noten. Nogle krav er sikret opfyldt gennem dansk lovgivning. I skemaet er sådanne forhold markeret med grå celler og forklarende tekst. Der kræves ikke yderligere stillingtagen til disse - krav. Nr. for svineproduktion, jf. EU's BREF note for intensiv fjerkræ- eller svineproduktion Ansøgers oplysninger (oplysninger anføres for hver enhed jf. elektronisk ansøgning, f.eks. staldafsnit, beholder o.l.) Vurdering af om det oplyste er 1 Godt landmandskab 1.1 er at udføre alle følgende punkter: Identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale Føre journal over vandforbrug Føre journal over energiforbrug Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbruget af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Elforbruget registreres månedligt. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at

Føre journal over mængde af husdyrfoder Føre journal over opstået spild Føre journal over spredning af uorganisk gødning på markerne Føre journal over spredning af husdyrgødning på markerne Have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild reducere dette. I bedriftens driftsregnskab registreres forbruget af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning På bedriften udarbejdes en beredskabsplan, således at skade ved uheld kan minimeres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Der er faste procedurer/rutiner i forhold til bortskaffelse af bedriftens spild- og affaldsstoffer, levering af foder, transporter m.m. Kommunen stiller vilkår om at føre egenkontrol med opstået spild. - krav anses for opfyldt ved reglerne i 22 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække - krav anses for opfyldt ved reglerne i 22 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor svine-fodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Planlægge gødning af markerne korrekt - krav anses for opfyldt ved reglerne i 21 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække 2 Foder 2.1 I BREF-noten er opstillet vejledende grænseværdier for indhold af råprotein i foder for de forskellige dyretyper. Faser Indhold af råprotein (% i foder) 1 Fravænnede grise (< 10 kg) Smågrise (< 25 kg) 17,5 19,5 Slagtesvin (25 50 kg) 15 17 Slagtesvin (50 110 kg) 14 15 So, drægtighed 13 15 19 21 I Miljøstyrelsens vejledninger udsendt den 13. juli og den 19. november 2010 (revideret i maj 2011), er fastlagt emissionsgrænseværdier for ammoniak, således at ansøger selv kan vælge de konkrete staldsystemer, lagerindretninger og fodringsstrategier - herunder indhold af råprotein - som indebærer at husdyrbruget kan overholde disse grænseværdier, der er

So, diegivning 16-17 fastsat ud fra, hvad der efter Miljøstyrelsens opfattelse er ud fra en samlet vurdering af det teknisk og økonomisk mulige for anlægget som helhed, hvor anlægget omfatter husdyrhold, stald og lager. Der er taget stilling til den samlede emission i nedenstående punkt 3. 2.2 I BREF-noten er opstillet vejledende grænseværdier for indhold af fosfor i foder for de forskellige dyretyper. Faser Samlet fosforindhold (% i foder) 2 Fravænnede grise (< 10 kg) Smågrise (< 25 kg) 0,60 0,70 Slagtesvin (25 50 kg) 0,45 0,55 Slagtesvin (50 110 kg) 0,38 0,49 So, drægtighed 0,43 0,51 So, diegivning 0,57 0,65 3 Ammoniakemissioner fra anlægget 0,75 0,85 Med henblik på at reducere forureningen fra fosfor har Miljøstyrelsen i vejledninger udsendt den 13. juli og den 19. november 2010 (revideret i maj 2011) opstillet vejledende grænseværdier fosforindholdet i svinegødning. Miljøstyrelsen anfører, at vejledningens grænseværdier ligger under det niveau, der betragtes som opnåeligt ved anvendelse af i henhold til BREFdokumentet. Der er taget stilling til gødningens fosforindhold i nedenstående punkt 7. Se endvidere afsnittet Bedste anvendelige teknik i godkendelsens miljøtekniske beskrivelse og vurdering. 3.1 I Miljøstyrelsens vejledning udsendt den 13. juli 2010 (senest revideret i maj 2011): Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved

anvendelse af, er opstillet vejledende emissionsgrænseværdier for slagtesvin i gyllebaserede systemer i konventionelle svinebrug: Produktionstype: Slagtesvin, nyanlæg / produktionsudvidelse Slagtesvin, eksisterende anlæg / produktion Vejledende grænseværdier: Jf. vejledningens tabel 1 Jf. vejledningens tabel 2-5.500 slagtesvin (32-107 kg) 3.2 I Miljøstyrelsens vejledning udsendt den 19. november 2010 (senest revideret i maj 2011): Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af " er opstillet vejledende emissionsgrænseværdier for smågrise i gyllebaserede systemer i konventionelle svinebrug: Produktionstype: Smågrise, nyanlæg / produktionsudvidelse Smågrise, eksisterende anlæg / produktion Vejledende grænseværdier: Jf. vejledningens tabel 1 Jf. vejledningens tabel 2 - - 3.3 I Miljøstyrelsens vejledning udsendt den 19. november 2010 (senest revideret i maj 2011): Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af " er opstillet vejledende emissionsgrænseværdier for søer med

smågriseproduktion i gyllebaserede systemer i konventionelle svinebrug: Produktionstype: Søer, nyanlæg / produktionsudvidelse Søer, eksisterende anlæg / produktion 3.4 Øvrige dyr Produktionstype: Vejledende grænseværdier: Jf. vejledningens tabel 1 Jf. vejledningens tabel 2 Vejledende grænseværdier: - - Øvrige dyretyper, samt dyr i dybstrøelse 3.5 Samlet emission fra anlægget: Beregnet sum af maksimal -niveau for ammoniakemission fra anlægget: - - 1.705 kg N/år Ammoniakemissionen fra anlægget er i henhold til ansøgningsskemaets punkt 3.1.2 på 1.490 kg N/år, idet den faktiske emission er mindre end det teoretiske -niveau. 4 Vand Til aktiviteter, hvor der bruges vand, er det at reducere vandforbruget ved at udføre alt det følgende:

- rengøring af stald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller batch. Spulevandvand løber typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. - udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild I forbindelse med rengøring iblødsættes staldene, for at mindske forbrug af vaskevand. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Der udføres regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. - registrering af vandforbrug gennem måling af forbrug Der er drikkekopper eller drikkenipler over krybber i alle staldafsnit. Herved undgås drikkevandsspild. Vandforbruget registreres dels årligt i regnskabet, dels månedligt med henblik på at kunne identificere lækager. - detektering og reparation af lækager Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Defekte drikkekopper udskiftes. 5 Energi er at reducere energiforbruget ved at gøre alt det følgende: - anvende lavenergi-belysning Der er kun lys i driftsbygningerne når der arbejdes, og dette i øvrigt er nødvendigt af produktionsmæssige årsager. Udendørs belysning er dagslysstyret eller har bevægelsessensor, hvorved unødvendigt. Der stilles vilkår om lavenergibelysning i den nye stald og udskiftning af lyskilder i de eksisterende driftsbygninger til lavenergikilder efterhånden som lyskilderne

energiforbrug undgås. skal skiftes. Der anvendes lavenergi-belysning i bedriften. Ventilation af nye stalde anvende naturlig ventilation, hvor dette er muligt, ved at: Ingen nye stalde. Eksisterende stald fra 2007 er med naturlig ventilation. udforme bygning og stier korrekt (dvs. mikroklima i stierne) fremme luftstrømmen ved at placere bygninger under hensyntagen til fremherskende vindretninger For mekanisk ventilerede stalde optimere udformningen af ventilationssystemet i hver stald for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren Ventilation i den gamle stald er et eksisterende undertryksventilationsanlæg med 2 skorstene og vægventiler. Skorstene er med afsluttende konisk afgang, som mindsker energiforbrug. Ventilations styring er automatisk reguleret via forindstillet temperatur. Den automatiske styring sikrer, at der opnås den korrekte temperatur sommer og vinter, herunder minimumsventilation. undgå modstand i ventilationssystemer gennem hyppigt eftersyn og rengøring af luftkanaler og fans Luftskorsten og ventilator kontrolleres min. engang om året for tilgroninger af støv m.v., og rengøres når der er behov for dette.

6 Oplagring af gødning 6.1 Gødningsstakke For gødningsstakke, der altid anbringes samme sted, enten i anlægget eller på marken, er det at anvende et betongulv med et opsamlingssystem og en beholder til afstrømningsvæske For midlertidige gødningsstakke på marken er det at anbringe stakkene væk fra følsomme receptorer, såsom - krav anses for opfyldt ved indretning efter reglerne i 8 i husdyrgødningsbekendtgørelsen. - krav anses for opfyldt ved indretning efter reglerne i 9 i husdyrgødningsbekendtgørelsen naboer, samt vandløb (inkl. markdræn), som afstrømningsvæske kan løbe ned i. 6.2 Lagring af gylle i stål- eller betonbeholder er alt det følgende: - en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger - beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring - lageret tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år - dobbelte ventiler bruges til alle ventiludgange fra lageret - gyllen røres kun lige før tømning af beholderen ved f.eks. tilførsel på marken Tanken tømmes ca. en gang årligt for indvendig inspektion. Inspektionen foretages stående uden for tanken. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. - krav anses for opfyldt ved indretning efter reglerne i 15 i husdyrgødningsbekendtgørelsen - krav anses for opfyldt ved indretning efter reglerne i 17 (som foreslået ændret ved høring af 1. februar 2008) i husdyrgødningsbekendtgørelsen

er endvidere at dække beholderen ved at bruge et af følgende: 6.3 Laguner - - et fast låg, tag eller en teltstruktur eller et flydelag, såsom snittet halm, lærred, folie, tørv, ekspanderet ler (LECA), ekspanderet polystyren (EPS) eller naturlig udtørringsskorpe - krav anses for opfyldt ved indretning efter reglerne i 16 i husdyrgødningsbekendtgørelsen Det er dække lagunen ved at bruge et af følgende: - et plastdække - krav anses for opfyldt ved indretning - eller et flydelag, såsom snittet halm, LECA eller naturlig udtørringsskorpe 7 Udbringning af gødning efter reglerne i 16 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 7.1 Ammoniakfordampning og nitratudvaskning, samt udnyttelse af næringsstoffer i gødning Miljøstyrelsen anfører i vejledningsmaterialet udsendt den 13. juli 2010, samt høringsmateriale af samme dato, at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, vedrørende udbringning af husdyrgødning er for så vidt angår ammoniakfordampningen i marken og udvaskning af nitrat. Endvidere anfører Miljøstyrelsen, at -krav om udnyttelse af næringsstofferne i gødning allerede er implementeret i dansk lovgivning ved krav om gødningsplanlægning og

gødningsregnskaber. 7.2 Fosforudvaskning I Miljøstyrelsens vejledning udsendt den 19. november 2010 (senest revideret i maj 2011): Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af " er opstillet vejledende grænseværdier for fosforindholdet pr. DE i gødningen ab lager jf. det nedenstående. Dyretype: Maksimal kg p pr. DE i gødning ab lager: Slagtesvin 20,5 Smågrise 27,8 Søer 23 Beregnet sum af maksimal -niveau for fosforindhold i gødning ab lager: 152,78 DE x 20,5 kg P = 3.132 kg Det fremgår af ansøgningsskemaets gødningsregnskab, at det samlede fosforindhold i den producerede gødning er 3.127 kg P, idet det faktiske P-indhold er mindre end det teoretiske -niveau. Da husdyrbruget anvender reduceret fosforindhold i foderet, er der i godkendelsen opstillet vilkår for fodring. 7.3 -krav vedrørende øvrige forureningsrisici og gener fra gødningsudbringning, samt -krav vedrørende udbringningsteknikker. Det er kommunens vurdering, at -krav jf. BREF-noten er opfyldt via eksisterende regler i: - Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække - Lov om vandløb - Husdyrgødningsbekendtgørelsen

1: Med tilstrækkeligt afvejet og optimal tilførsel af aminosyrer 2: Med tilstrækkeligt fordøjeligt fosfor med brug af f.eks. højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase

Bilag 4: Husdyrbrugets udbringnings- og aftalearealer og transportveje