ANTONIUS TILLÆG 2012/2013
|
|
|
- Ella Frandsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 NOTAT NR Institution: Videncenter for Svineproduktion FORFATTER: MICHAEL CHRISTIANSEN Udgivet: 19. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Antonius tillægget er i 4. kvartal 2012 beregnet til at være 20 kr. pr. gris ved 7 kg, og 39 kr. pr. gris ved 30 kg. Tillægget er i forhold til den ugentlige beregnede smågrisenotering. Den aktuelle kg regulering fra den beregnede notering bruges løbende. Tillægget genberegnes hvert kvartal. Tillægget beregnes som marginalforskellen mellem noteringen på en multigris ved 7 og 30 kg og hvad smågrisenoteringen ville have været ved en selvstændig Antonius notering. Antonius tillæggets størrelse er baseret på foregående kvartals prisforudsætninger, dvs. notering, foderpriser og efterbetaling og opnået Antonius merbetaling pr. kg slagtekrop i forhold til multigrisen. Eventuelle ændringer i markedstillæggene for Antonius i indeværende kvartal, skal der således ikke korrigeres for. Disse vil der automatisk blive korrigeret for i næste kvartals beregning af tillæggets størrelse. Forudsætninger for Antonius produktionen vil blive opdateret én gang årligt i august måned. Forudsætninger for 2012/2013 fremgår af Appendix. Baggrund Producenter af Antonius grise er underlagt nogle bestemte vilkår for opstaldning af specialgrise, som fremgår af Danish Crowns hjemmeside. Til dækning af disse meromkostninger, i forhold til konventionel produktion af grise, udbetaler Danish Crown et tillæg til den normale notering. Dette tillæg deles mellem smågrisen og slagtesvinet efter nedenstående retningslinjer.
2 Materiale Et udvalg bestående af to producenter af Antonius smågrise og tre slagtesvineproducenter holdt d. 8. oktober 2012 et møde, hvor grundlaget og principperne for en Antonius tillægspris blev diskuteret. Forudsætninger som udvalget blev enige om fremgår af Appendix. Grundlaget for effektivitetstallene er dem, som bruges i den beregnede notering, korrigeret for forhold som fordyrer produktionen pga. Antonius kravene, eller forhold som udvalget har aftalt er almindelig standard for Antonius. Disse forhold er blandt andet: 1. Antonius sohold er et vægtet gennemsnit af UK-krav og almindelige danske krav mht. til opstaldning. 2. Der bruges ca. 160 kg halm pr. årsso mere ved Antonius produktion i soholdet i forhold til multigris produktion. 3. Fravænningsalderen er ca. 3,5 dag højere ved Antonius produktion i forhold til multigris produktion, som følge af krav om minimum 28 dages fravænningsalder ved Antonius produktion. 4. For vækstdyr er der korrigeret for øget arealkrav. Derudover er korrigeret for øget tidsforbrug som følge af halmtildeling (30 gram pr. dag pr. smågris og 80 gram pr. dag pr. slagtesvin). 5. Derudover gives der 1 minut pr. slagtesvin produceret, til dækning af øget svineri i stierne om sommeren, som følge af krav om fast gulv ved Antonius produktion. 6. Smågrisefoder ved Antonius er 2 øre pr. FEsv dyrere (ingen blod/plasma produkter). At den vægtede foderpris i appendix alligevel er mindre, skyldes mindre brug af den dyre fravænningsblanding pga. højere fravænningsalder. 7. Timeløn og øvrige basisinput følger den beregnede notering. 8. Stipladspriser fra den beregnede noterings bruges, men korrigeres for øget arealkrav (vækstdyr), eller for flere farestier etc., som følge af Antonius kravene i soholdet. Udvalget har set på omkostningskalkuler for Antonius produktion med løsgående diegivende søer. Omkostningerne stiger med mere end 15 kr. pr. produceret enhed ved denne produktionsform. De 15 kr. pr. gris, som gives i ekstra tillæg ved løsgående diegivende søer, bør derfor gå ubeskåret til soholder til dækning af de ekstra produktionsomkostninger. Disse omkostninger er ikke medtaget i beregningerne, og er heller ikke indregnet i merbetalingen. Uanset søernes opstaldningsform sikres der ved denne metode samme tillægspris for alle Antonius slagtesvineproducenter ved 7 og 30 kg. Metode for beregning af Antonius tillæg Grundmetoden er den samme som i den beregnede notering. Omkostningerne beregnes ved fravænning, og fra fravænning til 30 kg, og fra 30 kg til slagtning. Summen af disse omkostninger, divideret med slagtevægten, udgør nulpunktsomkostningen pr. kg slagtevægt. Afregningsprisen består af Danish Crowns basisnotering, efterbetaling og det gennemsnitlige Antonius tillæg. Hvis 2
3 afregningsprisen ikke er lig nulpunktsomkostningen, fordeles overskud og underskud efter fordelingsnøglen, som er vist i nedenståendee figur. Det er driftsgrenens andel af de samlede kapitalomkostninger (renter og afskrivninger). Figur 1: Fordelingsnøgle for Multi- og Antoniusgrisen gældende 2012/2013 Ved +/- 1 kr. pr. kg i afregningspris, i forhold til nulpunktsnoteringen, stiger s overskud eller underskud, med den gennemsnitlige slagtevægt for en produktionstype. I 3. kvartal 2012 var slagtevægten 86 kg for Antonius, eller ca. 3,5 kg højere end Multigrisens. Ændring i smågrisepris somm følge af en afregningsprisændring svarende til 1 kr. pr. kg med de nøgler, som err vist i figur 1, fremgår af tabel 1. Tabel 1: Ændring i smågrisepris ved +/- 1 kr. pr. kg i basisnotering, når princippet for den beregnede notering anvendes Kg slagtevægt Ændring i smågrisepriss Ændring DB/slagtesvin +/- 1 kr./kg i basisnotering +/- 1 kr./kg i basisnotering Multigris 82,5 41,6 40,9 Antoniusgris 86,0 39,7 46,3 Af tabel 1 fremgår det, at ændringen i smågrisepriserne, når noteringen ændres med 1 kr. pr. kg, ikke er ens for de to systemer. Derudover er omkostningsfordelen ved fravænning og 30 kg også forskellige. Hvis Antoniusgrisen skulle have sin egen notering, ville smågriseprisen hele tiden hoppe, hver gang basisnoteringen ændrede sig, hviss den skulle udtrykkes som et marginaltillæg til den beregnede smågrisenotering. For at undgå dette bruges en gennemsnitsbetragtning baseret på sidste kvartals priser i stedet for. 3
4 Priser som var gældende i 3. kvartal 2012 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2: Forudsætninger for tillæg 4. kvartal 2012, baseret på 3. kvartal 2012 afregning og foderpris vilkår Beløb Enhed DC notering 11,75 Kr./kg Afregningspris inkl. efterbetaling og korrektioner for fradrag 12,3 Kr./kg Udbetalt Antonius tillæg, kr./kg i gns. xx Kr./kg Slagtevægt Antoniusgrise 86 Kg/slagtesvin Foderpriser og kg regulering Sofoder 1,98 Kr./FEso Smågrisefoder, fravænningsblanding 3,28 Kr./FEso Smågrisefoder 2,31 Kr./FEsv Slagtesvinefoder 2,03 Kr./FEsv 7-9 kg regulering 12,76 Kr./kg Prisforskellen mellem den gennemsnitlige salgspris for en Multi- og Antonius gris ved 7 kg og ved 30 kg er beregnet i hver deres selvstændige notering. Forskellen er lig tillæggets størrelse i næste kvartal. Som nævnt korrigeres der løbende hvert kvartal for den merbetaling, som Antoniusgris producenter har opnået i det foregående kvartal i forhold til Multigris producenter. Merbetalingen for Antonius producenter som funktion af markedstillæg, godkendelsesprocent etc. publiceres dog ikke. Resultat for Antonius tillæg 4. kvartal 2012 Med forudsætninger som vist i tabel 2 bliver tillægget i 4. kvartal 2012 et Antonius tillæg på 20 kr. pr. gris ved 7 kg, og 39 kr. pr. gris ved 30 kg. Tabel 3. Antonius tillæg beregnet notering, afrundet til hele tal for 4. kvartal 2012 Antonius tillæg ved 7 kg basisnotering Antonius tillæg ved 30 kg basisnotering 20 Kr./gris 39 kr./gris Tillægget vil fremover blive vist på VSP s hjemmeside. I fremtiden vil der, to uger efter kvartalets afslutning, blive udarbejdet en ny tillægsberegning, baseret på sidste kvartals prisforudsætninger og merbetalingen pr. kg slagtekrop for Antonius svineproducenter, ifølge udtræk fra Danish Crowns afregningsdatabase. I august måned hvert år opdateres de forudsætninger, der er nedfældet i appendix. 4
5 Appendix Tabel 4: Forudsætninger for beregningerne Søer Multi Antonius Levendefødte 14,8 14,65 Faringsprocent 86,40 % 84,90 % 1. lægs procent 24,0 % 25,5 % Fravænnede grise pr. årsso 28,76 27,65 Fravænningsalder grise 26 29,5 Soens laktationsperiode, dage ca Fravænningsvægt 7,00 8,00 Ekstra halm pr. årsso, marginal kg pr. årsso Foderforbrug pr. årsso Energiforbrug, kwh pr. årsso Vet.+ medicin + rådgivning, kr. pr. årsso Tidsforbrug pr. årsso, timer pr. årsso 8,0 8,7 Smågrise Multi Antonius Daglig tilvækst smågrisestald, g Samlet FEsv smågrise 44,3 42,5 Ekstra halm pr. smågris, kg 1,4 Energiforbrug, kwh pr. smågris 11,0 10,0 Vet.+ medicin + rådgivning, kr. pr. smågris 5,0 5,0 Arbejdstid pr. smågris, min. pr. gris 4,48 4,60 Slagtesvin Multi Antonius Døde og kasserede slagtesvin 3,7 % 4,0 % Daglig tilvækst 30 kg til slagtning, g Slagtevægt, kg 82,5 86,0 FEsv pr. kg 2,84 2,87 Ekstra halm pr. slagtesvin, kg 0,0 7,2 Energiforbrug, kwh pr. slagtesvin 12,0 12,4 Arbejdstid pr. slagtesvin, min. pr. gris 9,5 15,9 Vet.+ medicin + rådgivning, kr. pr. slagtesvin 6,5 6,5 Samlet FESv pr. produceret slagtesvin
6 Pris forudsætninger Multi Antonius Pris pr. FEso, sofoder, kr. 1,98 1,98 Pris pr. FEsv smågrise, vægtet, kr. 2,49 2,47 Pris pr. FEsv slagtesvinefoder, kr. 2,03 2,03 Pris pr. kg halm, kr. 0,5 0,5 Stipladspriser, inkl. servicefaciliteter Multi Antonius Pris pr. årsso, kr Pris pr. smågrisestiplads, kr Pris pr. slagtesvinestiplads, kr % af anlægsinvestering som afskrives med kort levetid Søer 35 % 35 % Smågrise 35 % 35 % Slagtesvin 35 % 35 % Fordelingsnøgle Til og med fravænning 34,1 % 30,9 % Fravænning til 30 kg 16,3 % 15,3 % Fra 30 kg til slagtning 49,6 % 53,8 % 6
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP
DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1442 Resttillæg blev 1,25 kr./kg for økologiske grise i regnskabsåret 2013/ 2014. Det øvrige grundlag for Den beregnede
Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
FRAVÆNNING I FARESTIEN ER DET EN FARBAR VEJ? Torben Jensen, Chefforsker Michael Groes Christiansen, Seniorkonsulent, Økonomi 21.
FRAVÆNNING I FARESTIEN ER DET EN FARBAR VEJ? Torben Jensen, Chefforsker Michael Groes Christiansen, Seniorkonsulent, Økonomi 21. Oktober 2015 HVORFOR FRAVÆNNE I FARESTIEN? Udnytte grisenes vækstpotentiale
Hvad er et normalt sofoderforbrug?
Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 [email protected] WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Friske regnskabstal for 2015. v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi
Friske regnskabstal for 2015 v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi Noteringen 2015 kr./ kg 10,00 9,50 Gns. 9,21 9,00 8,50 Gns. 9,00 8,00 7,50 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017 NOTAT NR. 1734 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige
ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK
ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Vejledning til producenter af Økologisk kød Denne version er gældende fra 31. august 2009
Side 1 af 14 Vejledning til producenter af Økologisk kød Denne version er gældende fra 31. august 2009 Indledning Formålet med vejledningen er at beskrive: Leveringsbetingelser Kvalitetskrav og afregning
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:
Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
December 2015 RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN HIGHLIGHTS Rentabiliteten i at investere i nye, større produktionsanlæg til hhv. malkekøer, smågrise
Afregningssystem - hvad passer dig bedst?
Afregningssystem - hvad passer dig bedst? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: [email protected] Michael Groes Christiansen Konsulent Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion 26. oktober 2009
PRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS?
PRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS? Årsmøde 2012, Bygholm Landbrugsskole Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme PRRS i Østjylland Indledning PRRS i USA Områdesaneringer
REGNEARK TIL ANMELDEORDNINGER PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL ANMELDEORDNINGER PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1311 Der er udviklet et regneark med tilhørende vejledning, som kan bruges til at vurdere udvidelses- og ændringsmuligheder ifølge anmeldeordningerne
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016 NOTAT NR. 1631 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet, og er gældende
Beregning og bogføring af feriepengeforpligtelser
Beregning og bogføring af feriepengeforpligtelser Oktober 2010 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Hvorfor nye retningslinjer for beregning af feriepengeforpligtelser 4 1.2 En årlig opgørelse af feriepengeforpligtelsen
Sundhedskartellets guidelines for fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår.
Sundhedskartellets guidelines for fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår. Nye regler for fleksjobbere pr. 1. januar 2013 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gennemfører fleksjobreformen, er vedtaget
Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS
KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS FODERMØDE 21. 22. JUNI 2016 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ - SVINERÅDGIVNINGEN VI SKAL SE PÅ. Poltene Løbeafdelingen Drægtige Diegivende Fokus er på fælderne og hvor de skjulte
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion
Efterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver
Efterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver Den 16. maj 2007 Efterreguleringsoversigt Ribe Amt Efterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver, rettigheder
Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Orientering nr. 65/2007. Løn- og arbejdsforhold. 23. november 2007
Danske Mediers Arbejdsgiverforening Orientering nr. 65/2007 Løn- og arbejdsforhold 23. november 2007 Oversigt over fritvalgskontoordninger og særlig opsparing Et af resultaterne af overenskomstforhandlingerne
Afregningssystem - hvad passer dig bedst?
Afregningssystem - hvad passer dig bedst? Kongres for svineproducenter 2009 Af: Kons. Bjarne Knudsen, Afregningsmodeller fra DC DC-logistik Danish Crown Antal Hele læs Alm. AI-AU Sektionsvis Flex Alm.
Rentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014
Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten
Ferieloven og efterløn...
Ferieloven og efterløn... FAGLIG FÆLLES AKASSE 2 Samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn Indhold 1. Fradrag for ferie - din oplysningspligt 2. Ferie med løn 3. Ferie med feriegodtgørelse
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)
KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016 NOTAT NR. 1617 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1127 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for
Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger
Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
