Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug
SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige analyser af leverandørmælk for hæmstof i 2010. I modsætning til tidligere år, hvor leverandørmælken blev analyseret hver fjerde uge, er mejerierne fra 2006 gået over til at analysere leverandørprøver på ugebasis. Alle analyser er udført på Eurofins/Steins Laboratorium A/S, Holstebro. Den indledende undersøgelse og påvisning af hæmstof foretages med Delvo SP-NT. Delvo SP-NT positive prøver undersøges derefter for bestemmelse af det aktive stof med væskekromatografi og dobbelt massespektometri (LS/MS-MS). I årets løb er der analyseret 233.937 leverandørprøver. Der blev påvist hæmstof i 231 prøver svarende til 0,099 % af alle leverandørprøver. De hyppigst påviste antibiotiske stofgrupper var benzylpenicillin (82 %), cloxacillin (12 %) og ampicillin (8 %). I 5 % af de hæmstof-positive prøver påvistes ikke antibiotika. Af de 220 tilfælde, hvor der blev påvist et antibiotikum, var der 160 tilfælde (73 %), hvor koncentrationen af antibiotika i prøverne var mindre end den i EU gældende grænseværdi (< MRL). Resultaterne for 2010 er præsenteret i grafisk form i figur 1. 233.937 leverandørprøver 233.706 hæmstof-negative 99,9 % 231 hæmstof-positive 0,1 % 220 antibiotika-positive 95 % 11 antibiotika-negative 5 % 160 hvor antibiotikakonc. < MRL 73 % 60 hvor antibiotikakonc. > MRL 27 % Figur 1. Resultater fra hæmstof-analyser af leverandørprøver i 2010. Af opgørelsen fremgår fordeling mellem hæmstof-positive og -negative prøver, andel af prøver med antibiotika samt fordelingen af antibiotika koncentrationer over og under de EU fastsatte grænseværdier (MRL). 2
BAGGRUND Mejerierne kontrollerer rutinemæssigt leverandørprøver for indhold af hæmstof. Det sker efter retningslinier angivet i mejeriernes branchekode for egenkontrol. Fra mejeriernes branchekode 1.3 Syrningshæmmere/antibiotika Syrningshæmmere/antibiotika er uønsket i mælk af fødevaresikkerhedsmæssige årsager. 1.3.1 Individuelle leverandørprøver Der udtages stikprøver hver uge fra hver leverandør til analyse for syrningshæmmere hos Eurofins/Steins Laboratorium med en Delvo SP-NT. Prøveudtagning skal foretages tilfældigt. Er testen positiv, foretages endnu en Delvo SP-NT. Er denne positiv, er prøven positiv for syrningshæmmere, og mælken skal afregnes i henhold til mejerivirksomhedens afregningsmodel. Efterfølgende bestemmes stof og mængde med en LC-MS/MS-test. (Bilag til branchekode for mejerivirksomheder 1. udgave oktober 2006, ændret i januar 2008. Bilag 1 Modtagekontrol. Punkt 1.3 Syrningshæmmere/antibiotika, side 5, Mejeriforeningen). Materialer og metoder Leverandørprøver er udtaget ved ordinær afhentning af leverandørmælk, og alle analyser er foretaget på Eurofins/Steins Laboratorium A/S, Holstebro. Den indledende screeningsundersøgelse af leverandørprøver (= ugentlige stikprøver i henhold til mejeriernes branchekode) for indhold af hæmstof er foretaget med Delvo SP-NT. Alle stof- og koncentrationsbestemmelser er udført med væskekromatografi og dobbelt massespektometri (LC/MS-MS). Metoden er indkørt for betalactamer, sulfonamider og makrolider. Resultater af hæmstofanalyserne med Delvo SP-NT blev overført til Kvægdatabasen, og resultater af stofgruppeanalyser blev overført til en database i Afdeling for Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Opgørelse af data er udført ved almindelige statistisk databehandling. 3
RESULTATER Hæmstof analyser (Delvo SP-NT) I 2010 blev 233.937 leverandørprøver rutinemæssigt analyseret for indhold af hæmstof. Af disse var 231 hæmstof-positive (Delvo SP-NT) svarende til 0,099 % af alle prøver (0,13 % i 2009). De 231 positive prøver kom fra 197 ejendomme (231 i 2009), og antal påvisninger pr. ejendom varierede mellem 1-3 gange (tabel 1) mod 1-6 gange i 2009. Af tabellen ses, at andelen af leverandører, der får påvist hæmstof mere end 1 gang, udgjorde 31 ejendomme svarende til 16 % (13 % i 2009). Tabel 1. Oversigt over antal ejendomme med påvisning af hæmstof i 2010 samt antal gentagne påvisninger inden for 12 måneder. Hændelse Antal Antal ejendomme med hæmstoffund 197 Antal ejendomme med hæmstof 1 gang 166 Antal ejendomme med hæmstof 2 gange 28 Antal ejendomme med hæmstof 3 gange 3 Antal ejendomme, der har fået påvist hæmstoffer i 2010, er faldet med 15 % i forhold til 2009. Færre besætninger er testet i 2010, men på grund af en hyppigere ekstraudtagning af weekend prøver samt opfølgningsprøver i 3 måneder efter påvisninger er det samlede prøveantal, der er undersøgt steget fra 216.689 til 233.937, på trods af dette er påvisningsprocenten faldet med 21%. Den geografiske fordeling af ejendomme med hæmstoffund afspejler den geografiske fordeling af malkekvægsbesætninger og malkekøer i Danmark (figur 2). 4
A B Figur 2. Geografisk lokalitet af hæmstof-positive ejendomme i 2010 (A), og grafisk illustration af forekomst af mælkeleverende ejendomme i Danmark 2010 (B). Figur 3. Antal påvisninger af hæmstof på månedsbasis i 2006 (323), 2007 (322), 2008 (267), 2009 (271) og 2010. Antallet af påvisninger pr. måned i 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 ses i figur 3. Der ses ingen tydelig årstidsvariation. Der er ingen umiddelbar forklaring på stigningen i juni 2010 og oktober 2007. Det lavere antal påvisninger i januar 2006 kan forklares med tilpasning til overgang fra 4-ugers til ugentlig prøvningsinterval (pr. 16. januar 2006). 5
I 2008 blev der den 29. maj udsendt personlig information til samtlige mælkeproducenter og kvægpraktiserende dyrlæger. De næste 3 uger blev der kun påvist 4 fund af hæmstof. Det tyder altså på, at en personlig faktor er meget afgørende for hæmstofpåvisning. I maj 2009 blev der udsendt information og spørgeskema til samtlige AMS-besætninger med henblik på at reducere forekomsten i disse besætninger (tabel 2). I juli 2010 startede Videncentret for Landbrug, Kvæg en kommunikationskampagne: Vores Mælk en ren fornøjelse. Hvor VFL, Kvæg bl.a. har udsendt en del artikler om, hvad og hvordan mælkeproducenten skal og kan gøre for at undgå at få hæmstof i mælken. Tabel 2. Oversigt over påvisninger i AMS Bestemmelse af stofgruppe (LC-MS/MS) Der blev påvist antibiotika i 220 (95 %) af de 231 hæmstof-positive prøver. I 11 tilfælde (5 %) kunne der ikke påvises antibiotika i prøven med den anvendte metodik og protokol. I 2009 var denne procent på 3. I alt påvistes 11 forskellige antibiotikagrupper i ren form eller i kombination med andre stofgrupper (tabel 3). 6
Tabel 3. Oversigt over påvist antibiotika i 231 hæmstof-positive prøver Antibiotikafund i leverandørprøve Antal påvisninger Amoxicillin 4 Amoxicillin + cloxacillin 1 Ampicillin + cloxacillin 14 Benzylpenicillin 176 Benzylpenicillin + cefoperazon 1 Benzylpenicillin + cloxacillin 3 Benzylpenicillin + cloxacillin + ampicillin 4 Benzylpenicillin + cloxacillin + trimethroprim 1 Benzylpenicillin + cephalexin 1 Benzylpenicillin + sulfamethiazin 1 Benzylpenicillin + sulfadoxin 1 Benzylpenicillin + sulfadoxin + trimethroprim 1 Cefapirin 3 Cefoperazon 4 Cloxacillin 4 Cloxacillin + sulfamethiazin 1 Intet fund 11 I alt 231 De hyppigst forekommende antibiotika var: Benzylpenicillin (82 %), cloxacillin (12 %) og ampicillin (8 %). Der var i 2010 ingen påvisninger af makrolider, desværre steg påvisningerne af cefalosporiner til 9 i 2010 mod 4 i 2009 Fundene af de en enkelte antibiotika er vist i figur 4. 7
Figur 4. Påviste antibiotika i leverandørprøver i 2010 (n= 266) Forbruget af antibiotika til produktionsdyr offentligøres hvert år i DANMAP rapporten. De forskellige antibiotika samlet i stofgrupper og fordelingen inden for disse grupper ses i figur 5. 8
Figur 5. Fordeling af påviste antibiotikagrupper i leverandørprøver i 2010 (n= 266) og 2009 (n=326) For gruppen cefalosporiner er der i 2010 i forhold til 2009 desværre sket en stigning i antallet af påvisninger, selv om tallene er små. Derimod er der et fald i grupperne af penicilliner. Koncentrations-bestemmelse (LC-MS/MS) I 73 % (160 prøver) af de antibiotika-positive prøver var koncentrationen af antibiotika mindre end eller lig med den i EU fastsatte grænseværdi for det pågældende stof (< MRL). Modsvarende i 27 % (59 prøver) af de antibiotika-positive prøver var mængden af antibiotika større end den fastsatte grænseværdi. I 2009 var denne andel på 36 % (> MRL), se figur 6. 9
Figur 6. Fordeling af antibiotikafund over/under MRL-værdier i leverandørprøver i 2010 10