Bornholms Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Senest gemt: 20. september 2010
2
Indhold Forord... 4 Hvordan skabes økonomisk vækst og udvikling på Bornholm?... 6 Rammevilkår... 7 Vision og mission... 8 Sådan arbejder Vækstforum... 10 Sådan vil vi skabe mere vækst på Bornholm... 11 Fire indsatsområder... 11 Synergi... 12 Bornholm som erhvervs-ø... 15 Bornholm som uddannelses-ø... 19 Bornholm som grøn test-ø... 24 Bornholm som oplevelses-ø... 27 Retningslinjer for gennemførelse... 30 Finansiering... 31 Dokumenter der er forbundet med erhvervsudviklingsstrategien... 32
Forord Behovet for at skabe økonomisk vækst og udvikling på Bornholm er ikke blevet mindre. Omvendt har mulighederne måske ikke været større. Det bornholmske samfund og arbejdsmarked er en del af den globaliserede verden hvor mulighederne aldrig har været større for dem der evner at markere sig med særlige evner, produkter eller service. Der er derfor god grund til at bevare optimismen på trods af statistikker og prognoser der viser en dyster fremtid. Med denne erhvervsudviklingsstrategi har Bornholms Vækstforum taget udfordringen op og udvalgt fire områder, som vi tror, har et særligt potentiale på Bornholm: Erhvervs-ø Uddannelses-ø Grøn test-ø Oplevelses-ø Disse fire indsatsområder er dels udvalgt på baggrund af erfaringer og anbefalinger fra den tidligere periode i Vækstforum og dels på baggrund af kommunalbestyrelsens visioner. Derudover bygger strategien på erfaringer fra casestudier inden for erhvervsudviklingsområdet i områder som Bornholm. Efterfølgende er indsatsområderne kvalificeret af drivkræfterne i den bornholmske erhvervsudvikling: Virksomheder, organisationer, institutioner, myndigheder og enkeltpersoner. Det er Vækstforums forventning, at den meget åbne proces har resulteret i et tilsvarende dybt og bredt ejerskab til strategien. Når de konkrete projekter igangsættes i løbet den kommende fireårsperiode, er det Vækstforums ambition, at aktiviteterne vil understøtte hinanden således, at der høstes de maksimale effekter. Vækstforums overordnede målsætning er, at bidrage til et helt samfund, med attraktive boligforhold, uddannelsesmuligheder og arbejds- og erhvervsvilkår. Men den bornholmske erhvervs- og samfundsudvikling er ligesom alle andre steder underlagt udefrakommende rammebetingelser. Som ø-samfund er transporten til landene omkring os vital for både befolkning og erhvervsliv. Uddannelsesmulighederne er i særlig fokus, idet viden, innovation og iværksætteri er forudsætninger for værdiskabelse, der kan bidrage til at knække de dystre prognoser for vækst og dermed velfærd. Ansvaret for både transport og uddannelse er placeret på regeringsniveau. Men selvom Vækstforum jf lovgivningen kun ringe indflydelse på dette, vil vi dog alligevel presse på over for den til enhver tid siddende regering med henblik på tilfredsstillende løsninger.
Denne strategi er henvendt til hele det bornholmske samfund, men særligt til de virksomheder og organisationer, der ønsker at skabe økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst gennem udviklingsprojekter. Lars Nørby Johansen Formand for Bornholms Vækstforum Winni Grosbøll Næstformand, borgmester 5
Hvordan skabes økonomisk vækst og udvikling på Bornholm? Det bornholmske samfund står i lighed med store dele af den industrialiserede verden over for den udfordring, at væksten uden for de større byer har vanskelige kår. For mens de større byer kan tiltrække unge i hobetal fra yderområderne til de videregående uddannelser, attraktive jobs og spændende bymiljø, står de tyndere befolkede områder tilbage med vigende indtægtsgrundlag pga. lav tiltrækningskraft. Effekten bliver hurtigt selvforstærkende og den negative spiral er i gang. Mens de stedbundne ressourcer i landbruget, fiskeriet og råstofindustrien tidligere udgjorde stort set hele fundamentet for velstand og økonomisk vækst, er det i dag de rette menneskelige ressourcer, der er krumtappen i den regionaløkonomiske udvikling. Regioner og især kommuner har opdaget betydningen af stedets kvaliteter i kampen for at fastholde og tiltrække de attraktive borgere i konkurrence med storbyerne. Bornholms Vækstforum ønsker at øens erhvervsliv skal være på forkant med de udviklingstendenser, der spores inden for videnøkonomien, oplevelsesøkonomien og den globale økonomi: Globaliseringen flytter traditionelle produktionsarbejdspladser væk fra Danmark, men er samtidig et fantastisk potentiale for eksport og internationalisering i de bornholmske virksomheder. En øget individualisering, som giver øget efterspørgsel efter identitetsskabende forbrugsvarer og serviceydelser. Det unikke søges. Udviklingen i velfærd og disponibel indkomst retter fokus mod luksusvarer, service af høj kvalitet, unikke oplevelser og personlig omsorg. Så på trods af det, nogle kalder dårlige odds, har vi på Bornholm på mange måder et rigtig godt udgangspunkt for at kunne skabe øget vækst: Øen er et stærkt brand, og rummer adskillige virksomheder med vækstpotentiale inden for eksempelvis turismeog oplevelsesindustrien, mindre nicheproduktioner og et par større internationalt og eksportorienterede jern og metalvirksomheder. Men vores erhvervsliv, skal være forandringsparat, kunne se frem og hele tiden have fingeren på pulsen samt overvåge markedet og konkurrenterne. 6
Rammevilkår Erhvervsudviklingen på Bornholm har i sagens natur anderledes rammevilkår end dem, der gælder for den øvrige del af Region Hovedstaden. Dette faktum er en af hovedårsagerne til, at Bornholms Regionskommune blev tildelt særlige regionale beføjelser herunder et selvstændigt Vækstforum. Det er også årsagen til at regeringen og Bornholms Vækstforum mødes til årlige drøftelser af emner af fælles interesse. Resultatet af disse drøftelser er den såkaldte partnerskabsaftale, som er et centralt udgangspunkt for forbedring af de bornholmske samfundsforhold herunder erhvervslivets rammebetingelser. Men der er endnu en række forhold som betyder, at det bornholmske samfund endnu ikke kan konkurrere på lige vilkår. De to vigtigste trafik og uddannelse blev nævnt i indledningen. Disse, samt øvrige, er beskrevet nedenfor. De nævnte rammevilkår vil bornholmske politikere, embedsmænd og erhvervsliv løbende arbejder for at forbedre. Trafikal tilgængelighed: Lavere priser for biler og gods samt mulighed for bedre færgebetjening mellem Bornholm og Tyskland. Trafikkontaktrådet Højhastighed bredbånd: Dispensation fra forsyningsregulativet Bornholms Regionskommune,(Regional Udvikling), Østkraft Uddannelsesmiljø: Etablering af Campus og videregående uddannelser, taxameterordning der er tilpasset ø-forhold samt uddannelser i forbindelse med eksisterende kulturinstitutioner Bornholms Regionskommune, Bornholms Akademi, Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium Erhvervsudvikling: Forhøjelse af nuværende loft for offentlig erhvervsrådgivning samt Bornholm som fortsat målområde for EU s strukturfondsmidler 2014-2020, mindst svarende til de midler Bornholm modtager i indeværende strukturfondsperiode, 2007-2013 Bornholms Regionskommune 7
Vision og mission På baggrund af de samfundsmæssige udfordringer globalisering, demografi mv og Bornholms styrker har Vækstforum opstillet følgende vision, mission og mål for Vækstforums indsatser de kommende fire år. Mission Som det er defineret i loven om erhvervsfremme, er det Vækstforums mission: At arbejde for optimale betingelser for at bo, studere og drive erhverv på Bornholm. Velvidende at verden er foranderlig, vil Vækstforum løbende tilpasse sine aktiviteter til de behov og muligheder der måtte opstå undervejs i tiden fremover. Denne strategi er således et dynamisk dokument, der løbende kan bliver tilpasset efter konjunkturerne og nye vækstpotentialer. Mission drøftes af Vækstforum den 27. september 2010. Vision DET UNIKKE BORNHOLM Vækst via kreativitet og kvalitet Visionen for erhvervsudviklingsstrategien blev vedtaget af Vækstforum i 2007 og skal ses som en langsigtet indsats for Vækstforums arbejde. Visionen er et udtryk for, at Vækstforum ønsker at fokusere på værdiskabende aktiviteter, med afsæt i de unikke bornholmske styrker der bygger på kreativitet og kvalitet. Vision drøftes af Vækstforum den 27. september 2010. Vækstforum støtter lokale projekter Denne erhvervsudviklingsstrategi fungerer som et prioriteringsværktøj i forhold til medfinansiering af projekter, der støtter op om at realisere vækstforums mål. Som erhvervslivets partner, kan Vækstforum tilbyde finansiering af forskellige erhvervsrettede udviklingsaktiviteter, der bidrager til økonomisk vækst i erhvervslivet og dermed det bornholmske samfund. Helt konkret kan Vækstforum indstille midler til projekter, der sigter mod at realisere de vækstområder, der er nævnt i denne strategi, samt andre nye og særlige perspektivrige områder. Men væksten kan naturligvis kun ske i det private erhvervsliv. Derfor er indfrielse af Vækstforums mål i sagens natur dybt afhængig af erhvervslivets lyst og evne til at omsætte strategien gennem uddannelse, innovation, anvendelse af ny teknologi og øget eksport. 8
Vækstforums økonomiske ressourcer betragtes som risikovillig kapital. Det vil sige, at der kan iværksættes erhvervsfremmende aktiviteter, som erhvervslivet ikke selv har mulighed for at finansiere 100 %. På baggrund af en konkret ansøgning, vil Vækstforum vurdere i hvor høj grad, det er sandsynliggjort, at effekten af projektets aktiviteter vil bidrage til realisering af Vækstforums overordnede mål og at effekten således rækker ud over den begrænsede projektperiode. Jf. erhvervsfremmeloven kan Vækstforum indstille midler til initiativer inden for: Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Etablering og udvikling af nye virksomheder Udvikling af menneskelige ressourcer, herunder regionale kompetencer Vækst og udvikling i turismeerhvervet Udviklingsaktiviteter i yderområder Derudover indstiller Bornholms Vækstforum også udviklingsmidler til anvendelse inden for uddannelsesområdet og kulturområdet. Overvågning af vækstvilkår Vækstforum overvåger også de regionale vækstvilkår som beskrevet i erhvervsfremmeloven. Formålet med at tage temperaturen på væksten i det bornholmske erhvervsliv er dels at iværksætte de rette projekter og dels at vurdere, om de igangsatte projekter har haft den rette effekt. Endeligt kan Vækstforum iværksætte analysearbejder. Formålet vil som regel være at tilvejebringe det rette beslutningsgrundlag forud for en større projektansøgning. 9
Sådan arbejder Vækstforum Overvågning af vækstvilkår Behov og muligheder Regional Udviklingsplan (Kommunalbestyrelsen) Strategi - mål og muligheder 11 indsatsområder Årlige handlingsplaner Indstille: Regionale udviklingsmidler og EU's strukturfonde Udviklingskontrakter med operatørerne Projektansøgninger Intervention Effektmåling Figur 1. Sådan er sammenhænget i Vækstforums arbejde, som det er beskrevet i "lov om erhvervsfremme". Figuren viser også sammenhæng til den regionale planlægning og Hvert år aftales handlingsplaner med Vækstforums operatører. Det er primært Business Center Bornholm, Destination Bornholm, samt Væksthus Hovedstadsregionen. Af disse handlingsplaner aftales hvilke af Vækstforums strategiske mål der skal arbejdes med. På den måde sikres en trinvis implementering af projekter der tilsammen skal realisere Vækstforums mål og vision (som beskrevet på de følgende sider). 10
Sådan vil vi skabe mere vækst på Bornholm Vækstforum vil arbejde for mest mulig sammenhæng mellem det vi siger og det vi gør. Det overordnede mål er at skabe tilstrækkelig vækst og udvikling på Bornholm, så samfundet bliver økonomisk bæredygtigt: Et helt samfund året rundt. Forudsætningen for at opretholde et højt aktivitetsniveau i et samfund er et tilpas udbud af arbejdspladser, der kan tilbyde beskæftigelse på alle tider af året. Udbuddet af jobs hænger sammen med behovet for arbejdskraft. Derfor er virksomhedernes indtjening og lønsomhed forudsætningen for at skabe flere jobs. Eksport eller udvikling af nye serviceydelser er midlet til at nå det delmål. Her ser Vækstforum muligheder i udvikling af Bornholm om grøn test ø og oplevelses-ø. Fundamentet for denne udvikling er en kvalificeret arbejdsstyrke, der gennem innovation skaber øget værdiskabelse. Vækstforum vil således skabe grobund for en innovationskultur gennem uddannelsessystemet. Mål for det det gode liv? I så fald mangler dette i figuren. Figur 2. Figuren viser en lidt forenklet årsag/sammenhæng mellem vækstforums målsætninger Fire indsatsområder Med udgangspunkt i disse fire overordnede målsætninger, beskrives på de følgende sider, hvordan Bornholms Vækstforum konkret vil opfordre til samarbejde gennem indsatser fordelt på fire særlige indsatsområder: Bornholm som erhvervs-ø Et godt erhvervsklima er fundamentet for videndeling, videnopbygning og innovation. Det bornholmske arbejdsmarked er præget af flere små virksomheder, der har 11
gensidigt gavn af at samarbejde. Processen er kommet godt fra start og skal videreudvikles så endnu flere virksomheder får styrket deres innovationsevne i samarbejde med hinanden. Derfor er proaktiv erhvervsfremme, klyngeudvikling og koordinering blandt nøgleordene i dette indsatsområde, ligesom internationalisering og globalisering med henblik på eksport også er det. Bornholm som uddannelses-ø Uddannelsesniveau, livskvalitet og økonomisk værdiskabelse er snævert forbundet. Livslang læring, kreativitet, innovation, iværksætteri og internationalisering er blandt nøgleordene i dette indsatsområde. Bornholm som grøn test-ø Ø-samfundets lukkede kredsløb af energi- og vandforbrug gør Bornholm til et ideelt sted at teste effekterne af energibesparende projekter. Konceptet skal udvikles til, at vi kan tilbyde moderne testfaciliteter, til gengæld for jobmuligheder og tiltrækning af internationale virksomheder som led i regeringens udviklingsplan for Danmark. Bornholm som oplevelses-ø Det bornholmske image er forbundet med unikke kvalitetsoplevelser. Konceptudvikling af attraktioner, fødevarer og andre oplevelser, der forstærker dette image er blandt nøgleordene i dette indsatsområde, lige som design og æstetik. Evt. grafisk illustration af sammenhænget mellem indsatsområderne Synergi Vækstforum vil sikre mest mulig sammenhæng mellem de fire indsatsområder. Det vil konkret ske gennem de projekter som løbende iværksættes. Erhvervs-ø er strategiens fundament mens indsatsområderne Uddannelses ø, Grøn test ø og Oplevelses ø er udvalgt på baggrund af både behov og de vækstpotentialer de hver især udgør. Og mindst lige så vigtigt: Udnyttelse af synergien på tværs af områderne. Sammenhænget mellem strategiens vision, indsatsområder og langsigtede mål er illustreret i figuren på side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.. 12
Vækstforum har taget udgangspunkt i de nære rammebetingelser på Bornholm det vil sige muligheder/ressourcer og behov i valget af strategiske indsatsområder. Når de strategiske indsatområder skal oprationaliseres, må der i sagens natur tages hensyn til de ydre ramme betingelser som der kun er begrænset eller slet ingen indflydelse på. De aktiviteter som Vækstforum selv iværksætter, vil blive beskrevet i de årlige handlingsplaner. Her vil der også fremgå hvilke kortsigtede aktivitetsmål der tilstræbes at nå. Et projekt kan ikke gøre det. Men ved at målrette flere projekter og politikker på kommunalt, regionalt og regeringsniveau, sikres det at initiativerne arbejder for samme mål med størst mulige synergieffekt. Figur 3. Figuren viser den teoretiske ramme for sammenhænget mellem udgangspunkt (nederst) og visionen (øverst). Gennem flere, målrettede og handlingsorienterede projekter er det Vækstforums forventning, at de langsigtede mål realiseres. 13
Det vil vi / Det gør vi Inden for hvert indsatsområde nævnes eksempler på hvilke konkrete initiativer Vækstforum ønsker at støtte økonomisk og/eller politisk under overskriften Det vil vi. Se også Retningslinjer for gennemførelse på side 30. Under overskriften Det gør vi nævnes eksempler på aktiviteter som Vækstforum selv har mulighed for at iværksætte. Der vil blive taget endelig stilling til aktiviteterne i Vækstforums årlige handlingsplaner. 14
Bornholm som erhvervs-ø I Vækstforums vision for Bornholm som erhvervs-ø, er innovation, videndeling og videnopbygning drivkraften til øget værdiskabelse og vækst. Målet er øget beskæftigelse gennem øget eksport, internationale samarbejdspartnere og nye serviceydelser. Udgangspunkt Bornholms som erhvervs-ø er strategiens fundament. Det vil sige, at et godt erhvervsklima betragtes som en forudsætning for at lykkedes med strategiens tre øvrige indsatsområder. Vækstforum har allerede taget første skrift til en mere offensiv og proaktiv erhvervsfremmeindsats ved at samle de offentlige erhvervsfremmeaktører under samme tag i Rønnes centrum: Én indgang single point of entry gør det let for virksomhedsledere og iværksættere at få den optimale rådgivning. Via Væksthus Hovedstadsregionens lokale kontor, har de bornholmske virksomheder adgang til en bred vifte af højt specialiserede og erfarne erhvervsfremmerådgivere i hovedkontoret i København. På hele kompetenceudviklingsområdet har Undervisningsministeriet samlet indsatsen i et single point of entry i Voksen- og Efter Uddannelsescenter (VEU) Hovedstaden og Bornholm, som skal servicere både de private og offentlige virksomheder. Figur 4 "Single Point of Entry er erhvervslivet indgang til den offentlige erhvervsfremme Single Point of Entry skal forsat være øens kraftcenter for erhvervsrådgivning med henblik på at styrke virksomhedernes innovationsevne rettet mod produkter eller serviceydelser til kunder på det internationale/globale marked. 15
Viden og innovation I Danmark tilbydes en række offentlige erhvervsfremmeordninger gennem blandt andet Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der især skal fremme ny videntilførsel til innovation i de små og mellemstore virksomheder. Gennem Single Point of Entry skal flere bornholmske virksomheder profitere af disse ordninger. Udviklingen af den bornholmske erhvervsfremmeindsat sker i tæt samarbejde med kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune. Bornholms Vækstforum har stor fokus på betydningen af viden og innovation som løftestang for udviklingen af øens erhvervsliv. Der ses en klar vilje til vækst i de bornholmske virksomheder. Men antallet af forsknings- og vidensinstitutioner på Bornholm er begrænset, hvorfor der skal være særlig opmærksomhed på mulighederne både for at få udenøs vidensinstitutioner til at overføre viden til øens virksomheder og for at få virksomhederne til i højere grad aktivt selv at opsøge og hjemtage relevant viden. For at sikre denne videns langsigtede forankring, skal udenøs vidensinstitutioner også inddrage og overføre viden til de lokale uddannelsesinstitutioner. I forhold til sidstnævnte udgør Bornholms forskelligartede erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder en særlig udfordring, idet de ofte ikke har ressourcer til at være omstillingsparate, til at uddanne personalet i nye arbejdsgange og til en hurtig omstilling af produktionen. Den grundlæggende udfordring er at gøre det attraktivt for især de mange mindre virksomheder at deltage i samarbejder og netværk, der kan opveje ulempen ved at være lille virksomhed i den store globaliserede verden. Således er innovation en proces, som involverer flere mennesker. Det er vigtigt at have indsigt i, hvad en innovationsproces er, hvordan den fungerer, og hvordan man bidrager. Det kræver innovationskompetencer og tillid til samarbejdspartnere. Hvis Bornholm skal udvikle en stærk erhvervs- og innovationskultur, er det vigtigt, at flest mulige forstår innovation og har kompetencerne til at arbejde med det. Den bornholmske erhvervsstruktur er meget forskelligartet: Nogle bidrager til et højt niveau i forskning og udvikling, andre har en stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, mens andre er kreative og bidrager til dynamik, innovation og iværksætteri i mindre skala. Vækstforum ønsker at fokuseres på innovation, videndeling og opfølgning inden for miljørigtig energi samt oplevelser, med afsæt i det potentiale som de enkelte deltagere repræsenterer. Vækstforum er dog også åben for andre innovationsprojekter inden for fx velfærdsteknologier og produkter til nødhjælp, der spås et stort marked for i løbet af de kommende 20 år. 16
Ønskede langsigtede målbare effekter Den langsigtede effekt skal måles i: Øgning i værdiskabelsen Øgning i antallet af nye innovative virksomheder Øgning i virksomhederne overlevelsesrate Øget produktudvikling/innovation Øget eksport og internationale samarbejder Øget antal jobs Det vil vi For at nå målet om Bornholm som erhvervs-ø, vil Vækstforum fx støtte følgende: Opsøgende og proaktive erhvervsservice, samt markedsføring af tilbud om rådgivning til de bornholmske virksomheder. Det skal være nemt at orientere sig, at tage imod tilbud og at gøre brug af puljer og ordninger til udvikling af virksomhedens vækstpotentiale. Opsøgende og proaktiv rådgivning om kompetenceudviklingsmuligheder for alle de bornholmske virksomheder. Det skal være nemt at orientere sig og tage imod tilbud og gøre brug af puljer og ordninger til udvikling af virksomhedens vækstpotentiale. Iværksættelse af kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan forbedre innovationsevnen. Det kan fx være systematiseret medarbejder- eller brugerdreven innovation, teknologiløft og videnspredningsaktiviteter. Formålet er at styrke de bornholmske virksomheders konkurrenceevne gennem udvikling af produkter eller ydelser der er rettet mod kunder på det internationale/globale marked. Fortsættelse af klyngeudvikling og facilitering i samarbejde med de virksomheder, der har mod på et forpligtende samarbejde. Formålet er, at udnytte fordelene ved både at være en mindre omstillingsparat virksomhed og samtidig kunne drage nytte af fordelene ved forpligtende samarbejde med andre vækstorienterede virksomheder. Planlægning og rettidig iværksættelse af rekrutteringsaktiviteter i de geografiske nærområder for at kunne imødekomme efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Formålet er ved en aktiv indsats som supplement til uddannelses- og efteruddannelsesindsatsen og indsatsen med opkvalificering af ufaglærte og ledige, at søge at modvirke den kommende mangel på kvalificeret arbejdskraft som konsekvens af den forventede fortsatte kraftige reduktion af arbejdsstyrken i sammenhæng med tilbagegangen i befolkningstallet. 17
Det gør vi For at nå målet om Bornholms som erhvervs-ø, vil Vækstforum via de årlige handlingsplaner sikre en indsats, der styrker det strategiske samarbejde mellem øens erhvervsliv, erhvervsfremmeaktører, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og andre teknologi- og videncentre på og uden for Bornholm. Således vil Vækstforum stå i spidsen for en række aktiviteter, der har til formål: At udvikle innovationskompetencer i både ledelsen og blandt medarbejderne i øens virksomheder og organisationer. At fremme klyngebaseret innovation både inden for de enkelte klynger og om muligt på tværs af klyngerne. At støtte overførsel af viden til øens virksomheder fra forsknings-, viden- og uddannelsesinstitutioner og sikre den lokale forankring af denne viden i de lokale uddannelsesinstitutioner. At fremme samarbejde om innovation mellem virksomheder og kulturelle institutioner. At tilskynde til anvendelsen af brugerdreven og medarbejderdreven innovation, både i den private sektor og i den offentlige sektor. At sikre størst mulig udnyttelse af forskningsresultater fra Center for Regional- og Turismeforskning. At forberede/klargøre de bornholmske virksomheder til de kommende nye ordninger til fremme af videnoverførsel. At styrke samarbejdsrelationer og netværk mellem bornholmske og udenøs virksomheder. At synliggøre succeshistorier fra vellykkede videnoverførselstiltag som inspiration for andre virksomheder og uddannelsesinstitutioner. At planlægge og iværksætte rekrutteringsaktiviteter i de geografiske nærområder for at sikre en tilstrækkelig tilgang af kvalificeret arbejdskraft. Vækstforums klynger er en dynamisk størrelse. Der er mulighed for at nyt samarbejde kan opstå, andre skifte besætning og endnu andre måske vil forlade klyngen. Bornholm skal i høj grad være kendt som stedet med et unikt vækstmiljø. Vækstforum ønsker således at bidrage til, at konkret virksomhedsrådgivning om udvikling, teknologi og uddannelse og erhvervsfremmeindsatsen bygges på en målrettet og prioriteret indsats. 18
Bornholm som uddannelses-ø I Vækstforums vision for Bornholm som uddannelses-ø, tilbydes et attraktivt uddannelsesmiljø, med en stærk iværksætter- og innovationskultur. Udgangspunkt Vækstforum ønsker at styrke uddannelsesniveauet, fordi der er en klar sammenhæng mellem netop uddannelsesniveau, livskvalitet og økonomisk værdiskabelse. Med etableringen af Campus Bornholm som en ny erhvervsrettet institution er Bornholm kommet et vigtigt skridt videre i retning af at målrette indsatserne omkring uddannelse og efteruddannelse. Campus Bornholm består i en indledende fase af de tidligere institutioner Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Bornholm. Men det er planen at der skal indgå en lang række uddannelses- og erhvervsaktører i Campus Bornholm. Campus Bornholms skal således ses som en attraktiv ramme for nye aktører, der kan se mulighederne i at indgå i et innovativt og kreativt miljø omkring uddannelse på flere niveauer. Vækstforum ønsker at udnytte muligheden for at tilbyde unikke uddannelser, der under de rette forhold vil tiltrække studerende uden for øen. På Bornholm er behovene for indsatser på uddannelsesområdet særlig store: Børnetallet har over en årrække været markant faldende. Det vil sige der vil blive færre til at indgå i arbejdsstyrken. Det generelle uddannelses- og kompetenceniveau på Bornholm er markant lavere end i det øvrige land bl.a. fordi uddannelsessøgende forlader øen. For få unge opnår en kompetencegivende uddannelse. Udbuddet af mellemlange og videregående uddannelser på Bornholm er for lavt, og de fleste uddannelser retter sig kun mod job i den offentlige sektor. Den kritiske masse findes ikke blandt den bornholmske befolkning, og der er således behov for at tiltrække især unge udefra til uddannelserne. Derudover står det bornholmske arbejdsmarked over for følgende udfordringer i de kommende år i forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen: De kompetencer (uddannelse og erhvervserfaring), der bliver trukket ud af arbejdsmarkedet på grund af, at flere når pensionsalderen, skal erstattes med tilsvarende kompetencer. Opkvalificering, omskoling og rådgivning i forhold til at matche de ledige med virksomhedernes efterspørgsel efter kvalifikationer. 19
Behovet i virksomhederne for ufaglært arbejdskraft er faldende, og kravene til medarbejdernes kompetencer er stigende. Derfor skal ufaglærte medarbejdere tilbydes mulighed for efteruddannelse. Bornholms Vækstforum vil arbejde for, at der iværksættes uddannelses- og erhvervspolitiske tiltag, der imødekomme de nævnte udfordringer, således: At stort set alle gennemfører en kompetencegivende uddannelse. At virksomhederne i større omfang efteruddanner allerede beskæftigede. At virksomhederne etablerer mere systematisk kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere både på kort og lang sigt. Bornholms Vækstforum ønsker at fremme konkrete indsatser på fem overordnede områder: 1. Det generelle uddannelsesniveau. 2. Livslang læring systematisk efteruddannelse til allerede beskæftigede. 3. Opkvalificering af ufaglærte og ledige til faglærte jobs. 4. Uddannelse som erhverv. 5. At understøtte at der foregår den nødvendige opkvalificering, omskoling og rådgivning i forhold til at matche de ledige med virksomhedernes efterspørgsel efter kvalifikationer Vækstforum vil tilstræbe, at udviklingen af uddannelsestilbuddene hænger sammen med initiativerne inden for test af grøn energi og udvikling af oplevelser på Bornholm. 1) Det generelle uddannelsesniveau Bornholms Vækstforum ønsker at stort set alle skal gennemføre en ungdomsuddannelse, at mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse og at alle vil uddanne sig hele livet. Uddannelsessektoren på Bornholm skal bygges på et højt fagligt niveau, et tæt og innovativt samarbejde med de lokale virksomheder, en moderne pædagogik og ikke mindst udstråle en positiv ånd, som betyder at eleverne får lagt kimen til livslang læring på et tidligt tidspunkt i livet. Det skal være sjovt at gå i skole. Som udgangspunkt bakker Vækstforum op om arbejdet med at samle ungdomsuddannelsesmiljøet på samme matrikel. Dels fordi det giver nogle pædagogiske og organisatoriske fordele, men i lige så høj grad fordi der gennem en samling kan skabes et attraktivt studiemiljø blandt de unge. Håbet er således, at studiemiljøet vil 20
stimulere flere unge til at fuldføre en ungdomsuddannelse og få mod på en videregående uddannelse. Bornholms Vækstforum har igangsat projekt Uddannelse til alle i 2010 og vil som en opfølgning på dette, stå i spidsen for en uddannelsesstrategi, som inddrager alle uddannelsesaktører på Bornholm. Det er en forudsætning for erhvervsudviklingen, at uddannelsesstrategien er velintegreret i den udvikling, der i øvrigt sker på uddannelsesområdet i Danmark. 2) Livslang læring Uddannelse til allerede beskæftigede Arbejdsstyrkens vidensniveau skal matche både bestående og kommende virksomheders behov: Bornholms Vækstforum vil medvirke til, at der udvikles et tilstrækkeligt analysegrundlag for, at der overordnet og konkret i de enkelte virksomheder foretages strategisk uddannelsesplanlægning på Bornholm. Koordineret og styrket kompetenceudvikling Bornholms Vækstforum vil arbejde for, at styrke og videreudvikle rådgivningen omkring mulighederne for kompetenceudvikling og styrke virksomhedernes brug af systematisk uddannelsesplanlægning. Vækstforummet vil arbejde for, at fortsætte Kompetenceforum Bornholm i det nyetablerede VEU-Center Region Hovedstaden og Bornholm, der fremover skal fungerer som indgang for de bornholmske virksomheder til kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning i bredeste forstand. VEU-Centeret skal understøttes i at kunne gennemføre opsøgende arbejde over for virksomheder, rådgive virksomhederne om uddannelsesmuligheder, herunder hjælp til kompetenceafklaring og uddannelsesplanlægning, rådgive om uddannelsesfinansieringsmuligheder samt arbejde med alternative kursusudbudsformer. Herunder at der gennemføres en kampagne, som skal informere øens virksomheder om de uddannelsesmuligheder, som er til rådighed. Lederudvikling i bornholmske virksomheder Bornholms Vækstforum vil arbejde for, at bornholmske virksomhedsledere styrkes gennem målrettede lederudviklings- og uddannelsestilbud, herunder at der sættes fokus på strategisk ledelse, og at der tages initiativ til en kampagne målrettet virksomhedernes ledelse omkring udvikling af morgendagens arbejdsstyrke. 3) Opkvalificering af ufaglærte og ledige Der vil på det bornholmske arbejdsmarked i løbet af en kortere årrække blive mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for en lang række fagområder. Det er derfor en grundlæggende væsentlig indsats at sørge for opkvalificering af ufaglærte og ledige, der sammen med den øvrige uddannelses- og efteruddannelsesindsats, og suppleret 21
med ekstern rekrutteringsindsats skal kunne sikre den fremtidige kvalificerede arbejdskraft tilstrækkelig omfang. 4) Uddannelse som erhverv Bornholms Vækstforum finder det positivt, at mange unge fraflytter øen for at uddanne og udvikle sig. Der skal dog samtidig være en vifte af uddannelsestilbud på Bornholm til de unge, som vælger at blive på øen, og til dem der vælger at flytte til øen. Det gælder både erhvervsrettede ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Samtidig er det vækstforummets opfattelse, at det er vigtigt, at Bornholm kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft udefra. Samtidig er der på Bornholm der gode forudsætninger for at tilbyde unikke uddannelser eller moduler i en uddannelse hvis hovedforløb udbydes i andre dele af landet. Det kan fx være inden for test af miljørigtige energi, havmiljø- og fiskeriområdet, arkæologi og geologi, samt naturformidling og ekstremsportsaktiviteter som klatring, kajak mv. Vækstforum vil desuden arbejde for, at der med afsæt i traditionerne for design og produktion af kunsthåndværk i høj kvalitet og Danmarks Designskoles engagement på Bornholm skabes grundlag for at udvide aktiviteterne inden for de kreative uddannelser. Det kan fx være samarbejde med metalbranchen om industrielt design og produktudvikling. Ønskede langsigtede målbare effekter 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse inden 10 år efter grundskolen (baseret på UVMs profilmodel) 50 % af en årgang gennemfører en videregående uddannelse inden 15 år efter grundskolen (baseret på UVMs profilmodel) Antallet af ufaglærte ledige og beskæftigede der omskoles til faglærte øges med 20 % 50 % af øens virksomheder arbejder med strategisk kompetenceudvikling Det vil vi For at nå målet om Bornholm som uddannelses-ø, vil Vækstforum støtte: Attraktive ungdoms- og videregående uddannelsesmuligheder. En samling af ungdomsuddannelserne i et campusmiljø kan give studerende og medarbejdere nye muligheder for læring og udvikling af pædagogiske metoder i attraktive fysiske rammer. 22
Eksisterende og nye uddannelser, der umiddelbart giver mulighed for beskæftigelse i øens private og offentlige virksomheder. Initiativer der skaber flere og attraktive praktikpladser til de unge, der ønsker en erhvervsuddannelse. Løbende overordnede analyser af og dialog med alle brancher for at understøtte den langsigtede kompetenceudvikling. Kortere og længerevarende omskolingsindsatser, hvor især ufaglærte og kortuddannede får mulighed for at kvalificere sig til de løbende ændringer på arbejdsmarkedet. Det gør vi For at nå målet om Bornholms som uddannelses-ø, vil Vækstforum via de årlige handlingsplaner, nå følgende aktivitetsmål: Uddannelsesstrategi Vækstforum vil udarbejde en strategi for uddannelse, skal være udgangspunktet for udvikling af eksisterende og nye uddannelser på Bornholm. Ved at inddrager både virksomheder og alle uddannelsesaktører på Bornholm afdækkes behov og muligheder for kompetencer nu og i fremtiden. Strategien skal bygge på det empiriske grundlag som Kompetenceforum Bornholm udarbejder. Vækstforum ønsker at fortsætte dette arbejde ved at udarbejde et resurseregnskab for hele Bornholm. Uddannelse som erhverv Vækstforum vil afsøge mulighederne for at tilbyde nye uddannelsesmuligheder på Bornholm på alle niveauer, med udgangspunkt i unikke styrkepositioner og med afsæt i Bornholms særlige forudsætninger som ø-samfund med en stærk natur-, kultur- og turismeposition. Vækstforum vil tegne skarpe profiler af fremtidens uddannelser af navnlig tværgående, eksperimentel og teknologisk karakter. 23
Bornholm som grøn test-ø I Vækstforums vision for Bornholm som grøn test-ø, tilbydes attraktive faciliteter til at måle en samfundsmæssig gavnlig effekt af teknologier inden for reducering af vand- og energiforbruget. Det primære mål er øget beskæftigelse gennem nye serviceydelser og at opsamle data, der vigtige for fremtidens udvikling. Udgangspunkt Vækstforum ser en oplagt mulighed for at udnytte eksisterende kompetencer og interesser på Bornholm, samt den globale opmærksomhed, der i øjeblikket hviler på klima og miljø. Det er Vækstforums overordnede mål, at Bornholm i endnu højere grad bliver en grøn test-ø med henblik på at tiltrække udenlandske virksomheder, der er interesserede i det europæiske eller nordiske marked samt tiltrække udviklingsorienterede medarbejdere herunder unge til øens virksomheder. Bornholms geografiske afgrænsning og unikke muligheder for at måle en samfundsmæssig effekt gør øen attraktiv som testsamfund. Det har flere danske og udenlandske virksomheder og videnskabscentre allerede set og udnyttet fordelene ved. Vækstforum vil støtte, at potentialerne udbygges og tilbydes flere virksomheder. Med et øget fokus fra øens virksomheder på de grønne teknologier og klyngesamarbejde, samt tiltrækning af nye green tech virksomheder, er der basis for at opdyrke en ny forretningsmulighed, som bygger på de bornholmske styrker. Her har vi gode traditioner for fokus på teknologier til reducering af vand- og energiforbruget og dermed virksomheders og forbrugeres miljø- og klimabelastning. Vi har også erfaringer både med produktion af alternativ energi og med afprøvning af transportløsninger baseret på alternativ energi. Ikke mindst er Bornholm markedsførende inden for kompetenceudvikling til energivenligt byggeri. Disse kompetenceområder kan udvikles med henblik på systemeksport. Tilsvarende har Bornholms Energistrategi 2025 Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm samt Vækstforums Energistrategi Implementering af mere grøn energi banet vejen for mange nye grønne løsninger og grønne planer for Bornholm. Bornholm har forpligtet sig til - og kan samtidig få stor samfundsværdi ud af - en vækst baseret på grøn innovation. Verden efterspørger i stigende grad produkter og ydelser med lavt vand- og energiforbrug, minimal miljøpåvirkning samt ansvarlighed. Skal der indsættes mål om at Bornholm skal være markedsledende på test-området ved at være State of the art i yderomåder? Eller skal det præciseres at Bornholms skal være førende inden for bestemte test-markeder? Skal indsatsområdet vær e mindre teknisk, men mere bæredygtigt. 24
Ønskede langsigtede målbare effekter Den langsigtede effekt skal måles i: Øget værdiskabelse Øget antal Green Tech virksomheder Øget produktudvikling / innovation Øget eksport Nedsat CO 2 udledning (?). Det vil vi For at nå målet om Bornholm som grøn test-ø, vil Vækstforum støtte følgende: Initiativer der skaber bred opbakning til målet om Bornholms som grøn testø. Både hos øens virksomheder og borgere samt hos nationale beslutningstagere. Kun hvis Bornholm står samlet bag dette mål kan det blive en succes. Projekter som støtter op om visionen om Bright Green Island, således at de maksimale spin-off effekter opnås. Fx udvikling af intelligent og bæredygtigt byggeri i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Projekter som fx etableringen af BornBioFuel under BioGasol, der er et bornholmsk demonstrationsanlæg for biogasproduktion, samt test og videreudvikling af transportløsninger baseret på miljørigtige energi. Det gør vi For at nå målet om Bornholms som grøn test-ø, vil Vækstforum via de årlige handlingsplaner samarbejde om at nå følgende aktivitetsmål: Udvikle bornholmske test-ø faciliteter, så der på øen er kompetencer og ressourcer til at være en grøn test-ø inden for vand- og energireducering og miljøhensyn. De forhold, der gør Bornholm unik som test-ø skal præciseres. Test-ø markeder skal kortlægges og opsøges, henvendelser skal modtages og koordineres, ideer skal udvikles og sælges, og det skal kobles til virksomhedsinteresser. Opfyldelse af målene i Bornholms Energistrategi 2025 om min. 76 % vedvarende energi, målene fra Vækstforums Energistrategi samt visionen Bright Green Island. Etablering af en grøn energiforsyning, der dækker hele øen, baseret på erfaringerne opnået i Transplan-projektet samt i projektet Grøn Energi i Innovative Netværk. 25
Fortsat information og rådgivning til bornholmerne og de bornholmske virksomheder i forhold til at nedbringe deres eget ressourceforbrug. Kobling af aktiviteterne på energiområdet med oplevelser for private og erhvervs-turister. 26
Bornholm som oplevelses-ø I Vækstforums vision for Bornholm som oplevelses-ø, skabes attraktive helårsjobs med udgangspunkt i vores natur, kunst og kulturhistorie, håndværk samt fødevarer og kulinaria. Målet er helårsbeskæftigelse og Bornholm som rammen om det gode liv Udgangspunkt Kultur- og oplevelsesøkonomien repræsenterer et anerkendt udviklingstrin i den økonomiske udviklingspyramide, der bryder med produktivitets- og innovationsbegrænsninger inden for de mere traditionelle produkt- og serviceorienterede erhverv. Og Bornholm har alle muligheder for at bruge tankerne bag oplevelsesøkonomien. Mainstreamoplevelser skal fravælges. Udvikling af tematiserede tilbud inden for oplevelser, overnatning osv, skal bygge på bornholmske forudsætninger. Vækstforum ønsker, at bornholmske virksomheder og institutioner arbejder i en stærk alliance for at skabe nye værdikæder også på tværs af brancher med det formål at sælge det unikke og kreative Bornholm til købestærke forbrugere. Således kan øens autentiske potentiale inden for natur-, gourmet- og kulturoplevelser realiseres kommercielt. En forudsætning for udvikling af oplevelseserhvervene er som i alle andre brancher: Kvalificeret arbejdskraft. Men lavt uddannelsesniveau og få attraktive jobs vurderes at være en svaghed på oplevelses-, kultur- og turismeområdet. Det skal således gøres mere attraktivt at arbejde i branchen ved at tilbyde uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter perioder med mindre aktivitet. Ambitionen fra strategien Bornholms I/S er intakt: Vi vil udvikle os og virke som én virksomhed, turismevirksomheden Bornholm I/S. Endeligt skal den internationale bevågenhed, der i de seneste år er oplevet i forbindelse med flere kvalitetsarrangementer på bornholmsk grund, bruges som løftestang til endnu mere medieomtale af Bornholm, som oplevelses-ø. Det forudsætter, at de bornholmske virksomheder bliver bedre til at danne fælles front i markedsføringen udadtil. Unikke kvalitetsoplevelser som rejsemotiv Sjov, leg, og læring, det gode liv, fritidsrejser som cykel, golf, wellness, gastronomi, lystfiskeri, kultur og natur, vandreture, og lejrskoleophold. Dette er blot nogle stikord til aktiviteter, der kan videreudvikles med det formål, at øge turisters motiv til at vælge Bornholm som mål for rejsen. 27
Turismeklyngen der er et formelt samarbejde mellem flere hoteller har vist vejen frem ved at bruge den bornholmske overskuelighed positivt, og udnytte de tilstedeværende kompetencer til fælles fordel. Det har givet bedre økonomi og bedre oplevelser for brugerne. Således ønsker Vækstforum, at Bornholm bliver den mest besøgte skandinaviske destination for gæster fra Danmark, Nordtyskland, Sverige, Norge og Polen på individuelt tilpassede ophold. Mere erhvervsturisme herunder især Bornholm som grøn test-ø skal anvendes som løftestang for at nå det mål. Unikke kvalitetsoplevelser i kulturinstitutioner og attraktioner Bornholms Vækstforum ønsker økonomisk bæredygtige helårsattraktioner. Langt de fleste turister er gengangere. De bornholmske kulturinstitutioner og attraktioner skal således udvikles, så der med jævne mellem rum tilbydes nye attraktive oplevelser. Her er nøgleordet interaktivitet. Erfaringerne viser, at der er behov for løbende nyudvikling af oplevelsesprodukter, hvor folk selv kan være med. Bornholm er kendt for en særdeles attraktiv natur, som mange rejser efter. Vækstforum ønsker således at anvende naturen som fundament for flere attraktive oplevelser evt. i projekt, der omfatter samarbejde mellem foreninger og erhvervslivet. Bornholms Vækstforum vil også støtte udvikling af mere lønsomme oplevelser gennem moderne servicefaciliteter/anvendelse af ny teknologi. Oplevelsesbranchen på Bornholms skal tilbyde Skandinaviens mest innovative og oplevelsesrige ferie- og erhvervsturismeprodukt, når det gælder natur- og kulturbaseret kystferie for familier og par samt mindre grupper, der søger innovative og kreative mødeaktiviteter. Oplevelser i produktionserhverv Kommercielle oplevelser er også design og formgivning i produktionserhverv. Flere smede og maskinvirksomheder der tidligere hovedsageligt levede af fiskerierhvervet er i dag i samarbejde med formgivere blevet såkaldte design smede der producerer løsninger i metal til private hjem, virksomheder og byggerier. Det er et godt eksempel på virksomheder, der på trods af at have mistet det oprindelige kundegrundlag, har formået at forene egne traditionelle kompetencer med nye. Ønskede langsigtede målbare effekter Den danske erhvervsturismedestination med størst vækst. Økonomisk bæredygtig udvidelse af sæsonen. Flere turister 28
Øget døgnforbrug pr. besøgende Bevarelse og skabelse ny arbejdspladser inden for oplevelsesøkonomien. Det vil vi For at nå målet om Bornholm som oplevelses-ø, vil Vækstforum støtte følgende: Udvikling af opkvalificerings-/ uddannelsesforløb Netværksskabende og koordinerende aktiviteter Sæsonforlængende aktiviteter, herunder produktudvikling af erhvervsturisme Det gør vi Vækstforum vil stå i spidsen for, at endnu flere unikke kvalitetsoplevelser udvikles og markedsføres ud fra en fokuseret prioritering af, hvad der med størst sandsynlighed giver mest valuta for pengene og færrest mulige driftsudgifter. Vækstforum ønsker at understøtte initiativer der fremmer: Undersøgelser af forbrugernes motivation for at købe bornholmske produkter og oplevelser. Udvikling af nye kvalitetsoplevelse/fornyelse af eksisterende tilbud i institutioner (frem for at opfinde nye institutioner). 29
Retningslinjer for gennemførelse Handlingsplaner Gennem årlige handlingsplaner vil Vækstforum sikre, at processen mod at nå målene sker systematisk og tilpasset samfundskonjunkturerne. Handlingsplanerne tager udgangspunkt i erhvervsudviklingsstrategien men giver også rum for nye muligheder, der ligger inden for de overordnede rammer, som måtte opstå siden strategiens tilblivelse. Projekter Overordnet vil Vækstforum satse på projekter, der giver størst mulig effekt, baseret på Erhvervs- og Byggestyrelsens anbefalinger om: Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske og Tidsbestemte mål de såkaldte SMART-mål. Evaluering skal fungere som styringsredskab. Både på projektplan og på programplan. Derfor udvider vi SMART til SMARTEE, i de sidste E er står for evaluering og ejerskab. Ejerskabet til projektet skal så vidt muligt også forankres bredt i erhvervslivet, så det ikke blot er en snæver kreds i erhvervslivet, der får gavn af midlerne. Det skal dog ikke afskære enkeltvirksomheder fra at søge midler, såfremt det falder inden for denne strategis rammer. Bedste operatør løser opgaven til den bedste pris Derfor mulighed for udbudsorienteret udmøntning af handlingsplanerne. (Konsekvensen er dog at opgaverne skal beskrives af fx Vækstforumsekretariatet eller andre uafhængige, der ikke selv kan byde på opgaven.) Kommunikation og dialog Vækstforums arbejde bygger på ønsket om en bred og dyb forankring i erhvervslivet. Befolkningen i almindelighed skal tilbydes mest mulig åbenhed om alle aktiviteter via hjemmeside og via dagspressen. Kommunikationen bør ske ad hoc gennem pressemeddelelser, der også er rettet mod landsdækkende medier (og ikke alene avistillæg, der er begrænset til det lokale dagblad.) 30
Finansiering Bornholms Vækstforum kan i 2011-2014 indstille om anvendelse af ca. XX mio. kr. fordelt med godt XX mio. kr. under Strukturfondene, der indstilles til Erhvervs- og Byggestyrelsen, og godt 11 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler, der indstilles til Kommunalbestyrelsen / Økonomi- og Erhvervsudvalget. Disse midler fordeler sig som følger EU s Socialfond EU s Regionalfond Pulje til udvikling af uddannelsesområdet Pulje til udvikling af kulturområdet Frie puljemidler til regional udvikling XX mio. kr. XX mio. kr. XX mio. kr. XX mio. kr. XX mio. kr. Herudover vil der kunne ske en matchning af de regionale midler gennem et tæt samspil med en række øvrige lokale, nationale og internationale midler. Den lokale aktionsgruppe (LAG en) forventes at disponere over følgende midler, der også vil kunne understøtte realiseringen af dele af erhvervsudviklingsstrategien: Landdistriktsudvikling ca. X mio. kr. Fiskeriprogrammet ca. X mio. kr. Desuden tilbyder Bornholms Erhvervsfond fordelagtige lånemuligheder. 31
Dokumenter der er forbundet med erhvervsudviklingsstrategien Sammen med erhvervsudviklingsstrategien er det andre dokumenter, der er rammeskabende for vækst og udvikling på Bornholm. Herunder blandt andet: Bornholms Regionskommune arkitekturpolitik Tekst kommer senere Bornholms Regionskommunes mål og budget Bornholms Regionskommunes fire Visioner og strategiske mål for valgperioden 2010-2013 er indarbejdet i strategiens fire indsatsområder. Brandingstrategi Nærværende strategi er koblet til Bornholms Brandingstrategi MERE Bornholm og herunder visionen Bornholm Bright Green Island 2014 gennem indsatsområdet Grøn test-ø. Energistrategier Målene fra Bornholm Energistrategi 2025 Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm samt Bornholms Vækstforums Energistrategi Implementering af mere grøn energi er integreret i indsatsområdet Grøn test-ø. EU s 2020 strategi Europa 2020 -strategien fokuserer på tre områder: intelligent vækst, bæredygtig vækst samt inklusiv vækst. Erhvervsudviklingsstrategiens fokus på projekter, der medfører øget innovation, øget energieffektivitet samt øget beskæftigelse og uddannelse knytter den dermed til Europa 2020 -strategien. Kommunalplan Tekst kommer senere Partnerskabsaftale Partnerskabsaftalekonstruktionen er også et redskab til gennemførelse af strategien. Partnerskabsaftalen indeholder de emner, som Vækstforum og regeringen er enige om at gennemføre. Aftalen opdateres én gang om året. Regional Udviklingsplan Tekst kommer senere 32
Turismestrategi Bornholms Turismestrategi Bornholm I/S Tekst kommer senere Østersøstrategi Tekst kommer senere 33