HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. juni 2016 Sag 160/2015 (1. afdeling) Færøernes Landsstyre og Heilsumálaráðið (advokat Ole Spiermann for begge) mod Region Hovedstaden (advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Færøerne den 15. januar 2014 og af Østre Landsrets 5. afdeling den 12. marts 2015. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm, Lars Hjortnæs og Anne Louise Bormann. Påstande Appellanterne, Færøernes Landsstyre og Heilsumálaráðið, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Region Hovedstaden, skal betale 3.841.461,33 kr., subsidiært 2.822.989,38 kr., med procesrente fra 7. april 2015. Region Hovedstaden har påstået stadfæstelse. Den 7. april 2015 betalte Færøernes Landsstyre og Heilsumálaráðið det beløb, de blev dømt til at betale ved landsrettens dom, med tillæg af procesrente beregnet efter renteloven med de afvigelser, der gælder for Færøerne, samt de idømte sagsomkostninger. Påstandsbeløbet for

- 2 - Højesteret udgør tilbagebetaling af den del af beløbet, der vedrører perioderne 5. juli 2006 til 18. juni 2007 og 2. oktober 2007 til 4. marts 2008 med tillæg af betalte renter samt sagsomkostninger. Supplerende sagsfremstilling Af brev af 5. december 2006 fra overlæge B, Sct. Hans Hospital, til ledende overlæge C, Landssygehuset i Tórshavn, fremgår bl.a.: Vedr. A - cpr.nr. - 0RT1 Som aftalt i vores samtale for nylig sender jeg hermed kontraktforslag på ovenstående patient, som du for resten allerede kender en del til, men det er altså en 43-årig mand fra Filippinerne, der ved retten på Færøerne den 13. oktober 2006 blev idømt en anbringelsesdom. Patienten har anket dommen og den forventes at blive behandlet i Højesteret engang til foråret 2007. Han har været indlagt hos os siden den 5. juli 2006. Jeg vedlægger kopi af den retspsykiatriske erklæring fra Retspsykiatrisk Klinik til orientering og kan supplerende fortælle, at han ved ankomst hertil var meget mistroisk og en del tilbagetrukket, han virkede ikke specielt forpint men noget stillestående og meget sygdomsfornægtende. Tydeligvis noget tankeforstyrret. Blev sat i behandling med tabl. Zyprexa 10 mg med god effekt, og vi har efterhånden fået bedre kontakt med ham. Han har ellers været stille og rolig i afdelingen frem til nu, og har ikke gjort forsøg på at absentere sig. Han har fortsat ikke meget forståelse for situationen og spørger jævnligt, hvornår han kan komme hjem til Filippinerne. Det er spørgsmålet hvordan han vil reagere når det bliver klart for ham, at han efter al sandsynlighed skal regne med at tilbringe særdeles lang tid på psykiatrisk afdeling før han kan gøre sig håb om, at han kan komme tilbage til sin familie. For øjeblikket kan han måske godt være på en almen psykiatrisk afdeling i lukket regi, dvs. også på Færøerne, men der er et stort problem omkring kommunikationen med ham, da han kun taler et ret dårligt engelsk. Vi har derfor fundet en speciel filippinsk tolk til ham, som taler hans dialekt, og jeg ved ikke hvor let I har ved at skaffe filippinske tolke på Færøerne. Det andet er, at han har 2 brødre som også sejler på de store have og som jeg kan forstå, gerne vil besøge ham, men det er spørgsmålet om ikke det bliver særdeles svært at besøge ham på Færøerne modsat i Danmark, så af rene humanitære grunde er han formentlig nok bedst anbragt her. Vi har indtil videre ikke haft udgifter i forbindelse med fast vagt til ham. Af det vedlagte kontraktforslag fremgik, at aftalen skulle træde i kraft den 15. december 2006. I mail af 16. januar 2007 skrev D, Justitsministeriet, til E, Almanna- og Heilsumálaráðið, bl.a. følgende: Vi har modtaget en forespørgsel vedrørende afholdelse af udgifter i forbindelse med anbringelse af en filippinsk statsborger med en anbringelsesdom på Skt. Hans i Dan-

- 3 - mark. Jeg har forespurgt Kriminalforsorgen, hvad som er praksis i denne type sager. Kriminalforsorgen har efterfølgende oplyst, at det er praksis, at Færøerne afholder udgifter hertil. Vi håber svaret er fyldestgørende. I mail af 12. februar 2007 skrev chefkonsulent F, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til E bl.a. følgende: Som jeg oplyste i sidste uge telefonisk, var der tale om en misforståelse. Det er gældende praksis at Danmark afholder udgiften for færøske statsborgere, og Direktoratet for Kriminalforsorgen er af den opfattelse, at det også bør gælde i relation til de få udenlandske statsborgere, som kommer i samme situation. Danmark, og ikke Færøerne, bør således afholde udgifterne i denne sag. Den 15. februar 2007 skrev E til overlæge B bl.a. følgende: Med henvisning til din telefonsamtale af 13. februar 2007 med G skal det hermed skriftligt bekræftes, at udgifterne i forbindelse med den filippinske statsborger As ophold på Sct. Hans Hospital vil blive dækket af de danske myndigheder og ikke som hidtil antaget fra færøsk side. Af brev af 10. september 2007 fra F til Almanna- og Heilsumálaráðið fremgår bl.a.: Vedr. en philippinsk statsborger, som fik en behandlingsdom på Færøerne og nu er placeret på Skt. Hans Hospital i Danmark i henhold til dommen. Som aftalt telefonisk bekræfter jeg hermed, at Justitsministeriet har undersøgt sagen, og det forholder sig - ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets afdeling for regional sundhed - således, at Færøerne modtager bloktilskud til dækning af udgifterne på Sundhedsområdet. Det er således Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Færøerne bør betale alle udgifter forbundet med den dømtes ophold på Skt. Hans. Justitsministeriet har orienteret Skt. Hans Hospital og Politimesteren på Færøerne om denne afklaring og foretager sig ikke mere i sagen. Af brev af 2. oktober 2007 fra Sct. Hans Hospital til Almanna- og Heilsumálaráðið, som er omtalt i Retten på Færøernes dom, fremgår bl.a.:

- 4 - Idet vi refererer til Kriminalforsorgens skrivelse af 10. september 2007 ved F og Justitsministeriets orientering til Politimesteren på Færøerne skal Psykiatrisk Center Sct. Hans hermed fremsende betalingstilsagn, som bedes returneret i underskrevet stand. Vi gør opmærksom på, at patienten har været indlagt siden 5. juli 2006, hvorfor opholdsbetaling afregnes fra denne dato. Pr. 30. september 2007 andrager den totale fordring 2.400.582 kr. (fratrukket 7 dage i oktober 2006, hvor han var på Færøerne for at få sin endelige dom) og døgntaksten i 2007-priser er 5.436 kr. Af brev af 10. oktober 2007 fra Almanna- og Heilsumálaráðið til Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremgår bl.a.: Almanna- og Heilsumálaráðið forespurgte i januar 2006 Justitsministeriet om praksis i denne type sager. Tilbagemeldingen var i første omgang, at Færøerne afholder udgifter hertil. På baggrund af en telefonisk forespørgsel til begrundelsen for denne afgørelse, oplyste Kriminalforsorgen imidlertid, at det var gældende praksis, at Danmark afholdt udgifterne til færøske statsborgere i denne situation samt at dette også bør gælde i forhold til de få udenlandske statsborgere, der kom i samme situation. Kopi af disse afgørelser er vedlagt. I september modtager vi så pludselig Justitsministeriets beslutning om, at vi alligevel skal afholde udgiften. Almanna- og Heilsumálaráðið stiller sig uforstående overfor denne beslutning og ikke mindst sagsgangen i denne sag. Vi vil gerne bede om at få klargjort hjemlen til den seneste beslutning i sagen, hvoraf det fremgår, at hjemmestyret skal betale denne udgift. Anbringender Færøernes Landsstyre og Heilsumálaráðið har ikke for Højesteret gjort gældende, at de færøske myndigheder ikke har pligt til at betale for behandling af retspsykiatriske patienter. Landsstyret og Heilsumálaráðið har navnlig anført, at Retten på Færøerne efter 777 i lov for Færøerne om rettens pleje havde hjemmel til at anbringe A på retspsykiatrisk afdeling, men ikke til at beslutte, om anbringelsen skulle ske på Færøerne eller i Danmark. Sidstnævnte forhold henhører under sundhedsområdet, som er overtaget af Færøernes Hjemmestyre efter lov om Færøernes Hjemmestyre, og lagtingsloven om sygehusvæsenet fastsætter en udtømmende regulering af adgangen til at henvise patienter til udenlandsk behandling, herunder i Danmark. Anbringelsen i Danmark kræver således visitation, enten ved visitationsudvalget eller ved en færøsk overlæge i henhold til aftale.

- 5 - Som følge af at A befandt sig i Danmark, da Retten på Færøerne traf beslutning om anbringelse på Sct. Hans Hospital, skulle Region Sjælland under alle omstændigheder afholde udgifterne til anbringelsen. Dette følger af den dagældende 1, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 184 af 31. marts 1976 om amtskommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser, hvorefter udgiften ved behandling af personer, der midlertidigt opholdt sig i Danmark, skulle afholdes af det midlertidige opholdssteds amtskommune. Landsstyret og Heilsumálaráðið anerkender, at de kan have pligt til at betale udgifterne forbundet med anbringelsen, hvis Heilsumálaráðiðs adfærd og behandling af modtagne oplysninger kan sidestilles med en visitation af A til Sct. Hans Hospital. Heilsumálaráðið havde imidlertid forud for den 5. december 2006 ingen mulighed for at tage stilling til anbringelsen, og Sct. Hans Hospitals brev af 5. december 2006 må forstås således, at der blev givet afkald på refusion af udgifter forud for den 15. december 2006. Endvidere måtte Kriminalforsorgens meddelelse af 12. februar 2007, som blev taget til efterretning af Sct. Hans Hospital, forstås som et afkald på refusion af udgifter også efter den 15. december 2006. Der forelå ikke fra Heilsumálaráðiðs side i perioden en adfærd, der kan sidestilles med visitation, og kravet for perioden fra den 5. juli 2006 til den 18. juni 2007 må derfor afvises. Heller ikke i perioden fra den 2. oktober 2007 til den 4. marts 2008 forelå der fra Heilsumálaráðiðs side en adfærd, der må sidestilles med visitation, og derfor må kravet også for denne periode afvises. Derimod anerkendes det, at de færøske myndigheder har pligt til at betale for perioden fra den 4. marts 2008, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriet redegjorde for hjemmelsgrundlaget, til den 5. oktober 2010, hvor A blev udskrevet fra Sct. Hans Hospital. Region Hovedstadens krav er ikke formueretligt og kan henføres til et sagsområde, der er overtaget af Færøernes Hjemmestyre, hvis kompetence er territorialt begrænset til Færøerne. Allerede af disse grunde skal kravet forrentes efter renteloven med de afvigelser, der gælder for Færøerne. Region Hovedstaden har navnlig anført, at det er et almindeligt anerkendt grundprincip i dansk såvel som færøsk sundhedslovgivning, at behandling skal betales af sundhedsmyndighederne i det område, hvor patienten har bopæl. A begik den handling, der førte til straffesa-

- 6 - gen, på et tidspunkt, hvor han var forhyret på et færøsk skib, og derfor skal de færøske myndigheder betale for behandlingen. Straffesagen blev i første instans pådømt ved Retten på Færøerne, som traf afgørelse om, at A af helbredsmæssige grunde skulle varetægtsfængsles i surrogat på Sct. Hans Hospital. Heraf følger, at udgifterne ved hans hospitalsophold under varetægtsfængslingen er det danske sundhedsvæsen uvedkommende. Kritikken mod Retten på Færøernes beslutning om varetægtsfængsling kan ikke rettes mod Region Hovedstaden og ændrer heller ikke ved, at anbringelse på Sct. Hans Hospital havde et sundhedsmæssigt sigte. De færøske sundhedsmyndigheder vidste i hvert fald siden 5. december 2006, at A var anbragt på Sct. Hans Hospital, og det er endvidere udokumenteret, at de ikke havde kendskab til anbringelsen tidligere. De har dermed under alle omstændigheder stiltiende accepteret visitation af ham til dette hospital. Efter Region Hovedstadens henvendelse den 2. oktober 2007 havde de færøske sundhedsmyndigheder mulighed for at hente A til Færøerne til fortsat behandling, og de har derfor accepteret at betale for udgifterne ved hans behandling efter denne dato. Det følger af de almindelige lovvalgsregler, at den danske rentelov regulerer Region Hovedstadens rentekrav. Supplerende retsgrundlag Af de almindelige bemærkninger til forslaget til lagtingslov om sygehusvæsenet (lagtingsanliggende 80/2004) fremgår bl.a.: I gældende sygehuslov er det fastsat, at overlægerne på sygehusene har ret til at sende patienter til behandling i Danmark. Da overlægerne ikke har ansvar for de overordnede finansielle prioriteringer, bliver det ikke anset for at være passende, at overlægerne er enerådende, da patienter skal sendes til behandling i Danmark. En ulempe med dette er, at der ikke udføres nogen vurdering mellem lægefaglige og finansielle hensyn. Derudover kan det være meget forskelligt, hvilke hensyn overlæger tager, da patienter og muligvis deres pårørende skal sendes udenlands.

- 7 - Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om Region Hovedstaden eller Færøernes Landsstyre og Heilsumálaráðið skal betale udgifterne ved den filippinske statsborger As ophold og behandling på Sct. Hans Hospital, dels mens han var varetægtsfængslet, dels efter at han var blevet dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling. A begik de handlinger, herunder forsøg på manddrab, som førte til anbringelse på psykiatrisk afdeling, mens han var forhyret på et færøsk skib. Han blev efterfølgende varetægtsfængslet på Færøerne, og straffesagen imod ham blev behandlet ved Retten på Færøerne. Højesteret finder på denne baggrund, at de færøske myndigheder som udgangspunkt havde pligt til at betale for den retspsykiatriske behandling af ham. Højesteret finder, at det forhold, at han var blevet overført til Vestre Fængsel med henblik på mentalundersøgelse og befandt sig der, da afgørelsen om anbringelse på Sct. Hans Hospital blev truffet, under de anførte omstændigheder ikke medfører, at de danske sundhedsmyndigheder har overtaget betalingsforpligtelsen som følge af reglerne om midlertidigt ophold her i landet i den dagældende bekendtgørelse nr. 184 af 31. marts 1976 om amtskommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser i forbindelse med retspsykiatriske opgaver. Hovedspørgsmålet er, om det forhold, at A ikke efter reglerne i 10 og 11 i lagtingslov om sygehusvæsenet blev henvist til behandling i Danmark, medfører, at de færøske myndigheder kan afslå at betale for behandlingen af ham i Danmark. Perioden 5. juli 2006 til 18. juni 2007 Retten på Færøerne traf den 5. juli 2006 i medfør af 777 i retsplejelov for Færøerne afgørelse om, at A under den fortsatte varetægtsfængsling skulle anbringes på Sct. Hans Hospital. Varetægtsfængslingen ophørte ved Højesterets dom af 18. juni 2007. Efter 777 kan overførsel af en varetægtsarrestant til bl.a. et hospital ske, hvis anklagemyndigheden og institutionens ledelse og som udgangspunkt også arrestanten samtykker. Ved rettens afgørelse om anbringelse og ved anklagemyndighedens beslutning om samtykke hertil, herunder på hvilken institution anbringelse skal ske, indgår navnlig behandlingsmæssige og sikkerhedsmæssige hensyn.

- 8 - Højesteret finder, at reglerne i lagtingslov om sygehusvæsenet må forstås således, at de alene vedrører afgørelser om henvisning til behandling i udlandet (herunder Danmark), der træffes i sygehusvæsenet. Reglerne om henvisning har således ifølge forarbejderne til formål at sikre, at der ud over lægefaglige hensyn også tages de nødvendige finansielle hensyn. Højesteret finder på denne baggrund, at Retten på Færøerne havde hjemmel i 777 i retsplejelov for Færøerne til at træffe afgørelse om anbringelse af A på et hospital i Danmark, uden at der forelå en henvisning efter reglerne i lagtingslov om sygehusvæsenet. Højesteret finder, at retten ved sin afgørelse og anklagemyndigheden ved sin beslutning om samtykke i en situation som den foreliggende naturligt må vurdere, om anbringelse sikkerhedsmæssigt og behandlingsmæssigt forsvarligt kan ske på et færøsk hospital. Højesteret finder efter oplysningerne i sagen ikke grundlag for at antage, at anklagemyndigheden og Retten på Færøerne ikke har foretaget en sådan vurdering. Højesteret tiltræder herefter, at de færøske myndigheder er forpligtet til at betale for behandlingen i denne periode. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det kontraktforslag, som Sct. Hans Hospital sendte til Landssygehuset den 5. december 2006, og som aldrig blev tiltrådt, angav, at aftalen skulle træde i kraft den 15. december 2006. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at en medarbejder fra Kriminalforsorgen i februar 2007 fejlagtigt oplyste, at udgifterne ved behandlingen skulle afholdes af danske myndigheder. Perioden 2. oktober 2007 til 4. marts 2008 I denne periode forelå ikke en retsafgørelse om, på hvilket hospital A skulle anbringes. I hvert fald fra den 2. oktober 2007 var Heilsumálaráðið bekendt med, at A, som da ved Højesterets dom af 18. juni 2007 var dømt til anbringelse på hospital for sindslidende, var anbragt på Sct. Hans Hospital, og at det var de danske myndigheders opfattelse, at de færøske myndigheder skulle betale for behandlingen. Ved under disse omstændigheder ikke at beslutte at overføre A til et færøsk hospital må Heilsumálaráðið anses for at have accepteret, at behand-

- 9 - lingen skete i Danmark, og denne accept må sidestilles med en henvisning efter lagtingslov om sygehusvæsenet. Højesteret tiltræder herefter, at de færøske myndigheder også skal betale udgifterne ved behandlingen i denne periode. Renter Kravet vedrører betaling for en sundhedsydelse, der er udført på et hospital i Danmark. Højesteret finder, at kravet derfor har en sådan tilknytning til Danmark, at den danske rentelov finder anvendelse. Konklusion Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Færøernes Landsstyre og Heilsumálaráðið betale i alt 150.000 kr. til Region Hovedstaden. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.