HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 25. august 2015

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 25. august 2015 Sag 141/2014 (2. afdeling) A (advokat Rasmus Thusgaard, beskikket) mod S under konkurs (advokat Rune Derno) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus den 18. januar 2012 og af Vestre Landsrets 6. afdeling den 12. marts I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Michael Rekling og Kurt Rasmussen. Sagen er i byretten og landsretten behandlet sammen med bl.a. en sag anlagt af A mod AIG Europe Dansk Filial af AIG Europe Limited United Kingdom (tidligere Chartris Europe S.A.). I Højesteret behandles sidstnævnte sag særskilt som sag nr. 140/2014. Påstande Appellanten, A, har påstået frifindelse. Indstævnte, B under konkurs, har påstået stadfæstelse. Anbringender A har supplerende anført, at konkursboets eventuelle krav mod ham er bortfaldet som følge af passivitet. B blev allerede i august 2003 klar over, at han ville blive holdt erstatningsansvarlig for det hævede køb af benzinstationerne, men der blev først reklameret over for A i sommeren

2 , efter at B var erklæret konkurs. Reklamationen over mangler ved rådgivningen er derfor ikke sket uden ugrundet ophold, subsidiært inden rimelig tid. Da advokat Finn Mejnertsen i september 2007 skrev til A og opfordrede ham til at afgive en erklæring om suspension af passivitet og forældelse, havde Finn Mejnertsen ikke bemyndigelse til at optræde på Bs vegne, og henvendelsen kan derfor ikke tillægges betydning. Selv om B vedblev at være klient hos A frem til 2008, fritog det ham ikke for at reklamere tidligere. B har udtalt sig under strafansvar under gentagne indenretlige afhøringer, og der er ikke som anført af landsretten grundlag for at tilsidesætte hans forklaring om, at A frarådede ham at afgive tilbud. Det bestrides derfor, at A har handlet ansvarspådragende. Der er ikke årsagssammenhæng mellem As eventuelle manglende rådgivning af B og det opgjorte tab. B kunne under alle omstændigheder ikke skaffe finansieringen af købet af benzinstationerne. Selv om A måtte have begået en fejl med hensyn til deponeringsdatoen, har denne fejl ikke haft betydning for tabet. B under konkurs har supplerende anført, at det skyldes en ansvarspådragende fejl hos A eller en af hans ansatte, at der ikke blev taget et forbehold for finansiering, og at tilbuddet ikke fik det indhold, som B ønskede, herunder navnlig at deponeringsfristen blev rykket på tilsvarende måde som overtagelsesdagen. Der kan ikke lægges afgørende vægt på Bs forklaring om, at han modtog relevant rådgivning fra A og alligevel valgte at afgive tilbud, da der i adskillige år har bestået et tæt samarbejde mellem A og B, og der kan være mange motiver for Bs forklaring. As mangelfulde rådgivning af B førte til, at der blev afgivet et tilbud, som straks bragte B i misligholdelse. Der er derfor årsagssammenhæng mellem den mangelfulde rådgivning og tabet. De obligationsretlige grundsætninger om reklamation uden ugrundet ophold og inden rimelig tid kan ikke overføres på en sag om rådgivningsansvar. A har hele tiden været klar over, at et muligt erstatningsansvar kunne blive gjort gældende over for ham, og han har haft mulighed for at indrette sig herefter, hvilket hans indtræden i sagen for Højesteret i 2008 også viser. Ved ikke at frasige sig hvervet som advokat, men fortsat repræsentere B, har A afskåret sig

3 - 3 - fra at gøre gældende, at Bs erstatningskrav er bortfaldet som følge af passivitet eller manglende reklamation. Højesterets begrundelse og resultat Bs konkursbo har til støtte for, at A har pådraget sig erstatningsansvar over for B, henvist til, at A ikke sørgede for, at tilbuddet af 11. august 2003 indeholdt en udskydelse af deponeringsdagen svarende til udskydelsen af overtagelsesdagen, og at A ikke rådgav B tilstrækkeligt forud for, at B afgav det for ham forpligtende købstilbud, selv om A var vidende om, at finansieringen af købesummen ikke var på plads. Det kan ikke afvises, at det beror på en fejl begået af A eller dennes advokatfuldmægtig, at tilbuddet af 11. august 2003 ikke indeholdt en udskydelse af deponeringsdagen svarende til udskydelsen af overtagelsesdagen. Kurator indrømmede imidlertid på nærmere betingelser en yderligere frist for deponeringen af købesummen til den 25. august 2003, uden at det lykkedes B at få finansieringen bragt på plads, og B havde forinden konkursboets ophævelse af aftalen ved telefax af 27. august 2003 meddelt, at han opgav at få handlen gennemført. På denne baggrund finder Højesteret, at det ikke kan antages, at den manglende medtagelse i tilbuddet af en udskydelse også af deponeringsfristen har haft nogen væsentlig indflydelse på Bs muligheder for at gennemføre handlen. Da der således ikke er den fornødne årsagsforbindelse mellem tilbuddets manglende udskydelse af deponeringsfristen og handlens sammenbrud, finder Højesteret, at et ansvar for A ikke kan støttes på fejl begået ved tilbuddets udarbejdelse. Tre dommere Thomas Rørdam, Jon Stokholm og Kurt Rasmussen udtaler herefter: Med hensyn til det forhold, at B afgav det for ham bindende købstilbud, selv om finansieringen ikke var på plads, lægger vi efter bevisførelsen til grund, at A repræsenterede B som advokat i forbindelse med indgåelsen af købsaftalen, og at det hørte til hans opdrag også at rådgive om finansieringsforhold. Vi lægger endvidere til grund, at A på baggrund af sit mangeårige klientforhold til B havde et godt indblik i Bs økonomiske forhold, og at A var bekendt med, at B kun havde 3-4 mio. kr. af de 8,5 mio. kr., der skulle betales for tankanlæggene mv.

4 - 4 - Derudover lægger vi til grund, at A var involveret i at bistå med at få finansieringen på plads, og at han både over for B og over for Hadsten Bank omtalte muligheden af, at et konsortium bestående af hans ægtefælle og to andre personer eventuelt kunne bistå med finansieringen. Endvidere fremgår det af Bs forklaring for Vestre Landsret i den sag, hvor der blev afsagt dom den 22. august 2006 (forklaringen er gengivet i byrettens dom), at A skulle hjælpe med at få finansieringen på plads, og at A på et møde inden det bindende tilbud oplyste, at han eller et af hans selskaber var interesseret i at deltage i finansieringen. Uanset at B som anført af mindretallet også selv må have været klar over konsekvenserne af at indgå købsaftalen, uden at finansieringen var på plads, tiltræder vi under de anførte omstændigheder, at A inden tilbudsafgivelsen den 11. august 2003 burde have gjort det klart for B, at der ikke var sikkerhed for, at finansieringen ville falde på plads, og hvilke risici, B påtog sig ved uanset dette at underskrive det bindende købstilbud. Da det ikke er godtgjort, at en sådan rådgivning har fundet sted, og da Bs forklaring for byretten i den foreliggende sag af de grunde, som landsretten har anført, ikke uden videre kan lægges til grund, tiltræder vi endvidere, at A er erstatningsansvarlig over for B, nu hans konkursbo, for det tab på kr., som B har lidt ved den skete misligholdelse. Vi finder ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger retsfortabende passivitet, allerede fordi A efter handlens misligholdelse fortsatte med at repræsentere B, herunder i retssagen herom. Vi stemmer herefter for at stadfæste landsrettens dom. Dommerne Lene Pagter Kristensen og Michael Rekling udtaler: Ifølge den forklaring, som B afgav for skifteretten i Randers den 18. juni 2008 (forklaringen er gengivet i byrettens dom), har han været i byggebranchen i mange år og bygget mange slags huse samt været projektmager, og han har derudover fungeret som ejendomsmægler i mange handler. Vi lægger derfor til grund, at han som erfaren erhvervsdrivende bl.a. inden for ejendomshandel selv må have været klar over, at han påtog sig en meget betydelig risiko ved at afgive et tilbud på køb af benzinstationer lydende på 8,5 mio. kr. uden noget finansieringsforbehold, når han ikke selv rådede over de fornødne midler og heller ikke havde sikret sig, at

5 - 5 - finansieringen var på plads. Dette gælder uanset, om A havde vejledt ham om risiciene herved. Vi finder endvidere, at B har været nærmest til at vurdere sagens faktiske forhold, herunder handelsprisen og hans egen økonomi. På den anførte baggrund er det vores opfattelse, at det ansvar, som B har pådraget sig ved at misligholde handlen, primært beror på hans egne forhold. Vi finder derfor, at han ikke i anledning af misligholdelsen kan gøre et erstatningsansvar gældende mod A for mangelfuld rådgivning. Som sagen foreligger oplyst, finder vi, at der ikke foreligger det fornødne bevismæssige grundlag for at lægge til grund, at A havde afgivet forpligtende tilsagn om, at han selv ville deltage i finansieringen, og der er derfor heller ikke grundlag for pålægge ham et erstatningsansvar baseret på en manglende opfyldelse af sådanne tilsagn. Det forhold, at A som anført af flertallet havde påtaget sig også at rådgive om finansieringsforhold, herunder bistå med kontakt til mulige andre investorer eller långivere, fører efter vores opfattelse ikke til, at ansvaret ved at misligholde handlen som følge af den manglende etablering af den fornødne finansiering ikke primært beror på Bs egne forhold. Vi stemmer herefter for at tage As frifindelsespåstand til følge. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Sagsomkostninger til dækning af konkursboets udgifter til advokat fastsættes til kr. Der er ved afgørelsen heraf taget hensyn til sagens værdi og arbejdets omfang. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal A (dennes eventuelle retshjælpsforsikring), subsidiært statskassen, betale kr. til B under konkurs. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.