Badeliv i Nyborg Af Marianne Goral Krogh I sommeren 2004 viste Nyborg og Omegns Museer en udstilling med titlen»badeliv«. Udstillingen handlede om det liv, der foregik langs Nyborgs kyst i første halvdel af 1900-tallet, men også om de institutioner, som var forbundet hermed. Denne artikel er opstået på baggrund af sommerens udstilling. Fribadning Badning fra strand og kyst har foregået til alle tider og alle steder. Kilder til Nyborgs badeliv kender vi tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor man ved, at der fandtes badebroer og -huse ved byen. På dette tidspunkt foregik badning dog især i Nyborg Fjord, og først i 1900-tallet indtog man stranden ud til Storebælt, hvor badehotellerne nu kom til at ligge. Således var der i 1850 erne blot et par enkelte badehuse ved stranden. 1 Da stranden var blevet et udflugtsmål, kørte badetogene på sommersøndage inde fra Odense til Nyborg og bragte friluftshungrende mennesker til vandet. Disse badetog kørte forbi badehotellerne og helt ud på Knudshoved, hvor den såkaldte fribadning var tilladt. Det var dog ikke særegent for Nyborg, at man først indtog selve stranden så sent, for i 1800-tallet havde man en ganske anden opfattelse af det at bade ved stranden. Badning fra de åbne strande blev kategoriseret som fribad, og gennem forskellige kilder kan vi i dag få et indblik i, hvordan man betragtede den slags. I 1876 skrev det danske blad»i Borg og Hytte«således om børn og voksne fra almuen, der»lod hånt om alle vedtagne regler og i alles påsyn kastede sig i vandet fra kysten«. Vi fornemmer hermed, at bedrestillede folk ikke badede fra kysten, og bladet fortsætter da også:»med sin manglende dannelse og oplysning kan den [almuen] ikke være i besiddelse af den takt, som kendetegner de toneangivende i befolkningen«. 2 Så sent som i 1906 diskuteredes det, om det overhovedet var»foreneligt med god moral«, at mænd og kvinder badede fra den samme strand. Da 38
Fig. 1. Badeanstalterne ud for Christianslund. Bemærk, at ingen på dette tidspunkt bader direkte fra stranden. Postkort i Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. var man ellers begyndt at bygge badeanstalter rundt omkring i landet, som jo naturligvis var opdelt i afdelinger for henholdsvis kvinder og mænd. 3 Problemerne omkring fribadningen var ikke i samme grad aktuelle for børnene. Frygten for ærbarhedens fald var ikke helt så meget i fokus som med de voksne, men nøgenheden kunne godt genere alligevel. På et postkort sendt fra Skagen i sommeren 1907 står der:»[..] Men der er én ting, der ikke huer os: de mange nøgne børn, både de tilrejsende og de lokale. Jeg forstår ikke deres forældre, der sådan blotter deres unger. Det er en uskik, som nok er kommet fra København«. Børnene blev da også snart iført badetøj, der var kopier af de voksnes. 4 I de engelske og franske kanalbyer havde man imidlertid for længst taget hul på badelivets glæder. Man kender i hvert fald en fremstilling af kvindernes fribad fra 1820 ernes England, hvor kvinderne adskilt fra mændene badede fra badevogne på hjul. Disse badevogne var skure på fire hjul, og de blev trukket ud i 39
vandet af heste. Man kunne her i fred klæde om og bade, og hvis blufærdigheden alligevel var i fare for at blive krænket, kunne vognen forsynes med en»sluse«af lærred. Den skulle sørge for, at man ugenert kunne komme i vandet. De små vogne på hjul blev med tiden til stationære badehuse, og slusen af lærred var da for længst forsvundet. Herefter fulgte de tømrede badebroer, der evt. kunne have små omklædningshuse, og vejen var nu banet for de egentlige badeanstalter. 5 Badeanstalterne Nyborg fik flere badeanstalter, bl.a. to, der blev bygget i 1901 ud for Christianslund Badehotel. 6 Sådanne badeanstalter bestod ofte af et rektangulært eller kvadratisk anlæg omgivet af høje plankeværker for at afskærme for gratister og nysgerrige. Der var naturligvis adskilte bassiner og omklædningsrum og desuden badebroer og badetrapper. De to badeanstalter ved Christianslund fulgte denne plan og bestod netop af store firkantede anlæg med hver især to tårne. Den ene var til mændene og den anden til kvinderne. Hos kvinderne var der i Nyborg en badejomfru, som sørgede for, at byens damer fik tørret og opbevaret deres badetøj, så det var Fig. 2. Stor aktivitet på stranden ved de to badeanstalter foran badehotellerne. Postkort i Nyborg og Omegns Museers arkiv. 40
klart til næste gang, de kom. Badejomfruen sørgede også for, at badekabinerne var rene og pæne. I hver kabine var der et lille bord med skab under, hvor porcelænsnatpotten blev opbevaret. Det var ligeledes badejomfruens job at tømme den (ud i Storebælt!). Om sommeren cyklede skoleeleverne ud til badeanstalterne og fik svømmeundervisning af blandt andre fru Kienitz (»Hyldemor«) naturligvis pigerne for sig og drengene for sig! 7 De to badeanstalter blev kort efter afslutningen på 2. Verdenskrig revet med af Storebælt under en voldsom storm. Resterne blev skyllet ind på stranden, hvor bl.a. kommunen bjærgede en del af det, heriblandt et af de udskårne byvåben, som oprindelig sad på badeanstalterne. 8 Byvåbenet er i dag i museets samlinger. Bademoden Før man fik et mere organiseret badeliv, havde man blot kastet sig i bølgerne iført sit undertøj eller helt uden tøj. Da folk begyndte at søge strandene med badelivet som formål, blev det nødvendigt med særligt badetøj. For mændenes vedkommende var det i mange år en ofte stribet dragt ud i ét med trøjelignende overdel og bukser til midt på lårene. Dragten var som regel af bomuld. Kvinderne havde i starten badekjoler, som skulle skjule alt det, hverdagstøjet også skjulte. Det betød, at badepigerne var iført badesko, badesokker, badebukser fra livet til under knæene, en overdel med krave og en nederdel, der altid gik til under knæene og ofte til anklerne. Denne påklædning var ikke velegnet til fysisk udfoldelse, men da man ikke forbandt badelivet med svømning, fungerede det udmærket, selv om det var besværligt. Efter år 1900 afløste en ud i ét badedragt til kvinderne den gamle badekjole og gjorde livet lidt lettere for de badende damer. Badekjoler med skørter kunne dog købes helt frem til 1940 erne, og skiftet til badedragt gik heller ikke stille af. I begyndelsen af 1900-tallet var der mange, som syntes, at badepåklædningen var alt for udfordrende og klistrede alt for meget til kroppen. Det nye badetøj gav altså anledning til en vis diskussion. Til gengæld udviskede det de sociale forskelle mellem strandens folk, idet der ikke var så stor forskel på badetøj, som der var på almindeligt tøj. 9 41
Badehoteller skyder op Med de nye badehoteller opstod der imidlertid også en anden holdning til badelivet, idet det nu blev muligt for de bedrestillede at opholde sig i nærheden af stranden. Badehotellerne var efterhånden dukket op langs en del af kysterne, først ude i Europa og siden i Danmark, her især i årene op til 1. verdenskrig. Det første danske badehotel blev dog bygget allerede i 1866 ved Klampenborg i nærheden af den nye banelinie. Det første, der kunne måle sig med de udenlandske badehoteller, lå på Fanø og blev indviet i 1892. Herefter fulgte en lang række badehoteller, bl.a. i Nyborg. Før badehotellerne havde der eksisteret kursteder, hvor man lagde vægt på sund levevis. Badehotellerne videreførte delvis denne tradition, men de adskilte sig også på flere punkter. Der kunne være tilknyttet et koncertorkester til at tage sig af underholdningen, og middagene var mindre præget af den sunde linie, der blev lagt på kurstederne. Badehotellerne husede de mere velhavende familier, der tog ophold med eget tjenerskab i sommersæsonen. 10 I Nyborg blev der bygget to badehoteller, hvoraf det ene var Christianslund Badehotel. Det var oprindelig et»beværtningshus«fra Fig. 3. Badehotellet Christianslund set fra stranden. Postkort i Nyborg og Omegns Museers arkiv. 42
Fig. 4. Musik i skoven en velbesøgt sommerdag. Måske et af Grundlovsmøderne? Postkort i Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. 1801 ved navn Hesselet. 11 Skoven havde dog efter kronprins Christians besøg i 1837 fået navnet Christianslund, og Hesselet blev til Lunden. Stedet blev udvidet flere gange i løbet af 1800-tallet, men også i 1900-tallet havde man brug for mere plads. Helt fra starten holdt Nyborg Fugleskydningsselskab til her, ligesom det var stedet for fejringen af Grundlovsdag. Som Nyborg Strand blev Lunden hårdt medtaget under 2. Verdenskrig, og i 1960 erne blev det afløst af det mere moderne Hotel Hesselet. 12 O. 1890 havde en gruppe odenseanske købmænd planer om at opføre et badehotel ved Nyborg, men syv nyborgensere skyndte sig at komme dem i forkøbet. Bygningen på det første Nyborg Strand var en bindingsværksbygning i sydtysk stil, i to etager med svalegang. Hotellet åbnede med et par års forsinkelse d. 19. maj 1899. Den 10. juni 1913 blev stedet så indviet som Missionens Kurhotel»Nyborg ny Badehotel«. Missionen repræsenterede alle afskyg- 43
Fig. 5. Nyborg Strand set fra vandsiden på en vinterdag før 1920. Fotografi i Nyborg og Omegns Museers arkiv. Foto: Erhardt Jensen. ninger af kirkelige retninger, og stedet skulle bruges til det årlige kirkelige Nyborgmøde med 1200 tilrejsende gæster. Allerede i 1920 indviede man den første udbygning af det gamle badehotel. Sydfløjen med værelser og det karakteristiske tårn med solterrasse på toppen stod færdigt i august. Sydfløjen fik snart tilnavnet»klosterfløjen«, idet værelserne ikke var større end munkeceller! Disse værelser havde i øvrigt ingen varme, og hanerne i fællesrummene havde kun koldt vand. Der havde hele tiden også været andre gæster, som ikke nødvendigvis var kristne, især fra det bedre borgerskab, men i 30 erne blev kundekredsen langsomt bredere. Også her var det nødvendigt at udvide. Der blev indrettet flere værelser, og kirkebygningen Hermon fik et korparti, sådan at man nu kunne holde rigtige gudstjenester her i stedet for at bruge Nyborg kirke. 13 Under krigen lejede forsvarsministeriet bygningen til kaserne, og den 29. august 1943 om natten stormede tyskerne stedet, og Hermon blev brændt af. Stedet var meget medtaget efter krigen, og en tid var der indlogeret tyske flygtninge. Efter deres afrejse gik man i gang med en 44
restaurering. Nordfløjen blev snart stedets fineste med fem værelser med eget bad, hvilket var meget usædvanligt på det tidspunkt. Flere af de ældre bygninger på Nyborg Strand er inkorporeret i det nuværende bygningskompleks, således det centrale tårn fra 1920. På de ældre afsnit har man opsat årstal, der angiver det oprindelige byggeår. De brystsyge Der var dog også andre, som nød godt af strandlivet. I maj 1912 vedtog Bestyrelsen for Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse at opføre et sanatorium ved Nyborg på en grund mellem Fiskeriet og Officershytten. Stedet skulle kunne rumme ca. 30 børn, og det blev taget i brug den 12. august 1913. Bygningen findes stadig. Tuberkulose var indtil o. 1900 en frygtet sygdom, og i 1901 stiftede man ovennævnte forening. Kampen mod lungetuberkulosen blev først effektiv på dette tidspunkt. Indtil da havde ingen tænkt Fig. 6. Kirkesalen Hermon ved Nyborg Strand, som blev anvendt ved de årlige kirkelige møder. Kirkesalen blev ikke genopbygget efter krigen. Postkort i Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. 45
Fig. 7. Sanatoriet for de tuberkuløse drenge, som ses stående på trappen. Fotografi i Nyborg og Omegns Museers arkiv. Ukendt fotograf. på at isolere de syge, hverken i hjemmet eller på sygehuset, man advarede blot mod almindelig uforsigtighed såsom at spytte på gulvet. De fleste mente faktisk, at den friske luft var for stærk for de brystsyge, men flere og flere fornemmede, at det forholdt sig anderledes, og i år 1900 åbnede Vejlefjord Sanatoriet som det første. 14 Københavnerbørn på landet Også de københavnske børn fra bro-kvartererne kom til at kaste sig i bølgerne ved Nyborgs strand under deres ophold på feriekolonien. Mange feriekolonier blev startet omkring år 1900 af kommuneskolelærerforeninger i København og på Frederiksberg. I 1899 var Danmark blevet ramt af»den store lockout«, og når der var arbejdskamp, havde de dengang fattige fagforeninger ikke råd til at dække den manglende løn, hvilket også gik ud over børnene. Lærerne og lærerinderne i København tog da fat på at sende børnene en tur på landet. Ideen var at give blegnæbbede ubemidlede storbyunger sund kost, frisk luft og ferieoplevelser. Mange københavnerbørn kendte på det tidspunkt intet til skove, marker og gårdens dyr. 46
Støtte fra forskellige velgørende stiftelser hjalp til med tiden at indkøbe egnede arealer. I første omgang havde man blot anvendt de om sommeren tomme forsamlingshuse, hvor børnene sov på sække med halm. De nye kolonier blev derimod ofte anlagt ved kysten med henblik på bade- og friluftslivet. Der var typisk tale om større træbygninger kun beregnet til brug om sommeren og med idrætsanlæg i nærheden. Nyborgs feriekoloni fik i 1912 til huse i den gamle isbådsstation på Knudshoved. I krigsårene måtte man finde andre opholdssteder, og i 1916 byggede man kolonien»øen«nord for Kystsanatoriet. I de første år efter krigen var man atter på isbådsstationen, men i 1922 besluttede Statsbanerne at anvende stedet til egne formål, og de betalte sluttelig for anlæggelsen af kolonien»knudsminde«syd for Kystsanatoriet. Den rummede 60 drenge. Blandt drengene på Nyborgs feriekolonier var den senere så kendte historiker Palle Lauring, der senere har skrevet om sine ophold. Fra 1912 til 1929 fulgte han med sine forældre, idet hans far var lærer og med på kolonierne. Badning ved Nyborg de seneste 60 år Da badeanstalterne var forsvundet og en stor del af bademiljøet ødelagt i 1946, indrettede Nyborg Kommune et midlertidigt badeanlæg nord for Fiskeriet. I december 1949 fremlagdes en plan om en badeanstalt på Øen, og allerede 14. april det efterfølgende år hejstes kransen på Søbadeanstalten. Straks blev der tilbudt svømmeundervisning ved Nyborg Svømme- og Livredningsklub for damer og herrer. Kurset var oven i købet gratis. I 1988 var Storebæltsbadet tæt på lukning. På dette tidspunkt blev foreningen Storebælts Venner dannet med det hovedformål at bevare Storebæltsbadet. Foreningen fik overtalt kommunen til at bevare bygningen, ligesom livredderfunktionen og Det Blå Flag skulle fortsætte. Med tiden fik endnu to foreninger tilholdssted ved Storebæltsbadet, nemlig Østfyns Brætsejlerklub (1989) og Vikingelavet Erik Klipping (1991). 15 Stranden ved Nyborg er i dag en af de mest populære badestrande på Fyn. 47
Litteratur og kilder Brehm, T.: Nyborgs byvåben fundet i kælder, artikel i Fyens Stiftstidende d. 26. juni 2000. Hahn-Thomsen, P.: Bogen om Christianslund, Nyborg 1965. Hansen, H. A.: Nyborg Strand - 100 år i takt med tiden: 1899-1999, Nyborg 1999. http://www.lunge.dk/national.htm#historien d. 24. januar 2005. http://www.storebaeltsvenner.dk/intro.htm (Trebbien, & Grove: Storebæltsbadets historie) d. 24. januar 2005. John, P.: Mysteriet om byvåbenet opklaret, artikel i Fyens Stiftstidende d. 12. juli 2000. Nyborg Avis, Gamle Aargange, 3. Bind (1901-1910) (Egebjerg, N. red.), Nyborg 1937. Nørgaard, E.: Da bedstemor gik i vandet. Træk af badelivets historie, Viborg 1987. 1 Set på http://www.storebaeltsvenner.dk/intro.htm (Trebbien, & Grove: Storebæltsbadets historie) d. 24. januar 2005 2 Nørgaard, s. 12. 3 Nørgaard, s. 33. 4 Nørgaard, s. 35f. 5 Nørgaard, s. 12. 6 Nyborg Avis, Gamle Aargange, 3. bind (1901-1910), s. 5. 7 Inger Birkemose, Nyborg, takkes for denne levende beskrivelse. 8 John, 2000. 9 Nørgaard, s. 14f. 10 Nørgaard, s. 19 og 31. 11 Det oprindelige Hesselet og senere Christianslund Badehotel lå, hvor det nuværende Hesselet ligger. 12 Hahn-Thomsen, s. 17 og 25-33. 13 Hansen, s. 5-16. 14 Set på http://www.lunge.dk/national.htm#historien d. 24. januar 2005. 15 Set på (Trebbien, & Grove: Storebæltsbadets historie) d. 24. januar 2005. 48