Indholdsfortegnelse Forord... 2 Emne 1: Jæger-samler-fisker og agerbruger - synet på de to erhvervsretninger og diskussionen af vores egen rolle i forskningen. (Hovedvejleder: HL).... 4 Emne 2: Samerne og det forhistorisk-historiske dilemma. (Hovedvejleder: KR).... 6 Emne 3: Neolitiseringen. (Hovedvejleder: POR)... 8 Emne 4: Stædige jægere og progressive bønder omkring Mellemneolitikum? (Hovedvejleder: POR).... 10 Emne 5: Bronzealderens to slags helleristninger? (Hovedvejleder: KR).... 12 Emne 6: Fiskeri og indsamling i Jernalderen. (Hovedvejleder: HL, POR).... 14 Emne 7: Jagten i Jernalderen den tidligste overklassejagt? (Hovedvejleder: EBP, HL).16 Emne 8: Handelen og forbindelsen til jagt, fiskeri og indsamling i Vikingetiden. (Hovedvejleder: ULH).... 18 Emne 9: Jagt i Middelalderen. Overklassejagt og dagligdagsjagt i Middelalderen. (Hovedvejleder: EBP).... 20 Emne 10: Fiskeri i Middelalderen i stor og lille skala. (Hovedvejleder: ULH)... 22 Fangstfri fortid? Et essay om årsager til manglende forskning i jagt, fiskeri og indsamling efter neolitiseringen.... 24 Det dualistiske dilemma. Et essay om kulturdualisme og etnicitet.... 29 Til lyst eller nød? Et essay om fiskeriet fra jernalder til middelalder.... 34 Jagten på den usynlige bondeklasse. Et essay om brugen af jagt blandt rig og fattig fra jernalder til middelalder.... 39 1
Forord. Det overordnede emne i dette arkæologisk år er den rolle erhvervene jagt, fiskeri og indsamling har haft i forhistorien efter neolitiseringen. Årsagen til valget af emne er, at der generelt er meget lidt fokus på disse erhverv og deres betydning efter indførslen af agerbruget. Af interesse er, at der sandsynligvis er mange årsager til, hvorfor man ikke beskæftiger sig så meget med emnet, men derudover er det interessant at se hvordan samme erhverv har indgået nærmest hele forhistorien igennem på forskellig vis. Jeg har udvalgt nogle forskellige vinkler på emnet i de forskellige perioder, som vil være udgangspunkt for en generel diskussion af jagt, fiskeri og indsamling i forhistorien. Fokus vil være på Norden, hvorved man får et varieret landskabsmæssigt, etnisk og kulturelt billede af brugen af erhvervene. Valget af Norden som geografisk afgrænsning er også fordi vores nordlige naboer ofte bliver forbigået til fordel for sydligere europæiske områder, i perspektivering af dansk forskning. Jeg mener det er en skam, da der både er mange ligheder og forskelle mellem det nuværende Danmark og resten af Norden, som kunne være givtige som perspektiv på opfattelsen af danske kulturelle problemstillinger. Mine emner er fordelt således: I emne 1 ser jeg på forskningens billeder af jæger-samler-fiskere vs. agerbrugere samt vores egen rolle i forskningen. Emne 2 handler om samerne og problematikken omkring definitionen af etnicitet og kulturdualisme. Emne 3 handler om hvordan man kan opfatte neolitiseringen og er i sig selv et eksempel på den måde, man ser på hhv. jæger-samler-fiskere og agerbrugere i forskningen. Emne 4 handler om grubekeramisk kultur, om definitionen af en selvstændig kulturel enhed eller ej. Emnet hænger sammen med etnicitetsog kulturdualisme-spørgsmålet, men også med behandlingen af fangsterhverv i fht. agerbrugserhverv. Emne 5 ser på bronzealderens to helleristningskredse og tolkningen af dem og hænger som emne 4 ligeledes sammen med f.eks. etnicitetsspørgsmål. Emne 6 handler om hvad fiskeri i jernalderen er, og hvordan det har indgået i samfundet. Emne 7 ser på jernalderens tegn på overklassejagt, men stiller også spørgsmålet, om jagt kun har været et overklassefænomen. Både emne 6 og 7 bliver også berørt af etnicitetsspørgsmål både i fht. samer vs germanere, men også i dansk område ud fra spørgsmålet om integreret eller specialiseret brug af jagt, fiskeri og indsamling. Emne 8 handler om vikingetidens handel og tilstedeværelsen af jagt, fangst og indsamlede produkter på pladserne. Hvem har drevet fangsterhvervene, hvem var aftagerne og hvordan er fangstprodukterne blevet brugt er nogle af de spørgsmål, som både berører etniske spørgsmål og vores billede af opdelingen af fangst- og agerbrugserhvervene. Emne 9 om middelalderens fiskeri ser på nogle af de samme spørgsmål omkring et samfunds eller sociale lagdeling, og hvordan vi behandler de forskellige grupper og 2
deres aktiviteter. Emne 10 om middelalderens jagt handler, i stil med emne 6 om overklassejagten, men også om mulig almindelig befolknings brug af ressourcen. Der er altså flere overordnede spørgsmål: - Hvordan har eller har jagt, fiskeri og indsamling indgået i samfund efter neolitiseringen? - Hvilke billeder danner forskningen af fangsterhverv vs agerbrugserhverv, og hvorfor? - Etnicitet og kulturdualisme hvordan definerer man forskellige aktiviteter, erhverv mv. og hvor går grænsen mellem variabilitet og etnicitet? Mine essays vil være tværgående for de forskellige emner og perioder, og jeg håber derved at kunne belyse nogle af de overliggende problemstillinger, der er inden for denne ramme. Alle henvisninger til litteratur i essays ne kan findes i litteraturlisterne. Da det ikke er hensigten, at det er nødvendigt at slå noget efter, men at det alligevel var vigtigt at henvise til konkrete arbejder, har jeg blot nævnt forfatteren, og eventuelt året eller titlen på værket i essayet, så der ikke er nogen tvivl om ophavsret til forskellige forskningsresultater. Første essay handler om, hvorfor der ikke forskes (særlig meget) i jagt, fiskeri og indsamling. Det er indgangsvinklen til hele det arkæologiske år, og så er emnerne undtagelserne. Andet essay handler om problematikken omkring etnicitet og kulturdualisme i nordisk forhistorie med eksempler omkring jernalderens fjeldgrave i Norge. Tredje essay handler om fiskeriet fra jernalder til middelalder, om hvilke billeder der er blevet givet af fiskere og hvordan det stemmer med fundmaterialet og nyere forskning. Fjerde essay behandler jagten fra jernalder til middelalder med fokus på de få spor af hverdagsjagt i fht. statusjagt, og mulige årsager til det. Essays: -Fangstfri fortid? Et essay om årsager til manglende forskning i jagt, fiskeri og indsamling efter neolitiseringen. -Det dualistiske dilemma. Et essay om kulturdualisme og etnicitet. -Til lyst eller nød? Et essay om fiskeri i forskning og i samfundet fra jernalder til middelalder. -Jagten på den usynlige bondeklasse. Et essay om brugen af jagt blandt rig og fattig fra jernalder til middelalder. Temaopgaver: Tema 1: Senpalæolitikum eller tidlig Mesolitikum i Sydvestnorge og Vestsverige? Tema 2: Formidlingens (s)tilstand. Sideantal i alt til de 10 emner: 8021 3
Emne 1: Jæger-samler-fisker og agerbruger - synet på de to erhvervsretninger og diskussionen af vores egen rolle i forskningen. (Hovedvejleder: HL). Hvordan har man set på jæger-samler-fiskere og agerbrugere-husdyrholdere i forskningen gennem tiden? Er forskningens syn på de erhverv det samme som synet på den mentalitet der hører med til dem - og generelt i synet på fangsterhvervet? Hvor er vi selv i forhold til vores forskning og hvordan afspejles vores tids identitet og samfund i tolkningerne af forhistorien? Hvorfor bliver der ikke forsket i eller arbejdet særlig meget med de gamle mesolitiske erhverv i forhistoriske perioder efter man er gået over til agerbrug og husdyrhold? Er der mere prestige og mening i noget frem for andet? Litteraturen til dette emne behandler vinklen om vores brug af forhistorien og vores rolle i valg af forskningsområder, vores identitet og forhistorisk identitet, de billeder vi skaber af det forhistoriske menneske ud fra vores forskellige tilgangsvinkler til eksempelvis neolitiseringen. Litteratur: 585 sider Bau, F. (1987) Historiemaleri, anskuelsesbillede og bogillustrering. I A. Dam & J. Torndal (eds.) Danskeren og den ædle vilde. Vore forestillinger om os selv og andre folk i fortid og nutid (pp. 76-91). Moesgård: Hovedland. 16 Christensen, A. E. (1973) Bonde-jeger-fisker, en økologisk indledning. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde- Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 1-5). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 5 Eriksen, T. H. (1996) Kampen om fortiden. Et essay om myter, identitet og politikk. Kapitel I og III. Oslo: Aschehoug. 11-19, 48-70. 32 Gamble, C. (1996) General editor s preface. I P. Graves-Brown, S. Jones & C. Gamble (eds.) Cultural Identity and Archaeology. The construction of European communities (pp. xv-xvii). London and New York: Routhledge. 3 Graves-Brown, P. & Jones, P. (1996) Preface. I P. Graves-Brown, S. Jones & C. Gamble (eds.) Cultural Identity and Archaeology. The construction of European communities (pp. xix-xx). London and New York: Routhledge. 2 Gustafsson, A. (1999)...wiser than he himself at the time knew. The Histories of Archaeology and the Whig Problem. Current Swedish Archaeology vol. 7. 27-35. 9 Højring, K. (1987) Det har vi li godt aldrig gjort... I A. Dam & J. Torndal (eds.) Danskeren og den ædle vilde. Vore forestillinger om os selv og andre folk i fortid og nutid (pp. 7-14). Moesgård: Hovedland. 8 Janik, L. & Zawadzka, H. (1996) One Europe one past? I P. Graves-Brown, S. Jones & C. Gamble (eds.) Cultural Identity and Archaeology. The construction of European communities (pp. 116-124). London and New York: Routhledge. 9 Jensby, A. B. (1987) Mand og mand imellem eller myten om den hvide mand. I A. Dam & J. Torndal (eds.) Danskeren og den ædle vilde. Vore forestillinger om os selv og andre folk i fortid og nutid (pp. 33-40). Moesgård: Hovedland. 8 Jensen, K. (1973) De vestnorske hulefund og problemet omkring jæger-fisker-bonde. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 100-108). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 8 Jones, S. & Graves-Brown, P. (1996) Introduction. Archaeology and cultural identity in Europe. I P. Graves-Brown, S. Jones & C. Gamble (eds.) Cultural Identity and Archaeology. The construction of European communities (pp. 1-24). London and New York: Routhledge. 24 Kent, S. (1989) Cross-cultural perceptions of farmers as hunters and the value of meat. I S. Kent (ed.) Farmers as hunters. The implications of sedentism (pp. 1-17). New directions in archaeology. Cambridge: Cambridge University Press. 18 Kristiansen, K. (1993) The strength of the past and its great might ; an essay on the use of the past. Journal of European Archaeology vol. 1, 1993. 3-32. 30 4
Kristiansen, K. (1996) European origins civilisation and barbarism. I P. Graves-Brown, S. Jones & C. Gamble (eds.) Cultural Identity and Archaeology. The construction of European communities (pp. 138-144). London and New York: Routhledge. 7 Myhre, L. N. (1994) Arkeologi og politikk. En arkeo-politisk analyse av faghistoria i tida 1900-1960. Varia 26. Oslo: Universitetets Oldsaksamling. 141-151. 10 Olsen, B. (1986) Norwegian archaeology and the people without (pre-)history: or how to create a myth of a uniform past. Archaeological Review from Cambridge 5, nr. 1. 25-42. 18 Renfrew, C. (1995) The identity of Europe in prehistoric archaeology. Journal of European Archaeology 1994, vol. 2.2. 153-173. 21 Rudebeck, E. (2000) Tilling Nature Harvesting Culture. Exploring Images of the Human Being in the Transition to Agriculture. Acta Archaeologica Lundensia Series in 8o, No. 32. Stockholm: Almqvist & Wiksell International. 1-22, 122-282. 183 Shore, C. (1996) Imagining the New Europe: identity and heritage in European Community discource. I P. Graves- Brown, S. Jones & C. Gamble (eds.) Cultural Identity and Archaeology. The construction of European communities (pp. 96-115). London and New York: Routhledge. 20 Welinder, S. (1987) Arkæologiske bilder. Varia 14. Oslo: Universitetets Oldsaksamling. 5-43, 72-158. 124 Zachrisson, I. (1995) Archaeology and politics: Saami prehistory and history in central Scandinavia. Journal of European Archaeology 1994, vol. 2.2. 361-368. 8 Zvelebil, M. (1996) Farmers our ancestors and the identity of Europe. I P. Graves-Brown, S. Jones & C. Gamble (eds.) Cultural Identity and Archaeology. The construction of European communities (pp. 145-166). London and New York: Routhledge. 22 5
Emne 2: Samerne og det forhistorisk-historiske dilemma. (Hovedvejleder: KR). Eksistensen af samer i Norge, Sverige og Finland har ført store politiske problemer med sig. Også arkæologien er mærket deraf, både i form af at arkæologien er politisk og bliver brugt politisk, men også med hensyn til hvem der har afsat hvilke spor i fortiden. Det er for eksempel problematisk at skulle se på jagt, fiskeri og indsamling i forhistorien i de ovennævnte lande, da der sandsynligvis både har eksisteret samer og svenskere/nordmænd samtidig. Så hvem er det, der har jaget, fisket og samlet samerne eller nordboerne? Kan man sætte etniske grænser, og hvordan skal man i så fald definere dem? Litteratur 745 sider Bäärnhielm, G. & Zachrisson, I. (1994) De Finnis, Om Samerna, ur Historia Norvegiæ ca 1190 e. Kr. Fornvännen 89, 1994. 161-164. 4 Bakka, E. (1973) Omkring problemet om kulturdualisme i Sør-Noreg. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde- Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 109-128). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 20 Baudou, E. (1987) Samer och germaner i det förhistoriska Norrland. En kritisk översikt över tio års forskning. Bebyggelseshistorisk tidsskrift 14. 9-23. 15 Bolin, H. (1999) Kulturlandskapets korsvägar: Mellarsta Norrland under de två sista årtusendena f.kr. Stockholm studies in archaeology 19. Stockholm: Arkeologiska institutionen, Stockholms universitet. 97-138. 42 Carpelan, C. (1973) Bofast icke bofast under förhistorisk tid i Finland. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde- Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 190-203). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 14 Christiansson, H. (1973) Kust och inland i norra Sverige. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofastikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 167-173). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 7 Hansen, L.I. & Olsen, B. (2004) Samenes historie fram til 1750. Oslo: Cappelen Akademisk forlag. 9-233. 225 Jansen, K. (1973) De vestnorske hulefunn og problemet omkring jeger-fisker-bonde. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 100-108). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 8 Martens, I. (1973) De yngste steinbrukende kulturer i Sør-Norges fjellstrøk. Noen aktuelle problemer omkring kronologi og kulturforhold. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 84-99). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 16 Jones, S. (1997) The Archaeology of Ethnicity. Constructing identities in the past and present. London & New York: Routhledge. 56-144. 89 Odner, K. (1985) Saamis (Lapps), Finns and Scandinacians in history and prehistory. Ethnic origins and ethnic processes in Fenno-Scandinavia. Norwegian Archaeological Review 18 no. 1-2. 1-12. 13 Olsen, B. (2000) Beliggerent Chieftains and Oppressed Hunters? Changing Conseptions of Inter-Ethnic Relationships in Northern Norway during the Iron Age and early Medieval Period. I M. Appelt, J. Berglund & H. C. Gulløv (eds.) Identities and Cultural Contacts in the Arctic (pp. 28-42). Proceedings from a Conference at the Danish National Museum, Copenhagen. Danish Polar Center Publication No. 8. København: Dansk Polar Center. 15 Price, N. (2003) The Viking Way. Religion and War in Late Iron Age Scandinavia. AUN 31. Uppsala: Uppsala Universitet. 233-239, 275-278, 312-328. 28 Ramqvist, P. H. (1983) Gene. On the origin, function and development of sedentary Iron Age settlement in Northern Sweden. Archaeology and Environment 1. Umeå: University of Umeå. 172-174, 181-182, 195-206. 17 Simonsen, P. (1973) Jæger og nomade i Finnmark. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 174-182). Tromsø M useums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 9 6
Stenvik, L. F. (1980) Samer og nordmenn. Sett i lys av et uvanlig gravfunn fra Saltenområdet. Viking XLIII (1979). 127-139. 13 Zachrisson, I., Alexandersen, V., Gollwitzer, M., Iregren, E., Königsson, L.-K., Siven, C.-H., Strade, N. & Sundström, J. (1997) Möten i gränsland. Samer och germaner i Mellanskandinavien. Stockholm Monographs 4. Stockholm: Statens Historiska Museum. 9-80, 117-157, 189-234. 159 Werbart, B. (2002) De osynliga identiteterna. Kulturell identitet och arkeologi. Studia Archaeologica Universitatis Umensis 16. Umeå: Umeå Universitet. 29-34, 39-53, 101-118, 131-142. 51 7
Emne 3: Neolitiseringen. (Hovedvejleder: POR). Hvordan bliver forholdet mellem jæger-samler-fiskere og agerbrugere opfattet omkring neolitiseringen? Hvad er jæger-samler-fiskernes rolle i neolitiseringen? Er de medvirkende til den ubevidst eller bevidst eller bliver de udryddet af en overlegen agerbrugsbefolkning? Det er spørgsmål, som er væsentlige for at bruge neolitiseringen som et eksempel på, hvordan man har set på de to forskellige erhvervsgrupper op igennem tid. Udover denne vinkel, som knytter sig til emne 1, lægger litteraturen op til dels en diskussion af hvordan overgangen fra jæger-samler-fisker til agerbruger kan tolkes, og hvordan de tidligste agerbrugsprodukter kan opfattes. Jeg har valgt at bryde det nordiske fokus i dette emne, og dermed lagt vægt på at have et mere bredt fundament til opfattelsen af neolitiseringen. Neolitiseringsbilleder fra andre dele af verden kan nuancere den almene eurocentriske opfattelse af neolitiseringen med (Vest-) Europa som et særligt udviklingscentrum. Derfor er der medtaget et værk med mange bidrag fra Østeuropa (Zvelebil et al. (eds.) 1998) samt et værk med forskellige bidrag fra hele verden som perspektiv (Price & Gebauer (eds.) 1995). Litteratur 808 sider Andersen, S. H. (1973) Overgangen fra ældre til yngre stenalder i Sydskandinavien set fra en mesolitisk synsvinkel. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 26-43). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 18 Becker, C. J. (1973) Problemer omkring overgangen fra fangstkulturer til bondekulturer i Syd-Skandinavien. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 6-20). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 14 Becker, C. J. (2002) The Early Neolithic Settlement at Store Valby, West Zealand. I A. Fischer & K. Kristiansen (eds.) The Neolithisation of Denmark - 150 years of debate (pp. 143-164). (Bay-Petersen, O. oversættelse). Sheffield: J. R. Collis Publications. (originalt værk trykt i 1955). 21 Czerniak, L. (1998) The Neolithic What s That? I M. Zvelebil, L. Domańska & R. Dennell (eds.) Harvesting the Sea, Farming the Forest. The Emergence of Neolithic Societies in the Baltic Region (pp. 29-30). Sheffield: Sheffield Academic Press. 2 Fisher, A. (2002) The Introduction of Cereals and Cattle into Southern Scandinavia: a population-pressure model. I A. Fischer & K. Kristiansen (eds.) The Neolithisation of Denmark - 150 years of debate (pp. 231-240). (Bay- Petersen, O. oversættelse). Sheffield: J. R. Collis Publications. (Originalt værk trykt i 1974). 9 Fisher, A. (2002) Food for Feasting? An evaluation of explanations of the neolithisation of Denmark and southern Sweden. I A. Fischer & K. Kristiansen (eds.) The Neolithisation of Denmark - 150 years of debate (pp. 341-394). Sheffield: J. R. Collis Publications. 53 Grøn, O. (1998) Neolithization in Southern Scandinavia A Mesolithic Perspective. I M. Zvelebil, L. Domańska & R. Dennell (eds.) Harvesting the Sea, Farming the Forest. The Emergence of Neolithic Societies in the Baltic Region (pp. 181-191). Sheffield: Sheffield Academic Press. 11 Hart, S., Heinrich, D. & Lübke, H. (2002) Coastal Farmers the neolithisation of northernmost Germany. I A. Fischer & K. Kristiansen (eds.) The Neolithisation of Denmark - 150 years of debate (pp. 321-340). Sheffield: J. R. Collis Publications. 20 Hodder, I. (1990) The Domestification of Europe. Structure and Contigency in Neolithic Societies. Oxford: Basil Blackwell. 1-43, 178-218. 83 Iversen, J. (2002) The Influence of Prehistoric Man on Vegetation. I A. Fischer & K. Kristiansen (eds.) The Neolithisation of Denmark - 150 years of debate (pp. 103-116). Sheffield: J. R. Collis Publications. (Originalt værk trykt i 1949). 13 Janik, L. (1998) The Appearance of Food Procuring Societies in the Southeastern Baltic Sea Region. I M. Zvelebil, L. Domańska & R. Dennell (eds.) Harvesting the Sea, Farming the Forest. The Emergence of Neolithic Societies in the Baltic Region (pp. 237-243). Sheffield: Sheffield Academic Press. 7 Jennbert, K. (1998) From the Inside : A Contribution to the Debate about the Introduction of Agriculture in Southern Scandinavia. I M. Zvelebil, L. Domańska & R. Dennell (eds.) Harvesting the Sea, Farming the Forest. The 8
Emergence of Neolithic Societies in the Baltic Region (pp. 31-35). Sheffield: Sheffield Academic Press. 5 Kristiansen, K. (2002) The Birth of Ecological Archaeology in Denmark. I A. Fischer & K. Kristiansen (eds.) The Neolithisation of Denmark - 150 years of debate (pp. 9-32). Sheffield: J. R. Collis Publications. 23 Klassen, L. (2002) The Ertebølle Culture and Neolithic continental Europe: traces of contact and interaction. I A. Fischer & K. Kristiansen (eds.) The Neolithisation of Denmark - 150 years of debate (pp. 304-317). Sheffield: J. R. Collis Publications. 14 Meiklejohn, C., Petersen, E. B. & Alexandersen, V. (1998) The Later Mesolithic Population of Sjælland, Denmark, and the Neolithic Transition. I M. Zvelebil, L. Domańska & R. Dennell (eds.) Harvesting the Sea, Farming the Forest. The Emergence of Neolithic Societies in the Baltic Region (pp. 203-212). Sheffield: Sheffield Academic Press. 10 Merkyte, I. (2003) The Mesolithic Syndrome in Southeastern Europe. Acta Archaeologica vol 74. 307-317. 11 Parker-Pearson, M. (2003) Part two: Neolithic and Early Bronze Age in Britain the culinary basis. I M. Parker-Pearson (ed.) Food, Culture and Identity in the Neolithic and Early Bronze Age (pp. 11-30). BAR International Series 1117. Oxford: Archaeopress. 19 Petersson, H. (1999) Where did all the farmers come from? Journal of Danish Archaeology 13, 1996-97. 179-190. 12 Price, T. D. & Gebauer, A. B. (eds.) (1995) Last hunters first farmers. New perspectives on the prehistoric transition to agriculture. Sante Fe (New Mexico): School of American Press. 354 Richards, M. P. & Koch, E. (2001) Neolitisk kost. Analyser af kvælstof-isotopen 15N i menneskeskeletter fra yngre stenalder. Årbøger for nordisk oldkyndighed og historie 1999. 7-17. 11 Richards, M. P. (2003) Explaining the dietary isotope evidence for the rapid adoption of the Neolithic in Britain. I M. Parker-Pearson (ed.) Food, Culture and Identity in the Neolithic and Early Bronze Age (pp. 31-36). BAR International Series 1117. Oxford: Archaeopress. 5 Rimantiené, R. (1998) The First Narva Culture Farmers in Lithuania. I M. Zvelebil, L. Domańska & R. Dennell (eds.) Harvesting the Sea, Farming the Forest. The Emergence of Neolithic Societies in the Baltic Region (pp. 213-218). Sheffield: Sheffield Academic Press. 6 Rowley-Conwy, P. (1985) The Origin of Agriculture in Denmark: A Review of some Theories. Journal of Danish Archaeology vol. 4, 1985. 188-195. 8 Salomonsen, B. (1973) Nya fynd från det äldsta neolitikum i Skåne. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde- Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 21-25). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 5 Stürup, B. (1973) Overgangen mellem mesolitisk og neolitisk kultur i Danmark. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 44-53). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 10 Sulgostowska, Z. (1998) Continuity, Change and Transition: The Case of North-Eastern Poland during the Stone Age. I M. Zvelebil, L. Domańska & R. Dennell (eds.) Harvesting the Sea, Farming the Forest. The Emergence of Neolithic Societies in the Baltic Region (pp. 87-94). Sheffield: Sheffield Academic Press. 8 Voytek, B. (1998) Transitioning the Mesolithic. I M. Zvelebil, L. Domańska & R. Dennell (eds.) Harvesting the Sea, Farming the Forest. The Emergence of Neolithic Societies in the Baltic Region (pp. 253-257). Sheffield: Sheffield Academic Press. 5 Welinder, S. (1998) Pre-Neolithic Farming in the Scandinavian Peninsula. I M. Zvelebil, L. Domańska & R. Dennell (eds.) Harvesting the Sea, Farming the Forest. The Emergence of Neolithic Societies in the Baltic Region (pp. 165-174). Sheffield: Sheffield Academic Press. 10 Werbart, B. (1998) Subneolithic: What is it? Subneolithic Societies and the Conservative Economies of the Circum- Baltic Region. I M. Zvelebil, L. Domańska & R. Dennell (eds.) Harvesting the Sea, Farming the Forest. The Emergence of Neolithic Societies in the Baltic Region (pp. 37-44). Sheffield: Sheffield Academic Press. 8 Zaliznyak, L. (1998) The Ethnographic Record, and Structural Changes in the Prehistoric Hunter-Gatherer Economy of Boreal Europe. I M. Zvelebil, L. Domańska & R. Dennell (eds.) Harvesting the Sea, Farming the Forest. The Emergence of Neolithic Societies in the Baltic Region (pp. 45-51). Sheffield: Sheffield Academic Press. 7 Zvelebil, M., Domańska, L. & Dennell, R. (1998) Introduction. The Baltic and the Transition to Farming. I M. Zvelebil, L. Domańska & R. Dennell (eds.) Harvesting the Sea, Farming the Forest. The Emergence of Neolithic Societies in the Baltic Region (pp. 1-7). Sheffield: Sheffield Academic Press. 7 Zvelebil, M. (1998) Agricultural Frontiers, Neolithic Origins, and the Transition to Farming in the Baltic Basin. I M. Zvelebil, L. Domańska & R. Dennell (eds.) Harvesting the Sea, Farming the Forest. The Emergence of Neolithic Societies in the Baltic Region (pp. 8-27). Sheffield: Sheffield Academic Press. 19 9
Emne 4: Stædige jægere og progressive bønder omkring Mellemneolitikum? (Hovedvejleder: POR). Hvordan indgår jagt og fiskeri i de neolitiske samfund, og hvad er baggrunden for enten at påstå, at der eksisterer eller ikke eksisterer en Grubekeramisk kultur? Der er endnu ikke opnået enighed i arkæologiske kredse om, hvordan man skal opfatte de fundelementer, der er blevet betegnet som Grubekeramisk kultur. Der er kommet forskellige forslag frem om aspekter, der kan være årsag til ændringen tilbage til en mere mesolitisk økonomi. Men er det befolkningspres, miljøændringer, ideologiske og religiøse ændringer eller simpelthen stædige jægere, overlevende i området fra mesolitikum alt sammen er afhængig af, hvordan man mener at kunne påvise kulturelt fællesskab. Litteratur: 846 sider Andersen, A. H. (1986) Enkeltgravstid på de danske øer. I C. Adamsen & K. Ebbesen (eds.) Stridsøksetid i sydskandinavien (pp. 57-76). Arkæologiske skrifter 1. København: Forhistorisk Arkæologisk Institut, Københavns Universitet. 20 Andersen, S. H. (1983) Kalvø A Coastal Site of the Single-Grave Culture. Journal of Danish Archaeology vol. 2, 1983. 71-79. 9 Bakka, E. (1973) Gropkeramisk kultur og gropkeramiska kulturelement i Sør-Noreg. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 74-83). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 10 Becker, C. J. (1980) Om grubekeramisk kultur i Danmark. Korte bidrag til en lang diskussion (1950 1980). Årbøger for nordisk oldkyndighed og historie 1980. 13-31. 17 Björk, N. (1999) Den neolitiska säljakten blomstring och kris. I G. Burenhult (ed.) Arkeologi i Norden 1 (pp. 346-347). Stockholm: Natur & Kultur. 2 Burenhult, G. (2003) Den jordbruksekonomiska ekspansionen 2 800 f Kr den yngre bondestenåldern. I G. Burenhult (ed.) Arkeologi i Norden 1 (pp. 317-331, 348-359, 364) Stockholm: Natur & Kultur. (Første udgave trykt i 1999). 28 Carlie, A. (1986) Om gropkeramisk kultur i Skåne, specielt Jonstorp. I C. Adamsen & K. Ebbesen (eds.) Stridsøksetid i sydskandinavien (pp. 156-164). Arkæologiske skrifter 1. København: Forhistorisk Arkæologisk Institut, Københavns Universitet. 9 Edenmo, R., Larsson, M., Nordqvist, B. & Olsson, E. (1997) Gropkeramikerna fanns de? Materiell kultur och ideologisk förändring. I M. Larsson & E. Olsson (eds.) Regionalt och interregionalt. Stenåldersundersökningar i Syd- och Melleansverige (pp. 135-213). Arkeologiska undersökningar, Skrifter nr. 23. Riksantikvarieämbetet. 78 Engberg, U. (1986) Sen trattbäger- och tidig stridsyxe-keramik. En jämförelse av godstyperna. I C. Adamsen & K. Ebbesen (eds.) Stridsøksetid i sydskandinavien (pp. 238-248). Arkæologiske skrifter 1. København: Forhistorisk Arkæologisk Institut, Københavns Universitet.. 10 Eriksson, G. (2004) Part-time farmers or hard-core sealers? Västerbjers studied by means of stable isotope analysis. Journal of Antropological Archaeology 23, Number 2. 135-162. 27 Jensen, J. (2001) Danmarks Oldtid. Stenalder 13.000-2.000 f.kr. København: Nordisk Forlag A/S. 295-298, 470-476. 10 Kaelas, L. (1973) Den gropkeramiska kulturen vid den svenska västkusten -bofast eller ej. I P. Simonsen og G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 62-73). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 12 Larsson, L. (1986) Skåne under sen Trattbägerkultur. I C. Adamsen & K. Ebbesen (eds.) Stridsøksetid i sydskandinavien (pp. 146-155). Arkæologiske skrifter 1. København: Forhistorisk Arkæologisk Institut, Københavns Universitet. 10 Larsson, M. (2004) Living in cultural diversity: The Pitted Ware Culture and its relatives. Jonas, journal of nordic archaeological science 14. 61-70. 10 Lidén, K. (1995) Prehistoric Diet Transitions. An Archaeological Perspective. Stockholm: Archaeological Research Laboratory, Stockholm University. 41 Löfstrand, L. (1974) Yngre stenålders kustboplatser: Undersökningarna vid Äs och studier i den gropkeramiska kulturens kronologi och ekologi. Archaeological Studies 1. Uppsala: Uppsala University, Institute of North European Archaeology. 185 10
Malmer, M. P. (1973) Om den gropkeramiska kulturs väsen. I P. Simonsen og G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 59-61). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 3 Malmer, M. P. (1986) Vad kan vetas om stridsyxekulturens kronologiska och sociala förhållanden? Teoretiska betraktelser. I C. Adamsen & K. Ebbesen (eds.) Stridsøksetid i sydskandinavien (pp. 7-21). Arkæologiske skrifter 1. København: Forhistorisk Arkæologisk Institut, Københavns Universitet. 14 Malmer, M. P. (1999a) Alvastra pålbyggnad. I G. Burenhult (ed.) Arkeologi i Norden 1 (pp. 332-335). Stockholm: Natur & Kultur. 4 Malmer, M. P. (1999b) Stridsyxekulturen. I G. Burenhult (ed.) Arkeologi i Norden 1 (pp. 360-363). Stockholm: Natur & Kultur. 4 Nielsen, F. O. og P. O. Nielsen (1986) En boplads med hustomter fra mellem- og senneolitikum ved Limensgård, Bornholm. I C. Adamsen & K. Ebbesen (eds.) Stridsøksetid i sydskandinavien (pp. 175-193). Arkæologiske skrifter 1. København: Forhistorisk Arkæologisk Institut, Københavns Universitet. 18 Nielsen, P. O. (2002) Neolitikum, Grubekeramisk kultur. Arkæologiske udgravninger i Danmark 2001. 34. 1 side. Nielsen, S. (1986) Om stridsøksekulturens erhvervsformer med særligt henblik på jagt og fiskeri. I C. Adamsen & K. Ebbesen (eds.) Stridsøksetid i sydskandinavien (pp. 213-229). Arkæologiske skrifter 1. København: Forhistorisk Arkæologisk Institut, Københavns Universitet. 17 Odgaard, B. (1986) Enkeltgravskulturens miljø i Vestjylland belyst gennem pollendiagrammer. I Adamsen, C. og K. Ebbesen (eds.) Stridsøksetid i sydskandinavien (pp. 194-195). Arkæologiske skrifter 1. København: Forhistorisk Arkæologisk Institut, Københavns Universitet. 2 Rasmussen, L. W. (1986a) Forholdet mellem grubekeramisk kultur og enkeltgravskulturen i Danmark. I C. Adamsen & K. Ebbesen (eds.) Stridsøksetid i sydskandinavien (pp. 165-168). Arkæologiske skrifter 1. København: Forhistorisk Arkæologisk Institut, Københavns Universitet. 4 Rasmussen, L. W. (1986b) Nye C14 dateringer for grubekeramisk kultur i Danmark. I C. Adamsen & K. Ebbesen (eds.) Stridsøksetid i sydskandinavien (pp. 211-212). Arkæologiske skrifter 1. København: Forhistorisk Arkæologisk Institut, Københavns Universitet. 2 Rasmussen, L. W. & Richter, J. (1991) Kainsbakke -en kystplads fra yngre stenalder. Aspects of the paleoecology of neolithic man. Grenaa: Forlaget Djurslands Museum / Dansk Fiskerimuseum. 125 Rasmussen, L. W. (1993) Grubekeramiske bopladser. I S. Hvass & B. Storgaard (eds.) Da klinger i Muld... 25 års arkæologi i Danmark (pp. 114-115). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 2 Rasmussen, L. W. (2000) Kirial Bro mellem fangere og bønder. I S. Hvass (ed.) Vor skjulte kulturarv. Arkæologien under overfladen. Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 16. april 2000 (pp. 52-53). København: Det kongelige Nordiske Oldskriftselskab. 2 Rasmussen, L. W. (2004) Stabilitet og kontinuitet i yngre stenalders kystbosættelse? Kontaktstencil nr. 44. 156-158. 3 Rostholm, H. (1986) Kornaftryk fra enkeltgravskulturen. I C. Adamsen & Ebbesen, K. (eds.) Stridsøksetid i sydskandinavien (pp. 230-237). Arkæologiske skrifter 1. København: Forhistorisk Arkæologisk Institut, Københavns Universitet. 7 Skaarup, J. (1973) Hesselø - Sølager. Jagdstationen der südskandinavischen Trichterbecherkultur. Arkæologiske Studier volume 1. København: Akademisk forlag. 11-12, 118-138, 143-146. 27 Sørensen, H. H. (1997) Cultural complexity at the time of emergence of the Single Grave Culture a regional perspective. I P. Siemen (ed.) Early Corded Ware Culture The A-Horizon - fiction or fact? International Symposium in Jutland 2nd - 7th May 1994 (pp. 221-231). Arkæologiske Rapporter nr. 2. Esbjerg: Esbjerg Museum. 10 Tauber, H. (1986) C14 dateringer af enkeltgravskultur og grubekeramisk kultur i Danmark. I C. Adamsen & K. Ebbesen (eds.) Stridsøksetid i sydskandinavien (pp. 196-204). Arkæologiske skrifter 1. København: Forhistorisk Arkæologisk Institut, Københavns Universitet. 9 Welinder, S., Pedersen, E. A. & Widgren, M. (1998) Jordbrukets första femtusen år. 4000 f.kr. - 1000 e.kr. Det svenska jordbrukets historia bd. 1. Borås: Natur och Kultur/LTs förlag. 56-69, 87-108, 177-236. 95 Welinder, S. (1973) Den gropkeramiska kulturen. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 54-58). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 5 Werbart, B. (1999) De mänskliga kontakterna i Östersjöområdet. I G. Burenhult (ed.) Arkeologi i Norden 1 (pp. 336-339). Stockholm: Natur & Kultur. 4 Wyszomirska, B. (1986) C14 dateringar för kulturerna i Sverige. I C. Adamsen & K. Ebbesen (eds.) Stridsøksetid i sydskandinavien (pp. 205-210). Arkæologiske skrifter 1. København: Forhistorisk Arkæologisk Institut, Københavns Universitet. 5 Österholm, I. (1999a) Stenålder på Gotland. I G. Burenhult (ed.) Arkeologi i Norden 1 (pp. 340-341). Stockholm: Natur & Kultur. 2 Österholm, I. (1999b) Säljägerna på Ajvide. I G. Burenhult (ed.) Arkeologi i Norden 1 (pp. 342-345). Stockholm: Natur & Kultur. 4 11
Emne 5: Bronzealderens to slags helleristninger? (Hovedvejleder: KR). Nordens helleristninger bliver tit tilskrevet som tilhørende to forskellige kulturkredse: jagtafbildningerne fra jæger-samler-kulturerne i nord, og agerbrugshelleristningerne de sydskandinaviske fra agerbrugskulturerne længere mod syd. Men hvordan skal man opfatte de to helleristningskredse, og hvordan hænger de sammen i tid og rum? Der er flere forskere, der mener der har været et tidsmæssigt overlap mellem de to helleristningskredse, men er deres forskelle, især omkring den periode, et resultat af økonomiske strategier, af den geografiske/landskabsmæssige placering, af forskellige religiøse retninger, eller af etniske forskelle? Litteratur 757 sider Baudou, E. (1993) Hällristningarna vid Nämforsen. Datering och kulturmiljö. I L. Forsberg & T. B. Larsson (eds.) Ekonomi och näringsformer i nordisk bronsålder. Rapport från det 6e Nordiska Bronsålderssymposiet, Nämforsen 1990. Studie Archaeologica Universitatis Umensis 3. Umeå: Umeå Universitet. 247-261. 14 Bertilsson, U. (1989) Hällristningar och bygden. I S. Jansson, E. B. Lundberg & U. Bertilsson (eds.) Hällristningar och hällmålningar i Sverige (pp. 29-42). Stockholm: Forum. 14 Bertilsson, U. (1995) Rock art, recent research and religion. I K. Helskog & B. Olsen (eds.) Percieving Rock Art: Social and Political Perspectives. ACRA: The Alta Conference on Rock Art (pp. 207-214). Oslo: Novus forlag. 8 Bolin, H. (1999) Kulturlandskapets korsvägar: Mellarsta Norrland under de två sista årtusendena f.kr. Stockholm studies in archaeology 19. Stockholm: Arkeologiska institutionen, Stockholms universitet. 139-164. 26 Bradley, R., Jones, A., Myhre, L. N. & Sackett, H. (2002) Sailing through Stone: Carved Ships and the Rock Face at Revheim, Southwest Norway. Norwegian Archaeological Review 35 (2). 109-118. 10 Goldhahn, J. (2002) Roaring Rocks: An Audio-Visual Perspective on Hunter-Gatherer Engravings in Northern Sweden and Scandinavia. Norwegian Archaeological Review vol. 32 (1). 29-62. 34 Hagen, A. (1973) De to slags helleristninger. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 129-143). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 15 Hesjedal, A. (1994) The Hunters Rock Art in Northern Norway. Problems of Chronology and Interpretation. (Inklusiv Comments og Reply to Comments). Norwegian Archaeological Review vol. 27 (1). 1-28. 29 Hultkrantz, Å. (1989) Hällristningsreligion. I S. Jansson, E. B. Lundberg & U. Bertilsson (eds.) Hällristningar och hällmålningar i Sverige (pp. 43-58). Stockholm: Forum. 16 Hyenstrand, Å. (1987) Stone Age frontiers an example from middle Sweden. I G. Burenhult, Å. Hyenstrand, A. Carlsson & T. Sjøvold (eds.) Theoretical approaches to artefacts, settlement, and society. Studies in honour of Mats P. Malmer, vol. I. BAR international series 366. Oxford: B.A.R. 209-230. 22 Hætta, O. M. (1995) Rock carvings in a Saami perspective: some comments on politics and ethnicity in archaeology. I K. Helskog & B. Olsen (eds.) Percieving Rock Art: Social and Political Perspectives. ACRA: The Alta Conference on Rock Art (pp. 248-256). Oslo: Novus forlag. 9 Lindqvist, C. (1994) Fångstfolkets bilder. En studie av de nordfennoskandiska kustanknutna jägerhällristningerna. Theses and Papers in Archaeology N.S. A 5. Stockholm: Akademitryck AB. 156 Malmer, M. P. (1989) Bergkonstens mening och innehåll. I I S. Jansson, E. B. Lundberg & U. Bertilsson (eds.) Hällristningar och hällmålningar i Sverige (pp. 9-28). Stockholm: Forum. 20 Mandt, G. (1995) Alternative analogies in rock art interpretation: the West Norwegian case. I K. Helskog & B. Olsen (eds.) Percieving Rock Art: Social and Political Perspectives. ACRA: The Alta Conference on Rock Art (pp. 263-292). Oslo: Novus forlag. 30 Nordbladh, J. (1987) Bird, fish or somewhere in between? The case of the rock paintings of the Swedish west coast. I G. Burenhult, Å. Hyenstrand, A. Carlsson & T. Sjøvold (eds.) Theoretical approaches to artefacts, settlement, and society. Studies in honour of Mats P. Malmer, vol. II. BAR international series 366. Oxford: B.A.R. 305-321. 17 Sarvas, P. (1973) Om hällkonsten i Finland. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 144-152). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 8 Simonsen, P. (1973) Sydskandinaviske helleristninger i Nordnorge. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde- Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske 12
arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 153-159). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 7 Sognnes, K. (1993) The Role of Rock Art in the Bronze Age and Early Iron Age in Trøndelag, Norway. Acta Archaeologica vol. 63, 1992. 157-188. 32 Sognnes, K. (1995) The social context of rock art in Trøndelag, Norway: rock art at a frontier. I K. Helskog & B. Olsen (eds.) Percieving Rock Art: Social and Political Perspectives. ACRA: The Alta Conference on Rock Art (pp. 130-145). Oslo: Novus forlag. 16 Sognnes, K. (1998) Symbols in a changing world: rock-art and the transition from hunting to farming in mid Norway. I C. Chippindale & P. S. C. Taçon (eds.) The Archaeology of Rock-Art (pp. 146-162). Cambridge: Cambridge University Press. 17 Sognnes, K. (2003) On Shoreline Dating of Rock Art. Acta Archaeologica vol. 74, 2003. 189-209. 21 Tilley, C. (1992) Material Culture and Text. The Art of Ambiguity. 3-57, 78-80, 87-178. 150 Wahlgren, K. H. (2000) The Lonesome Sailing Ship. Reflections on the Rock-Carvings of Sweden and Their Interpreters. Current Swedish Archaeology Vol. 8. 67-96. 30 Walderhaug, E. M. (1998) Changing art in a changing society: the hunters rock-art of western Norway. I C. Chippindale & P. S. C. Taçon (eds.) The Archaeology of Rock-Art (pp. 285-301). Cambridge: Cambridge University Press. 16 Østmo, E. (1990) Helleristninger av sørskandinaviske former på det indre Østlandet Fylkene Buskerud, Akershus, Oslo, Oppland og Hedmark. Universitetets Oldsaksamlings Skrifter Ny rekke, Nr. 12. Oslo: Universitetets Oldsaksamling. 9-14, 89-90, 94, 108-138. 38 13
Emne 6: Fiskeri og indsamling i Jernalderen. (Hovedvejleder: HL, POR). Fundene af køkkenmøddinger fra jernalderen i Danmark, og fund af fiskebuer, heller med køkkenmøddinger samt fiskepladser i Norge og Sverige sætter billedet af jernalderen som den etablerede agerbrugskultur i et lidt andet lys. Hvordan skal disse fund opfattes? Har fiskeri indgået som en almindelig del af jernalderens samfund, eller har det været en særlig fiskerbefolkning, eller som supplement i nødsituationer, sådan som fund af fiskeri og jagt i de agerbrugsorienterede perioder af forhistorien oftest bliver tolket? Litteratur 818 sider Adamsen, C. (1995) Stavns Fjord i jernalder og vikingetid. I H. H. Hansen & B. Aaby (eds.) Stavns fjord et natur og kulturhistorisk forskningsområde på Samsø (pp. 69-96). København: Nationalmuseet. 28 Andersen, S. H. (1998) Erhvervsspecialisering og ressourceudnyttelse i Limfjordsområdet i forhistorisk tid. Limfjordsprojektet. Rapport nr. 8. 97-139. 43 Bekker-Nielsen, T. (2002) Nets, boats and fishing in the Roman world. Classica et mediaevalia. Revue daniose de philoligie et d histoire. Vol. 53. 215-233. 19 Broadbent (1988) Järnålderns och medeltiden säljägere i övre Norrlands kustland. Arkeologi i Norr 1. 145-64. 20 Christoffersen, J. & Porsmose, E. (1996a) Den fynske kystzones bebyggelsesmønstre. I O. Crumlin-Pedersen, E. Porsmose & H. Thrane (eds.) Atlas over Fyns kyst i jernalder, vikingetid og middelalder (pp. 154-60). Odense: Odense Universitetsforlag. 7 Christoffersen, J. & Porsmose, E. (1996b) Fiskeri og havjagt. I O. Crumlin-Pedersen, E. Porsmose & H. Thrane (eds.) Atlas over Fyns kyst i jernalder, vikingetid og middelalder (pp. 161-69). Odense: Odense Universitetsforlag. 9 Enghoff, I. B. (1992) Fortidigt fiskeri i Limfjorden. Limfjordsprojektet. Rapport nr. 4: Limfjordsfiskeri i fortid og nutid. Rapport fra et seminar afholdt. 1. 2. november 1990 på Krabbesholm ved Skive. 63-64. 2 Enghoff, I. B. (1999) Fishing in the Baltic Region from the 5th century BC to the 16th Century AD: Evidence from Fish Bones. Archaeofauna 8. 41-85. 45 Enghoff, I. B. (2000) Fishing in the Southern North Sea Region from the 1st to the 16th Century AD: Evidence from Fish Bones. Archaeofauna 9. 59-132. 74 Hatt, G. (1957) Nørre Fjand. An early Iron-age Village Site in West Jutland. Arkæologisk-kunsthistoriske skrifter. København: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. 4-86, 234-248, 333-40. 105 Ilkjær, J. (1993) Illerup Ådal 3. Die Gürtel. Bestandteile und Zubehör. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab. 337-341. 5 Johannesen, L. (1998) Fiskevær og fiskebuer i vestnorsk jernalder. En analyse av strandtufter i Hordaland. Bergen: Arkeologiske avhandlinger og rapporter fra Universitetet i Bergen 2. 68 Landin, M. & Rönnby, J. (2003) Tomtningar i utskärgården från yngre järnåldern. Arkeologiske undersökningar på Landsort, Torö sn, Södermanland. Research Reports 6/2002. Huddinge: Södertörns högskola. 44 Magnus, B. (1974) Fisker eller bonde. Viking XXXVIII. 68-108. 40 Nielsen J. N. & Ramussen, M. (1986) Sejlflod - en jernalderlandsby ved Limfjorden. Ålborg Historiske Museum. 50 Poulsen, K. L. (1979) Eisenzeitliche Muschelhaufen in Dänemark. Offa 35, 1978. 64-85. 22 Prescott, C. (1999) Long-term patterns of non-agrarian exploitation in southern Norweigian highlands. I C. Fabech & J. Ringtved (eds.) Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark, May 4-7 1998 (pp. 213-224). Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab. 12 Rasmussen, H. (1957) Fishing at Nørre Fjand. I G. Hatt. Nørre Fjand. An early Iron-age Village Site in West Jutland (pp. 341-382). Arkæologisk-kunsthistoriske skrifter. København: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. 42 Rindel, P.-O. (2002) Hvor kragerne vender? Fiskerbønder ved Rolfsø aspekter af samfundsforholdene i Vestjylland i tiden omkring Kristi fødsel. I J. Pind, A. N. Jørgensen, L. Jørgensen, B. Storgård, P. O. Rindel & J. Ilkjær (eds.) Drik og du vil leve skønt. Festskrift til Ulla Lund Hansen på 60-årsdagen 18. august 2002 (pp. 165-176). København: Nationalmuseet. 12 Ringtved, Jytte (1992) Fiskeri i jernalderen (500 f.kr. - 1050 e.kr.) et overset erhvervsaspekt? Limfjordsprojektet. Rapport nr. 4: Limfjordsfiskeri i fortid og nutid. Rapport fra et seminar afholdt. 1. 2. november 1990 på Krabbesholm ved Skive. Århus: Limfjordsprojektet. 107-124. 18 Simonsen, P. (1995) Toften II - En nordnorsk sesongfiskeplass fra folkevandringstid. Viking LVIII. 7-22. 16 Thomsen, P. O. (1993) Handelspladsen ved Lundeborg. I P. O. Thomsen, B. Blæsild, N. Hardt & K. K. Michaelsen. Lundeborg en handelsplads fra jernalderen (pp. 68-101). Skrifter fra Svendborg og Omegns Museum, bind 32. Ringe: Svendborg og Omegns Museum. 34 14
Ulriksen, J. (1998) Anløbspladser. Besejling og bebyggelse i Danmark mellem 200 og 1100 e.kr. En studie af søfartens pladser på baggrund af undersøgelser i Roskilde Fjord. Roskilde: Vikingeskibshallen i Roskilde. 113-231. 83 15
Emne 7: Jagten i Jernalderen den tidligste overklassejagt? (Hovedvejleder: EBP, HL). Hvordan har man brugt jagt i jernalderen, og hvem har brugt den? Nogle af de nyere fund af rige pladser som f.eks. Tissø samt højstatus grave, som de kendes fra Vendel og Valsgärde kunne indikere, at der er de første spor af overklassejagt i jernalderen. Men hvordan har jagten ellers været brugt i jernalderen er det begrænset til overklassen, eller skal jagten i jernalderen forstås som en generel økonomisk sidestrategi? Ligeledes kan man overveje, om jagten har været en grundlæggende almen del af jernalderens samfund eller økonomiske krisers nødløsning? Litteratur 936 sider Ambrosiani, B. (1983) Regalia and symbols in the boat-graves of the Mäleren valley. I J. P. Lamm & H.-Å. Nordström (eds.) Vendel Period Studies (pp. 23-30). Stockholm: Statens Historiska Museum. 8 Arbman, H. (1980) Båtgravarna i Vendel. I A. Sandwall (ed.) Vendeltid (pp. 19-30). Borås: Statens Historiska Museum. 12 Arwidsson, G. (1980) Båtgravarna i Valsgärde. I A. Sandwall (ed.) Vendeltid (pp. 45-64). Borås: Statens Historiska Museum. 20 Bang-Andersen, S. (2004) Reinsdyrgraver i Setesdal Vesthei - Analyse av gravenes beliggenhet, byggemåte og brukshistorie. AmS-Varia 40. Stavanger: Arkeologisk Museum i Stavanger. 9-10, 54-77. 26 Baudou, E. (1973) Icke bofast och bofast i Norrlands förhistoria. I Simonsen, P. og G. S. Munch (eds.) Bonde- Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970. Tromsø Museums Skrifter vol. XIV (1975). 160-166. 6 Bender-Jørgensen, L. (2002) Rural economy: Ecology, hunting, pastoralism, agricultural and nutritional aspects. I Jesch, J. (ed.) The Scandinavians. From the Vendel Period to the tenth Century. An Ethnographic Perspective (pp. 129-152). Studies in Historical Archaeoethnology, Volume 5. Woodbridge: The Boydell Press. 24 Bergstøl, J. (1997) Fangstfolk og bønder i Østerdalen. Rapport fra Rødsmoprosjektets delprosjekt marginal bosetning. Varia 42. Oslo: Universitetets Oldsaksamling. 63-92. 30 Christensen, T. (1991) Lejre syn og sagn. Roskilde: Roskilde Museums Forlag. 14-20, 33-94. 69 Damell, D. (1989) Fornsigtuna. I S. Tesch (ed.) Avstamp för en ny Sigtunaforskning. 18 forskare om Sigtuna. Heldagsseminarium kring Sigtunaforskning den 26 november 1987 Gröna Ladan, Sigtuna (pp. 20-30). Sigtuna: Sigtuna Museer. 11 Edgren, T. (1973) Jakt og fiske i Finands brons- och järnålder. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 204-209). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 6 Edgren, T. & Törnblom, L. (1998) Finlands historia 1. Esbo: Schildts. 155-158, 167-181, 211-214. 22 Hardt, N. (2003) Jernalderens og Vikingetidens landbrug. I P. Ethelberg, N. Hardt, B. Poulsen & A. B. Sørensen. Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, vikingetid og middelalder (pp. 42-105). Haderslev: Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland. 64 Herschend, F. & Mikkelsen, D. K. (2003) Chapter 6A. The main building at Borg (I:1). I G. S. Munch, O. S. Johansen & E. Roesdahl (eds.) Borg i Lofoten. A chieftain s farm in North Norway (pp. 41-76). Trondheim: Tapir Academic Press. 36 Johansen, O. S. (2003) Chapter 4. Borg. The Local Setting. I G. S. Munch, O. S. Johansen & E. Roesdahl (eds.) Borg i Lofoten. A chieftain s farm in North Norway (pp. 25-32). Trondheim: Tapir Academic Press. 8 Johansen, O. S. & Munch, G. S. (2003a) Chapter 1. Introduction and summary. I G. S. Munch, O. S. Johansen & E. Roesdahl (eds.) Borg i Lofoten. A chieftain s farm in North Norway (pp. 11-18). Trondheim: Tapir Academic Press. 8 Johansen, O. S. & Munch, G. S. (2003b) Chapter 5. 14 C-dates. I G. S. Munch, O. S. Johansen & E. Roesdahl (eds.) Borg i Lofoten. A chieftain s farm in North Norway (pp. 33-40). Trondheim: Tapir Academic Press. 8 Jørgensen, L., Bican, J. F., Thomsen, L. G. & Jensen, X. P. (2004) Stormænd, købmænd og håndværkere ved Tissø i det 6.-11. årh. Fra Holbæk Amt 2003. 50-65. 15 Lundholm, K. (1973) Järnålder i Arjeplog. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 234-244). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 11 Lundström, A. (1980a) Gråvgavarna Vendel. I A. Sandwall (ed.) Vendeltid (pp. 31-44). Borås: Statens Historiska Museum. 15 Lundström, A. (1980b) Gravgåvarna Valsgärde. I A. Sandwall (ed.) Vendeltid (pp. 65-79). Borås: Statens Historiska Museum. 15 16
Martens, I. (1973) Kommentar til K. G. Selinge: Järnåldersbygd och fångstmark, samt diskussion. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 245-252). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 8 Munch, G. S. (2003a) Chapter 3. The Borg project. I G. S. Munch, O. S. Johansen & E. Roesdahl (eds.) Borg i Lofoten. A chieftain s farm in North Norway (pp. 21-24). Trondheim: Tapir Academic Press. 4 Munch, G. S. (2003b) Chapter 10. Borg as a pagan centre. I G. S. Munch, O. S. Johansen & E. Roesdahl (eds.) Borg i Lofoten. A chieftain s farm in North Norway (pp. 253-264). Trondheim: Tapir Academic Press. 12 Møhl, U. (1978) Bjørnekløer og brandgrave. Dyreknogler fra germansk jernalder i Stilling. Kuml 1977. 119-129. 11 Nielsen, B. H. (1998) Thylandsk byhøj. Skalk nr. 1, 1998. 5-10. 6 Näsman, U. & Roesdahl, E. (2003) Chapter 13. Scandinavian and European perspectives Borg I:1. I G. S. Munch, O. S. Johansen & E. Roesdahl (eds.) Borg i Lofoten. A chieftain s farm in North Norway (pp. 283-300). Trondheim: Tapir Academic Press. 18 Odner, K. (1973) Økonomiske strukturer på Vestlandet i eldre jernalder (Ullshelleren i Valldalen II). Bergen: Historisk Museum Universitetet i Bergen. 147-158. 12 Pauli-Jensen, X. (2002) Pilespidser i romersk jernalder - et typologisk-kronologisk studie. Cand.phil.-speciale Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet. 63ff. 4 Prummel, W. (1993) Starigard/Oldenburg. Hauptburg der Slawen in Wagrien. IV. Die Tierknochenfunde unter besonderer Berücksichtigung der Beizjagd. Neumünster: Karl Wachholtz Verlag. 9-17, 38-140. 112 Räf, E. (2001) Vad spelar djuren för roll? Om djur i öländska gravar från äldre järnålder. Report series No. 79. Lund: University of Lund, Institute of Archaeology. 58 Schön, M. D. (1999) Feddersen Wierde, Fallward, Flögeln. Archäologie im Museum Burg Bederkesa, Landkreis Cuxhaven. Bad Bederkesa: Museum Burg Bederkesa. 40-102. 60 Selinge, K.-G. (1973) Järnåldersbygd och fangstmark. Til frågan om arkeologisk lokalisering och ekologi i mellersta Norrland. I P. Simonsen & G. S. Munch (eds.) Bonde-Veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Foredrag og diskussioner fra XIII nordiske arkeologimøte i Tromsø 1970 (pp. 218-233). Tromsø Museums Skrifter vol. XIV. Tromsø: Universitetsforlaget. 16 Sjösvärd, L., Vretemark, M. & Gustavson, H. (1983) A Vendel warrior from Vallentuna. I J. P. Lamm & H.-Å. Nordström (eds.) Vendel Period Studies (pp. 133-150). Stockholm: Statens Historiska Museum. 18 Skjølsvold, A. (1969) En fangstmanns grav i Trysil-fjellene. Viking XXXIII. 139-199. 60 Skjølsvold, A. (1980) Refleksjoner omkring jernaldersgravene i sydnorske fjellstrøk. Viking XLIII (1979). 140-60. 21 Solbjerg, B. (2000) Jernalderen i Norge. Oslo: J. W. Cappelens Forlag. 51-63, 89-123, 150-160, 167-171, 204-208. 65 Sten, S. & Vretemark, M. (1988) Storgravsprojektet osteologiske analyser av yngre järnålderns benrika brandgravar. Fornvännen Årgang 83, 1988. 145-156. 12 Tornbjerg, S. Å. (1998) Toftegård en fundrig gård fra sen jernalder og vikingetid. I L. Larsson & B. Hårdh (red.) Centrala platser. Centrala frågor. Samhällsstrukturen under järnåldern. En Vänbokk til Berta Stjernquist (pp. 217-233). Uppåkrastudier 1. Acta archaeologica Lundensia, Ser. in 8 28. Stockholm: Almqvist & Wiksell International. 17 Vretemark, M. (1984) Prehistoric Falconry in Sweden. I U. E. Hagberg, L. Jacobzon & C. Ask (eds.) Sachsen Symposium Skara 1983. 34. Symposium der Arbeitsgemeinschaft für Sachsenforschung in Skara 29. Augusti 3. September 1983 (pp. 46-52). Skara: Skaraborgs Länsmuseum. 7 17
Emne 8: Handelen og forbindelsen til jagt, fiskeri og indsamling i Vikingetiden. (Hovedvejleder: ULH). Vikingetidens omfattende handel og handelspladser har været omdrejningspunkt for megen forskning. De mange fund og tit også gode bevaringsforhold giver gode forudsætninger for at se på handelsaspekter af jagt, fiskeri og indsamling. Hvordan og i hvilken grad indgår jagt, fiskeri og indsamling på handelspladserne og i handlen? På hvilken måde bliver fangstprodukterne brugt, og hvilken værdi har de udgjort? Hvordan har man skaffet sig dem, og ikke mindst; hvem har skaffet fangstprodukterne? Litteratur 832 sider Ambrosiani, B. (ed.) (2001) Excavations in the Black Earth 1990-1995. Eastern Connections Part One: The Falcon Motif. Birka Studies volume 5. Stockholm: Riksantikvarämbetet. 92 Ambrosiani, K. (1981) Viking Age Combs, Combmaking and Combmakers in the light of the finds from Birka and Ribe. Stockholm Studies in Archaeology 2. Stockholm: Stokholms Universitet, Institut för arkeologi. 10-56. 47 Andersen, S. W. (1995) Vikingeborgen Trelleborg. Slagelse: Museet ved Trelleborg. 23-26. 4 Anderson, A. (1981) Economic Change and the Prehistoric Fur Trade in Northern Sweden: The Relevance of a Canadian Model (Inklusiv Comments og Reply to Comments). Norwegian Archaeological Review 14, 1. 1-38. 39 Carlsson, D. (1991) Harbours and trading places on Gotland AD 600-1000. I: O. Crumlin-Pedersen (ed.) Aspects of maritime Scandinavia AD 200-1200. Proceedings of the Nordic Seminar on Maritime Aspects of Archaeology, Roskilde, 13 th -15 th March, 1989 (pp. 145-158). Roskilde: Vikingeskibsmuseet. 14 Christensen, A. E. (1986) Reinjeger og kammaker, en forhistorisk yrkeskombinasjon? Viking XLIX 1985/86. 113-134. 22 Christensen, T. (1991) Lejre s possible maritime connection. I: O. Crumlin-Pedersen (ed.) Aspects of maritime Scandinavia AD 200-1200. Proceedings of the Nordic Seminar on Maritime Aspects of Archaeology, Roskilde, 13 th -15 th March, 1989 (pp. 173-182). Roskilde: Vikingeskibsmuseet. 10 Crumlin-Pedersen, O. (1991) Søfart og samfund i Danmarks vikingetid. I P. Mortensen & B. M. Rasmussen (eds.) Fra Stamme til Stat i Danmark, 2. Høvdingesamfund og Kongemagt (pp. 181-208). Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXII: 2. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter. 28 Crumlin-Pedersen, O. (1999) Ships as indicators of trade in Northern Europe 600-1200. I J. Bill & B. L. Clausen (eds.) Maritime Topography and the Medieval Town (pp. 11-20). København: Nationalmuseet. 10 Degerbøl, M. (1948) Dyreknogler fra vikingeborgen Trelleborg. I P. Nørlund Trelleborg (pp. 241-264). Nordiske Fortidsminder IV. Bind. 1. Hefte. København: Nordisk Forlag. 24 Edgren, T. & Törnblom, L. (1998) Finlands historia 1. Esbo: Schildts. 215-249, 259-264. 41 Elsner, H. (1992) Wikinger Museum Haithabu: Et portræt af en tidlig by. Neumünster: Karl Wachholtz Verlag. 67-72, 45-48, 93-121. 28 Ericson, P. G. P., Wigh, B., Svensson, K. & Bäckström, Y. (1995) Retrieval of Faunal Remains at the Excavations at Birka Principles, Preliminary Results and an Outline of Future Osteological Analysis. I B. Ambrosiani & H. Clarke (eds.) Excavations in the Black Earth 1990 (pp. 82-89). Birka Studies volume 2. Stockholm: Riksantikvarieämbetet & Statens Historiska Museer. 8 Filipowiak, W. (1988) Handel und Handelsplätze an der Ostseeküste Westpommerns. Bericht der Römisch- Germanischen Kommission, Band 69, 1988. 690-719. 30 Geijer, A. (1938) Birka III. Die Textilfunde aus den Gräbern. Uppsala: Almqvist & Wiksels boktryckeri-aktiebolag. 133. 1 side. Groenman-van Waateringe, W. (1984) Die Lederfunde von Haithabu. Berichte über die Ausgrabungen in Haithabu Bericht 21. 10-19. 10 Hahn, K.-D. (1973) Ein Gefäss mit Tierfries aus Haithabu. Berichte über die Ausgrabungen in Haithabu Bericht 6. 41-46. 6 Hatting, T. (1991) The Archeozoology. I M. Bencard, L. B. Jørgensen & H. B. Madsen (eds.) Ribe excavations 1970-76 volume 3 (pp. 43-57). Esbjerg: Sydjysk Universitetsforlag. 15 Jensen, H. A. (1991) Seeds and Other Macrofossils in the 8th Century Deposits. I M. Bencard, L. B. Jørgensen & H. B. Madsen (eds.) Ribe excavations 1970-76 volume 3 (pp. 17-36). Esbjerg: Sydjysk Universitetsforlag. 20 Jensen, S. (1990) Handel med dagligvarer i vikingetiden. Hikuin 16. 119-138. 20 Johnsson, L. (1989) Massfångst av sjöfågel och pälsdjursjakt. I S. Tesch (ed.) Avstamp för en ny Sigtunaforskning. 18 forskare om Sigtuna. Heldagsseminarium kring Sigtunaforskning den 26 november 1987 Gröna Ladan, Sigtuna (pp. 54-57). Sigtuna: Sigtuna Museer. 4 18
Lund, N. (1983a) Ottar og Wulfstan. I J. S. Madsen (ed.) Ottar og Wulfstan (pp. 7-17). (Oversat af N. Lund). Roskilde: Vikingeskibshallen i Roskilde. 11 Lund, N. (1983b) Af den oldengelske Orosius. I J. S. Madsen (ed.) Ottar og Wulfstan (pp. 18-31). (Oversat af N. Lund). Roskilde: Vikingeskibshallen i Roskilde. 14 Martin, J. (1986) Treasure of the land of darkness. The fur trade and its significance for medieval Russia. Cambridge: Cambridge University Press. 5-14, 35-85. 60 Meyer, J. (2002) Fisch an der slawischen Küste. I A. E. Jensen (ed.) Venner og Fjender. Dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder (39-50). Næstved: Næstved Museum. 12 Myhre, B. (2000) The early Viking Age in Norway. Acta Archaeologica 71. 35-47. 12 Myrvoll, S. (1986) Skien og Telemark naturressurser, produkter og kontakter i sen vikingetid og tidlig middelalder. Viking XLIX 1985/86. 161-180. 20 Nielsen, J.N. (2002) Sebbersund. Handel, håndværk og kristendom ved Limfjorden. Aalborg: Aalborg Historiske Museum. 21 Nielsen, L.C. (1990) Trelleborg. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1990. 105-178. 74 Rechstein, H. (1974) Ergebnisse und Probleme von Untersuchungen an Wildtieren aus Haithabu (Ausgrabung 1963-1964). Berichte über die Ausgrabungen in Haithabu Bericht 7. 103-144. 42 Rechstein, H. (1991) Die wildlebenden Säugetiere von Haithabu (Ausgrabungen 1966-1969 und 1979-1980). Berichte über die Ausgrabungen in Haithabu Bericht 30. 9-18, 96-109. 23 Sawyer, P. (1983) Ottar og vikingetidens handel. I J. S. Madsen (ed.) Ottar og Wulfstan (pp. 45-57). (Oversat af N. Lund). Roskilde: Vikingeskibshallen i Roskilde. 13 Sindbæk, S. (in press) En port til tajgaen: Staraja Ladoga. I??? 11 Skre, D. & Stylegar, F.-A. (2004) Kaupang vikingebyen. Kaupangutstilling ved UKM 2004-2005. Oslo: Universitetet i Oslo. 44-46. 2 Ulbricht, I. (1978) Die Geweihverarbeitung in Haithabu. Die Ausgrabungen in Haithabu, Siebenter band. Neumünster: Karl Wachholtz Verlag. 123-138. 15 Weber, B. (1986) Vesle Hjerkinn en fjellgård (?) med mange ben å stå på. Viking XLIX 1985/86. 181-201. 21 Ågren, T. (1995) Fur in Birka: an examination of hair residue on penannular brooches. Laborativ Arkeologi 8. 50-58. 9 19
Emne 9: Jagt i Middelalderen. Overklassejagt og dagligdagsjagt i Middelalderen. (Hovedvejleder: EBP). Hvordan opfattes og bruges jagten i middelalderen? I middelalderen er der klare tegn på en ændret brug af jagten. Fra sandsynligvis at have været hverdagsaktivitet skifter jagten status i middelalderen og bliver et overklassefænomen. Jeg ser på landskabslovene som skriftlige kilder, diverse billedmaterialer og arkæologiske kilder til overklasse- eller kongejagten i middelalderen. Ud fra det samme materiale vil jeg gerne problematisere, om ikke også jagt har været brugt af bønderne, og hvorfor det kan være så svært at se i kilderne. Litteratur 906 sider Andrén, A. (1997) Paradise Lost. Looking for Deer Parks in Medieval Denmark and Sweden. I H. Andersson, P. Carelli & L. Ersgård (eds.) Visions of the Past. Trends and Traditions in Swedish Medieval Archaeology (pp. 469-490). Lund Studies in Medieval Archaeology 19. Riksantikvarieämbetet. Arkeologiska undersökningar. Skrifter nr. 24. Stockholm: Riksantikvarieämbetet & Institute of Archaeology, Lund University. 22 Arneborg, J., Heinemeier, J., Lynnerup, N., Nielsen, H. L., Rud, N. & Sveinbjörnsdóttir, Á. E. (1999) Change of diet of the Greenland vikings determined from stable carbon isotope analysis and C14 dating of their bones. Radiocarbon 41. 157-68. 12 Buhl, B. (2004) Falkejagtens historie i Danmark før 1810. I Odder Museum og Dansk Falkejagt Klub (eds.) Falkonéren og hans jagtfugl. Kongelige falke i Danmarkshistorien (pp. 5-26). Odder: Odder Museum. 22 Bökönyi, S. (1995) The development of Stockbreeding and herding in Medieval Europe. I D. Sweeney (ed.) Agriculture in the Middle Ages. Technology, practice and representation (pp. 41-61). Philadelphia: University of Pennsylvania Press. 20 Engberg, N. (1992) Næsholms datering dendrokronologisk eller numismatisk? Brugerens dilemma. Hikuin 19. 75-82. 7 Enghoff, I. B. (2002) De fredløses måltider. I P. Asingh & N. Engberg (eds.) Marsk Stig og de fredløse på Hjelm (pp. 221-243). Jysk Arkæologisk Selskabs skrifter 40. Århus: Jysk Arkæologisk Selskab. 23 Enghoff, I. B. (2003) Hunting, fishing and animal husbandry at The Farm Beneath The Sand, Western Greenland. An archaeozoological analysis of a Norse farm in the Western Settlement. Meddelelser om Grønland, Man & society vol. 28. København: Dansk Polar Center. 97 Fritzbøger, B. (2004) "A windfall for the magnates". The development of woodland ownership in Denmark c. 1150-1830. Odense: University Press of Southern Denmark. 61-90, 207-220. 44 Garner, H. (1962) Om tamt og vildt ved Øm. Århus stifts årbøger 55. 24-34. 10 Hatting, T. (1998) Dyreknogler. I J. Hjermind, M. Iversen & H. K. Kristensen (eds.) Viborg Søndersø 1000-1300. Byarkæologiske undersøgelser 1981 og 1984-85 (pp. 301-308). Viborg Stiftmuseums skriftrække 2. Jysk arkæologisk selskabs skrifter 34. Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter. 8 Hatting, T. (1999) 5. Husdyrene. I E. Roesdahl Dagligliv i Danmarks middelalder en arkæologisk kulturhistorie (pp. 110-123). København: Nordisk Forlag. 13 Hoff, Annette (1997) Lov og landskab. Landskabslovenes bidrag til forståelsen af landbrugs- og landskabsudviklingen i Danmark ca. 900-1250. Århus: Aarhus Universitetsforlag. 248-287, 11-25. 52 Hoff, Arne (1947) Jagtrettigheder og Jagtvaaben i historisk Tid. I H. Schell (ed.) Den danske Jagt i Fortid og Nutid (pp. 69-88). København: H. Hirschsprungs Forlag. 19 Ingvordsen, J. (1991) De gode nonners konvent i Ring. Ring klosters middelalderlige bygningshistorie belyst primært ud fra de arkæologiske levn. Skanderborg: Afd. for Middelalderarkæologi, Skanderborg Museum og Middelalder-arkæologisk Nyhedsbrev. 5-32. 27 Kristensen, H. K. (1997) Bed og arbejd. Livet i de østjyske klostre. Højbjerg: Moesgård Museum. 36-47. 12 Lorenzen, P. (1930) Jagt og Vildt i dansk Folketro. København: Woels forlag. 1-42. 42 Mackeprang, M. (2003) Danmarks middelalderlige døbefonte. (1. udgave udgivet i 1941). Højbjerg: Forlaget Hikuin. 46-62, 94 (Rørby-fonten), 112-113 (Ørbæk-fonten), 188-191 (Lime-fonten), 321-323. 27 Mathiassen, T. (1947) Jagtvaaben og Jagtmetoder i forhistorisk Tid. I H. Schell (ed.) Den danske Jagt i Fortid og Nutid (pp. 62-68). København: H. Hirschsprungs Forlag. 7 Mikkelsen, E. (1994) Fangstprodukter i vikingetidens og middelalderens økonomi. Organiseringen av massefangst av villrein i Dovre. Universitetes Olsaksamlings Skrifter, Ny rekke nr. 18. Oslo: Universitetets Oldsaksamling. 191 Møhl, U. (1961) Oversigt over dyreknogler fra Næsholm. I La Cour, V. Næsholm. København: Nationalmuseet. 364-429. 65 20