Bygherrerapport over arkæologisk undersøgelse Efterår-vinter 2006 forud for byggemodning Glattrup VI Ydunsvej, Skive

Transkript

1 Rapport ved Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Skive Museum, Arkæologisk afdeling Bygherrerapport over arkæologisk undersøgelse Efterår-vinter 2006 forud for byggemodning Ydunsvej, Skive

2 Indledning I forbindelse med udbygning af Skive by ved Skive fjord, har Skive Museum gennem en årrække, etapevis fulgt udstykningen i Glattrup. Det har hver gang resulteret i omfattende arkæologiske undersøgelser. Sidst i 2004, hvor naboarealet mod nord (Hjaltesvej) blev udgravet (SMS 891A). Ved den lejlighed fandtes bebyggelsesspor i form af to-skibede hustomter med og uden forsænkning, samt en landsby fra ældre jernalder. Administrative data Der er ingen kendte arkæologiske fund på det nye, berørte areal. Der er derimod ud fra topografien stor sandsynlighed for, at der også på dette areal ville findes omfattende bebyggelsesspor. Den 10. april modtager Skive Museum, arkæologisk afdeling lokalplan nr Der foretages en arkivalsk kontrol, mens området ikke besigtiges, da det er kendt i forvejen. Den 2. maj 2006 anmoder Skive Kommune om et tilbud på prøvegravning, hvilket udarbejdes og godkendes af KUAS. Den 12. juni 2006 tager kommunen mod tilbuddet. Prøvegravningen udføres 21/6 7/7, 18/7 21/7 samt 20/9 22/9, Prøvegravningen i juni og juli er udført af Ole I. Jensen. Mens prøvegravningen i september er udført af K. G. Overgaard. Opmålingen er foretaget af Pia Zurbuchen Svensson, Ole I. Jensen, Inge Kjær og Kurt Glintborg Overgaard. I udgravningen deltog, i kortere eller længere tid, cand. phil. Pia Zurbuchen Svensson, udgravningsassistent Mazdak (Abdul Karim Torabinejedad), cand. mag. Peter Birkedal Christensen, cand. scient. og exam. art Henrik Vind Frimurer og udgravningsassistent Ole I. Jensen. Som volontører deltog Jens Westerlund, Fur og Hans Erik Christensen, Skive. Daglig leder var arkæolog Kurt Glintborg Overgaard, mens ansvarlig leder var museumsinspektør Inge Kjær Kristensen. Skive kommune finansierede udgravningen og stillede maskinkraft til rådighed. Udgravningen startede d. 25. september 2006 og blev afsluttet d. 15. december Andre arkæologiske fund i området Området omkring pladsen er meget rig på levn fra oldtiden. Nordøst og nord for pladsen er der fundet bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder (SMS 425A, SMS 695A, SMS 891A og SMS 955A). Knap 800 m mod NV er der ligeledes et stort bopladsområde med bopladsspor i form af stolpehuller og gruber fra den tidlige bondestenalder (tragtbægerkultur) samt hustomter fra en sen yngre stenalder samt ældre og yngre bronzealder (SMS 270A). 600 m nordvest for bopladsen er registreret to gravhøje, sb. nr. 95 og 96. Sognebeskrivelsen nævner ingen fund fra sb. nr. 95, men i sb. nr. 96 er der fundet to små flintdolke og en ildsten af flint. 2

3 SMS 955A er markeret med rødt Landskabet Topografisk udgør det landområde, der mod øst når ud mod den udtørrede Tastum sø og mod nord ud mod det inderste af Skive Fjord ved Glattrup, et sammenhængende, let kuperet område, hvor jordtypen hører til den samme udpræget sandede, der klassificeres som grovsandet jord. Syd og øst for Tastum sø bliver landområdet mere bakket og jorden lidt tungere, uden at der er tale om lerjord. Øst for Tastum sø dominerer dels et større parti finsandet jord, dels et mindre parti grov/fin lerblandet sandjord. I kystzonen i hele området findes næs, som afgrænses af fugtprægede områder og mindre vandløb. For Tastum Sø er udviklingshistorien ganske veloplyst gennem geologiske undersøgelser. Søens tidlige historie kan groft skitseres således: I yngre stenalder udgjorde Tastum sø en arm af Limfjorden med en saltholdighed svarende til andre dele af Limfjordens vande. Omkring begyndelsen af bronzealderen er saltholdigheden aftaget og vandudskiftningen blevet gradvist mindre. Disse brakvandsforhold afløses senere af den ferske sø med udløb mod nordøst. Hovedparten af de nuværende engområder ud mod Skive Fjord ligger i dag så lavt (under 2,5 meter koten), at de må formodes at have været fjordbund i bronzealderen. 3

4 I Jylland sker der ved begyndelsen af enkeltgravstid ( f. kr.) en pludselig og voldsom skovrydning. Samtidig begyndte lyng- og græsarealer at brede sig. Formålet med skovrydningerne har været at skaffe græsningsarealer til husdyrene. Selvom husdyrene har udgjort hjørnestenen i landbruget er der stadig blevet dyrket korn bl.a. byg. I senneolitikum ( f. kr.) er der stadig sammenhængende skovarealer, men også vidtstrakte græsningsoverdrev og små dyrkede marker prægede landskabet. Kvægavlen har stadigvæk været den dominerende fødekilde, men korn dyrkede man stadig, især byg blev dyrket. Bebyggelsen i enkeltgravstid og sennolitikum har været præget af spredtliggende huse/gårde. Århundrederne før Kristi fødsel er landskabet præget af store græsningsarealer og marksystemer omkring eller ved landsbyerne. Erhvervet er stadigvæk husdyrhold og korndyrkning. Bebyggelsen er nu præget af mindre landsbyer, der kan have en fælles indhegning. Grube 587, der var 1,9 meter dyb. Foto K.G. Overgaard Placeringen af huse/landsby på et højt beliggende, vel drænet terræn er velvalgt, da det højtbeliggende terræn giver mulighed for agerbrug, mens vådområderne nord og nordøst for bopladsen har givet hø og græs til kvæg og får. Placeringen så tæt ved Limfjorden har betydet at, fjordens fødekilder også har været udnyttet. Udgravningens hovedresultater og perspektiver Ved en større arkæologisk undersøgelse forud for byggemodning, blev der fundet en større bopladsområde med bebyggelsesspor fra tragtbægerkultur, enkeltgravskultur, senneolitikum, sen senneolitikum/ældre bronzealder, yngre bronzealder og ældre jernalder. Fra enkeltgravskulturen ( f. kr.) stammer en 4,7 x 6,1 m stor, nedgravet hus med keramik, bearbejdet flint og enkelte ardspor i undergrundsniveau. En 6,6 x 10,2 m stor nedgravet østende af et hus indeholdt bl.a. en del keramik ornamenteret i klokkebæger inspireret stil og en trekantet, fladehugget pilespids med skafttunge. Også her var der ardspor i undergrundsniveau. Den tredje huse med nedgravet østende, også med ardspor, måler 5,8 x 9 m og dateres udfra den fundne keramik til sen SN/tidlig 4

5 ældre bronzealder( f. kr.) Fire toskibede huse uden forsænkning dateres til SN ( f. kr.) De har en længde mellem 12,6 16,5 m og en bredde mellem 6 6,2 m. To affaldsgruber fra SN blev også fundet. Den ene indeholdt bl.a. skaller fra muslinger og dele af et sikar, mens den anden, ud over indholdet af skår og flint er bemærkelsesværdig ved sin størrelse, idet den var 1,9 m dyb. Fra yngre bronzealder ( f. kr.) blev fundet et hus med indtrukne indgange og væg og gavl bevaret i vestenden, mens fem andre treskibede huse dateres til sen yngre bronzealder/ældre jernalder ( f. kr.) Desuden blev der fundet enkelte gruber med tragtbægerkeramik ( f. kr.) Fundet af hustomter fra yngre stenalder er interessant, da vi nu på et areal på 600 x 500 m har fundet ikke færre end 18 huse fra netop denne periode fordelt på flere bopladser. Det muliggør bl.a. en analyse af areal udnyttelsen såvel som bebyggelsesstrukturen. Fund af keramik ornamenteret i klokkebægerinspireret stil understreger Limfjordsområdets betydning som et område med forbindelser til de første metalkulturer i Europa. I forbindelse med udgravningen blev der udtaget prøver til C-14 datering og analyse af makrofossiler, så en mere nøjagtig datering og forståelse af husenes funktion er mulig. Skive Museum Dokumentation for den arkæologiske undersøgelse ved opbevares på Skive Museum, Arkæologisk afdeling, Højslev. Her findes fund, de originale tegninger, fotos samt faglig udgravningsrapport. Højslev d. 13. februar Kurt Glintborg Overgaard Arkæolog 5

6 Tidstavle Nyere tid Middelalder Middelalder Yngre jernalder 775/ Vikingetid /800 Germansk jernalder Ældre jernalder kr. f.-375 Romersk jernalder 500-kr. f. Førromersk jernalder yngre f. kr. Glattrup VI Bronzealder Bronzealder ældre f. kr. Yngre stenalder f. Kr. Senneolitikum (Dolktid) Glattrup VI (neolitikum) f. Kr. Enkeltgravskultur f. Kr. Tragtbægerkultur Glattrup VI Ældre stenalder f. Kr. Ertebøllekultur (mesolitikum) f. Kr. Kongemosekultur f. Kr. Maglemosekultur Ældste stenalder f. Kr. Ahrensburgkultur (palæolitikum) f. Kr. Brommekultur f. Kr. Federmesserkultur f. Kr. Hamburgkultur 6

7 Litteratur om yngre stenalder Jensen, Jørgen 2001: Nielsen, Poul O. 2001: Danmarks Oldtid. Stenalder f. kr. Oldtiden i Danmark. Bondestenalderen Nielsen, Svend 2001: Et arkæologisk problem! Skive kommunes historie. Fra Oldtiden til 1880 Overgaard, K. G. 2001: Simonsen, John 2001: Yngre stenalder bondestenalder f. kr. De tidligste bønder. Skive kommunes historie. Fra Oldtiden til 1880 Sjældne fund fra stenalderens sidste del. Skive kommunes historie. Fra Oldtiden til 1880 Litteratur om bronzealderen Bertelsen, J. B. et al 1996: Bronzealderens bopladser i Midt- og Nordvestjylland. Hornstrup, K. M. 2001: Jensen, Jørgen 2002: Jensen, Jørgen 2001: Simonsen, John 1996: Bronzealderen f. kr. Rige gravfund, ritualer og bopladser. Skive kommunes historie. Fra Oldtiden til 1880 Danmarks Oldtid. Bronzealder f. kr. Oldtiden i Danmark. Bronzealderen Bebyggelsen på Glattrup - næsset i ældre bronzealder. Bronzealderens bopladser i Midt- og Nordvestjylland. Red. Bertelsen, J. B. et al. Litteratur om ældre jernalder Holck, Hans 2001: Hvass, Lone 2002: Jensen, Jørgen 2003: Aabo, Christian 2001: Ældre Jernalder. 500 f. kr.-375 e. kr. En fundrig periode Skive kommunes historie. Fra Oldtiden til 1880 Oldtiden i Danmark. Jernalderen Danmarks Oldtid. Ældre Jernalder 500 f. kr.-400 e. kr. Oldtidsagre i Svansø Plantage og en jernalderlandsby ved Siggård. Skive kommunes historie. Fra Oldtiden til