Hjemmepleje og plejehjem brancheundervisningsnotat Dato og versionsnummer Januar 2014 (1) August 2015 (2) Udarbejdet af Anne Mette Søndergaard, TC Øst, TG3 samt Jens Klug Albertsen, TC Nord Mette Bomholt, TC Nord Godkendt af TGchef, dato Thomas N. Christensen, TC Nord, TG3 d. 30/12-2013 Thomas N. Christensen, TC Nord Ændring Generel revidering og indarbejdelse af ulykkesprofil Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et BUN omhandler derfor ikke alt, men kun det væsentligste inden for branchen, som en erfaren tilsynsførende har brug for. Der sættes ikke skøn under regel, men der reageres altid ud fra konkrete er af forholdene på den virksomhed, hvor tilsynet finder sted. Den tilsynsførende kan også forholde sig til og reagere på andre arbejdsmiljøforhold end dem, der er nævnt i BUN et. Introduktion til branchen hjemmepleje og plejehjem (hører under branchegruppe 32) Hjemmepleje og plejehjem dækker primært større offentlige kommunale virksomheder. En stor del af virksomhederne er: Plejecentre med boliger og administration evt. med større køkken, træningsafsnit og dagcenter/dagtilbud evt. har disse eget p.-nr. Hjemmepleje/udekørende del, som udøver service til borgere i eget hjem, hvilket kan være organiseret i geografiske enheder med en base, som fungerer som mødested/kontor. Ud over det sundhedsfaglige personale, som tæller sygeplejersker, social og sundhedsassistenter (SSA) og hjælpere (SSH) og evt. træningsterapeuter, kan der også være pædagoger, køkkenpersonale, aktivitetsmedarbejdere, gårdmænd og/eller rengøringspersonale. Nogle kan være ansat i virksomheden (p-enheden), mens andre kan være ansat et andet sted, fx centralt i kommunen. Hjemmesygeplejersker kan være tilknyttet virksomheden. Det kan forekomme, at arbejdsmiljørepræsentanten under tilsynsbesøget ikke er til stede, da vedkommende fx kan være ude at køre eller indgå i aften-/nattevagtholdet. I så fald følges som normalt proceduren for det risikobaserede tilsyn vedr. medarbejderrepræsentation. Da branchen har nogle rimelig faste døgnrytmer i forhold til arbejdsopgaverne, kan disse indtænkes i tilsynet. Ved ønske om observation af plejearbejde foregår det fx ofte om morgenen/først på formiddagen og ved middag/først på eftermiddagen. Hjemmeplejen og plejehjem har forskellige forudsætninger for at planlægge arbejdet. Hjemmeplejen har transporten mellem de enkelte hjem som opgave, mens arbejde i plejehjem kan give mulighed for god fleksibilitet, da arbejdet er samlet i et center. Hensigten med observationerne kan være fokus på ergonomi og psykiske risikofaktorer. Det kan være en god idé at fokusere på, hvordan systematik og praksis hænger sammen for fx at kunne vurdere om generelle retningslinjer i organisationen er lokalt forankret fx. voldspolitik. 1
Arbejdsmiljøproblemer Arbejdsmiljøproblem (APM) Formelle krav APV Psykisk arbejdsmiljø Stor arbejdsmængde og tidspres Høje følelsesmæssige krav Fysisk og/eller psykisk vold Fokus Den enkelte borgers hjem: Er der foretaget risiko og udarbejdet APV. Hvem udfører og følger op på APV en og hvilken systematik er der omkring udførsel af APV. Hvem løser evt. problemer i APV-handlingsplanen i borgerens hjem. Er handlingsplan ajourført. Er der udarbejdet APV for fællesarealer. Har man fordelt plejetyngde ligeligt i gruppen eller afdelingen. Hvordan håndteres spidsbelastninger og sygefravær i gruppen. Har man klare prioriteringer og/eller retningslinjer for hvilke opgaver der skal udføres og til hvilken kvalitet. Arbejdes der i højt tempo. Er der overarbejde. Og kan det afspadseres. Er der alvorlige arbejdsmæssige konsekvenser som følge af stor arbejdsmængde og tidspres og har det stået på over en længere periode. Vær opmærksom på, at tidspres også kan give højt arbejdstempo og dermed øge risikoen for ulykker. Ansvar for de ældre. Skal være på forkant med situationen og have overblik. Skal kunne håndtere egne og andres følelser. Er der mulighed for ledelsesmæssig/ kollegial sparring eller supervision eller støtte i forbindelse med følelsesmæssigt belastende episoder. Er der borgere med særlige behov, fysiske eller socialt. Fx psykisk syge, demente, borgere der har fået konstateret en alvorlig lidelse eller borgere med misbrug. Er der en fælles tilgang til opgaverne. Sker der en faglig opkvalificering med hensyn til arbejde med borgerne svære borgere (fx gennem gerontopsykiatri eller VISO som er et offentligt rådgivningstilbud). Hvis der er behov for faglig hjælp og støtte til arbejdet, ved man så hvor man skal henvende sig for at få hjælp. Er der tidspres som forværrer de følelsesmæssige krav. Er der en klar forventningsafstemning i forhold til serviceydelser over for borgere og pårørende samt om hvem, der håndterer evt. svære samtaler eller konflikter. Er der en risiko for at blive udsat for fysisk og/eller psykisk vold og traumatiske hændelser, og hvor det samtidig vurderes, at virksomhedens forebyggelse er utilstrækkelig. Fysisk og psykisk vold kan opstå hvis der er ældre (fx demente) som reagerer udadrettet. Reaktionsniveau Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved stor arbejdsmængde og tidspres. Efter konkret Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Efter konkret at forebygge risikoen for fysisk og/eller psykisk vold i forbindelse med arbejdet. Efter konkret Mobning Traumatiske hændelser kan opstå ved beboeres alvorlige sygdom eller død. Forekommer der mobning mellem medarbejdere eller mellem medarbejdere og ledere. Er der udarbejdet mobbepolitik og virker den. etablering af psykisk førstehjælp. Efter konkret Påbud og rådgivningspåbud. Ved mistanke: Påbud efter 21. Efter konkret 2
Muskel- og skeletbesvær (MSB) Arbejdsstillinger Er der udarbejdet arbejdsbeskrivelse hos den enkelte borger når der fx. arbejdes med pleje i sengen. Se gerne denne og sammenlign med den praktiske udførsel ved at observere arbejde eller få det demonstreret. Er medarbejderne instrueret i den faktiske opgave og sørger ledelsen for at der bliver ført tilsyn med dette. Er der tilstrækkelig plads til at kunne arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Arbejdes der med foroverbøjede arbejdsstillinger. Evt. med vrid i ryggen ved seng, stol, badesituation, spisning og lignende flere gange dagligt. Situationerne skal være sammenlignelige og varigheden skal have en vis udstrækning. Er der situationer hvor borger modarbejder eller hvor der skal tages særlige hensyn? Rengøring i private hjem. Er opgaven beskrevet og planlagt hensigtsmæssigt. Har man mange rengøringer i træk og anvendes der egnede redskaber. Løft og forflytning af personer Er der forflytningsbeskrivelser/procedurer for, hvordan borgere forflyttes og anvendes der egnede hjælpemidler. Er der foretaget risiko ved løft af evt. borgere med svingende ressourcer i løbet af døgnet. Er medarbejderne instrueret og sørger ledelsen for at der bliver ført tilsyn med dette. Konstateres der løft i det daglige plejearbejde og i så fald i hvilke situationer. Er der risiko for pludselige belastninger under håndteringer af personer. Spørg ind til og undersøg følgende: Løftes borger tilbage i kørestol. Løftes overkrop, ben eller andet ved pleje i seng. Skubbes/løftes stol med borger ind til bord. Er der 2 personer, der løfter sammen. Strakspåbud kan gives efter konkret. Særligt ved konkret og akut ulykkesrisiko Løft, træk og skub Ulykkesrisici Vær opmærksom på små usynlige løft ved ovenstående. Hvordan sikrer man at evt. hverdagsrehabilitering/ Aktiv i eget hjem udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvis plejepersonale arbejder/træner med at gøre borgerne mere selvhjulpne i eget hjem, kan det give risici for ulykker, hvis personalet ikke er hensigtsmæssigt oplært/instrueret i hvordan træningen gennemføres. Hvordan planlægges og håndteres plejeopgaver med meget tunge/bariatriske borgere. Hvordan og hvem håndterer beboere, som skal hjælpes op efter fald. Forekommer der andre løft i det daglige arbejde, såsom: Løft af sække, kasser, røreskåle fra gulv i køkkenet? Flyttes der rundt på møbler mv. under rengøring. Løft af hjælpemidler: Fx kørestol over dørtrin eller andre ujævnheder. Skub af manuelle kørestole på ujævne eller hældende arealer udendørs. Hvordan arbejdes der med forebyggelse af ulykker på stedet. Gennemgås eventuelle ulykker med henblik på læring og fremtidig forebyggelse. Fokus på følgende risikoområder: Trafik/glatføre med fald og snublen. Særlig opmærksomhed 3 Arbejdsgiver har ansvar for
på: Trapper ved eksempelvis bæring eller ujævnheder Blade på gangveje Genveje over usikkert og ujævnt underlag At ansatte løber/skynder sig Fald og snublen udgør ca. 25% af arbejdsulykkerne Færdsel mellem arbejdssteder udgør ca. 15% af arbejdsulykkerne for hjemmehjælpere Borgere, der reagerer uforudsigeligt Manuel håndtering ( ikke personrelateret) 1/3 af ulykkerne sker udenfor virksomheden Inddrag efter behov tidspres som øger risikoen for ulykker transport/kørsel i arbejdstid og fra anvist parkering (cykel/bil) og for fodgængere: fra fortovskant. Gennemgå gerne konkret ulykke for at vurdere, hvordan virksomheden analyserer og forebygger hændelser. Instruktion, oplæring og tilsyn Indeklima Biologi Sundhedsfremme Ordliste Ord/fagterm SSA SSH Servicelov Servicedeklaration Fritvalg Hjælpemidler Bariatri Brug af eventuel frivillig arbejdskraft og vikarer. Har man risikovurderet de frivillige og vikarernes opgaver. Er medarbejderne instrueret i arbejdet og sørger ledelsen for at der bliver ført tilsyn med dette. Spørg gerne nyansatte og vikarer. Husk materielt påbud. Lugter der af røg i fælleslokaler? Hvordan overholdes aftaler om udluftning inden besøg fra hjemmeplejen? Bliver medarbejdere udsat for sundhedsskadelige påvirkninger. Fx ved arbejde i ikke rengjorte hjem, hvor personalet skal udføre pleje. instruktion eller tilsyn såfremt der er en materiel overtrædelse. Efter konkret Se Rygeinstruks hvis der bliver røget jævnligt i lokalet og det giver gener for medarbejdere. Påbud efter en konkret Henvisning til relevant materiale på Arbejdstilsynets temaside om sundhedsfremme: http://arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-sundhedsfremme.aspx. På denne side findes desuden beskrivelse af ATs særlige indsats Sundhedsfremme i Døgn- og hjemmeplejen. Det betyder: Social og sundhedsassistent: En ca. 2-3 årig uddannelse, der giver tilladelse til delvis medicingivning. Social og sundhedshjælper: En ca. 1½ årig uddannelse med fokus på praktik. Serviceloven udstikker rammerne for blandt andet tilbud af ydelser til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Servicedeklarationen fastlægger serviceniveau, roller og ansvar samt procedurer for samarbejdet. At alle hjemmehjælpsmodtagere har ret til at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp, jf. servicelovens 91. Som regel kan man vælge mellem den kommunale hjemmehjælp og et eller flere private hjemmehjælpsfirmaer. Det inventar, som indgår i plejen til hjælp for personalet og/eller borgeren. - se www.hmi-basen.dk for orientering om forskellige hjælpemidler. Problematikker omkring svært overvægtige. Andre materialer Navn Beskrivelse Link/placering At-vejledninger At-vejledning D.3.1. om Løft, træk og skub At-vejledning D.3.3. om Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer At-meddelelse nr. 4.05.3 om Vurdering af www.at.dk 4
Interne instrukser At-cirkulæreskrivelse arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser At-vejledning D.4.1. om Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø At-vejledning D.4.2. om Mobning og seksuel chikane At-vejledning D.4.3. om Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførsel 1/2013 Håndtering af afgørelse om psykisk arbejdsmiljø 2/2012 Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet 3/2012 - Når de tilsynsførende vejleder om sundhedsfremme 7/2012 Passiv rygning Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende www.at.dk Vejviser Nr. 32 Hjemmepleje og døgninstitutioner www.at.dk BAR materialer BAR-SOSU hjemmeside branchens egen hjemmeside http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/2008- bygge-og-anlaeg/bygge-oganlaegsbranchen/andreinformationsmaterialer/indretning-afaeldreboliger.aspx www.arbejdsmiljoweb.dk www.forflyt.dk 5