Daginstitutioner brancheundervisningsnotat

Transkript

1 Daginstitutioner brancheundervisningsnotat Dato og versionsnummer Januar 2014 (1) August 2015 (2) Udarbejdet af Marie-Louise Sejer Sørensen og Dorte Pedersen, TG3, TC Øst samt Jens Klug Albertsen, TC Nord Mette Bomholt, TC Nord Godkendt af TGchef, dato Thomas N. Christensen, TC Nord, TG3 d. 30/ Thomas N. Christensen, TC Nord Ændring Generel revidering og indarbejdelse af ulykkesprofil Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et BUN omhandler derfor ikke alt, men kun det væsentligste inden for branchen, som en erfaren tilsynsførende har brug for. Der sættes ikke skøn under regel, men der reageres altid ud fra konkrete er af forholdene på den virksomhed, hvor tilsynet finder sted. Den tilsynsførende kan også forholde sig til og reagere på andre arbejdsmiljøforhold end dem, der er nævnt i BUN et. Introduktion til branchen daginstitutioner (branchegruppe 31) Branchegruppen dækker blandt andet over vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, SFO er og fritids- og ungdomsklubber, som både kan være offentligt og privat ejede. De fleste private institutioner har driftsaftale med kommunerne. Som oftest er det muligt at gennemføre besøget og tale med relevante personer. Såfremt der er flere p-enheder tilknyttet samme områdeledelse, kan det være hensigtsmæssigt at undersøge, om der kan gennemføres risikobaseret tilsyn på dem alle samtidig. I så fald følges proceduren for det risikobaserede tilsyn. Det kan være en god ide at besøge især vuggestuer og aldersintegrerede institutioner sidst på formiddagen, hvor det er muligt at observere arbejdssituationer omkring spisning, bleskift og børn, der lægges til at sove. Disse observationer kan sige noget om både psykisk og ergonomisk arbejdsmiljø. Udover pædagogiske medarbejdere beskæftiger branchen også køkkenpersonale, teknisk og administrativt personale og/eller rengøringspersonale. Medarbejderne kan både være ansat på stedet, ligesom de kan være eksternt ansat. Arbejdsmiljøproblemer Arbejdsmiljøproblem Fokus (AMP) Formelle krav Arbejdsmiljøorganisation I klyngeinstitutioner med områdeleder, er der ikke nødvendigvis en arbejdsmiljørepræsentant i hver institution, men en, der dækker hele klyngen. I selvejende institutioner med eget CVR nummer i en fælles område arbejdsmiljøorganisation, aftalt i driftsoverenskomst, skal der i AMO deltage en arbejdsmiljørepræsentant fra hver selvejende institution, hvor der er pligt til at etablere AMO. Reaktionsniveau Påbud om arbejdsmiljøorganisation (AMO). 1

2 Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmængde og tidspres Høje følelsesmæssige krav Fysisk og/eller psykisk vold eller traumatiske hændelser Hvordan håndteres spidsbelastninger og sygefravær. Er der tydeligt, hvilke opgaver man evt. skal fravælge ved sygefravær eller hvis uforudsete opgaver opstår. Har man klare prioriteringer og/eller retningslinjer for hvilke opgaver, der skal udføres og i hvilken kvalitet. Hvornår er fx skriftlige opgaver udført godt nok. Er der overarbejde som ikke kan afvikles. Opgaver der fortløbende udskydes, fx skriftlige opgaver. Hvordan er organiseringen af det pædagogiske arbejde med børnene. Hvordan er organiseringen af det skriftlige arbejde? Er der fastlagt tid til dette. Arbejdes der i højt tempo. Er der alvorlige arbejdsmæssige konsekvenser som følge af stor arbejdsmængde og tidspres og har det stået på over en længere periode. Vær opmærksom på, at tidspres også kan give højt arbejdstempo og dermed øge risikoen for ulykker. Ansvar for at børn ikke kommer til skade og ikke gør skade på andre. Skal være på forkant med situationen og have overblik. Skal kunne håndtere egne og andres følelser. Er der børn med særlige behov, fysiske eller socialt. Er der samtidige arbejdsopgaver fx at trøste et barn samtidig med opmærksomhed på andre børn. Eller kontakt med forældre i forbindelse med aflevering/ hentning af børn samtidig med opmærksomhed på andre børn. Hvordan håndteres overlevering af svære budskaber til forældre. Er der mulighed for ledelsesmæssig eller kollegial sparring, supervision eller støtte i forbindelse med følelsesmæssigt belastende episoder. Er der en fælles tilgang til opgaverne. Sker der en faglig opkvalificering med hensyn til arbejde med børn med særlige behov. Hvis der er behov for faglig hjælp og støtte til børn med særlige behov, ved man så hvor man skal henvende sig for at få hjælp. Er der tidspres som forværrer de følelsesmæssige krav. Er der en risiko for at blive udsat for fysisk og/eller psykisk vold og traumatiske hændelser, og hvor det samtidig vurderes, at virksomhedens forebyggelse er utilstrækkelig. Fysisk og psykisk vold kan opstå hvis der er børn med særlige vanskeligheder og som reagerer udadrettet. Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved stor arbejdsmængde og tidspres. Påbud om at forebygge sundhedsskadelige belastninger ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet. om at forebygge risikoen for fysisk og/eller psykisk vold i forbindelse med arbejdet. Mobning Traumatiske hændelser kan opstå ved børn/forældres alvorlige sygdom eller død. Forekommer der mobning mellem medarbejdere eller mellem medarbejdere og ledere. Er der udarbejdet en mobbepolitik og virker den. om etablering af psykisk førstehjælp. Påbud og rådgivningspåbud. Ved mistanke: Påbud efter 21. Muskel- og skeletbesvær (MSB) Arbejdsstillinger Arbejdes der ved lavt inventar som lave borde og stole, 2

3 Løft af børn Bæring af børn Løft af inventar og legetøj Tekniske hjælpemidler Ulykkesrisici bænke i garderober og på badeværelser. Kan medarbejderne indtage hensigtsmæssige arbejdsstillinger ved de forskellige arbejdsfunktioner: Ved borde, ved puslebord, når børnene hjælpes på gulv, ved leg på gulv og i garderoben. Hvordan er pladsforholdene, fx på badeværelset. Hvad er tidsudstrækningen af arbejde i sammenlignelige arbejdsstillinger. Er der fokus på ergonomien og på indarbejdelse og vedligeholdelse af gode vaner. Forekommer der uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ved tilberedning af mad i køkkenet. Forekommer der tunge løft i det daglige arbejde. Kan fx ske fra og til puslebord, ved modtagelse af børn fra forældre, når børn trøstes og løftes op. Er der hæve/sænke puslebord. Er der stiger ved krybberne. Benyttes de. Løftes der børn, der selv kan gå, fx op og ned fra stole med bøjle, eller kravler børnene selv op og ned. Forekommer det, at der er motorisk sent udviklede børn eller særligt tunge børn, så der kræves noget særligt i forhold til håndteringen af dem. Forekommer der bæring af børn, fx på trapper, til og fra puslebord, krybber mv. Fx Trip-Trap stole og krybber. Er der tænkt over, hvordan inventar håndteres. Skal krybber køres ud dagligt. Hvordan er hjul og underlag, er det nødvendigt at løfte krybberne over trin eller lignende. Trip-Trap stole kan påmonteres hjul. Der findes nye lettere udgaver af stolene. Mooncars, cykler m.m. Hvem håndterer disse, fx når de skal ind i skuret om eftermiddagen. Er oprydningen organiseret, så det ikke er den samme medarbejder der skubber/trækker tunge legeredskaber på plads. Eller kører børnene selv Mooncars og cykler på plads. Forekommer der tunge løft af store gryder eller lignende. Er der levering af tunge varer, sække med mel mv. eller ved håndtering af tunge mad- og eller transportkasser. Særlig opmærksomhed på institutioner hvor der er fysisk handikappede børn. Se efter hjælpemidler, instruktion og oplæring i brug af hjælpemidler og arbejdsrutiner. Opmærksomhed på om der er foretaget eftersyn af hjælpemidlerne, hvis der er krav om det. Hvordan arbejdes der med forebyggelse af ulykker på stedet. Gennemgås eventuelle ulykker med henblik på læring og fremtidig forebyggelse. Fokus på følgende risikoområder: Fald og snublen som udgør mellem 28% og 55% af ulykkerne i branchen (flest i børnehaver). Ulykker sker eksempelvis når: Man træder over halvlåge til og fra stue i stedet for at åbne den. Ved glatføre samt hvis der er huller i belægningen hvor Strakspåbud ved fx risiko for akut overbelastning. 3

4 Instruktion, oplæring og tilsyn man færdes både inden- og udendørs. Man snubler over rod og uorden på legepladsen eller ved indendørs arealer og trapper. Der ikke er fokus på sikker gang (telefonsamtaler, travlhed mv.). Børn der i kådhed springer op bagfra på medarbejderens ryg under påklædningssituationer. Bæring af børn/mad og lignende på trapper. Evt. med samtidig bæring af emner og måske manglende udsyn. Manglende oprydning på trapper og legetøj der ligger rundt omkring såvel inde som ude. Ulykker i forbindelse med manuel håndtering. Ulykker i køkkener. Ulykker udenfor virksomheden udgør 27% af det samlede antal ulykker. Inddrag efter behov tidspres som øger risikoen for ulykker. Er medarbejderne instrueret i arbejdet og sørger ledelsen for at der bliver ført tilsyn med dette? Husk materielt påbud Indeklima Hvordan er luftkvaliteten, er der træk, kulde/varme og blænding fra vinduer. Er der dårligt fungerende ventilationsanlæg og evt. træk herfra. Er der vinduespartier der giver problemer med varme og/eller kulde. Fx blænding og overophedning pga. manglende solafskærmning fx ved sydvendte vinduespartier. Er der kunstig belysning, som ikke er tilpasset det konkrete arbejde. Akustik/støj Er der akustikregulerende foranstaltninger, og er disse tilstrækkelige. Er der pædagogiske tiltag til dæmpning af støj. Er der tænkt over indretning. Har støjen indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. om instruktion eller tilsyn såfremt der er en materiel overtrædelse. Påbud og eventuelt rådgivningspåbud. Ved mistanke: Påbud efter 21. Påbud og eventuelt rådgivningspåbud. Ved mistanke: Påbud efter 21. Andre materialer Navn Beskrivelse Link/placering At-vejledning At-vejledning D.3.1 om løft, træk og skub At-vejledning D.3.3 om forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer At-vejledning D.3.4 om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-vejledning D.4.3 om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse At-vejledning D.4.2 om mobning og seksuel chikane At-vejledning F.0.4 om forebyggelse af arbejdsulykker ulykker I små virksomheder At-vejledning F.0.5 om forebyggelse af ulykker i mellemstore og små virksomheder Interne instrukser At intern instruks nr. 12/2008 `Høreskadende støj, unødig støj og akustik. At intern instruks 2/2010, særlig indsats på børne- og unge institutioner. At intern instruks 21/2007, tilsyn i branchen døgninstitutioner og hjemmepleje. 4

5 Vejviser 31 Daginstitutioner BAR materialer Guide til gode ergonomiske arbejdsvaner Lad dog barnet- BAR-vejledning om støj BAR- SOSU Om natten er der stille, Forflytninger men om dagen. Undgå ulykker 5