En kildesamling om Jens Immanuel Baggesen (1764-1826) og hans korte tid i Korsør.

Jens Immanuel Baggesen, pastel af Christian Hornemann, udført i 1806. Originalen måler 510 x 439 mm og tilhører Universitetsbiblioteket i Kiel. Se supplerende oplysninger side 22. En kildesamling om Jens Immanuel Baggesen (1764-1826) og hans korte tid i Korsør. Version 6c

Jens Immanuel Baggesen, - baggrundsmateriale til en bytur i Korsør Denne kildesamling er tænkt som inspiration til tilrettelægning af en bytur til de få steder i Korsør, som på en eller anden måde har berøring med Jens Baggesens korte tid i byen (1764-1777). Den kan naturligvis også benyttes som information for den læser, som blot ønsker at vide mere om Jens Baggesen og Korsør. Det er ikke muligt at besøge disse steder i kronologisk rækkefølge, det vil sige fra Baggesens fødsel i 1764 (eller 1760), til han forlader Korsør til fordel for Latinskolen i Slagelse i 1777, uden at skulle krydse spor flere gange. Geografisk er yderpunkterne Søbatteriet og Kongegaarden. En rute kunne være fra førstnævnte via Batterivej, Sylowsvej, Slottensgade, Blindeport, Havnepladsen, Slottensgade, Snukkerupgade og Algade eller omvendt. Indledningsvis vises et kort over Korsør anno 1764 efterfulgt af en beskrivelse af byen samme år. Dette materiale giver et godt indtryk af den lille købstad med de omkring 1.200 indbyggere. Interessepunkterne er: - Fæstningsarealerne, Korsør Slot, mindestenen. - Slottensgade 1, postekspeditionen. - Slottensgade nr. 6, hjørnet ved Rosenstræde. - Julius Schultz statue, Havnepladsen ved Blinde Port. - Slottensgade 30, hjørnet af Snukkerupgade og Slottensgade. - Placering af Sct. Gertruds Kirke (se kort) - Algade 52, amtstuen. - Kongegaarden. Der er mange usikre og modstridende oplysninger vedrørende Jens Baggesens tid i Korsør. Det afspejler sig også i denne kildesamling, Jeg har valgt at citere beskrivelser, som efter min opfattelse er relevante, men for at få det fuldstændige udbytte af disse oplysninger vil jeg anbefale læseren at se dem i deres rette sammenhæng, som jeg henviser til på siderne 28 til 30. Ole Seyffart Sørensen november 2013. 2

Indhold Korsør Købstad omkring 1764 side 4 Korsør Slot side 6 Familien Baggesen side 7 Jens Baggesens fødsel side 9 Opvækst og undervisning side 12 Jens Baggesens søskende side 16 Kysset, der blev Jens Baggesens skæbne side 17 Drengen med den smukke håndskrift side 18 Barndomsvennen Rasmus side 20 Jens Baggesens besøg i Korsør side 21 Portrætter af Jens Baggesen side 22 Statuen på Havnepladsen side 23 Mindestenen ved Fæstningstårnet side 25 Noter, ophavsret og tak side 27 Kildeoplysninger og kommentarer side 28 Biografiske og litterære noter side 31 3

1) Korsør Købstad omkring 1764 Kortet udarbejdet af Ove Jensen, 2013. 4

Fra folketællingen ved vi, at Korsør i 1787 havde 1.269 indbyggere. Byens udbredelse fremgår af flere kort fra 1700-tallet, der danner grundlag for det til artiklen udarbejdede kort. Når man fra Slagelse kom ind gennem Landeporten (A), den østlige accisebod, havde man til højre store købmandsgårde, hvis grunde gik helt ned til stranden ved Noret. Længere fremme på den anden side sås Rasmus Langelands Gård (B) - nu kaldet Kongegården. Længere fremme endnu lå borgmester Niels Restedts gård (C), hvor Baggade begyndte nu kaldet Stapels gård. Gårdene på denne side var avlsgårde med enge og marker mod syd til Storebælt. I Algade op mod kirken var der foruden købmænd en del andre liberale erhverv som f.eks. bagere, slagtere, smede, skræddere, vognmænd og skomagere et par værtshusholdere, en modehandler og en rebslager. Overfor Torvet (D) lå byens fine herberg, Kongegården (ikke at forveksle med Rasmus Langelands Kongegaard); mens der på hjørnet ved Rådhuset (E) lå et mindre pænt værtshus med ditto værelser. For enden af Slottensgade, på venstre hånd, lå acciseboden Vittenberg. Overfor på hjørnet lå Madam Baggers Postgård, hvor rejsende kunne gøre ophold på rejsen. I Slottensgade var der foruden liberale erhverv en del søfolk, f.eks. skippere, matroser og beboere tilknyttet told- og postvæsenet. I de øvrige gader boede der mange småhåndværkere: skomagere, smede, skræddere, bagere, slagtere, murere, bødkere og vognmænd. Med tilknytning til det maritime var der en del søfolk, skippere, matroser og skibstømrere - fuldtidsfiskere var der ikke mange af. Til gengæld var der et meget stort antal indkvarterede soldater med tjeneste på Fæstningen. Det skal bemærkes, at Fiskergade i 1761 havde været udsat for en voldsom brand, der lagde 27 huse i ruiner. Soldater og tjenestefolk udgjorde vel over halvdelen af byens befolkning. Yderst på pynten, nord for Fæstningen, lå Gammel Bro (K), hvor smakkerne lagde til; mens handelsskibene fortsatte til den ny anløbsbro, Nye Bro (F). Vest for Sct. Gertruds Kirke (G) og kirkegården (H) lå Den danske Skole (I). Ove Jensen, Korsør Kalenderens Julehæfte 7, 2013. 5

2) Korsør Slot På en lille ø ved indløbet til Korsør Nor blev Korsør Slot bygget, formentlig af Erik Menved (1286-1319) i begyndelsen af 1300-tallet, hvor han lod opføre mange borge, især ved overfartssteder. Borgene var vigtige støttepunkter i den urolige tid, og desuden kunne slottet bruges som opholdssted for kongen og hans følge, når de ventede på overfart til Danehoffet i Nyborg. Fæstningstårnet omkring midten af 1700-tallet, forsynet med pyramideformet tag. Sydvest for tårnet er slottet antydet. Tegning af Charlotte Haas, Bygnings Arkæologiske Studier, 1990. Muligvis bestod borgen i begyndelsen kun af den centrale del, det solide tårn, der var bygget i munkesten og 8,9 8,9 m i kvadrat. Det havde oprindelig kun fire stokværk og var ca. 13 m højt. Foroven var det sandsynligvis afsluttet med en platform med murtinder og skydeskår. Formentlig i begyndelsen af 1400-tallet blev tårnet forstærket indvendigt for at kunne bære en forhøjelse på yderligere tre stokværk. 6

Tagkonstruktionen var af samme art som den oprindelige. Højden på bygningen var herefter ca. 20 m. Syvende stokværk blev senere forhøjet. Ottende stokværk er først kommet til i begyndelsen af 1800-tallet, hvorfra den nuværende tagkonstruktion, et sadeltag, også stammer. Tårnet er nu ca. 23 m højt. De to sidefløje på øst- og vestsiden af tårnet er muligvis bygget til senere og ikke nødvendigvis samtidig. Den østlige fløj er nok ældst, fra Valdemar Atterdags (1340-75) tid. Den har senest stået færdig i 1361, hvor kongen søgte paven om stadfæstelse på, at han kunne indstifte kapeller på sine slotte, bl.a. Korsør. Det samlede slotskompleks var kun ca. 28 28 m, altså ikke noget imponerende bygningsværk. Det blev aldrig udbygget til noget større, formentlig fordi Nyborg Slot blev prioriteret højere som mødested for Danehoffet. Slottet har antagelig været ombygget flere gange, og dette kan forklare, hvorfor man ved udgravninger på Fæstningsområdet i slutningen af 1980 erne fandt, at vestfløjens østmur var massiv, mens vestmuren var en kassemur. I 1812 blev de to sidefløje revet ned, da de var ved at falde sammen. Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen, Korsør i 15.000 år, 2006. Læg mærke til de mindre sten i brolægningen i nærheden af fæstningstårnet. De markerer fundamentet af det tidligere Korsør Slot, (oss). 3) Familien Baggesen Bagge Baggesen (1735-1785) gik i skole hos sin far, der var degn i Bobøl mellem Vejen og Bramminge, - og han måtte fra sin tidlige ungdom ernære sig som skriver. Han var opvakt og havde en smuk håndskrift (som sønnen Jens arvede). Bagge Baggesen, der hele sit kummerlige liv igennem blev betegnet som en lille godmodig og stræbsom mand, blev i 1753, kun 18 år gammel, ansat som kornskriver ved kornmagasinet i Korsør, først under amtsforvalter over Antvorskov og Korsør amter samt proviant- og materielforvalter i Korsør Urban Bruun, siden under dennes efterfølger i embedet, justitsråd Søren Engelbrecht, derefter under overkrigskommissær N.C. Bøtcher og senest under amtsforvalter Niels Sommerfeld Bøeg. Han giftede han sig med Anna Møller (1734-1818) fra Korsør, i Eggeslevmagle Kirke i 1763. Brylluppet blev holdt i præstegården, hvor Anna havde virket som husbestyrerinde for præsten i flere år. De fik tolv børn, hvoraf Jens var den førstefødte. 7

Bagge Baggesens - løn som skriver var ussel, og de mange børn, der kom rask efter hinanden, gjorde sit til at trykke den økonomiske situation. Da det, som Bagge Baggesen ytrer selv, omsider bleve umueligt ved sin Families Tilvæxt at kunne leve af den liden Lön han havde, fik han, vistnok på forbøn af sin tidligere foresatte Engelbrecht, der 1779-1782 var medlem af generalvejskommissionen, den 17. juni 1780 tillige ansættelse som konstitueret vejassistent (Interims-Picqueur) ved det kgl. vejarbejde.. D.v.s, han var 45 år, da han fik dette arbejde ved siden af sit kornskriverarbejde, og det var ensbetydende med, at han kunde risikere at miste det sidste, og til det første var han for gammel til at få fast tjenestemandsansættelse og derved til pension. Men familien skulle jo leve. --- Og ganske rigtigt fik han allerede 3 år efter sin afsked som kornskriver af amtsforvalter Bøeg. Han var fortvivlet og ansøgte Den Kongelige Generalvejskommission om lønforhøjelse med henvisning til sin situation som familieforsøger. Det blev et afslag, og da han fornyede sin ansøgning endnu ét år senere, blev det igen et afslag. Trykket af næringssorger og kampen for familiens eksistens, stod det ikke i hans magt at lade nogen af sine mange børn få nogen ordentlig uddannelse, og mon ikke det har været med nogen tilfredshed, at han, efter Jens rømning fra hjemmet i 12-13 års alderen, erfarede, at velmenende og formående fremmede tog sig af drengens videre uddannelse i Slagelse Latinskole. Bagge Baggesen sled sig op. Hans dage var talte, forkortet af det slidsomme vejarbejde og de bitre næringssorger. Han døde i 1785 kun 50 år gammel og efterladende hustru og børn i største nød. Men på det tidspunkt var Jens Baggesen 21 år gammel og en stigende stjerne i digtekunstens verden og debuterede med sin første bog. Ved Bagge Baggesens død havde Anna Baggesen stadig fire hjemmeboende børn: Marie (20 år), Cathrine Sofie (17 år), Hans Peder (11 år) og Maren Kirstine (9 år). Familien flyttede ind i en ejendom på hjørnet af Snukkerupgade og Slottensgade, og Anna stod med ansvaret for sine fire børn og med en gæld på 6 rdlr, som hun skulle fornöie Creditorerne efter Vilkaar og Leilighed. Ved sin mands tidlige død var hun elendigt stillet økonomisk. Et halvt år efter indgav hun til kongen en ansøgning om en liden Pension til Understøttelse for sig og sine Børn. Håndskriften og stilen er tydelig nok sønnen Jens Med gode anbefalinger blev Anna Baggesen tildelt en årlig pension på 30 rdlr. Georg Møhr Johnsen, ikke publiceret Jens Baggesen-biografi, privateje, u. å. (oss er ansvarlig for de sammenførende linier i teksten) 8

4) Jens Baggesens fødsel Det er ikke 100 % sikkert, hvornår Baggesen er født. Måske kan det også være lige meget, men på den tid vidste man som regel, hvornår folk var født. Selv H.C. Andersen, hvis fødsel og herkomst vi for nylig har hørt meget om, står, som han skal, i kirkebogen. Anderledes Baggesen. Fra første færd er han omgivet af underlige hændelse. Kirkebogen i Korsør er ikke ført ordentligt for store dele af 1764, herunder februar, hvor Baggesen hævdes at være født den 15. Er der revet et blad ud? I dag er der en fodnote, der hastigt opremser døde og fødte for den udenstående tid, men ikke nævner vor Jens. Men Baggesen vidste, at der var noget usikkert. Hvem går hen og slår sig selv op i kirkebogen? Baggesen gjorde det og tog sig lov til at indføje til højre i det mellemrum, der opstår, hvor der skal stå et nyt 1764 midt på linien: den 15de Februar Bagge Baggesens Søn paa Slottet Jens Immanuel. Scanning af Ove Jensen, 2013. Dette skal være sket, da Baggesen var omkring de 50. Andetnavnet Immanuel havde han selv tillagt sig, angiveligt efter filosoffen Kant. Førstenavnet Jens led han under hele livet. Det lød bondsk og fik alle til at tænke på udtrykket pigernes Jens. Så kunne man latinisere det til Janus og tænke på guden med de to hoveder, og det var jo også en tolkningsmodel. Såvidt så nogenlunde klart, men Baggesen kom jo i skole hos rektor Peder Wöldike i Slagelse. Denne førte dimissionsprotokol, og den første student, han dimitterede til universitetet, var i 1782 Jens Baggesen. Wöldike har ført sin discipelprotokol meget omhyggeligt og med klar, næsten naiv skrift; som det anstår sig for skrivelærere. Vi hører alt om Baggesens opførsel og forskellige flidspræmier. Men til indledning står der: Jens Baggesen, født i Corsøer d. 5. Apr. 1760, blev af sin Fader Bagge Baggesen Kornmaaler og Skriver ved Amtstuen [osv.]. --- Baggesen står naturligvis ikke i kirkebogen for Korsør for april 1760, det har jeg set efter. Men en rektor kan godt se, om en ny elev er 13 år eller 17, og der må have været noget mug. Baggesen synes selv at have vidst det for så vidt, som han altså leder efter sig selv i kirkebogen, men omvendt fastholder han sin officielle fødselsdag 15. februar 1764 livet igennem, bl.a. i sine dagbøger, hvor fødselsdage ligesom nytårsdage giver anledning til at gøre åndelig status. 9

Baggesen har fået lejlighed til at fyre den af, at han var født på et slot (Oehlenschläger og senere H.C. Andersen lagde vægt på, at de tilbragte dele af deres barndom på et sådant). Det drejer sig om den gamle Korsør fæstning, der tjente til offentlige kontorformål. Leif Ludwig Albertsen, Immanuel, 1991. Det var mens Rasmus Langeland boede på Fæstningen, at Jens Baggesen og hans forældre flyttede ind der, formentlig i slottets vestre fløj, den der var forbeholdt amtsforvalteren og hans folk. Om Jens Baggesen er født der, kan ikke siges. Indtil fire måneder før hans fødsel, boede hans forældre endnu i Slottensgade, og da han blev døbt, 15. feb. 1764, bliver kirkebogen ikke ført i det år før sjette søndag efter påske. Men når Jens Immanuel Baggesen alligevel med en anden hånd er indført ved siden af årstallet 1764, hvor der også om faderen står, at han bor på slottet, skyldes det formentlig, at hans søster Anne Marie er døbt året efter. Og det ser for mig ud, som om det er den samme hånd, der har indført hende i kirkebogen, der samtidig har indført hendes ældre bror i 1764. Man har muligt ved søsterens dåb opdaget forglemmelsen. Det er den samme hånd, der har skrevet hele navnet, og ikke, som andre steder anført, Jens Baggesen, der senere har tilføjet navnet Immanuel i sin begejstring for Immanuel Kant. Kirsten Borg, Korsør Fæstning, 1994. Digteren Jens Baggesen fødtes i Korsør d. 15. februar 1764. Han kom til verden i et hus, der lå allernederst i Slottensgade, lige overfor den gamle Postgaard og altså tæt op til Korsør Fæstning (eller Korsør Slot, som det ofte blev benævnt på den tid). Baggesen-familien flyttede senere til en lille bolig på selve fæstningen, hvor faderen var ansat som kornskriver. Her voksede Jens op som den ældste i en børneflok på 12, hvoraf kun 5 levede. Georg Møhr Johnsen, ikke publiceret Jens Baggesen-biografi, privateje, u. å. Kirsten sal. Sidinge (Rasmus Langeland var hendes lavværge hun har nok været mor til hans svigerdatter) solgte 11.12.1762 (tinglæst 13. juni 1763) sit hus til Bagge Baggesen. Huset bestod af: 4 fag med Quist over de 2 fag saa og 3 fag nest ved til Gaden, item 3 fag Sidehuus og dito Halvhuus, 3 fag med Svine Stie og Brønd samt dertil værende lidet Gaardrum. Købesum 430 Rdl. Bagge Baggesen lånte 3. okt. 1763 100 Rdl. af Niels Pedersen. Amtsforvalter Falck og Daniel Lydersen var vidner. Baggesen pantsatte sin iboende tilhørende Eiendomsgaard her i Staden paa 10

Slottensgade beliggende imellem Lars Jochumsen paa den eene og Niels Præst paa den anden Side. Der var et 1. prioritetslån til en anden på 500 Rdl. Kirsten Borg, Korsør Fæstning, 1994. Akvarel malet efter et fotografi af acciseboden i Slottensgade. Indleveret til Lokalhistorisk Arkiv i Korsør af Knud Baggesen i 1967. 11

Kirsten Borgs og Georg Møhr Johnsens udsagn er altså næsten identiske. En undersøgelse af Korsør Bys Pante- og Skøde protokoller fra 1750 til 1820 giver kun en lille indikation på, at de måske har ret. I 1767 ejede en Peter Præst ejendommen på matrikel 91, svarende til Rosenstræde 5 altså ikke lige over for den gamle postgård, men dog tæt på. Og nu var det altså Niels Præst, det drejede sig om. Om Lars Jochumsens ejendom vides intet. Ældre korsoranere har muligvis hørt forældre (født omkring 1915) eller bedsteforældre (født omkring 1890) omtale et Jørgen Hattemagers hus i Slottensgade. Det lå på hjørnet af Rosenstræde og Slottensgade, mod stranden. Ifølge den lokale overlevering var det også huset, hvor Jens Baggesen blev født. Huset var efter traditionen forbillede til en kulisse i Johan Ludvig Heibergs vaudeville Kong Salomon og Jørgen Hattemager, en gendigtning af farens, P.A. Heibergs syngespil Indtoget. Scenen flyttede den yngre Heiberg fra en sjællandsk landsby til Korsør, der havde ry som værende indbegrebet af dansk provinsialisme. Ole Seyffart Sørensen, 2013. 5) Opvækst og undervisning. Mine første Barndomsaar henrandt ei heller ganske som andre Børns. Jeg legede f.eks. aldrig, var altid meget alvorlig, og havde slet ikke lyst til nogen Ting i Verden uden til at lære. I stedet for at lege, skjulte jeg mig med en Bog, eller tænkte over Religionen. I mit 6.te Aar læste jeg allerede med Lethed især Bibelen, som jeg aldrig kunne blive kjed af at læse i. Jeg havde i Begyndelsen slet ingen Underviisning uden af min Moder, der lærte mig at læse, og af min Fader, der lærte mig at skrive. --- Jeg blev 9 Aar, uden at faa nogen anden Underviisning, end den jeg skaffede mig selv ved Læsning. Imidlertid begyndte jeg allerede dengang at undervise andre Børn, især i Skrivning, hvor jeg havde erhvervet mig megen Færdighed. Min Videbegjærlighed voxede med hver Dag; men det var på ingen Maade muligt for mig at faa Underviisning; thi min Fader var for fattig til at holde mig i Byens Skole. Med ubeskrivelig Umage forsøgte jeg paa at lære mig selv Latin. Understøttet af nogle mod mig velvillige Mennesker fik jeg senere fat på nogle filosofiske, mathematiske, physiske og astronomiske Bøger; Gud! hvilket Paradiis aabnede sig der for min Tilbøjelighed. En gammel Mand, min Morfader, lærte mig i mit tiende Aar Navigation. Nu delte jeg mig mellem Stjerner, Dyr, Tal og de fjerneste Landes Indvaanere: men Theologien blev dog mit Hovedstudium. Imidlertid arbejdede jeg ikke blot med Hovedet, ogsaa mine Hænder brugte jeg. Jeg roede, øvede mig i at ballancere og kravle, byggede Skibe og leverede Søslag i Gravene om den gamle Fæstning, i hvilken Fader boede. Jeg var ofte syg, og naar jeg maatte holde Sengen, beskjæftigede jeg mig stedse med at tegne. Ikke længe efter fik jeg en Fløite, og bestræbte mig at frembringe paa denne de Toner, min Stemme negtede mig. Men i næsten alle disse Lidenskaber og Kunster, maatte jeg gaa min egen møisommelige Vei, og da jeg fyldte mit ellevte Aar, vidste mine stakkels Forældre ikke hvad der skulde blive af mig. Mit Hoved var fuldt af uordentligt samlede Ideer og Kundskaber, - jeg kjendte Stjernerne, de mindste Byer i Asien, et Skibs hele 12

Takkelage, de forskiellige Dyrearter, og kunde Bibelen næsten udenad. Jeg havde tegnet et Stykke, som hele Byen beundrede; jeg havde bygget et temmelig stort Orlogsskib, der blev opstillet som en Prydelse i den fornemste Mands Lysthuus i Korsøer; jeg havde skrevet Forskrifter for de fornemste Børn i Byen; jeg var temmelig øvet i Søvæsenet men min Fader var fattig og bemærkede, at 6 Børn spiste mere end 5. Jens Baggesen, uddrag af et brev til Sophie von Hallers moster, oberstinde von Braun, 1789. Brevet er kommenteret af Poul Erik Nielsen i Korsør Kalenderens Julehæfte 4, 2010. Digterens Moder var en i høi Grad alvorlig og streng Kone, som, da hun, efter den tids Opdragelsesmaade, med Haardhed tvang Tugtens Riis, tidligen blev af sine Børn ligesaameget frygtet som elsket. Ei alene meget gudfrygtig, men tillige streng orthodox, var ikke blot Bibellæsning hendes kjæreste Beskjæftigelse i hver ledig Time, men hendes daglige Sysler udførtes under Bønner, Bibelsprog og Psalmesyngen, hvilket ikke kunde være uden Indflydelse paa det barnlige for alle første Indtryk paa meget modtagelige Sind. Den lille Jens blev også tidligen et stille i sig selv indesluttet Barn, der fandt langt mindre Behag i barnlige Lege end i Læsning af gudelige Bøger, og som, da denne Læsning snart blev blandet med Læsning i Bøger af ganske forskjelligt Indhold, allerede i sit 7de Aar plagedes af Religionskrupler og Samvittighedsnag. --- Da Faderens Undervisning i Skrivning og Moderens i Læsning ikke formaaede tilstrækkeligen at beskjæftige og tilfredsstille den videbegjærlige Dreng, og da Almueundervisningen i Korsøer vistnok til den Tid var meget maadelig, medens det aldeles manglede Faderen paa Midler til at bekoste nogen privat Undervisning paa sin Søn, var det naturligt, at denne blev saa godt som aldeles overladt til sig selv, med Hensyn til Udviklingen af de aandrige Kræfter, hvormed Forsynet havde saa rigeligen begavet ham. Imidlertid blev hans usædvanlige Færd, store Flid og sjeldne Gaver ikke ubemærkede af flere iblandt Byens anseete og dannede Mænd, navnligen tyde flere Data hen paa, at Byens Skoleleder Thunøe, en til den Tid i Korsøer som Lærd gjældende Mand, og Cand. theol. Joh. Brorson, antoge sig den flittige Dreng i hans Studering af døde Sprog, i hvilke han gjorde en for sin Alder og især under de givne Forhold usædvanlig stor Fremgang. August Baggesen, Jens Baggesens Biographie, 1843. Det har ikke været muligt at bekræfte oplysningerne om skoleleder Thunøe og Cand. theol. Brorson (oss). 13

Dagbog. Slagelse Skole fra mit 15de Drengeaar. Flegelaar. 1780. Jens Baggesen skrev dagbog hele livet. Her ses den indledende side i hans første dagbog. Se transskription på den følgende side. 14

d, 7de October Løverdag - Dagen efter den sorte Dag i denne Maaned * Jeg stod op Kl: 6 i den fortredeligste Humeur drak Thee og uden at tage Afskeed Hiemme gik op til Mdme Bagers for at høre om Lejlighed som ieg strax traf og cito lagde Corsøer tilbage og kom til Slagelse Kl. 11. Ieg gik meget dybsindig ind til Christensen, og hafde en løjerlig Samtale om den Tyrkiske Prinds og Licin, men kom meget opklaret derfra og fejede hen til Hr. Tops Kl. 2 samlede ieg endelig alle mine Concepter mønstrede mine Tanker og satte Mod i Dem, som en Anfører der efterat hans Armee er splitted gaar med 100 mod 1000. Ikke anderleedes + marserede ieg hen til Mag: Borch, som ieg antraf tilligemed Consortem thori i Kiøkkenet og paa ydmygst Maade undskyldte mig for ham, slap ogsaa heeløret, thi det var et beqvemt Sted ieg traf ham paa His ita gestis dreyede ieg ned til Bager /: i god Humeur :/ med ham til Chr: derfra til Brorson som var ikke hiemme og spadserede derpaa om ad Lambeks Vænge gottende os med sammes gode Æble og med en betydelig Agtsomhed betragtede Rudera af Sl. Frue Kirke Mur gik hiem og drak Thee, hen til Borches, derfra til Hr. Tops hafde en artig Discours med Jfr. H.T. og hørte sammes Søster spille paa Klaveer og synge tillige. En for tryllende Musiqve! og hvor slap jeg? og skrev dette. Gik hiem: tænkte og phantaserede ** en Times Tiid og sammenskrev Porydon Kl. 8 satte mit Lys ved Sængen og læste mig i søvn hafde midlertiid Neergds. Besøg NB. Er det en Prædiken lille Baggesen - Dial: om min Navigaz Hvor yndig! men en Grund hvorpaa man minst kan bygge i Parken med * Det er bekient at 6te Octob. er én af de saa kaldte Tyge Brahes Dage. + Vid: Peder Paars pag: ** Autor er meget tilbøjelig til at phantasere. Man har heele Folianter af hans Phantasier: Jeg haaber derfor dog just ikke Læseren holder ham for en Phantast det er dog ikke at lide paa. Baggesens fremhævelser er gengivet i kursiv. Linie 19, Bager, vennen fra Korsør, Rasmus Langeland Bagger. Dagbogssiden er fyldigt kommenteret af Grethe Wille, Personalhistorisk Tidsskrift (se kildeoplysninger side 29) (oss). 15

6) Jens Baggesens søskende Jens Baggesen havde i alt 9 Søskende, 3 Brødre og 6 Søstre. Af de første døde de tvende som Børn, og den tredje, Hans Peter, Copiist i det Kongelige Vestindiske Gjælds Liquidations Comptoir, gift tvende gange, døde 1816, uden Børn; af de sidste døde de tre som Børn; og af de trende andre: Maria, gift Klena i Wilster, - Sophie, gift Flindt i Korsøer, og Kirstine, gift Frølund i Kjøbenhavn, overlevede ikkun sidstnævnte Broderen. August Baggesen, Jens Baggesens Biographie, 1843.... og Georg Møhr Johnsen skriver: Jens Baggesens søskende var: 1) Ane Marie, døbt 28.8.1765, død i Wilster 14.6.1832, 67 år gammel. Hun blev gift d. 30.8.1793 med Hans Chr. Klenau (Klena), kopist ved Det kongelige Bibliotek og toldkontrollør i Wilster Denne søster stiftede stor familie i Wilster (i hertugdømmet Holsten beliggende i nærheden af Itzehoe). I 1789 havde hun ved storebroderens mellemkomst været på en udenlandsrejse, idet hun ledsagede digterinden Frederikke Brun (J.B.s mangeårige veninde) til Badet i Pyrmont og på videre rejse. Det var hos denne datter, at moderen tog ophold i 1817. 2) Cathrine Sophie, døbt 6.11.1767, død marts 1807, 40 år gammel. Hun var første gang gift m. prokurator Peder Flindt i Korsør (i 1793), og 2. gang 21. juli 1802 med købmand Peter Staarup Bang i Korsør. Denne søster kaldet Sofie nævner Jens Baggesen meget ofte som den kæreste søster. 3) Maren Kirstine, døbt 19.12.1769, død 9.9.1771. 4) Søren, Døbt 2.10.1772, død 16.6.1783. 16

5) Hans Peter, Døbt d. 6.8.1774, død 1816 i København, 42 år gammel. Denne broder opholdt sig som dreng en tid hos Jens Baggesens formående venner, Reventlow erne på Brahe Trolleborg, der havde ladet ham hente i Korsør, og de sørgede nu for hans konfirmation og fremtidige uddannelse. Han blev kopist i Det kongelige Vestindiske Selskab, var gift 3 gange men efterlod ingen børn. 6) Maren Kirstine, døbt 12.7.1775, død i København, 75 år gammel. Hun var gift m. livjæger, bogtrykker Peter Frølund, København. 7) Abigael Marie, død 1 mdr. gammel, 26.10,1776, 8) Magdalene Elsabe, døbt 3.10.1778. død 3 mdr. gammel. 9) Nicoline Christine, Døbt 2.10.1778, død 3 mdr. gammel. 10) og 11) begge dødfødte Georg Møhr Johnsen, ikke publiceret Jens Baggesen-biografi, privateje, u. å. 7) Kysset, der blev Jens Baggesens skæbne Da skete det (i året 1771 eller 1772) ved en særlig skæbnens tilskikkelse, at den skønne, unge dronning af Danmark, bedstemor til prins Christians hulde gemalinde, gav et kys til den fattige, knapt syvårige Petrarca, der kun adskilte sig fra de andre børn i gaden ved sit mere renvaskede ansigt. Det var det første kys, som gæstgiverskens knibske datter havde nægtet ham. Dronningen var kommet til Korsør med sin hofstat for at begive sig over Bæltet og måtte nu overnatte i byen. Den såkaldte Kongegaard, hvor hun blev modtaget, var illumineret (endnu ser jeg de mange lys for mig), og vi tre børn fik lov til sammen med pigen at gå fra det gamle slot til Kongegaarden for at se illuminationen og måske få et glimt af dronningen gennem vinduerne. 17

I gården og udenfor var der en vrimmel af mennesker og mere eller mindre pyntede børn. Jeg stod sammen med mine søstre og pigen midt i hoben og stirrede fuld af undren op på den umådelige herlighed. Da fik jeg for første gang indtryk af jordisk pragt og verdslig glans! Men var jeg allerede blændet heraf, hvordan blev jeg da ikke til mode, da den uanede lykke vederfaredes os at se dronningen selv ganske nær. Hun steg nemlig ned ad Kongegaardens trappe og med huldsalig venlighed hilste hun den fattige hob, som for hendes skyld stod frysende dernede. Hovedsageligt tiltrak børnene sig hendes opmærksomhed, og ved et tilfælde bemærkede hun særligt mig, den umådeligt heldige måske fordi jeg havde udstødt et begejstret lydeligt råb. Hun talte til mig og spurgte mig om mit navn (som jeg skammede mig ved og sikkert fremstammede med en rødmen), hun spurgte om min alder og om mine forældre. Jeg må have sagt noget påfaldende til hende, thi hun tog mig smilende op til sig (hvilket ikke var svært, da jeg var yderst spinkel og lille) og oh himmel! i al evighed vil jeg aldrig glemme det, endnu efter et halvt århundrede brænder erindringen derom i mit indre - hun kyssede mig! Venez, venez, Madame kaldte man ned fra det åbne salsvindue. Det var Struensee, og hun forsvandt. Men kysset blev bestemmende for min hele livshistorie i de følgende halvtreds år. Med dette første for mig uforglemmige syn af stjernerne, med dette første kys blev jeg som genfødt til den åndelige verden, til et fællesskabets verden. Fra det øjeblik opstod der nemlig dybt i min sjæl ønsket om på en eller anden måde - ved at udmærke mig og hæve mig over hoben at gøre mig fortjent til dette kys. Fra det øjeblik blev jeg en levende, handlende, til det yderste søgende digter. Fra det øjeblik sansede, tænkte, arbejdede og legede jeg ikke mere helt som andre børn. Dette kys fra Cypria Mater lagde i egentligste forstand kimen til hele min senere skæbne. Jens Baggesen, uddrag af et brev til grevinde Carafelli, 1822. Brevet er kommenteret af Poul Erik Nielsen i Korsør Kalenderens Julehæfte 4, 2010. 8) Drengen med den smukke håndskrift Jeg kom altsaa til Postmesteren i Byen, for ganske mod min Tilbøielighed at skrive Tal-Lotteri-Lister og ordne Breve. Saaledes gik et Aar, og stakkels Jens maatte protocollere. Videnskaberne og de skjønne Kunster lede frygteligt derved! Imidlertid gik det dog nogenlunde thi Postmesteren tillod mig dog undertiden at læse. Men de oplyste Hoveder i Byen ærgrede sig over at jeg skulle blive saadan en Døgenigt af Postmester eller Lotto-Collecteur. Den Ene vilde have, at jeg skulle være Maler, den Anden, at jeg skulde være Musicus. Nogle, at jeg skulde være Bygmester, Andre 18

Skibscapitain, og de Fleste, at jeg skulde være Præst. Det sidste ønskede tillige Præsten, min Moder og jeg selv. Men for at blive Præst maatte jeg studere, for at studere maatte jeg i en latinsk Skole, og hertil hørte Penge. Derfor kom jeg fra Postmesteren til Amtsforvalteren, der i det mindste kunde bringe mig frem til at blive Amtsskriver. Hvor ulykkelig var jeg ikke! Jens Baggesen, uddrag af et brev til Sophie von Hallers moster, oberstinde von Braun, 1789. Algade og torvet, 1749. Radering af Poul Isac Grønvold. Den store bygning til højre er Algade 54, der tjente som finere gæstgiveri indtil opførelsen af Kongegaarden i 1761. Amtstuen kan således være det lille hus ved træet. Han vakte opmærksomhed på grund af sin gode håndskrift; man kunne bruge ham i amtstuen til at kopiere breve. Og lyse hoveder var enevældens tid altid på jagt efter netop i almuen. Leif Ludwig Albertsen, Immanuel, 1991. Barndomshjemmet var præget af fromhed og fattigdom, og Jens Baggesen måtte for sin kalligrafiske hånds skyld i tjeneste hos postmesteren og amtsforvalteren. Den Store Danske, Gyldendal. 19

Postmesteren hed Iver Dam og boede på matr. 76, svarende til Batterivej 3-5. Selv om han havde bolig i et hus ved nuværende Batterivej, så havde huset i 1787 adressen Slottensgade 1. Postkontoret lå i huset lige før porten til Postgården. Der var en dør i portens østside med adgang til postekspeditionen. Amtsforvalteren hed Niels Sommersted Bøeg og boede på matr. 48 nuværende Algade 52, hvor Tinghuskroen ligger i dag. Tekst af Ove Jensen, 2013. 9) Barndomsvennen Rasmus Men her [på slottet] voksede i hvert fald Jens Baggesen op. Da hans far døde 1785, eller måske inden, flyttede familien til hjørnet af Slottensgade og Snukkerupgade, hvor moderen endnu boede ved folketællingen i 1801. Jens Baggesen kom på Fæstningen til at lære Rasmus Langelands barnebarn, Rasmus Langeland Bagger, at kende. Mad. Bagger blev enke 1770 og flyttede da til Korsør. Der var to måneders forskel imellem drengene, og de gik i skole i Slagelse samtidig. Rasmus Bagger blev senere birkedommer i Antvorskov birk, rådmand i Slagelse og derefter politimester og senere borgmester i København. Han døde 1819, og det fortælles, at i hans sidste tid havde han daglig besøg af Jens Baggesen Kirsten Borg, Korsør Fæstning, 1994 Rasmus Langeland Bagger, 20.4.1764-20.1.1819, politimester. Født på hovedgården Saltø, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). I barneårene havde Bagger lært Jens Baggesen at kende i Korsør hvor Baggers moder, en datter af den ansete købmand Rasmus Langeland, i sine enke-år drev byens gæstgivergård og postholderi, og de to bysbørn sluttede venskab for livet. De kom begge i Slagelse skole, hvorfra Bagger blev student 1784. Han blev juridisk kandidat 1789, ansattes som volontør i Danske Kancelli, blev kopist 1790 og kancellist 1794. 1796 udnævntes han til birkedommer i Antvorskov birk, blev 1799 tillige birkeskriver og rådmand i Slagelse, 1805 borgmester. Delvis mod sin vilje udnævntes han 1809 til politimester i Kbh., men 1814 blev han borgmester. Da han syg af vatersot og ventede på døden havde han daglig besøg af vennen Jens Baggesen. Dansk Biografisk Leksikon 1979-84 Rasmus Langeland Bagger var altså søn af den navnkundige Madam Bagger: 1775 købte Rasmus Langelands datter Hedevig Johanne Bagger (1740-1822) et mindre gæstgiveri, der lå for enden af Slottensgade ud mod vandet. Hun var blevet 20