Landbrugets bygninger 1850-1940 Fyn Temagennemgang 2002 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet 2002
Titel Landbrugets Bygninger 1850-1940. Fyn. Temagennemgang 2002 Udgivet af Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet - 2002 Manuskript Lisbeth Brorsen, Kenneth Johansen og Eske Møller Foto Kulturarvsstyrelsen - hvor intet andet er oplyst Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Lisbeth Brorsen og Eske Møller Oplag 500 eksemplarer Henvendelse vedrørende publikationen Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K Telefon 72 26 51 00 Email: kuas@kuas.dk Hjemmeside: www.kuas.dk 2
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING side 7 BYGGESKIK FOR GÅRDE OG HUSMANDSSTEDER FRA 1850-1940 PÅ FYN side 9 FREDEDE GÅRDE side 19 (ordnet kronologisk efter stuehusenes opførelsessår) 1. Brahesvej 36, Birkelund (1852), Svanninge, Fåborg Kommune 2. Prices Havevej 39, Gøngehuset (1852), Kaleko, Fåborg Kommune 3. Brahesborgvej 29, Toftelund (1852-55), Lundager, Assens Kommune 4. Kirkevej 5, Kirkehøjgård (ca. 1853), Fåborg Kommune 5. Krengerupvej 6, Kamgaarden (1856), Tommerup Kommune 6. Kongebrovej 42, Grimmerhus (1856-57), Middelfart Kommune 7. Rynkebyvej 32, Rynkebygård (1858), Ringe Kommune 8. Højagervej 32, Kirkegaard (1858), Søndersø Kommune 9. Overgade 18, Skaldbjerggård (1860), Skaldbjerg, Vissenbjerg Kommune 10. Møllegyden 18, Brændekilde(1867), Odense Kommune 11. Ryttervejen 12, Bankegården (1873), Åsum, Odense Kommune 12. Smedegyden 8, Elmekilden (1873), Lyø, Fåborg Kommune 13. Trekanten 1, Stormgården (ca. 1875), Håstrup, Fåborg Kommune 14. Jersorevej 31, Jersoregård (1880), Bogense Kommune 15. Vosemosegyden 51, Vosemosegård (1888), Holmstrup, Odense Kommune 16. Skerningegårdsvej 12, Skerningegård (1919), Vester Skerninge, Egebjerg Kommune OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER side 37 Assens Kommune side 38 - Middelfartvej 92, Sandager - Mygindvej 14, Sognefogedgården, Holevad - Sandager Kirkevej 37, Sandager - Smejrupgyden 2, Skyttegården, Smejrup - Søren Nordbysvej 21, Nordbygård, Ebberup - Søren Nordbysvej 23, Ebberup - Thingyden 2, Ebberup Bogense Kommune side 46 - Fredskovstien 12 - Gyldensteensvej 152 - Middelfartvej 62, Abildtoft, Skovby - Smidstrupvej 1, Kristiansminde, Harritslev Ejby Kommune side 51 - Annexvej 2, Vestergård, Gelsted - Hønnerupvej 23, Lynge Møllegård, Gelsted - Jægersmindevej 46, Lille Billesbølle, Harndrup - Kildegårdsvej 2, Kildegården, Indslev 3
- Kingstrupvej 130, Kingstrup Ellegård, Gelsted - Mosegårdsvej 52, Hæversbjerg, Balslev - Nørregade 105, Ejby - Storegade 58, Tjørnegården, Husby - Store Landevej 43, Tårupgård, Tårup - Varbjergvej 6, Skovgård, Brenderup Fåborg Kommune side 62 - Brahesvej 39, Oldtidsminde, Svanninge - Fleningevej 7, Søkilde, Korinth - Grubbemøllegyden 26, Bjørnemosegård, Svanninge - Sinebjergvej 22, Lindely, Bjerne - Toftekrogen 19, Lundagergården, Øster Hæsinge - Tåstebjerggyde 2, Plouggård, Horne - Østerbyvej 36, Illumgård, Millinge Glamsbjerg Kommune side 70 - Dolevej 15, Køng - Dærupvej 65, Dærup - Hårbyvej 22, Voldtofte - Hårbyvej 29, Voldtofte - Nyrupvej 58, Nyrup - Springenbjergvej 12, Flemløse - Voldtoftevej 6, Elmegård, Voldtofte Hårby Kommune side 78 - Nellemosevej 51, Nellemoselund, Nældemose - Kallehavegyden 9, Snave - Kastebovej 11, Kastebogård, Stærup - Strandbyvej 30, Strandby Kerteminde Kommune side 83 - Hersnap Bygade 5, Mindegård, Dalby - Hersnapvej 186, Kragebogård, Dalby - Hindsholmvej 193, Mesinge - Måle Bygade 23, Målergården, Måle - Måle Bygade 25, Højvang, Måle - Salby Bygade 35, Lundegaard, Salby Langeskov Kommune side 90 - Radstrupvejen 4, Gammelgård, Marslev Middelfart Kommune side 92 - Bogensevej 50, Staurby - Hovedvejen 101, Elmegård, Kauslunde Munkebo Kommune side 95 - Dræbyvej 1, Stengården, Dræby 4
Nyborg Kommune side 97 - Åløkkevej 41, Birkelygård, Avnslev Nørre Åby Kommune side 99 - Fønsskovvej 39, Mosegård - Gl. Assensvej 53, Christiansborg, Udby - Middelfartvej 27, Lundehøjgård, Båring - Skovløkken 13, Rud - Skovløkken 15, Rud Odense Kommune side 105 - Fangelvej 91, Stenølund, Fangel - Korupvej 21, Gl. Korup - Lindeskovgyden 81, Lindeskovgård, Højby - Lovbjergvej 40, Fangel Møllegård, Fangel - Munkerodgyden 20, Munkerodgård, Stegsted - Møllegyden 18, Brændekilde - Sanderumvej 211 - Slagenvej 7, Enggård, Åsum - Stavkærvej 74, Allerup - Væverstræde 5, Åsum - Åsum Bygade 18, Bækskov, Åsum Otterup Kommune side 116 - Bederslev 33, Solhøjgård, Bederslev Ringe Kommune side 118 - Fåborgvej 33, Enggård, Sallinge Ryslinge Kommune side 120 - Ravndrupvej 23, Randrup Rudkøbing Kommune side 122 - Illebøllevej 42, Nøjsomhed Søndersø Kommune side 124 - Askebyvej 44, Askeby - Kosterslevhuse 30, Højagergård - Rugårdsvej 918, Bjørnsbogård, Hindevad - Svenstrupvej 39, Dyrebærstedet, Særslev - Tårnbjergvej 12, Ullerup Tommerup Kommune side 130 - Krybilyvej 10, Balkebjerg, Gundestrup - Hellevad 21 - Toftevej 2, Brylle - Kirkebjerg 4, Abildgård Tranekær Kommune side 135 - Snøde Udflyttervej 11, Andemosegård 5
Ullerslev Kommune side 137 - Skellerupvej 25, Skellerupgård - Skovsbovej 243, Flødstrup Ærøskøbing Kommune side 140 - Borgnæs Møllevej 7, Petersminde - Borgnæsvej 16, Kammerrådsgården, Borgnæs - Gravendal 1, Gravendal - Kirkeballevej 4, Kirkeballegård, Store Rise - Kirkeballevej 8, Store Rise - Rødegårdsvej 2, Store Rise - Stokkebyvej 4, Petersminde, Stokkeby - Stokkebyvej 6, Stokkeby - Tivoli 18, Stokkeby Årslev Kommune side 150 - Dømmestrupvej 47, Dømmestrup - Nærågårdsvej 1, Nærågård, Sønder Nærå Årup Kommune side 153 - Frøbjergvej 72, Frøbjerg - Kaslundvej 38, Dalgaard, Ørsbjerg 6
INDLEDNING Kulturarvsstyrelsen gennemfører i disse år en temagennemgang af landbrugsbygninger fra perioden 1850-1940. Formålet med gennemgangen er at finde og bygningsfrede de bedst bevarede af de tidstypiske landbrugsbygninger fra denne periode. Der er i denne forbindelse udarbejdet en indledende rapport med introduktion til de efterfølgende geografiske gennemgange. Nærværende rapport er den første af denne geografisk opdelte gennemgang og omhandler Fyns Amt. Rapporten er opbygget med et indledende afsnit om fynsk byggeskik på landet. Herefter kommer en oversigt over de allerede fredede landbrug på Fyn fra denne periode, og sidst kommer en kort beskrivelse af de gårde og husmandssteder, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, de kulturhistoriske museer og de regionale faglige kulturmiljøråd har peget på som emner for gennemgangen, samt de gårde og husmandssteder som i kommuneatlassene har fået høj bevaringsværdi kombineret med høj autenticitet. Gennemgangen af de 94 indkomne landbrugsejendomme har resulteret i 10 fredningsforslag, som er forelagt Det særlige Bygningssyn i august 2002. Bygningssynet indstillede følgende 6 ejendomme til fredning: Plougård, Tåstebjerggyde 2, Horne - Fåborg Kommune Målergården, Måle Bygade 23, Måle - Kerteminde Kommune Korupvej 21, Gl. Korup - Odense Kommune Enggård, Slagenvej 7, Åsum - Odense Kommune Munkerodgård, Munkerodgyden 20, Stegsted - Odense Kommune Kammerrådsgården, Borgnæsvej 16, Borgnæs - Ærøskøbing Kommune hvorimod fredningsforslagene på: Nellemoselund, Nellemosevej 51 - Hårby Kommune Askebyvej 44, Askeby - Søndersø Kommune Balkebjerg, Krybilyvej 10, Gundestrup - Tommerup Kommune Rødegårdsvej 2, Store Rise - Ærøskøbing Kommune ikke blev indstillet til fredning af Det Særlige Bygningssyn. 7
8
BYGGESKIK FOR GÅRDE OG HUSMANDSSTEDER FRA 1850-1940 PÅ FYN Fyn har igennem århundreder været kendt som et rigt område, og levestandarden var højere her end i andre dele af landet. Samtidig er Fyn kendt for sine velholdte og velbyggede gårde. Til forskel fra f.eks. Nordjylland gør man sig på Fyn umage for at vedligeholde og genbruge tidligere opførte landbrugsbygninger. Man har simpelthen en genbrugskultur. Og samtidig bygges der gedigent og godt, når det er nødvendigt at bygge nyt. Fra tidlig tid har der været gode handelsforbindelser til Sønderjylland, og herfra er inspiration til anvendelse af nye byggeskikke og -materialer tidligt kommet til Fyn. På trods af disse generelle fælles træk omfatter Fyn væsentlige landskabelige variationer fra det flade Østfyn over det tidligere skovklædte Midtfyn til det bakkede Vestfyn og de mange små og større sydfynske øer. Disse mere eller mindre geografisk bestemte forskelle er yderligere forstærket af landbrugsstrukturen i de forskellige områder. På Nordvestfyn var enhedsstørrelsen omkring 1850 mindre end på Syd- og Vestfyn, da bønderne her tidligt købte sig fri fra herregårdene og samtidig solgte noget af jorden fra til husmandsbrug - for at kunne betale købet. På Syd- og Vestfyn var godsejernes interesse i at afhænde jord mindre, og da fæstebønderne sidst i 1800-tallet levede godt, var der ingen pres fra bøndernes side. Enhedsstørrelsen blev derfor større i disse områder. Overalt findes levende hegn mellem markerne og langs vejene. På Vestfyn findes mange syrenhegn og på Sydfyn mange klippede tjørnehække i landsbyerne og ved gårdene. Dette grønne og frodige indtryk forstærkes af, at adgangen til gården ofte sker via en allé. Hvis gården ligger tæt ved vejen, er der ofte to indkørsler, hvor den fine til gæster m.m. er kantet med træer, hække eller stendiger og en anden til arbejdskørsel. Begge indkørsler har ofte været markeret med hvidkalkede sten. I det hele taget har der på Fyn været lagt stor vægt på, at der var orden omkring gårdene, og det gælder stadig. Helt tilbage fra 1600-tallet har de fynske haver haft ry for at være nogle af Danmarks ypperste og bedst holdte. Haverne bestod af tre hovedelementer: kålgård (senere køkkenhave), abildgård (senere frugthave) og blomsterhave (senere prydhave). Disse områder var ofte opdelt af klippede hække eller en række nøddebuske. Avl af frugt på træer og buske har i hele perioden været en supplerende indtægtskilde på Fyn. 9
Kornsalgsperioden - frem til 1875 De økonomisk gode år i kornsalgsperioden og det øgede høstudbytte betød, at der blev opført mange nye gårde i hele perioden og særlig i årene fra 1850 til 1857, som etnologen Peter Dragsbo betegner som byggeraseriets år. Grundmurede bygninger blev opført i Nordfriesland allerede i 1600-tallet og i Sønderjylland i 1700-tallet. Herfra bredte skikken sig til Vestjylland omkring 1800, og de første grundmurede stuehuse på Fyn blev opført i 1830 erne. I 1843 skrev Jacob Aall Hofman (Bang) (Hofmansgave) i sin indberetning til Kundskab om de danske Provinsers nærværende tilstand i oekonomisk Henseende om Odense Amt, at de i senere tid opbyggede bøndergårde, især hos selvejerne, ligner nu mere præstegårde end bøndergårde, thi ofte træffer man nu bygninger af fuldkommen grundmur eller bindingsværk med brændte sten. Samtidig opføres helt frem til 1860 erne bygninger med sulekonstruktioner, og Esben Hedegaard oplyser, at Nybyggeri i bindingsværk forekom på det skovfattige, men kornrige Nordvestfyn indtil 1860, men fortsatte i andre egne af Fyn 10-15 år længere, dog ofte med murede gavle. På Fyn har man tradition for både at holde usædvanlig længe fast ved det traditionelle byggeri og samtidig være meget åben over for nye byggeformer. I den sidste del af 1800-tallet blev kampesten ofte anvendt som byggemateriale. På Fyn er der på Hindsholm og Faaborgegnen bevaret en del stenbygninger fra denne periode. Den firelængede gård blev tidligt almindelig på det rige Fyn, men der er ingen særlige fynske traditioner for funktionernes placering i avlslængerne eller for stuehusets indretning. Da der midt i 1850 erne i kornsalgsperioden blev brug for større lader, blev de på Fyn opført som agerumslader med langlo, ofte suppleret med en tværlo. Langloen var kendt fra herregårdene og vandt udover på Fyn også stor udbredelse i bl.a. Nord- og Midtjylland, mens lader med tværlo var almindelige på Sjælland og på Kolding-Haderslev-egnen. Selv med nye lader var der i år med stort høstudbytte ikke plads til al kornet, og noget måtte stadig sættes i hæs på marken. Det gav større spild og der blev derfor også opført fritliggende trælader (hjælme) uden om den firlængede gård. I tilknytning til laden etableredes hesteomgange, og på Fyn var disse omgange ofte inddækkede som egentlige bygninger. Endelig var det almindeligt med et selvstændigt svinehus. I øvrigt fulgte man på Fyn tidens tendenser, og de grundmurede stuehuse fra midten af 1800-tallet var hvidkalkede med halvvalmede stråtage med en enkel taggesims. Disse senklassicistiske stuehuse var symmetriske, og indgangsdørene blev ofte fremhævet med pilastre eller - på Vestfyn - ved en lille trekantet eller buet fronton og svarede dermed til de senklassicistiske stuehuse af Peder Holden Hansen på Vejen-egnen. De større gårde kunne endog være udstyret med en trefags frontispice, men de fleste sådanne frontispicer er først tilføjet omkring 1910 1930. 10
Stuehuset (1844) til gård Middelfartsvej 92 i Sandager inden stuehuset i 1925 fik tegltag og centralt placerede frontoner mod gård og have. Affotografering af ejers foto. Allerede i 1860 erne ændres stuehusene igen under indflydelse af den ændrede byggeskik i købstæderne og i de nye stationsbyer og opføres nu i blank mur. Stråtaget udskiftes med tegl- eller skifertage, samtidig med at gavlene ændres til helgavle, og vinduerne får buede stik og bliver høje. Elmegårds stuehus (1862) har skifertag og store vinduer, men de halvvalmede gavle er bibeholdt. Middelfartvej 101, Middelfart Kommune. Ved overgangen fra bindingsværk til grundmuret byggeri overgår byggeriet fra bønderne til bygmestre. Takket være enkelte bevarede beretninger og lokalhistoriske arkivers indsamlinger er nogle af disse fynske bygmestre kendt, herunder murer Niels Nielsen Møller, som opførte Morten Nielsens ny gård Vesterdal ved Gamborg i 1862. Af den unge landmand Morten Nielsens dagbog fremgår det, at han først henvendte sig til en arkitekt Haugsted i Odense (den arkitekt som i 1860 erne ombyggede Brahetrolleborg), men hans tegning kunne han ikke bruge. Dernæst gik han til Gadstrup for at se Jørgen Olsens stuehus og så til Byllerup Mark til murer Niels Nielsen Møller, som rimeligvis skal være min bygmester. Si- 11
den aftalte han sammen med snedkeren og mureren en fælles plan for stuehuset, hvorefter Ole Snedker tog over til Morten Vesterdals fætter Hans Andersen i Rolund, for at foretage adskillige opmålinger i stuehuset der. Andre overleveringer kan berette om, at stuehuset (1847) Østerbyvej 20 i Gamborg er opført af en bygmester fra Fredericia, og at stuehuset (1851) på Stadagergård i Båring er opført af en bygmester Frederiksen fra Bogense. Videre har Asperup/Roerslev Lokalhistoriske Arkiv i et skrift beskrevet Johan Smith fra Båring/Indslev Mark, som egnens første bygmester for de nye grundmurede bygninger, der afløste de gamle bindingsværkshuse. Senere blev sønnen Vilhelm Smith (1842-1927) en meget anvendt bygmester på Vestfyn, hvor han nåede at bygge 52 større stuehuse, 58 beboelseshuse, 112 større og mindre lader, 6 mejerier, 5 teglværker, 2 dampbagerier, 3 præstegårde, 2 kroer Blandt hans første arbejder i 1866-1867 var stuehusene til Blankegård (Roerslev sogn) og Nellerodgård (Hårslev sogn). Nellerodgård ved Hårslev er opført af bygmester Vilhelm Smith i Båring. 1 Endelig kan man håbe, at der på godsarkiverne på bl.a. Wedellsborg findes flere oplysninger om bygmestre i området. I den ovenfor nævnte indberetning af Jacob Aall Hofman (Bang) i 1843 om forholdene i Odense Amt omtales de frodige fynske haver. Han og broderen Niels Erik Hofman (Bang) tog initiativer til at fremme frugtavlen bl.a. ved at importere og udbrede plantning af franske dværgfrugttræer. Alene i haven på herregården Hofmansgave på Nordfyn blev der plantet 1200. Lignende forhold gjorde sig gældende ved andre godser. Andelstiden frem til 1914 Med omlægningen til animalsk produktion kommer landbruget ud af krisen, og i 1880 erne kommer gårdbyggeriet igen i gang på Fyn. Byggeskikken er nu i stuehusene præget af den internationale schweizerstil, som først kom til udtryk i byernes 1 Foto af Helle Ravn og Peter Dragsbo s. 229 i Jeg en gård mig bygge vil der skal være have til 12
villaer. Stuehusene opføres med lave udhængende skifertage med udskåret træværk og en stor midtstillet kvist. Murene opføres som blank mur i røde eller gule sten, bygningerne er høje og dekorationerne mange. Vinduerne er stadig store, og der er ofte et muret felt under vinduesåbningerne. Gavl i avlslænge på Enggård (1893-1895), Slagenvej 7 i Åsum, Odense Kommune. Gavl på stuehus på Munkerodgård (1906), Munkerodgyden 20, Stegsted, Odense Kommune. Nye materialer sætter deres præg, og cementen anvendes både til detaljer på stuehuset og til gulve og krybber i staldene. Støbejernsvinduer afløser huller eller små glugger i staldenes vægge, og det bliver muligt at se, hvad der kommer i malkespanden - udover mælk. De nye kostalde opføres i op til 8-10 m bredde og giver mulighed for en mere rationel placering af køerne i forhold til fodergange og overdækkede ajlerender. Jernstøberier i købstæderne og lokale smede forsyner landbruget både med byggematerialer og landbrugsmaskiner. I begyndelsen af 1900-tallet bliver der forskellige steder på Fyn opført avlslænger, som bryder helt med de gængse principper og samler stald og lade i en stor bygning, hvor de forskellige anvendelser er placeret ud fra funktionelle hensyn. Bygmester Vilhelm Smith satte sit præg på Vestfyn, og i det føromtalte skrift fra Asperup/Roerslev Lokalhistoriske Arkiv karakteriseres hans stuehuse som bygninger med gule mursten, trimpel, kvist og en noget flad tagkonstruktion med skifer. Det er præcis disse bygninger, som Bedre Byggeskik senere harcelerede imod, men i hvert fald de afbildede eksempler er i den Smith ske udformning harmoniske og gedigne bygninger, som bestemt er værd at bevare. På Vestfyn kendes fra denne periode i øvrigt følgende andre bygmestre: Slægten Dreyer i Asperup (o.1890ff) Chr. Nielsen i Nørre Aaby (1890 erne) Fr. Hansen i Ejby (1890 erne) Ole Petersen i Bubbel (1890 erne) Brendholdt i Bubbel (1890 erne) 13
L.P. Larsen i Kauslunde (1901ff) Carl Jørgensen i Kauslunde (1902ff) havde lært hos Smith H. Hansen i Glamsbjerg (o. 1902) Marius Jensen i Glamsbjerg (bygger 1883-1946) Jensen i Røjle (Abelonelund og Nymarksgården) Kørupgård, Kærbyholm. Wilhelm Smiths sidste bygning opført i 1917. (foto:asperup/roerslev Lokalarkiv) Frem til omkring århundredskiftet blev bygmestrene imidlertid kun anvendt til de større byggeopgaver. Mindre huse og længer blev bygget af husmænd og spjældmurere. Siden loven om næringsfrihed i 1857 havde enhver kunnet udøve bygningshåndværk på landet, og der var ingen formaliseret håndværkeruddannelse, men fra omkring århundredskiftet blev en fast læretid alment udbredt. Inden da havde flere højskoler igangsat håndværkerskoler for eleverne, og der blev oprettet tekniske skoler. Således blev der på Ollerup Folkehøjskole i 1891 oprettet en selvstændig håndværkerafdeling, i 1863 kom der i Kerteminde en skole med undervisning af lærlinge (udvides i 1895 til en teknisk skole), og i 1908 etableres en håndværkerhøjskole i Køng. Det var bl.a. gennem disse forskellige skoler, at de nye byggeskikke bredte sig til hele landet, og fra 1907 oprettede Akademisk Arkitektforening bygmesterkurser og tegnehjælp for landbygmestre. Fra 1899 blev der ydet statslån til oprettelse af en række husmandsbrug med en brugsstørrelse på højst 4 tdr. land middeljord. Denne maximumgrænse blev dog flere gange forhøjet. Samtidig gennemførte enkelte private udstykningsforeninger opkøb og udstykning af jord i større parceller, og i den forbindelse udgav Sjællands og Fyns Udstykningsforening i 1914 Tegninger til Husmandshuse med forslag af Ivar Bentsen og T.H. Hjejle og Rosenkjær, ligesom Ollerups Håndværkerskoles forstander bygmester Daniel Rasmussen bidrog til Husmandens Haandbog fra 1916 med et afsnit om husmandens bolig. På gårdenes haver vandt græsplænerne indpas. Der blev sat støbte cementopsatser til blomster på græsplænen og på verandaerne, ligesom stenhøje, stengrotter, lindelysthuse, nøddegange og en flagstang indgik som faste elementer. Haverne kunne sågar være anlagt af en gartner. 14
Mellemkrigstiden frem til 1940 I 1915 blev Landsforeningen for Bedre Byggeskik oprettet, og i sit årsskrift publicerede foreningen mønstertegninger til bygninger i den nye stil - til fri afbenyttelse. Disse tegninger, som i 1932 blev udgivet som Bygmesterbogen, blev sammen med den i 1920 udsendte bog Danske Landbrugsbygninger anvendt som forlæg både af arkitekter og af de mange lokale murer- og tømrermestre og blev derved meget hurtigt meget udbredt. På Vestfyn er arkitekt H.C. Andersen især kendt for sine mejerier, herunder det nu fredede Søndenbro Mejeri på Sydlangeland, men han satte også sit præg på flere af gårdene i området. En anden bygmester var Rasmus Pedersen, Glamsbjerg, der byggede en lang række gårde på Vest- og Midtfyn i perioden 1925-1955. Stuehuset 1922 til Fangel Møllegård, Lovbjergvej 40 i Fangel, Odense Kommune. Huset er opført af bygmester Rasmus Petersen fra Glamsbjerg. Med gennemførelse af oktoberlovene i 1919 ophævedes de særlige fordele for de godser, der var overgået til majorater, og 1/3 af deres jorder skulle udstykkes til husmandsbrug. Dette blev i nogle tilfælde gennemført ved, at godserne opkøbte jord til udstykning. F.eks. er husmandskolonien i Flødstrup på Nordøstfyn et resultat af, at baroniet Schelenborg og stamhuset Hverringe hver især opkøbte de mindre godser Rørbæk (128,9 ha) og Hannesborg (137,6 ha) i Flødstrup sogn for at udstykke dem til husmandsbrug. Resultatet var en samlet udstykning på 48 statshusmænd i området, hvor det ene dog stammede fra en udstykning fra Flødstrup præstegårds jorder. På Fyn kendes bl.a. følgende udstykninger: Hvedholm på Horne Land Østrupgård ved Svanninge Fælleden øst for Bogense (udstykket fra Gyldensteen) Husmandskolonien i Flødstrup 1923/1925 i Ullerslev Kommune Nislevgårdudstykningen fra 1925 på Nordfyn Kirke Søby 1923 Tryggelevgård og Knepholm på Sydlangeland (udstykket fra grevskabet Ahlefeldt) 15
Nislevgård på Nordfyn på 236 ha blev dels udstykket til 45 statshusmandsbrug, dels til tillægsjord til 13 ældre brug. De nye husmandsbrug blev opført enten som vinkelbygning eller som to parallelle længer forbundet med en mellembygning. Ca. 10 brug byggedes i røde sten, de øvrige i cementsten. Alle bygninger fik røde cementsten på tagene. Statens Jordlovsudvalg fik de første år hjælp af Landsforeningen Bedre Byggeskik til at vurdere byggeprojekterne til husmandsbrugene, men fra 1922 blev dette job overdraget til lokale arkitekter. På Fyn var det Ejnar Mindedal Rasmussen (1892-1975), Ollerup, som i den forbindelse udarbejdede tegninger til en række typer for statshusmandsbrug, der bl.a. blev brugt ved husmandsbebyggelserne ved Hvedholm på Horne Land og Østrupgård ved Svanninge. 2 2 Gengivelse af s. 67 i Statshusmandsbrugene i Flødstup sogn på Østfyn af Anette Jensen. 16
Udover husmandsbrugene har Ejnar Mindedal Rasmussen sat sit præg på flere større gårde og fem præstegårde i Svendborg Amt. En anden arkitekt, som også fik en vis indflydelse på landbrugsbyggeriet på Sydfyn, var J. Folke Olsen, Svendborg. Et af en række husmandssteder i Rud fra ca. 1925. Nr. Åby Kommune I de store haver blev der plantet store træer, og omkring 1920 var rødbøgen et modetræ. Husmændene fik med statshusmandsbrugene en anden status, og i haverne blev der overskud til at bruge jord til en prydhave med revne grusgange. På nogle gårde og husmandssteder blev haverne anlagt på baggrund af haveplaner udarbejdet af konsulenter, eller de tidligere haver blev omlagt efter tidens mode med rette linier og flisesatte havedamme af anlægsgartnere. Efter Stockholmudstillingen i 1930 erne afløste funktionalismen Bedre Byggeskikstilen, men kun i byerne. På landet var den nye stils flade tage ikke populær og kom heller ikke til at sætte sit præg på landbrugsbygningerne på Fyn inden 1940. Anvendt litteratur: Dragsbo, Peter: Byggeskik og bygmestre på Vestfyn 1850-1950, i Vends 1993 Dragsbo, Peter og Helle Ravn: Jeg en gård mig bygge vil der skal være have til, 2001 Hedegård, Esben og Anders Myrtue: Landbrugets bygninger 1850-1940, 1996 Jensen, Anette: Statshusmandsbrugene i Flødstrup sogn på Østfyn et kulturmiljø under forandring. Landbohistoriske Selskab og Kertemindeegnens Museer 2001 Helle, Helle: Havetid, Langelands Museum 2000 Stoklund, Bjarne: Bondegården i nyere tid, artikel i Turistårbogen 1965 Solvang, Gunnar: De nye husmandskolonier eller husmændenes landboreform i det 20. århundrede, Danske Husmandsforeninger 1988 Solvang, Gunnar: Bevar de danske statshusmandsbrug nu! By og Land nr. 49, nov. 2000, s. 4-7 Kommuneatlas Bogense 1990 Kommuneatlas Faaborg 1992 Kommuneatlas Middelfart 1993 Kommuneatlas Nyborg 1994 Kommuneatlas Odense 1996 17
18
FREDEDE GÅRDE Geografisk fordeling af de fredede gårde Gårdene gennemgås på de efterfølgende sider og er ordnet kronologisk efter stuehusets opførelsesår. 19
1. Brahesvej 36, Birkelund, Svanninge, Fåborg Kommune Det firelængede gårdanlæg med fritliggende stuehus fra 1852, kovehuset ca. 1750, den tilbyggede lade på sydfløjen samt den brolagte gårdplads. Såvel stuehus som avlslænger fremstår med velholdt bindingsværk og stråtage som en intakt velbevaret helhed. Fredet 1990. Stuehusets haveside. Den brolagte gårdsplads omkranses helt traditionelt af stuehus og længer. 20
2. Prices Havevej 39, Gøngehuset, Kaleko, Fåborg Kommune Det seks-fags stråtækte bindingsværkshus med halvvalmede gavle opført på syld i 1852 og brolægningen omkring huset. Huset er et tidligere landarbejderhus opført i fem fag som håndværkerhus med vævestue. Landarbejderhuset fremstår med få ændringer som et meget velbevaret eksempel på fynske småhuse på landet. Fredet i 1994. Det lille enkle landhus. Husets oprindelige udtryk er intakt. 21
3. Brahesborgvej 29, Toftelund, Lundager, Assens Kommune Den firelængede bondegård med fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), tre sammenbyggede avlslænger (1855), samt en fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Gårdanlægget er intakt og helstøbt. Stuehuset og de sammenbyggede avlslænger og den fritliggende ældre længe er et fint vidnesbyrd om hvordan de store grundmurede gårde på Fyn blev bygget i midten af 1800-årene. Fredet 1996. Det stråtækte stuehus haveside. Avlslængerne er opført af såvel bindingsværk som grundmur. 22
4. Kirkevej 5, Kirkehøjgård, Horne, Fåborg Kommune Det firelængede gårdanlæg (det fritliggende stuehus i syd ca. 1853, nordlængen 1778, vestlængen og østlængen 1850), det fritliggende udhus kovehuset samt den brolagte gårdsplads. Såvel stuehus som længer er velvedligeholdte bindingsværksbygninger med stråtage og uden væsentlige ombygninger. Fredet 1990. Det stråtækte bindingsværksstuehus. En avlslænge. 23
5. Krengerupvej 6, Kamgaarden, Tommerup, Tommerup Kommune Den firelængede bondegård bestående af stuehuset (1856), laden mod syd (1863), stalden mod vest (1865), kampestenslængen mod nord (ca.1900), portlængen (1866) og gårdspladsen med brostensbelægning. Gårdanlægget er intakt og helstøbt. Stuehuset og de sammenbyggede avlslænger og den fritliggende ældre længe er et fint vidnesbyrd om hvordan de store grundmurede gårde på Fyn blev bygget i midten af 1800-årene. Fredet 1996. Stuehusets haveside med det markante midterparti. Bindingsværksavlslænger. 24
6. Kongebrovej 42, Grimmerhus, Middelfart Kommune Hovedbygningen og den vinkelformede herskabsstald med støttemure samt de to indgangslåger med granitsøjler alt sammen opført i 1856-57 efter tegninger af arkitekt J.D. Herholdt. Bygningerne er betydningsfulde både som anlæg og bygningstype. Anlægget repræsenterer en typisk herskabsvilla fra sin tid og er et tidligt eksempel på den fri historicisme. Den er blandt de allerførste danske villabyggerier og samtidigt en af de få tidlige villaer, som står velbevaret i sit indre. Fredet i 1993. Stuehusets gårdside staldbygningerne til højre. Stuehusets haveside. 25
7. Rynkebyvej 32, Rynkebygård, Ringe Kommune Hovedbygningen og de to fritliggende sidefløje fra 1858 samt gårdsmedjen. Gårdens hovedbygning er sammen med sidefløje og smedje bevaret som et tidligt stilrent eksempel på en grundmuret stor gårds pompøse fremtræden. Fredet 1983. Stuehuset mod gårdspladsen. Alleen til gården og avlslænger. 26
8. Højagervej 32, Kirkegaard, Søndersø, Søndersø Kommune Det sammenbyggede firelængede gårdanlæg fra ca. 1800 (stuehuset 1858) og den brolagte gårdsplads. Gårdens stråtækte bindingsværksbygninger, kombineret med grundmur i avlslængerne, er velbevarede og intakte eksempler på landbrugsbyggeri fra 1800-årene. Fredet 1990 Det enkle bindingsværksstuehus. Avlslænger af såvel bindingsværk som grundmur. 27
9. Overgade 18, Skaldbjerggård, Skaldbjerg, Vissenbjerg Kommune Den firelængede bondegård bestående af stuehus, agerumsladen mod nord, svinestald mod nordøst, vestlængen og hesteomgangen i gården fra 1860 samt den fritliggende længe vest for gården fra 1700-årene. Gården er et velbevaret eksempel på en større grundmuret gård. Den har som en af de få bevaret sin hesteomgang. Stuehusets oprindelige rumopdeling og en del af snedkerarbejdet er bevaret, ligesom mælkekælderen samt bryggers og ildsted med bageovn er bevaret i østlængen. Avlslængernes oprindelige døre og porte samt støbejernsvinduer er i vidt omfang tillige intakte. Fredet 1996. Stuehusets haveside med sit fremhævede midterparti. Avlslænger og hesteomgangen på gårdspladsen. 28
10. Møllegyden 18, Odense Kommune Den firelængede bondegård samt de omkringliggende småbygninger (stuehuset 1860, vestlængen 1800, sydlængen 1870, østlængen med tilbygning 1916, svinestald 1930, due- og hønsehus 1940, hønsehuslængen 1950, vognlængen med retirader 1950, frugtkælder 1960, to ajlebeholdere og ensilagegrav 1960) samt stensætningen i haven, stendiget med tjørnehæk og gårdspladsen. Gårdanlægget med de omkringliggende småbygninger vidner om en lang landbrugsperiode. Samtidig har bygningerne hver især autenticitet og understøtter stedets lange kulturhistorie. Fredet 1998. Stuehuset er opført af bindingsværk og har stråtag. Længer stammer fra forskellige perioder. 29
11. Ryttervejen 12, Bankegården, Åsum, Odense Kommune Gårdanlæggets stuehus fra 1873, bryggerset fra 1770 og 1890, tærskeladen fra 1857 og 1870, portlængen fra 1883 og stalden fra ca. 1850, det fritliggende tørvehus og den brolagte gårdsplads. Det komplekse bindingsværksanlæg er intakt og vel vedligeholdt. Fredet 1990. Stuehus i bindingsværk med stråtag. Avlslænger i bindingsværk med stråtag. 30
12. Smedegyden 8, Elmekilde, Lyø, Fåborg Kommune Et fæstehus fra 1873 forlænget i 1875 med stald og træskomagerværksted. Huset har bevaret mange vidnesbyrd om aftægtshusenes bygningshistorie, indretning og brug. Fredet 1992. Det nøgterne bindingsværkshus har rødkalkede tavl og sortopstreget bindingsværk. Den ene gavl er omsat til grundmur. 31
13. Trekanten 1, Stormgården, Håstrup, Fåborg Kommune Det firelængede anlæg med stuehuset fra ca. 1875 og de øvrige længer fra 1819. Gårdens avlslænger er primært opført af bindingsværk med stråtag og har bevaret en del staldinventar. Det grundmurede stuehus med den markante høje sokkel fremstår uden væsentlige ændringer i forhold til opførelsestidspunktet. Fredet 1980. Stuehuset med den karakteristiske kvaderpudsede brystning. Avlslænger opført af bindingsværk. 32
14. Jersorevej 32, Jersoregård, Jersore, Bogense Kommune Den firelængede gård med fritliggende stuehus, tre avlslænger samt tilbygning mod nordøst, forbindelsesmurene mellem stuehus og avlslænger (1880) samt den brostensbelagte gårdsplads. Gården fremtræder stadig intakt og som en helhed på trods af udskiftninger af tagbeklædning og avlslænger. Videre er mange af Schweizer-stilens detaljer bevaret både indvendigt og udvendigt. Fredet 1996. Det meget karakteristiske stuehus havefacade. De grundmurede avlslænger. 33
15. Vosemosegyden 51, Vosemosegård, Holmstrup, Odense Kommune Stuehus og folkebygning fra 1888 og vandmøllen fra 1836-37. Bygningernes gule blanke murværk med mange detaljer sammen med det plane skifertag og dekorerede udhæng er meget tidstypisk. Dette bygningsudtryk er bevaret helt uforstyrret på Vosemosegård. Fredet 1988. Stuehuset har sine klare stilhistoriske værdier bevaret. Vandmøllen. 34
16. Skerningegårdsvej 12, Skerningegård, Vester Skerninge, Egebjerg Kommune Den firelængede gård bestående af stuehuset (1916), bindingsværksavlslænger med lade og stalde (omkring 1800), og småhusene ved vestgavlene samt den pigstensbelagte gårdsplads. De meget store stråtækte bindingsværkslænger er stort set intakte i deres ydre, ligesom det grundmurede stuehus fremstår med originale bygningselementer. Fredet i 2001. Det grundmurede stuehus. Den meget store bindingsværkslade. 35