Grundejerforeningen for Saltum Strand Beretning 2010 / 2011 Bestyrelsen har i det forløbne år afholdt 4 bestyrelsesmøder 2 i efteråret 2010 og 2 i foråret 2011. I vore møder har suppleanterne deltaget, for at styrke bestyrelsesarbejdet. Formand og næstformand har også været til møde i arbejdsgruppen vedrørende projekt Fremtidens Sommerhus. Bestyrelsen har i år ikke haft møde med Teknik- og Miljøudvalget endnu. Endvidere har vi deltaget i bestyrelsesmøder og generalforsamling i Sammenslutningen af sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune, hvor vi har 3 pladser, heraf en bestyrelsespost - som tillige er formandsposten. Det årlige møde mellem bestyrelsen i Sammenslutningen og Jammerbugt kommune fandt sted den 6. januar 2011. Endelig har Jammerbugt kommune holdt formandsmøde for alle foreninger i kommunen den 19. maj 2011. Stier. Vore stier i området bruges meget både af turister og fastboende, og er et vigtigt bindeled mellem strand og bagland, hvor man færdes på belagte stier og ikke slider på de sårbare klitter. Det er kommunen der forestår vedligeholdelsen af de 40 strandstier. Sti 100 der går inde i baglandet fra nord til syd, forbinder de mange strandstier med kysten, og giver mange muligheder for at kombinere en rask travetur. Men sti 100 og de øvrige stier er efterhånden ved at blive erobret af de mange mountain bikes ryttere, hvilket har givet anledning til at bringe problemet op på møderne med Jammerbugt kommune. Det vil jeg vende tilbage til under referater fra disse møder. På Stierne er vore bænke et godt aktiv for alle der færdes i området, hvad enten man trænger til et hvil, eller blot vil nyde udsigten over klitter og havet. 1
Veje. Vore grusveje trænger altid til vedligeholdelse på grund af den megen trafik. De store tilkørselsveje henhører direkte under Jammerbugt Kommune, medens de private fællesvejes vedligeholdelse, som regel varetages af et vejlaug. Hvis der ikke findes et vejlaug eller vejudvalg, kan den enkelte grundejer henvende sig til kommunen, som så vil se på vejen. Det er grundejerens pligt at gøre kommunen opmærksom på, når vejen ikke er i forsvarlig stand. På trods af opfordring de sidste mange år, må bestyrelsen atter minde om, at vore veje bliver smallere på grund af tiltagende bevoksning, så vi må til at tage fat om problemet. Jammerbugt Kommune. På mødet den 6. januar mellem Sammenslutningen og kommunen, var der udover bestyrelsen, Borgmester Mogens Gade, Udvalgsformand Jens Chr. Golding, Næstformand Jørn Krogsgaard og Teknisk direktør Knud Nørgaard tilstede. På mødet blev blandt andet følgende særligt drøftet: Cykling på stierne. Der er enighed om, at et generelt forbud mod cykling ikke er acceptabelt, idet der skal være mulighed for, i et rekreativt område at færdes på cykel. Det er især mountainbikes og især den organiserede del, der giver problemerne. Problemet er størst i området Saltum Strand til Kettrup Bjerge. Kommunen indkalder den lokale Trimklub for at finde en løsning på problemet. Også ridestier, mobil master, renovation, kommunens hjemmeside, cykelsti på Pirupvejen samt det kommende Fremtidens Sommerhus blev drøftet. Den 21. januar blev det andet møde i arbejdsgruppen vedrørende Fremtidens Sommerhus afholdt. Her blev første forslag justeret med henblik på, at Forslag nr. 2, efter godkendelse i byrådet (stadig som forslag) senere skulle sendes i høring blandt alle grundejerforeninger. 2
Senere vil Ole Flyvbjerg gøre os alle klogere på forslag nr. 2 til Fremtidens Sommerhus. På formandsmødet den 19. maj 2011, bød borgmester Mogens Gade velkommen og fortalte, at dagsorden var, også i år sammensat i samarbejde med bestyrelsen i Sammenslutningen. I år er der et par punkter fra kommunen, mens resten af punkterne er fra bestyrelsen for Sammenslutningen. Hvilket også kan tages som udtryk for kommunens ønske om dialog for at fremme samarbejdet. Borgmesteren præsenterede de øvrige deltagere fra kommunen, som var - formanden for Teknik og Miljøudvalget, Jens Christian Golding, næstformand i udvalget, Jørn Krogsgaard, og fra Teknik og Miljøforvaltningen teamleder Kell Agerbo fra Plan- og Miljøafdelingen, samt teknisk direktør Knud Nørgaard. På dagsordenen var følgende punkter: 1. Indbrud i sommerhus nej tak! Lederen af lokalpolitiet i Hjørring, vicepolitiinspektør Niels Kronborg indledte med at fortælle om strukturen i det nordjyske politi. 1. februar er der startet en ny lokalstation med 10 betjente i Pandrup. Herfra dækkes både patruljering og efterforskning. Jammerbugt kommunes 8.500 sommerhuse er en stor udfordring, sidste år var der en kraftig stigning i antallet af indbrud i sommerhusområdet. Kurven er desværre ikke knækket i år. De første 3 måneder i år viser en stigning på 73% i forhold til samme periode sidste år. I tal svarer det til 272 indbrud i årets første 3 måneder. Siden februar har politiet, kørt en særlig intensiv efterforskning på disse indbrud. I øjeblikket sidder der 5 arrestanter, der venter på at få behandlet deres sag. Opklaringsprocenten på sommerhusområdet er i øjeblikket på 16, hvilket er ganske tilfredsstillende, området taget i betragtning og de opklaringsprocenter, der ses i andre dele af landet. Vicepolitiinspektøren introducerede Andreas Mylund, der er det nordjyske politis ekspert i indbrud, og som arbejder som sikringsrådgiver. Sommerhuse er noget af det sværeste ar sikre med den isolerede beliggenhed og lange perioder uden benyttelse. Det, der især gør der attraktivt, at begå indbrud i sommerhusene er de meget store værdier, der er i de fleste sommerhuse. Indbrudstyvene går meget efter de kendte designermøbler, fladskærme, B&O fjernsyn, og lignende. Det er let omsættelige varer, og hvor der er en stjæler, er der også en hæler. Heldigvis er strafferammen for hælere for nylig blevet skærpet. Det kan muligvis forebygge, en del. Derefter kom Andreas Mylund ind på, at mange af vore sommerhuse ikke er tilstrækkeligt sikret mod indbrud. Han opfordrede til at gennemgå døre og vinduer, låse og beslag og gøre det besværligt for indbrudstyven. Der findes mange gode råd på forskellige hjemmesider. F- eks. www.stopindbrud.dk og www.dkr.dk (Det Kriminalpræventive Råd). Sluttelig gav Politiet det gode råd: vær opmærksom på det, der foregår i sommerhusområdet, og indberet det i nødvendigt omfang enten pr. telefon eller på mail njyl-opa@politi.dk 3
2. Plangrundlag for fremtidige sommerhuslokalplaner. Forslag nr. 2 til Fremtidens Sommerhus, kan hentes/læses på kommunens hjemmeside www.jammerbugt.dk Forslaget er nu i høring og alle foreninger anbefales at drøfte indholdet og komme med et høringssvar inden den 8. august i år. Og som tidligere sagt vil Ole Flyvbjerg senere gøre os klogere på forslaget, og med kommentarer fra Jer, vil vi kunne give et dækkende høringssvar. 3. Nyt om cykelsti på Pirupvejen. Cykelstien er planlagt udført på strækningen fra Hune til rundkørslen ved Fårupvej, og forventes at være færdig til sommeren 2012, hvis vinteren ikke forsinker anlægsarbejdet. 4. Åbningstid på genbrugspladser. Den af Sammenslutningen foreslåede åbningstid på genbrugspladserne til klokken 20 om søndagen blev ikke hørt, der lukkes klokken 16. Genbrugspladsen i Udholm lukkes og en ny placeres i Pandrup. Endvidere er flaske- og papircontainerne ved udkørselen til Kettrupvej fjernet, på grund af alt det affald der bliver efterladt ved containerne! Kommunen har det sidste 1½ år brugt mange resurser på at renholde området. Containerne stod på et privat fællesareal, og grundejerforeningen, som det hørte under, har forlangt at kommunen fjernede dem. 5. Status for mobilmaster. Dårlig mobiltelefon dækning, har tidligere år været på dagsorden, men da mange stadig ikke har god forbindelse, vil vi høre om der er nyt på vej? I de seneste år har der ikke været interesse for mobilselskaberne i, at investere i nye master. Hvis der oplevers problemer med dækningen, er det den enkeltes mobilselskab, der skal have klagen. 6. Tømning af septiktanke 2010/2011. Sagen kom på dagsordenen, da nogle sommerhusejere i en del af Rødhusområdet modtog besked om, og opkrævning for, forgæves kørsel og tømning af septiktank. Det viste sig at være på grund af, at dækslerne var dækket med sne, så de ikke kunne findes. Da vi gjorde kommunen opmærksom på denne urimelighed, blev tømningerne udsat til der blev bedre vejr, og ingen blev opkrævet for forgæves kørsel. 4
7. Er det muligt at forlænge sti 100 helt til Løkken. Sti 100 slutter ved Sylviavej, idet der op til den nordlige kommunegrænse findes egnede veje. Hvis der skal etableres en anlagt sti, vil det være en opgave, der skal udføres i grundejerforeningsregi på samme måde som de øvrige stier er etableret. 8. Mountainbike kørsel på stierne er stadig et stort problem. Med grundlag i problemer med et mountainbikeløb i 2010 med over 300 deltagere, blev det den 6. januar 2011 aftalt, at Jammerbugt kommune skulle afholde møde med Saltum Trim. Dette møde har været afholdt. Klubben er klar over, at ikke alle de stier, de udlagde til løb har været velegnede. Det løb de afholder en gang om året, indhenter de politiets tilladelse til. Der er indgået aftale om, at trimklubben forelægger en plan over de stier de vil bruge til det årlige løb, for kommunens vejafdeling. Hvis der i planerne indgår anvendelse af stier i grundejerforeningernes områder, vil trimklubben få besked på at kontakte de pågældende foreninger for evt. at få en aftale. Desuden blev påpeget den dårlige færdselskultur, som mange mountainbikeryttere udviser. Trimklubben har lovet at ville drøfte hensigtsmæssig anvendelse af stier også udenfor løbsdage. 9. Ridesti langs sti 100. Ja så er vi der igen! Den kære ridesti er stadig på dagsordenen, for den og sti 100 har siden sidste generalforsamling været i en elendig forfatning, hvilket gang på gang er påtalt. Naturstyrelsen Vendsyssel oplyste 9. maj i år, at de netop har flismaskinen kørende ved sti 100. Herefter kommer en knuser, der skal gøre ridestien indbydende. Arbejdet var i gang for 6 uger siden, men blev afbrudt grundet maskinstop. Til slut bliver skiltningen på begge stier gennemgået, og der bliver lagt belægning på sti 100, der hvor den ofte bliver våd. Tirsdag den 14. juni 2011 er der i Lokalavisen Sydvestvendsyssel, en beskrivelse af den sammenhængende ridestisrute fra Lille Norge til Blokhus Klitplantage, som nu er helt klar til brug. Så er der kun at håbe rytterne kan finde den! 10. Eventuelt. Der blev spurgt til postkasseanlæg. Kommunen er pt. ikke inddraget i opsætning af postkasseanlæg i sommerhusområdet. Borgmesteren afsluttede formandsmødet med at konstatere, at vi endnu engang havde et godt møde med en god snak henover bordene, og ser frem til det videre arbejde sammen 5
med grundejerforeningerne, så vi kan sikre, at Jammerbugt Kommune også fremover er et godt sted at være og et godt sted at have sommerhus. Diverse. Der er blå flag på Saltum strand som tegn på rent badevand. Vær opmærksom på, at hvis der på stranden er brug for hjælp, så er der skilte med numre på, som fortæller hvor på stranden man opholder sig. Jeg vil gentage politiets opfordring til, at sikre vore sommerhuse, samt at kontakte politiet, hvis der sker mistænkelige ting i sommerhusområdet. Husk der er generalforsamling i Jonstrup vandværk lørdag den 16. juli 2011, kl. 14 her på Fårup Skovhus. Husk uden for tømningsperioden, at medtage affald, så det ikke kommer til at ligge og flyde. Husk også at besøge vor hjemmeside på adressen www.saltum-strand.dk Vi er for tiden 386 medlemmer i Grundejerforeningen Saltum Strand Husk at meddele flytning og salg af sommerhuset. Jeg har så kun tilbage at takke bestyrelse og suppleanter for godt og positivt samarbejde i det forløbne år. 6