Meddelelse : skolebladet skal altid med hjem til far og mor. NYHEDER: STOR JULE KONKURRENCE VI ROKERER! VI LÆSER BEDRE! VI TRIVES GODT!... OG MEGET MERE... Ålholm Skoles Skoleblad - december 2010
Vi læser! Vi læser! Schyyy... Schyyy... ÅLHOLM-ROKADEN - hvad er det? Der vil sikkert komme løbende meddelelser til jer, hvor betegnelsen ÅLHOLM-ROKADEN vil blive brugt, da I vil komme til at opleve en del flytte- og byggerod i den nærmeste fremtid. Her kommer forklaringen på ÅLHOLMROKADEN (Det hjælper på forståelsen at tegne det med firkanter og pile på et stykke papir, mens man læser): Der er et børneboom i Valby, og der er simpelthen mangel på institutionspladser til vores 0 til 6-årige små borgere. Institutionen Børnekompasset har ikke plads til alle deres børnehavebørn (3 til 6 år), så derfor gør vi plads til nogle af dem, næsten 100 børn, i Ålholm Skoles bygninger. Der skal være to børnegrupper á 22 børn på fritidshjemmet Ålholm Skoles Fritidshjem (Hjørnelodden), og derfor må fritidshjemmet afgive ca. 1/3-del af deres areal. Desuden skal der være to udflytterbørnehavegrupper á 25 børn i stueetagen i villaen under tandlægen, og så starter ROKADEN. Her bor nemlig sundhedsplejersken, uddannelses- og ungdomsvejlederen, skolesocialrådgiveren samt skolepsykologen, og disse 4 skal derfor flyttes. Sundhedsplejersken og skolepsykologen flyttes over i Akelejes bygning, hvor der bliver plads, fordi ungdomsklubafdelingen flytter over på Frilands Alle. Her er der plads, fordi børnegruppen på Frilands Alle flytter over på Ålholm Skole. Skolesocialrådgiveren og uddannelses- og ungdomsvejlederen flytter op i 4.A s lokale nr. 111. Her bliver der plads, fordi 4.A flytter ind i nr. 107, som nu er et fælles-projekt-rode-lokale. HOKUS-POKUS!.. Så er der rokerede rundt, og vi har ÅLHOLMROKADEN! Fagbladet Folkeskolen havde en tidlig julegave til den danske befolkning, undervisningsministeren og ikke mindst folkeskolelærerne: Danske skolebørn er blevet markant bedre læsere! Det seneste årtis intense fokus på læsningen har båret frugt. Både nationale, kommunale og lokale initiativer har styrket læseindlæringen i de små klasser. Tendensen er landsdækkende. En undersøgelse foretaget af den tidligere formand for Læsekonsulenternes Landsforening, Bent Christensen, viser nemlig blandt andet, at otte elever ud af ti i slutningen af første klasse er gode læsere. I 1999 var dette tal fem ud af ti! I 2. klasse er gruppen af gode læsere steget fra 55 til 74,5 procent. I 1999 var 69 procent af eleverne gode læsere i slutningen af 3. klasse. I dag er det 83,1 procent. Undersøgelsens resultater bekræftes af statistikere fra Københavns Universitet og Skolestyrelsen, der har sammenholdt dem med resultater fra de nationale test i læsning. Skolen mister et lokale, og mister desværre også en stor del af Lütkens Have, men vi er heldigvis i forvejen forkælede med gode udearealer. Og vi må jo være solidariske, når der skal skabes plads til Valbys dejlige børn. Hvor der er hjerterum, er der husrum. mo
Men hvad er det så for initiativer, der har styrket læsningen? Her på Ålholm Skole har vi fået uddannet en læsevejleder, Annette Henriksen, som bl.a. arbejder med at vejlede kollegerne i, hvordan de kan styrke læseindlæringen. Annette har også været drivkraften bag vores læsebånd, der løber fra efterårsferien til juleferien og altså sikrer eleverne tyve minutters intensiv læsning i starten af dagen. Vi har sidste år vedtaget en lokal læsehandlingsplan, gældende for alle klassetrin. Her beskrives målsætninger for klassetrinnene, tiltag, aktiviteter og evalueringer. Fra nationalt hold er der også blevet strammet meget op omkring læseindsatsen. De fælles mål, som ligger til grund for undervisningen i fagene på de enkelte klassetrin, er også blevet skærpet omkring læsningen. I børnehaveklassen arbejder Mette, Mathias og Jürgen målrettet og systematisk med bogstavsindlæring gennem tegning, legeskrivning, rim, remser, lydéringsøvelser og andre legebaserede tilgange. Der arbejdes også med princippet "børnestavning", som dækker over øvelser, hvor børnene får lov til at stave ordene, som de hører dem og selv opfatter dem, og dermed bliver motiverede og nysgerrige på læsning og stavning. Indsatsen i børnehaveklassen styrker selvsagt det videre arbejde i 1. Klasse. I vores flotte læsehandlingsplaner ( når vi selv skal sige det ), som du kan finde på skolens hjemmeside, kan du læse meget mere om vores lokale læseindsats på Ålholm Skole. Her kan du også læse, hvad vi gør for den videre læsning, læselysten og læseforståelsen, men en god læseindlæring er selvfølgelig afhængig af andet og mere end blot undervisningen i klasselokalet. For vore tosprogede elever er der sproglige udfordringer oveni hatten (disse varierer selvfølgelig fra elev til elev, mange af vore elever, som har betegnelsen "tosprogede", er ligeså pæredanske sprogligt og kulturelt som Søren og Mette). For nogle af vore elever - heldigvis få, er det en udfordring overhovedet at være skoleparat, når klokken ringer 8.10! smitter af på engagementet i læseindlæringen. Læs højt for dit barn allerede fra barnets første år og gerne i mange år frem! Gør dig umage med at lave det til en hyggelig begivenhed, snak sammen om billederne, bogstaverne, historien og ordene. Selv børn i 5. klasse synes, at det er rart at få læst højt af en god bog! Hør dit barn læse! Lad dit barn læse højt for dig og snak sammen om teksten, de svære ord, indholdet osv. På Ålholm Skole forventer vi, at dit barn læser minimum 20 minutter selv hjemme hver dag. Når dit barn starter i skolen, kan I læse på mange måder og i mange sværhedsgrader. Læs skilte, busreklamer, undertekster i tv, skærmtekster på computer osv.. Brug biblioteket! De fleste børn synes, at det er spændende at komme på biblioteket. Giv jer god tid, læs gerne sammen derhenne. Lån en bunke bøger, som I ved, at I også selv gerne vil læse højt af; det gør oplevelsen god for både dig og barnet! Nationale test? På Ålholm Skole skal vi efter nytår afholde nationale test i dansk læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Og mon ikke teknikken og prøverne vil virke denne gang, så vi kan få et ordentligt indtryk af det enkelte barns læseevner, til gavn for både lærer, forældre og det enkelte barn selv? - Læseindlæringen er ikke kun skolens opgave. Den er vores fælles opgave, og vi er godt på vej! Og hvis du er i tvivl om, hvad du skal give dit barn i julegave, så er en bog jo altid en god idé Men hvad kan du så som forælder gøre for at støtte dit barn til en god læseindlæring i de første skoleår? - Allervigtigst af alt: Vær opmærksom på det! Ligesom du skal vise praktisk opmærksomhed omkring dit barns taske, lektier, skolearrangementer, legeaftaler osv., skal du selvfølgelig have fokus på dit barns trivsel og faglige udvikling, herunder naturligvis især læsningen. Vigtigheden omkring det, som du signalerer til dit barn,
Novelle: Stilhedens værelse Af Anders Jacobsen Spohr, 4.b På den gamle skole fandtes et særligt rum, som aldrig blev brugt. Rummet hed egentlig "lokale 109". Men af skolens pedel blev det kaldt "stilhedens værelse". For hver eneste gang man satte et ur op med nyt batteri, gik der ikke lang tid, før det gik i stå eller mistede tid. Eleverne hviskede om, at det var som om, at tiden gik i ståi det rum. Og til sidst blev det ikke brugt, men fik lov til at stå tomt i mange år. Nogle af de store børn havde hørt, at der boede spøgelser i "stilhedens værelse". Og den gamle pedel fortalte gerne, at der for mange år siden var én fra 9. kl., der var gået derind. Eleven hørte nogle sære lyde og langsomt åbnede han den knirkende dør. Snart hørtes et skrig, der langsomt svandt hen. Siden da havde ingen set ham. Eleverne troede ikke rigtig på pedellens historie, men alligevel turde de ikke gå ind "stilhedens værelse". Snart gik den gamle pedel på pension. En ny, høj og spinkel pedel med en ryg bøjet som et spørgsmålstegn, store sorte øjne og et lang fedt gedeskæg gik ind for at gøre rent i 109 og forsvandt. Næste morgen, da inspektør, Michael Olesen kom som den første for at lave vikarskemaet, så han et mærkeligt lys komme ud fra lokale 109. Han gik op ad trapperne. Det var hårdt for den gamle mand. Han listede langsomt derhen, åbnede døren og forsvandt. Det samme skete for en lærer. Og for den næste lærer - og den næste - indtil alle lærere var forsvundet! Så begyndte problemerne: der kom et barn, to børn, tre børn, 400 børn i skole. Ingen forstod, hvor deres lærere var. Bortset fra én klasse: 4.b. Den klogeste klasse på skolen! De gik ind på lærerværelset, tog mikrofonen og råbte: "Hallo hallo, det er rektor her, I har ekstra langt frikvarter ". Alle de andre elever jublede og løb ud. På den måde fik 4.B fri bane. De vidste nemlig, hvad der sker i 109: Ved hjælp af uret bliver man spolet 100 år tilbage i tiden. Tilbage til en tid med uhyggelige uhyrer som Den store Bastian, Hunden fra Baskerville og Loch Nessuhyret. Og så bliver du forvandlet til én af dem. Og den eneste måde, du kan komme tilbage til din egen krop, er ved, at nogen får dig til at græde. Koosha og Ida Marie skyndte sig ned på lærerværelset og tog så mange regnestykker som muligt, der var lavet forkert, mens de andre distraherede uhyrerne. Og så kom Frederik løbende med alle regnestykkerne. Han lavede et parkourspring over Emma og viste monsterlærerne et regnestykke hvor der stod 2 + 2 = 5. Det fik dem til at tudbrøle og med ét blev de alle til normale lærere igen Men det er faktisk først nu, at gyserhistorien begynder. Og den består af et ord: Skole!
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ ÅLHOLM SKOLE Den 15 september 2010 var på Ålholm skole den store trivselsundersøgelsesdag. De små elever blev interviewet af klasselæreren og besvarede 20 spørgsmål, der omhandlede undervisningsmiljøet fra stole og borde, støj og lugt og til, om man havde nogen at lege med i frikvartererne. De blev også bedt om at tegne det værste og det bedste ved at gå i skole. De ældste elever havde flere og mere indgående spørgsmål om deres tilfredshed med lokaler, og om undervisningen er fagligt udfordrende nok eller det modsatte, om der stilles for store faglige krav i skolen. Undersøgelsen fra 0.-3. klasse havde det mest positive resultat. Langt de fleste elever er glade for at gå i skole, og mange har svært ved at sætte ord eller tegning på det værste ved at gå i skole. Det problem de fleste nævner er støj, hvilket også tit har været nævnt fra lærernes side. Ålholm Skole deltager p.t. i en støjmåling, hvor flere lærere er udstyret med mikrofoner på kroppen og en "hund" på et stativ, som også måler støj. om flere faglokaler. Den manglende renovering og vedligeholdelse sætter sit præg på skolen. Også i denne undersøgelse klages der over megen støj. Der arbejdes videre med undersøgelsen. I starten med udarbejdelse af klassens regler i alle klasser, samt et øget fokus på elevsamtaler. Det er hensigten, at begge undersøgelser med tilhørende handleplan ligger på skolens hjemmeside i starten af det nye år. KH Der var mange sjove kommentarer og tegninger i besvarelserne, og her er nogle af dem: Det værste ved at gå i skole: At man skal sidde stille At man ikke må lege i aulaen Når nogen driller At slås, slå og sparke Ikke at have nogen at lege med Når der bliver skældt ud Når man ikke må være sammen med sin venskabsven. Det bedste ved at gå i skole: Ålholm-sangen At holde fødselsdag At lære tal Råbe i gården og løbe At have en venskabsven Legetime Bibliotek Tumlesal. UMV 4.-9.klasse Størsteparten af vore elver kan godt lide at gå i skole for det meste. Dette tal er steget fra undersøgelsen i 2008. 85 % af eleverne føler, at der stilles passende faglige krav til dem. De resterende 15 % fordeler sig ligeligt imellem dem, der føler, at kravene er for store eller for små. Eleverne udtaler sig ikke overraskende meget negativt I oktober var 3.a på billedskolen. Ugen stod i robotternes tegn. Det kom der en række super flotte kreationer ud af, og mon ikke klassen har fået indsigt i, hvad robotter i dag kan bruges til. Udover at eleverne fik udfordret sig selv billedligt, har klassen efterfølgende arbejdet sprogligt med oplevelsen. I deres stilehæfter vælter det frem med dagbogsoplevelser, nogle løst refererende andre med punktlig nøjagtighed. (tj)
Tine Pinholt har i en periode arbejdet med en gruppe to-sprogede drenge i 9.kl. Ideen har være at sætte fokus på drengenes skriftsprog og evnen til sprogligt at formidle "oplevelser". Drengene arbejder fortsat i gruppen med henblik på at lave et undervisningsforløb for 6.kl omkring deres erhvervspraktik. Arbejdet med den skærpede sproglige opmærksomhed har bl.a. ført til en række reportager skrevet i en essayistisk tone. Herunder findes et par fremragende uddrag af disse førstehåndsindtryk, som drengene har formidlet om de første minutter af deres praktikperiode. Det er intense oplevelser i sproglig forstand. (Tj). Legedag i børnehaven Det var blevet mandag og det var den allerførste dag, jeg skulle være i erhvervspraktik i børnehaven Ringertoften, som ligger i Nordvest. Jeg var meget spændt på, hvordan pædagogerne og ikke mindst børnene ville tage imod mig. Da jeg gik ud af min lejlighed og lige så forsigtigt gik ned at vores opgang, skete der det at jeg snublede og faldt på røven. Måske var det fordi jeg var alt for spændt, og ikke så mig for, jeg ømmede mig lidt, også tænkte jeg ikke mere på det. Jeg tog min søsters hånd, også var det om at komme videre! Grunden til jeg valgte at være i erhvervspraktik i børnehave Ringertoften, var fordi min søster gik der, og ikke mindst fordi den ligger nærheden af, hvor jeg bor. Abdulaziz 9b Amir 9.b Endelig var blevet det mandag. Klokken var femten minutter over ni, søvnig gik jeg ud af døren. På vej til praktikpladsen kunne jeg ikke finde ud af, hvad det var, at jeg følte, eller hvordan jeg havde det. Jeg var for træt... Men tanken om at pille ved bilen og dens motor, fik et stort smil frem på mine læber! Endelig var jeg nået frem. Et usædvanligt syn kom mig i møde; en gammel mand der lugtede af tjald og manglede en tommelfinger. Fra en afstand råbte han "Er du praktikanten"? "Ja" svarede jeg. Men han kunne ikke høre mig. Jeg råbte det igen, bare højere denne gang! Endelig kunne han høre mig, han sagde at jeg skulle følge med ham ned til garagen, jeg fulgte bare efter uden at sige noget. Ikke nok med at han lugtede af tjald og var lidt døv, manglede han også en tommelfinger.. Jeg gloede lidt på den, den var skåret helt af! Jeg overvejede at spørge ham om, hvad det var der gik galt? Han var ellers en rar og fin fyr, han vidste hvad han lavede. Han har været i branchen i over 35 år. Jeg turde ikke spørge ham, jeg var bange for at virke uhøflig hvis jeg spurgte. Efter jeg fik hilst på chefen Ercan, mødte jeg den anden medarbejder Omid. Han kunne ikke forstå dansk, da han kom direkte fra Bulgarien. Men lidt rumænsk kunne han, Og nu hvor min mor er fra Rumænien, kunne jeg snakke rumænsk med Omid! Første dag som Automekaniker. Jeg fik lov til at skifte oliefiltret på en Audi A3. Omid var den person jeg arbejdede mest med, han var en flink og rar fyr.
Nyttige telefonnumre Skoleleder: Michael Olesen 36 16 26 32 Pædagogisk leder: Søren Vith 36 13 37 04 Administrativ leder: Lene Astinger Kalving 36 13 37 18 Skolesekretærer: Kirsten Jørgensen og Gitte Bækø 36 16 26 32 Skolebiblioteket: Ulla Risvad og Henrik Persson 36 13 37 07 (Skoledage: kl. 8:10-13:40) Skolepsykolog: Lotte Bukh vikar for Sarah Rude Senger (Mandag kl. 10:00-15:00) Talepædagog: Stig Faurdal Uddannelses- og ungdomsvejleder: Anne Britt Hansen vikar for Annika Lees (Mandag, tirsdag og fredag kl. 9:00-12:00) Socialrådgiver: Vibeke Saxtorph mobil: 20 12 29 56 (Mandag kl. 8:15-12:00) (Tirsdag kl. 8:15-15:00) SSP - medarbejder: Morten Suhr Svensson 36 16 26 32 Teknisk ejendomsleder/medhjælper Per Laustsen mobil : 28 56 34 05 Finn Antonsen mobil: 28 56 18 05 Sundhedsplejerske: Julia Jakobsen mobil : 24 47 62 34 (Torsdag kl. 8:00-12:30) (Fredag kl. 8:00-14:00) Skoletandklinik: Lukket indtil primo marts på grund af ombygning Der henvises til: Lykkebo Skole 36 14 81 41 Børne- og Ungdomstandplejens vagtordning i sommerferien: Tandklinikken Brønshøjvej 17 35 30 21 60 (Mandag-fredag kl. 08:00-14:00) Klinikken er åben for tidsbestilling i ovennævnte tidsrum i tilfælde af behov for akut tandbehandling. Ved tandpine eller tandskader uden for åbningstiderne henvises til: Praktiserende tandlæge eller Tandlægevagten Oslo Plads 14 35 38 02 51 eller Skadestuerne på Amager, Bispebjerg, Frederiksberg og Hvidovre Hospitaler Fritidshjem: Akeleje 36 44 88 45 Ålholm Skoles fritidshjem og klub 36 16 27 24 Fritidsklubber: Akeleje 36 44 88 45 Paletten 36 46 86 63 Forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen: Formand: Steffen Torp 22 61 36 03 sto@thrane.com Næstformand: Henrik Piil 21 75 95 35 hepi001@foa.dk Øvrige medlemmer: Hella Carstensen 36 30 14 82 hecar@ofir.dk Ken Riis Ingerslev 26 83 65 21 ingerslev@image.dk Flemming Gydsbæk 61 34 03 95 flemminggg@hotmail.com Jeanette Vadstrup 30 66 77 19 vadstrup@tdcadsl.dk Pernille M. Pedersen 22 77 83 28 pernille.m.pedersen@hotmail.dk Suppleanter: Lene Munck 28 10 80 83 lene.munck@suf.kk.dk Brigitte Ruellan 31 21 66 03 brigitte-ruellan@hotmail.com Ulla Brandt 20 74 63 34 brandtogbrandt@gmail.com Ålholm Skole Vibeholmen 1 2500 Valby Tlf: 36 16 26 32 Fax: 36 13 37 11 www.aalholmskole.kk.dk mail@aalholmskole.kk.dk Ålholm Skoles Skoleblad - december 2010