Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Transkript

1 folkeskolen.dk december /5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af de sidste år er eleverne i de først skoleår er blevet betydeligt dygtigere til at læse. Af Bent Christiansen For første gang kan det nu på landsplan med holdbare tal påvises, at elever i klasse har løftet sig betydeligt i løbet af de sidste år, så læseafkodningen i dag stort set er på plads. I perioden fra 1999 til 2010 er gruppen af gode læsere i slutningen af 1.klasse steget markant, så det nu er næsten otte ud af ti, elever, der er blevet gode læsere (en forbedring fra 53 til 77,4 procent). Og hvor det før var hver fjerde elev, der var en langsom og usikker læser, er det nu kun én ud af ti. (Gruppen er reduceret fra 24 til 10,5 procent.) Udvikling i landsgennemsnittet 1. kl. (OS64) 10,5% 33, 24, 25, 12, 23, 19, 77,4% 30, 56, 53, 37, * 32 kommuner, elever I slutningen af 2. klasse er billedet stort set det samme. Gruppen af gode læsere er her steget fra halvdelen til tre fjerdele (fra 55 til 74,5 procent), og langsomme og usikre læsere er reduceret fra 26 til 12,3 procent.

2 folkeskolen.dk december /5 Udvikling i landsgennemsnittet 2. kl. (OS120) , 12,3% 26, 8 13,2% 21, 19, 62, 74,5% 55, * 25 kommuner, elever I slutningen af 3. klasse er det nu kun 6 procent, der er langsomme og usikre, mod det dobbelt i 1999, mens flere end otte ud af ti elever nu læser sikkert (en stigning fra 69 procent i 1999 til 83,1 procent i 2010) Udvikling i landsgennemsnittet 3. kl. (SL60) 12, 10, 6, 10,9% 19, 18, 69, 71, 83,1% *25 kommuner, elever Men i 4. klasse har billedet desværre ikke ændret sig de sidste 12 år

3 folkeskolen.dk december / Udvikling i landsgennemsnittet 4. kl. (SL40) 13, 14, 13,3% 16, 16, 14,9% 71, 70, 71,8% * 16 kommuner, elever Tallene holder Ved denne type opgørelser er det vigtigt at sikre, at de kommuner, der er med, ikke skiller sig systematisk ud fra de øvrige fx ved at være dem, der har de bedste læsere. Derfor har jeg bedt chefkonsulent i Skolestyrelsen Jakob Wandall og professor Sven Kreiner, Købehavns Universitet, om at vurdere de indsamlede læseprøveresultater og sammenholde dem med data fra de nationale test. Deres konklusion er, at der er en klar og tydelig korrelation mellem resultaterne fra OS120- og SL40-prøverne og resultaterne fra de nationale test i henholdsvis afkodning i 2. klasse og tekstforståelse i 4. klasse. Deres analyser viser også, at de kommuner, der har indberettet tal, ikke adskiller sig fra landets øvrige kommuner, hvad angår testresultater. Der findes ikke nationale læsetest for 1. og 3. klasse, men når sammenfaldet af resultaterne fra de nationale test i 2. og 4. klasse er så overvældende sammenfaldende, kan vi slutte, at resultaterne fra OS64 i maj 1. klasse og SL60 i maj 3. klasse også er holdbare. Der er altså ingen tvivl. Undersøgelsen er repræsentativ for landets kommuner, og de konstaterede tendenser er så markante, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved dem. Massiv indsats hjælper At det er lykkedes for folkeskolen at nå de flotte resultater, så langt flere elever i klasse nu er hurtigere og bedre læseafkodere, skyldes naturligvis det fokus, der har været på læsning, og den indsats, der gennem årene er ydet. Læsekonsulenternes Landsforening udarbejdede i 1997 publikationen Mål for Læsning, og gav dermed for første gang gav bud på, hvad elever bør kunne på de enkelte klassetrin. Mål for Læsning blev solgt i eksemplarer og blev inspiration i mange kommuner til udarbejdelse af lokale mål og handleplaner. I forordet står der blandt andet: Det er vigtigt at gøre sig klart, at det danske samfund ønsker, at danskere skal have bedre færdigheder i læsning og skrivning. Det er derfor også hele det danske samfund, der på hver sin måde skal bidrage til, at dette lykkes. Det er absolut ikke tilstrækkeligt at udgive Mål for Læsning.

4 folkeskolen.dk december /5 Og der skete meget på læseområdet for år siden. Mange kommuner gik målrettet i gang med at styrke indsatsen for at forbedre elevernes læsning i løbet af de første skoleår, og der blev vedtaget lokale læseindsatsplaner, hvor hovedingredienserne var: Indførelse af læsevejlederordninger på skolerne, Efteruddannelseskurser for børnehaveklasseledere og klassernes dansklærere, Systematiske læseprøver i klasse, Klasselæsekonferencer med deltagelse af dansklærer, læsevejleder og skoleledelse. Politiker- og mediefokus på læsning Danmark gik næsten i chok, da resultaterne fra den internationale læseundersøgelse fra 1993 udkom. Der gik godt nok et par år, inden resultaterne kom frem i medierne, og de kommunale politikere for alvor begyndte at fatte interesse for skolens læseundervisning. Men så skete der også en del: Undervisningsministeren undlod ikke nogen lejlighed til at gøre opmærksom på vores internationale læseplacering, og mediernes opmærksomhed på læseundervisningen både var overvældende og vedvarende. Opmærksomheden blev der gennem de første år af det 21. århundrede krydret med endnu flere OECD-undersøgelser, der heller ikke var flatterende. I 2001 kom så de første ministerielle forsøg på at sætte mål for læsning. Det skete med udarbejdelsen af Klare Mål for Læsning, der indeholder nogle vejledende mål for læseundervisningen. Efter regeringsskiftet i 2001 blev de hurtigt revideret, og i 2003 blev de udsendt som bindende mål i faghæftet Fælles Mål for Læsning. I sommeren 2005 nedsatte undervisningsministeren en arbejdsgruppe, der samme efterår kom med forslag til en national handleplan for læsning. Udvalgets oplæg er dog aldrig blevet ophøjet til national handleplan, men den er stadig en stor inspiration for arbejdet i kommuner, der selv har udarbejdet handleplaner for læseundervisningen. Selv om vi gennem det seneste tiår gang på gang har fortalt politikere og medier, at det langsomt men afgjort går den rigtige vej med læseudviklingen, så har budskabet haft vanskeligt ved at slå igennem. I medierne er det ikke nær så god en historie, at det går godt, som at det går skidt. Og som daværende undervisningsminister Bertel Haarder altid sagde, når han blev konfronteret med den opadgående læsekurve: Ja, men der er plads til forbedringer. Det nødvendige næste læseskridt Statsminister Lars Løkke Rasmussen brugte en meget stor del af sin nytårstale til at tale om folkeskolen. Han lancerede sit 360 graders-eftersyn og en varskoede en forstærket indsats for læseundervisningen i 2. klasse. Statsministeren har ret i, at der altid skal være et stærk fokus på begynderundervisningen i læsning, og de gode læseresultater, vi nu kan dokumentere, må ikke bruges til at slække på indsatsen for elevernes læseudvikling i de første skoleår. Vi kan være tilfredse med udviklingen over de sidste ti år, når det gælder indsatsen på skolens begyndertrin. Det var hele Danmark, der ville have bedre læsere, og det var hele Danmark, der skaffede resultaterne. Politikere, medier og forældre pressede på, og læsekonsulenter, læsevejledere og ikke mindst lærerne skabte resultaterne.

5 folkeskolen.dk december /5 Der bør sættes fokus på skolens mellemtrin Den gode nyhed er, at statsministerens løfte om at alle elever på 2. klassetrin skal kunne læse, faktisk allerede er indfriet. Derfor kan vi i stedet tage hul på den næste store opgave. At kurven netop knækker, når afkodningen efter 3. klasse for 94 procent af eleverne er mere eller mindre på plads, bør give anledning til alvorlige overvejelser og en grundlæggende anderledes indsats. Vi når ikke en skole i verdensklassen målt ved læsning i udskolingen, før læsekurven på skolens mellemtrin rettes kraftigt op. Vi kan ikke sidde overhørigt, at flere end 13 procent af elverne i 4.klasse ikke er i stand til at løse opgaverne i SL40-prøven. Det betyder nemlig, at i gennemsnit flere end tre elever i hver 4.klasse ikke er i stand til at læse de læremidler sikkert, som man anvender i undervisningen på dette og de følgende klassetrin, og som det forventes, at de skal kunne læse for at få noget ud af undervisningen i alle fag. Medregner man gruppen af sikre men langsomme læsere, drejer det sig i gennemsnit om syv elever i en almindelig klasse med 24 elever, der har større eller mindre besvær med læsningen af alderssvarende fag- og skønlitteratur. Den landsdækkende undersøgelse af læseudviklingen er et markant bevis for, at resultaterne kommer, når der er klarhed og enighed om mål og midler. Men den viser også, at udsigten til, at elever kan gå ud af folkeskolen med tilfredsstillende læsefærdigheder, afhænger af, om der gøres en indsats på mellemtrinnet og overbygningen. Slettet: ved Regeringen bør derfor sørge for, at der sættet ind med forskning og udvikling, for blandt fagfolk er der stor usikkerhed om, hvilken pædagogisk indsats der skal til og hvilke metoder, der er bedst til løfte denne opgave. Bent Christiansen er forhenværende formand for Læsekonsulenternes Landsforening folkeskolen.dk