TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 30. september 2014 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Anders Krantz, Arne Hansen, Bjarne Thyregod, Brian Bruun, Brian Franklin, Camilla Schwalbe, Carsten Fuhr, Einer Lyduch, Elise Andersen, Frants Nielsen, Heidi Ladegaard, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Ole Petersen, Paw Karslund, Tommy Frederiksen, Vibeke Rasmussen Ingen

Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden...2 2. Meddelelser...3 3. Endelig vedtagelse af Lokalplan, Parkering i Lufthavnens østområde...4 4. Opgørelse af lærernes arbejdstid...6 5. 2. behandling - 0. klasser 2015-2016...8 6. 2. behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16...10 7. Beredskabsplan når der er mistanke om vold og/eller seksuelle overgreb...12 8. Styringsaftale 2015...14 9. Revision af regnskab 2013...16 10. Revisionsberetning for 2013 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion...17 11. Budget 2015 samt overslagsår - 2. behandling...18 12. Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder d. 20.8., 3.9., 10.9., 17.9.2014...20 13. Spørgetid...21 14. Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder d. 20.8., 3.9., 10.9., 17.9.2014 - LUKKET SAG...22 Bilagsoversigt...23 1

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 1. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 14/10678 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 30-09-2014 Godkendt. 2

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 2. Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 14/10678 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 30-09-2014 Ingen. 3

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 3. Endelig vedtagelse af Lokalplan, Parkering i Lufthavnens østområde Åben sag Sagsnr.: 13/24154 Sagsansvarlig: HMJ.TF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forslag til lokalplan KLK 2014, parkering i lufthavnens østområde, har været udsendt i offentlig høring og kan nu vedtages endeligt. Lokalplanen omhandler parkeringsanlæggene P15 og P17 ved Kystvejen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På Kommunalbestyrelsens møde d. 26. november 2013 blev det besluttet at udsende forslag til lokalplan for P15 og P17 i offentlig høring, når der forelå et samtykke fra miljøministeren i henhold til den gældende lufthavnslokalplan 9.3 og planlovens 19 stk. 3. Lokalplanen sikrer det planmæssige grundlag for parkeringsanlæggene P15 og P17. Anlæggene har hidtil været midlertidige, men med lokalplanen kan de gøres permanente og dermed være med til at sikre parkeringskapaciteten til lufthavnens passagerer og ansatte. Lokalplanen giver tillige mulighed for at der, i forbindelse med parkeringsanlæggene, opsættes portaler, der har til formål at hjælpe parkanterne til at orientere sig på parkeringsarealerne. Herudover gives der kun mulighed for at opføre mindre teknikbygninger og servicebygninger til brug for servicefunktioner i relation til områdets parkeringsanvendelse. Lokalplanforslaget blev ledsaget af en miljørapport i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen er der, som opfølgning herpå, udarbejdet en sammenfattende redegørelse. Redegørelsen skal offentliggøres sammen med den endeligt vedtagne lokalplan. Lokalplanen anbefales vedtaget uden ændringer. Dog fjernes resuméet af miljørapporten fra lokalplanens redegørelsesdel og overføres til den sammenfattende redegørelse. HØRING Miljøministeren meddelte d. 27. marts 2014 samtykke til lokalplanforslaget, der efterfølgende blev udsendt i offentlig høring i perioden 10. juni til 5. august 2014. I høringsperioden er der kun modtaget et høringssvar fra Naturstyrelsen om, at de ikke har bemærkninger til lokalplanforslaget. 4

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 LOVGRUNDLAG I henhold til planlovens 27 kan Kommunalbestyrelsen efter den offentlige høring af et lokalplanforslag vedtage planen endeligt. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Bygge- og Ejendomsudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, /BGR 1. at forslag til Lokalplan KLK2014, Københavns Lufthavn, parkering i Østområdet med tilhørende sammenfattende miljøredegørelse vedtages endeligt og offentligt bekendtgøres. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Sammenfattende redegørelse til lokalplan.docx 147233/14 2 Åben Forslag til Lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn, Parkering i 96392/14 Østområdet 3 Åben Word kopi af NST høringssvar 147265/14 BESLUTNING I BYGGE- OG EJENDOMSUDVALGET DEN 16-09-2014 Indstillingen tiltrådt. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 30-09-2014 Godkendt. 5

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 4. Opgørelse af lærernes arbejdstid Åben sag Sagsnr.: 14/24268 Sagsansvarlig: hpo.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Lov 409 stiller krav om dels en opgørelse af lærerens præsterede arbejdstid og dels hvad arbejdstiden anvendes til i form af en opgaveoversigt. Begge opgørelser er desuden en nødvendighed for skolelederen kan overholde budgettet. De to opgørelser udføres ved hjælp af forskellige IT-systemer. Kommunens skoler anvender i dag to forskellige systemer, som retter sig imod: Flekssystemet Promark, som sikrer en til hver tid opdateret status over den enkelte lærers præsterede arbejdstid. PULS, der giver den enkelte lærer et overblik over, hvad skolens ledelse på et overordnet niveau har planlagt, at pågældende skal anvende sin arbejdstid til. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det er forvaltningens vurdering, at de to systemer på en hensigtsmæssig og administrativ ressourcebesparende måde understøtter de to forskellige krav, som loven stiller. I vedlagte notat er en yderlige uddybning af de forskellige systemer. Lærerne har i forbindelse med opstart givet udtryk for, at de finder de opstillede terminaler utidssvarende. Promark giver mulighed for, at den enkelte lærer kan scanne ind enten på en terminal eller på sin undervisningspc er (på skolen). Lærernes kritik kunne således imødekommes ved at lade den enkelte lærer vælge mellem de to måder at registrere komme- og gå tid i flekssystemet. I dag anvender lærerne desuden et kalendersystem i Lærerintra til bookning af møder internt i lærergruppen, til bookning af mødelokaler på skolen osv. PULS vil på sigt indeholde et kalendersystem, som kan erstatte kalendersystemet i Lærerintra. Dermed har lærerne alene brug for at anvende de to nævnte systemer. INDSTILLING Organisations- og Personaleafdelingen indstiller overfor Økonomiudvalget, at 6

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 1. Flekssystemet og PULS fastholdes som de to IT systemer der understøtter henholdsvis opgørelse af den præsterede arbejdstid, og arbejdstidens anvendelse på forskellige opgaver 2. Det kan overvejes at lade lærerne vælge mellem at anvende terminaler eller egen undervisningspc til registering i flekssystemet. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Mulige metoder til opgørelse af lærernes arbejdstid 140379/14 2 Åben Lærerforeningens ønsker til tidsregistreringssystem 142283/14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 20-08-2014 Punkt 1 godkendt ligesom det blev godkendt, at lærerne kan vælge mellem at anvende terminaler eller egen undervisningspc er til registrering i flekssystemet. Paw Karslund kunne ikke tiltræde indstillingen. Økonomiudvalget ønsker en redegørelse om, hvordan de valgte systemer lever op til krav og forventninger der er til løsning af ledelsesopgaverne på skolerne. Redegørelsen ønskes forelagt om 3 måneder. Bjarne Thyregod begærede sagen i Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 30-09-2014 Bjarne Thyregod (Ø) fremsatte følgende ændringsforslag: Flekssystemet Check ind / check ud system erstattes af KMD PULS tidsregistrerings del, når det er klar til implementering. For stemte: F (1), O (3), Ø (1) Imod stemte: A (8), B (1), C (1), V (4) Forslaget bortfaldet. Indstillingen godkendt, jf. Økonomiudvalgets beslutning af 20.8.2014. 7

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 5. 2. behandling - 0. klasser 2015-2016 Åben sag Sagsnr.: 14/12153 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: RESUMÉ Den 14.5.2014 har sagen om antal 0. klasser og skoledistrikter skoleåret 2015-16 været til 1. behandling og har efterfølgende været til høring i skolebestyrelserne. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Børne- og Kulturforvaltningen har modtaget de 7 høringssvar fra skolebestyrelserne. Korsvejens skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Skelgårdsskolen og Skottegårdsskolen tager forslag om uændrede skoledistrikter og fordeling af antal 0. klasser til efterretning. Høringssvarene er vedhæftet. Pilegårdsskolen anbefaler i sit høringssvar, at skoledistrikterne ændres, så det bliver enten Skelgårdsskolen eller Nordregårdsskolen, der får et ekstra spor i de kommende år. Nærmere begrundelse herfor ses i vedhæftede høringssvar. Kastrupgårdsskolen påpeger i sit høringssvar, at der på grund af manglende pladskapacitet indtænkes evt. mulighed for at inddrage den tidligere retsbygning i en løsning på dette. Nærmere begrundelse herfor ses i vedhæftede høringssvar. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at høringssvarene drøftes, og 2. at sagen med udvalgets endelige beslutning anbefales overfor Kommunalbestyrelsen på mødet i september 2014. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Korsvejens skole - høring 0. klasser.docx 98809/14 2 Åben Løjtegårdsskolen - Høringssvar antal 0.kl..doc 128873/14 3 Åben Nordregårdsskolen: Høring i Skolebestyrelserne vedr. antal 0. 107192/14 klasser og skoledistrikter. - 0. klasser 15-16.pdf 4 Åben Pilegårdsskolen - Skoledistrikter 1516.doc 135847/14 5 Åben Skelgårdsskolen - Høringssvar til 0. klasse 15-16.doc 136018/14 6 Åben Kastrupgårdsskolen - Høringssvar vedr. antal 0. klasser.pdf 134762/14 7 Åben Skottegårdsskolen - Høringssvar til antal 0 klasser og 134757/14 skoledistrikter 201516.pdf 8 Åben 1. behandling af antal 0. klasser og skoledistrikter 86243/14 9 Åben Statistik - prognose vedr. 0. klasser skoleåret 2015/16 m.v. 78478/14 8

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 21-08-2014 Tiltrådt Udvalget fastholder og anbefaler antallet af 0-klasser og fordelingen af klasser i skoledistrikterne overfor Kommunalbestyrelsen. Børne- og Skoleudvalget er opmærksom på lokalemæssige udfordringer, særligt på Pilegårdsskolen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 30-09-2014 Tiltrådt. 9

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 6. 2. behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 Åben sag Sagsnr.: 14/11904 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forslag til Ferie- og Fridagsplanen ved Tårnby Kommunes skolevæsen har efter 1. behandling i Børne- og Skoleudvalget den 14.5.2014 været udsendt til høring i kommunens 7 skolebestyrelser samt til Ungdommens Skolebestyrelse og Tårnbygårdsskolen. HØRING Der er indkommet høringssvar fra alle skolebestyrelserne. De fleste skoler tager forslaget til efterretning med glæde over, at der er 200 skoledage. 2 skoler kommenterer yderligere: Korsvejens Skole Vi ønsker 200 skoledage som forslaget indebærer, men med skoleårets start fremrykket til mandag den 10. august med børnehaveklassestart tirsdag den 11. august. De to dage lægges til gengæld 21. og 22. december, således at juleferien starter lørdag den 19. december. Erfaringen viser, at en del elever holder ekstraordinært fri op til juleferien. Løjtegårdsskolen Bestyrelsen ønsker at fremtræde følgende betragtninger: Ferie og fridagsplanen rummer for skoleåret 2015/2016 200 skoledage. I skoleåret 2013/14 udgør antallet af skoledage 198 og i skoleåret 2014/15 197 dage. Erfaringsmæssigt er der et stort elevfravær på indeklemte dage i forbindelse med feriedage, ligesom læringspotentialet er væsentligt reduceret på netop de to dage inden jul. Dels på grund af andre elevers fravær, dels fordi især de yngre elever lider under søvnmangel og for meget sukker i netop dagene frem til juleferien. Mange familier forventes at tage tidligt på juleferie fra fredag d. 18.12.2015. Bestyrelsen foreslår derfor at reducere antallet af skoledage til 198 i lighed med tidligere skoleår og placere fridage mandag d. 21.12.2015 og tirsdag d. 22.12.2015. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, 10

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 1. at Ferie- og Fridagsplanen 2015/16 drøftes på baggrund af de indkomne høringssvar, og 2. at sommerferiens længde allerede nu besluttes og dermed også fastlæggelse af skolestart for skoleåret 2016/17 til onsdag den 10.8.2016 for skoleåret 2016/17. /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ferie- og Fridagsplan 2015/16 1142910/13 2 Åben 1. behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 86242/14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 21-08-2014 Punkt 1. Ferie- fridagsplanen 2015/16 godkendes og anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. DF og Ø ønsker 198 dage med placering af 2 fridage mandag og tirsdag op til jule ferie. Punkt 2. udskydes. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 11-09-2014 Punkt 2. Udvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen at skolestart i skoleåret 2016/2017 bliver onsdag den 10.8.2016. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 30-09-2014 Tiltrådt, jf. Børne- og Skoleudvalgets anbefaling. 11

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 7. Beredskabsplan når der er mistanke om vold og/eller seksuelle overgreb Åben sag Sagsnr.: 14/24103 Sagsansvarlig: urh.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Med Folketingets vedtagelse af Overgrebspakke af 1. oktober 2013 skal Kommunalbestyrelsen udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af Kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Børne- og Kulturforvaltningen har nu udarbejdet et beredskabsplan som hermed sendes videre til politisk behandling. Beredskabsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i hvad Socialstyrelsen anbefaler. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det kan være en kompleks opgave at opspore børn og unge, der er udsat for vold eller seksuelle overgreb, og som fagperson kan man ofte være i tvivl om, hvordan man skal agere, hvis der opstår en mistanke om, at et barn er udsat for vold eller seksuelle overgreb. Derfor skal hver kommune have et skriftligt beredskab, der kan støtte det forebyggende og opsporende arbejde. Det kommunale beredskab skal medvirke til: at fagpersoner får den tilstrækkelige viden til at reagere, at fagpersoner bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb, at fagpersoner arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af sagerne, at fagpersoner bliver i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats. Når beredskabsplanen er politisk besluttet vil der blive iværksat en proces i Tårnby Kommune med gratis konsulentstøtte fra Socialstyrelsen med det formål: at få formidlet indholdet i beredskabsplanen. at skabe læring i forhold til, hvilke tegn kan børn og unge udvise, når de er udsat for vold eller seksuelle overgreb. at hver institution skal udarbejde en mere konkret handleguide for hvordan arbejdsgangen er på den enkelte institution. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller. 12

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 LOVGRUNDLAG Servicelovens 19, stk. 5: INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at godkende Beredskabsplanen. /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bilag - beredskabsplan forebyggelse af sager om overgreb 139432/14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 21-08-2014 Tiltrådt. Børne- og Skoleudvalget fremsender beredskabsplan til Kommunalbestyrelsen med anbefaling. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 30-09-2014 Tiltrådt. 13

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 8. Styringsaftale 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/9423 Sagsansvarlig: lho.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Den årlige rammeaftale på det specialiserede socialområde består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Børne- og Skoleudvalget godkendte på mødet den 10. april 2014 udviklingsstrategien, og skal nu drøfte styringsaftalen for 2015. Aftalen omfatter hele det takstbelagte område, for både børn og voksne. Det vil sige tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, hvor der sker salg af pladser til andre kommuner. Voksenhandicapområdet behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Herefter skal sagen behandles i Kommunalbestyrelsen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Styringsaftalen er den styringsmæssige del af den sociale rammeaftale og skal bl.a. sikre fælles spilleregler om takstberegning og takstudvikling. Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag. Formålet er at bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Det overordnede formål med analysen var at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde gældende fra 2015, for på denne måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne, regionen og på de enkelte tilbud. Arbejdsgruppens anbefalinger blev fremlagt for KKR Hovedstaden på mødet den 14. marts 2014 og godkendt som grundlag for det videre arbejde med styringsaftalen for 2015. Styringsaftale 2015 indeholder følgende nye elementer i forhold til tidligere år: Flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Konkret foreslås: At priserne i de takst-belagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014. Tiltag i forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen, herunder opfølgning på de enkelte elementer i takstberegningerne, selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt i de anvendte belægningsprocenter, opfølgning på overheadprocenter over 7 procent m.v. Tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet En række opfordringer fra KKR Hovedstaden til kommuner og region vedr. styringen af det specialiserede socialområde Øvrige mindre præciseringer vedr. fælles model for beregning af takster, beregning af indirekte udgifter, beregningsgrundlag, efterregulering Principper for kommunernes overtagelse af regionale tilbud 14

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 Principper vedr. børnehuset og Socialtilsyn. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, 1. at Styringsaftale 2015 godkendes. /MSV BILAG Styringsaftalen for 2015 BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Rammeaftale 2015 til det politiske udvalg - Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015.pdf 131478/14 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 21-08-2014 Tiltrådt Børne- og Skoleudvalget fremsender styringsaftale 2015 til Kommunalbestyrelsen med anbefaling. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 30-09-2014 Tiltrådt. 15

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 9. Revision af regnskab 2013 Åben sag Sagsnr.: 14/25889 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Fra Deloitte foreligger revisionsberetning fra 13.8.2014 vedrørende årsregnskab for 2013 samt følgebrev af 13.8.2014 til kommunaldirektøren vedrørende revision af årsregnskabet for 2013. Revisionsberetningen samt følgebrevet har været sendt til udtalelse i forvaltningerne. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Kommunalbestyrelsen med anbefaling af, jse 1. at årsregnskabet 2013 godkendes, 2. at revisionsberetning samt følgebrev af 13.8.2014 tages til efterretning, 3. at forvaltningens udtalelser til revisionens bemærkning afgivet i revisionsberetning af 13.8.2014 vedrørende årsregnskabet for 2013 tiltrædes, og 4. at forvaltningernes udtalelse til brev af 13.8.2014 fra Deloitte til kommunaldirektøren vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2013 tiltrædes. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben B - samlet besvarelse 152140/14 2 Åben A - samlet besvarelse 152128/14 3 Åben A - Følgebrev, revision af årsregnskab 2013 141610/14 4 Åben B - Revisionsberetning for 2013 vedrørende årsregnskabet, hovedberetning 141622/14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 10-09-2014 Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 30-09-2014 Tiltrådt. 16

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 10. Revisionsberetning for 2013 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion Åben sag Sagsnr.: 14/25889 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Fra Deloitte foreligger revisionsberetning for 2013 af 13.8.2014 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion, inkl. bilag 1-3. Revisionsberetning med bilag samt følgebrev har været til udtalelse i forvaltningerne. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Kommunalbestyrelsen med anbefaling af, 1. at revisionsberetningen for 2013 vedrørende sociale- og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion, inkl. bilag 1-3 tages til efterretning, og 2. at forvaltningernes udtalelser til revisionsberetningen for 2013 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion tiltrædes. jse BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben C - samlet besvarelse 152113/14 2 Åben Bilag 2 - Samlet besvarelse 152087/14 3 Åben Bilag 1 - Samlet besvarelse 152086/14 4 Åben C - Revisionsberetning for 2013 vedrørende Sociale og 141618/14 beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion 5 Åben Bilag 2 - Redegørelse til Beskæftigelsesministeriet 141612/14 6 Åben Bilag 1 - Redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, 141616/14 Integration og Sociale forhold for 2013 7 Åben Bilag 3 - Redegørelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for 2013 143659/14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 10-09-2014 Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 30-09-2014 Tiltrådt. 17

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 11. Budget 2015 samt overslagsår - 2. behandling Åben sag Sagsnr.: 13/35450 Sagsansvarlig: heh.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Vedlagt fremsendes forslag til Budget 2015 samt overslag for årene 2016-2018. Det foreliggende budgetforslag til 2. behandlingen balancerer med 3.110.398.000 kr. Overslagsårene 2016-2018 udviser følgende balancesummer: 2016: 3.177.191.000 kr. 2017: 3.216.289.000 kr. 2018: 3.247.910.000 kr. INDSTILLING Økonomi- og Planlægningsafdelingen anbefaler over for Økonomiudvalget, 1. at der for 2015 vælges statsgaranti vedrørende udskrivningsgrundlag samt tilskud og udligning. Der henvises i øvrigt til vedlagt indstilling om Budgetforslag 2015 samt overslag for årene 2016-2018. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben 4 Bilag 1 og 2 - Hovedoversigt 155733/14 2 Åben 7 Forslag til Investeringsoversigt - Budget 2015-2018 158053/14 3 Åben 5 Bilag 3 - Ændringer mellem 1. og 2. behandlingen - Budget 123660/14 2015 4 Åben 1 Forside - Budget 2015 150776/14 5 Åben 3 Indstilling til 2. behandling - Budget 2015 150781/14 6 Åben 6 kirkelige skatter og afgifter - Budget 2015 150782/14 7 Åben 2 Indholdsfortegnelse - Budget 2015 150779/14 8 Åben 9 Høringssvar fra Handicaprådet - Budget 2015 154723/14 9 Åben 9.2 Takstbilag Budget 2015 158061/14 10 Åben 9.1 Forside - Takstbilag - 2. beh. Budget 2015 159703/14 11 Åben 8 Høringssvar fra Seniorrådet - Budget 2015 159717/14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 17-09-2014 Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen, idet der foretages en reduktion med 6.165.000 kr. på det aktivitetsbestemte område og en modsvarende udgift/mindreindtægt på hovedkonto 07, jf. meddelelse af 16.9.2014 fra Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse, Danske Regioner og KL. 18

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 30-09-2014 Tiltrådt, jf. Økonomiudvalgets anbefaling. 19

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 12. Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder d. 20.8., 3.9., 10.9., 17.9.2014 Åben sag Sagsnr.: 14/10678 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Økonomiudvalgets protokol for møderne den 20.8., 3.9., 10.9. og 17.9.2014. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Kommunalbestyrelsen, 1. at Økonomiudvalgets beslutninger fra møderne den 20.8., 3.9., 10.9. og 17.9.2014 for åbne døre godkendes. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 30-09-2014 Tiltrådt. 20

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 13. Spørgetid Åben sag Sagsnr.: 14/10678 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: RESUMÉ Efter Kommunalbestyrelsesmødet er der adgang for hver tilhører til at stille spørgsmål til 2 sager til Kommunalbestyrelsen om de sager, der er optaget på dagsordenen. Der er ikke modtaget skriftlige spørgsmål. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 30-09-2014 2 tilhørere stillede spørgsmål. 21

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 14. Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder d. 20.8., 3.9., 10.9., 17.9.2014 - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/10678 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: 22

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 Bilagsoversigt 3. Endelig vedtagelse af Lokalplan, Parkering i Lufthavnens østområde 1. Sammenfattende redegørelse til lokalplan.docx (147233/14) 2. Forslag til Lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn, Parkering i Østområdet (96392/14) 3. Word kopi af NST høringssvar (147265/14) 4. Opgørelse af lærernes arbejdstid 1. Mulige metoder til opgørelse af lærernes arbejdstid (140379/14) 2. Lærerforeningens ønsker til tidsregistreringssystem (142283/14) 5. 2. behandling - 0. klasser 2015-2016 1. Korsvejens skole - høring 0. klasser.docx (98809/14) 2. Løjtegårdsskolen - Høringssvar antal 0.kl..doc (128873/14) 3. Nordregårdsskolen: Høring i Skolebestyrelserne vedr. antal 0. klasser og skoledistrikter. - 0. klasser 15-16.pdf (107192/14) 4. Pilegårdsskolen - Skoledistrikter 1516.doc (135847/14) 5. Skelgårdsskolen - Høringssvar til 0. klasse 15-16.doc (136018/14) 6. Kastrupgårdsskolen - Høringssvar vedr. antal 0. klasser.pdf (134762/14) 7. Skottegårdsskolen - Høringssvar til antal 0 klasser og skoledistrikter 201516.pdf (134757/14) 8. 1. behandling af antal 0. klasser og skoledistrikter (86243/14) 9. Statistik - prognose vedr. 0. klasser skoleåret 2015/16 m.v. (78478/14) 6. 2. behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 1. Ferie- og Fridagsplan 2015/16 (1142910/13) 2. 1. behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 (86242/14) 7. Beredskabsplan når der er mistanke om vold og/eller seksuelle overgreb 1. Bilag - beredskabsplan forebyggelse af sager om overgreb (139432/14) 8. Styringsaftale 2015 1. Rammeaftale 2015 til det politiske udvalg - Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015.pdf (131478/14) 9. Revision af regnskab 2013 1. B - samlet besvarelse (152140/14) 2. A - samlet besvarelse (152128/14) 3. A - Følgebrev, revision af årsregnskab 2013 (141610/14) 4. B - Revisionsberetning for 2013 vedrørende årsregnskabet, hovedberetning (141622/14) 10. Revisionsberetning for 2013 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion 1. C - samlet besvarelse (152113/14) 2. Bilag 2 - Samlet besvarelse (152087/14) 3. Bilag 1 - Samlet besvarelse (152086/14) 4. C - Revisionsberetning for 2013 vedrørende Sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion (141618/14) 5. Bilag 2 - Redegørelse til Beskæftigelsesministeriet (141612/14) 23

Kommunalbestyrelsen d.30-09-2014 6. Bilag 1 - Redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold for 2013 (141616/14) 7. Bilag 3 - Redegørelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for 2013 (143659/14) 11. Budget 2015 samt overslagsår - 2. behandling 1. 4 Bilag 1 og 2 - Hovedoversigt (155733/14) 2. 7 Forslag til Investeringsoversigt - Budget 2015-2018 (158053/14) 3. 5 Bilag 3 - Ændringer mellem 1. og 2. behandlingen - Budget 2015 (123660/14) 4. 1 Forside - Budget 2015 (150776/14) 5. 3 Indstilling til 2. behandling - Budget 2015 (150781/14) 6. 6 kirkelige skatter og afgifter - Budget 2015 (150782/14) 7. 2 Indholdsfortegnelse - Budget 2015 (150779/14) 8. 9 Høringssvar fra Handicaprådet - Budget 2015 (154723/14) 9. 9.2 Takstbilag Budget 2015 (158061/14) 10. 9.1 Forside - Takstbilag - 2. beh. Budget 2015 (159703/14) 11. 8 Høringssvar fra Seniorrådet - Budget 2015 (159717/14) 24

Bilag: 3.1. Sammenfattende redegørelse til lokalplan.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 147233/14

TÅRNBY KOMMUNE Lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn Parkering i Østområdet Sammenfattende redegørelse I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer i forbindelse med Lokalplan KLK 2014, Københavns Lufthavn Parkering i Østområdet.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af Lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn, Parkering i Østområdet Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 9 stk. 2. Redegørelsen indeholder et kort resumé af den miljørapport, der er udarbejdet og offentliggjort i forbindelse med lokalplanforslaget, samt de elementer, der efter loven skal fremgå af den sammenfattende redegørelse: Integration af miljøhensyn i planen Bemærkninger fra offentlighedsfasen Behandlingen af alternativer Overvågning af miljøpåvirkninger Resumé af miljørapport Lokalplanområdet omfatter to parkeringsanlæg med en samlet kapacitet på 2825 pladser. Lokalplanen etablerer et varigt plangrundlag for de eksisterende parkeringsanlæg P15 og P17 for lufthavnens passagerer og personale. Det er lokalplanens formål at muliggøre, at den eksisterende parkering på P15 og P17 til lufthavnens passagerer og ansatte kan fastholdes og derigennem medvirke til at sikre den fornødne parkeringskapacitet i området. Miljørapporten beskriver og vurderer de sandsynlige indvirkninger af lokalplanen på nærområdet. I miljørapporten er lokalplanens påvirkning af trafik, flora og fauna samt overflade- og grundvandsforhold vurderet i forhold til et 0-alternativ. 0-alternativet er den situation der opstår, hvis lokalplanen ikke var blevet vedtaget og andre udnyttelsesmuligheder for området blev realiseret. Det er vurderet, at lokalplanen medfører overvejende positive effekter på trafikken i nærområdet, da trafikken ledes fra mere belastede områder af lufthavnen til Østområdet, hvor der er kapacitet på Kystvejen til at håndtere trafikken. Det er vurderet, at trafiksikkerheden ikke påvirkes væsentlig af de tilladte anlæg. Omvendt vurderedes det, at anlæggene vil have en negativ indvirkning på den samlede trafik på indfaldsveje, da en mindre parkeringskapacitet sandsynligvis vil medføre at flere passagerer og ansatte benytter offentlige transportmidler til lufthavnen. Det vurderedes, at realiseringen af de tilladte anlæg efter lokalplanen ikke vil få nogen væsentlig negativ indvirkning på den grønbrogede tudses overlevelsesmuligheder i nærområdet. Den grønbrogede tudses primære ynglested befinder sig ca. 1 km fra lokalplangrænsen, og det vurderes ikke, at lokalplanen vil få nogen væsentlig indvirkning på dette. Derudover er det vurderet, hvorvidt anlæggene vil få nogen indvirkning på overflade- og grundvand. Miljørapporten konkluderer, at det ikke er sandsynligt at overflade- og grundvand vil kunne påvirkes af lokalplanen. 1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbek. nr. 939 af 3. juli 2013

Redegørelse Lokalplanen Parkering i østområdet er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Ved den endelige vedtagelse af planen skal der foreligge en sammenfattende redegørelse, der beskriver hvordan miljøhensyn er integreret i lokalplanen, hvorfor planen er valgt fremfor rimelige alternativer samt hvordan høringssvar er inddraget i lokalplanen. Redegørelsen skal derudover beskrive, hvordan de væsentlige miljøpåvirkninger af planen overvåges i fremtiden. Alternativer Lokalplanen etablerer et varigt plangrundlag for et eksisterende område. Det eneste vurderede alternativ til lokalplanforslaget er en ændret anvendelse af området til øvrige lufthavnsrelaterede aktiviteter. Der er ikke identificeret væsentlige negative miljøpåvirkninger ved anvendelse til parkeringsanlæg, og derfor har kommunen efter ønske fra Københavns Lufthavne A/S fastholdt denne anvendelse af området. Bemærkninger fra offentlighedsfasen Der er i høringsfasen ikke indkommet nogen bemærkninger til lokalplanforslaget. Integration af miljøhensyn Der er i lokalplanen taget hensyn til den mulige påvirkning som parkeringsanlæggene har på trafiksikkerheden på Kystvejen. Lokalplanen giver ikke mulighed for at etablere flere overkørsler direkte ud på Kystvejen, der er indarbejdet en bestemmelse om, at der kun må ske direkte udkørsel til Kystvejen fra parkeringsanlægget P15. Lokalplanen rummer ingen mulighed for at udvide de eksisterende parkeringsanlæg. Overvågning Overvågning af levevilkår og udvikling i bestanden af grønbrogede tudser Lokalplanområdet er beliggende i nærheden af naturområdet Gipsdepotet, der er et 3 område iht. naturbeskyttelsesloven 2 og ynglested for den beskyttede grønbrogede tudse 3. I miljørapporten er det vurderet, at parkeringsanlæggene ikke har væsentlig indflydelse på bestanden af grønbrogede tudser. Kommunen udfører minimum en gang årligt tilsyn med tilstanden af Gipsdepotet og levevilkårene for den grønbrogede tudse i og omkring Gipsdepotet. Københavns Lufthavne overvåger bestanden af grønbrogede tudser i hele østområdet. Der gennemføres årligt en optælling af både yngel og kvækkende hanner. Denne optælling planlægger Københavns Lufthavne at udføre indtil hele østområdet er færdigudviklet. Overvågning af trafikudvikling og trafiksikkerhed på Kystvejen Tårnby Kommune følger løbende trafikudviklingen og trafiksikkerheden på Kystvejen. Kommunen gennemfører to gange årligt en trafiktælling i starten af Kystvejen. Derudover uarbejdes jævnligt analyser af uheldsstatistikker for at forbedre trafiksikkerheden, herunder også på Kystvejen og Østområdet i lufthavnen. 2 Lov om naturbeskyttelse, Lov nr. 9 af 3. januar 1992 3 Den grønbrogede tudse er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV

Bilag: 3.2. Forslag til Lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn, Parkering i Østområdet Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 96392/14

TÅRNBY KOMMUNE Forslag til lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn Parkering i Østområdet

Orientering Regler for lokalplaners udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor et afgrænset lokalt område. En lokalplan kan indeholde bestemmelser om bebyggelsens art, anvendelse, omfang, udformning, friarealernes anvendelse, fællesanlæg, spildevandsforhold, varmeforsyning, afskærmningsforanstaltninger, beplantning, vej- og stiforhold osv. i overensstemmelse med planlovens 15. Udarbejdelse Efter planloven skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Det kan for eksempel være ved gennemførelse af større bygge- og anlægsarbejder, nedrivninger af bebyggelse eller bestemmelser for bevaring af ældre bebyggelse. Hensigten hermed er at sikre, at disse dispositioner får en rimelig udformning, og at der bliver skabt en god sammenhæng med de eksisterende byområder, det omgivende landskab samt med kommunens planlægning i øvrigt. Disposition Lokalplanen består af to dele - en planredegørelse og en lokalplan. Planredegørelsen er en beskrivelse af de eksisterende forhold i området og en redegørelse for lokalplanens indhold, samt dens forhold til den øvrige planlægning. Planredegørelsen har alene til formål at orientere kommunens borgere og andre interesserede parter om den planlagte udvikling og er ikke direkte juridisk bindende. Lokalplanen består af et tekstafsnit med kortbilag. Lokalplanen er et juridisk dokument, der efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse er bindende for grundejere og panthavere med flere. Offentliggørelse Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag til lokalplan, skal det offentliggøres sammen med oplysning om indsigelsesfristen, som normalt er på 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal give skriftlig meddelelse herom til ejere, lejere og brugere af de ejendomme, som er omfattet af planen samt til interesserede foreninger, Miljøministeriet og til andre statslige og kommunale myndigheder, som planen har særlig interesse for. Når indsigelsesfristen er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen efter behandling af eventuelle indsigelser og ændringsforslag vedtage planen endeligt. Efter vedtagelsen bekendtgøres planen offentligt, og der gives skriftlig meddelelse herom til ejere, foreninger, myndigheder samt til de, der rettidigt har fremsat indsigelse. Retsvirkninger Når lokalplanen er vedtaget og bekendtgjort, bliver lokalplanen indberettet til PlansystemDK. Der vil ikke herefter retligt eller faktisk kunne etableres forhold, der strider mod planen. De almindelige bestemmelser i lovgivningen, for eksempel Byggeloven, Planloven med flere gælder fortsat for de forhold, der ikke er optaget bestemmelser om i lokalplanen. Udarbejdet af Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning med bistand fra Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S

Forslag til LOKALPLAN KLK 2014 Københavns Lufthavn, Parkering i Østområdet Indholdsfortegnelse Redegørelse Indledning Baggrunden for lokalplanen Eksisterende forhold Lokalplanens indhold Formålet med lokalplanen Områdets zonestatus Områdets anvendelse Trafik Bebyggelses omfang og placering Bebyggelses ydre fremtræden Ubebyggede arealer og beplantning Matrikelforhold Forhold til anden planlægning og lovgivning Lovgivning vedrørende lufthavnen Museumsloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Resumé af miljøvurdering Kystnærhedszone Cirkulære om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup mv. Regionplan 2005 Fingerplan 2013 Kommuneplan 2006 2015 Zoneforhold og bonusvirkning Lokalplan for Københavns Lufthavn Varmeforsyning Jordforurening Spildevand Deklarationer og servitutter Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Offentlig høring Lokalplan 1 Lokalplanens formål 2 Områdets afgrænsning og zonestatus 3 Områdets anvendelse 4 Adgang 5 Bebyggelsens placering og omfang 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 7 Ubebyggede arealer 8 Skiltning 9 Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Kortbilag A: Matrikelkort Kortbilag B: Arealanvendelseskort Kortbilag C: Illustrationsplan 3

REDEGØRELSE Indledning Denne lokalplan er et supplement til den eksisterende Lokalplan for Københavns Lufthavn i Kastrup, vedtaget af Miljø- og Energiministeriet i 1997. Hensigten med nærværende lokalplan er at muliggøre, at de eksisterende midlertidige parkeringsanlæg P15 og P17 kan forblive i området og dermed være med til at sikre parkeringskapaciteten i lufthavnen for passagerer og personale. Baggrunden for lokalplanen De eksisterende parkeringsanlæg P15 og P17 er etableret på grundlag af midlertidige tilladelser i form af dels en midlertidig dispensation fra den gældende lokalplan, dels af midlertidige landzonetilladelser. Da arealerne planmæssigt fortsat vurderes at være nødvendige til sikring af parkeringskapaciteten, skal det med lokalplanen sikres, at arealerne kan fastholdes til denne anvendelse, når de midlertidige tilladelser ophører. Københavns Lufthavn har i sin igangværende langsigtede helhedsplanlægning overvejelser om den fremtidige anvendelse af Østområdet øst for Kystvejen. I disse overvejelser indgår mulighederne for en ændring af områdets infrastruktur herunder en ændring af Kystvejens tracé. Denne lokalplan er ikke til hinder for disse langsigtede overvejelser, som på sigt kan komme til at indgå i en ny lokalplan for hele Østområdet. Lokalplanområdet med P 15 i forgrunden Eksisterende forhold Lokalplanområdet er en del af de arealer, der er inddæmmet i forbindelse med anlægget af Øresundsforbindelsen. 4

Lokalplanen udgør et område på ca. 8 ha bestående af to adskilte arealer på hhv. 4,7 ha og 3,3 ha, der anvendes til parkeringsanlæggene P15 og P17. Lokalplanområdet afgrænses mod nord-øst af Øresundsforbindelsens bane- og motorvejsanlæg og støjvolde og af DSB s klargøringscenter og vendespor for Kystbanen. Mod syd afgrænses lokalplanen af Centralkommunernes Spids- og reservelast-central, og mod syd-vest afgrænses lokalplanen af Kystvejen. De to dele af lokalplanområdet adskilles af indflyvningsarealet, der er udlagt med græs. Arealet mellem de to parkeringsanlæg skal af hensyn til flysikkerheden friholdes for bebyggelse og anlæg med offentlig adgang. På dette areal er etableret et grundvandskøleanlæg (ATES), som forsyner lufthavnens terminaler med CO 2 -neutral varme i vinterhalvåret og køler bygningerne ned i sommerhalvåret. Anlægget består af et antal boringer og en teknikbygning. Lokalplanområdets grænse mod nord-øst følger matrikelskel mod Øresundsforbindelsens støjvolde. Eksisterende hegn omkring P15 og P17 er placeret i kant af parkeringsanlæggenes faste belægning og i matrikelskel. 5

LOKALPLANENS INDHOLD Formålet med lokalplanen Det er lokalplanens formål at muliggøre at den eksisterende parkering på P15 og P17 til lufthavnens passagerer og ansatte kan fastholdes og derigennem medvirke til at sikre den fornødne parkeringskapacitet i området. Lokalplanen supplerer bestemmelserne i Lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup, april 1997, idet anvendelsen af området til parkering ikke er i fuld overensstemmelse med den gældende lokalplan. Den fortsatte anvendelse til parkering, når de midlertidige tilladelser udløber, forudsætter derfor at plangrundlaget ændres. Områdets zonestatus Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og områdets zonestatus ændres ikke. Områdets anvendelse Lokalplanområdet er en del af Københavns lufthavn i Kastrup og kan overordnet set anvendes til lufthavn og lufthavnsrelaterede erhvervs- og servicefunktioner. Lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup fastlægger yderligere en række specifikke anvendelsesmuligheder for de to områder. Udover disse anvendelser åbner denne lokalplan mulighed for, at lokalplanområdet også fremadrettet kan anvendes til parkeringsanlæg for lufthavnens passagerer og ansatte. I tilknytning til parkeringsanlæggene kan der etableres særlige servicefunktioner i relation hertil, såsom biludlejning, ventefaciliteter samt servicering af biler. Trafik Lokalplanområdet trafikbetjenes i dag af og fra Kystvejen, der forbinder Ellehammersvej, Øresundsforbindelsen og Amager Strandvej i nord med Dragør i syd. Den primære trafik til området kommer fra nord. Lufthavnen har etableret en buslinje, der forbinder lufthavnens terminaler og parkeringsanlæg, herunder P15 og P17. 6

Illustration af planlagt indkørselsportal ved parkeringsanlægget P17 Bebyggelses omfang og placering Lokalplanen giver kun mulighed for at opføre mindre teknikbygninger og servicebygninger til brug for servicefunktioner i relation til områdets anvendelse til parkering for passagerer og personale. Bygningerne skal være placeret inden for nærmere afgrænsede byggefelter. Samlet set vil der inden for lokalplanområdet kunne bygges 300 m 2. Af hensyn til flysikkerheden må der i lokalplanområdet kun opføres bygninger, der er nødvendige for områdets drift. Bebyggelsens højde må ikke overstige 5 meter over terræn. Herudover skal de til enhver tid gældende højdegrænser i forhold til landingsbanens hindringszone respekteres. Bebyggelsens ydre fremtræden Bebyggelsens facader og tage skal fremstå i dæmpede farver og må af hensyn til flytrafikken ikke beklædes med reflekterende materialer. Skiltning og reklamering I forbindelse med indkørslerne til parkeringsanlæggene kan der opsættes portaler, der har til formål at hjælpe parkanterne til at kunne orientere sig indenfor områderne. På portalerne må kun skiltes med vejvisning og andre nødvendige informationer. På servicebygningerne kan der opsættes reklamer på facader, der vender mod parkeringsarealerne og ikke kan ses fra Kystvejen. 7

FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆG- NING OG LOVGIVNING Lovgivning vedrørende lufthavnen Folketinget har igennem vedtagelsen af love for lufthavnen fastlagt bindende forudsætninger for den fysiske planlægning. Lokalplanlægning skal i dag foregå inden for rammerne af følgende to love: Lov om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 9. april 1992 Udbygningsloven fastlægger generelt Østområdet til tekniske anlæg og andre anlæg til service- og forsyningsmæssige formål. Lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013 samt bekendtgørelser mv. udstedt i medfør af denne Af hensyn til flysikkerheden skal Københavns Lufthavn registrere og godkende midlertidige hindringer, der ligger mellem kote 25 meter DVR 90 og kote 50 meter DVR 90. Højere hindringer og faste hindringer skal godkendes af Trafikstyrelsen. Bekendtgørelse 1339 af 3. december 2007 Ifølge bekendtgørelse 1339 af 3. december 2007 om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed 8 skal Trafikstyrelsen efter forhandling med politiet udarbejde et nationalt sikkerhedsprogram. På grundlag af det nationale sikkerhedsprogram skal koncessionshaveren i samarbejde med den lokale politimyndighed udarbejde en sikkerhedsplan. Ændringer til det nationale sikkerhedsprogram skal indarbejdes i flyvepladsens sikkerhedsplan. Trafikstyrelsen har på baggrund af ovenstående oplyst, at offentlige parkeringsområder ikke må etableres tættere end 100 meter på lufthavnens trafikområde (den del af en flyveplads, der anvendes til luftfartøjers start, landing og kørsel, inklusive manøvreområde og forpladser). Trafikstyrelsen har endvidere oplyst, at alle offentlige parkeringsområder tættere end 400 meter på trafikområdet og indflyvningen til landingsbane, forinden den endelige planlægning og udformning, skal forelægges Trafikstyrelsen til godkendelse. Det fremgår endvidere af ovennævnte bekendtgørelses 15, at projekter til nye bygninger, tilbygninger ændringer m.v. der har betydning for afgrænsningen af flyvepladsens afspærrede område, securitybeskyttede områder eller kritiske områder heraf, særskilt skal forelægges Trafikstyrelsen med henblik på en sikkerhedsmæssig godkendelse. Det samme gælder for projekter, som indebærer ændringer i anvendelsen af flyvepladsens arealer, der støder op til det afspærrede område. P15 og P17 er anlagt inden ovennævnte bekendtgørelses ikrafttræden og p-pladserne forudsætter derfor ikke godkendelse i henhold til de nævnte bestemmelser. 8

Udnyttelse af lokalplanens muligheder for nye funktioner og bebyggelse skal forelægges Trafikstyrelsen til evt. godkendelse. Trafikstyrelsen kan med henvisning til ovenstående fremsætte indsigelse mod lokalplanforslaget jf. Planlovens 29 stk. 3, hvis særlige hensyn tilsiger det. Museumsloven Såfremt der under et bygge- og anlægsarbejde findes fortidsminder, vil de være omfattet af Museumsloven (lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14.12.2006) kapitel 8, 27. Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til lovens 26 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Da der er tale om opfyldte arealer, er der ingen forventning om at finde fortidsminder. Lov om miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3.7.2013) skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Da der i områdets nærhed er kendskab til en bestand af Grønbrogede Tudser, der er beskyttede i henhold til habitatdirektivets bilag IV kunne det ikke med sikkerhed afvises, at lokalplanen kunne have en væsentlig indvirkning på miljøet, og der er derfor udarbejdet en miljørapport af lokalplanforslaget i henhold til miljøvurderingsloven for parametrene grund- og overfladevand, flora og fauna samt trafik og trafikafvikling. Miljørapporten er vedhæftet lokalplanforslaget som bilag. Et ikke-teknisk resumé af miljørapporten gengives nedenfor. Resumé af miljørapport Lokalplanområdet omfatter to parkeringsanlæg med en samlet kapacitet på 2825 pladser. Lokalplanen etablerer et varigt plangrundlag for de eksisterende parkeringsanlæg P15 og P17 for lufthavnens passagerer og personale. Det er lokalplanens formål at muliggøre, at den eksisterende parkering på P15 og P17 til lufthavnens passagerer og ansatte kan fastholdes og derigennem medvirke til at sikre den fornødne parkeringskapacitet i området. Miljørapporten skal beskrive og vurdere de sandsynlige indvirkninger af lokalplanforslaget på nærområdet. I miljørapporten er lokalplanforslagets påvirkning af trafik, flora og fauna samt overflade- og grundvandsforhold vurderet i forhold til et 0-alternativ. 0-alternativet er den situation der opstår, hvis lokalplanforslaget ikke vedtages og andre udnyttelsesmuligheder for området realiseres. Det vurderes, at lokalplanforslaget medfører overvejende positive effekter på trafikken i nærområdet da trafikken ledes fra mere belastede områder til Lufthavnens østlige områder, hvor der er kapacitet på Kystvejen til at håndtere trafikken. Det er vurderet, at trafiksikkerheden ikke påvirkes væsentlig af at de tilladte anlæg efter lokalplanen realiseres. Omvendt vurderes det, at anlæggene vil have en negativ indvirkning på den samlede trafik på indfaldsveje, da en mindre parkeringskapacitet sandsynligvis vil medføre at flere passagerer og ansatte benytter offentlige transportmidler til lufthavnen. 9

Det vurderes, at realiseringen af de tilladte anlæg efter lokalplanen ikke vil få nogen væsentlig negativ indvirkning på den grønbrogede tudses overlevelsesmuligheder i nærområdet. Den grønbrogede tudses primære ynglested befinder sig ca. 1 km fra lokalplangrænsen, og det vurderes ikke, at lokalplanen vil få nogen væsentlig indvirkning på dette. Derudover er det vurderet, hvorvidt anlæggene vil få nogen indvirkning på overflade- og grundvand. Miljørapporten konkluderer, at det ikke er sandsynligt at overflade- og grundvand vil kunne påvirkes af lokalplanen. Lokalplanområdet set fra Øresund. Spids- og reservelastcentralen og DSB s klargøringshal ses til venstre for fyrtårnet. Det fremgår, at parkeringsanlægget er skjult bag den 5,5 m høje vold. Kystnærhedszone Lokalplanområdet ligger tæt på Øresund og er dermed omfattet af Kystnærhedszonen. I følge planloven skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 meter anføres en begrundelse for den større højde. Lokalplanen muliggør ikke byggeri med en større højde end 5 meter. Bygninger og indkørselsportaler vil derfor ikke være synlige fra Øresund pga. de mellemliggende tekniske anlæg: støjvolden på 5,5 m, bygninger og master mv. på DSB s klargøringscenter og volde og tekniske anlæg omkring Øresundsforbindelsen. Fra landsiden vil bygninger og portaler være synlige i det flade landskab, men dette domineres i forvejen af de mange andre tekniske elementer. Lokalplanen vurderes ikke at medføre en øget visuel påvirkning af kystlandskabet. Cirkulære om udbygning af Københavns Lufthavn i Kastrup m.v. Cirkulære om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, samt bygge- og anvendelsesregulerende bestemmelser for områder, der er belastet af støj fra trafikken på lufthavnen (Cirkulære nr. 56 af 30. april 10

1997) indeholder en række bestemmelser for anvendelsen af arealerne i og omkring lufthavnen. Bestemmelserne vedr. anvendelsen af de enkelte områder i lufthavnen er videreført i Lokalplan og Kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup. I forhold til nærværende lokalplan er især bestemmelser vedrørende trafikafvikling og den kunstige halvø relevante. Den kunstige halvø omfatter bl.a. de arealer, hvor parkeringsanlæggene er lokaliseret. I henhold til såvel cirkulæret som den gældende lokalplan kan området, hvor P17 ligger, ikke anvendes til lufthavnsformål, før der er sikret deponeringsmulighed andet steds for restprodukter fra afsvovlingsanlæg. Deponeringen af afsvovlningsprodukter er afsluttet på den kunstige halvø, og arealerne er frigivet til lufthavnsformål. Herudover fastlægger cirkulæret bl.a. at mest mulig persontrafik skal afvikles som kollektiv trafik, samt at der skal sikres gode tilkørsels- og adgangsforhold for individuel trafik, ligesom der skal sikres en parkeringskapacitet, som kan opfylde parkeringsbehovet hos ansatte og passagerer. Lokalplanen er i overensstemmelse hermed. Regionplan 2005 Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet fastsætter, at omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 m, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 m. Den eksisterende spids- og reservelastcentral syd for lokalplanens delområde 2 har en ydelseskapacitet på 60 MW. Denne lokalplan udlægger ikke arealer til forureningsfølsom anvendelse, og lokalplanen er i overensstemmelse med Regionplan 2005. Fingerplan 2013 Miljøministeriet har i 2013 vedtaget landsplandirektivet Fingerplan 2013, der fastsætter de overordnede retningslinjer for planlægningen i hovedstadsområdet. I overensstemmelse med Cirkulære om udbygning af Københavns Lufthavn og Lov om udbygning af Københavns Lufthavn fastlægger Fingerplanen, at lufthavnsområdet skal anvendes til lufthavn, lufthavnsrelaterede erhvervs- og servicefunktioner samt trafikanlæg. Denne lokalplan er i overensstemmelse med Fingerplan 2013. Kommuneplan 2006 2015 Området er i Tårnby Kommuneplan 2006-2015 omfattet af rammeområde 4.T.01, der fastsætter følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen i området: Områdenr og -navn Fremtidig anvendelse Særlige bemærkninger Værdier 4.T01, Københavns Lufthavn, Kastrup Tekniske anlæg Trafikanlæg Lufthavnserhverv Max bygningshøjde: 15m, dog ikke for tekniske anlæg Håndtere regional udvikling 11

Denne lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Zoneforhold og bonusvirkning Lokalplanområdet ligger i landzone. Anlæg og bebyggelse i landzone forudsætter, at der forinden er indhentet en landzonetilladelse. Planloven åbner dog efter 15, stk. 4, mulighed for, at en lokalplan kan fastsætte bestemmelser om, at nærmere beskrevne anlæg og bebyggelse ikke kræver landzonetilladelse (bonusvirkning). Den eksisterende anvendelse af lokalplanområdet til parkeringsanlæg er omfattet af midlertidige landzonetilladelser. Denne lokalplan fastlægger bonusvirkning for anvendelsen til parkeringsanlæg med tilhørende teknikbygninger, serviceanlæg, skilte og indkørselsportaler med den placering og inden for de byggefelter, som er fastlagt i denne lokalplan. Anvendelse, byggeri og anlæg til disse formål kræver således ikke særskilt landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Lokalplan for Københavns Lufthavnen Denne lokalplan er et supplement til Lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup fra april 1997. Lokalplanen for Københavns Lufthavn fastlægger overordnet anvendelsen af lufthavnens område til lufthavn, lufthavnsrelaterede erhvervs- og servicefunktioner samt trafikanlæg. Herudover fastlægges differentierede anvendelsesbestemmelser for de enkelte områder i lokalplanen, og yderligere fastlægges det, at det i alle områder skal være muligt at etablere de til ledningssystemet hørende nødvendige tekniske funktioner, såsom koblings- og transformerstationer, pumpestationer o.l., de til afvikling af flytrafikken nødvendige tekniske anlæg samt mindre bygninger til brand- og redningstjenesten. Det er en del af Lokalplanen for Københavns Lufthavns formål at sikre parkeringskapacitet til lufthavnens passagerer og ansatte, jf. 1.5, og nærværende lokalplan er med til at sikre dette formål. Den nordlige del af denne lokalplans område med parkeringsanlægget P15 indgår i ovennævnte lokalplan i Nordafsnittet Nord B, som må anvendes til flystandpladser, hangarer, rulleveje, motorafprøvning, manøvreområde og terminal-fingre med dertil hørende service- og sikkerhedsmæssige funktioner og de for driften nødvendige tekniske anlæg. Parkeringsanlægget P15 er etableret på grundlag af en midlertidig dispensation fra lokalplanen. Den sydlige del af denne lokalplans område med parkeringsanlægget P17 indgår i Østafsnittet Øst B1, som jf. ovennævnte lokalplan på længere sigt kan anvendes som område Øst A til service- og forsyningsmæssige funktioner, luftfragtanlæg, helikopterlandingsplads, hangarer, brandstation, varmeforsyningsanlæg, tekniske anlæg og parkeringsanlæg, samt nødvendige rulleveje. Denne lokalplan supplerer de anvendelsesbestemmelser, der fastsættes i den gældende lufthavnslokalplan, således at lokalplanområdet endvidere kan anvendes til parkeringsanlæg samt servicefunktioner i tilknytning hertil. 12

Lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup, april 1997 er udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet i henhold til planlovens 3. Det betyder at Tårnby Kommune ikke kan vedtage denne lokalplan jf. planlovens 13 stk. 1 pkt. 2 uden Miljøministeriets samtykke. Ministeriet har ved mail af 27. marts 2014 meddelt samtykke, idet planen ikke strider mod de statslige interesser. Lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup, udsnit af kortbilag 2. Denne lokalplan for parkering i Østområdet udlægger et delområde 1 beliggende inden for Nordafsnittet B (N B) og et delområde 2 beliggende inden for Østafsnittet B1 (Ø B1). Jordforurening Der er kendskab til jordforurening inden for lokalplanområdet. Region Hovedstaden har i 2009 valgt at kortlægge området som forurenet på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven(lovbekendtgørelse 1427 af 4. december 2009). Bortskaffelse af overskudsjord skal anmeldes til Tårnby Kommune Spildevand Lokalplanområdet er omfattet af Tårnby Kommunes Spildevandsplan 2010-2018. Området ligger inden for spildevandsplanens opland III. Spildevand fra lokalplanområdets bygninger og anlæg skal afledes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende spildevandsplan samt gældende spildevandstilladelser. Deklarationer og servitutter Luftfartshindringer. Det skal fremhæves, at lufthavnen er teknisk indrettet i henhold til internationale regler om civil luftfart fastlagt af ICAO. Reglerne omfatter såvel tekniske anlæg mv. i terræn som luftrummet i de flyveoperative zoner ved Bane 04R 22L. De således fastlagte hindringsfrie zoner er ikke tinglyst på lufthavnsjord. Men reglerne skal respekteres og iagttages ved samtlige projekter og aktiviteter indenfor lokalplanens område. Ledninger i jord. 13

På samme måde findes der lufthavnsejede ledninger i jord som ikke er sikret ved tinglysning. Disse ledninger skal også respekteres. Oplysninger om ledninger fås ved henvendelse til lufthavnens tekniske organisation. På matr.nr. 124 Maglebylille By, Kastrup og matr.nr. 130a Maglebylille, Tårnby er der pr. september 2013 tinglyst henholdsvis 44 og 64 deklarationer og servitutter, dvs. byrder på matriklerne. En stor del (i alt 19 stk.) er tinglyst inden tinglysningslovens vedtagelse i 1926 og er uden betydning af såvel indholdsmæssige, tekniske som situationsmæssige årsager. En anden stor del af servitutterne vedrører arealer, ejendomme og forhold som ved den successive udbygning af lufthavnen er blevet eksproprieret og som nu er lufthavnen uvedkommende. Hovedparten af de øvrige tinglyste bestemmelser vedrører ikke området omfattet af nærværende lokalplan. Følgende servitutter vedrører lokalplanområdet, men er ikke uforenelige med formål og bestemmelser i nærværende lokalplan: På matr. nr. 124 Maglebylille By, Kastrup: 22.07.1946 Dok om luftfartshindringer mv, 22.07.1946 Dok om luftfartshindringer mv Vedr 124 Maglebylille og 90 B Kastrup 02.12.1997 Dok om Luftfartshindringer. Vedr. 2 HV Kastrup 31.05.2001 Dok om luftfartshindringer m.v. Vedr 124 Maglebylille 31.05.2001 Dok om udløbsledninger U 5 på Kastrup Halvø Vedr 124 Maglebylille 14.12.2007 Dok om fjernvarmetransmissionsledninger Vedr. 124 Maglebylille På matr. nr. 130a Maglebylille By, Tårnby: 31.05.2001 Dok om luftfartshindringer m.v. Vedr 124 Maglebylille 31.05.2001 Dok om udløbsledninger U 6 på Kastrup halvø 14.12.2007 Dok om fjernvarmetransmissionsledninger Vedr. 124 Maglebylille Der findes ingen tinglyste tilstandsservitutter, som er uforenelige med formålet i nærværende lokalplan og som skal aflyses i forbindelse med godkendelse af planen. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter planlovens 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. En eksisterende lovlig anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. 14

En forudsætning herfor er, at der ikke i de enkelte tilfælde er tale om et større byggearbejde, der isoleret bedømt kræver tilvejebringelse af en lokalplan, og at den godkendte kommuneplans bestemmelser overholdes. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse, og indtil forslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen og offentlig bekendtgjort, dog højst 1 år efter forslagets offentliggørelse. Offentlig høring Forslag til Lokalplan KLK 2014, Parkering i Østområdet er fremlagt i offentlig høring i perioden 10. juni 2014 til 5. august 2014. 15

LOKALPLAN TÅRNBY KOMMUNE Lokalplan KLK 2014 Københavns Lufthavn, Parkering i Østområdet I henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er at: Supplere bestemmelserne i Lokalplan og Kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup, april 1997, således at der i det i 2 nævnte område kan anvendes til parkeringsanlæg. Området skal således bidrage til at sikre parkeringskapaciteten for lufthavnens passagerer og personale. 2 Områdets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag A og omfatter dele af matrikel nr. 124 Maglebylille By, Kastrup, og dele af matrikel nr. 130a Maglebylille By, Tårnby, og alle de ejendomme, der efter den 13. august 2013 udstykkes herfra. 2.2 Lokalplanområdet består af 2 dele omfattende henholdsvis P15 og P17, som fremgår af kortbilag B. 2.3 Lokalplanområdet ligger i landzone. Med henvisning til planlovens 15, stk. 4, og 36, stk. 1, nr. 5, erstatter lokalplanen landzonetilladelse til parkeringsanlæg med tilhørende teknikbygninger, servicebygninger, skiltning og skilteportaler med en placering og et omfang som beskrevet i, 5 og 8. 3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet må anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne herom i Lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup. 3.2. Området kan herudover anvendes terrænparkering for lufthavnens passagerer og ansatte. 3.3 Inden for lokalplanområdet kan der tillige i tilknytning til parkeringsarealerne placeres servicefunktioner som biludlejning og ventefaciliteter. 3.4 Fra parkeringsanlæggene kan der yderligere i begrænset omfang udføres sådanne servicefunktioner i forhold til parkanterne, som ikke forudsætter særskilte bygningsanlæg (eksempelvis dækskifte, rudereparation og lign.). 4 Adgang 4.1 Der må kun etableres én adgangsvej til hvert af parkeringsområderne. 4.2 Direkte adgang fra Kystvejen må kun etableres til P15. 5 Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Der må opføres mindre bygninger til områdets drift som parkeringsanlæg herunder de i 3.3 nævnte servicefunktioner samt venteareal i forbindelse med shuttlebusserne. 5.2 Bygninger skal placeres inden for de på Kortbilag B viste byggefelter og må maksimalt udgøre et samlet areal på 300 m 2.

5.3 Bebyggelsens højde må ikke overstige 5 m over terræn. Herudover skal de til enhver tid gældende højdegrænser i forhold til landingsbanens hindringszone respekteres. 5.4 Der kan opsættes én portal ved indkørslen til hvert af de 2 parkeringsanlæg med en placering principielt som vist på Kortbilag B og med en maksimal højde på 5 m. 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 6.1 Bygningernes facader og tage skal fremstå i dæmpet farveskala, og der må ud over glas ikke anvendes reflekterende materialer. 7 Ubebyggede arealer 7.1 Der kan inden for området foretages den hegning, der er nødvendig af hensyn til lufthavnens sikkerhed. 8 Skiltning og reklamering 8.1 Indkørselsportalerne jf. 6.2 kan alene påmonteres oplysnings-, orienterings- og vejvisningsskilting. 8.2 Der kan inden for lokalplanområdet opsættes interne henvisningsskilte og vejvisningsskilte med en højde og en bredde på maksimalt 1,5 m. 8.3 Reklamering må kun opsættes på bygningernes facader mod p- arealerne. Reklamering må ikke være synlig fra Kystvejen. 9 Lokalplanens retsvirkninger 9.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser, jf. planlovens 18. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Under iagttagelse af reglerne om naboorientering i henhold til planlovens 19 kan Kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Vedtagelsespåtegning Tårnby Kommunalbestyrelse har den 21. november 2013 vedtaget at offentliggøre dette forslag til lokalplan, når samtykke fra Miljøministeriet foreligger. Henrik Zimino Borgmester / Betina Hjorhøy Grimm Teknisk Chef

137 d 137 c 137 b 124 137 e 139 138 b 138 a 140 130 a 138 c 138 d 130 r 130 a 130 m 138 e TÅRNBY KOMMUNE LOKALPLAN KLK 2013 Parkering i Østområdet 130 k Signatur: Lokalplanens områdegrænse Matrikler Kystvejen N KORTBILAG A Matrikulære forhold Mål 1: 7.500 0 100 200 300 400 500 meter

4 P 15 P 17 100 meter til vitale lufthavnsfunktioner TÅRNBY KOMMUNE LOKALPLAN KLK 2013 Parkering i Østområdet KORTBILAG B Arealanvendelse Signatur: Mål 1: 7.500 Lokalplanens områdegrænse Restriktionszoner på 100 og 400 meter fra vitale flypladseunktioner Indkørselsportal Byggefelt N 0 100 200 300 400 500 meter

Øresundsforbindelsen 15 meter Indflyvningszone P-15 10 meter P-17 5 meter Kystvejen Udsigtskile TÅRNBY KOMMUNE LOKALPLAN KLK 2013 Parkering i Østområdet KORTBILAG C Illustrationsplan Signatur: P-15/P-17 Mål 1: 7.500 Transportkile Lokalplanens områdegrænse Græsareal Parkeringsanlæg Transportkile Transportkile Transportkile 0 100 200 300 400 500 meter N Udsig Sner

Bilag: 3.3. Word kopi af NST høringssvar Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 147265/14

Kære Hanne Naturstyrelsen har ikke bemærkninger til lokalplanforslaget i forhold til den lovgivning og de interesser, som Miljøministeriet varetaget. Eventuelle indsigelser mod lokalplanforslaget fra andre statslige myndigheder skal fremsendes af disse myndigheder direkte til Tårnby Kommune. God sommer. Venlig hilsen Tobias Grindsted Cand.scient. Naturstyrelsen Miljøministeriet Dir. tlf.: (+45) 72 54 21 51 togri@nst.dk www.naturstyrelsen.dk

Bilag: 4.1. Mulige metoder til opgørelse af lærernes arbejdstid Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 140379/14

TÅRNBY KOMMUNE Organisations- og Personaleafdelingen 12. august 2014 Opgørelse af lærernes arbejdstid og - opgaver Jf. lov 409 skal lærernes arbejdstid opgøres. Af 7 fremgår det, at Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Jf. loven kan der indgås lokale aftaler om, at arbejdet kan udføres andre steder end på arbejdsstedet, men arbejdstiden skal fortsat opgøres. Denne mulighed er ikke valgt i Tårnby Kommune. Af lovens bemærkninger fremgår det, at arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelse af den præsterede arbejdstid. Det er således et krav, at der foregår en løbende registrering af den enkelte lærers arbejdstid. Der ud over er der krav om, at skolelederen udarbejder en opgaveoversigt til hver lærer. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den enkelte påtænkes at løse i normperioden. Af lovens bemærkninger fremgår det, at skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov. IT-systemer til at underbygge overholdelse af lovens krav For at overholde lovens krav om henholdsvis en registrering af den præsterede arbejdstid og de opgaver, som læreren skal udføre inden for arbejdstiden er det hensigtsmæssigt at anvende relevante IT systemer. Flekssystem Et flekssystem er tænkt som en rationel og enkel måde at opgøre den faktisk præsterede arbejdstid altså lovens krav om at opgøre i timer og minutter samt en enkel måde at dokumentere overholdelse af tilstedeværelsespligten. ProMark Som det er bekendt var der ved drøftelserne med Danmarks Lærerforening enighed om at indføre et elektronisk system til tidsregistrering. I vedlagte mailkorrespondance af 11.6.2014 mellem forvaltningschefen og formanden for Kreds 13 præciserer Lærerforeningen, at man bl.a. lægger vægt på, at det er et system, der med præcision registrerer komme/gåtid og som ikke tager meget af lærernes tid. Det indførte flekssystem Promark gør det muligt, at den daglige registrering sker umiddelbart ved ind- og ud registrering, når læreren kommer og går til og fra skolen.

TÅRNBY KOMMUNE Organisations- og Personaleafdelingen Desuden har systemet en funktionalitet, der gør, at hvis læreren skal holde en omsorgsdag eller en seniordag, kan læreren, når pgl. forlader arbejdspladsen dagen inden, trykke en kode, der registrerer, at man den efterfølgende dag er væk pga. omsorgsdag/seniordag. Registreringen går automatisk videre til skolens ledelse eller adm. personale, som med et enkelt klik godkender registreringen. Registreringen overføres derefter til kommunens lønsystem, hvor oplysningen gemmes. Hvis læreren f.eks. skal til forældremøde om aftenen, sker der normal ind- og udregistrering om dagen, og ind- og udregistering igen om aftenen. Ved aftenregistreringen tager flekssystemet selv højde for, at der er tale om delt tjeneste og der udløses automatisk det overenskomstbestemte tillæg. Timerne efter kl. 17.00 udløser ligeledes et særligt tillæg, som flekssystemet også automatisk registrerer, og sender videre i lønsystemet til udbetaling. Manuel registrering Hvis der ikke registreres i et elektronisk system, vil den daglige registrering skulle ske manuelt, således at læreren hver dag noterer sig præcist, hvornår pågældende starter sin arbejdsdag på skolen, og hvornår arbejdspladsen forlades. Dette skal derefter manuelt overføres til et IT-system, der opsumerer den præsterede arbejdstid, sådan at det sikres, at læreren ikke arbejder for meget eller for lidt (optjener over- eller undertid i forhold til årlig normtid). Ledelsen skal følge med i, at dette sker, sådan at der kan justeres i opgavemængden, hvis læreren bruger for meget eller for lidt tid. Registreringer, der skal udløse tillæg (f.eks. delt tjeneste og arbejde der ligger efter kl. 17.00), skal håndteres særskilt, og skal efter godkendelse hos ledelsen tastes ind i kommunens lønsystem OPUS enten på skolen eller ved videresendelse til O&P. Øvrige systemer PULS Kommunen har indført KMD s skolesystem PULS. PULS har afløst det tidligere Matrix, som først og fremmest styrede ressourceanvendelsen altså blev anvendt til skemaplanlægning hvem har hvilke klasser i hvilket klasselokale. PULS anvendes desuden til ledelsens opgaveoversigt for den enkelte lærer. Dvs. at skoleledelsen angiver alle undervisningsopgaver og opgaver i umiddelbart tilknytning til undervisningen med oplysning af opgavernes omfang. KMD har planlagt et tilkøbsmodul til PULS (Ressourcestyring) der skal kunne anvendes af den enkelte lærer til at opgøre hvilke opgaver, den enkelte lærer foretager sig udover undervisning. Modulet er endnu ikke klar. PULS vil på et tidspunkt også kunne anvendes til at opgøre den enkelte lærers præsterede arbejdstid, men det vil kræve, at den enkelte lærer hver dag indtaster sin komme og gå tid præcist, jf. ovenstående krav. Kalendersystem Udover disse to systemer anvendes der pt. et kalendersystem i Lærerintra. Kalendersystemet anvendes som kalendersystemet i Office til at den enkelte lærer eller lærerteam kan booke møder i konkrete mødelokaler osv. Oplysninger om undervisningsopgaver overføres automatisk fra PULS til Lærerintras kalendersystem. På sigt er det hensigten, at PULS skal indeholde et tilsvarende kalendersystem.

TÅRNBY KOMMUNE Organisations- og Personaleafdelingen Ansvar for budgettet Skolelederen har ansvar for at overholde skolens budget. For at gøre dette muligt, er det nødvendigt at have en sikker normeringskontrol altså at lederen kan være sikker på, at der ikke vil være en ophobning af overtid ved skoleårets udgang, som skal overføres til næste år, og som vil medføre behov for flere lærere. Modsat vil en ophobning af undertid medføre behov for færre lærere. Der udover er det vigtigt at lederen følger med i, om den måde arbejdet tilrettelægges og udføres på, udløser flere tillæg, end der er budgetmæssig dækning for. En metodisk korrekt anvendelse af IT-systemerne vil sikre et overblik, som gør lederen i stand til at justere ressourceanvendelsen løbende.

Bilag: 4.2. Lærerforeningens ønsker til tidsregistreringssystem Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 142283/14

Bilag: 5.1. Korsvejens skole - høring 0. klasser.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 98809/14

TÅRNBY KOMMUNE Korsvejens Skole Børne- og Kulturforvaltningen Tårnby Rådhus Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 20.5.2014 32 50 01 68 Høring vedr. antal 0. klasser skoleåret 2015/16 Korsvejens Skoles skolebestyrelse tager det sendte forslag til efterretning. Med venlig hilsen Grethe Birch ------------------------ f.sven Herrmann Skolebestyrelsesformand Tårnby Kommune Tårnbyvej 3 Telefon 3250 0168 Mandag-fredaq kl. 8-15 Korsvejens Skole 2770 Kastrup Telefax 3250 6179

Bilag: 5.2. Løjtegårdsskolen - Høringssvar antal 0.kl..doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 128873/14

TÅRNBY KOMMUNE Løjtegårdsskolen Tårnby Kommune Kommunalbestyrelsen Børne og Skoleudvalget Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 18.6.2014 Fil: sb\2014\høring\antal 0.kl. Høringssvar vedr. antallet af 0.klasser for skoleåret 2015/16 Skolebestyrelsen på Løjtegårdsskolen har på ordinært møde d. 17.06.2014 behandlet det fremsendte materiale. Bestyrelsen tager det fremsendte til efterretning med en beklagelse over det generelt faldende børnetal i kommunen. Med venlig hilsen Majbrit Karlsdotter Fmd. for Skolebestyrelsen Løjtegårdsskolen Telefon 3250 7503 Mandag - fredag kl. 8-15 Internet: Løjtegårdsvej 36 Telefax 3250 7242 www.lg.taarnby.dk 2770 Kastrup

Bilag: 5.3. Nordregårdsskolen: Høring i Skolebestyrelserne vedr. antal 0. klasser og skoledistrikter. - 0. klasser 15-16.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 107192/14

Bilag: 5.4. Pilegårdsskolen - Skoledistrikter 1516.doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 135847/14

TÅRNBY KOMMUNE Pilegårdsskolen Børne- og Skoleudvalget Tårnby Kommune Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 18.6.2014 Høringssvar vedr. antal 0. klasser skoleåret 15/16 Skolebestyrelsen ved Pilegårdsskolen kan ikke tilslutte sig det fremsendte forslag. Skolens kapacitet er allerede nu overskredet, både hvad klasselokaler, faglokaler og udenomsarealer angår. Problemstillingen er kendt og påpeget i forbindelse med etablering af medarbejderarbejdspladser. Det vil ikke være muligt at gøre Pilegårdsskolen 5 sporet, da faglokalekapaciteten ikke er tilstrækkelig. På nuværende tidspunkt, er det fx kun 0.-5. klasse, der kan have idræt i skolens idrætssale. Øvrige klasser er henvist til Amagerhallen. Natur- og tekniklokalet kan kun benyttes af 4.-6. årgang. Faglokalerne er generelt så fyldt op, at der ikke levnes mulighed for fleksibilitet. Der er ingen ledige klasselokaler, og ikke mulighed for at flytte klasser til SFO en, da skolen har måttet rykke et billedkunstlokale derover, og da skolen er nødt til at bruge SFO-lokaler til at undervise elever i mindre hold. De få små rum, der er på skolen er optaget af medarbejdere med behov for et arbejdssted (UU-vejleder, sundhedspleje, psykolog, forebyggende rådgiver, tekniker). Rummene fungerer tillige som mødelokaler. Vi anbefaler, at skoledistrikterne ændres, så det bliver enten Skelgårdsskolen eller Nordregårdsskolen, der får et ekstra spor i de kommende år. Såfremt der ikke bliver tale om en distriktsændring, forventer vi at blive inddraget i forbindelse med løsning af ovennævnte problemstillinger. Vi har brug for en dialog omkring lokaler, udenomsarealer samt administrativ og teknisk tid. Danielle Hansen Formand for skolebestyrelsen Karen Bille Skoleleder Tårnby Kommune Ole Klokkersvej 17 Telefon 32 50 75 25 Mandag fredag kl. 8-15 Pilegårdsskolen 2770 Kastrup Telefax 32 50 71 65 Fredag kl. 8-14

Bilag: 5.5. Skelgårdsskolen - Høringssvar til 0. klasse 15-16.doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 136018/14

TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen Tårnby kommune Børne- og Kulturforvaltningen Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 20. juni 2014 3253 4211 Høringssvar vedr. antal 0. klasser i skoleåret 2015/2016 Skolebestyrelsen tager forslaget omkring antallet af 0. klasser i skoleåret 2015/16 til efterretning. Med venlig hilsen Henrik Hjorth Hansen Skolebestyrelsesformand Tårnby Kommune Ugandavej 138 Man.-tors. 8-15, fredag 8-14 Telefon 3253 4211 Skelgårdsskolen 2770 Kastrup Giro 300 3418 Telefax 3253 2824

Bilag: 5.6. Kastrupgårdsskolen - Høringssvar vedr. antal 0. klasser.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 134762/14

Bilag: 5.7. Skottegårdsskolen - Høringssvar til antal 0 klasser og skoledistrikter 201516.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 134757/14

TÅRNBY KOMMUNE Skottegårdsskolen Børne- og Kulturforvaltningen Her Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 19.06.2014 32 50 40 37 Høringssvar vedrørende antal 0. klasser og skoledistrikter for skoleåret 2015/16. Skolebestyrelsen på Skottegårdsskolen har i sit møde den 26.05.2014 taget forslag om antal af 0. klasser og uændrede skoledistrikter for skoleåret 2015/16, til efterretning. Venlig hilsen Sussie Nørsø Skoleleder Tårnby Kommune Saltværksvej 65 Telefon 32 50 40 37 Mandag torsdag kl. 8-15 Skottegårdsskolen 2770 Kastrup Telefax 32 50 40 38 Fredag kl. 8-14

Bilag: 5.8. 1. behandling af antal 0. klasser og skoledistrikter Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86243/14

Børne- og Skoleudvalget d. 14-05-2014 1. behandling af antal 0. klasser og skoledistrikter Åben sag Sagsnr.: 14/12153 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ I forbindelse med indskrivning af elever til 0. klasse for skoleåret 2015/16 skal det fastlægges hvor mange 0. klasser, der skal planlægges med. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På baggrund af elevtalsprognose fra KMD-elev pr. 15.4.2014, er der 521 børn fra årgang 2009. Erfaringsmæssigt er antallet af reelt indskrevne børn lavere, når skoleåret starter end antallet af fødte på en årgang. Dette skyldes bl.a. elever, der har søgt skoleudsættelse eller indskrives på privatskoler m.v. Elevtallet udgør derfor efter sædvanlig korrektion til 97% af en årgang ændret til forventet 507 børn. Under disse forudsætninger forventes elevantallet dermed at blive reduceret fra 553 indskrevne i 0. klasse for årgang 2008 til 507 børn for årgang 2009 skoleåret 2015/16. Dette bevirker en samlet reducering fra 23 0. klasser skoleåret 2014/15 til 22 0. klasser skoleåret 2015/16. Ændringen skyldes at Løjtegårdsskolen vil gå fra 4 til 3 stk. 0. klasser. Forvaltningen har med denne planlægning forudsat, at der ikke gennemføres ændringer i skoledistrikterne. HØRING Forslaget sendes til høring i de 7 folkeskoler med en høringsfrist d. 27.6.2014. INDSTILLING Børne- og kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at forslaget sendes til høring i de 7 folkeskoler med høringsfrist d. 27.6.2014 2. at forslaget genbehandles d. 21.8.2014 med de indkomne høringsforslag 3. at endeligt forslag fremsendes til Kommunalbestyrelsens behandling d. 30.9.2014 /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik - prognose vedr. 0. klasser skoleåret 2015/16 m.v. 78478/14 1

Børne- og Skoleudvalget d. 14-05-2014 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 14-05-2014 Tiltrådt 2

Bilag: 5.9. Statistik - prognose vedr. 0. klasser skoleåret 2015/16 m.v. Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78478/14

mhtml:file://c:\users\iro.uk\appdata\local\temp\tri4404\77021-14_v1_statistikprognose(1).mht Side 1 af 1 07-05-2014 Indskrevne elever i 0. klasse årgang 2003-2007 samt elevtalsprognose årgang 2008-2013 pr. 15.4.2014. Korsvejens skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen Årgang I alt Pr. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Antal KL. Total elev Total kl. 2003 510 1.9.09 69 3 78 3 46 2 70 3 73 3 49 2 59 3 444 19 2004 489 1.9.10 42 2 73 3 45 2 96 4 84 4 48 2 47 2 435 19 2005 523 1.9.11 46 2 71 3 42 2 96 4 92 4 48 2 61 3 456 20 2006 567 1.2.13 46 2 98 4 49 2 113 4 97 4 74 3 65 3 542 22 2007 616 1.9.13 47 2 97 4 50 2 118 5 99 4 72 3 71 3 554 23 Årgang I alt Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Fødte 97%KL. Total elev Total kl. 2008 581 46 51 2 114 101 4 50 50 2 107 108 5 101 100 4 63 72 3 100 71 3 553 23 2009 521 46 45 2 78 76 3 44 43 2 113 110 5 90 87 4 73 71 3 77 75 3 507 22 2010 581 55 53 2 98 95 4 38 37 2 123 119 5 114 111 5 55 53 2 98 95 4 563 24 2011 489 43 42 2 81 79 3 52 50 2 96 93 4 88 85 4 54 52 2 75 73 3 474 20 2012 468 38 37 2 61 59 2 48 47 2 98 95 4 85 82 3 52 50 2 86 83 3 453 18 2013 394 27 26 1 59 57 2 40 39 2 63 61 3 70 68 3 47 46 2 88 85 4 382 17 «< >» Sheet1 Sheet2 Sheet3

Bilag: 6.1. Ferie- og Fridagsplan 2015/16 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 1142910/13

TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen FERIE- OG FRIDAGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2015/2016 August 2015 September 2015 Oktober 2015 November 2015 December 2015 Januar 2016 L 1 T 1 T 1 S 1 T 1 F 1 Nytår S 2 Sommerferie O 2 F 2 M 2 45 O 2 L 2 M 3 32 T 3 L 3 T 3 T 3 S 3 T 4 F 4 S 4 O 4 F 4 M 4 1 O 5 L 5 M 5 41 T 5 L 5 T 5 T 6 S 6 T 6 F 6 S 6 O 6 F 7 M 7 37 O 7 L 7 M 7 50 T 7 L 8 T 8 T 8 S 8 T 8 F 8 S 9 O 9 F 9 M 9 46 O 9 L 9 M 10 33 T 10 L 10 T 10 T 10 S 10 T 11 F 11 S 11 O 11 F 11 M 11 23 O 12 Skolestart L 12 M 12 Efterårsferie 42 T 12 L 12 T 12 T 13 S 13 T 13 F 13 S 13 O 13 F 14 M 14 38 O 14 L 14 M 14 51 T 14 L 15 T 15 T 15 S 15 T 15 F 15 S 16 O 16 F 16 M 16 47 O 16 L 16 M 17 34 T 17 L 17 T 17 T 17 S 17 T 18 F 18 S 18 O 18 F 18 M 18 3 O 19 L 19 M 19 43 T 19 L 19 T 19 T 20 S 20 T 20 F 20 S 20 O 20 F 21 M 21 39 O 21 L 21 M 21 52 T 21 L 22 T 22 T 22 S 22 T 22 F 22 S 23 O 23 F 23 M 23 48 O 23 Juleferie L 23 M 24 35 T 24 L 24 T 24 T 24 Juleaftensdag S 24 T 25 F 25 S 25 Sommertid slut O 25 F 25 Juledag M 25 4 O 26 L 26 M 26 44 T 26 L 26 2. juledag T 26 T 27 S 27 T 27 F 27 S 27 O 27 F 28 M 28 40 O 28 L 28 M 28 53 T 28 L 29 T 29 T 29 S 29 T 29 F 29 S 30 O 30 F 30 M 30 49 O 30 L 30 M 31 36 L 31 T 31 S 31 Side 1

TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen FERIE- OG FRIDAGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2015/2016 Februar 2016 Marts 2016 April 2016 Maj 2016 Juni 2016 Juli 2016 M 1 5 T 1 F 1 S 1 O 1 F 1 T 2 O 2 L 2 M 2 18 T 2 L 2 O 3 T 3 S 3 T 3 F 3 S 3 T 4 F 4 M 4 14 O 4 L 4 M 4 27 F 5 L 5 T 5 T 5 Kr. himmelfartsdag S 5 Grundlovsdag T 5 L 6 S 6 O 6 F 6 Fridag M 6 23 O 6 S 7 M 7 10 T 7 L 7 T 7 T 7 M 8 6 T 8 F 8 S 8 O 8 F 8 T 9 O 9 L 9 M 9 19 T 9 L 9 O 10 T 10 S 10 T 10 F 10 S 10 T 11 F 11 M 11 15 O 11 L 11 M 11 28 F 12 L 12 T 12 T 12 S 12 T 12 L 13 S 13 O 13 F 13 M 13 24 O 13 S 14 M 14 11 T 14 L 14 T 14 T 14 M 15 Vinterferie 7 T 15 F 15 S 15 Pinse O 15 F 15 T 16 O 16 L 16 M 16 2. pinsedag 20 T 16 L 16 O 17 T 17 S 17 T 17 F 17 S 17 T 18 F 18 M 18 16 O 18 L 18 M 18 29 F 19 L 19 T 19 T 19 S 19 T 19 L 20 S 20 Palmesøndag O 20 F 20 M 20 25 O 20 S 21 M 21 12 T 21 L 21 T 21 T 21 M 22 8 T 22 Påskeferie F 22 Store bededag S 22 O 22 F 22 T 23 O 23 L 23 M 23 21 T 23 L 23 O 24 T 24 Skærtorsdag S 24 T 24 F 24 Skt. Hans dag S 24 T 25 F 25 Langfredag M 25 17 O 25 L 25 M 25 30 F 26 L 26 T 26 T 26 S 26 T 26 L 27 S 27 Påskedag O 27 F 27 M 27 26 O 27 S 28 M 28 2. påskedag 13 T 28 L 28 T 28 Sommerferie T 28 M 29 9 T 29 F 29 S 29 O 29 Indtil 10.8.2016 F 29 O 30 L 30 M 30 22 T 30 L 30 T 31 T 31 S 31 I skoleåret 2016/17 er skolestart onsdag den 10.8.2016 I skoleåret 2016/17 starter 0. klasserne torsdag den 11.8.2016 Antal skoledage er opgjort til 200 med 166 fridage inkl. lør.- søn.- og helligdage Side 2

Bilag: 6.2. 1. behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86242/14

Børne- og Skoleudvalget d. 14-05-2014 1. behandling af Ferie- og Fridagsplan 2015/16 Åben sag Sagsnr.: 14/11904 Sagsansvarlig: sij.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet vedhæftede forslag til ferie- og fridagsplan for elever i Tårnby Kommunes Skolevæsen i skoleåret 2015/2016. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forslaget rummer 200 skoledage og 166 ferie/fridage. Ferieplanen er udarbejdet på de hidtige præmisser som indebærer, at der gives fri i de sædvanlige ferier samt indeklemte fridage som f.eks. fredag den 6.5.2016 efter Kr. Himmelfartsdag. Børne- og Skoleudvalget har den 22.08.2013 besluttet, at første skoledag i skoleåret 2015/16 bliver onsdag den 12.8.2015. Det foreslås, at første skoledag for skoleåret 2016/2017 allerede nu fastlægges til onsdag den 10.8.2016. HØRING Det eventuelt korrigerede forslag sendes til høring i skolebestyrelserne med høringsfrist den 27.6.14. Høringssvarene behandles på Børne- og Skoleudvalget den 21.8.14 med henblik på endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30.09.14. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at 1. Forslaget drøftes 2. Første skoledag for 2016/2017 allerede nu fastlægges til onsdag den 10.08.2016 3. Forslaget sendes til høring i skolebestyrelserne til endelig godkendelse Kommunalbestyrelsen 1

Børne- og Skoleudvalget d. 14-05-2014 /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ferie- og Fridagsplan 2015/16 1142910/13 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 14-05-2014 Tiltrådt 2

Bilag: 7.1. Bilag - beredskabsplan forebyggelse af sager om overgreb Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 139432/14

Indholdsfortegnelse Part 1. Indledning...4 Definitioner og lovgivning...5 Vold...5 Strafferetslige bestemmelser...6 Seksuelle overgreb...7 Strafferetslige bestemmelser...7 Part 2. Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb...9 Indledning...9 Primær forebyggelse...9 Forebyggelse på det organisatoriske område...9 Indledende arbejde...10 Forebyggelsespolitik...12 Ansættelsessamtale og introduktionsforløb...13 Forebyggelse på det faglige område...14 Forebyggelse på det personlige område...15 Part 3. Tidlig opsporing...16 Indledning...16 Mulige tegn og reaktioner...16 Mulige tegn og reaktioner seksuelle overgreb...17 Mulige tegn og reaktioner vold...20 Børn, seksualitet og grooming...21 Børn og unge med handicap...22 Børn og unge anbragt uden for hjemmet...22 Part 4. Handleveje for medarbejder, leder og Kommune...23 Handleveje i forhold til grad af viden...23 1. grad: Bekymring...23 2. grad: Mistanke...23 3. grad: Viden...24 Underretning...24 Almindelig underretningspligt...24 Skærpet underretningspligt...24 2

Hvad skal underretningen indeholde?...25 Bekymringer udenfor Familieafdelingens normale åbningstid...26 Handleveje i forhold til hvem mistanken retter sig mod...26 Mistanke eller viden i.f.t. forældre eller andre i forældres sted...27 Hvad gør du som medarbejder?...27 Hvad gør du som leder?...27 Hvad gør Familieafdelingen, når den modtager en underretning?...28 Mistanke eller viden i.f.t. en voksen i barnets netværk (ikke forældre og ikke ansatte)...29 Hvad gør du som medarbejder?...29 Hvad gør du som leder?...30 Hvad gør Familieafdelingen, når den modtager en underretning?...30 Mistanke eller viden i.f.t. en ansat...32 Hvad gør du som medarbejder?...32 Hvad gør du som leder?...32 Hvad gør Familieafdelingen, når den modtager en underretning?...33 Mistanke eller viden i.f.t. et barn under 15 år...35 Hvad gør du som medarbejder?...35 Hvad gør du som leder?...35 Hvad gør Familieafdelingen, når den underrettende medarbejder og leder modtager en underretning?36 Må man tale med barnet?...39 Fokus på barnet og familien...40 Part 5. Børnehus...40 Part 6. Pressehåndtering...41 3

Part 1. Indledning Lovgivningen til beskyttelse af børn mod overgreb trådte i kraft 1. oktober 2013. Det betyder, at alle kommuner skal have et skriftligt dokumenteret beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge jf. Servicelovens 19, stk. 5. SERVICELOVEN 19. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller Vold og seksuelle overgreb kan have vidtrækkende konsekvenser for børn og unge. Som voksne og fagpersoner har vi ansvaret for at beskytte børn og unge og bidrage til, at vi så tidligt som muligt bliver opmærksomme på og reagerer, hvis børn og unge udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Det kommunale beredskab skal medvirke til: at fagpersoner får den tilstrækkelige viden til at reagere. at fagpersoner bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb. at fagpersoner arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af sagerne. at fagpersoner bliver i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats. Beredskabet skal altså formidle viden om forebyggelse, tegn og reaktioner og beskrive konkrete handleveje, så man som medarbejder eller leder kender til egen rolle og ansvar og ved, hvordan man skal håndtere det, når der opstår en bekymring, mistanke eller viden om, at et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Beredskabet skal endvidere formidle kommunens organisering på området og skabe grundlag for arbejdet med forebyggelse af overgreb i kommunens dag- og døgntilbud samt skoler. Tårnby Kommunes beredskabsplan har taget udgangspunkt i SISOs (videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn) eksempel på et kommunalt beredskab. Beredskabsplanen er blevet vedtaget af Kommunalbestyrelsen den ** 4

MÅLGRUPPE Beredskabet henvender sig til alle professionelle, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både ledere og ansatte i dagpleje, dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, klubber, sundhedsplejen, myndighedsrådgivere, pædagogisk psykologisk rådgivning, behandlingstilbud til børn og unge og deres familier, den kommunale tandpleje, døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, plejefamilier og andre, der er i kontakt med børn og unge under 18 år. Definitioner og lovgivning For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om vold og seksuelle overgreb er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved vold og seksuelle overgreb, og at uddybe de begreber, som knytter sig hertil. Definitionerne på de følgende sider tager afsæt i de definitioner, som SIFO (*) anvender for vold og seksuelle overgreb. Det kan være nyttigt at kende de strafferetslige bestemmelser for vold og seksuelle overgreb. De væsentligste paragraffer er præsenteret på de følgende sider. Vold DEFINITION Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. 5

Strafferetslige bestemmelser Når et barn udsættes for fysisk eller psykisk vold, er der tale om, at barnet udsættes for en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som kan bringe barnets sundhed, udvikling og trivsel i fare. Strafferetligt er vold opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger med beskrivelse af strafferammer, jf. følgende paragraffer i Straffeloven: Straffeloven 244. Den, som øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3. år. 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådan legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. Har et sådan legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. 245 a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år. 246. Har et legemsangreb været af så grov beskaffenhed eller har haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. Forældreansvarsloven 2, stk. 2: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling. 6

Seksuelle overgreb DEFINITION Seksuelle overgreb mod børn er karakteriseret ved følgende: Den voksne udnytter barnets tillid. Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet. Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til. Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd. Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral. Strafferetslige bestemmelser Denne forholdsvis brede definition kan suppleres med bestemmelserne fra den danske straffelov. Ifølge straffeloven er det strafbart at have et seksuelt forhold til personer under 15 år. Den strafferetlige definition af seksuelle overgreb findes i straffelovens kapitel 23 og 24, som omhandler forbrydelser mod kønssædeligheden. Følgende kategorier af handlinger er strafbare: Straffeloven 210. Samleje med slægtning i nedadstigende linje eller samleje mellem søskende. 216. Voldtægt 222, 223, 224. Samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under 15 år dog 18 år, hvis barnet eller den unge er betroet til undervisning/opdragelse. 232, 230, 235. Blufærdighedskrænkelse (blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos/film osv. af person under 18 år. 7

Forældreansvarsloven 2, stk. 2: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling. 8

Part 2. Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb Indledning Hvordan kan man sikre, at de rammer børnene har og den måde man omgås dem på i institutioner og skoler er trygge? Hvordan kan man arbejde med primær forebyggelse i form af værdigrundlag, forebyggelsespolitik og faglig viden? Forebyggelsen af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge kan fokusere på den primære og den sekundære forebyggelse. Den primære forebyggelse omhandler de aktiviteter, der kan igangsættes med henblik på at hindre, at børn og unge udsættes for overgreb. Den sekundære forebyggelse har til formål at opspore de børn og unge, der udsættes for eller er i risiko for at udsættes for vold og seksuelle overgreb. Den sekundære forebyggelse beskrives i Del 3: Tidlig opsporing. Dette afsnit handler om den primære forebyggelse og præsenterer anbefalinger og ideer til hvordan man i kommunens dagtilbud, skoler, døgntilbud samt øvrige relevante institutioner kan arbejde med den primære forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Primær forebyggelse I det følgende beskrives ideer til, hvordan man i kommunens dagtilbud, skoler, døgntilbud samt øvrige relevante institutioner kan arbejde med fokus på den primære forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Forebyggelse af seksuelle overgreb udfordrer fagpersonernes viden, de organisatoriske rammer samt de personlige forudsætninger og barrierer. I den primære forebyggelse af overgreb mod børn og unge bør der arbejdes med forebyggelse på tre forskellige områder: det organisatoriske område det faglige område det personlige område. De tre fokusområder spiller i praksis tæt sammen, og det er vigtigt, at der arbejdes på alle tre områder med forebyggelsen. Forebyggelse på det organisatoriske område En række organisatoriske forhold danner rammen om det pædagogiske arbejde og det hverdagsliv, som udspiller sig på kommunens institutioner og skoler. De organisatoriske rammer understøtter de pædagogiske metoder og bidrager til, at børnene og de unge får ro til at udvikle sig. 9

Når I arbejder med forebyggelse på det organisatoriske område er det derfor en god ide at se på, hvilke værdier og normer, der former hverdagen på institutionen eller skolen. Jeres værdier og normer bør afspejles i et sæt politikker, regler, og procedurer, og tilsammen udgøre jeres organisatoriske forebyggelse. Værdier, normer, politikker, regler og procedurer bliver til og udfordres løbende gennem dialog. De bør derfor basere sig på og afspejle grundige fælles drøftelser blandt medarbejdere om, hvordan man skaber trygge miljøer, der understøtter, at børn og unge ikke udsættes for vold og seksuelle overgreb. Her følger tre forslag til hvordan I kan arbejde med værdigrundlag og forebyggelsespolitik. Indledende arbejde Dialog om værdier, politik og procedurer Skoler og institutioner kan indledningsvis sætte fokus på de organisatoriske rammer ved fx at drøfte de følgende temaer og spørgsmål i en åben dialog. Det er vigtigt at forholde sig nysgerrigt og anerkendende til de synspunkter, der kommer frem. Notér på hvilke områder, der er behov for mere viden eller for at iværksætte handling. 10

Temaer Har I et formuleret værdigrundlag? Har I en overordnet politik til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb? Har I tydelige fælles regler, aftaler og normer, som er væsentlige for forebyggelse af vold og seksuelle overgreb? Har I løbende en åben dialog på skolen eller i institutionen om forebyggelsen af vold og seksuelle overgreb? Samler I løbende op på koblingen mellem de fælles værdier, regler og normer og den daglige praksis? Eksempel på spørgsmål Hvis ja: Hvordan understøtter de regler, normer og aftaler, I har på jeres institution eller skole, de fælles værdier? Hvordan kobler forebyggelsen af seksuelle overgreb og vold sig til jeres værdigrundlag? Hvis ja: Hvad består den af? Er der områder, hvor der er behov for at udvikle yderligere? Er der fx klarhed over, hvordan I vil forholde jer, hvis I får mistanke om overgreb? Er der behov for et skriftligt beredskab? Er der forhold i de fysiske rammer, der øger risikoen for overgreb? Hvordan er de fælles regler og normer beskrevet? Er de formuleret i en skriftlig politik? Hvilke regler, aftaler og normere er relevante, når det drejer sig om forebyggelse af vold og seksuelle overgreb? Hvilke skrevne og uskrevne regler er der fx i forhold til samværs- og omgangsformen mellem voksne og børn og børnene imellem? Hvordan sikrer I, at der løbende er fokus på at italesætte regler, aftaler og normer, som er væsentlige for forebyggelsen af vold og seksuelle overgreb? Har I fx fastsat, hvor ofte og i hvilket regi I vil drøfte disse? Hvordan understøtter I en åben dialogorienteret tilgang i det daglige? Hvordan er forholdet mellem formelle og uformelle regler? Afspejler den daglige pædagogiske praksis de fælles værdier, regler og normer? Lad evt. konkrete erfaringer og episoder danne grundlag for en fælles diskussion. 11

Forebyggelsespolitik Som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge kan man på institutioner og skoler udarbejde en forebyggelsespolitik på området. Der kan indgå en eller flere del-politikker i en overordnet forebyggelsespolitik. Det kan fx være en politik for samværs- eller omgangsformer, en særskilt seksualpolitik eller en politik for brugen af sociale medier. Politikker kan være med til at tydeliggøre rammerne for samvær mellem voksne og børn/unge på institutionen, skolen eller anbringelsesstedet samt børnene og de unge imellem og er derfor et vigtigt forebyggelsestiltag. Politikker kan sætte fokus på normer, situationer og kontekster, der hhv. begrænser og øger risikoen for overgreb. Brug politikken aktivt og drøft den med løbende mellemrum med henblik på evt. behov for justering. Dialog om normer og omgangsformer Følgende spørgsmål kan inspirere til drøftelse af normer og omgangsformer på de enkelte institutioner og skoler. Skriv svarene på spørgsmålene ned og anvend dem som element i en fælles politik på arbejdspladsen. Drøft politikken med løbende mellemrum med henblik på evt. behov for justering. 12

Har vi her på institutionen den nødvendige viden om børns seksualitet? Hvornår, hvor og hvor længe er det i orden, at voksne er alene med børn/ unge? Er det i orden at give børn/unge kram? Kys? Hvorfor? Hvorfor ikke? Kan vi sende nye medarbejdere alene på tur med børn/unge? Har vi regler for hvem, der sover sammen med børn/unge og hvilke børn, der sover sammen, når vi er på tur? Hvorfor? Hvorfor ikke? Går man i bad/klæder om sammen med børn/unge? Hvilket sprog og tone anvender vi voksne indbyrdes og i forhold til børnene? Hvordan snakker vi om børns seksualitet? Hvilke ord bruger vi? Hvordan håndterer og snakker vi om det, hvis et barn har en seksuelt grænseoverskridende adfærd? Hvordan håndterer vi det, hvis vi oplever, at en voksen udviser en grænseoverskridende adfærd overfor et barn? Hvad er acceptabel påklædning her hos os? Har vi en fælles holdning til vold? Hvornår er der tale om, at forældre udøver vold mod deres barn? Hvornår har vold en karakter, hvor vi skal reagere? Kender børnene til deres rettigheder fx ift. fysisk afstraffelse? Hvordan introduceres nye medarbejdere til vores normer for adfærd og omgangsformer? Hvordan fortæller vi forældrene og andre samarbejdspartnere om vores normer for adfærd og omgangsformer? Hvordan vil vi sikre omsætningen af de fælles normer i praksis således, at alle her på stedet kender til de fælles normer for adfærd og omgangsformer? Ansættelsessamtale og introduktionsforløb Værdigrundlag og forebyggelsespolitik kan med fordel bruges i forbindelse med ansættelse af nyt personale. Det kan bruges som udgangspunkt for en drøftelse allerede i ansættelsessamtalen. Det kan også bruges i et introduktionsforløb, så nye medarbejdere bliver bekendt med stedets værdier og får indsigt i, hvordan de afspejler sig i hverdagens praksis også i forhold til forebyggelsen af vold og seksuelle overgreb. 13

Gode ideer til ansættelsessamtalen Følgende arbejdsgang kan inspirere til at I bruger jeres værdigrundlag aktivt, når I ansætter personale. Det giver jer og ansøgeren mulighed for gensidigt at vurdere om værdier og normer matcher. Før samtalen: Forbered ansættelsessamtalen godt, nedskriv evt. eksempler på spørgsmål og situationer vedr. grænser og omgangsformer, som ansøgeren skal forholde sig til og reflektere over. Sørg for, at alle deltagere har en grundig forståelse for spørgsmålene og har drøftet dem, inden samtalen finder sted. under samtalen: Informér ansøger om pædagogisk praksis, normer for omgangsformer, evt. beredskabsplan mm., så ansøger er opmærksom på, at man har fokus på disse problemstillinger og lægger vægt på en åben og reflekteret tilgang. Stil konkrete spørgsmål om grænseoverskridende adfærd og vurdér ansøgers reaktioner og refleksioner. Har personen hensigtsmæssige grænser? efter samtalen: Indhent referencer på den ansøger, man overvejer at ansætte. Børneattest samt straffeattest skal altid indhentes. Det kræver skriftligt samtykke fra ansøgeren. Forebyggelse på det faglige område At arbejde med forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på det faglige område handler i høj grad om, at man som leder og medarbejder besidder en faglig viden om: Tegn og reaktioner hos børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb. Børns seksualitet og grænsedragningen mellem legitim seksuel adfærd og bekymrende seksuel adfærd. Forståelsen og tolkningen af børn og unges tegn og reaktioner på vold og seksuelle overgreb Mulige skadevirkninger for børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb. 14

Grooming og den forførelses- og manipulationsproces, der ofte går forud for, at et overgreb finder sted. Det kommunale beredskab og kendskab til de forskellige handleveje i sager med overgreb mod børn og unge. At tale med børn generelt og specifikt i relation til temaerne vold og seksuelle overgreb. At kunne handle på trods af, at man er i tvivl og på trods af, at man ikke har sikkerhed for, hvad der er sket, og om barnet har været udsat for overgreb. Se Del 3: Tidlig opsporing, afsnittet Mulige tegn og reaktioner og Del 4: Handleveje for medarbejder, leder og kommune for mere information om de faglige emner. Udover faglig viden er det også vigtigt, at der er en åbenhed og dialog på arbejdspladserne i forhold til at italesætte en bekymring eller mistanke om, at et barn udsættes for overgreb. Det er også vigtigt, at man som leder og medarbejder er i stand til at gå i dialog med børnene og forældrene. Forebyggelse på det personlige område Fagpersoner kan blive påvirkede følelsesmæssigt, når de møder børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt og ikke mindst vold og seksuelle overgreb i deres opvækst. Fagpersonens personlige erfaringer, holdninger, normer og barrierer i forhold til temaerne vold og seksuelle overgreb bliver aktiveret, hvis et barn har været udsat for vold eller et barn har en seksualiseret adfærd eller udviser andre tegn og reaktioner på, at det har været udsat for vold og seksuelle overgreb. I disse situationer kan medarbejderen opleve at få sine personlige grænser og blufærdighed overskredet, lige som det kan opleves svært at rumme, hvis børn og unge fortæller om vold og seksuelle overgreb. Kendskab til egne personlige grænser og barrierer er afgørende for en professionel og fagligt kvalificeret indsats og støtte til børnene. En vigtig del af den forebyggende indsats er derfor, at man som fagperson er i stand til at registrere og rumme de personlige følelser og reaktioner, der opstår. 15

Part 3. Tidlig opsporing Indledning Det er skadeligt for børn og unge, at blive udsat for vold og seksuelle overgreb, derfor er det vigtigt, at fagpersoner så tidligt som muligt opsporer og handler, hvis der er mistanke eller viden om, at børn og unge udsættes for overgreb. Tidlig opsporing er en del af den sekundære forebyggelse. Det er ofte gennem barnet selv, man får viden eller mistanke om overgreb, og selvom det sjældent er muligt umiddelbart at få be- eller afkræftet mistanken, er det vigtigt, at man som fagperson har faglig viden om de mulige tegn og reaktioner barnet kan udvise. Dette afsnit handler om den sekundære forebyggelse og beskriver anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med tidlig opsporing af overgreb, i form af at sikre at alle relevante fagpersoner har den fornødne viden om mulige tegn og reaktioner på vold og overgreb, om børn og seksualitet, om grooming og om særligt udsatte grupper af børn. Mulige tegn og reaktioner Seksuelle overgreb og vold mod børn og unge er ofte omgærdet af tavshed og hemmeligholdelse og kan foregå gennem længere tid, uden at omgivelserne får kendskab til det. Det kan således være en vanskelig og kompleks opgave at opspore overgreb mod børn og unge. Det er sjældent muligt umiddelbart at få be- eller afkræftet en mistanke, og som fagperson står man derfor ofte med tvivl, usikkerhed, uvished og uden dokumentation for, om overgrebet har fundet sted. Det er ofte gennem barnet, at man får viden eller mistanke om overgreb. Barnet udviser måske nogle tegn og reaktioner eller kommer med nogle udsagn om overgreb. Barnet har brug for, at et andet menneske aktivt og engageret reagerer og tager initiativ i forhold til de udsagn, barnet kommer med, eller de tegn og reaktioner, barnet udviser. Som fagperson er det derfor vigtigt, at man dels har en faglig viden om de mulige tegn og reaktioner, som et barn kan udvise, dels har en viden om de processer, der ligger bag afdækningen af et overgreb, for såvel fagpersonen som barnet. Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse, flertydige og multifaktorielle. Der kan indgå både somatiske, psykologiske og sociale aspekter i et barns bekymrende adfærd eller mistrivsel. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på overgreb. Tegn på mistrivsel kan fx også vise sig ved andre belastende oplevelser i barnets tilværelse som fx skilsmisse, et nært familiemedlems sygdom eller død eller skoleproblemer. Manglende trivsel kan også være tegn på andre former for omsorgssvigt, ligesom det kan være udtryk for, at barnet ikke får dækket sine fundamentale udviklingsbehov. 16

Derfor er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke og er i tvivl. Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner skal derfor læses som opmærksomhedspunkter. Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man har om det konkrete barn og dets familie. Hvor gammelt er barnet? Hvor modent er barnet? Hvordan er barnets livsvilkår, og i hvilken kontekst kommer barnets mistrivsel eller bekymrede adfærd til udtryk? Hvad er konkret observeret, og hvad har barnet eventuelt selv konkret givet udtryk for? Mulige tegn og reaktioner seksuelle overgreb I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige mulige tegn og reaktioner på seksuelle overgreb Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/adfærdsmæssige tegn og reaktioner. Der sondres ligeledes mellem de tegn og reaktioner henholdsvis småbørn, mellemstore børn og teenagere særligt kan udvise? Fysiske tegn Småbørn Rødmen, irritation omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. Blærebetændelse, skedekatar Blod i underbukserne Have svært ved at gå eller sidde Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Stoppe ting/objekter op i skede- og endetarmsåbning Ufrivillig vandladning, encoprese Revner i mundvige, sår i munden Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne Teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Forsøg på at tilbageholde/ skjule fysisk udvikling 17

Psykiske tegn Småbørn Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd Ensomhedsfølelse Isolation Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/i en skal Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakten til andre Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Lav selvfølelse Magtesløshed Apati Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Indadvendthed Teenagere Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse 18

Sociale og adfærdsmæssige tegn Småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven/tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau Koncentrationsvanskeligheder fx ved leg og samvær med andre Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Påfaldende påklædning Manglende blufærdighed eller overdreven blufærdighed ift. egen krop og i relation til omgivelserne Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelses-strategier for at undgå seksuelle over-greb eller afsløring heraf, Mobning Begyndende selvmordstanker Teenagere Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning 19

Mulige tegn og reaktioner vold I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige mulige tegn og reaktioner på vold. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/ adfærdsmæssige tegn og reaktioner. Fysiske tegn Psykiske tegn Sociale og adfærdsmæssige tegn Mærker efter slag Tristhed Koncentrationsvanskeligheder Brandmærker Indadvendthed ift. leg og samvær med andre Sår på kroppen Ensomhedsfølelse, Leg med fx dukker, hvor vold Mærker efter føler sig anderledes illustreres kvælningsforsøg Isolation Vanskeligheder med Brud på arme og ben, Utryg tilknytning impulskontrol kraveben eller andre Mistillid til voksne Indlæringsvanskeligheder knoglebrud Dissociation Tab af kompetencer Symptomer på Lav selvfølelse Udadreagerende, aggressiv shaken Hjælpesløshed, adfærd baby syndrome magtesløshed Følelse af frustration og vrede Hyppige skadestuebesøg Skyldfølelse, skamfølelse Hyperaktivitet, hypersensitivitet Psykosomatiske Begyndende Angst klager depression Selvdestruktiv og Vanskeligheder med Manglende selvskadende adfærd kropslig kontakt, identitetsfølelse Udvikling af berøring Svært ved at løsrive beskyttelsesstrategier for at Søvnvanskeligheder sig fra forældre/løsriver sig undgå vold eller afsløring heraf: for hurtigt Post Traumatisk Overtilpassethed Stress Vanskeligheder med at Disorder (PTSD) regulere følelser 20

Børn, seksualitet og grooming Udover at være opmærksom på de mulige tegn og reaktioner på overgreb, som børn kan udvise er det væsentligt at se på, hvad det er, der gør børn særligt sårbare i relation til overgreb. Børn er afhængige af og har tillid til de voksne, som drager omsorg for dem i hverdagen. Det kan betyde, at børn i og med, at de er børn, kan være i særlig risiko for at blive udsatte for overgreb, da de som udgangspunkt har tillid til, at voksne vil dem det bedste. I relation til seksuelle overgreb er det væsentligt at se på børns udvikling af seksualiteten. Udviklingen af barnlig seksualitet går hånd i hånd med barnets samlede udvikling og personlighedsdannelse. Barnet udvikler sin seksualitet i relation til sine nærmeste omsorgspersoner og kender ikke på forhånd til seksualitetens betydning, hverken hos sig selv eller hos den voksne. De(n) voksne, som tager sig af barnet, er derfor med til at give barnets seksualitet betydning i takt med, at barnets interesse for og udforskning af seksualiteten udvikler sig. Som en del af sin udvikling og i samspillet med sine relationer lærer barnet at forstå betydningen af de kropslige oplevelser og fornemmelser. Et lille barn kender ikke på forhånd til eller har begreb om sin egen eller voksnes seksualitet. Derfor er barnet som udgangspunkt ikke i stand til at vide, hvis det udsættes for et seksuelt overgreb. Barnet vil kunne tro, at overgrebet er en naturlig del af relationen og måske først blive bevidst om, at det har været udsat for overgreb, når det opdager, at seksuelle overgreb ikke er en almindelig del af en relation til voksne. Børn skal lære at skelne mellem omsorg og overgreb, og det er voksne, der skal lære dem det. Børn, som ikke forstår betydningen af eller har ord og begreber for de(t) overgreb, som de er blevet udsat for, kan have vanskeligt ved at gengive oplevelsen. Barnets fortælling kan derfor fremstå fantasifuld og usammenhængende. Måske har barnet været overladt til at skabe sin egen forståelse og mening med overgrebene på et tidspunkt, hvor det ikke sprogligt og udviklingsmæssigt har været modent til det. Det er fagpersonens opgave at forsøge at forstå, hvad det er barnet giver udtryk for. Overgreb kan begås af en for barnet kendt eller ukendt person. Langt de fleste overgreb bliver dog begået af en person, som barnet kender. Overgrebet finder altså oftest sted på baggrund af, at der er oparbejdet en relation mellem barnet og den voksne krænker. Den voksne krænker udsætter barnet for en groomingproces: DEFINITION Begrebet grooming anvendes om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter. Der er tale om en proces, hvor krænkeren gradvist opbygger en relation. En relation, som senere gør det muligt at udsætte barnet for et seksuelt overgreb. Den manipulation og gradvise nedbrydning af barnets grænser, der finder sted, kan være en langvarig og skjult proces. Det er vigtigt, at fagpersoner har viden om og kan identificere denne proces i arbejdet med at opspore og forhindre seksuelle overgreb. 21

Børn og unge med handicap SISO s undersøgelse fra 2007 peger på, at børn og unge med handicap kan være særligt udsatte i forhold til seksuelle overgreb. Barnets handicap kan udgøre en særlig faglig udfordring, når det gælder opsporing af seksuelle overgreb. Måske har barnet vanskeligt ved at kommunikere med omverdenen, og som fagperson kan man have vanskeligt ved at tolke adfærd, tegn og reaktioner. Man kan være i tvivl om, hvorvidt en bekymrende adfærd skal tilskrives barnets handicap eller det faktum, at barnet har været udsat for seksuelle overgreb. Det har stor betydning, at man som fagperson kender barnets handicap og dermed barnets mulighed for at kommunikere. Som udgangspunkt skal man som fagperson være opmærksom på de samme tegn og reaktioner hos børn og unge med handicap, som hos børn og unge generelt. Børn og unge anbragt uden for hjemmet Flere undersøgelser peger på en mulig sammenhæng mellem børns vanskelige opvækstvilkår og risikoen for, at de bliver udsat for seksuelle overgreb. AKF og SISO s undersøgelser viser, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet er i 2 til 3 gange større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. Manglende stabilitet og omsorg fra forældrenes side under opvæksten betyder, at de anbragte børn kan have særlige behov for omsorg og opmærksomhed. I sig selv kan dette øge deres sårbarhed og risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, der måske begynder som eller forveksles med interesse, varme og omsorg. Desuden har en del af børnene i opvæksten oplevet grænseoverskridende adfærd fra voksnes side, hvilket kan medføre, at de ikke kender deres egne grænser særlig godt og generelt har svært ved at sætte grænser i forhold til andre. 22

Part 4. Handleveje for medarbejder, leder og Kommune Indledning Man har pligt til at handle, hvis man får mistanke om overgreb mod børn eller unge. Men hvad gør man helt konkret som medarbejder eller som leder? Og hvad gør kommunen? Dette afsnit beskriver de lovgivningsmæssige krav til handleprocedurer for medarbejdere og ledere, der er ansat i kommunens institutioner, skoler m.v., når man får en bekymring, mistanke eller viden om, at et barn udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Afsnittet beskriver også de lovgivningsmæssige krav til kommunens myndighedsforvaltnings rolle, opgaver og kompetencer i sager med overgreb mod børn og unge. Udover dette beskrives de handleveje, der er i Tårnby Kommune. Handleveje i forhold til grad af viden Graden af viden vil have betydning for, hvordan man som fagperson skal agere, når man får kendskab til eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Man kan skelne mellem tre typer af viden: 1. grad: Bekymring En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til observation af barnet/den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet/den unge. Som medarbejder skal man drøfte sin bekymring med sin leder og aftale observation af barnet og evt. samtale med forældrene. De konkrete observationer skal skrives ned uden fortolkninger. 2. grad: Mistanke Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler fx om, at barnet / den unge har været udsat for en seksuel grænseoverskridende adfærd eller fysisk eller psykisk voldelig handling fra enten en voksen eller et andet barn. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet, barnets egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre, eller oplysninger man har fået fra anden side. Som medarbejder skal man drøfte sin mistanke med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. Lederen skal informere sin nærmeste chef i forvaltningen. Der skal endvidere søges råd og vejledning i Familieafdelingen. I må ikke drøfte mistanken med barnets familie af hensyn til barnets sikkerhed og politiets efterforskning. De konkrete observationer skal skrives ned uden fortolkninger. 23

3. grad: Viden Konkret viden handler om de situationer, hvor et barn har været udsat for en konkret handling i form af overgreb fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet selv, eller fra vidner eller fra tilståelse fra den person, som har udsat barnet eller den unge for overgreb. Som medarbejder skal man drøfte sin viden med sin leder. Nærmeste chef i forvaltningen skal kontaktes. Familieafdelingen skal straks kontaktes. I vil herefter blive guidet i forhold til det videre forløb. I må ikke selv tage fat i familien eller andre involverede pga. den politimæssige efterforskning. De konkrete observationer skal skrives ned uden fortolkninger. Underretning Får man kendskab til at et barn eller en ung under 18 år udsættes for forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, har man pligt til at underrette kommunen. Der skelnes mellem almindelig og skærpet underretningspligt. Almindelig underretningspligt Enhver person, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, herunder vold, mishandling, seksuelle overgreb, omskæring af piger m.v., har pligt til at underrette kommunen. Det kan bl.a. være i situationer, hvor borgeren bliver bekendt med, at barnet eller den unge udsættes for vold, mishandling eller seksuelle overgreb. SERVICELOVEN 154, stk. 1. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Skærpet underretningspligt Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv har skærpet underretningspligt, hvis man under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage at et barn har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Underretningspligten er personlig. Se ovenstående afsnit om handleveje. 24

SERVICELOVEN 153, stk. 1. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Hvad skal underretningen indeholde? 25

Indholdet i en underretning bør være så konkret og objektivt beskrivende som muligt. Underretningen bør: Angive ajourførte data på både børn og forældre, herunder hvem der har forældremyndigheden Angive konkrete datoer for episoder og beskrive dine observationer Konkret: Hvad er observeret hvornår og under hvilke omstændigheder? Undlade tolkninger og vurderinger Beskrive barnets fysiske, psykiske og sociale forhold Beskrive barnets ressourcer Beskrive barnets vanskeligheder Anføre om forældrene er orienteret om underretningen, og hvis de ikke er begrundelsen herfor Hvis mistanken retter sig mod én eller begge forældre, orienteres de ikke om underretningen. Underretningen sendes direkte til Familieafdelingen. Familieafdelingen koordinerer med politiet, hvornår forældrene orienteres om underretningen. I skal vurdere om, underretningen skal sendes eller om bekymringen er så akut, at I skal ringe til nærmeste chef i forvaltningen og Familieafdelingen. Indhent gerne hjælp og vejledning i løbet af processen hos henholdsvis nærmeste chef i forvaltningen og/eller Familieafdelingen. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man på trods af evt. uenighed med sin leder om hvorvidt, der skal udarbejdes en underretning, har pligt til at underrette, hvis man har mistanke eller viden om, at et barn udsættes for overgreb. Hvis du oplever, at Familieafdelingen ikke handler tilstrækkelig på baggrund af din underretning, kan du underrette Ankestyrelsen om din bekymring. Ankestyrelsen skal sikre barnets retssikkerhed og undersøge om kommunes indsats er tilstrækkelig. Bekymringer udenfor Familieafdelingens normale åbningstid Opstår der akutte og alvorlige problemer i en familie som fx vold eller et seksuelt overgreb udenfor Familieafdelingens normale åbningstid kan Familieafdelingens rådighedsvagt altid kontaktes ved henvendelse til politiet. Politiet ringer til rådighedsvagten på baggrund af jeres henvendelse. Rådighedsvagten handler herefter og sikre barnets sikkerhed. Handleveje i forhold til hvem mistanken retter sig mod Håndteringen af en bekymring, mistanke eller viden er afhængig af hvem mistanken om overgreb retter sig mod. Man kan skelne mellem fire forskellige kategorier af hvem mistanken retter sig mod: en eller begge forældre/stedforældre andre i barnets netværk eller en ukendt en ansat et andet barn/ung 26

Og afhængigt af, hvilken rolle du har, er der forskellige ting du skal gøre; forskellige handleveje du skal følge. medarbejder leder kommune Handlevejene beskrives yderligere i diagrammet på næste side og uddybes på de følgende sider. Mistanke eller viden i.f.t. forældre eller andre i forældres sted Hvad gør du som medarbejder? Tal ikke med forældrene/stedforældre eller andre om mistanken. Drøft og afklar eventuel din mistanke med en kollega, der også kender barnet. Orienter altid din leder om mistanken. Nedskriv hvilke observationer, tegn, reaktioner og hændelser, der ligger til grund for mistanken undgå at tolke på beskrivelserne. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke undgå at tolke på beskrivelserne. Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/ den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. Vær til rådighed. Fasthold en normal hverdag for barnet. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. Hvad gør du som leder? Tal ikke med forældrene, stedforældre eller andre i barnets netværk om mistanken. Som leder er du ansvarlig for behandling af mistanken, herunder ansvarlig for at sende/ringe en underretning til Familieafdelingen samt informere din nærmeste chef i forvaltningen. Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette Familieafdelingen og nærmeste chef i forvaltningen. Hvis du er i tvivl kan du kontakte Familieafdelingen på telefonnummer: 32471421 og bede om vejledning i forhold til, om der skal foretages en underretning. Du kan også kontakte nærmeste chef i forvaltningen. Orienter din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis det ikke er tilfældet, så orienter medarbejderen om, at vedkommende fortsat vil kunne bruge sin personlige underretningspligt. Som underrettende leder og medarbejder kan du/i blive bedt om, at deltage i et møde med Familieafdelingen med henblik på at uddybe underretningen. Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familieafdelingen. 27

Hvad gør Familieafdelingen, når den modtager en underretning? Familieafdelingen skal inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare således, at der straks kan iværksættes en akut indsats over for barnet eller den unge. Hvis Familieafdelingen vurderer, at der ikke er behov for en akut indsats, overgår den pågældende underretning til de øvrige sagsgange for indkomne underretninger, jf. Serviceloven 155 stk. 2. Kommunen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herom til underretteren, jf. Serviceloven 155 b. I sager hvor der modtages en underretning om et barn eller en ung, og hvor der i forvejen af Familieafdelingen er iværksat foranstaltninger, skal Familieafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, hvorvidt underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i genvurderingen skal Familieafdelingen inddrage en anden eller andre fagpersoner, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, jf. Serviceloven 155 a. Sagen kan drøftes i Familieafdelingen, hvor underrettende medarbejder og leder kan blive indkaldt til uddybning af underretningen. Når et barn eller ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom skal Familieafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet jf. Servicelovens 50 b, herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets behov for særlig støtte jf. Servicelovens 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet. I børnehuset inddrages endvidere sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet og dets nærmeste omsorgspersoner kan endvidere efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat Familieafdelingen som har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Se afsnittet Børnehus. Familieafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset med hensyn til hvem, det er relevant at orientere om sagen samt hvornår. Familieafdelingen har ansvaret for beslutningen. Familieafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Serviceloven 155 b, stk. 2. Familieafdelingen kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretteren om, hvilken type foranstaltning, der er iværksat samt om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretteren kan yde barnet eller den unge. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Serviceloven 155 b, stk. 3. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Familieafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge, jf Serviceloven 155 a, stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få rådgivning og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af samtalen. 28

Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra barnets eller den unges forældres side, skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse. Samtale kan undlades i det omfang, barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse, jf. Serviceloven 155 a, stk. 2 og 3. Sagsbehandleren i Familieafdelingen skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet i hverdagen. Sagsbehandleren skal sikre, at barnet er i sikkerhed. Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges gange, jf. Serviceloven 49 b.14 Hvis barnet anbringes eller er anbragt, og hvis der er mistanke eller viden om, at den person, som barnet skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og ungeudvalget, med mindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem barnet og den person, som der er mistanke eller viden om, udsætter barnet for overgreb. Alternativt, at samværet foregår under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen, jf. Serviceloven 71, stk. 4. Mistanke eller viden i.f.t. en voksen i barnets netværk (ikke forældre og ikke ansatte) Hvad gør du som medarbejder? Drøft og afklar eventuel din mistanke med en kollega, der også kender barnet. Orienter altid din leder om mistanken. Din leder skal straks kontaktes. Nedskriv hvilke tegn, reaktioner og hændelser, der ligger til grund for mistanken undgå at tolke på beskrivelserne. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke undgå at tolke på beskrivelserne. Vis omsorg for barnet og lyt til barnet /den unge, men gå ikke i detaljer om det mulige overgreb. Vær til rådighed. Fasthold en normal hverdag for barnet. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. 29

Hvad gør du som leder? Som leder er du ansvarlig for behandling af mistanken, herunder ansvarlig for at sende/ringe en underretning til Familieafdelingen samt informere din nærmeste chef i forvaltningen. Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette Familieafdelingen. Hvis du er i tvivl kan du kontakte din leder eller Familieafdelingen på telefonnummer 32471421og bede om vejledning i forhold til, om der skal foretages en underretning. Forældrene skal orienteres, inden der fremsendes underretning. Orienter din medarbejder om hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis det ikke er tilfældet, så orienter din medarbejder om at vedkommende fortsat vil kunne bruge sin personlige underretningspligt. Som underrettende leder kan du og din medarbejder blive bedt om at deltage i et møde med kommunen med henblik på at uddybe underretningen. Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i kommunen. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. Hvad gør Familieafdelingen, når den modtager en underretning? Familieafdelingen skal inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, så der straks kan iværksættes en akut indsats over for barnet eller den unge. Hvis Familieafdelingen vurderer, at der ikke er behov for akut indsats, overgår den pågældende underretning til øvrige sagsgange for indkomne underretninger, jf. Serviceloven 155, stk. 2. Familieafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herfor til underretteren, jf. Serviceloven 155 b. I sager, hvor der modtages en underretning om et barn eller en ung, og hvor der i forvejen af Familieafdelingen er iværksat foranstaltninger, skal myndighedsafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, hvorvidt underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i genvurderingen skal Familieafdelingen inddrage en anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, jf. Serviceloven 155 a. Sagen kan drøftes i kommunen, hvor underrettende medarbejder og leder vil blive indkaldt til uddybning af underretningen. Når et barn eller ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom skal kommunen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet jf. Servicelovens 50 b, herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets behov for særlig støtte jf. Servicelovens 50. Politiet 30

tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet. I børnehuset inddrages endvidere sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet og dets nærmeste omsorgspersoner kan endvidere efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat Familieafdelingen, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Se afsnittet Børnehus. Familieafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset med hensyn til hvem, det er relevant at orientere om sagen samt hvornår. Familieafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Serviceloven 155 b, stk. 2. Familieafdelingen kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretteren om, hvilken type foranstaltning, der er iværksat samt den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretteren kan yde barnet eller den unge. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Serviceloven 155 b, stk. 3. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Familieafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge, jf. Serviceloven 155 a, stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få rådgivning og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af børnesamtalen. Myndighedsrådgiveren skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet i hverdagen. Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og Familieafdelingen, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har til formål at undgå, at barnet skal fortælle om overgrebet flere gange, jf. Serviceloven 49 b. 31

Mistanke eller viden i.f.t. en ansat Hvad gør du som medarbejder? Noter hændelser i forhold til mistanke. Er det forældre, som kommer til dig med en bekymring eller en mistanke om et seksuelt overgreb eller vold mod deres barn, kan du bede forældrene om at skrive deres samtaler med barnet ned. Kontakt straks din leder og kun din leder hvis du har viden eller mistanke om et seksuelt overgreb eller vold begået af en anden ansat. Din leder har ansvar for at gå videre med sagen. Hvis din viden er rettet mod din leder, skal du kontakte din leders overordnede chef/forvaltningschef i kommunens forvaltning. Forvaltningschefen har ansvar for at gå videre med sagen og underrette personalechefen. Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. Vær til rådighed. Fasthold en normal hverdag for barnet. Hvad gør du som leder? Vurder den skriftlige og mundtlige information, du har fået fra medarbejdere, forældre eller andre. Kontakt din overordnede chef/forvaltningschef for at koordinere det videre forløb, herunder om der er grundlag for at foretage en politianmeldelse. Har du konkret viden om vold eller seksuelt overgreb begået af en ansat, skal du straks ringe til Familieafdelingen og til din nærmeste chef i forvaltningen. Din chef kontakter i forvaltningschefen og personalechefen. Du skal sikre kontakt til en chef i forvaltning i disse tilfælde. Herfra koordineres den videre indsats i forhold til politianmeldelse, barn, forældre, øvrige ansatte mv. Du vil blive inddraget i forløbet. I det videre forløb vil der blive sat fokus på: Behovet for støtte og omsorg til de involverede personer: Barnet og dets forældre Den ansatte, som viden eller mistanke er rettet mod De øvrige ansatte, børn og forældre Hvornår, det er relevant at orientere øvrige ansatte, de andre forældre, bestyrelsen mv. 32

Hvad gør Familieafdelingen, når den modtager en underretning? Lederen af Familieafdelingen koordinerer/informere til de øvrige aktører. Familieafdelingen skal inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare således, at der straks kan iværksættes en akut indsats over for barnet eller den unge. Hvis Familieafdelingen vurderer, at der ikke er behov for akut indsats, overgår den pågældende underretning til øvrige sagsgange for indkomne underretninger, jf. Serviceloven 155, stk. 2. Familieafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herfor til underretteren, jf. Serviceloven 155 b. I sager, hvor der modtages en underretning om et barn eller en ung, og hvor der i forvejen af Familieafdelingen er iværksat foranstaltninger, skal Familieafdelingen genvurdere sagen. Genvurderingen skal afklare, hvorvidt underretningen giver anledning til at revidere indsatsen. Som led i genvurderingen skal Familieafdelingen inddrage en anden eller andre personer, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, jf. Serviceloven 155 a. Sagen kan drøftes i Familieafdelingen, hvor underrettende medarbejder og leder vil blive indkaldt til uddybning af underretningen. Når et barn eller ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom skal Familieafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus, som Familieafdelingen er tilknyttet jf. Servicelovens 50 b, herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets behov for særlig støtte jf. Servicelovens 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet. I børnehuset inddrages endvidere sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet og dets nærmeste omsorgspersoner kan endvidere efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat Familieafdelingen, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Se afsnittet Børnehus. Familieafdelingen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og børnehuset med hensyn til hvem, det er relevant at orientere om sagen samt hvornår. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Familieafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge, jf. Serviceloven 155 a, stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få rådgivning og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af børnesamtalen. Familieafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning, jf. Serviceloven 155 b, stk. 2. Kommunen kan orientere underretteren om, hvilken type foranstaltning den har iværksat og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretteren kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Serviceloven 155 b, stk. 3. Myndighedsrådgiveren skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet i hverdagen. 33

Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne i børnehuset alene fokusere på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedsrådgiveren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og Familieafdelingen, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har til formål at undgå, at barnet skal fortælle om overgrebet flere gange, jf. Serviceloven 49 b. 34

Mistanke eller viden i.f.t. et barn under 15 år Hvad gør du som medarbejder? Overrasker du børnene i situationen, spørg dem da på en neutral måde om, hvad de laver/leger, og hvor de evt. har set eller kender denne leg fra? Lyt til børnene og undgå at afhøre dem. Drøft og afklar din viden og mistanke med en kollega og din leder, som også kender barnet eller børnene. Nedskriv hvilke tegn, reaktioner eller hændelser, der ligger til grund for din viden eller mistanke undlad tolkninger. Hvis du har fået din viden eller mistanke af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse så konkret som muligt og undlad at tolke på disse oplysninger. Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er involveret i sagen. Hvad gør du som leder? Vurder medarbejderens oplysninger, herunder om karakteren af oplysningerne tyder mere på en eksperimenterende leg end på en overgrebssituation. Hvis du er i tvivl om ovenstående, skal du kontakte nærmeste chef, konsulenter, Rådgivning og Forebyggelse eller Familieafdelingen og bede om hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne. Der skal ved leg og aktiviteter, der vækker tvivl og bekymring om et seksuelt overgreb, altid overvejes om der skal foretages en underretning til Familieafdelingen både ift. det barn, der er blevet udsat for overgreb af et andet barn og ift. det barn, der har udsat et andet barn for overgreb. Indhent eventuelt rådgivning hos nærmeste chef i forvaltningen, konsulenter og/eller Rådgivning og Forebyggelse. Hvis det er afklaret, at det drejer sig om en voldelig eller seksuel handling, skal du, sammen med medarbejderen, allerede samme dag indkalde og/ eller orientere begge børns forældre om hændelsen. Ved samtalen med forældrene skal du orientere hvis bekymringen har en karakter, at der indsendes en underretning til Familieafdelingen på hvert af børnene, så de kan få den relevante hjælp og støtte. Hvis der i forløbet opstår mistanke om, at et af børnene har været udsat for seksuelt overgreb fra forældre eller andre voksne i forældrenes sted, underrettes Familieafdelingen med en særskilt underretning uden, at forældrene orienteres. Herefter anvendes proceduren vedrørende viden eller mistanke rettet mod forældre eller andre voksne i forældres sted. 35

Som underrettende leder kan du og din medarbejder blive bedt om at deltage i et møde med kommunen med henblik på at uddybe underretningen Støt din medarbejder i at kunne rumme den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familieafdelingen. Hvad gør Familieafdelingen, når den underrettende medarbejder og leder modtager en underretning? Familieafdelingen skal inden for 24 timer barnet efter modtagelsen af en underretning vurdere om barnets eller den unges sundhed og udvikling er i fare, så der straks kan iværksættes en akut indsats overfor barnet eller den unge, videre sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig sundhed eller udvikling er i fare, så der undersøgelse og behandling. Barnet straks kan iværksættes en akut indsats over for barnet eller den unge, jf. Serviceloven 155, stk. 2. Hvis Familieafdelingen vurderer, at der ikke er behov for akut indsats, overgår den pågældende underretning til øvrige sagsgange for indkomne underretninger. Familieafdelingen skal senest 6 hverdage efter at have modtaget en underretning sende en bekræftelse herfor til underretteren, jf. Serviceloven 155 b. I sager, hvor der modtages en underretning om et barn eller en ung, og hvor der i forvejen af Familieafdelingen er iværksat foranstaltninger, skal Familieafdelingen inddrage en anden eller andre personer der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, jf. Serviceloven 155 a. Sagen kan drøftes i Familieafdelingen, hvor underrettende medarbejder og leder vil blive indkaldt til uddybning af underretningen. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom og hvis der er mindst to sektorer inde over - skal Familieafdelingen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus, som Familieafdelingen er tilknyttet, jf. Serviceloven 50 b, herunder modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets behov for særlig støtte, jf. Serviceloven 50. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet. I børnehuset inddrages endvidere sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet og dets nærmeste omsorgspersoner kan endvidere efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat Familieafdelingen, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Se afsnittet Børnehus. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Familieafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge, jf. Serviceloven 155 a, stk. 2. Myndighedsrådgiveren kan i den forbindelse få rådgivning og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af børnesamtalen. 36

Familieafdelingen skal orientere underretter om hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning, jf. Serviceloven 155 b, stk. 2 Familieafdelingen kan orientere underretteren om, hvilken type foranstaltning den har iværksat og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretteren kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx. Særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Serviceloven 155 b, stk. 3. Familieafdelingen skal arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet ved at sikre, at der er tryghedspersoner omkring barnet i hverdagen. Familieafdelingen skal sikre barnets sikkerhed. Såfremt børnehuset benyttes, vil undersøgelserne på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og det er derfor fortsat påkrævet, at myndighedssagsbehandleren foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. Som udgangspunkt involverer sager, hvor et barn under 15 år har udsat et andet barn for seksuelt grænseoverskridende adfærd, ikke politiet, da barnet er under den kriminelle lavalder. Men der kan forekomme tilfælde, hvor der kan være overvejelser om at rejse et erstatningsansvar, hvor politiet kan inddrages. Det vil altid være muligt for en familie - ved en politianmeldelse at få beskikket en bistandsadvokat (dette afgøres af retten). Bistandsadvokaten kan være behjælpelig med at søge om erstatning fra staten til ofre for disse forbrydelser, også i tilfælde, hvor gerningsmanden er under den kriminelle lavalder. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og Familieafdelingen, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har til formål at undgå, at barnet skal fortælle om overgrebet flere gange, jf. Serviceloven 49 b. Her ser I en række af de paragraffer, der er henvist til på de foregående sider. SERVICELOVEN 49 b. Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge. 37

SERVICELOVEN 155, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. SERVICELOVEN 155 a. Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i den myndighed, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen. SERVICELOVEN 155 b. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning efter 153-154 bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen. 155 b, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal orientere den, der har foretaget underretning efter 153, om, hvorvidt den har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. 155 b, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved en underretning efter 153 orientere den, der foretog underretningen om hvilken type foranstaltning, den har iværksat og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. 38

Må man tale med barnet? Som fagperson kan man blive i tvivl, når der opstår en bekymring eller mistanke om vold og seksuelle overgreb mod et barn. Hvor meget må man tale med barnet? Kommer man til at ødelægge den politimæssige efterforskning? Man må gerne lytte til og stille forståelsesspørgsmål eller stille afklarende spørgsmål til barnet. Hvis der senere skal udarbejdes en underretning eller foretages en politianmeldelse, vil samtalen med barnet indgå som et af elementerne i den beskrivelse, som fagpersonen skal videregive. Eksempel på spørgsmål man kan stille til barnets udsagn En 10-årig pige, fortæller til sin klasselærer: Pigen: Jeg kan ikke li at være alene hjemme med min far. Han piller ved mig. Klasselæreren: Hvad gør din far, når han piller ved dig? Pigen: Han rører ved min tissekone. Han kommer ind på mit værelse om aftenen, når jeg er gået i seng. Han stikker hånden ind under dynen og rører ved min tissekone. Klasselæreren: Det er godt, at du har fortalt det til mig. Jeg vil hjælpe dig, for voksne må ikke røre ved børns tissekoner på den måde. Klasselæreren orienterer skolelederen om samtalen. Skolelederen sender/ringer en underretning til Familieafdelingen uden at orientere forældrene om underretningen. Afhøring af barnet er politiets opgave. Detaljerede spørgsmål om hændelsen, omfang, tidspunkt for overgrebene osv. er spørgsmål, som politiet stiller i forbindelse med afhøringen af barnet. SERVICELOVEN 155 a, stk. 2. Til brug for vurderingen af en underretning efter 152-154, jf. stk. 1, kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra barnets eller den unges forældres side, skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse. 155 a, stk. 3. Samtale efter denne bestemmelse kan undlades i det omfang, barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse. 39

Fokus på barnet og familien Både i opsporingen af overgreb og i situationer, hvor det er kommet frem, at et barn har været udsat for overgreb, har man en vigtig rolle som den fagperson, lærer eller pædagog, der har med barnet at gøre i hverdagen. Mange følelser og reaktioner er i spil hos både barnet og familien. Det er vigtigt, at man som fagperson har fokus på barnet og familien. Barnet har behov for, at man fortsat drager omsorg for det og, at hverdagen er så tryg, forudsigelig og genkendelig som muligt midt i den vanskelige situation, der kan opstå, når det kommer frem, at et barn har været udsat for overgreb. I kan kontakte Rådgivning og Forebyggelse og/eller konsulenterne og vejlederkorps med henblik på vejledning og rådgivning om, hvordan I hjælper barn og familie bedst muligt. Part 5. Børnehus Når et barn eller ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal Familieafdelingen som led i den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus som Familieafdelingen er tilknyttet. I børnehusene håndteres som udgangspunkt sager, hvor overgrebet har en sådan karakter, at der er behov for et samarbejde mellem kommune, politi og/eller sundhedsvæsen. Det er Familieafdelingen, der vurderer, hvorvidt der er tale om en sag, der involverer politi og / eller sundhedsvæsenet. Familieafdelingen bevarer myndighedsansvaret i forhold til barnet eller den unge under hele forløbet i børnehuset. Indsatsen i børnehuset består af en udredning og undersøgelse af barnets eller den unges forhold med henblik på at afdække barnets eller den unges behov for særlig støtte foranlediget af overgrebet16. Undersøgelsen foretages som en del af den børnefaglige undersøgelse. I forbindelse med en konkret efterforskning anvender politiet børnehusets børnevenligt indrettede vidneafhøringslokale til at foretage videoafhøring af barnet eller den unge. Politiet vurderer om der er behov for en retsmedicinsk undersøgelse. Som udgangspunkt kan børn til og med 12 år blive videoafhørt i børnehuset. I særlige tilfælde kan der dog dispenseres fra denne aldersgrænse begrundet i barnets/den unges udvikling og psykiske tilstand. Det kan fx være tilfælde, hvor en ung over 12 år har en kognitiv funktionsnedsættelse. Politiet bestemmer, hvor børn og unge over 12 år skal afhøres. I tilfælde hvor det er muligt og hensigtsmæssigt kan politiet vælge at afhøre unge over 12 år i børnehusets lokaler. Unge over 12 år deltager som udgangspunkt i det efterfølgende restmøde. I børnehuset inddrages endvidere sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Sideløbende med politiets og sundhedsvæsenets indsats vurderer børnehusets personale, om det er relevant at tilbyde barnet eller den unge og dets nære relationer krisestøtte. Personalet i børnehuset yder rådgivning og vejledning til den kommunale myndighedsrådgiver i forhold til den børnefaglige undersøgelse og håndteringen af den samlede families situation, herunder barnets og familiens evt. fremadrettede behov for særlig støtte. Det er fortsat Familieafdelingen, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. 40

SERVICELOVEN 50 a. Kommunalbestyrelserne i regionen skal oprette et børnehus i hver region til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom. Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift, finansiering og opgaver m.v. 50 b. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter 50 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. 50 a. 50 c. Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, jf. 50 a, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Part 6. Pressehåndtering Ved enhver henvendelse fra pressen henvises der til Forvaltningschefen. Du må ikke udtale dig, uden nærmere vejledning og aftale med forvaltningschefen. 41

Bilag: 8.1. Rammeaftale 2015 til det politiske udvalg - Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 131478/14

Rammeaftale 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Aftale om takstudvikling i 2015... 4 Takstmodel... 4 Takstmodellens omkostningselementer... 4 Ens omkostningsmodeller... 5 Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer... 5 Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstgrupper... 7 Aftale om prisstruktur... 8 Beregningsgrundlaget... 8 Beregning af belægningsprocent i tilbud med flere takstgrupper... 8 Kendte og faste takster... 9 Efterregulering... 9 Beregning af efterregulering i tilbud med flere takstgrupper... 9 Forhøjelse af beregningsgrundlaget... 9 Særlige tilbud og ydelser... 9 Principper for samarbejde... 11 Styrings- og udviklingstiltag for 2015... 11 Frister for afregning for brug af tilbud... 12 Opsigelsesvarsler... 12 Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser... 12 Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstgrupper... 12 Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser... 13 Principper for etablering af tilbud... 13 Principper for lukning og omlægning af tilbud... 13 Kommuners overtagelse af regionale tilbud... 13 Tværregional koordination af de sikrede afdelinger... 14 Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen... 14 Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud... 15 Nødbremse-modellen... 15 Task force... 15 Krav til de mest specialiserede tilbud... 16 Børnehuset og Socialtilsyn... 16 Bilagsliste... 17 2

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden INDLEDNING Kommunerne overtog med bekendtgørelsen fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet, hvilket ligeledes omfatter udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Nærværende styringsaftale for 2015 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet er, at styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Indførelsen af styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: Aftaler om udvikling i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstruktur for de omfattede tilbud Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud og pladser aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I forhold til angivelser af, hvilke tilbud der er omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til www.tilbudsportalen.dk. 3

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden AFTALE OM TAKSTUDVIKLING I 2015 KKR Hovedstaden har i perioden 2011-2014 indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Det overordnede formål med analysen var at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde gældende fra 2015 og to år frem for på denne måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne, regionen og på de enkelte tilbud. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har indgået følgende flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014. Der foretages årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen i kommunerne, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR. I forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser har KKR Hovedstaden godkendt følgende nye tiltag, som vil blive indarbejdet i kommende analyser: At takstudviklingen fra 2015 måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år. At driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse fra 2015 opdeles på de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. At der i forbindelse med analyserne af takstudviklingen foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter. TAKSTMODEL Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2015, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Der forventes en ny takstbekendtgørelse per 1. januar 2015. Lovforslaget forventes fremsat i sensommeren 2014. Såfremt det, ved takstbekendtgørelsens offentliggørelse, vurderes nødvendigt, udarbejdes der et tillæg til Styringsaftalen 2015, der tilpasser nærværende styringsaftale til de nye takstregler. Takstmodellen omfatter alle de tilbud, som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til kommuner. Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal svare til de samlede omkostninger. TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER 4

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden KKR Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af bilag 1 til Styringsaftale 2015. Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen, indgår i kommunernes takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom at den vil lette kommunernes indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen. ENS OMKOSTNINGSMODELLER Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt. Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder. KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger. Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for takstberegningen. DIREKTE OMKOSTNINGER De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet. Direkte omkostninger omfatter således: Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge, jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på budgetteringstidspunktet. Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter, tjenesterejser, befordring, forsikringer). Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes budget. Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer, vedligeholdelse, snerydning, rengøring). Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i takstberegningen. Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn, øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter til konsulentbistand, supervision og rådgivning. Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent. INDIREKTE OMKOSTNINGER (ADMINISTRATION, TILSYN, UDVIKLING) De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: 5

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg, m.v.). Den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter, er 7 procent af de direkte udgifter. 1 Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte udgifter end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af behovet for en højere procent. Udgifterne til det nye socialtilsyn skal fremover indgå i takstberegningen i de direkte omkostninger frem for de indirekte omkostninger. Som følge heraf anbefaler KL, at overheadprocenten reduceres. K29 og KKR Hovedstaden har dog besluttet at fastholde den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter på 7 procent i 2015. Dette betyder, at den særlige aftale om håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen, som blev indgået af K29 for 2014, også er gældende i 2015. 2 Således skal udgifter til socialtilsynet i 2015 ikke indregnes i de direkte omkostninger, ligesom der ikke, som følge af socialtilsynet, foretages en nedjustering af overheadprocenten i 2015. Det er muligt for driftsherrer at foretage særskilt efterregulering i takstberegningen som følge af afholdte udgifter til socialtilsynet i 2015. Afholdte udgifter til socialtilsynet efterreguleres i takstberegningerne for 2016. Driftsherrer skal kunne fremvise dokumentation for behovet for at foretage særskilt efterregulering. Den særskilte efterregulering er undtaget de gældende principper i styringsaftalen om efterregulering af over- og underskud. Det vil sige, at den særskilte efterregulering kan foretages, selvom overskuddet er mindre end grænseværdien på fem procent. Tilbud drevet af Region Hovedstaden er ikke omfattet af denne særskilte efterregulering. BEREGNEDE OMKOSTNINGER Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således: Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen). 1 KKR Hovedstaden har besluttet at iværksætte en nærmere afdækning af overheadprocenten, herunder udarbejdelse af principper for beregning af et fælles udgangspunkt for overheadprocenten på socialområdet. Afdækningen gennemføres af et uafhængigt revisionsfirma. 2 Håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen for 2014 og 2015. Udsendt via KL s Dialogportal den 3.10.2013. 6

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden - De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt eller ej. - Der anvendes en procentsats på 20,3. - Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar 2007. Pensionsrettigheder, som er opsparet før denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region. Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke forrentning af likvide midler/driftskapital). Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at: - Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, med mindre værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende. - Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet. - Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets kapitaludgifter (gælder også forrentning). Det betyder, at: Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det efterfølgende år. - Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget prissikkerhed. - Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret. Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes indtægter fra beboerbetaling og produktionsindtægter for at få takstgrundlaget. FORDELING AF OMKOSTNINGSELEMENTER I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER I tilbud med flere takstgrupper skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte takstgrupper. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de enkelte takstgrupper. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre. 7

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden AFTALE OM PRISSTRUKTUR I forbindelse med takstfastsættelse refererer tilbud til et tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven. Et fysisk tilbud kan indeholde flere tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven. Således kan et fysisk tilbud for eksempel både indholde tilbud efter 104 og 108 i Serviceloven. Hvis et fysisk tilbud indeholder flere tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven, skal der, jævnfør Takstbekendtgørelsen, fastsættes en takst for hvert af disse tilbud. Taksten beregnes i udgangspunktet som en enhedstakst for den gennemsnitlige ydelse (den ydelsespakke), som tilbuddet, efter bestemmelserne i Serviceloven, tilbyder. Enhedstaksten beregnes som en pris per dag eller en pris per time. Driftsherre kan vælge at inddele tilbuddet i to eller flere takstgrupper. Driftsherre skal tilstræbe at holde antallet af takstgrupper på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen. En inddeling i to eller flere takstgrupper skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med udgangspunkt i brugernes funktionsniveau og behov for ydelser. Til hver takstgruppe skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsniveau, der skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsniveauer, der anvendes i Voksenudredningsmetoden eller i socialfaglige metoder som ICS-metoden for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Desuden skal der til hver takstgruppe tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg m.v.). For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Som udgangspunkt anvendes der ikke abonnementsordninger. BEREGNINGSGRUNDLAGET Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet. Til beregning af takster anvendes gennemsnittet af belægningsprocenten 2 år forud for budgetåret. For 2015 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2012 og 2013. Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning på krise- og misbrugsområdet vil det være naturligt at beregne en takst ud fra det forventede antal brugere (med udgangspunkt i antal brugere de to forudgående år), og betragte det som en belægningsprocent på 100 procent. BEREGNING AF BELÆGNINGSPROCENT I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes belægningsprocenten på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstgruppernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstgrupper. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af belægningsprocenten i tilbud med flere takstgrupper. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk. 8

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden KENDTE OG FASTE TAKSTER Taksterne skal være kendte på budgetlægningstidspunktet og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet påhviler driftsherren. EFTERREGULERING Afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/- 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Da taksten det første år skal fastsættes, inden det endelige regnskabsresultat foreligger, skal efterreguleringen det første år bero på den forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal modregnes i efterreguleringen to år efter. Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk. Driftsherrer, der i en overgangsperiode ændrer taksten, som følge af efterreguleringer af afvigelser +/- 5 procent af budgettet, skal ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten restabiliseret. BEREGNING AF EFTERREGULERING I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstgrupperne ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering ved anvendelse af flere takstgrupper. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk. FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af p/l, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne og begrundelserne herfor. SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og driftsherrer. 9

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherrer ret til at træde ud af takstaftalen. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde takstaftalen. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som forklaring på afvigelser fra den faktiske takstudvikling. 10

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR 2015 Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til sikre, at hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden fastholder et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. KKR Hovedstaden opfordrer, på baggrund af analysearbejdet til, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden arbejder systematisk med følgende områder: At brugersiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v. At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på brugersiden. At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling. At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen. At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne. At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på driftsherresiden. For at understøtte et stort fokus på ovenstående samt på den flerårige strategi for takstudviklingen, har KKR Hovedstaden godkendt følgende tiltag: At der i perioden 2014 til 2016 nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning og K29 samt en repræsentant fra Region Hovedstaden. Implementeringsgruppen skal have ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på aftaler og tiltag på området. At der nedsættes en permanent takstanalysegruppe bestående af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder. Takstanalysegruppen skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. 11

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden. På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning. OPSIGELSESVARSLER Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme. Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage. Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage. Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før. Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage. Specialundervisning, børn: Løbende måned plus 90 dage. FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3 løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder. K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2015 ikke aftalt længere varsler på konkrete tilbud. OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTGRUPPER Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes, at en borger bør flyttes til enten en højere eller en lavere takstgruppe. Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstgruppe. Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra én takstgruppe til en anden. Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt indhente de nødvendige oplysninger om sagen. I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til borgerens rettigheder. Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde alternative tilbud til borgeren. Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud. 12

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i 2015. PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det. Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan driftsherre vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet. Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det gældende princip om efterregulering af over- og underskud: Driftsherre må ikke efterregulere som følge af en negativ afvigelse fra det omkostningsbaserede budget i opstartsperioden. Positive afvigelser fra det omkostningsbaserede budget på mere end 5 procent skal efterreguleres over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden. Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i 3 år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af belægningsprocenten. PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere. Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere, som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger. KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD Der er fremsat lovforslag, der forventeligt træder i kraft 1. juli 2014, der regulerer kommunernes mulighed for at overtage regionale tilbud. Med forbehold for eventuelle ændringer i det fremsatte lovforslag er følgende gældende: 13

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Kommunalbestyrelsen kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. I indeværende valgperiode betyder dette, at en kommunalbestyrelse/byråd, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele dette til Regionsrådet senest den 1. januar 2016. Overtagelse skal ske senest den 1. januar 2017. Når kommunen fremsætter en sådan anmodning påhviler det regionen i henhold til Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006 at fremkomme med overtagelsesvilkårene. Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet. Kommunerne i hovedstadsregionen har ikke planlagt overtagelse af regionale tilbud i 2015. TVÆRREGIONAL KOORDINATION AF DE SIKREDE AFDELINGER Kommunalbestyrelserne skal i dialog med Regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede afdelinger. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem KKR. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Med henblik på en udmøntning i rammeaftalen for 2015 er koordinationsforum i gang med at forberede forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner. Forslaget vil blive baseret på en række hensyn, som bl.a. skal sikre gennemsigtighed, budgetsikkerhed, fleksibel kapacitetstilpasning samt kvalitetsudvikling. Arbejdet bygger på dialog med Danske Regioner, de regionale driftsherrer og Københavns Kommune. KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.v. 14

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I Udviklingsstrategi 2015 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. 3 De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som nødbremsemodellen. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor. NØDBREMSE-MODELLEN Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende forudsætninger: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende for alle tilbud defineret som mest specialiserede. Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene. Modellen består af følgende overordnede elementer: 1. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det vurderes at være lukningstruet. 2. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt alternativer til tilbuddet. 3. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer. 4. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag. Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i bilag 3 til Styringsaftale 2015. Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk. TASK FORCE Til at understøtte samarbejdsmodellen er der nedsat en permanent task force, der har følgende opgaver: Årlig vurdering af alle tilbud i Udviklingsstrategien, herunder særligt de mest specialiserede tilbud med udgangspunkt i de opstillede kriterier for og krav til de mest specialiserede tilbud. Vurdering af tilbud, der nyindstilles af driftsherrer som værende mest specialiseret. Konkret afdækning og vurdering af behov for særlig opmærksomhed over for et tilbud defineret som mest specialiseret på baggrund af en indstilling fra en driftherre. Task forcen samles med en fast kadence på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud. 3 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2015 kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk under menupunktet rammeaftale/task force de mest specialiserede tilbud. 15

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Task forcen består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden. Endelig skal task forcen hvert andet år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Kommissorium for den permanente task force, herunder tidspunkter for de årlige møder, kan ses på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk under menupunktet rammeaftale/task force de mest specialiserede tilbud. KRAV TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Der stilles følgende krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen: Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v. Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller geografiske nærområde. Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation om bl.a. effekt af indsatserne i tilbuddet. Den nedsatte task force medtager ovenstående krav i de løbende og konkrete vurderinger af de mest specialiserede tilbud. BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN Minimum en gang årligt i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Fremadrettet vil drøftelserne med Socialtilsynet og Børnehuset finde sted i 3. kvartal, og vil foregå i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Børnehuset og Socialtilsynet en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. 16

Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Styringsaftale 2015: Bilag 1: Eksempel på model til beregning af efterregulering Bilag 2: Eksempel på model til beregning af efterregulering og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper Bilag 3: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud. Alle bilagene kan findes som særskilte dokumenter på www.rammeaftale-h.dk. 17

Bilag: 9.1. B - samlet besvarelse Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 152140/14

Tårnby Kommune Forvaltning: Teknisk Forvaltning Dato 26.8.2014 Evt. afd.: REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende B - Revisionsberetning for 2013 Side: 3 Afsnit nr.: 3.2.1 Evt. Revisionsbemærkningsnr.: 1 Bemærkningens overskrift: Moms vedrørende betaling for deponering af jord Teknisk Forvaltning har ved en fejl bogført indtægter på en konto, som ikke afløfter moms. Den manglende betaling af moms, bliver afregnet med SKAT i 2014. Anlægsregnskabet er korrigeret med den manglende betaling af moms. Med venlig hilsen Betina Grimm Teknisk Chef / Lisa Jørgensen Specialist 1

Bilag: 9.2. A - samlet besvarelse Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 152128/14

Tårnby Kommune Forvaltning: Økonomisk Forvaltning Dato 28.8.2014 Evt. afd.: Kommunalbestyrelsens Sekretariat REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende A - Følgebrev til revisionsberetning Side: 1 Afsnit nr.: 1 Evt. Revisionsbemærkningsnr. Bemærkningens overskrift: Moms af udlejning af grunde og bygninger til Tårnby Forsyning - Leje af grunde. Revisionen bemærker, at der under konto 013 55 840-02 (art 7.1) er indtægtsført 1.794 t.kr. i lejebetaling fra Tårnby Forsyning. Der opkræves ikke moms og ifølge lejeopgørelsen kan 65% af betalingen henføres til leje af grunde (1.166 t.kr.), mens de resterende 35% kan henføres til leje af bygninger (628 t.kr.). Ifølge budget- og regnskabssystemets konteringsregler skal lejebetaling for grunde og arealer bogføres under art 7.9 og ikke under art 7.1, hvor der tilbagebetales 7,5% af indtægterne til momsrefusionsordningen. Revisionen anbefaler: - At den af kommunen for meget tilbagebetalte momsrefusion for 2013 på 87 t.kr. (1.166 x 7,5%) korrigeres i momsopgørelsen for 2014, - At det undersøges, om kommunen har tilbagebetalt for meget momsrefusion for 2010 (hvor Tårnby Forsyning blev etableret) til 2012, og at det i bekræftende fald korrigeres i momsopgørelsen for 2014, og - At lejen for grunde for 2014 og fremover bogføres under art 7.9. Forholdet er nu undersøgt, og det har vist sig, at hele lejeindtægten fra Tårnby Forsynings lejemål både for grunde og bygninger - er konteret som følger: 2010: Lejeindtægt 1.563.802,00 kr. bogført på konto 013 55 850-09 art 7.9. Kommunen har tilbagebetalt 35.290,20 kr. for lidt momsrefusion. 2011: Lejeindtægt 1.718.109,00 kr. bogført på konto 013 55 840-02 art 7.1. Kommunen har tilbagebetalt 83.665,58 kr. for meget momsrefusion. 2012: Lejeindtægt 1.760.650,00 kr. bogført på konto 013 55 840-02 art 7.1. Kommunen har tilbagebetalt 85.737,23 kr. for meget momsrefusion. 1

Tårnby Kommune 2013: Lejeindtægt 1.793.586,00 kr. bogført på konto 013 55 840-02 art 7.1. Kommunen har tilbagebetalt 87.341,10 kr. for meget momsrefusion. For perioden 2010 2012 inkl. har kommunen således i alt tilbagebetalt 221.453,71 kr. for meget momsrefusion. Kommunalbestyrelsens Sekretariat har den 28.8.2014 anmodet Bogholderiet om at korrigere den for meget betalte momsrefusion i momsopgørelsen for 2014 som anbefalet af revisionen. Bogholderiet har den 2.9.2014 oplyst, at beløbet nu er indregnet i momsopgørelsen for 2014. For så vidt angår lejeindtægten for 2014 og frem, for grunde udlejet til Tårnby Forsyning, vil denne blive omkonteret til / bogført på art 7.9. Med venlig hilsen Yvette Kovács Sekretariatsleder / Claus Nielsen Fuldmægtig 2

Tårnby Kommune Forvaltning: Økonomisk Forvaltning Dato 28.8.2014 Evt. afd.: Kommunalbestyrelsens Sekretariat REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende A - Følgebrev til revisionsberetning Side: 1 Afsnit nr.: 1 Evt. Revisionsbemærkningsnr.: Bemærkningens overskrift: Moms af udlejning af grunde og bygninger til Tårnby Forsyning - Leje af bygninger. Revisionen bemærker, at da der er tale om udlejning af erhvervsbygninger til Tårnby Forsyning, har kommunen mulighed for frivillig momsregistrering. Dermed vil man undgå at tilbagebetale 7,5% af lejeindtægten fra bygningerne, som udgør 47 t.kr. for 2013 (628 t.kr. x 7,5%). Revisionen anbefaler, at kommunen overvejer muligheden herfor. Kommunalbestyrelsens Sekretariat har taget revisionens anbefaling til efterretning, idet man efterfølgende vil undersøge hensigtsmæssigheden af en eventuel frivillig momsregistrering på området. Med venlig hilsen Yvette Kovács Sekretariatsleder / Claus Nielsen Fuldmægtig Forvaltning: Økonomisk Forvaltning 3

Tårnby Kommune Dato 01. september 2014 Evt. afd.: O & P REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende A - Følgebrev til revisionsberetning Side: 2 Afsnit nr.: 3.1 Evt. Revisionsbemærkningsnr.: Bemærkningens overskrift: Brugerrettigheder - nedlæggelser Det er korrekt, at der i forbindelse med fratrædelse udfyldes blanket til brugerautorisationen om nedlæggelse af rettigheder. I forbindelse med fratrædelse i kmd-opus løn bliver der automatisk genereret en mail til autorisationspostkassen om, at medarbejder ophører I Rollebasseret indgang. Der vil blive fremsendt mail til lederne med henstilling om skærpet opmærksomhed på udfyldelse af autorisationsskemaerne, således tidligere medarbejdere fratages rettighederne. Med venlig hilsen Helle Poulsen Personalechef / Anne-Birte Fischer Specialist 4

Tårnby Kommune Forvaltning: Økonomisk Forvaltning Dato 28.8.2014 Evt. afd.: IT-afdelingen REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende A - Følgebrev til revisionsberetning Side: 3 Afsnit nr.: 3.2. Evt. Revisionsbemærkningsnr.: Bemærkningens overskrift: IT-sikkerhedslogning Det er IT-afdelingens vurdering, at den gældende sikkerhedspolitik for almindelige brugerkonti er tilpas sikker, ift. misbrug. Vi har krav om høj kompleksitet på adgangskoder, en bruger har kun 3 forsøg til at logge ind, og kan desuden kun skifte password én gang i døgnet. Afdelingen har allerede etableret en særlig elektronisk overvågning af særligt udvalgte konti. F.eks. overvåges printeres konti til skanning, centrale administratorkonti og den centrale Acadre skanner. Hvis disse konti låses ude, får IT-afdelingen automatisk en mail til opfølgning. På baggrund af Revisionens anbefalinger er det besluttet, at alle konti der har Administrator rettighed til vores domæne (blandt andet medarbejdere i IT-afdelingen), nu er tilføjet denne SCOM overvågning. Med venlig hilsen Johnny Sell Økonomichef / Steen Ejler Olsen IT-chef 5

Bilag: 9.3. A - Følgebrev, revision af årsregnskab 2013 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 141610/14

141610-14 13.08.2014 Tårnby Kommune Att.: Kommunaldirektør Klavs Gross Amager Landevej 76 2770 Kastrup A KMBsekr 1.1 1.2 O&P 3.1 IT 3.2 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Revision af årsregnskabet for 2013 for Tårnby Kommune Vedlagt fremsendes revisionsberetningerne for 2013 omhandlende: Sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion Årsregnskabet Beretningerne indeholder de bemærkninger, vi har fundet, der bør indgå til orientering for kommunalbestyrelsen. Efterfølgende har vi anført de bemærkninger og øvrige kommentarer, som efter vores opfattelse kan behandles administrativt. Moms af udlejning af grund og bygninger til Tårnby Forsyning KMB sekr Under konto 013 55 840-02 (art 7.1) er der indtægtsført 1.794 t.kr. i lejebetaling fra Tårnby Forsyning. Der opkræves ikke moms og ifølge lejeopgørelsen kan 65% af betalingen henføres til leje af arealer (1.166 t.kr.), mens de resterende 35% kan henføres til leje af bygninger (628 t.kr.) Leje af grunde Ifølge budget- og regnskabssystemets konteringsregler skal lejebetaling for grunde og arealer bogføres under art 7.9. og ikke under art 7.1, hvor der tilbagebetales 7,5% af indtægterne til momsrefusionsordningen.

Deloitte 2 Vi anbefaler: at den af kommunen for meget tilbagebetalte momsrefusion for 2013 på 87 t.kr (1.166 x 7,5%) korrigeres i momsopgørelsen for 2014 at det undersøges, om kommunen har tilbagebetalt for meget momsrefusion for 2010 (hvor Tårnby Forsyning blev etableret) til 2012, og det i bekræftende fald korrigeres i momsopgørelsen for 2014 at lejen for grunde for 2014 og fremover bogføres under art 7.9 Leje af bygninger Da der er tale om erhvervsbygning, har kommunen mulighed for frivillig momsregistrering og vil dermed undgå at tilbagebetale 7,5% af lejeindtægten fra bygningerne, som udgør 47 t.kr. for 2013 (628 t.kr. x 7,5%). Vi anbefaler, at kommunen overvejer muligheden herfor. Værdiansættelse af Amager Ressource Center Den indre værdi af kommunens ejerandel af Amager Ressource Center er opgjort til 71.499 t.kr. mod rettelig 68.451 t.kr. Fejlen skyldes forkert anvendt ejerandel og betyder, at der er indregnet 3.048 t.kr. for meget pr. 31. december 2013. Fejlene vurderes for enkeltstående og giver ikke anledning til anbefalinger, og det kan oplyses, at den er korrigeret i regnskabet for 2014. Generelle IT-kontroller O&P Brugerrettigheder - nedlæggelser Vi har fået oplyst, at når en medarbejder fratræder, skal afdelingslederen udfylde autorisationsskemaet, som både bruges til oprettelser og fratrædelser. Det udfyldte autorisationsskemaet sendes til brugerautorisationen, som derefter sletter brugeren fra systemerne. Vi har dog konstateret for tre af vores stikprøver, at de ikke havde fjernet deres systemadgange. Ifølge det oplyste fremsender afdelingslederen ikke i alle tilfælde en nedlæggelsesblanket til brugerautorisationen, men vi har ikke dokumentation for, at det er tilfældet med de tre personer der ikke var nedlagt. Vi har påset, at brugerne efterfølgende er blevet lukket. Vi anbefaler, at autorisationsskemaet udfyldes og sendes til brugerautorisationen ved alle nedlæggelser, så det sikres, at brugere ved fratrædelsen eller på et aftalt tidspunkt får frataget deres rettigheder til applikationer og netværk.

Deloitte 3 IT It-sikkerhedslogning Vi har konstateret, at serverne overvåges i SCOM ( System Center Operations Management, det er et Microsoft værktøj som muliggør overvågning på tværs af platforme). Vi har endvidere konstateret, at brugerhandlinger ikke overvåges. Vi anbefaler, at der etableres formelle krav til logning baseret på en risikovurdering, samt at der etableres kontroller, der sikrer, at disse krav til sikkerhedsmæssig logning på relevante platforme og systemer implementeres og overholdes, samt at der gennemføres en dokumenteret periodisk gennemgang af relevante logs fra disse platforme og systemer. Med venlig hilsen Lynge Skovgaard statsautoriseret revisor ABO(Eila) T:\Data\13\340392\2014\340392br2013 Revision af årsregnskabet.doc

Bilag: 9.4. B - Revisionsberetning for 2013 vedrørende årsregnskabet, hovedberetning Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 141622/14

141622-14 B TF 3.2.1 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Tårnby Kommune Revisionsberetning for 2013 vedrørende årsregnskabet Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte Indholdsfortegnelse Side 1. Årsregnskabet 1 2. Konklusion på den udførte revision 1 3. Revisionsbemærkninger til årsregnskabet 3 3.1 Generelle bemærkninger 3 3.2 Områdespecifikke bemærkninger 3 4. Kommentarer til årsregnskabet i øvrigt 3 5. Revision af årsregnskabet 4 5.1 Revisionsstrategi 4 5.2 Drøftelser med ledelsen om besvigelser 4 5.3 Væsentlige revisionsområder 5 6. Forvaltningsrevision 8 6.1 Lovpligtig forvaltningsrevision 8 6.2 Dyberegående forvaltningsrevision 8 7. Øvrige oplysninger 9 7.1 Ledelsens regnskabserklæring 9 7.2 Eftersyn af kommunalbestyrelsens protokoller og overholdelse af god bogføringsskik 9 7.3 Andre opgaver 9 8. Revisionens formål, udførelse og omfang samt ansvarsfordeling 9 9. Erklæring 10 Bilag 1 Oversigt over de i årets løb afgivne revisionserklæringer og -påtegninger mv. 11 Bilag 2 Revisionens formål, udførelse og omfang samt ansvarsfordeling 13

Deloitte 1 Revisionsberetning vedrørende årsregnskabet 1. Årsregnskabet Vi har afsluttet revisionen af det af økonomiudvalget aflagte årsregnskab for Tårnby Kommune som kommunalbestyrelsen den 27. maj 2014 har oversendt til revision. Det af os reviderede årsregnskab omfatter siderne 6 til 156 i "Regnskab 2013" og siderne 7 til 213 i "Regnskab 2013 - bemærkninger og oversigter", der udviser følgende hovedtal: 2013 t.kr. Regnskabsmæssigt resultat Aktiver Egenkapital 93.089 3.777.758 2.896.562 2. Konklusion på den udførte revision Som afslutning på revisionen har vi forsynet kommunens regnskab med efterfølgende revisionspåtegning. Revisionspåtegningen er uden forbehold, men med supplerende oplysninger, der alene er medtaget af hensyn til regnskabslæsers forståelse af revisionspåtegningen og dermed ikke skal opfattes som en kritisk bemærkning. "Den uafhængige revisors påtegning Til kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune Vi har revideret årsregnskabet for Tårnby Kommune for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013. Årsregnskabet jf. siderne 6 til 156 i "Regnskab 2013" og siderne 7 til 213 i "Regnskab 2013 - bemærkninger og oversigter" omfatter bl.a. anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne

Deloitte 2 skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik, jf. lov om kommunernes styrelse og kommunens revisionsregulativ. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for kommunens udarbejdelse af et årsregnskab. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af kommunens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2013 i alle væsentlige henseender er i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i

Deloitte 3 overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. som sammenligningstal i regnskabsopgørelsen mv. for regnskabsåret 2013 medtaget det af kommunalbestyrelsen godkendte oprindelige budget for 2013. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision." 3. Revisionsbemærkninger til årsregnskabet Revisionen har givet anledning til 5 revisionsbemærkninger, hvilket er det samme som sidste år. Af de afgivne revisionsbemærkninger kan: 0 revisionsbemærkninger henføres til forvaltningsrevisionen 1 revisionsbemærkninger henføres til revisionen af årsregnskabet 4 revisionsbemærkninger henføres til socialrevisionen jf. revisionsbemærkning nr. 2-5 i revisionsberetningen vedrørende de sociale områder, hvortil der henvises 3.1 Generelle bemærkninger Revisionen har ikke givet anledning til generelle bemærkninger. TF 3.2 Områdespecifikke bemærkninger 3.2.1 Moms vedrørende betaling for deponering af jord revisionsbemærkning nr. 1 I forbindelse med anlæggelsen af Øresundsparken modtager kommunen betaling for deponering af jord. Betaling fra entreprenøren til kommunen er sket ved, at entreprenøren har udstedt kreditnotaer til kommunen. Kreditnotaerne der indeholder moms er bogført på konto 081 01 206-06 (art 7.9), som ikke afløfter moms. I 2013 er der bogført 3.838 t.kr. og i 2012 6.330 t.kr. Kommunen mangler dermed at afregne 2.033,6 t.kr. til SKAT, ligesom der er indtægtsført 767,6 t.kr. (3.838 t.kr. x 20%) for meget i 2013 og 1.266 t.kr. (6.330 t.kr. x 20%) for meget i 2012. Vi anbefaler, at momsen tilbagebetales til SKAT, og at der er sket bogføringsmæssig korrektion af anlægsregnskabet i 2014. 4. Kommentarer til årsregnskabet i øvrigt Der er ingen kommentarer til årsregnskabet i øvrigt.

Deloitte 4 5. Revision af årsregnskabet 5.1 Revisionsstrategi Med udgangspunkt i Styrelseslovens bestemmelser og revisionsaftalen har vi foretaget en vurdering af revisionsopgavens indhold og omfang. Revisionen er baseret på en forventning om, at der er tilrettelagt et velfungerende internt kontrolsystem og en pålidelig bogføring. Dette indebærer, at det overordnede kontrolmiljø og de organisatoriske rammer understøtter et velfungerende ledelses- og kontrolsystem, og at der på de enkelte aktivitetsområder er beskrevet og implementeret interne kontroller, som reducerer risikoen for væsentlige fejl til et acceptabelt niveau. Revisionen planlægges og udføres på grundlag af en systematisk risikovurdering, således at hovedvægten lægges på de poster i årsregnskabet, de dele af kommunens regnskabs- og rapporteringssystemer samt øvrige forretningsgange, hvor risikoen for væsentlige fejl er størst. Ved revisionen efterprøves, om årsregnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Revisionen omfatter ikke en gennemgang af samtlige bilag og transaktioner, men udføres ved, at vi ved stikprøver indhenter dokumentation for eller på anden måde får bekræftet bogføringens og årsregnskabets rigtighed. I forbindelse hermed tester vi de interne kontroller i det omfang, vi finder det nødvendigt for revisionen af årsregnskabet. 5.2 Drøftelser med ledelsen om besvigelser I forbindelse med planlægning af vores revision har vi forespurgt ledelsen om risikoen for besvigelser. Ledelsen har over for os oplyst, at der efter dens vurdering ikke er særlig risiko for besvigelser, og at kommunen har et effektivt kontrolmiljø, der afdækker risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, herunder fejlinformation forårsaget af besvigelser. Ledelsen har endvidere oplyst, at den ikke har kendskab til besvigelser eller igangværende undersøgelser af formodede besvigelser, som ikke allerede er oplyst til revisor. Vi skal bemærke, at vi ikke under vores revision har konstateret fejl i årsregnskabet som følge af besvigelser.

Deloitte 5 5.3 Væsentlige revisionsområder Med udgangspunkt i vores kendskab til kommunen samt en overordnet vurdering af væsentlighed og risiko har vi identificeret de i skemaet væsentlige revisionsområder. Vi har vægtet betydningen af vores observationer på de enkelte revisionsområder ved hjælp af følgende symboler: Symbol Betydning Revisionsområdet vurderes som ikke betryggende, og der er behov for skærpet fokus fra ledelsen, da der er behov for væsentlige forbedringer. Revisionsområdet vurderes som mindre betryggende, og der er behov for opmærksomhed fra ledelsen, da der er usikkerhed eller behov/mulighed for forbedringer. Revisionsområdet vurderes som relativt betryggende, og der er alene behov for forbedringer af mindre væsentlig karakter. Revisionsområdet har ikke givet anledning til bemærkninger. Det bemærkes, at vurderingen gælder for det samlede område, således at der for detailområder kan være forhold, der adskiller sig fra den samlede vurdering. Område Afsnit Observation Rev.bem. 2012 2013 jf. afsn. Revisionsområder relateret til regnskabsopgørelsen Skatte og udligning 5.3.1 Løn og tjenestemandspensioner 5.3.2 Omkostningsdisponering og udbetalinger 5.3.3 Sociale områder med statsrefusion 5.3.4 Særskilt beretning Øvrige revisionsområder 5.3.5 3.2.1 Revisionsområder som ikke er relateret til regnskabsopgørelsen Generelle it-kontroller 5.3.7 Finans- og regnskabssystemet samt finansiel status 5.3.8 Økonomistyring og bevillingssystemet 5.3.9 Lånoptagelse 5.3.10 Kasseeftersyn af beholdninger og likvide konti 5.3.11 Decentrale institutioner servicebesøg/beholdningseftersyn 5.3.11 Ved vores rapportering i denne beretning er der alene foretaget en overordnet beskrivelse af revisionen for de enkelte områder. Der er ikke specifikt redegjort for de revisionshandlinger, vi har foretaget under de enkelte områder. Såfremt de enkelte områder har givet anledning til bemærkninger, er disse anført i afsnit 3. 5.3.1 Udligning, tilskud og skatter Tilskud, udligning og skatter er stikprøvevis sammenholdt med de fra SKAT modtagne opgørelser.

Deloitte 6 5.3.2 Løn og tjenestemandspensioner Vores revision har omfattet: 1. Revision af de interne forretningsgange og kontroller Revisionen har omfattet en vurdering og aftestning af de tilrettelagte kontroller på lønområdet. 2. Sagsbehandling samt lønudbetaling Vi har fra lønsystemet udvalgt et antal lønsager for tjenestemænd, funktionærer, tjenestemandspensioner og timelønnede inden for kommunens forskellige forvaltningsområder. For de udvalgte personer har vi detaljeret gennemgået og sammenholdt de udbetalte lønninger, tillæg, diæter og reguleringer mv. med lønkontorets sagsakter og det fra KL modtagne kontrolmateriale i form af lønoverenskomster, lønoversigter og cirkulæreskrivelser angående konkrete afgørelser m.m. 3. Kontrol og revision af de generelle sikkerhedsprocedurer Ifølge aftale har vi foretaget gennemgang af særligt udvalgte personer til sikring af korrekt aflønning til denne personkreds. 5.3.3 Omkostningsdisponering og udbetalinger Revisionen har omfattet en vurdering af de tilrettelagte kontroller vedrørende omkostningsdisponering og anvendelse af betalingssystemer. Vi har foretaget test af kommunens interne kontrol vedrørende attestation og anvisning og har herudover, via udtræk fra databasen, foretaget en analyse af de rettigheder, der er tildelt de enkelte medarbejdere. Pengeoverførsler gennem udbetalingssystemer indebærer en iboende risiko for besvigelser, idet medarbejdere med adgang til systemet kan oprette og ændre pengestrømme med personlig vinding for øje. Til imødegåelse heraf etableres der et betryggende kontrolmiljø, som sikrer kontrol af oprettelse/ændring af betalings- og/eller ydelsesmodtager (legalitetskontrol). Ledelsen har ansvaret for tilrettelæggelsen af hensigtsmæssige og betryggende legalitetskontroller. Netbanksystemer Vi har foretaget gennemgang af de elektroniske betalingssystemer. Sociale udbetalingssystemer Udbetalinger gennem de sociale udbetalingssystemer er omfattet af den under punkt 5.3.7. omtalte erklæring fra KMDs revisorer.

Deloitte 7 5.3.4 Sociale områder med statsrefusion Vores revision af de sociale områder har blandt andet omfattet en gennemgang af sagsbehandlingen og refusionsanmeldelserne og er udført i overensstemmelse med ressortministeriets retningslinjer, jf. særskilte beretning herom. 5.3.5 Øvrige revisionsområder Kommunens øvrige udgifter og indtægter er sammenholdt med årets budget og forudgående års regnskabstal, og større afgivelser er stikprøvevis undersøgt. Indtægterne er herudover analyseret og indgår i rotationsplan, hvor vi stikprøvevis har foretaget test af forretningsgange, interne kontroller og bilag. 5.3.6 Omkostningsbaseret regnskab I overensstemmelse med reglerne udarbejder kommunen ikke et omkostningsbaseret driftsregnskab, men den udvidede balance, hvor målingen af aktiver og passiver er baseret på omkostningsbaserede principper, sker fortsat, idet til- og afgang sker direkte på kommunens egenkapital. Vi har foretaget test af kommunens afstemning mellem finanssystemet og øvrige brugersystemer (anlægskartotek mv.) Vi har herudover foretaget test af kommunens kontrol af, at: alle væsentlige anlægsaktiver, gældsposter og forpligtelser er medtaget alle aktiver og passiver tilhører kommunen og kan henføres til allerede gennemførte transaktioner alle beregninger og registreringer foretages i overensstemmelse med kommunens regnskabspraksis alle væsentlige regnskabsmæssige skøn, er beskrevet og dokumenteret i fornødent omfang 5.3.7 Gennemgang af generelle it-kontroller Generelle it-kontroller er de kontroller, som er etableret i og omkring kommunes væsentlige itplatforme med henblik på at opnå en velkontrolleret samt sikker it-anvendelse og dermed også understøtte kontroller i it-baserede forretningsprocesser. Vi har ved revisionen vurderet, om de generelle it-kontroller er betryggende, det vil sige, om kontrollerne dels er tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde, og dels udføres som tilsigtet i den periode, som revisionen omfatter. Erklæring om generelle it-kontroller Vi har modtaget revisorerklæring fra de revisorer, der gennemgår generelle it-kontroller på væsentlige systemer.

Deloitte 8 5.3.8 Finans- og regnskabssystemet samt finansiel status Vi har foretaget test af kommunens afstemning mellem finanssystemet og øvrige brugersystemer, herunder afstemning af fejlkonti. Vi har herudover foretaget test af kommunens kvalitetssikrede balancekonti, herunder fuldstændigheden af, at alle konti er afstemt. Vi har endelig foretaget test af kommunens afstemning af finanssystemet til årsregnskabet inkl. oversigter, samt at årsregnskabet overholder lovgivningens regler. 5.3.9 Økonomistyring og bevillingssystemet Vi har foretaget gennemgang og test af, hvorvidt de udmeldte regler for budgetopfølgning er overholdt, herunder at der er indhentet behørige tillægsbevillinger, og der i forbindelse med regnskabsafslutninger er afgivet tilstrækkelige regnskabsforklaringer, hvor der er konstateret væsentlige afvigelser i forhold til budgettet. 5.3.10 Låneoptagelse Vi har stikprøvevis påset, at lånebekendtgørelsens regler er overholdt. 5.3.11 Kasseområdet Vi har foretaget uanmeldt beholdningseftersyn af kommunens væsentligste likvidbeholdninger mv. den 11. juni og 7. november 2013. Uanmeldte beholdningseftersyn på decentrale institutioner gennemføres efter rotationsplan og i regnskabsåret har vi foretaget uanmeldte beholdningseftersyn på 9 institutioner. 6. Forvaltningsrevision 6.1 Lovpligtig forvaltningsrevision Den lovpligtige forvaltningsrevision er udført som en integreret del af den løbende finansielle revision. Forvaltningsrevisionen har omfattet vores vurdering af, om der er udvist skyldige økonomiske hensyn, og at der er disponeret i overensstemmelse med de overordnede målsætninger således, som de er udtrykt blandt andet i de vedtagne bevillinger og i budgetforudsætningerne. Vi har især baseret vores konklusion om skyldig økonomisk hensyntagen ved forvaltningen på vores gennemgang af kommunens økonomistyring og interne kontrolsystem. 6.2 Dyberegående forvaltningsrevision Der har ikke været aftaler omkring dyberegående forvaltningsrevisionsanalyser i året.

Deloitte 9 7. Øvrige oplysninger 7.1 Ledelsens regnskabserklæring Som led i revisionen af vanskeligt reviderbare områder har ledelsen afgivet en regnskabserklæring over for os for regnskabsåret. 7.2 Eftersyn af kommunalbestyrelsens protokoller og overholdelse af god bogføringsskik Til brug for vores revision har vi indhentet kommunalbestyrelsens mødereferater. Vi har endvidere påset, at kommunen på alle væsentlige områder overholder god bogføringsskik. 7.3 Andre opgaver Siden afgivelsen af vores revisionsberetning for 2012 vedrørende årsregnskabet har vi udført efterfølgende opgaver for kommunen: 7.3.1 Rådgivnings- og assistanceopgaver Refusionsmæssig berigtigelse af særligt dyre enkeltsager Revisorloven stiller skærpede krav til revisors uafhængighed, når der afgives erklæringer for kommuner, idet disse vurderes at have en særlig offentlig interesse. Inden vi accepterer rådgivningsog assistanceopgaver, har vi i hvert enkelt tilfælde vurderet, om den stillede opgave kan vække tvivl om vores uafhængighed. 7.3.2 Øvrige opgaver Afgivet revisionsberetning for 2013 vedrørende sociale udgifter omfattet af statsrefusion Udarbejdet specifikke revisionserklæringer og -påtegninger mv., jf. bilag 1 8. Revisionens formål, udførelse og omfang samt ansvarsfordeling I bilag 2 har vi beskrevet revisionens formål, udførelse og omfang, revisors rapportering samt ansvarsfordelingen mellem ledelse og revisor. Vi henviser hertil og kan supplerende oplyse, at beskrivelsen vil blive genoptrykt i revisionsberetningen for det regnskabsår, hvor der er valg til kommunalbestyrelsen.

Deloitte 10 9. Erklæring I henhold til lovgivningen skal vi erklære, at vi opfylder de habilitetsbetingelser, der er indeholdt i lovgivningen, og at vi under revisionen har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om. København, den 13. august 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Lynge Skovgaard statsautoriseret revisor

Deloitte 11 Bilag 1 Oversigt over de i årets løb afgivne revisionserklæringer og -påtegninger mv. Efter anmodning fra kommunen har vi afgivet erklæring på nedenstående regnskaber, opgørelser, indberetninger mv.: 1. Anlægsregnskaber Oprensning af grund Ryumgårdvej 10 Nedrivning af drivhuse Tømmerupvej 45 Tårnby Skole ombygning til aktivitetscenter Naturlegeplads ved Kulturzonen Udskiftning af færdselsvogn 11 Salg af biler 2012 Naturfagslokaler Ekstraordinære ejendomsudgifter på skoler mv 2012 Renovering af bygninger på daginstitutioner 2012 Nedrivning af institution Tårnbyvej 53 C Broudskiftning, Kastrup Lystbådehavn Ekstraordinære ejendomsudgifter på kom. Byg. 2011 Udskiftning af inventar i Kastrup Bio (stole) Nedrivning m.m. af Kastrup Søspejderes klubhus Reparation/modernisering af elevatorer på HB Fælles tandreguleringsklinik 2. Statslige myndigheder Erklæring på projektregnskaber som led i revisionen af de statsrefusionsberettigede udgifter: "Social indsats over for stofmisbrugere 15.75.26.40", j.nr. 8751-0098-1 for perioden 1. juni 2012 til 31. maj 2013 Projektregnskab for "Forstærket indsats til patienter med kronisk sygdom 2010-2012", journal nr. 54616 for perioden 1. januar 2010-31. december 2012 Projektregnskab for "Forsøg med tolærerordning i skoleåret 2012/2013", sags nr. 089.29L.391 for perioden 1. oktober 2012-31. juli 2013 Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter mv. for elever i erhvervsgrunduddannelse (EGU) for perioden 1. december 2012 til 30. november 2013 Opgørelse over køb af refusionsberettigede forestillinger og børneteater og opsøgende teater for 2013 Saldoopgørelse af momsrefusion ultimo regnskabsåret 2013

Deloitte 12 Indberetning af udgifter til tilbagebetaling af grundskyld inkl. renter i 2013 som grundlag for udbetaling af tilskud Indberetning til BOSSINF for 2013 Regnskabsskema for Tårnby Kommunes Musikskole for 2013 Indberetning til BOSSINF for 2013 Indberetning efter elforsyningslovens 37 og 37 a og varmeforsyningslovens 23 l og 23 m for 2012 Opgørelse af ikke udbetalt feriegodtgørelse og løn under ferie eller ferietillæg for perioden 1. maj 2012 30. april 2013 Opgørelse over uforbrugte midler 2013 for de lokale beskæftigelsesråd Opgørelse af refusion af sociale ydelser og integration "Endelige restafregning 2013" Opgørelse af refusion "Endelig afregning 2013 vedrørende særlige dyre enkeltsager" Opgørelse af refusion vedrørende boliglån "Løbende restafregning 2. halvår 2013" 3. Diverse Årsregnskabet for Tårnby kommuneskolers kolonier "Solkolonierne" for regnskabsåret 2013 Feriefondsregnskab for 2013 Erklæring på opgørelser af uhævede feriepenge perioden 1. maj 2012 30. april 2013 4. Notater mv. Arbejdsnotat vedrørende revision af lønområdet for 2013 Arbejdsnotat vedrørende servicebesøg på kommunens institutioner for 2013

Deloitte 13 Bilag 2 Revisionens formål, udførelse og omfang samt ansvarsfordeling Revisionens formål og omfang Revisionens formål er at styrke årsregnskabets troværdighed, og det er vores ansvar at undersøge, om regnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, herunder at foretage kritisk gennemgang af kommunens regnskabsføring og de i forbindelse hermed etablerede kontrolforanstaltninger. Revisionen af årsregnskabet er planlagt og udført i overensstemmelse med de internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt god offentlig revisionsskik, jf. lov om kommunernes styrelse og kommunens revisionsregulativ. På baggrund heraf har vi foretaget en systematisk risikovurdering, således at hovedvægten er lagt på de poster i årsregnskabet, og de dele af kommunens regnskabs- og rapporteringssystemer samt øvrige forretningsgange, hvor risikoen for væsentlige fejl er størst. Revisionen sigter således ikke mod at opdage eller rette uvæsentlige fejl, som ikke medfører en ændret helhedsvurdering af årsregnskabet. Som grundlag for vores risikovurdering har vi indhentet informationer om blandt andet følgende forhold: Relevant lovgivning og andre eksterne forhold Aktiviteter og anvendt regnskabspraksis Mål, strategier og tilhørende forretningsrisici Forretningsgange og kommunens interne kontrolsystem Administrativ organisation, kapacitet og kompetence Revisionen udføres primært ved test af de kontroller, som kommunen selv har tilrettelagt med henblik på at imødegå væsentlige fejl og mangler. De testede kontroller omfatter såvel organisatoriske som elektroniske og manuelle kontroller. Vi har således gennemgået it-anvendelsen under hensyntagen til dennes betydning for kommunens årsregnskab. Derudover har revisionen omfattet regnskabsanalytisk revision, samt vurdering af de afgivne forklaringer på væsentlige afvigelser mellem bevilling og forbrug. Revisionen har således kun omfattet en gennemgang af bilag og transaktioner i det omfang, vi har fundet det nødvendigt - eller i det omfang særlige regler foreskriver dette.

Deloitte 14 Væsentlige fejl i årsregnskabet kan skyldes såvel utilsigtede som tilsigtede handlinger eller undladelser. Muligheden for at hindre væsentlige fejl, herunder besvigelser og uregelmæssigheder, beror først og fremmest på, om der ved tilrettelæggelsen af registreringssystemer og forretningsgange sikres en betryggende intern kontrol. Under revisionen har vi med den fornødne professionelle skepsis haft opmærksomheden henledt på forhold, der kunne tyde på besvigelser og andre uregelmæssigheder. Vi har i forbindelse med revisionen drøftet: ledelsens vurdering af risikoen for, at årsregnskabet kan indeholde væsentlige fejl som følge af besvigelser, ledelsens vurdering af de regnskabs- og kontrolsystemer ledelsen har indført for at imødegå sådanne risici samt ledelsens kendskab til eventuelle konstaterede eller igangværende undersøgelser om besvigelser Fejl i årsregnskabet, der er en følge af besvigelser og uregelmæssigheder, vil ikke nødvendigvis blive opdaget under revisionen, da fejl af denne karakter sædvanligvis tilsløres eller holdes skjult. Hvis vi konstaterer forhold, der giver formodning herom, vil vi efter nærmere aftale med kommunens ledelse foretage yderligere undersøgelser med henblik på at få afkræftet eller bekræftet formodningens rigtighed. Revisionens udførelse Vi har udført revisionen i årets løb og i forbindelse med årsafslutningen. Revisionen er ikke afsluttet, før vi har forsynet årsregnskabet med revisionspåtegning. Omfanget af vores arbejde er fastlagt ud fra vores samlede vurdering af væsentlighed og risiko for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet. Revisionen er udført ved, at vi på stikprøvebasis har indhentet dokumentation for - eller på anden måde har overbevist os om - regnskabsmaterialets rigtighed, ligesom vi ved stikprøver har dannet os overbevisning om, at kasse- og regnskabsregulativets bestemmelser om anvisnings-, attestations- og betalingsprocedurer er overholdt. Vi har sammenholdt bevillingsregnskabet med de af kommunalbestyrelsen givne bevillinger og tillægsbevillinger og har ved væsentlige afvigelser gennemgået den pågældende institutions eller forvaltnings regnskabsmæssige forklaringer på afvigelsen. Ved revisionen har vi overbevist os om, at de i den finansielle status opførte aktiver er til stede, at de tilhører kommunen, og at de er værdiansat i overensstemmelse med gældende praksis for

Deloitte 15 kommuner. Vi har desuden vurderet, om samtlige gældsforpligtelser, der påhviler kommunen, er medtaget og målt forsvarligt, samt at regnskabsposterne er periodiseret og korrekt præsenteret i regnskabet. Vi har undersøgt, om alle væsentlige begivenheder indtil datoen for revisionspåtegningen er korrekt medtaget i årsregnskabet. I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har vi i overensstemmelse med god revisionsskik med kommunens daglige ledelse drøftet en række oplysninger inden for særligt vanskeligt reviderbare områder. Dette kan omfatte oplysninger om eventualforpligtelser i form af garantistillelser, retssager samt besvigelser, begivenheder efter balancedagen samt regnskabsposter, hvortil der knytter sig særlig risiko eller usikkerhed. Vi har foretaget en helhedsvurdering af årsregnskabet, herunder hvorvidt det under iagttagelse af den gældende regnskabsskik for kommuner giver tilstrækkelig information. Revisors rapportering Som afslutning på revisionen har vi forsynet årsregnskabet med en revisionspåtegning. Når der er tale om en revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger, er denne udtryk for, at årsregnskabet er aflagt og revideret i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver, passiver og finansielle stilling samt af resultatet af kommunens aktiviteter at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis I tilslutning til revisionens afslutning har vi afgivet en revisionsberetning til årsregnskabet, hvori vi i hovedtræk har redegjort for væsentlige regnskabs- og revisionsmæssige forhold samt udførte revisionsarbejder og konklusionerne herpå. Såfremt vi i forbindelse med revisionen af årsregnskabet har fået forelagt interne specifikationer, rapporter eller lignende, som efter vores opfattelse er nødvendige for stillingtagen til årsregnskabet, vil vi gøre opmærksom herpå i revisionsberetningen. Herudover har vi i årets løb afgivet revisionsberetninger, når vi har udført revisionsarbejder, der har kunnet danne grundlag for selvstændige konklusioner, eller når vi i øvrigt har anset det for påkrævet. Såfremt vi i forbindelse med revisionen har konstateret svagheder, mangler eller uhensigtsmæssigheder i kommunens regnskabs- og registreringssystemer samt øvrige

Deloitte 16 forretningsgange mv., vil dette blive meddelt kommunens daglige ledelse med vores forslag til afhjælpning heraf. Såfremt der er tale om væsentlige mangler, eller vi i øvrigt finder det påkrævet, vil forholdet tillige blive indført i revisionsberetningen. Vi skal for en ordens skyld bemærke, at revisionen af årsregnskabet ikke er tilrettelagt med henblik på at afdække samtlige svagheder, mangler eller uhensigtsmæssigheder, der måtte forekomme i kommunens regnskabs- og registreringssystemer mv. Bliver vi under revisionen bekendt med forhold, der giver begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar, skal vi i henhold til lovgivningen give supplerende oplysninger herom i revisionspåtegningen. Der skal altid gives oplysninger om overtrædelse af: straffelovens kapitel 28 samt skatte-, afgifts- og tilskudslovgivningen, lovgivningen om regnskabsaflæggelse, herunder om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at revisionsberetningen skal fremsendes til kommunalbestyrelsen senest 7 dage efter, at forvaltningen har modtaget revisionsberetningen fra revisor. Vi er som revisorer underlagt tavshedspligt, og dette indebærer, at vi ikke må videregive fortrolige oplysninger, som vi får kendskab til i forbindelse med revisionen. Denne tavshedspligt omfatter dog ikke oplysninger, som kræves efter gældende lov, domstols- eller voldgiftsafgørelse eller af tilsynsmyndigheder, eller hvor det med rette anses for nødvendigt for at kunne beskytte egne lovlige interesser. Medmindre anden aftale foreligger, kommunikerer vi elektronisk med kommunen, når dette er hensigtsmæssigt. Kommunikation via internettet indebærer risiko for, at fortrolig information læses af andre end dem, informationen er tiltænkt. Vi påtager os derfor intet ansvar for skader, der måtte opstå som følge af anvendelsen af kommunikation via internettet, ligesom vi ikke vil gøre tilsvarende ansvar gældende over for kommunen. Ansvarsfordeling Revisionen bygger, ifølge lovgivningen, på følgende fordeling af ansvar for årsregnskabet mellem ledelse og revisor: Ledelsens ansvar Det er ledelses ansvar, at kommunens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde blandt andet ved etablering af et pålideligt internt kontrolsystem, at kommunens bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en tilfredsstillende måde, samt at det nødvendige grundlag for revision er til stede.

Deloitte 17 Det er endvidere ledelses ansvar, at det gennem hensigtsmæssige forretningsgange samt registrerings- og kontrolsystemer sikres, at tilsigtede og utilsigtede fejl så vidt muligt forebygges samt opdages og korrigeres. Ledelse har endvidere ansvar for, at der hvert år udarbejdes et årsregnskab, der opfylder lovgivningens bestemmelser. Det er ligeledes ledelsens ansvar, at revisor har adgang til samtlige de oplysninger, som revisor anser for nødvendige til løsning af revisionsopgaven. Revisors ansvar Det er revisors ansvar at kontrollere, at det udarbejdede årsregnskab opfylder lovgivningens regnskabsbestemmelser samt relevante regnskabsstandarder, og herunder vurdere den anvendte regnskabspraksis samt de af ledelsen afgivne oplysninger og udøvede regnskabsmæssige skøn. Det er endvidere vores ansvar at kontrollere, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlige fejl. Ifølge revisorloven er revisor offentlighedens tillidsrepræsentant i forbindelse med afgivelse af erklæringer, der kræves i henhold til lovgivningen, eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgivers eget brug. Dette indebærer, at vi i forbindelse med erklæringsafgivelsen også skal varetage hensynet til andre regnskabsbrugere end kommunalbestyrelsen. I det omfang vi efter aftale med kommunens ledelse yder rådgivning og assistance, har vi som rådgivere et selvstændigt ansvar herfor. Revisors dokumentationsmateriale Arbejdspapirer og anden dokumentation, herunder såvel elektroniske som fysiske arbejdspapirer, der tilvejebringes som led i revisionen, tilhører alene Deloitte. I henhold til gældende praksis kan sådan dokumentation makuleres eller slettes efter 5 år, medmindre vi anser dokumentationen for at være af fortsat betydning for revisionen. Findes det hensigtsmæssigt at udlevere materiale eller filer til kommunen, sker dette under forudsætning af, at kommunen alene anvender materialet til eget brug og ikke videregiver dette til tredjemand. Vi påtager os intet ansvar for kommunens eventuelle egen anvendelse af det udleverede materiale, medmindre der indgås særskilt skriftlig aftale om vores assistance med bearbejdning af materialet samt vores ansvar i forbindelse hermed. Kvalitetssikring af den udførte revision Ifølge revisorloven er vi underlagt regler om kvalitetskontrol, der udføres af et Revisortilsyn, som er nedsat af Erhvervsstyrelsen. Revisortilsynet udpeger de personer, der forestår kvalitetskontrollen.

Deloitte 18 Dette medfører, at vores arbejdsdokumentation, herunder også for revisionen af kommunen, stikprøvevis kan blive udvalgt til kvalitetskontrol. Medlemmer af Revisortilsynet og de personer, der forestår kvalitetskontrollen, er underlagt tavshedspligt. Rådgivnings-, assistance- og øvrige opgaver Hvis der træffes særlige aftaler om afgivelse af særlige erklæringer eller lignende, vil dette blive omtalt i revisionsprotokollen. Når vi udfører rådgivnings- og assistanceopgaver, vil vi vurdere, om vi opfylder uafhængighedsbestemmelserne i revisorloven. Ifølge revisorloven er kommunen klassificeret som en virksomhed af særlig offentlig interesse. Som følge heraf stiller revisorloven krav til både revisors og revisionsfirmaets uafhængighed, når der afgives erklæringer. Inden vi accepterer øvrige rådgivnings- og assistanceopgaver, vil vi i hvert enkelt tilfælde vurdere, om den stillede opgave kan vække tvivl om vores uafhængighed. Rådgivnings- og assistanceopgaver aftales særskilt i hvert enkelt tilfælde. ABo(Eila) T:\Data\13\340392\2014\340392rb2013 Hoved.doc

Bilag: 10.1. C - samlet besvarelse Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 152113/14

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 26. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens Sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende C - Sociale og beskæftigelsesrettede udgifter Side: 4-5 Afsnit nr.: Revision af internt kontrolsystem, herunder indsats mod socialt snyd Revisionsbemærkningsnr.: 2.8 Bemærkningens overskrift: Revisionen anbefaler, at man omlægger det nuværende ledelsestilsyn til et helheldsorienteret ledelsestilsyn. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på den baggrund aftalt, at Jobcentret udarbejder oplæg til, hvordan ledelsestilsynet forbedres både på helt kort sigt og lidt længere sigt. Herunder bud på prioritering ifm. sagsbehandlingen og konstaterede fejl. Der er igangværende drøftelser mellem Jobcentret og Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet med henblik på implementering af et nyt mere systematisk ledelsestilsyn med udgangspunkt i mål ift. samtale, aktivering og sanktionering, som efterfølgende afprøves i den individuelle stikprøvekontrol. Dermed sikres kobling til den faglige sagsbehandling og er mere helhedsorienteret ledelsestilsyn som bruges aktivt i den faglige vurdering. Oplægget sendes efterfølgende til revisor senest 31. oktober 2014. Forvaltningen forventer at ledelsestilsynet forbedres med denne proces og at problemstillingen dermed er løst for 2014. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 1

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 26. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens Sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende C - Sociale og beskæftigelsesrettede udgifter Side: 5 Afsnit nr.: Revisionsbemærkninger Revisionsbemærkningsnr.: 4.1.1 Bemærkningens overskrift: Manglende kontrol af ydelser, der overføres til Udbetaling Danmark Revisionen har konstateret, at Tårnby Kommune ikke udfører kontrol af betalinger til Udbetaling Danmark, Kommunen har efterfølgende oplyst, at det ikke er muligt for kommunen at kontrollere, hvorvidt den medfinansiering, Tårnby Kommune bliver opkrævet, vedrører borgere, som kommunen har betalingsforpligtelsen for. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen kan i den henseende oplyse, at KL har orienteret os om, at der til efteråret 2014 fremsættes et lovforslag i folketinget, som giver kommunerne mulighed for at foretage det nødvendige ledelsestilsyn. Lovgivningen bliver med tilbagevirkende kraft, således at kommunerne kan få slettet deres revisionsbemærkning efterfølgende. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 2

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 26. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens Sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende C - Sociale og beskæftigelsesrettede udgifter Side: 6 Afsnit nr.: Revisionsbemærkninger Revisionsbemærkningsnr.: 4.1.2 Bemærkningens overskrift: Ledelsestilsyn Jobcenter (Beskæftigelsesministeriet) Revisionen har konstateret, at det udførte ledelsestilsyn har afdækket relevante fejl og problemstillinger på området, men også at Jobcentret på flere områder ikke har foretaget de nødvendige handlinger i forhold til genopretning af de konkrete sager, samt vurdering af hvilke konsekvenser de konstaterede fejl havde for resten af sagsmængden på de berørte området. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på den baggrund aftalt, at Jobcentret udarbejder oplæg til, hvordan ledelsestilsynet forbedres både på helt kort sigt og lidt længere sigt. Herunder bud på prioritering ifm. sagsbehandlingen og konstaterede fejl. Der er igangværende drøftelser mellem Jobcentret og Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet med henblik på implementering af et nyt mere systematisk ledelsestilsyn med udgangspunkt i mål ift. samtale, aktivering og sanktionering, som efterfølgende afprøves i den individuelle stikprøvekontrol. Dermed sikres kobling til den faglige sagsbehandling og er mere helhedsorienteret ledelsestilsyn som bruges aktivt i den faglige vurdering. Oplægget sendes efterfølgende til revisor senest 31. oktober 2014. Forvaltningen forventer, at ledelsestilsynet forbedres med denne nye arbejdsmetode og at kvaliteten af ledelsestilsynet er forbedret mærkbart i 2014. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 3

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 26. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens Sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende C - Sociale og beskæftigelsesrettede udgifter Side: 7 Afsnit nr.: Revisionsbemærkninger Revisionsbemærkningsnr.: 4.1.3 Bemærkningens overskrift: Ledelsestilsyn Jobcenter og Ydelsescenter (Beskæftigelsesministeriet) Revisionen har konstateret, at kommunen ikke har foretaget ledelsestilsyn på tre områder. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på den baggrund aftalt, at Jobcentret udarbejder oplæg til, hvordan ledelsestilsynet forbedres både på helt kort sigt og lidt længere sigt. Herunder bud på prioritering ifm. sagsbehandlingen og konstaterede fejl. Der er igangværende drøftelser mellem Jobcentret og Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet med henblik på implementering af et nyt mere systematisk ledelsestilsyn med udgangspunkt i mål ift. samtale, aktivering og sanktionering, som efterfølgende afprøves i den individuelle stikprøvekontrol. Dermed sikres kobling til den faglige sagsbehandling og er mere helhedsorienteret ledelsestilsyn som bruges aktivt i den faglige vurdering. Oplægget sendes efterfølgende til revisor senest 31. oktober 2014. Forvaltningen forventer, at ledelsestilsynet forbedres med denne nye arbejdsmetode og at kvaliteten af ledelsestilsynet er forbedret mærkbart i 2014. Det skal bemærkes, at der i sommeren 2014 er udført ledelsestilsyn vedr. hele 2013 for fleksløntilskud, hvor 5 % af sagerne er udtaget svarende til 38 sager. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 4

Tårnby Kommune Afd.: Administrationsafdelingen REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende C revisionsberetning for 2013 vedr. Sociale og Beskæftigelsesrettede udgifter, statsrefusion. Side: 7 Afsnit nr.: 4 Evt. Revisionsbemærkningsnr.: 4.1.4 Bemærkningens overskrift: Ledelsestilsyn Børne og Kulturforvaltningen,(Familieafdelingen), Ankestyrelsen) Mangler i det udførte ledelsestilsyn. Børne- og Kulturforvaltningen kan til revisionsbemærkningen om Ledelsestilsyn for Børne- og Kulturforvaltningen (Familieafdelingen)(Ankestyrelsen) mangler i det udførte ledelsestilsyn oplyse, at forvaltningen nu har fremsendt det efterspurgte materiale til revisionen, og at de omtalte sager er gennemgået. En af sagerne er forvaltningen stadig i dialog med revisionen omkring herunder også refusionsdelen. Børne- og Kulturforvaltningen vil senest 31.10.2014 korrigere de fejlbehæftede sager og som revisionen anbefaler tilpasse opgaven omkring ledelsestilsynet på dette område. Med venlig hilsen Morten Svan Leder / Annelise Svensson Faglig leder 5

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 25. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariat REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende C - Sociale og beskæftigelsesrettede udgifter Side: 7 Afsnit nr.: Statusafstemninger revisionsbemærkning nr. 3 Revisionsbemærkningsnr.: 4.2 Bemærkningens overskrift: Statusafstemninger revisionsbemærkning nr. 3 Revisionen har konstateret, at forvaltningens afstemninger ikke har den nødvendige kvalitet. På flere konti henstår meget gamle poster, der burde være afskrevet, og dokumentationen er mangelfuld. Som det fremgår af revisionsberetningen har forvaltningen igangsat en læringsproces, hvor en gennemgang af konkrete afstemninger skal sikre den fremtidige nødvendige kvalitet. Der vil senest d. 31. december 2014 blive foretaget en intern gennemgang af udvalgte statusafstemninger, som efterfølgende vil blive kontrolleret af revisionen Derudover vil forvaltningen opbygge en ny intern arbejdsgang, hvor Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet vil foretager en løbende kontrol og efterprøvning af de enkelte statusafstemninger, for at understøtte arbejdet med afstemninger generelt i de enkelte centre. Den nye procedure skal sikre løbende kvalitetssikring og læring på tværs af hele forvaltningen, samt sikre at åbenstående posteringer håndteres løbende. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 6

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 26. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens Sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende C - Sociale og beskæftigelsesrettede udgifter Side: 8 Afsnit nr.: Revisionsbemærkninger Revisionsbemærkningsnr.: 4.3 Bemærkningens overskrift: Statsrefusion manglende kvalitetssikring Revisionen har konstateret, at den udførte kvalitetssikring har været mangelfuld, og vores revision af refusionsopgørelsen for 2013 har givet anledning til bemærkning. Tårnby Kommune har aftalt med revisionen at fejlene bliver berigtiget i refusionsopgørelsen for 2014, og at kvalitetssikringen på området vil blive udvidet. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen kan oplyse at revisionsbemærkningen primært skyldes tidspres i Økonomiteamet i Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet som følge af opsigelse fra en medarbejder i en spidsbelastningsperiode, hvor kvalitetssikringen af statsrefusion skulle finde sted. Derudover kan det oplyses, at der er tale om en stærk specialiseret opgave, og som følge heraf er der aftalt et oplæringsforløb d. 28. - 29. oktober 2014, således at der fremadrettet er to personer der kan varetage opgaven og mindske sårbarhed i spidsbelastningsperioder. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 7

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 26. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens Sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende C - Sociale og beskæftigelsesrettede udgifter Side: 8 Afsnit nr.: Revisionsbemærkninger Revisionsbemærkningsnr.: 4.4 Bemærkningens overskrift: Fleksjobberigtigelse genopretning I forbindelse med revision af 2012 blev det aftalt, at Jobcentret skulle foretage genopretning af fleksjobområdet for 2012 og 2013. Kommunen har efterfølgende oplyst til revisionen, at selve genopretningen af enkeltsager er afsluttet, og at berigtigelsen af for meget hjemtaget statsrefusion endnu ikke er beregnet og gennemført. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen kan oplyse, at hele området forventes at være genoprettet senest d. 31. oktober 2014. I forhold til berigtigelse af for meget hjemtaget statsrefusion i de sager, hvor det udbetalte løntilskud har været for stort, er der løbende i gennemgangen ført regnskab over dette. Det betyder, at opgørelsen over samtlige berigtigelser kan foretages umiddelbart efter afslutningen af gennemgangen på området, hvilket forventes at være senest d. 31. oktober 2014. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 8

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 26. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens Sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende C - Sociale og beskæftigelsesrettede udgifter Side: 10 Afsnit nr.: Resultatet af revisionen Revisionsbemærkningsnr.: 5.2.1.4 Bemærkningens overskrift: Revisors anbefalinger til kommunen Revisionen anbefaler Tårnby Kommune, at der udarbejdes forretningsgange med henblik på at sikre stabil drift i forbindelse med omorganisering eller andet, som betyder, at der sker ændringer i den nuværende håndtering af området. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen vil følge revisionens anbefaling og udarbejde forretningsgange senest d. 31. december 2014. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 9

Bilag: 10.2. Bilag 2 - Samlet besvarelse Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 152087/14

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 25. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 2 - Redeg. til Beskæftigelsesmin. Side: 2 Afsnit nr.: Decisionskrivelse for 2012 Revisionsbemærkningsnr.: 3.1 Ad. 1 Bemærkningens overskrift: Design af ledelsestilsyn Revisionen har konstateret, at proceduren om opfølgning er udarbejdet, og at resultaterne af den udførte opfølgning er blevet fulgt tæt. Det er imidlertid konstateret, at proceduren ikke har sikret, at de konstaterede fejl er blevet registreret. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på den baggrund aftalt, at Jobcentret udarbejder oplæg til, hvordan ledelsestilsynet forbedres både på helt kort sigt og lidt længere sigt. Herunder bud på prioritering ifm. sagsbehandlingen og konstaterede fejl. Der er igangværende drøftelser mellem Jobcentret og Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet med henblik på implementering af et nyt mere systematisk ledelsestilsyn med udgangspunkt i mål ift. samtale, aktivering og sanktionering, som efterfølgende afprøves i den individuelle stikprøvekontrol. Dermed sikres kobling til den faglige sagsbehandling og er mere helhedsorienteret ledelsestilsyn som bruges aktivt i den faglige vurdering. Oplægget sendes efterfølgende til revisor senest 31. oktober 2014. Forvaltningen forventer, at ledelsestilsynet forbedres med denne nye arbejdsmetode og at kvaliteten af ledelsestilsynet er forbedret mærkbart i 2014. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 1

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 25. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 2 - Redeg. til Beskæftigelsesmin. Side: 2 Afsnit nr.: Decisionskrivelse for 2012 Revisionsbemærkningsnr.: 3.1 Ad. 2 Bemærkningens overskrift: Opfølgning på ledelsestilsynet Revisionen har konstateret, at den udførte opfølgning har opdaget de fejl, som har været i de gennemgåede sager. Det er imidlertid også konstateret, at der ikke er sket tilstrækkelig rapportering heraf, ligesom det ikke fremgår, at der er taget stilling til hvilke tiltag, der var nødvendige for at nedbringe fejlantallet i jobcentrets sager. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på den baggrund aftalt, at Jobcentret udarbejder oplæg til, hvordan ledelsestilsynet forbedres både på helt kort sigt og lidt længere sigt. Herunder bud på prioritering ifm. sagsbehandlingen og konstaterede fejl. Der er igangværende drøftelser mellem Jobcentret og Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet med henblik på implementering af et nyt mere systematisk ledelsestilsyn med udgangspunkt i mål ift. samtale, aktivering og sanktionering, som efterfølgende afprøves i den individuelle stikprøvekontrol. Dermed sikres kobling til den faglige sagsbehandling og er mere helhedsorienteret ledelsestilsyn som bruges aktivt i den faglige vurdering. Oplægget sendes efterfølgende til revisor senest 31. oktober 2014. Forvaltningen forventer, at ledelsestilsynet forbedres med denne nye arbejdsmetode og at kvaliteten af ledelsestilsynet er forbedret mærkbart i 2014. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 2

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 25. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 2 - Redeg. til Beskæftigelsesmin. Side: 2 Afsnit nr.: Decisionskrivelse for 2012 Revisionsbemærkningsnr.: 3.1 Ad. 4 Bemærkningens overskrift: Omfanget af ledelsestilsyn vedr. fleksjobtilbud Revisionen har ved afslutning af deres revision aftalt med kommunen at kvalitetssikringen af fleksjobtilbud vil blive foretaget i efteråret 2014. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen kan oplyse at den aftalte kvalitetssikring bliver foretaget i Socialcenteret senest d. 31. december 2014. Der udtages ca. 40 sager, som svarer til ca. 10 % af den samlede mængde i fleksjob. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 3

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 25. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 2 - Redeg. til Beskæftigelsesmin. Side: 3 Afsnit nr.: Decisionskrivelse for 2012 Revisionsbemærkningsnr.: 3.1 Ad. 5 Bemærkningens overskrift: Omfanget af ledelsestilsyn vedr. løntilskud Revisionen har konstateret, at der ikke er udført opfølgning vedrørende løntilskud for 2013, hvorfor forholdet videreføres jf. socialberetningens afsnit 4.1 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på den baggrund aftalt, at Jobcentret udarbejder oplæg til, hvordan ledelsestilsynet forbedres både på helt kort sigt og lidt længere sigt. Herunder bud på prioritering ifm. sagsbehandlingen og konstaterede fejl. Der er igangværende drøftelser mellem Jobcentret og Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet med henblik på implementering af et nyt mere systematisk ledelsestilsyn med udgangspunkt i mål ift. samtale, aktivering og sanktionering, som efterfølgende afprøves i den individuelle stikprøvekontrol. Dermed sikres kobling til den faglige sagsbehandling og er mere helhedsorienteret ledelsestilsyn som bruges aktivt i den faglige vurdering. Oplægget sendes efterfølgende til revisor senest 31. oktober 2014. Forvaltningen forventer, at ledelsestilsynet forbedres med denne nye arbejdsmetode og at kvaliteten af ledelsestilsynet er forbedret mærkbart i 2014. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 4

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 25. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 2 - Redeg. til Beskæftigelsesmin. Side: 3 Afsnit nr.: Decisionskrivelse for 2012 Revisionsbemærkningsnr.: 3.1 Ad. 6 Bemærkningens overskrift: Manglende kvalitetssikring af refusionsopgørelsen Revisionen har konstateret, at den udførte kvalitetssikring for 2013 er mangelfuld, hvorfor forholdet videreføres jf. socialberetningens afsnit 4.3. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen kan oplyse at revisionsbemærkningen primært skyldes tidspres i Økonomiteamet i Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet som følge af opsigelse fra en medarbejder i en spidsbelastningsperiode, hvor kvalitetssikringen af statsrefusion skulle finde sted. Derudover kan det oplyses, at der er tale om en stærk specialiseret opgave, og som følge heraf er der aftalt et oplæringsforløb d. 28. - 29. oktober 2014, således at der fremadrettet er to personer der kan varetage opgaven og mindske sårbarhed i spidsbelastningsperioder. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 5

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 25. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 2 - Redeg. til Beskæftigelsesmin. Side: 3 Afsnit nr.: Decisionskrivelse for 2012 Revisionsbemærkningsnr.: 3.1 Ad. 7 Bemærkningens overskrift: Fleksjobydelsesbidrag Revisionen har konstateret, at fleksjobydelsesbidrag er en problemstilling i 2013 som en del af mangler i foretagne afstemninger. Som det fremgår af revisionsberetningen har forvaltningen igangsat en læringsproces, hvor en gennemgang af konkrete afstemninger skal sikre den fremtidige nødvendige kvalitet. Der vil senest d. 31. december 2014 blive foretaget en intern gennemgang af udvalgte statusafstemninger, som efterfølgende vil blive kontrolleret af revisionen Derudover vil forvaltningen opbygge en ny intern arbejdsgang, hvor Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet vil foretager en løbende kontrol og efterprøvning af de enkelte statusafstemninger, for at understøtte arbejdet med afstemninger generelt i de enkelte centre. Den nye procedure skal sikre løbende kvalitetssikring og læring på tværs af hele forvaltningen, samt sikre at åbenstående posteringer håndteres løbende. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 6

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 25. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 2 - Redeg. til Beskæftigelsesmin. Side: 3 Afsnit nr.: Decisionskrivelse for 2012 Revisionsbemærkningsnr.: 3.1 Ad. 8 Bemærkningens overskrift: Manglende afstemninger Revisionen har i forbindelse med opfølgning på tidligere års revisionsbemærkninger konstateret, at der er problemer med kvaliteten af forvaltningens afstemninger. Revisionen har desuden bemærket, at problemet også er gældende i 2014, hvorfor der henvises til socialberetningens afsnit 4.2. Som det fremgår af revisionsberetningen har forvaltningen igangsat en læringsproces, hvor en gennemgang af konkrete afstemninger skal sikre den fremtidige nødvendige kvalitet. Der vil senest d. 31. december 2014 blive foretaget en intern gennemgang af udvalgte statusafstemninger, som efterfølgende vil blive kontrolleret af revisionen Derudover vil forvaltningen opbygge en ny intern arbejdsgang, hvor Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet vil foretager en løbende kontrol og efterprøvning af de enkelte statusafstemninger, for at understøtte arbejdet med afstemninger generelt i de enkelte centre. Den nye procedure skal sikre løbende kvalitetssikring og læring på tværs af hele forvaltningen, samt sikre at åbenstående posteringer håndteres løbende. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 7

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 27. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 2 - Redeg. til Beskæftigelsesmin. Side: 4 Afsnit nr.: Decisionskrivelse for 2012 Revisionsbemærkningsnr.: 3.1 Ad. 13 Bemærkningens overskrift: Notatpligt og manglende kontaktforløb vedrørende integration Revisionen har konstateret, at der er mangler ifm. opfølgningen og derfor er forholdet videreført fra 2012. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på den baggrund aftalt, at Jobcentret udarbejder oplæg til, hvordan ledelsestilsynet forbedres både på helt kort sigt og lidt længere sigt. Herunder bud på prioritering ifm. sagsbehandlingen og konstaterede fejl. Der er igangværende drøftelser mellem Jobcentret og Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet med henblik på implementering af et nyt mere systematisk ledelsestilsyn med udgangspunkt i mål ift. samtale, aktivering og sanktionering, som efterfølgende afprøves i den individuelle stikprøvekontrol. Dermed sikres kobling til den faglige sagsbehandling og er mere helhedsorienteret ledelsestilsyn som bruges aktivt i den faglige vurdering. Oplægget sendes efterfølgende til revisor senest 31. oktober 2014. Forvaltningen forventer, at ledelsestilsynet forbedres med denne nye arbejdsmetode og at kvaliteten af ledelsestilsynet er forbedret mærkbart i 2014. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 8

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 27. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 2 - Redeg. til Beskæftigelsesmin. Side: 8 Afsnit nr.: Kommentarer til sagsgennemgangen Revisionsbemærkningsnr.: 4.2.1 Bemærkningens overskrift: Revisorerklæringer om anvendte IT systemer(kmd Aktiv) Revisionen har konstateret, at KMD ikke har udarbejdet tilfredsstillende dokumentation for udført kontrolarbejde ved opdatering af stamdata. Forvaltningen vil kontakte KMD med hensyn til at forholdet bringes i orden. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 9

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 27. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 2 - Redeg. til Beskæftigelsesmin. Side: 8 Afsnit nr.: Kommentarer til sagsgennemgangen Revisionsbemærkningsnr.: 4.2.2 Bemærkningens overskrift: Kontanthjælp, aktivering inkl. vejledning og opfølgning, driftsudgifter, forsikrede ledige og integration Revisionen har konstateret, at der ikke løbende bliver taget stilling til de konstaterede fejl i ledelsestilsynet, herunder en vurdering af, om der er tale om generelle problemstillinger. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på den baggrund aftalt, at Jobcentret udarbejder oplæg til, hvordan ledelsestilsynet forbedres både på helt kort sigt og lidt længere sigt. Herunder bud på prioritering ifm. sagsbehandlingen og konstaterede fejl. Der er igangværende drøftelser mellem Jobcentret og Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet med henblik på implementering af et nyt mere systematisk ledelsestilsyn med udgangspunkt i mål ift. samtale, aktivering og sanktionering, som efterfølgende afprøves i den individuelle stikprøvekontrol. Dermed sikres kobling til den faglige sagsbehandling og er mere helhedsorienteret ledelsestilsyn som bruges aktivt i den faglige vurdering. Oplægget sendes efterfølgende til revisor senest 31. oktober 2014. Forvaltningen forventer, at ledelsestilsynet forbedres med denne nye arbejdsmetode og at kvaliteten af ledelsestilsynet er forbedret mærkbart i 2014. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 10

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 27. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 2 - Redeg. til Beskæftigelsesmin. Side: 9 Afsnit nr.: Fravalg af sager/udgiftsområder Revisionsbemærkningsnr.: 4.3.1 Bemærkningens overskrift: Fleksjob (bevilget før 1. januar 2013) Revisionen har fravalgt fleksjob, bevilget før 2013, som følge af en genopretning af fleksjobområdet i Tårnby Kommune. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på den baggrund aftalt, at Jobcentret udarbejder oplæg til, hvordan ledelsestilsynet forbedres både på helt kort sigt og lidt længere sigt. Herunder bud på prioritering ifm. sagsbehandlingen og konstaterede fejl. Der er igangværende drøftelser mellem Jobcentret og Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet med henblik på implementering af et nyt mere systematisk ledelsestilsyn med udgangspunkt i mål ift. samtale, aktivering og sanktionering, som efterfølgende afprøves i den individuelle stikprøvekontrol. Dermed sikres kobling til den faglige sagsbehandling og er mere helhedsorienteret ledelsestilsyn som bruges aktivt i den faglige vurdering. Oplægget sendes efterfølgende til revisor senest 31. oktober 2014. Forvaltningen forventer, at ledelsestilsynet forbedres med denne nye arbejdsmetode og at kvaliteten af ledelsestilsynet er forbedret mærkbart i 2014. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 11

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 27. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 2 - Redeg. til Beskæftigelsesmin. Side: 9 Afsnit nr.: Fravalg af sager/udgiftsområder Revisionsbemærkningsnr.: 4.3.2 Bemærkningens overskrift: Fleksjob (bevilget efter 1. januar 2013) Revisionen har konstateret, at der ikke er udført løbende opfølgning på fleksjobområdet.. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på den baggrund aftalt, at Jobcentret udarbejder oplæg til, hvordan ledelsestilsynet forbedres både på helt kort sigt og lidt længere sigt. Herunder bud på prioritering ifm. sagsbehandlingen og konstaterede fejl. Der er igangværende drøftelser mellem Jobcentret og Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet med henblik på implementering af et nyt mere systematisk ledelsestilsyn med udgangspunkt i mål ift. samtale, aktivering og sanktionering, som efterfølgende afprøves i den individuelle stikprøvekontrol. Dermed sikres kobling til den faglige sagsbehandling og er mere helhedsorienteret ledelsestilsyn som bruges aktivt i den faglige vurdering. Oplægget sendes efterfølgende til revisor senest 31. oktober 2014. Forvaltningen forventer, at ledelsestilsynet forbedres med denne nye arbejdsmetode og at kvaliteten af ledelsestilsynet er forbedret mærkbart i 2014. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 12

Bilag: 10.3. Bilag 1 - Samlet besvarelse Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 152086/14

Tårnby Kommune Forvaltning: Økonomisk Forvaltning Dato: 1. september 2014 Evt. afd.: Kommunalbestyrelsens Sekretariat REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 1 - Redeg. til Min. for Børn, Ligestilling m.v. Side: 6 Afsnit nr.: Kommentarer til sagsgennemgangen Revisionsbemærkningsnr.: 4.2.1 Bemærkningens overskrift: Revisorerklæringer om anvendte IT systemer Revisionen har konstateret, at der ikke er udarbejdet en revisorerklæring vedr. KMD boliglån og på den baggrund overholder kommunen ikke kravet i regnskabsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsens Sekretariat vil følge revisionens anbefaling og stille krav overfor KMD med henblik på at forholdet bringes i orden. Med venlig hilsen Økonomichef / Sekretariatsleder 1

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 27. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 1 - Redeg. til Min. for Børn, Ligestilling m.v. Side: 6 Afsnit nr.: Kommentarer til sagsgennemgangen Revisionsbemærkningsnr.: 4.2.1 Bemærkningens overskrift: Revisorerklæringer om anvendte IT systemer Revisionen har konstateret, at der ikke er udarbejdet tilfredsstillende dokumentation for udført kontrolarbejde ved opdatering af stamdata i KMD aktiv og at der ikke er modtaget en revisorerklæring vedr. KMD boligstøtte for januar og februar 2013. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen vil følge revisionens anbefaling og stille krav overfor KMD med henblik på at forholdet bringes i orden. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 2

Tårnby Kommune Forvaltning: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato 27. august 2014 Evt. afd.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens sekretariatet REVISIONSBERETNING FOR REGNSKAB 2013 vedrørende 1 - Redeg. til Min. for Børn, Ligestilling m.v. Side: 7 Afsnit nr.: Kommentarer til sagsgennemgangen Revisionsbemærkningsnr.: 4.2.2 Bemærkningens overskrift: Botilbud SEL 110 Revisionen har konstateret, at der Tårnby Kommune har anvendt et tilbud, som ikke på tidspunktet for revisionen fremgår af tilbudsportalen. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen kan oplyse, at tilbuddet fremgik af tilbudsportalen da pågældende borger var indskrevet på det kommunale tilbud. Med venlig hilsen Kim A. Madsen Forvaltningschef / Mikkel Flatau Sekretariatschef 3

Bilag: 10.4. C - Revisionsberetning for 2013 vedrørende Sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 141618/14

AS 2.8 4.1.1 4.1.2 4.1.3 4.2 4.3 4.4 5.2.1.4. C BK 4.1.4 141618-14 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Tårnby Kommune Revisionsberetning for 2013 vedrørende Sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 1.1 Beretningens indhold 1 2. Generelt om revisionens udførelse 2 2.1 Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling 2 2.2 Almindelige revisionshandlinger 2 2.3 Kommunens ledelsestilsyn og forretningsgange 2 2.4 Revision af bilagsmaterialet 2 2.5 Revision af personsager 2 2.6 Afsluttende revision af det sociale og beskæftigelsesrettede område 3 2.7 Revision af IT-systemer 3 2.8 Revision af internt kontrolsystem, herunder indsats mod socialt snyd 4 3. Revisors overordnede konklusion 5 4. Revisionsbemærkninger 5 4.1 Internt kontrolsystem revisionsbemærkning nr. 1 5 4.1.1 Manglende kontrol af ydelser, der overføres til Udbetaling Danmark (UDK) (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Beskæftigelsesministeriet) 5 4.1.2 Ledelsestilsyn - Jobcenter (Beskæftigelsesministeriet) 6 4.1.3 Ledelsestilsyn Jobcenter og Ydelsescenter (Beskæftigelsesministeriet) 7 4.1.4 Ledelsestilsyn Børn- og Kulturforvaltningen (Familieafdelingen) (Ankestyrelsen) 7 4.2 Statusafstemninger revisionsbemærkning nr. 2 7 4.3 Statsrefusion manglende kvalitetssikring revisionsbemærkning nr. 3 8 4.4 Flekjobberigtigelse genopretning revisionsbemærkning nr. 4 8 5. Resultatet af revisionen 8 5.1 Revisors kommentarer til resultatet af den gennemførte revision 8 5.1.1 Kommentarer vedrørende personsager og øvrige specifikke forhold 8 5.2 Særlige gennemgange 9 5.2.1 Temarevision 2013 Kommunernes hjemtagelse af refusion hen over året 9 5.3 Opfølgning tidligere års revisionsbemærkninger 10 5.3.1 Opfølgning på tidligere års revisionsbemærkninger 10 6. Afslutning 11

Deloitte 1 1. Indledning Vi har afsluttet revisionen af kommunens regnskab vedrørende sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion, og har i forbindelse hermed påtegnet de af kommunen udarbejdede endelige refusions- og tilskudsopgørelser. Vores revision har omfattet: Endelig restafregning af statsrefusion af sociale udgifter, der udviser en samlet refusion på 417.813.353 kr. Foreløbig statsrefusion for særlig dyre enkeltsager i henhold til servicelovens 176, der udviser en samlet refusion på 7.139.608 kr. Afregning vedrørende boliglån for 2. halvår 2013 på i alt -33.880 kr. Regnskab for Det Lokale Beskæftigelsesråd for 2013, der udviser et modtaget tilskud på 760.436 kr., en overførsel fra tidligere år på 253.266 og en endelig afregning på 0 kr. Revisionen er udført i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik, jf. lov om kommunernes styrelse og kommunens revisionsregulativ samt: Bekendtgørelse nr. 195 af 27. februar 2013 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder Bekendtgørelse nr. 364 af 5. april 2013 om midler til de lokale beskæftigelsesråd efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 47 Bekendtgørelse nr. 1317 af 14. december 2012 om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige Beretningen omfatter alene de sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, som er omfattet af refusion og tilskud, jf. ovennævnte bekendtgørelser. 1.1 Beretningens indhold Den sociale beretning er suppleret med 3 bilag. Af den sociale beretning fremgår vores generelle oplysninger om den udførte revision, og vores revisionsbemærkninger af bilagene 1 3 fremgår detaljeret sagsgennemgang, stikprøveoversigt samt opfølgning på ministeriernes decisionsskrivelser (ministeriernes vurdering af og spørgsmål til tidligere års beretninger).

Deloitte 2 2. Generelt om revisionens udførelse 2.1 Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling Vi henviser til revisionsberetningen vedrørende årsregnskabet, hvor revisionens formål, udførelse og omfang, revisors rapportering samt ansvarsfordelingen mellem ledelse og revisor er beskrevet. 2.2 Almindelige revisionshandlinger Vi har efterprøvet, hvorvidt refusionsregnskaberne er uden væsentlige fejl eller mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Vi har endvidere vurderet, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af refusionsregnskaberne. 2.3 Kommunens ledelsestilsyn og forretningsgange Ved revisionen af de enkelte områder har vi testet, om kommunen har iværksat et ledelsessyn, der afdækker om kommunens eksisterende forretningsgange med tilhørende kompetencefordelingsplaner og interne instrukser samt sagsbehandling og forebyggelse af uberettiget modtagelse af ydelser, herunder anvendelse af edb-systemer er hensigtsmæssige og betryggende i kontrolmæssig henseende. 2.4 Revision af bilagsmaterialet Bilagsmaterialet er gennemgået ved stikprøver afhængig af de forskellige områders karakter. Det er herunder påset, om bogføringen er behørigt dokumenteret gennem indtægts- og udgiftsbilag, herunder uddata fra systemer samt, om beløbene er korrekt bogført. Det er ligeledes påset, om bilagene er forsynet med korrekte attestationer og anvisninger, og om udgiftsbilag er kvitterede. 2.5 Revision af personsager Revisionen af personsager er tilrettelagt efter bestemmelserne i revisionsbekendtgørelserne. Vi har ved udvælgelsen af sager lagt vægt på følgende kriterier: Nyetablerede sager Sager af væsentlig økonomisk karakter Sager af væsentlig sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter Sager efter revisionens vurdering. Det er under vores sagsrevision påset, om bevilgede ydelser mv. har været i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser. Vi har efterprøvet, om der ved sagsetableringen, og i fornødent omfang ved sagsopfølgning, er indhentet oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser mv. Det er endvidere vurderet, hvorvidt der har fundet en hensigtsmæssig

Deloitte 3 sagsbehandling sted, herunder om der er taget hensyn til principielle afgørelser truffet af ankeinstanser. I sager, hvor der er ydet hjælp med tilbagebetalingspligt, er det påset, om de derved opståede tilgodehavender er underkastet betryggende administration. Det er endvidere efterprøvet, om kommunen har hensigtsmæssige procedurer til at forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser mod bedre vidende på områder omfattet af regnskabsbekendtgørelsen, og om procedurerne fungerer på betryggende vis. Omfang og konklusion på sagsgennemgangen fremgår af bilag 1-3. 2.6 Afsluttende revision af det sociale og beskæftigelsesrettede område I forbindelse med årsafslutningen har vi påset, om de i årets løb trufne dispositioner er kommet rigtigt til udtryk i regnskabet. Vi har foretaget afstemninger, analyser og lignende i det omfang, vi har anset det for nødvendigt for at få bekræftet regnskabets rigtighed. Samtlige konti, hvis enkelte beløb er genstand for personbogføring, er afstemt med det foreliggende registrantmateriale. Vi har påset, at der er afgivet oplysninger til SKAT om de udbetalte skattepligtige ydelser. 2.7 Revision af IT-systemer Af gældende regnskabsbekendtgørelse fremgår det, at " kommunen skal sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et edb-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner " Vi har efterset, om der foreligger sådanne erklæringer fra eksterne leverandører for følgende ITsystemer, som kommunen har anvendt i regnskabsåret: Boligstøtte og boligydelse Boliglån KMD Dagpenge KMD social pension KMD-aktiv KMD Børne- og voksne KMD A-Refusion NemRefusion

Deloitte 4 2.8 Revision af internt kontrolsystem, herunder indsats mod socialt snyd Kommunens interne kontroller er opdelt i flere processer: a) forebygge b) opdage c) korrigere d) "kontrolgruppen". Indsatsen omkring socialt snyd er integreret i kommunens generelle arbejde omkring kvalitetssikring (at sagerne behandles i overensstemmelse med lovgivningen) Ad. a Kommunen forebygger fejl i sagsbehandlingen, herunder socialt snyd (ud over den særlige "Kontrolgruppe"), ved at have opbygget interne kontroller i forbindelse med oprettelse af sager, der omfatter kontrol af indtægtsgrundlag, samt øvrige oplysninger der kan have betydning for udbetaling af ydelser i den konkrete sag inden udbetaling. Ad. b Kommunen udfører en række interne kontroller med henblik på at opdage fejl i sagsbehandling og socialt snyd, f.eks.: adviskontrol, der medfører kontrol af oplysninger om uforenelige ydelser, indflytning på bopælen m.m. intern kontrol knyttet til udbetalingen (kontrol af alternativ modtager, nem-id m.m.) betingelser for hjælpen, jf. de konkrete love, f.eks. aktivlovens 11 der medfører kontrol af, at pågældende har ret til udbetalte ydelser (udføres generelt i overensstemmelse med de enkelte love) opfølgning, jf. de konkrete love, f.eks. aktivlovens 10 ledelsestilsyn via sagsgennemgang og adviskontroller Ad. c Kommunen foretager korrektion af de udbetalte ydelser enten i form af krav om tilbagebetaling eller afskrivning, herunder berigtigelse af statsrefusionen. Ad. d Kommunen har etableret en kontrolgruppe normeret til 1 medarbejder. Sager til kontrol opstår primært ud fra kontroloplysninger fra kommunens andre grupper/afdelinger, der har opsat forskellige adviser i deres fagsystemer samt kontroloplysninger fra myndigheder som f.eks. SKAT og politi. Der behandles endvidere anonyme og ikke anonyme anmeldelser, hvor der sættes fokus på borgere, der ellers ikke ville blive udsøgt til kontrol.

Deloitte 5 Konklusion Det er generelt vores opfattelse, at kommunens ledelsestilsyn er tilrettelagt hensigtsmæssigt og fungerer betryggende, herunder forebygger og afdækker tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser mod bedre vidende. AS Anbefaling Vi har drøftet muligheden for at omlægge det nuværende ledelsestilsyn til et helhedsorienteret ledelsestilsyn, hvor gennemgangen foretages på baggrund af identificerede generelle og specifikke risici, der afdækkes via rapporter, analyse og sammenligning med andre kommuner, frem for den nuværende model, hvor der tages udgangspunkt i emner og kontrolpunkter i forhold til sagsbehandlingen. 3. Revisors overordnede konklusion Baseret på den samlede revision, som væsentligst omfatter forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling, er det vores opfattelse, at de områder, der henhører under ministerierne, generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler således, at kommunen i al væsentlighed er berettiget til de beløb, der fremgår af de årlige refusions- og tilskudsopgørelser. Revisionen har givet anledning til revisionsbemærkninger og kommentarer, som dog efter vores opfattelse ikke har væsentlige betydning for kommunens refusions- og tilskudshjemtagelse. Der henvises til efterfølgende revisionsbemærkninger samt kommentarer i bilagene til nærværende beretning. 4. Revisionsbemærkninger AS 4.1 Internt kontrolsystem revisionsbemærkning nr. 2 4.1.1 Manglende kontrol af ydelser, der overføres til Udbetaling Danmark (UDK) (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Beskæftigelsesministeriet) Manglende mulighed for vurdering af betalingsforpligtigelse Det er konstateret, at kommunen ikke udfører kontrol af betalinger til UDK. Kommunen har efterfølgende oplyst, at det ikke er muligt for kommunen at kontrollere, hvorvidt den medfinansiering, Tårnby Kommune bliver opkrævet, vedrører borgere, som kommunen har betalingsforpligtigelsen for. Den liste kommunen har adgang til via KMF giver kun adgang til udsøgning af enkeltstående borgere, som allerede er kendte af kommunen. Det er ikke muligt for kommunen at trække en samlet liste (registrantliste) til brug for kontrol af betalingsforpligtigelse. Manglende mulighed for afdækning af misbrug af ydelser Herudover er det konstateret, at kommunen ikke har mulighed for at sikre, at der ikke sker misbrug af udbetaling af førtidspension, idet det ikke er muligt at danne en liste over tilgange i sager omfattet af

Deloitte 6 medfinansieringen (i de tilfælde hvor en medarbejder i henholdsvis UDK/kommunen opretter en borger, uden at der ligger en reel tilkendelse til grund), hvorfor kommunens ledelsestilsyn ikke nødvendigvis omfatter alle tilkendelser af førtidspension. Forholdet gør sig ikke gældende på boligstøtteområdet, idet kommunen her modtager en registrantliste. AS 4.1.2 Ledelsestilsyn - Jobcenter (Beskæftigelsesministeriet) Manglende reaktioner på fejl i sagsbehandlingen konstateret i det udførte ledelsestilsyn I forbindelse med vores løbende revision blev det konstateret, at det udførte tilsyn havde afdækket relevante fejl og problemstillinger på området, men også at Jobcentret på flere områder ikke har foretaget de nødvendige handlinger i forhold til genopretning af de konkrete sager, samt vurdering af hvilke konsekvenser de konstaterede fejl havde for resten af sagsmængden på de berørte områder. Det er på baggrund heraf vores opfattelse, at sagsbehandlingen for 2013 indeholder væsentlige fejl, og at Jobcenteret i flere tilfælde ikke har taget stilling til, om fejlene har refusionsmæssige konsekvenser. Der er derfor behov for, at Jobcentret foretager en samlet vurdering heraf, herunder foretaget de nødvendige refusionsmæssige berigtigelser for 2013. Følgende områder er omfattet af revisionsbemærkningen: Kontanthjælp (opfølgning, journalføring og tilbud) Forsikrede ledige (opfølgning, tilbud og journalføring) Integration (opfølgning, tilbud, journalføring og integrationskontrakter) Forholdet er drøftet med kommunen, som har oplyst, at Jobcentret har nedsat en arbejdsgruppe, som vil gennemføre et kvalitetsløft på ledelsestilsynsområdet. Det er endvidere oplyst, at "ledelsestilsynsgennemgangen med revisor havde dokumenteret en manglede overensstemmelse med skemaindberetningen og den indholdsmæssige vurdering af sagerne og tydeliggjort et behov for, at der handles ift. konstaterede fejl og sker en prioritering af hvilke fejl, der skal rettes som følge af ledelsestilsynet. Det er på baggrund heraf aftalt, at de faglige koordinatorer i Jobcentret udarbejder oplæg til, hvordan ledelsestilsynet forbedres både på helt kort sigt og lidt længere sigt. Herunder bud på prioritering ifm. sagsbehandlingen og konstaterede fejl. Oplægget drøftes umiddelbart derefter i gruppen med henblik på øjeblikkelig implementering, og sendes efterfølgende til orientering til revisor." Med ovennævnte proces forventer Jobcentret, at problemstillingen er løst for 2014, og der sker genopretning af sager med fejl samt foretages en vurdering af, om der skal ske refusionsmæssige

Deloitte 7 berigtigelser i de udtagne sager og endelig, om de konstaterede fejl giver anledning til en vurdering af, om der er tale om en generel problemstilling, der skal håndteres med generelle tiltag eller, om der er tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at der er tale om en enkeltstående fejl. Vi følger op herpå i forbindelse med vores revision af 2014. AS 4.1.3 Ledelsestilsyn Jobcenter og Ydelsescenter (Beskæftigelsesministeriet) Ingen udførelse af ledelsestilsyn I forbindelse med vores revision for 2013 er det konstateret, at kommunen ikke havde foretaget ledelsestilsyn på følgende områder: Løntilskud vedrørende fleksjob (genopretning) Fleksløntilskud (nye sager 1. januar 2013) Løntilskud (personlig assistance og forsikrede ledige) Det er aftalt med kommunen, at ledelsestilsynet for 2013 vil blive udført i 2014. Vi følger op herpå i forbindelse med vores revision af 2014. BK 4.1.4 Ledelsestilsyn Børn- og Kulturforvaltningen (Familieafdelingen) (Ankestyrelsen) Mangler i det udførte ledelsestilsyn I forbindelse med vores revision er det konstateret, at ledelsestilsynet ikke har fanget alle relevante problemstillinger med refusionsmæssige konsekvenser. Familieafdelingen har imidlertid ikke på tidspunktet for afslutningen af revisionen gennemgået de fejlbehæftede sager, hvorfor de refusionsmæssige konsekvenser endnu ikke er opgjort. Vi anbefaler, at de fejlbehæftede sager gennemgås snarest, og at ledelsen tager stilling til, hvilke ændringer dette vil få for det ledelsestilsyn, som skal udføres fremadrettet. Vi følger op på forholdet i forbindelse med vores revision af 2014. AS 4.2 Statusafstemninger revisionsbemærkning nr. 3 I forbindelse med vores revision blev det konstateret, at flere af de af Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen udarbejdede statusafstemninger ikke har den nødvendige kvalitet. På flere konti henstår meget gamle poster, der jf. teksten burde have været afskrevet for flere år siden samt flere konti uden dokumentation og forklaring. Forvaltningen har efterfølgende specificeret de væsentligste poster og igangsat en læringsproces i løbet af 2014, hvor en intern gennemgang af en række konkrete afstemninger efterfølgende evalueres med revisor for at sikre den nødvendige kvalitet i afstemninger fremadrettet er til stede.

Deloitte 8 AS 4.3 Statsrefusion manglende kvalitetssikring revisionsbemærkning nr. 4 Det er konstateret, at den udførte kvalitetssikring har været mangelfuld, og vores revision af refusionsopgørelsen for 2013 har givet anledning til følgende bemærkninger: Manglende kontrol af posteringer på ikke refusionsberettigede konti (hjemtaget 330 t.kr. for meget i refusion) Manglende vurdering af jobrotationsordningens fordeling mellem refusionsberettigede udgifter og særlige tilskud (hjemtaget 2.800 t.kr. kr. for meget i refusion) Manglende kvalitetssikring af dokumentation for berigtigelser (hjemtaget 0,3 t.kr. for meget i refusion) Manglende vurdering af udgiftsposter på indtægtskonti og omvendt (u/refusionsmæssige konsekvenser) Det er aftalt med kommunen, at ovenstående berigtiges i refusionsopgørelsen for 2014, og at kvalitetssikringen på området vil blive udvidet, så det fremadrettet sikres, at de konti, som ikke medtages i refusionsopgørelsen, indeholder en vurdering af, at kontiene ikke indeholder refusionsberettigede udgifter/indtægter. AS 4.4 Fleksjobberigtigelse genopretning revisionsbemærkning nr. 5 I forbindelse med vores revision af 2012 blev det aftalt, at Jobcentret skulle foretage en genopretning af fleksjobområdet for 2012 og 2013. Herudover blev det aftalt, at Jobcentret skulle foretage berigtigelse af eventuel for meget hjemtaget statsrefusion i de tilfælde, hvor der er udbetalt for meget løntilskud til arbejdsgiver. Kommunen har oplyst, at selve genopretningen af enkeltsager er afsluttet, og at berigtigelsen af for meget hjemtaget statsrefusion endnu ikke er beregnet og gennemført. Vi følger op herpå i forbindelse med vores revision af 2014. 5. Resultatet af revisionen 5.1 Revisors kommentarer til resultatet af den gennemførte revision I henhold til gældende bestemmelser for revision af områder med statsrefusion skal vi fremdrage forhold af principiel eller økonomisk betydning samt tilfælde, hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl. I det følgende anfører vi de kommentarer, som vores revisionsarbejde har givet anledning til. Kommentarerne kan virke detaljerede, da de enkelte ressortministerier stiller krav til rapporteringen. 5.1.1 Kommentarer vedrørende personsager og øvrige specifikke forhold Der henvises til bilag 1-3.

Deloitte 9 5.2 Særlige gennemgange 5.2.1 Temarevision 2013 Kommunernes hjemtagelse af refusion hen over året Social- og Integrationsministeriet udsendte i slutningen af januar 2013 et brev til kommunalbestyrelserne og de kommunale revisorer, hvor temaet for temarevision 2013 blev præsenteret. I vejledning af 28. juni 2013 fremgår de fokuspunkter, som temarevisionen skal omfatte, hvorfor vores revision er afgrænset heraf. Vi har på baggrund heraf tilrettelagt vores revision med henblik på at skabe klarhed over, hvorvidt kommunens forretningsgange omkring den løbende refusionsanmodning er tilfredsstillende på alle sagsområder omfattet af temarevisionen. 5.2.1.1 Hensigtsmæssige forretningsgange for den kvartalsvise refusionsanmodning Det er vores opfattelse, at kommunen har etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for den kvartalsvise refusionsanmodning, og at kommunen foretager den nødvendige kvalitetssikring af de løbende refusionsanmodninger, som sikrer, at refusionsanmodningerne afspejler det faktiske udgiftsniveau på det enkelte område. 5.2.1.2 Ændring/korrektion i de løbende refusionsanmodninger, inklusive løbende restafregninger Det er konstateret, at kommunen foretager analyse af eventuelle forskydninger/afvigelser i de kvartalsvise refusionsanmodninger inden for budgetåret, og at der foretages ændring/korrektion i årets løbende anmodninger om forskudsrefusion, når de faktiske udgiftstal giver anledning hertil, ligesom kommunen foretager systematisk kvartalsvise løbende restafregninger, når de faktiske udgiftstal giver anledning hertil. Særlig dyre enkeltsager Ministeret har fremsendt en oversigt over kommunens refusionshjemtagelse på området. Oversigten udviser en række mindre afvigelser mellem løbende og endelige restafregning. Det er konstateret, at disse afvigelser primært skyldes indførelse af ændrede beløbsgrænser på børn og ungeområdet i august 2012. Statsrefusion øvrige områder Ministeriet har ligeledes fremsendt en oversigt over afvigelser mellem løbende og endelig restafregning for statsrefusionen. Det er konstateret, at der primært er tale om afvigelser, der skyldes, at kommunens forretningsgange og ledelseskontroller virker effektiv, så eventuelle uhensigtsmæssigheder og fejlkonteringer i driften opdages og korrigeres løbende. Vi har dog konstateret, at kommunens kvalitetssikring af refusionsregnskabet ikke indeholder en analyse af, om ændringer i kontoplanen registreres korrekt, således at refusionsberettigede udgifter bogføres på nye konti. Forholdet er drøftet med kommunen, og det er aftalt, at kvalitetssikringen udvides.

Deloitte 10 5.2.1.3 Analyse af eventuelle forskydninger/afvigelser og/eller manglende restafregninger i de kvartalsvise refusionsanmodninger Det er oplyst, at kommunen foretager systematisk analyse af årsagerne til eventuelle store restafregninger efter budgetårets udgang, og at kommunen systematisk ændrer forretningsgange for den kvartalsvise refusionsanmodning, når analyser mv. giver anledning hertil. Det er endvidere vores erfaring, at de løbende ændringer i forretningsgange betyder, at kommunen retter konstaterede problemstillinger op. AS 5.2.1.4 Revisors anbefalinger til kommunen Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at kommunen har tilrettelagt hensigtsmæssige forretningsgange for og organisering af den kvartalsvise refusionsanmodning, herunder den løbende kvalitetssikring heraf. Vi anbefaler imidlertid, at forretningsgange beskrives med henblik på at sikre en stabil drift i forbindelse med omorganisering eller andet, som betyder, at der sker ændringer i den nuværende håndtering af området 5.3 Opfølgning tidligere års revisionsbemærkninger Vi har gennemgået kommunens besvarelser af tidligere års fremsatte revisionsbemærkninger til de sociale regnskaber. Det er påset, at byrådets afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger er iagttaget, og at eventuelle berigtigelser er foretaget. Opfølgningen af ministeriernes decisionsskrivelser har ikke givet anledning til supplerende bemærkninger. Opfølgning på ministeriernes decisionsskrivelser fremgår af bilag 1 3. 5.3.1 Opfølgning på tidligere års revisionsbemærkninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vi har modtaget Ankestyrelsens decisionsskrivelse for 2012 af 26. marts 2014. Opfølgningen herpå fremgår af bilag 1. Arbejdsmarkedsstyrelsen (Beskæftigelsesministeriet) Vi har modtaget Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings decisionsskrivelse af 17. december 2013. Opfølgningen herpå fremgår af bilag 2.

Deloitte 11 6. Afslutning Som afslutning på den udførte revision har vi påtegnet følgende opgørelser uden forbehold og supplerende oplysninger: Anmodning om endelig restafregning af statsrefusion af sociale udgifter Anmodning om statsrefusion for særlig dyre enkeltsager i henhold til servicelovens 176 Anmodning om endelig restafregning vedrørende boliglån for 2. halvår 2013 Samt følgende opgørelse med forbehold: Anmodning om endelig restafregning 2013 for Det Lokale Beskæftigelsesråd København, den 13. august 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Lynge Skovgaard statsautoriseret revisor MV(Eila) T:\Data\13\340392\2014\340392rb2013 Social.docx

Bilag: 10.5. Bilag 2 - Redegørelse til Beskæftigelsesministeriet Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 141612/14

Bilag 2 AS 3.1, ad 1 ad 2 ad 4 ad 5 ad 6 ad 7 ad 8 ad 13 4.2.1 4.2.2 4.3.1 4.3.2 Bilag 2 141612-14 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Redegørelse til Beskæftigelsesministeriet for 2013 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte 1 1. Indledning Nærværende redegørelse er udarbejdet på baggrund af de særlige rapporteringskrav, som ministeriet stiller i bekendtgørelsen om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision. Det skal ses som et supplement til revisionsberetningen for 2013 vedrørende sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion. Baseret på den samlede revision, som væsentligst omfatter forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling, er det vores opfattelse, at de områder, der henhører under ministeriet, generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler således, at kommunen i al væsentlighed er berettiget til de beløb, der fremgår af den årlige refusions- og tilskudsopgørelse. Revisionen har dog givet anledning til revisionsbemærkninger og kommentarer, som efter vores opfattelse ikke har væsentlige betydning for kommunens refusions- og tilskudshjemtagelse. Der henvises til revisionsbemærkningerne i revisionsberetningen vedrørende sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion, samt til kommentarer i nærværende redegørelse. 2. Bemærkninger til refusionsopgørelserne Revision af kommunens indberetning af endelig restafregning har ikke givet anledning til bemærkninger. 3. Opfølgning på tidligere år Afsnittet indeholder bemærkninger til tidligere års decisionsskrivelser fra ministeriet samt opfølgning på tidligere års revisionsbemærkninger på ministeriets område. Endvidere indeholder afsnittet redegørelse for kommunens refusionsmæssige berigtigelse af forhold vedrørende tidligere år. 3.1 Decisionsskrivelse for 2012 Vi har modtaget decisionsskrivelsen for 2012 af 17. december 2013, hvor vi bedes følge op på følgende forhold: 1. Design af ledelsestilsyn 2. Opfølgning på ledelsestilsynet 3. Omfanget af ledelsestilsyn vedr. rettidighed 4. Omfanget af ledelsestilsyn vedr. fleksjobtilbud 5. Omfanget af ledelsestilsyn vedr. løntilskud 6. Manglende kvalitetssikring af refusionsopgørelsen 7. Fleksydelsesbidrag 8. Manglende afstemninger 9. Indsats mod socialt snyd 10. Opfølgning tidligere beretninger løntilskud (bruttostøtteintensitet)

Deloitte 2 11. Opfølgning tidligere beretninger Sygedagpenge opfølgningen 12. Opfølgning tidligere beretninger Fejlkontering af revalidering og bruttostøtteintensiteten i forbindelse med ansættelse af personer i løntilskud 13. Opfølgning tidligere beretninger Notatpligt og manglende kontaktforløb vedr. integration AS Ad 1. Design af ledelsestilsyn Jobcentret har udarbejdet en ny procedure med henblik på at sikre dokumentation af gennemførelse og kvalitet i ledelsestilsynet, herunder sikre at der sker en udvidelse af stikprøveantallet i forbindelse med, at der findes fejl. Det er konstateret, at proceduren er udarbejdet, og at resultaterne af det udførte ledelsestilsyn er blevet fulgt tæt. Det er imidlertid konstateret, at proceduren ikke har sikret, at de konstaterede fejl er blevet registreret. Forholdet er på baggrund heraf videreført i 2013 og fremgår af Socialberetningens afsnit 4.1. AS Ad 2. Opfølgning på ledelsestilsynet Det er konstateret, at det udførte ledelsestilsyn har opdaget de fejl, som har været i de gennemgåede sager. Det er imidlertid også konstateret, at der ikke er sket tilstrækkelig rapportering heraf, ligesom det ikke fremgår, at der er taget stilling til hvilke tiltag, der var nødvendige for at nedbringe fejlantallet i Jobcentrets sager. Endelig fremgår det ikke, at der er taget stilling til, om de konstaterede fejl har haft refusionsmæssige konsekvenser. Forholdet er på baggrund heraf videreført i 2013 og fremgår af Socialberetningens afsnit 4.1. Ad 3. Omfanget af ledelsestilsyn vedr. rettidighed Det er konstateret, at ledelsestilsynet opdager problemstillinger i forbindelse med overholdelse af rettidighed jf. ovenfor. Manglende overholdelse af rettidighed har ikke i sig selv længere konsekvenser for den hjemtagne refusion, hvorfor forholdet vurderes afklaret, da det er omfattet af vores bemærkninger ovenfor. AS Ad 4. Omfanget af ledelsestilsyn vedr. fleksjobtilbud Kommunen oplyste primo 2013, at der ville blive foretaget en gennemgang af samtlige fleksjobsager, og gennemgangen ville blive kvalitetssikret efterfølgende. Kommunen har efterfølgende oplyst, at samtlige sager er gennemgået, men at kvalitetssikringen udestår. Vi har ved afslutningen af vores revision aftalt med kommunen, at kvalitetssikringen vil blive foretaget i efteråret 2014. Vi følger op herpå i forbindelse med vores revision af 2014.

Deloitte 3 AS Ad 5. Omfanget af ledelsetilsyn vedr. løntilskud Det er konstateret, at der ikke er udført ledelsestilsyn vedrørende løntilskud for 2013, hvorfor forholdet videreføres jf. socialberetningens afsnit 4.1. AS Ad 6. Manglende kvalitetssikring af refusionsopgørelsen Det er konstateret, at den udførte kvalitetssikring for 2013 er mangelfuld, hvorfor forholdet videreføres jf. socialberetningens afsnit 4.3. AS Ad 7. Fleksjobydelsesbidrag Problemstillingen er videreført i 2013 men som en del af revisionsbemærkningen vedrørende mangler i foretagne afstemninger jf. nedenfor, da posterne henstår på status og ikke er afklaret ved afslutningen af vores revision. AS Ad 8. Manglende afstemninger Det er konstateret, at de foretagne afstemninger ikke er kvalitetssikrede, hvorfor forholdet videreføres jf. socialberetningens afsnit 4.2. Ad 9. Indsats mod socialt snyd Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bemærket, at revisor ikke i tilstrækkeligt omfang har redegjort for, i hvilket omfang Tårnby Kommune har etableret procedurer til at forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser mod bedre vidende, og om procedurerne fungerer på betryggende vis. Vi har taget ministeriets bemærkning til efterretning, og uddyber på baggrund heraf afsnittet om vores revision af kommunens interne kontrolsystem, så omfanget af kommunens procedurer og vores vurdering af kommunens indsats mod uberettiget modtagelse af ydelser mod bedre vidende fremgår tydeligere af vores rapportering. Ad 10. Opfølgning tidligere beretninger Løntilskud (bruttostøtteintensitet) I forbindelse med aflæggelse af den endelige refusionsopgørelse har kommunen oplyst, at alle sager er gennemgået/genoprettet. Vi har kontrolleret, at den opgjorte berigtigelse på 722.784 kr. er foretaget i refusionsopgørelsen for 2013. Ad 11. Opfølgning tidligere beretninger Sygedagpengeopfølgningen Kommunen har hertil oplyst, at ledelsestilsynet udføres løbende en gang om måneden med orientering til Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet i forvaltningen samt sagsbehandlerne i de forskellige team. Der er ingen hængepartier. I tilsynet er der fokus på rettidighed, kategorisering, opfølgningsplan, oprettelse af tilbud i KMD Opera, relevant omsætning af lægelige akter fra samarbejdspartnere, forlængelser, 7 vurderinger samt kvaliteten i sagsbehandlerarbejdet generelt.

Deloitte 4 Det er vores opfattelse, at det nuværende ledelsestilsyn er tilrettelagt, så det opdager relevante problemstillinger i de konkrete sager. Vi anser på baggrund heraf problemstillingen som værende afsluttet. Ad 12. Fejlkontering af revalidering Problemstillingen er afklaret, og det er konstateret, at kommunen holder løbende tilsyn med korrekt registrering under ferie. AS Ad 13. Notatpligt og manglende kontaktforløb vedrørende integration Problemstillingen er videreført og fremgår af socialberetningen afsnit 4.1. 4. Gennemgang og fravalg i personsager Dette afsnit indeholder dels revisors begrundelser for at fravælge områder i sagsgennemgangen, og dels en oversigt over fejlbehæftede områder. 4.1 Omfang og resultat af den stikprøvevise udførte revision af personsager På baggrund af den foretagne sagsrevision kan vi opstille nedenstående oversigt over vores stikprøvevise sagsrevision. I den forbindelse skal det bemærkes, at anvendelsen af det af ministeriet udarbejdede fejlskema kan betyde, at en fejlbehæftet sag medtages i flere af nedenstående kategorier, såfremt den indeholder ydelsestyper og fejl, der er kategoriseret i forskellige kategorier.

Deloitte 5 Sagsområde Regler Antal udtagne sager Uden refusionsmæssig betydning Med refusionsmæssig betydning Uden refusionsmæssig betydning Med refusionsmæssig betydning Komment arer til sagsgenne mgangen Henvisning til afsnit Området fravalgt Henvisning til afsnit Området administreres generelt i overensstemm else med gældende regler Revisionsb emærkning er Henvisning til afsnit Kontanthjælp LAS kap. 4 7 - - - * - - Ja 4.1 - Aktivering inkl. Vejledning og opfølgning LAB kap. 8-12 4 - - - * - - Ja 4.1 - Revalidering inkl. Forrevalidering LAS kap. 6 4 - - - - - - Ja - - Tilskud til udgifter til hjælpemidler og LAB kap. 14 3 - - - - - - mentor mv. Ja - - Driftsudgifter LAB kap. 10 8 - - - * - - Ja - - Fleksjob LAB 69-73 - - - - - 4.3.2 - Ja 4.4 - Ledighedsydelse og særlig ydelse LAS kap. 7 2 - - - - - - Ja - - Sygedagpenge lov om sygedagpenge 4 - - - - - - Ja - - Fleksjydelse (60 år ) lov om fleksydelse - - - - - - 4.3.3 Ja - - Delpension Lov om delpension - - - - - - 4.3.3 Ja - - Seniorjob (løntilskud) Lov om seniorjob 3 - - - - - - Ja - - Servicejob ( løntilskud ) Lov om ophævelse af lov om servicejob Væsentlige fejl Systematiske fejl - - - - - - - Forbehold Henvisning til afsnit Ja - - Forsikrede ledige (inkl. a-dagpenge) LAB kap. 12 4 - - - * - - Ja 4.1 - I alt 39 - - - - - - * Henviser til bemærkning herom i den sociale beretning vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion.

Deloitte 6 Sagsområde Regler Antal udtagne sager Uden refusionsmæssig betydning Med refusionsmæssig betydning Uden refusionsmæssig betydning Med refusionsmæssig betydning Komment arer til sagsgenne mgang Henvisning til afsnit Området fravalgt Henvisning til afsnit Området Revisionsbe administreres mærkninge generelt i r overensstemm else med gældende regler Henvisning til afsnit Henvisning til afsnit Udarbejdelse af integrationskontrakt inden for 1 måned IL 19 2 - - - * - - Ja 4.1 - Løbende opfølgning op integrationskontrakten IL 20 2 - - - * - - Ja 4.1 - Tilbud om integrationsprogram, herunder tilbud om danskuddannelse, kursus i samfundsforståelse og beskæftigelsesrettede tilbud Kapitel 4 3 - - - * - - Ja 4.1 - Tilbud om introduktionsforløb, herunder tilbud om danskuddannelse, kursus i samfundsforståelse og beskæftigelsesrettede tilbud Kapitel 4a 3 - - - - - - Ja - - Udbetaling af kontanthjælp, herunder rådighedsvurdering og evt. sanktionering LAS kap. 4 2 - - - * - - Ja 4.1 - Fejl vedr. refusion og/eller resultattilskud IL 45 1 - - - - - - Ja - - Danskuddannelseslo Henvisning til danskuddannelse efter danskeuddannelsesloven vens 2-2a og 2b, stk. 1 3 - - - - - - Ja - - Forsørgelse og aktivering af personer visiteret til ressourceforløbsydelse. LAB kapital 12 a. 2 - - - - - - Ja - Lov om uddannelsesordning ledige Særlig uddannelsesydelse (udløb af (opbrugt dagpengeperioden i første halvår af 2013). Væsentlige fejl Systematiske fejl dagpengeret) 4 - - - * - - Ja 4.1 I alt 22 - - - - - - * Henviser til bemærkning herom i den sociale beretning vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion Forbehold Henvisning til afsnit

Deloitte 7 Er der manglende afstemninger på ministeriets område Ja x Nej Der henvises til socialberetningen afsnit 4.2.

Deloitte 8 4.2 Kommentarer til sagsgennemgangen Gennemgangen har givet anledning til følgende kommentarer og anbefalinger: AS 4.2.1 Revisorerklæringer om anvendte IT-systemer I henhold til gældende regnskabsbekendtgørelse skal kommunerne (som nævnt i socialberetningen i afsnit 2.7) sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring på anvendte IT-systemer. Det forudsættes, at disse erklæringer foreligger og er uden forbehold. KMD-Aktiv Kommunen har modtaget en revisorerklæring med forbehold, hvoraf det fremgår, at "det er konstateret, at der ikke er udarbejdet tilfredsstillende dokumentation for udført kontrolarbejde ved opdatering af stamdata". Vi anbefaler, at kommunen stiller krav til leverandøren om, at forholdet bringes i orden, og at forholdet indgår i kommunens ledelsestilsyn, indtil dette sker. AS 4.2.2 Kontanthjælp, aktivering inkl. vejledning og opfølgning, driftsudgifter, forsikrede ledige og integration I forbindelse med vores revision er det konstateret, at kommunens ledelsestilsyn har opdaget de problemstillinger, som har været i de gennemgåede sager. De konstaterede problemstillinger handler primært om manglende overholdelse af notatpligt, ingen dokumentation for indholdet i opfølgning, ingen registrering af opfølgning, ingen dokumentation for opfølgning på oplysning om, at borgere ikke har deltaget aktivt i iværksat forløb, ingen dokumentation for fritagelse, ingen dokumentation for vurdering af, om der skal foretages sanktion, ingen dokumentation for opfølgning på deltagelse, manglende dokumentation af rådighedsvurdering m.m. Det fremgår imidlertid ikke, at der løbende er taget stilling til de konstaterede fejl, herunder en vurdering af, om der er tale om generelle problemstillinger og hvilke tiltag, der er nødvendige for at nedbringe fejlene, ligesom det ikke fremgår, at der er taget stilling til, om de konstaterede fejl giver anledning til korrektioner i den anmeldte statsrefusion. Det er aftalt med Jobcentret, at der vil blive udarbejdet en handlingsplan, som kan nedbringe fejlantallet samt sikre, at der løbende tages stilling til de konstaterede fejl i det udførte ledelsestilsyn. 4.3 Fravalg af sager/udgiftsområder Vi har foretaget følgende fravalg på ministeriets område for 2013:

Deloitte 9 AS 4.3.1 Fleksjob (bevilget før 1. januar 2013) Jobcentret har i 2013 foretaget en genopretning af fleksjobområdet. Det er oplyst, at samtlige fleksjob er genoprettet, men endnu ikke kvalitetssikret. Det er oplyst, at Jobcentret vil udtage et antal sager og foretage en kvalitetssikring af den udførte genopretning. Herudover er det oplyst, at berigtigelser af eventuelt for meget hjemtaget refusion endnu ikke er opgjort. Vores revision af 2013 afventer modtagelse af liste over kvalitetssikrede sager samt opgjort berigtigelse for 2012/13. Vi følger op på forholdet i forbindelse med vores revision af 2014 og henviser herudover til revisionsbemærkning jf. afsnit 4.4. i socialberetningen. AS 4.3.2 Fleksjob (bevilget efter 1. januar 2013) I forbindelse med indførelse af reform af pension og fleksjob oplyste forvaltningens ledelse, at der ville blive udtaget sager til løbende ledelsestilsyn. Ved afslutning af vores revision for 2013 var ledelsestilsynet endnu ikke udført. Vores revision af området afventer modtagelse af sager udtaget i ledelsestilsynet. Vi følger op på forholdet i forbindelse med vores revision af 2014 og henviser herudover til revisionsbemærkning jf. afsnit 4.4. i socialberetningen. 4.3.3 Delpension og fleksydelse Vi har baseret vores revision af 2013 på resultaterne af vores revision for 2012, hvor ingen af ovenstående områder gav anledning til bemærkninger ved revisionen. Herudover har vi baseret os på kommunens forretningsgange og ledelsestilsyn, som vi har testet inden for hver transaktionskæde. Endelig har vi opnået overbevisning gennem regnskabsanalyser og stikprøver, der udføres i forbindelse med vores revision af refusionsopgørelserne, der foretages i forbindelse med vores statusrevision. 5. Ordninger med særlige rapporteringskrav I dette afsnit har vi redegjort for revision og påtegning af eventuelle opgørelser efter særlige regler på Beskæftigelsesministeriets område om revision af kommunernes regnskaber. 5.1 Projektregnskaber Som led i vores revision af kommunen har vi efter afgivelse af sidste års revisionsberetning særskilt revideret de tilskudsregnskaber, som fremgår af hovedberetningen. Det er vores opfattelse, at tilskuddene er anvendt til de bevilgede formål, og der henvises i øvrigt til de afgivne revisionspåtegninger. MV/Käthe(Eila) T:\Data\13\340392\2014\340392rb2013 Social Bilag 2.docx

Bilag: 10.6. Bilag 1 - Redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold for 2013 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 141616/14

141616-14 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Bilag 1 Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk AS 4.2.1 - KMDaktiv 4.2.1 - Boligstøtte 4.2.2 - Botilbud Bilag 1 KMB 4.2.1 - Boliglån Redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold for 2013 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte 1 1. Indledning Nærværende redegørelse er udarbejdet på baggrund af de særlige rapporteringskrav, som ministeriet stiller i bekendtgørelsen om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision. Det skal ses som et supplement til revisionsberetningen for 2013 vedrørende sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion. Baseret på den samlede revision, som væsentligst omfatter forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling, er det vores opfattelse, at de områder, der henhører under ministeriet, generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler således, at kommunen i al væsentlighed er berettiget til de beløb, der fremgår af den årlige refusions- og tilskudsopgørelse. Revisionen har dog givet anledning til revisionsbemærkninger og kommentarer, som efter vores opfattelse ikke har væsentlige betydning for kommunens refusions- og tilskudshjemtagelse. Der henvises til revisionsbemærkningerne i revisionsberetningen vedrørende sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion, samt til kommentarer i nærværende redegørelse. 2. Refusionsopgørelser Vi har foretaget revision af kommunens indberetning vedrørende foreløbig restafregning. Gennemgangen har givet anledning til en revisionsbemærkning, om at den udførte kvalitetssikring ikke har været tilstrækkelig jf. socialberetningens afsnit 4.3. Den manglende kvalitetssikring har medført, at kommunen har hjemtaget 3,1 mio.kr. for meget i statsrefusion for 2013. Vi følger op på, at beløbet bliver korrigeret i forbindelse med vores revision af 2014. Vi henviser i øvrigt til påtegningen på kommunens endelige restafregninger. 3. Opfølgning på tidligere år Afsnittet indeholder bemærkninger til tidligere års decisionsskrivelser fra ministeriet samt opfølgning på tidligere års revisionsbemærkninger på ministeriets område. Endvidere indeholder afsnittet redegørelse for kommunens refusionsmæssige berigtigelse af forhold vedrørende tidligere år.

Deloitte 2 3.1 Decisionsskrivelse fra 2012 Vi har modtaget ministeriets decisionsskrivelse for 2012, som indeholder følgende opfølgningspunkter: 1. Revision på det sociale område 2. Internt kontrolsystem 3. Statusafstemninger 4. Refusionsopgørelsen 5. Servicelovens 41 Merudgiftsydelse til forsørgelse af børn Revision på det sociale område Ankestyrelsen har bemærket, at revisor ikke i tilstrækkeligt omfang har redegjort for, i hvilket omfang Tårnby Kommune har etableret procedurer til at forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser mod bedre vidende, og om procedurerne fungerer på betryggende vis. Vi har taget bemærkning til efterretning og uddyber på baggrund heraf afsnittet om vores revision af kommunens interne kontrolsystem, så omfanget af kommunens procedurer og vores vurdering af kommunens indsats mod uberettiget modtagelse af ydelser mod bedre vidende fremgår tydeligere af vores rapportering Internt kontrolsystem Vores gennemgang af de områder, som vedrører Ankestyrelsen, har givet anledning til en revisionsbemærkning for 2013, som fremgår af afsnit 4.1 i socialberetningen. Statusafstemninger Revisionsbemærkningen er gentaget i 2013 og fremgår af socialberetningens afsnit 4.2. Refusionsopgørelsen Revisionsbemærkningen er gentaget i 2013 og fremgår af socialberetningens afsnit 4.3. Servicelovens 41 I forbindelse med vores revision for 2012 konstaterede vi, at kommunen havde bevilget udgifter til medicin over grænsen for kronikertilskud, uden at det fremgik af sagen, om det var undersøgt, at der var ansøgt om en kronikerbevilling. Kommunen har efterfølgende oplyst, at "der er udarbejdet en arbejdsbeskrivelse på medicinområdet og at Familieafdelingen er i en løbende og forsat proces om, at have fokus på de pågældende sager.. Vi har ikke konstaterede problemstillinger vedrørende udbetalinger til medicin over grænsen for kronikertilskud i 2013, hvorfor forholdet vurderes afklaret.

Deloitte 3 4. Gennemgang og fravalg i personsager Dette afsnit indeholder dels revisors begrundelser for at fravælge områder i sagsgennemgangen og en oversigt over fejlbehæftede områder. 4.1 Omfang og resultat af den stikprøvevise udførte revision af personsager På baggrund af den foretagne sagsrevision kan vi opstille nedenstående oversigt over vores stikprøvevise sagsrevision. I den forbindelse skal det bemærkes, at anvendelsen af det af ministeriet udarbejdede fejlskema kan betyde, at en fejlbehæftet sag medtages i flere af nedenstående kategorier, såfremt den indeholder ydelsestyper og fejl, der er kategoriseret i forskellige kategorier.

Deloitte 4 Sagsområde Regler Antal udtagne sager Uden refusionsmæssig betydning Med refusionsmæssig betydning Uden refusionsmæssig betydning Med refusionsmæssig betydning Komment arer til sagsgenne mgang Henvisnin g til afsnit Området fravalgt Henvisning til afsnit Området Revisionsb Forbehold administreres emærkning generelt i er overensstemme lse med gældende regler Henvisning Henvisning til afsnit til afsnit Særligt dyre enkeltsager SEL 176 2 - - - - - - Ja - - Hjælp til flygtninge SEL 181 - - - - - - - Ja - - Merudgiftsydelse SEL 41 4-1 - - - Ja Socialberetning - Tabt arbejdsfortjeneste SEL 42 3 - - - - - - Ja - - Advokatbistand, aktindsigt mv. SEL 72 - - - - - - 4.3 Ja - - Dækning af nødvendige merudgifter SEL 100 1 - - - - - - Ja - - Botilbud Krisecenter SEL 109 1 - - - - - - Ja - - Botilbud SEL 110 2 1 - - - 4.2.2 - Ja - - Hjælp i særlige tilfælde (enkeltudg., sygebehandling, særlig hjælp vedrørende børn, flytning) LAS kap. 10 Væsentlige fejl Systematiske fejl 1 - - - - - - Ja - - Efterlevelseshjælp LAS kap. 10a - - - - - - 4.3 Ja - - Boligydelse, boligsikring, Lov om individuel boligstøtte beboerindskudslån - - - - - - 4.3 Ja - Førtidspension Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og - - - - - - 4.3 Ja - - almindelig førtidspension mv. Folkepension og tillæg til lov om socialpension pensionister 1 - - - - - - Ja - - Hjælp i særlige tilfælde IL kapitel 6 - - - - - - 4.3 Ja - - Fejl vedr. grundtilskud, tilskud til uledsagede mindreårige samt IL 45 12 - - - - - - Ja - refusion vedr. hjælp i særlige tilfælde Udbetaling af rapatrieringsstøtte mv. Repatrieringslovens 7-8 - - - - - - 4.3 Ja - - Total 27 1 1 - - - - - - -

Deloitte 5 * henviser til bemærkning herom i den sociale beretning vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion. Ja Nej Er der manglende afstemninger på ministerets område x Der henvises til socialberetningen afsnit 4.2.

Deloitte 6 4.2 Kommentarer til sagsgennemgangen Gennemgangen har givet anledning til følgende kommentarer og anbefalinger: 4.2.1 Revisorerklæringer om anvendte IT-systemer I henhold til gældende regnskabsbekendtgørelse skal kommunerne (som nævnt i socialberetningens afsnit 2.7) sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring på anvendte IT-systemer. Det forudsættes, at disse erklæringer foreligger og er uden forbehold. AS KMD-Aktiv Kommunen har modtaget en revisorerklæring med forbehold, hvoraf det fremgår, at "det er konstateret, at der ikke er udarbejdet tilfredsstillende dokumentation for udført kontrolarbejde ved opdatering af stamdata". Vi anbefaler, at kommunen stiller krav til leverandøren om, at forholdet bringes i orden, og at forholdet indgår i kommunens ledelsestilsyn, indtil dette sker. AS Boligstøtte Kommunen har ikke modtaget en revisorerklæring vedrørende KMD-boligstøtte. Systemet er anvendt for perioden januar og februar i 2013, hvorefter ydelser overgik til Udbetaling DK. Kommunen har oplyst, at der ikke er udarbejdet en erklæring for perioden, hvor systemet har været anvendt, da disse erklæringer kun bliver udarbejdet 1 gang årligt. Kommunen har endvidere oplyst, at der vurderes at være en begrænset risiko, da der foreligger en revisorerklæring for 2012, der ikke har været væsentlige ændringer til systemet, og der kun er udbetalt ydelse for 2 måneder. Vi kan på baggrund heraf konstatere, at kommunen på baggrund heraf ikke kan overholde kravet i regnskabsbekendtgørelsen, hvorfor vi anbefaler, at kommunen enten stiller krav til leverandøren om dokumentation for beregninger foretaget i 2013 eller udfører et antal test af systemet. KMB Boliglån Kommunen har ikke modtaget en revisorerklæring vedrørende KMD-boliglån. Det er oplyst, at en sådan ikke er udarbejdet for systemet. Vi kan på baggrund heraf konstatere, at kommunen på baggrund heraf ikke kan overholde kravet i regnskabsbekendtgørelsen, hvorfor vi anbefaler, at kommunen enten stiller krav til leverandøren om dokumentation for beregninger foretaget i 2013 eller udfører et antal test af systemet. Vi følger op herpå i forbindelse med vores revision af 2014.

Deloitte 7 AS 4.2.2 Botilbud - SEL 110 I et tilfælde har kommunen anvendt et tilbud, som ikke på tidspunktet for revisionen fremgår af tilbudsportalen. Kommunen har efterfølgende oplyst, at forretningsgangen er, at der alene sker indskrivning på tilbud som fremgår af tilbudsportalen og at tilbuddet på indskrivningstidspunktet var på tilbudsportalen. Som mulig årsag til at tilbuddet ikke fremgår af tilsbudsportalen - på revisionstidspunktet - oplyses endvidere "der er tale om et kommunalt tilbud under en kommune, der hører under Center for Socialt udsatte i denne kommune. De forbereder pt besøg fra det Nye sociale tilsyn og det kan være forklaringen på at de ikke pt ikke kommer frem på Tilbudsportalen. På det tidspunkt hvor borger var indskrevet var de på Tilbudsportalen." Vi har ikke mulighed for at efterprøve kommunens oplysning. 4.3 Fravalg Vi har foretaget følgende fravalg på ministeriets område for 2013: 4.3.1 Hjælp til flygtninge, advokatbistand, efterlevelseshjælp, boligstøtte, boligindskudslån, førtidspension, hjælp i særlige tilfælde efter kap. 6 og udbetaling af repatrieringsstøtte Vi har baseret vores revision på 2013 på resultaterne af vores revision for 2012, hvor ingen af ovenstående områder gav anledning til bemærkninger ved revisionen. Herudover har vi baseret os på kommunens ledelsestilsyn og forretningsgange, som vi har testet inden for hver transaktionskæde. Endelig har vi opnået overbevisning gennem regnskabsanalyser og stikprøver, der er udført i forbindelse med vores revision af kommunens refusionsopgørelser. 5. Ordninger med særlige rapporteringskrav I dette afsnit har vi redegjort for revision og påtegning af eventuelle opgørelser efter særlige regler på ministeriets område om revision af kommunernes regnskaber. 5.1 Projektregnskaber Som led i vores revision af kommunen har vi efter afgivelse af sidste års revisionsberetning særskilt revideret de tilskudsregnskaber, som fremgår af bilag til hovedberetningen. Det er vores opfattelse, at tilskuddene er anvendt til de bevilgede formål, og der henvises i øvrigt til de afgivne revisionspåtegninger. MV(Eila) T:\Data\13\340392\2014\340392rb2013 Social Bilag 1.docx

Bilag: 10.7. Bilag 3 - Redegørelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for 2013 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 143659/14

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Bilag 3 Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Bilag 3 Redegørelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for 2013 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte 2 1. Indledning Nærværende redegørelse er udarbejdet på baggrund af de særlige rapporteringskrav, som ministeriet stiller i bekendtgørelsen om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision. Det skal ses som et supplement til revisionsberetningen for 2013 vedrørende sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion. Baseret på den samlede revision, som væsentligst omfatter forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling, er det vores opfattelse, at de områder, der henhører under ministeriet, generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler således, at kommunen i al væsentlighed er berettiget til de beløb, der fremgår af den årlige refusions- og tilskudsopgørelse. Revisionen har dog givet anledning til revisionsbemærkninger og kommentarer, som efter vores opfattelse ikke har væsentlige betydning for kommunens refusions- og tilskudshjemtagelse. Der henvises til revisionsbemærkningerne i revisionsberetningen vedrørende sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion, samt til kommentarer i nærværende redegørelse. 2. Bemærkninger til refusionsopgørelsen Vores gennemgang af refusionsopgørelsen for 2013 har ikke givet anledning til bemærkninger. 3. Opfølgning på tidligere år Vi har modtaget ministeriets decisionsskrivelse for 2012 af 31. marts 2014. Der fremgår ikke opfølgningspunkter vedrørende tidligere år. 4. Gennemgang og fravalg af personsager Dette afsnit indeholder dels revisors begrundelse for at fravælge områder i sagsgennemgangen, dels en oversigt over fejlbehæftede områder. 4.1 Omfang og resultat af den stikprøvevise udførte revision af personsager På baggrund af den foretagne sagsrevision kan vi opstille nedenstående oversigt over vores stikprøvevise sagsrevision. I den forbindelse skal det bemærkes, at anvendelsen af det af ministeriet udarbejdede fejlskema kan betyde, at en fejlbehæftet sag medtages i flere af nedenstående kategorier, såfremt den indeholder ydelsestyper og fejl, der er kategoriseret i forskellige kategorier.

Deloitte 3 Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Byfornyelse og udvikling af Byer Udgifter ved udlejning til flygtninge Udgifter til betaling af beboerindskud Udgifter til betaling af beboerindskud Udgifter til betaling af kompensation for højere nettoboliudgifter Udgifter til betaling af beboerindskud Lov om byfornyelse og udvikling af byer Almenboliglov en 62 Almenboliglov en 74 Ældreboliglove n 16 Friplejeboliglo ven 16 Friplejeboliglo ven 19 Væsentlige fejl Systematiske / generelle fejl Uden refusionsmæssig betydning Med refusionsmæssig betydning Uden refusionsmæssig betydning Med refusionsmæssig betydning Komment arer til sagsgenn emgang Henvisnin g til afsnit området fravalgt Henvisning til afsnit Området administreres generelt i overensstemm else med gældende regler * - - - - - Ja - 0 0 0 0 4.2 Ja - 0 0 0 0 4.2 Ja - 0 0 0 0 4.2 Ja - 0 0 0 0 4.2 Ja - 0 0 0 0 4.2 Ja * Området er undergivet særskilt erklæring, hvorfor området ikke er rapporteret her. Revisionsb emærknin ger Henvisning til afsnit Forbehold Henvisning til afsnit Er der manglende afstemninger på ministeriets område Ja Nej x

Deloitte 4 4.2 Fravalg på ministeriets område Vi har foretaget fravalg af sagsgennemgang på følgende områder for 2013: Udgifter ved udlejning til flygtninge, udgifter til betaling af beboerindskud (Almenboligloven 62), udgifter til betaling af beboerindskud (Almenboligloven 74), udgifter til betaling af beboerindskud (Ældreboligloven 16), udgifter til betaling af kompensation for højere nettoboligudgifter (Friplejeboligloven 16), udgifter til betaling af beboerindskud (Friplejeboligloven 19). Vi har baseret vores revision på regnskabsanalyser og stikprøver, der er udført i forbindelse med vores revision af refusionsopgørelserne. MV/Käthe T:\Data\13\340392\2014\340392rb2013 Social Bilag 3.docx

Bilag: 11.1. 4 Bilag 1 og 2 - Hovedoversigt Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 155733/14

Flerårigt budgetsammendrag (nettotal i 1.000 kr.) Bilag 1 F 2015 2016 2017 2018 A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) A 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 79.528 69.740 71.670 71.670 1. Forsyningsvirksomheder m.v. 0 0 0 0 2. Transport og infrastruktur 52.294 51.294 51.294 51.294 3. Undervisning og kultur 529.512 526.659 525.957 526.077 4. Sundhedsområdet 228.310 228.010 228.010 228.010 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 1.272.640 1.271.421 1.270.536 1.268.939 6. Fællesudgifter og administration 240.441 246.502 247.887 246.389 Driftsvirksomhed i alt 2.402.725 2.393.627 2.395.355 2.392.379 B. ANLÆGSVIRKSOMHED B 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 21.702 49.732 64.382 42.382 1. Forsyningsvirksomheder mv. 0 0 0 0 2. Transport og infrastruktur 12.800-500 -500 20.500 3. Undervisning og kultur 32.600 55.200 35.100 3.600 4. Sundhedsområdet 0 0 0 0 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 32.000 22.000 1.000 1.000 6. Fællesudgifter og administration 0 0 0 0 Anlægsvirksomhed i alt 99.102 126.432 99.982 67.482 PRIS-/LØN-STIGNINGER 00-06 0 49.926 100.965 155.743 P C. RENTER -13.379-13.363-13.361-13.355 C D. BALANCEFORSKYDNINGER D Forøgelse i likvide aktiver (8.22.01-8.22.11) 0 0 0 0 Øvrige balanceforskydninger (8.25.12-8.52.62) 44.675 40.618 40.559 40.552 Balanceforskydninger i alt 44.675 40.618 40.559 40.552 E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING-FORPLIGTELSER (8.55.63-8.55.79) 54 55 56 56 E ( SUM (A + B + C + D + E) 2.533.176 2.597.293 2.623.556 2.642.857 S F. FINANSIERING F Forbrug af likvide aktiver (8.22.01-8.22.11) -14.476-82.260-57.580-46.933 Optagne lån (8.55.63 8.55.79) 0 0 0 0 Tilskud og udligning (7.62.80 7.62.86) -544.872-539.926-553.794-552.741 Refusion af købsmoms (7.65.87) 800 800 800 800 Skatter (7.68.90 7.68.96) -1.974.628-1.975.908-2.012.982-2.043.983 Finansiering i alt -2.533.176-2.597.293-2.623.556-2.642.857 BALANCE 0 0 0 0 B

Flerårigt budgetsammendrag (nettotal) 2015 = 100 Bilag 2 2015 2016 2017 2018 A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 100,0 87,7 90,1 90,1 1. Forsyningsvirksomheder m.v. - - - - 2. Transport og infrastruktur 100,0 98,1 98,1 98,1 3. Undervisning og kultur 100,0 99,5 99,3 99,4 4. Sundhedsområdet 100,0 99,9 99,9 99,9 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 100,0 99,9 99,8 99,7 6. Fællesudgifter og administration 100,0 102,5 103,1 102,5 Driftsvirksomhed i alt 100,0 99,6 99,7 99,6 B. ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 100,0 229,2 296,7 195,3 1. Forsyningsvirksomheder mv. - - - - 2. Transport og infrastruktur 100,0-3,9-3,9 160,2 3. Undervisning og kultur 100,0 169,3 107,7 11,0 4. Sundhedsområdet - - - - 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 100,0 68,8 3,1 3,1 6. Fællesudgifter og administration - - - - Anlægsvirksomhed i alt 100,0 127,6 100,9 68,1 PRIS-/LØN-STIGNINGER 00-06 - - - - C. RENTER 100,0 99,9 99,9 99,8 D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse i likvide aktiver (8.22.01-8.22.11) - - - - Øvrige balanceforskydninger (8.25.12-8.52.62) 100,0 90,9 90,8 90,8 Balanceforskydninger i alt 100,0 90,9 90,8 90,8 E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING-FORPLIGTELSER (8.55.63-8.55.79) 100,0 101,9 103,7 103,7 SUM (A + B + C + D + E) 100,0 102,5 103,6 104,3 F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver (8.22.01-8.22.11) 100,0 568,2 397,7 324,2 Optagne lån (8.55.63 8.55.79) - - - - Tilskud og udligning (7.62.80 7.62.86) 100,0 99,1 101,6 101,4 Refusion af købsmoms (7.65.87) 100,0 100,0 100,0 100,0 Skatter (7.68.90 7.68.96) 100,0 100,1 101,9 103,5 Finansiering i alt 100,0 102,5 103,6 104,3 BALANCE - - - -

Hovedoversigt - Budgetlægning (FIB059) Skæringsdato 01.01.2015 Aktuel bruger Svensson, Stefan Statiske filtre Regnskabsår 2015-2018 Kontoplan. Regnskabsårsvariant InfoProvider Profitcenter Kunde identifikation 185/0020 KMD OPUS Kontoplan Kalenderår, 4 særperioder ZCFIB_185 Tårnby Kommune Tårnby Dynamiske filtre Version B02 Variabler Profitcenter (autorisation) Tårnby Kommune; Profitcenter År fra og til 2015-2018 Skaleringsfaktor (1/1000) 1.000 Nyeste data <=1250 Finans Budget infocube Kundeidentifikation ZCFIB_185 Tårnby Hierarki for profitcenter Tårnby Kommune (0018500200020) Skaleringsfaktor query 1000 0101ÅÅÅÅ Regnår tidsafhæng data ZKMDV_O_INT_FISCYEAR 01.01.2015 Regnskabsår 2015 2015 Udgifter 1000 kr. DKK Indtægter inkl. refusion 1000 kr. DKK A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 103.027-23.499 Heraf refusion 1. Forsyningsvirksomheder m.v. 34.655-34.655 2. Transport og infrastruktur 63.848-11.554 3. Undervisning og kultur 589.328-59.816 Heraf refusion -2.347 4. Sundhedsområdet 230.314-2.003 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 1.636.604-363.964 Heraf refusion -184.453 6. Fællesudgifter og administration 281.964-41.523 Heraf refusion Driftsvirksomhed i alt 2.939.739-537.014 Heraf refusion -186.800 B. ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 21.702

0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 21.702 1. Forsyningsvirksomheder mv. 2. Transport og infrastruktur 15.000-2.200 3. Undervisning og kultur 32.600 4. Sundhedsområdet 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 32.000 6. Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt 101.302-2.200 PRIS-/LØN-STIGNINGER 00-06 0 0 C. RENTER 2.975-16.354 D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse i likvide aktiver (8.22.01-8.22.11) 0 0 Øvrige balanceforskydninger (8.25.12-8.52.62) 46.184-1.509 Balanceforskydninger i alt 46.184-1.509 E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING-FORPLIGTELSER (8.55.63-8.55.79) SUM (A + B + C + D + E) 3.090.254-557.077 F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver (8.22.01-8.22.11) 0-14.476 Optagne lån (8.55.63 8.55.79) Tilskud og udligning (7.62.80 7.62.86) 19.344-564.216 Refusion af købsmoms (7.65.87) 800 Skatter (7.68.90 7.68.96) -1.974.628 Finansiering i alt 20.144-2.553.320 BALANCE 3.110.398-3.110.398 54

2016 2016 2017 2017 2018 Udgifter 1000 kr. Indtægter inkl. refusion 1000 kr. Udgifter 1000 kr. Indtægter inkl. refusion 1000 kr. Udgifter 1000 kr. DKK DKK DKK DKK DKK 93.209-23.468 95.209-23.538 95.209 34.655-34.655 34.655-34.655 34.655 62.848-11.554 62.848-11.554 62.848 586.411-59.752 585.709-59.752 585.829-2.347-2.347 230.014-2.003 230.014-2.003 230.014 1.628.023-356.603 1.627.748-357.212 1.626.116-184.724-184.995 287.984-41.481 289.368-41.481 287.870 2.923.143-529.517 2.925.550-530.196 2.922.540-187.071-187.342 49.732 64.382 42.382

49.732 64.382 42.382-500 -500 21.000 55.200 35.100 3.600 22.000 1.000 1.000 126.932-500 100.482-500 67.982 61.518-11.593 124.435-23.470 191.332 2.962-16.325 2.934-16.295 2.909 0 0 0 0 0 42.184-1.566 42.184-1.625 42.184 42.184-1.566 42.184-1.625 42.184 55 56 56 3.156.795-559.501 3.195.642-572.086 3.227.004 0-82.260 0-57.580 0 19.596-559.522 19.847-573.641 20.106 800 800 800-1.975.908-2.012.982 20.396-2.617.689 20.647-2.644.203 20.906 3.177.191-3.177.191 3.216.289-3.216.289 3.247.910

r r. DKK 2018 Indtægter inkl. refusion 1000 kr. DKK 95.209-23.538 34.655 62.848 585.829 230.014 1.626.116 287.870-34.655-11.554-59.752-2.347-2.003-357.177-184.995-41.481 2.922.540-530.161-187.342 42.382

42.382 21.000 3.600-500 1.000 67.982 191.332 2.909-500 -35.589-16.265 0 42.184 42.184 0-1.632-1.632 56 3.227.004-584.147 0-46.933 20.106 800 20.906 3.247.910-572.847-2.043.983-2.663.763-3.247.910

Bilag: 11.2. 7 Forslag til Investeringsoversigt - Budget 2015-2018 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 158053/14

Bilag 5 Investeringsoversigt Budget 2015-2018 Projekt Forv. Forventes afholdt Efter- Ajourafholdt (rådighedsbeløb) i føl- ført udfør gende gifts- Kontonr. 1.000 kr. Start Slut 2015 2015 2016 2017 2018 år overslag 00.22.01 Ekstraordinære ejendomsudgifter på kommunale bygninger 2015 2018 0 17.382 17.382 17.382 17.382 0 69.528 Ejendomsvedligeholdelse 0 17.382 17.382 17.382 17.382 0 69.528 00.25.10 Udskiftning af kommunens låsesystemer 2011 2017 8.000 2.000 2.000 2.000 0 0 14.000 00.25.10 Energi- og klimaformål 2017 2017 0 0 0 15.000 0 0 15.000 00.25.10 Tilslutning af ejendomme til kloaknet 2016 2016 0 0 350 0 0 0 350 00.25.10 Schæfersgård 2018 2018 0 0 0 0 5.000 0 5.000 00.25.10 Ejendomskøb 2018 2018 0 0 0 0 20.000 0 20.000 Ejendomme og administrative bygninger 8.000 2.000 2.350 17.000 25.000 0 54.350 00.32.31 Ny skøjtehal 2016 2017 0 0 30.000 30.000 0 0 60.000 Fritidsfaciliteter 0 0 30.000 30.000 0 0 60.000 00.58.95 Udskiftning af Autosprøjte M2 2015 2015 0 2.200 0 0 0 0 2.200 00.58.95 Tester til røgdykkerapparater 2015 2015 0 120 0 0 0 0 120 Redningsberedskab 0 2.320 0 0 0 0 2.320 02.22.01 Salg af biler 2015 2018 0-500 -500-500 -500 0-2.000 02.28.23 Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, Etape I 2015 2015 0-200 0 0 0 0-200 02.28.23 Separering af regnvandssystem, Etape II 2015 2015 0 11.000 0 0 0 0 11.000 02.28.23 Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, Etape II 2015 2015 0-1.500 0 0 0 0-1.500 02.28.23 Renovering af Kastruplundgade 2014 2015 9.000 4.000 0 0 0 0 13.000 02.28.23 Udskiftning af vejbelysning 2018 2018 0 0 0 0 20.000 0 20.000 P-pladser 2018 2018 0 0 0 0 1.000 0 1.000 Materielgården og veje 9.000 12.800-500 -500 20.500 0 41.300 1

Bilag 5 Investeringsoversigt Budget 2015-2018 Projekt Forv. Forventes afholdt Efter- Ajourafholdt (rådighedsbeløb) i føl- ført udfør gende gifts- Kontonr. Materielgården 1.000 og kr. veje Start Slut 2015 9.000 2015 12.800 2016-500 2017-500 2018 20.500 år 0 overslag 41.300 03.22.01 Ekstraordinære ejendomsudgifter 2015 2018 0 3.600 3.600 3.600 3.600 0 14.400 Almindelig undervisning 0 3.600 3.600 3.600 3.600 0 14.400 03.22.18 Ny svømmehal 2015 2017 0 20.000 50.000 30.000 0 0 100.000 03.22.18 Vandrensning, Korsvejsbadet 2016 2016 0 0 1.600 0 0 0 1.600 03.22.18 Ny kunstgræsbane 2015 2015 0 7.000 0 0 0 0 7.000 03.22.18 Udvidelse af AK vikings faciliteter 2017 2017 0 0 0 1.500 0 0 1.500 Idrætsfaciliter for børn og unge 0 27.000 51.600 31.500 0 0 110.100 03.32.50 Bibliotekscafé 2015 2015 0 2.000 0 0 0 0 2.000 Folkebiblioteker 0 2.000 0 0 0 0 2.000 05.25.10 Daginstitutioner, renv. af bygninger 2015 2018 0 1.000 1.000 1.000 1.000 0 4.000 Daginstitutioner og klubber 0 1.000 1.000 1.000 1.000 0 4.000 05.32.34 Plejehjemsrenovering 2015 2015 0 13.000 0 0 0 13.000 05.32.34 Renovering af fællesfaciliteter, Plejehjemmet Irlandsvej 2015 2016 0 12.500 21.000 0 0 33.500 05.32.34 Omlægning af køkkenfunktion 2014 2015 2.000 5.500 0 0 0 7.500 Plejehjem, daghjem m.v. 2.000 31.000 21.000 0 0 0 54.000 Hovedkonto 00-06 I alt 19.000 99.102 126.432 99.982 67.482 0 411.998 2

Bilag: 11.3. 5 Bilag 3 - Ændringer mellem 1. og 2. behandlingen - Budget 2015 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 123660/14

Bilag 3 Ændringsforslag til de enkelte budgetposter (1.000 kr.) Beløb uden fortegnsangivelse repræsenterer en merudgift og/eller en mindreindtægt. Minus beløb er udtryk for en mindreudgift og/eller en merindtægt. Udover de nedenstående ændringer er der tale om en række rent tekniske omplaceringer, som er udgiftsneutrale Tekst 2015 2016 2017 2018 Økonomiudvalget Drift Regulering af forsikringer -418-418 -418-418 Reducering - tre gartnerstillinger (art 9) -109-109 -109-109 Restanceforespørgsel vedr. ejendomsskatter -50-50 -50-50 Delaftaler med Dragør Kommune / Nye betalingsaftaler -895-895 -895-895 Finansiering af budgetforlig -8.400-600 -600-600 Drift i alt -9.872-2.072-2.072-2.072 Anlæg Tilslutning til kloaknet 0 350 0 0 Schæfersgård 0 0 0 5.000 Ejendomskøb 0 0 0 20.000 Anlæg i alt 0 350 0 25.000 Økonomiudvalget i alt -9.872-1.722-2.072 22.928

Bilag 3 Ændringsforslag til de enkelte budgetposter (1.000 kr.) Beløb uden fortegnsangivelse repræsenterer en merudgift og/eller en mindreindtægt. Minus beløb er udtryk for en mindreudgift og/eller en merindtægt. Udover de nedenstående ændringer er der tale om en række rent tekniske omplaceringer, som er udgiftsneutrale Tekst 2015 2016 2017 2018 Teknik- og Miljøudvalget Drift Regulering af forsikringer 22 22 22 22 Reducering - tre gartnerstillinger (art 9) -98-98 -98-98 Vejbelysning 1.000 0 0 0 Drift i alt 925-75 -75-75 Anlæg Kastruplundgade, forskydning af projektet 4.000 0 0 0 Udskiftning af vejbelysning 0 0 0 20.000 P-pladser 0 0 0 1.000 Anlæg i alt 4.000 0 0 21.000 Teknik- og Miljøudvalget i alt 4.925-75 -75 20.925 Beredskabskommissionen Drift Regulering af forsikringer 19 19 19 19 Drift i alt 19 19 19 19 Anlæg Anlæg i alt 0 0 0 0 Beredskabskommissionen i alt 19 19 19 19

Bilag 3 Ændringsforslag til de enkelte budgetposter (1.000 kr.) Beløb uden fortegnsangivelse repræsenterer en merudgift og/eller en mindreindtægt. Minus beløb er udtryk for en mindreudgift og/eller en merindtægt. Udover de nedenstående ændringer er der tale om en række rent tekniske omplaceringer, som er udgiftsneutrale Tekst 2015 2016 2017 2018 Børne- og Skoleudvalget Drift Regulering af forsikringer 234 234 234 234 Reducering - tre gartnerstillinger (art 9) -396-396 -396-396 Art 9 korrektioner (City Man) 0 0 30 30 Driftpulje 2.500 0 0 0 Ungdomsklubtilbud - op til 22/23 årige 500 500 500 500 IT-netværk, skolerne 1.000 0 0 0 Drift i alt 3.838 338 368 368 Anlæg Anlæg i alt 0 0 0 0 Børne- og Skoleudvalget i alt 3.838 338 368 368 Kultur- og Fritidsudvalget Drift Regulering af forsikringer 77 77 77 77 Reducering - tre gartnerstillinger -1.154-1.154-1.154-1.154 Reducering - tre gartnerstillinger (art 9) 661 661 661 661 Digital læring i eget hjem 50 50 50 50 Tilskud DSI badminton 100 100 100 100 Drift i alt -266-266 -266-266 Anlæg Udskydelse af svømmehal -30.000 20.000 30.000 0 Kunstgræsbane (reduktion) -1.000 0 0 0 Bibliotekscafe 2.000 0 0 0 Udvidelse af AK Vikings faciliteter 0 0 1.500 0 Anlæg i alt -29.000 20.000 31.500 0 Kultur- og Fritidsudvalget i alt -29.266 19.734 31.234-266

Bilag 3 Ændringsforslag til de enkelte budgetposter (1.000 kr.) Beløb uden fortegnsangivelse repræsenterer en merudgift og/eller en mindreindtægt. Minus beløb er udtryk for en mindreudgift og/eller en merindtægt. Udover de nedenstående ændringer er der tale om en række rent tekniske omplaceringer, som er udgiftsneutrale Tekst 2015 2016 2017 2018 Sundheds- og Omsorgsudvalget Drift Regulering af forsikringer 46 46 46 46 Reducering - tre gartnerstillinger (art 9) -58-58 -58-58 Rettelse af dobbelt indberettet opnormering af Pl. Irlandsvej 0-609 -2.435-2.435 Konsekvenser af fremrykning af renovering af Pl. Irlandsvej 810 2.413 0 0 Fjernelse af demografiske udgiftsstigninger 0-973 -2.103-2.922 Teknisk tilretning af lønbudget (social- og sundhedselever) 0-301 -301-301 Driftpulje 2.000 0 0 0 Medicintjek 300 0 0 0 Drift i alt 3.098 519-4.850-5.669 Anlæg Anlæg i alt 0 0 0 0 Sundheds- og Omsorgsudvalget i alt 3.098 519-4.850-5.669 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Drift Regulering af forsikringer 20 20 20 20 Drift i alt 20 20 20 20 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget i alt 20 20 20 20 I alt drift -2.238-1.518-6.857-7.676 I alt anlæg -25.000 20.350 31.500 46.000 I alt netto -27.238 18.832 24.643 38.324 Pris- og lønfremskrivninger vedr. budgetårene 0-27 -275 852

Bilag 3 Ændringsforslag til de enkelte budgetposter (1.000 kr.) Beløb uden fortegnsangivelse repræsenterer en merudgift og/eller en mindreindtægt. Minus beløb er udtryk for en mindreudgift og/eller en merindtægt. Udover de nedenstående ændringer er der tale om en række rent tekniske omplaceringer, som er udgiftsneutrale Tekst 2015 2016 2017 2018 07 Renter og finansiering Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder - Afdrag 23 46 70 63 Tilskud og udligning + skatter -33.508-13.129-32.399-62.613 Skattenedsættelse 0,2% point 14.143 14.465 14.784 15.050 Renter og finansiering i alt -19.342 1.382-17.545-47.500 08 Balanceforskydninger (ekskl. likvide aktiver) Regulering som følge af Udbetaling Danmark 1.244 2.673 4.126 4.126 Balanceforskydninger i alt 1.244 2.673 4.126 4.126 Ændringsforslag i alt -45.337 22.861 10.949-4.198 Kassetræk 1. Behandlingen 59.813 59.400 46.630 51.131 Kassetræk 2. Behandlingen 14.476 82.260 57.579 46.933

PL 2016 2 beh. 49.926 1 beh. 49.953 Forskel ml.1. og 2. beh. -27 PL 2017 2 beh. 100.965 1 beh. 101.240 Forskel ml.1. og 2. beh. -275 PL 2018 2 beh. 155.743 1 beh. 154.891 Forskel ml.1. og 2. beh. 852

A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) Regnskabsår 2015 2015 2016 2016 2017 2017 2018 2018 Udgifter 1 kr. Indtægter inkl. refusion 1 kr. Udgifter 1 kr. Indtægter inkl. refusion 1 kr. Udgifter 1 kr. Indtægter inkl. refusion 1 kr. Udgifter 1 kr. Indtægter inkl. refusion 1 kr. DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 103.026.609-23.499.059 93.208.616-23.468.428 95.208.616-23.538.459 95.208.616-23.538.459 Heraf refusion 1. Forsyningsvirksomheder m.v. 34.654.896-34.654.896 34.654.896-34.654.896 34.654.896-34.654.896 34.654.896-34.654.896 2. Transport og infrastruktur 63.848.324-11.554.047 62.848.322-11.554.047 62.848.323-11.554.047 62.848.322-11.554.047 3. Undervisning og kultur 589.328.337-59.816.021 586.411.022-59.752.271 585.709.023-59.752.271 585.828.837-59.752.271 Heraf refusion -2.347.241-2.347.241-2.347.241-2.347.241 4. Sundhedsområdet 230.313.551-2.003.118 230.013.552-2.003.118 230.013.552-2.003.118 230.013.552-2.003.118 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 1.636.603.568-363.964.056 1.628.023.172-356.602.648 1.627.747.923-357.211.625 1.626.115.679-357.176.867 Heraf refusion -184.452.526-184.723.667-184.994.808-184.994.808 6. Fællesudgifter og administration 281.963.715-41.522.918 287.983.701-41.481.286 289.367.931-41.481.286 287.870.360-41.481.286 Heraf refusion Driftsvirksomhed i alt 2.939.739.000-537.014.115 2.923.143.281-529.516.694 2.925.550.264-530.195.702 2.922.540.262-530.160.944 Heraf refusion -186.799.767-187.070.908-187.342.049-187.342.049 B. ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 21.702.000 49.732.000 64.382.000 42.382.000 1. Forsyningsvirksomheder mv. 2. Transport og infrastruktur 15.000.000-2.200.000-500.000-500.000 21.000.000-500.000 3. Undervisning og kultur 32.600.000 55.200.000 35.100.000 3.600.000 4. Sundhedsområdet 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 32.000.000 22.000.000 1.000.000 1.000.000 6. Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt 101.302.000-2.200.000 126.932.000-500.000 100.482.000-500.000 67.982.000-500.000 PRIS-/LØN-STIGNINGER 00-06 0 0 61.518.337-11.592.817 124.435.042-23.469.581 191.332.218-35.588.916 C. RENTER 2.974.787-16.354.005 2.961.787-16.325.115 2.934.287-16.295.295 2.909.287-16.264.515 D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse i likvide aktiver (8.22.01-8.22.11) 0 0 0 0 0 0 0 0 Øvrige balanceforskydninger (8.25.12-8.52.62) 46.184.044-1.509.246 42.184.158-1.566.479 42.184.087-1.624.936 42.184.087-1.632.136 Balanceforskydninger i alt 46.184.044-1.509.246 42.184.158-1.566.479 42.184.087-1.624.936 42.184.087-1.632.136 E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING-FORPLIGTELSER (8.55.63-8.55.79) 54.000 55.000 56.000 56.000 SUM (A + B + C + D + E) 3.090.253.831-557.077.366 3.156.794.563-559.501.105 3.195.641.680-572.085.514 3.227.003.854-584.146.511 F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver (8.22.01-8.22.11) 0-14.476.447 0-82.259.881 0-57.579.829 0-46.933.110 Optagne lån (8.55.63 8.55.79) Tilskud og udligning (7.62.80 7.62.86) 19.344.000-564.216.000 19.596.000-559.522.000 19.847.000-573.641.000 20.106.000-572.847.000 Refusion af købsmoms (7.65.87) 800.000 800.000 800.000 800.000 Skatter (7.68.90 7.68.96) -1.974.628.018-1.975.907.577-2.012.982.337-2.043.983.233 Finansiering i alt 20.144.000-2.553.320.465 20.396.000-2.617.689.458 20.647.000-2.644.203.166 20.906.000-2.663.763.343 BALANCE 3.110.397.831-3.110.397.831 3.177.190.563-3.177.190.563 3.216.288.680-3.216.288.680 3.247.909.854-3.247.909.854

Hovedoversigt afstemning 1. beh. Konto Udgifter Indtægter 0 95.665-23.538 1 34.655-34.655 2 62.965-11.554 3 520.092-42.938 4 229.993-2.003 5 1.699.933-376.948 6 287.948-39.560 Drift i alt 2.931.251-531.196 2. beh. Konto Udgifter Indtægter 0 95.209-23.538 1 34.655-34.655 2 62.848-11.554 3 585.829-59.752 4 230.014-2.003 5 1.626.116-357.177 6 287.870-41.481 Drift i alt 2.922.540-530.161 Forskel Konto Udgifter Indtægter 0-456 -0 1-0 0 2-117 -0 3 65.737-16.814 4 21-0 5-73.817 19.771 6-78 -1.921 Drift i alt -8.711 1.035

Ændringsforslag til de enkelte budgetposter (1.000 kr.) Beløb uden fortegnsangivelse repræsenterer en merudgift og/eller en mindreindtægt. Minus beløb er udtryk for en mindreudgift og/eller en merindtægt. Udover de nedenstående ændringer er der tale om en række rent tekniske omplaceringer, som er udgiftsneutr Tekst 2015 Økonomiudvalget Drift Regulering af forsikringer -413 Restanceforespørgsel vedr. ejendomsskatter (19.08.2014) -50 Delaftaler med Dragør Kommune / Nye betalingsaftaler -895 Drift i alt -1.357 Anlæg Tilslutning til kloaknet (19.08.2014) Anlæg i alt 0 Økonomiudvalget i alt -1.357 Teknik og Miljøudvalget Drift Regulering af forsikringer 22 Drift i alt 22 Anlæg Kastruplundgade, forskydning af projketet (18.08.2014) 4.000 Anlæg i alt 4.000 Teknik og Miljøudvalget i alt 4.022 Beredskabskommissionen Drift Regulering af forsikringer 19 Drift i alt 19 Anlæg Anlæg i alt 0 Beredskabskommissionen i alt 19 Børne- og Skoleudvalget Drift Økonomiske konsekvenser af skolereformen (13.08.2014) 0 Art 9 korrektioner (13.08.2014) 0 Regulering af forsikringer 234 Anlæg Drift i alt 234

Anlæg i alt 0 Børne- og Skoleudvalget i alt 234 Kultur- og Fritidsudvalget Drift Regulering af forsikringer 77 Nedlæggelse af tre gartnerstillinger (25.08.2014) -1.154 Digital læring i eget hjem 50 Drift i alt -1.027 Anlæg Anlæg i alt 0 Kultur- og Fritidsudvalget i alt -1.027 Sundheds- og Omsorgsudvalget Drift Art 9 korrektioner (13.08.2014) 0 Rettelse af dobbelt indberettet opnormering af Pl. Irlandsvej (13.08.2014) 0 Konsekvenser af fremrykning af renovering af Pl. Irlandsvej (13.08.2014) 810 Regulering af forsikringer 41 Fjernelse af demografiske udgiftsstigninger (21.08.2014) 0 Tilretning af lønbudget (25.08.2014) 0 Drift i alt 851 Anlæg Anlæg i alt 0 Sundheds- og Omsorgsudvalget i alt 851 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Drift Regulering af forsikringer 20 Drift i alt 20 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget i alt 20 I alt drift -1.238 I alt anlæg 4.000 I alt netto 2.762 Pris- og lønfremskrivninger vedr. budgetårene 0 07 Renter og finansiering Udlæg vedr. forsyningsvirsomheder - Afdrag (14.08.2014) 23 Regulering som følge af Udbetaling Danmark (14.08.2014) 1.244 Udligning og generelle tilskud (14.08.2014) -9.531 Særlige tilskud (14.08.2014) -18.432 Skatter (14.08.2014) -5.545

Renter og finansiering i alt -32.241 08 Balanceforskydninger (ekskl. likvide aktiver) Balanceforskydninger i alt 0 Ændringsforslag i alt -29.480 Kassetræk 1. Behandlingen 59.813 Kassetræk 2. Behandlingen 30.333-29.480 0 Beregnet kassetræk 30.333 Kassetræk i Opus 01.09.2014 14.476 Afvigelse -15.857

eringer, som er udgiftsneutrale 2016 2017 2018-413 -413-413 -50-50 -50-895 -895-895 -1.357-1.357-1.357 350 350 0 0-1.007-1.357-1.357 22 22 22 22 22 22 0 0 0 0 0 0 22 22 22 19 19 19 19 19 19 0 0 0 19 19 19 0 0 0 0 30 30 234 234 234 234 264 264

0 0 0 234 264 264 77 77 77-1.154-1.154-1.154 50 50 50-1.027-1.027-1.027 0 0 0-1.027-1.027-1.027 0 0 0-609 -2.435-2.435 2.413 0 0 41 41 41-973 -2.103-2.922-301 -301-301 571-4.798-5.617 0 0 0 571-4.798-5.617 20 20 20 20 20 20 20 20 20-1.518-6.857-7.676 350 0 0-1.168-6.857-7.676-27 -275 852 46 70 63 2.673 4.126 4.126

2.719 4.196 4.189 0 0 0 1.524-2.936-2.635 59.400 46.630 51.131 60.924 43.695 48.496 1.524-2.936-2.635 0 0 0 60.924 43.695 48.496 82.260 57.580 46.933 21.336 13.885-1.563

Bilag: 11.4. 1 Forside - Budget 2015 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 150776/14

TÅRNBY KOMMUNE ØKONOMIUDVALGET Indstilling til Kommunalbestyrelsen vedrørende budgetforslag for 2015 samt overslag for årene 2016-2018

Bilag: 11.5. 3 Indstilling til 2. behandling - Budget 2015 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 150781/14

Tårnby Kommune Økonomiudvalget Den 12. september 2014 Indstilling til Kommunalbestyrelsen fra Økonomiudvalget vedrørende budgetforslaget for 2015 samt overslagsårene 2016 2018. 1. Budgetforslag 2015 Budgetforslaget for 2015 udviste ved Kommunalbestyrelsens 1. behandling den 26. august 2015 et kassetræk på 59,8 mill. kr. Efter Økonomiudvalgets gennemgang udgør kassetrækket nu 14,5 mill. kr. De foreslåede ændringer er resultatet af Økonomiudvalgets budgetbehandling, herunder valg af statsgaranti vedrørende udskrivningsgrundlag og det tilknyttede tilskuds- og udligningsbeløb. Der henvises i øvrigt til Bilag 3, der angiver samtlige ændringer på de enkelte budgetposter. I forhold til 1. behandlingen er der tale om følgende hovedændringer: Driftsudgifter (nettoforbedring) -2,2 mill. kr. Anlægsudgifter (nettoforbedring) -25,0 mill. kr. Finansielle konti - herunder, skatter samt tilskud og udligning (nettoforbedring) - 18,1 mill. kr. Samlet nettoforbedring - 45,3 mill. kr. På det foreliggende grundlag skal Økonomiudvalget indstille: at Tårnby Kommune for 2015 vælger statsgaranti som grundlag for udskrivningsgrundlag samt tilskud og udligning, at udskrivningsprocenten for kalenderåret 2015 nedsættes med 0,2 % -point fra 23,5 til 23,3 %, at grundskyldspromillen fastsættes til uændret 24,0 promille, at grundskyldspromillen pålignet skov- og landbrugsejendomme fastsættes uændret til de maksimale 7,2 promille, at dækningsafgiften pålignet erhvervsejendomme fastsættes til uændret 10,0 promille, at dækningsafgiften pålignet offentlige bygninger (forskelsværdi) fastsættes til uændret 5,0 promille, Sags#:13/35450/ dok.#:150781/14 1/3

at dækningsafgiften pålignet øvrige offentlige ejendomme (grunde) fastsættes til uændret 12,0 promille, at dækningsafgiften pålignet statsejendomme (grunde) fastsættes til uændret 12,0 promille og at der budgetteres med et kasseforbrug på 14,5 mill. kr. 2. Kirkelige skatter og afgifter Opnåelse af balance på de kirkelige budgetter forudsætter, at der på folkekirkens medlemmer udskrives et beløb på i alt 34.408.191 kr., jf. Bilag 4. Udskrivningsgrundlag i 2015 for medlemmer i folkekirken (statsgaranti) 5.640.687.000 kr. Udskrivningsprocenten kan herefter udregnes som følger: 34.408.191 x 100 ~ 0,61 5.640.687.000 Økonomiudvalget skal på dette grundlag indstille, at udskrivningsprocenten vedrørende kirkelige skatter og afgifter fastsættes til uændret 0,61 %. Sags#:13/35450/ dok.#:150781/14 2/3

3. Budgetoverslag 2016 2018 Som resultat af Økonomiudvalgets budgetgennemgang er der foreslået ændringer, der for nogles vedkommende også vil være gældende for overslagsårene. Det budgetterede forbrug af likvide midler udgør herefter i overslagsårene: 2016: 82,3 mill. kr. 2017: 57,6 mill. kr. 2018: 46,9 mill. kr. Økonomiudvalget skal herefter indstille, at budgetoverslagene for årene 2016, 2017 og 2018 vedtages med de i bilag 3 viste ændringsforslag. Henrik Zimino Borgmester / Klavs Gross Kommunaldirektør Sags#:13/35450/ dok.#:150781/14 3/3

Bilag: 11.6. 6 kirkelige skatter og afgifter - Budget 2015 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 150782/14

Bilag 4 Kirkelige skatter og afgifter Budget vedrørende kirkelige skatter og afgifter i kr. Indtægt Udgift Ligning på menigheden 34.408.191 Kirkeskat til Staten 8.620.257 Stiftsbidrag, Sogne, Reservepulje og Provstiudvalgskasse samt regulering af mellemværende 25.787.934 34.408.191 34.408.191 Ved beregningen af ligningsindtægten på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskat kan udskrivningsprocenten fastholdes på 0,61.

Bilag: 11.7. 2 Indholdsfortegnelse - Budget 2015 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 150779/14

Indholdsfortegnelse Økonomiudvalgets indstilling til Kommunalbestyrelsen Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Flerårigt budgetsammendrag (nettotal) Flerårigt budgetsammendrag, indekseret (nettotal) Ændringsforslag vedrørende de enkelte budgetposter Kirkelige skatter og afgifter Investeringsoversigt Høringssvar fra Seniorrådet Høringssvar fra Handicaprådet Kommunens takster og afgifter

Bilag: 11.8. 9 Høringssvar fra Handicaprådet - Budget 2015 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 154723/14

Bilag 7 Høringssvar fra Handicaprådet - Budget 2014 Der var ved svarfristens udløb mandag den 1. september 2014 kl. 12:00 ikke modtaget høringssvar fra Handicaprådet.

Bilag: 11.9. 9.2 Takstbilag Budget 2015 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 158061/14

Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 00.32 Fritidfaciliteter 00.32.31 Stadion og Idrætsanlæg Tårnby Stadion Benyttelsesafgift: 16 2/3 % af entreindtægt med over 1.000 betalende tilskuere. 00.32.32 Idræts- og svømmehaller Amager Hallen Lejindtægt: For hallen vurderes det i hvert enkelt tilfælde af Økonomiudvalget 1. sal 8 timer 5.000,00 5.000,00 0,00 0,0 Mødelokale 8 timer 2.500,00 2.500,00 0,00 0,0 Svømmehaller Entreindtægt: voksne Billet 30,00 30,00 0,00 0,0 børn (u. 18 år) + Billet 20,00 20,00 0,00 0,0 pensionister Billet 20,00 20,00 0,00 0,0 Ved benyttelse af både alm. bassin og varmvandsbassin opkræves dobbelt takst. Rabatkort: voksne Kort 270,00 270,00 0,00 0,0 børn (u. 18 år) + Kort 180,00 180,00 0,00 0,0 pensionister Årskort: voksne Kort 1.500,00 1.500,00 0,00 0,0 børn (u. 18 år) + Kort 700,00 700,00 0,00 0,0 pensionister 0,00 ½ årskort: voksne Kort 800,00 800,00 0,00 0,0 børn (u. 18 år) + Kort 400 400,00 0,00 0,0 pensionister Skøjtehal Entreindtægt: voksne Billet 30,00 30,00 0,00 0,0 børn (u. 18 år) Billet 20,00 20,00 0,00 0,0 Sæsonkort voksne Kort 500,00 500,00 0,00 0,0 børn (u. 18 år) Kort 300,00 300,00 0,00 0,0 1

Kontonr. / Tekst 01 Forsyningsvirksomheder m.v 01.38 Affaldshåndtering Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % 01.38.61 Renovation Gebyrer for husholdninger i villa/parcelhus og lignende Administration 110,00 95,00-15,00-13,6 Genbrugsplads 1192,00 1.104,00-88,00-7,4 Indsamling af genanvendeligt affald 335,00 297,00-38,00-11,3 Dagrenovation pr. 110 l. sæk 930,00 1.028,00 98,00 10,5 Dagrenovation pr. 240 l. sæk 1675,00 1.851,00 176,00 10,5 Dagrenovation pr. 660 l. container 3828,00 4.016,00 188,00 4,9 Mærkat til "Ekstra sæk". Pris pr. stk. 25,00 25,00 0,00 0,0 Specialafhentning pr. afhentning 27,00 27,00 0,00 0,0 Fejlsortering - 1.000,00 - - Gebyrer for fritidshusbebyggelse og lignende - kun tømning i sommerhalvåret Administration 55,00 48,00-7,00-12,7 Genbrugsplads 596,00 552,00-44,00-7,4 Indsamling af genanvendeligt affald 167,00 149,00-18,00-10,8 Dagrenovation pr. 110 l. sæk 465,00 514,00 49,00 10,5 Dagrenovation pr. 240l container - 925,00 - - Dagrenovation pr. 660 l. container 1914,00 2.008,00 94,00 4,9 Fejlsortering - 1.000,00 - - Gebyrer for huholdninger i etagebolig og lignende Leje midi 6-8 m3 1723,00 1.931,00 208,00 12,1 Leje midi 10-12 m3 2365,00 2.651,00 286,00 12,1 Leje maxi <25 m3 3018,00 3.384,00 366,00 12,1 Leje Maxi >25m3 4364,00 4.535,00 171,00 3,9 Ekstra tømning af container efter regning Specialafhentning, pr. afhentning 27,00 27,00 0,00 0,0 Fejlsortering - 1.000,00 - - Gebyre for husholdninger i etagebolig og lignende, pr. boligenhed Administration 100,00 88,00-12,00-12,0 Genbrugsplads 306,00 283,00-23,00-7,5 Indsamling af genanvendeligt affald 196,00 189,00-7,00-3,6 Dagrenovation, indsamling i 110l sæk 829,00 909,00 80,00 9,7 Dagrenovation, indsamling i 240l - 780,00 - - Dagrenovation, indsamling i 660l 602,00 586,00-16,00-2,7 container Dagrenovation, indsamling i midi/maxi 447,00 467,00 20,00 4,5 2

Kontonr. / Tekst Gebyrer for kolonihaver og lignende - kun tømning i sommerhalvåret Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % Leje midi 6-8 m3 861,00 965,00 104,00 12,1 Leje midi 10-12 m3 1.182,00 1.325,00 143,00 12,1 Leje maxi <25m3 1.509,00 1.692,00 183,00 12,1 Leje maxi >25m3 2.182,00 2.267,00 85,00 3,9 Ekstra tømning af container Efter regning Specialafhentning pr. afhentning 27,00 27,00 0,00 0,0 Fejlsortering - 1.000,00 - - Gebyrer for kolonihaver og lignende pr. boligenhed Administration 50,00 44,00-6,00-12,0 Genbrugsplads 153,00 141,00-12,00-7,8 Indsamling af genanvendeligt affald 98,00 95,00-3,00-3,1 Dagrenovation, indsamling i 110l sæk 415,00 455,00 40,00 9,6 Dagrenovation, indsamling 660l container 301,00 293,00-8,00-2,7 Dagrenovation, indsamling i midi/maxi 223,00 233,00 10,00 4,5 Særlige gebyrer ved tømning kun i sommerhalvåret Dagrenovation, indsamling i 110l sæk 718,00 782,00 64,00 8,9 Dagrenovation, indsamling i 660l container 2.374,00 2.612,01 238,01 10,0 Fejlsortering - 1.000,00 - - Særlige gebyrer for kommunale institutioner Afhentning af papir i 660l container 625,00 500,00-125,00-20,0 Afhentning af papir i 1.000l container 1.366,00 1.368,00 2,00 0,1 Afhentning af storskrald i den kommunale afhentningsordning 709,00 738,00 29,00 4,1 Øvrig afhentning af affald Efter regning Fejlsortering - 1.000,00 - - Gebyrer for virksomheder Administration 663,00 636,00-27,00-4,1 Dagrenovation, indsamling i 110l sæk 1.436,00 1.565,00 129 9,0 Dagrenovation, indsamling i 240l container - 1.686,00 - - Dagrenovtion, indsamling i 660l container 4.748,00 5.224,00 476,00 10,0 Ekstra tømning af container Efter regning Specialafhentning, pr. afhentning 30,00 29,00-1,00-3,3 Fejlsortering - 1.000,00 - - 3

Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % Genbrugspladsgebyrer for virksomheder Pris pr. besøg Personbil 125,00 125,00 0,00 0,0 Kassevogn 212,50 212,50 0,00 0,0 Ladvogn 400,00 400,00 0,00 0,0 Abonnement, ubegrænset antal årlige besøg Personbil 2.625,00 2.625,00 0,00 0,0 Kassevogn 4.500,00 4.500,00 0,00 0,0 Ladvogn 8.000,00 8.000,00 0,00 0,0 Aflevering af farligt affald, pr. aflevering Farligt affald, 0-10 kg 100,00 100,00 0,00 0,0 Farligt affald, 10-25 kg 200,00 200,00 0,00 0,0 02 Trafik og infrastruktur 02.35 Fælles funktioner 02.22.09 Slamsugning (inkl. moms) Rendestensbrønde Brønd 32,70 32,70 0,00 0,0 Andre brønde Time 962,41 962,41 0,00 0,0 Andre brønde m./fedtspuler Time 1.087,20 1.087,20 0,00 0,0 02 Trafik og infrastruktur 02.35 Havne 02.35.41 Kastrup Lystbådehavn (inkl. moms) Leje af bådplads, pr. benyttet antal m2 vandareal År 200,00 206,25 6,25 3,1 Leje af gæsteplads Både fra: 0-8 m Døgn 140,00 150,00 10,00 7,1 over 8 m Døgn 170,00 180,00 10,00 5,9 Jollepladser på land 750,00 785,00 35,00 4,7 Optimistjoller i stativ 750,00 785,00 35,00 4,7 Windsurfer i stativ 750,00 785,00 35,00 4,7 Grejskure 750,00 775,00 25,00 3,3 Vinteropbevaringsplads og kranleje for højes hvert år med 5% af forrige års leje uden moms og tillægges herefter 25 % moms 4

Kontonr. / Tekst Chipkort: 100 kr. - Bomkort: 140 kr. 03 Undervisning og Kultur Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % 03.22 Folkeskolen 03.22.02 Naturskole Folkeskoler i Tårnby Kommune har 1. prioritet og fri adgang efter aftale med lederen af Naturskolen. Andre institutioner, kommunale foreninger m.v. i Tårnby Kommune har ligeledes fri adgang efter aftale med lederen af Naturskolen. Skoler, institutioner, foreninger m.v. uden for Tårnby Kommune (indtil 20 personer) 2 timer 600,00 600,00 0,00 0,0 For hver efterfølgende time 1 time 200,00 200,00 0,00 0,0 For hver påbegyndt 10 yderligere personer 1 time 100,00 100,00 0,00 0,0 For hver efterfølgende time 1 time 100,00 100,00 0,00 0,0 Gruppeture: voksne 2 timer 25,00 25,00 0,00 0,0 børn u/16 år 2 timer 10,00 10,00 0,00 0,0 Dagkurser (6 timer) pr. delt 450,00 450,00 0,00 0,0 Uden for normal arbejdstid fastsættes pris i samarbejde med Organisations- og Personaleafd. i henhold til gældende overenskomst for medarbejderne. 03.32 Folkebiblioteksvæsen 03.32.50 Hjemkaldelsesafgifter Bøder ved for sen aflevering af alle former for udlånsmateriale uden forudgående hjemkaldelse: Voksne o. 14 år 20,00 20,00 0,00 0,0 børn 10,00 10,00 0,00 0,0 Hjemkaldelse: Voksne o. 14 år Hj.kal. 50,00 50,00 0,00 0,0 børn Hj.kal. 15,00 15,00 0,00 0,0 Udsendt regning Voksne o. 14 år Hj.kal. 125,00 125,00 0,00 0,0 børn Hj.kal. 35,00 35,00 0,00 0,0 Efter 90 dage overgår sagen til opkrævning. 5

Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % 03.32.50 Kopi og Print Sort/hvid kopi A4 1,00 1,00 0,00 0,0 A3 2,00 2,00 0,00 0,0 Farve kopi A4 5,00 5,00 0,00 0,0 A3 10,00 10,00 0,00 0,0 Laserprint A4 1,00 1,00 0,00 0,0 Løst papir/ pr. side A4 1,00 1,00 0,00 0,0 03.32.50 Betaling for arrangementer på Tårnby Hovedbibliotek Voksne Arrangementer inkl. evt. undervisning: Værkstedsarrangementer: Arrangementer med eget personale (Film, oplæsning m.m.): 30,00-60,00 kr. afhængig af prisen for arrangementet. 30,00 kr. pr. person til dækning af materialer. Gratis Børn Teaterarrangementer: Værkstedsarrangementer: Arrangementer med eget personale (Film, oplæsning m.m.): 20,00 kr. for børn og voksne Gratis Gratis I særlige tilfælde kan prisen sættes op, f.eks. ved meget dyre arrangementer, bustur (SOL), litterære byvandringer, koncerter, "kendisser" m.m. 03.35 Kulturel virksomhed 03.35.60 Museer Salg af kataloger/bøger m.v. Priserne fastsættes ved hver udstilling og svinger i mellem 80-200 kr. Ca. priser (kostpriser) Katalog/bog (maksimumpris) Stk. 200,00 200,00 0,00 0,0 Plakat, sort/hvid Stk. 35,00 35,00 0,00 0,0 Plakat, farver Stk. 45,00 45,00 0,00 0,0 Entrebetaling 50,00 50,00 0,00 0,0 Gratis for borgere med bopæl i Tårnby Kommune. Børn og unge under 18 år har gratis adgang. 6

Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % 03.35.61 Biografer Entréindtægter Voksne 70,00 75,00 5,00 7,1 Børn (til og med 12 år) 60,00 60,00 0,00 0,0 Særpris (forhøjet) ved Danmarkspremierer, helaftensforestillinger og 3D-forestillinger. Rabatkort, 10 billetter (dækker op til 65 kr. pr. stk., af billetprisen) 550,00 550,00 0,00 0,0 Udlejning af biografen Store sal I biograftiden 10.000,00 10.000,00 0,00 0,0 Uden for biograftiden 4.500,00 4.500,00 0,00 0,0 Lokale initiativere: I biograftiden 4.500,00 4.500,00 0,00 0,0 Uden for biograftiden 2.500,00 2.500,00 0,00 0,0 Lille sal I biograftiden 2.500,00 2.500,00 0,00 0,0 Uden for biograftiden 1.500,00 1.500,00 0,00 0,0 Barsalg Øl Stk. 20,00 20,00 0 0,0 Spiritus Stk. 30,00 30,00 0 0,0 Kaffe (alm. m.fl.) Pr. kop 12-20 12-28 8 40,0 Vin (miniflaske) Pr. stk 30,00 40,00 10 33,3 ½-liters vand Stk. 15,00 15,00 0 0,0 Musikarrangementer 03.35.63 Musikundervisning Ugentlig lektion á 22 ½ minutters eneundervisning Måned 255,00 260,00 5 2,0 Holdundervisning (mindst 8 elever) Måned 175,00 180,00 5 2,9 Hørelærehold (mindst 4 elever) Måned 175,00 180,00 5 2,9 Musikkarrusel ( 30 min. undervisning + 30 min. sammenspil) Måned 255,00 260,00 5 2,0 Forældre/barn-hold (8-10 elever) Måned 155,00 160,00 5 3,2 Specielt forældre/barn-hold (max 5 elever) Måned 150,00 155,00 5 3,3 7

Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % Musikundervisning (fortsat) Deltagelse i kor, sammenspil og orkester er gratis såfremt man går til eneundervisning. Søskenderabat: For dyreste fag betales fuld pris, for andre søskende betales 60 %. Der betales forud i 10 rater. Girokort udsendes ved sæsonstart. I forbindelse med 1. rate opkræves 20 kr. ekstra til Copydan-afgift. Restance udover 2 måneder kan medføre udelukkelse fra undervisningen. Entreindtægter Taksten for koncerter på Hovedbiblioteket og Kulturzonen bliver vurderet i hvert enkelt tilfælde. 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 05.25 Dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge 05.25.11 Dagpleje Forældrebetaling Måned 2.583,00 2.673,00 90,00 3,5 05.25.12 Vuggestuer Forældrebetaling 3.024,00 3.028,00 4,00 0,1 05.25.13 Børnehaver Forældrebetaling 1.546,00 1.567,00 21,00 1,4 05.25.14 Integrerede institutioner Samme takster som øvrige institutionskategorier. 05.25.15 Fritidshjem (herunder SFO-ordninger) Forældrebetaling Måned 1.166,00 954,00-212,00-18,2 05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Fritidsklubber Måned 463,00 402,00-61,00-13,2 Ungdomsklubber Måned 100,00 100,00 0,00 0,0 8

Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % 05.32 Boliger og institutioner samt pleje og omsorg for ældre 05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Betaling for midlertidig hjemmehjælp Efter skala, afhængig af indtægt. Pensionistcentret Solgården Betaling efter forbrug. Plejehjem Opholdsbetaling Betaling for en bolig fastsættes på grundlag af boligens omkostninger til drift, størrelse og beboernes indkomst. El og varme fastsættes i forhold til boligarealet som en forholdsmæssig andel af budgettet. Derudover individuel betaling efter forbrug. Betaling for serviceydelser Morgenmad Dag 16,00 16,00 0,00 0,0 Hovedret Dag 39,00 40,50 1,50 3,8 Forret/dessert Dag 15,00 15,00 0,00 0,0 Aftensmad Dag 29,50 30,00 0,50 1,7 Drikkevarer Dag 10,50 11,00 0,50 4,8 Vask Dag 295,00 300,00 5,00 1,7 Rengøringsartikler Måned 56,00 54,00-2,00-3,6 Linned Måned 303,00 308,00 5,00 1,7 Undertøj Måned 156,00 160,00 4,00 2,6 Forsikring (bortfalder for nye beboere) Måned 8,00 8,00 0,00 0,0 Vinduespudsning Måned 22,00 20,00-2,00-9,1 Toiletartikler Måned 42,00 42,00 0,00 0,0 Terapi Måned 42,00 42,00 0,00 0,0 Omsorgstandpleje Måned 37,00 39,00 2,00 5,4 Salg af kager ved særlige lejligheder Æblekage 45,00 46,00 1,00 2,2 Lagkage 63,00 64,00 1,00 1,6 Gæstespisning beregnes svarende til kostpris for plejehjemsbeboere. Midlertidige plejehjemsophold Døgn 131,00 133,00 2,00 1,5 9

Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % Daghjem Betaling Pr. dag 31,00 32,00 1,00 3,2 Der betales for maks. 3 dage ugentlig. Derudover individuel betaling for brug. Salgspriser i Bordinghus og Pilehaven Kaffe kop 6,00 6,00 0,00 0,0 Te kop 6,00 6,00 0,00 0,0 Sodavand stk. 11,00 11,00 0,00 0,0 Lys øl/pilsner stk. 11,00 11,00 0,00 0,0 Øl stk. 15,00 15,00 0,00 0,0 Brød stk. 6,00 6,00 0,00 0,0 Salgspriser i Solgården Kaffe kop 6,00 6,00 0,00 0,0 Espresso kop 13,00 13,00 0,00 0,0 Cappuccino kop 13,00 13,00 0,00 0,0 Te kop 6,00 6,00 0,00 0,0 Kakao kop 13,00 13,00 0,00 0,0 Chokomilk stk. 13,00 13,00 0,00 0,0 Mælk stk. 7,00 7,00 0,00 0,0 Sodavand stk. 11,00 11,00 0,00 0,0 Lys øl/pilsner stk. 11,00 11,00 0,00 0,0 Øl stk. 15,00 15,00 0,00 0,0 Snaps glas 18,00 18,00 0,00 0,0 Vin glas 18,00 18,00 0,00 0,0 Vin flaske 84,00 84,00 0,00 0,0 Egne produkter Tørkage stk. 11,00 11,00 0,00 0,0 Lagkage stk. 13,00 13,00 0,00 0,0 Ostemad stk. 17,00 17,00 0,00 0,0 Smørrebrød stk. 17,00 17,00 0,00 0,0 Mad fra Løjtegårdsvej Varm ret + biret 53,00 55,50 2,50 4,7 Varm ret 38,00 40,50 2,50 6,6 Biret 15,00 15,00 0,00 0,0 Husavis stk. 5,00 5,00 0,00 0,0 10

Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % Anden kommune Ophold på Pyrus Alle Døgn 1.342,65 1.504,58 161,93 12,1 Ophold på Irlandsvej Døgn 1.453,28 1.571,91 118,63 8,2 Ophold Løjtegårdsvej Døgn 1.404,55 1.594,72 190,17 13,5 Ophold på Ugandavej Døgn 1.468,35 1.609,49 141,14 9,6 Ophold på Tagenshus Døgn 1.341,78 1.505,72 163,94 12,2 Daghjemmet Irlandsvej Døgn 876,00 894,00 18,00 2,1 Daghjemmet Løjtegårdsvej Døgn 599,00 827,00 228,00 38,1 Kollektivboligerne Televænget Døgn 1.432,00 1.454,00 22,00 1,5 Ophold på Wiedergården Døgn 730,00 745,00 15,00 2,1 Ophold på Falhøj Døgn 1.360,00 1.247,00-113,00-8,3 Ophold på Jershøj Døgn 795,00 769,00-26,00-3,3 05.47 Foranstaltninger for voksne handicappede 05.47.52 Kommunale botilbud til midlertidige ophold for personer med særlige behov Boligerne Televænget Betaling for husleje efter m 2 Betaling for kost Måned 2.525,00 2.596,00 71,00 2,8 Betaling for varme (opkræves svarende til pensionisters egenbetaling). 06 Fællesudgifter og administration m.v. 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger BBR-udskrifter Stk. 70,00 70,00 0,00 0,0 Knallertkørekort Stk. 100,00 100,00 0,00 0,0 Rykkerskrivelse Stk. 200,00 200,00 0,00 0,0 Vurderingsattester Stk. 60,00 60,00 0,00 0,0 Gebyrer vedrørende byggesager forventes afklaret november 2014 Gebyrer vedrørende Borgerservice - Gebyr vedrørende sygesikringsbevis foreligger primo året. Folkeregisteroplysninger Stk. 75,00 75,00 0,00 0,0 Sundhedskort/gruppeskift 180,00 185,00 5,00 2,8 Billedlegitimationskort 100,00 150,00 50,00 50,0 Adresseforespørgsel 52,00 75,00 23,00 44,2 Bopælsattest 52,00 75,00 23,00 44,2 Pasfoto 90,00 110,00 20,00 22,2 11

Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % Restanceforespørgsel (ejendomsskatter/lån) - 100,00 - - Gebyrer vedrørende Borgerservice (Fortsat) Parkeringstilladelse, Kastrup/ Gl. lystbådehavn Årligt 200,00 200,00 0,00 0,0 Ikke rettidige flyttemeddelelser - over 1 måneds overskridelse 600,00 600,00 0,00 0,0 Manglende anmeldelse af opgivet flytning 800,00 800,00 0,00 0,0 Forkerte oplysninger om selve flytning 1.500,00 1.500,00 0,00 0,0 Undladelse af at give ønskede oplysninger eller afgivelse af urigtige oplysninger 2.000,00 2.000,00 0,00 0,0 I særlige grove tilfælde eller gentagelsestilfælde - indtil 3.000,00 3.000,00 0,00 0,0 Gebyrer for skorstensfejerarbejde i 2015 - Foreligger ultimo september 2014 (Opkræves løbende via ejendomsskatterne og er ekskl. moms) 1. For skorstensfejning betales: For første skorsten indtil 10 meters højde 98,04 For efterfølgende skorstene indtil 10 meters højde på samme ejendom 77,03 For skorstende over 10 meter for hver påbegyndt meter over 10 meter yderligere 3,50 For rensning af ildsteder, hvor soden ved rensning samles i ildstedet betales: For centralkedler 224,09 For brændeovne 112,04 2. For skorstende og ildsteder af størrelse fra 35-116 kw forhøjes foranstående gebyrer med 50 %, fra 116-232 kw forhøjes med 100 % og fra 232 kw forhøjes med 150%. 3. For skorstene, der fejes ud over det lovpligtige antal gange, forhøjes gebyrerne med 50% for yderligere fejninger, medmindre gebyret er forhøjet efter reglerne i pkt. 2 om tillæg efter fyrets størrelse. 12

Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % 13

Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. Stigning % 4. For rensning af røgrør og røgkanaler, jf. 6 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse 239 af 27. april 1993, betales for rør og kanaler med indtil: 35 x 35 cm indvendigt mål For første meter 51,82 For efterfølgende påbegyndt meter 25,21 For rør og kanaler med indvendigt mål på over 35 x 35 meter betales For første meter 103,64 For efterfølgende påbegyndt meter 51,82 For kanaler der kun renses ved, at skorstensfejeren personligt går gennem kanalen, har mesteren dog lov til, i stedet for gebyret, at træffe aftale med brugeren om betalingen, idet der tages hensyn til afstanden til og fra det sted, hvor fejningen udføres. 5. For tildaldelse til ekstra skorstensrensning samt for rensning af røgovne og røgkamre, der skal udføres uden for de sædvanlige skorstensfejninger, betales efter tidsforbrug samt befordringsgodtgørelse efter samme takst som for statens tjenestemænd. 6. For brandpræventivt syn, herunder syn i forbindelse med afmelding af skorsten, betales - uanset antallet af skorstene på en ejendom 98,04 7. For udfræsning af skorstene og tilkaldelse til skorstensild betales efter tidsforbrug den til enhver tid gældende svendetimeløn samt befordringsgodtgørelse efter samme takst som for Statens tjenestemænd. 8. For tilmelding af nye skorstene/ildsteder betales 367,91 9. Påtegning af prøvningsattest 100,93 14

Indholdsfortegnelse Tårnby Stadion side 1 Amager Hallen side 1 Svømmehaller side 1 Skøjtehal side 1 Renovation side 2 Slamsugning (inkl. moms) side 4 Kastrup Lystbådehavn (inkl. moms) side 4 Naturskole side 5 Folkebiblioteksvæsen side 5 Betaling for arrangementer på Tårnby Hovedbibliotek side 6 Museer side 6 Biografer side 7 Musikundervisning side 7 Dagpleje side 8 Vuggestuer side 8 Børnehaver side 8 Integrerede institutioner side 8 Fritidshjem (herunder SFO-ordninger) side 8 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud side 8 Betaling for midlertidig hjemmehjælp side 9 Pensionistcentret Solgården side 9 Plejehjem side 9 Betaling for serviceydelser side 9 Midlertidige plejehjemsophold side 9 Daghjem side 10 Anden kommune side 11 Boligerne Televænget side 11 BBR-udskrifter side 11 Knallertkørekort side 11 Rykkerskrivelse side 11 Vurderingsattester side 11 Folkeregisteroplysninger side 11 Sundhedskort/gruppeskift side 11 Billedlegitimationskort side 11 Adresseforespørgsel side 11 Bopælsattest side 11 Pasfoto side 11 Restanceforespørgsel (ejendomsskatter/lån) side 11 Parkeringstilladelse, Kastrup/ Gl. side 12 Gebyrer for skorstensfejerarbejde side 12

Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr. 2014 kr. 2015 kr. Stigning kr. %

Bilag: 11.10. 9.1 Forside - Takstbilag - 2. beh. Budget 2015 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 159703/14

Bilag 8 Tårnby Kommune Kommunale takster og afgifter 2014 2015

Bilag: 11.11. 8 Høringssvar fra Seniorrådet - Budget 2015 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. september 2014 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 159717/14

Bilag 6 Til Kommunalbestyrelsen Tårnby Kommune 29. august 2014 Høringssvar fra Seniorrådet vedrørende Budget 2015 Stigningen i prisen på forplejning og andre ydelser stiger mere end folkepensionen. Seniorrådet mener, at prisen på forplejning må kunne sænkes til under den fastsatte maksimumspris, Seniorrådet foreslår, at kommunen betaler for influenzavaccination af frontpersonalet. Det vil spare sygedage både hos personalet og hos de borgere, de kommer i kontakt med. Det vil spare penge i det lange løb. Alternativt kan man betale en større del af udgiften, f.eks. 50%. Seniorrådet beklager, at der ikke er blevet plads i budgettet til at opstille en værksteds-skurvogn i forbindelse med Pilehavecentret. Vi opfordrer kommunalbestyrelsen til at genoverveje den beslutning. Der er ikke så voldsomt mange tilbud til ældre mænd, der gerne vil lave noget med deres hænder. Seniorrådet opfordrer kommunalbestyrelsen til at genindføre tilskud til svømning for pensionister. Svømning er en god motion for ældre, og hvis det er meningen, at vi ældre skal være selvhjullpne, er god motion en forudsætning. Med venlig hilsen På Seniorrådets vegne Hanne Bager