Miljøvurdering af lokalplan 4-9-101 for Aalborg Portland

Aalborg Kommune Udarbejdet af COWI A/S Miljøvurdering af lokalplan 4-9-101 for Aalborg Portland Version 1.0 1 Juni 2008

Indledning Denne miljørapport er udarbejdet i tilknytning til en lokalplan for Aalborg Portland, der fastlægger de planlægningsmæssige rammer for en fremtidig udvidelse af cementfabrikken. I sammenhæng med udarbejdelsen af lokalplan 4-9-101 Cementfabrikken Aalborg Portland, er det ved screening af planen vurderet, at der skal foretages miljøvurdering for de forhold, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet efter gennemførelse af planen og de forhold, der skal undersøges nærmere, for at afgøre om der kan være væsentlig indvirkning på miljøet. Det er vurderet at gælde følgende forhold: Befolkning og sundhed o Støjpåvirkning Biologisk mangfoldighed o Dyreliv o Planteliv o Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper o Spredningskorridorer, barrierer o Naturbeskyttelse, jf. 3 o Grønne områder o Skovrejsning/skovnedlæggelse o Fredning Landskab og jordbund o Landskabelig værdi, æstetiske ændringer o Jordforurening o Risiko for forurening Vand o Risiko for forurening af grundvandsressourcen Luft o Luftforurening (støv, lugt o.a. emissioner) o Emissioner fra trafik til området Støj o Støj, under anlæg, under driften o Vibrationer Kulturarv o Kulturhistoriske værdier o Kirker Ressourcer og affald o Energiforbrug, anlæg og drift o Vandforbrug o Produkter, materialer, råstoffer, fornybar o Kemikalier, miljøfremmede stoffer o Affald, genanvendelse Sikkerhed o Brand, eksplosion, giftpåvirkning Socioøkonomiske effekter o Påvirkning af erhvervsliv Miljørapporten er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 1398 af 22/10 2007. Miljørapporten belyser således kun de ændringer som lokalplanen åbner mu- Version 1.0 2 Juni 2008

lighed for i forhold til dagens situation. Endvidere er miljørapporten, som lovgivningen foreskriver, baseret på det eksisterende vidensgrundlag. Indhold INDLEDNING...2 INDHOLD...3 1. PLANENS INDHOLD OG FORMÅL...4 2. RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN...6 3. MILJØSTATUS OG 0-ALTERNATIV...8 4. OVERORDNEDE MILJØMÅL OG -PROBLEMER...9 5. MILJØVURDERING...9 6. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG OVERVÅGNING...18 BILAG 1: SCREENING/SCOPING...18 BILAG 2: OVERSIGTSKORT... BILAG 3: FOTOMONTAGER... BILAG 4: MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2006... Version 1.0 3 Juni 2008

1. Planens indhold og formål Produktion af cement er en industri, der i alle forhold foregår i store dimensioner. Aalborg Portland producerede på fabrikken i Aalborg 2,9 mio. ton cement i 2007 og i produktionen indgik bl.a. 4,8 mio. ton kridt, 0,4 mio. ton kul og petcoke og 3,7 mio. m 3 vand. Produktionen på fabrikken i Rørdal har stået på siden 1889, og fabrikken er vokset fra de bygninger tættest på Rørdalsvej, der i dag er udpeget som et kulturmiljø, til en fabrik med et areal på 80 ha og 160.000 m 2 bygninger. Udvidelserne af fabrikken er i dag reguleret af lokalplan 08-014 samt af planlovens landzonebestemmelser, da en stor del af fabrikkens område ikke er omfattet af en lokalplan og ligger i landzone. Lokalplanens formål er at fastlægge de planlægningsmæssige rammer for den fremtidige udvikling af cementfabrikken Aalborg Portland. Lokalplanen omfatter 7 delområder, der grænser op til eller overlapper den eksisterende lokalplan for området. Lokalplanens afgrænsning og opdelingen i 7 delområder kan ses på bilag 2. Funktionerne i de enkelte delområder er fastlagt på baggrund af Aalborg Portlands fremtidige udviklingsplaner. Produktion af cement indebærer oplagring og transport af store mængder materiale og det er derfor af stor vigtighed at de enkelte funktioner placeres optimalt af hensyn til at optimere logistikken og minimere omkostninger og afledte miljøbelastninger. Størstedelen af de arealer, der inddrages i lokalplanen anvendes allerede i dag til cementfremstilling. Der er således ikke tale om store ændringer i områdernes udseende og miljøpåvirkning i forhold til de eksisterende planlægningsmæssige rammer i den eksisterende lokalplan og administrationen efter planlovens landzonebestemmelser. Delområde A Delområdet anvendes i dag til laboratorievirksomhed. Delområdet skal fortsat anvendes til laboratorievirksomhed med mulighed for udvidelse af bygninger og parkering. Området nærmest fabrikken udlægges til bebyggelse og det øvrige område udlægges til parkering. Arealanvendelse i delområdet er laboratorium, værksted, kontor, alle i miljøklasse 1-3. Aktiviteterne i delområdet vil bl.a. omfatte prøveblanding og gennemførelse af forsøg med betonprøver (indendørs på værkstedet). Bebyggelsen koncentreres i området tættest på fabriksområdet med mulighed for parkering og parkeringsrelaterede bygninger i det øvrige område (overdækkede p-pladser, carporte). Den maksimale bygningshøjde fastsættes til 12 m. Delområdet sikres vejadgang fra Sølystvej. Ved flytning af parkeringspladsen flyttes adgangsvejen mod sydvest. Den eksisterende beplantning inddrages til bebyggelse og parkering. Det tilstræbes at bevare eksisterende beplantning, hvor det er muligt og fx lave parkeringen integreret i beplantningen. Delområde B Delområde B er delvist omfattet af den eksisterende lokalplan. Den del af området, der er omfattet af den eksisterende lokalplan, er udlagt til cementproduktion. Delområdet anvendes i dag til forskellige produktionsrelaterede formål, herunder åbent oplag, transportvej og skurby for eksterne entreprenører og håndværkere. Delområdet udlægges til cementproduktion med ovn, cyklontårn, skorstene, lagerfaciliteter, samt andre anlæg og faciliteter, der er nødvendige for produktionen. Den nye lokalplan fastlægger arealanvendelsen i delområdet til cementfabrik, der er placeret i miljøklasse 7 (særlig industri). I produktionslinien findes en række aktiviteter og processer, der påvir- Version 1.0 4 Juni 2008

ker det eksterne miljø, herunder med støj og støv. Miljøpåvirkninger mindskes mest muligt vha. ny teknologi (BAT Best Available Technology). Hele delområdet kan bebygges, dog undtaget området tættest på Rørdalsvej hvor lokalplanen begrænser bygningernes højde og placering. Højden på skorstene og cyklontårne forventes at blive på henholdsvis 120 og 110 m. Højden på skorstenene fastlægges endeligt ved projekteringen ud fra foreliggende miljøkrav. Skorstene kan således have den højde som miljøbestemmelserne nødvendiggør. Cyklontårne kan maksimalt være 120 m høje. Siloer kan opføres i op til 65 m. Øvrige bygninger kan opføres op til 40 m. Hele området kan benyttes, dog er der højdegrænseplan på 45 grader op til 50 m fra skel mod Rørdalsvej. Bygningernes store højde og volumen medfører, at de vil være synlige over stor afstand på samme måde som den eksisterende fabrik. Delområde C Delområde C indeholder i dag buffertanke til filtratvand og vendestation for det transportbånd, der bringer det indvundne kridt fra kridtgraven ind til fabrikken. Lokalplanen åbner mulighed for ændringer og udvidelser i de eksisterende anlæg, samt nye tilsvarende anlæg. Arealanvendelsen fastlægges til planlager, åbent oplag, buffertanke, anlæg for indvinding af kridt og transportanlæg. Anvendelsen ligger i miljøklasse 3 7 (oplagsvirksomhed (3-5) og særlig industri (7)). Hele området må bebygges og den maksimale bygningshøjde fastsættes til 20 m. I delområdet ligger den primære adgangsvej til kridtgraven fra fabriksområdet. Delområdet må ikke benyttes så denne vejadgang forhindres. Delområde D Delområdet anvendes i dag til lagerplads for affald og biomasse, samt forbehandling af affald til brændselsformål. Desuden genbrugsplads for internt genbrug af maskindele og materiale, samt planlager for materialer, der benyttes i produktionen (kridt, sand, klinker m.m.). I lokalplanen udlægges delområdet til samme formål som i dag, dvs. lagerfaciliteter, planlager, nedknusning, genbrug, oplag af materialer og maskindele. Anvendelsen ligger i miljøklasse 4-7 (oplagsvirksomhed, nedknusning, cementfabrik). Hele området kan bebygges og den maksimale bygningshøjde fastsættes til 20 m. Delområdet er forbundet til fabriksområdet via den overordnede betonvej, der forløber ved delområdets nordvestlige grænse. Delområde E Delområde E udlægges til lagerfaciliteter og større industri, herunder anlæg til betonproduktion. En del af området er opdyrket og en del af området er beplantet. Arealanvendelsen fastlægges til klinkerlade, silo, dome eller andre bygninger til oplag, planlager og åbent oplag samt større industri med relation til cementproduktionen i området. Aktiviteterne ligger i miljøklasse 3 6 (oplagsvirksomhed (3-5) og større industri (6)). Hele området kan benyttes, dog er der højdegrænseplan på 45 grader op til 50 m fra skel mod Rørdalsvej og Hennedal. Højde maksimalt 65 m for siloer og 40 m for andre bygninger. Vejadgang sker fra Lergravsvej. Der etableres skærmende beplantning mod Hennedal. Version 1.0 5 Juni 2008

Delområde F Delområde F udlægges til lagerfaciliteter og materialeoparbejdning (oparbejdning af biobrændsler, alternative brændsler, sand, og andre materialer, der indgår i produktionen), herunder transportapparater. Oplag sker i bygninger af hensyn til de oplagrede materialer og af hensyn til at undgå at det regnvand der skal afledes har været i kontakt med de oplagrede materiale. Funktionerne placeres og orienteres i dette område af hensyn til kystlandskabet, da området delvist ligger i hvad, der i Regionplanen betegnes som kystlandskab område A, der i princippet skal friholdes for byggeri og anlæg. Derfor fastsættes bestemmelser om, at bebyggelsen skal placeres og orienteres således, at oplevelsen af kysten påvirkes mindst muligt. Som udgangspunkt skal lagerbygninger orienteres vinkelret på kystlinien og gives en så lille bredde som muligt således, at de "lukker" mindst muligt af langs kysten. Arealanvendelsen fastlægges til planlager, åbent oplag, buffertanke og transportanlæg. Aktiviteterne ligger i miljøklasse 3 7. Hele området kan benyttes og der er fastlagt en maksimal bygningshøjde på 20 m. Området vejbetjenes dels fra havneområdet mod sydvest og dels fra Lergravsvej (sidevej til Rørdalsvej). Delområde G Delområde G udlægges til havneformål. Arealanvendelsen fastlægges til havnerelaterede faciliteter, herunder åbent oplag og planlager. Aktiviteterne ligger i miljøklasse 3 7. Hele området kan benyttes og den maksimale bygningshøjde er 20 m, dog undtaget kraner og havnerelaterede installationer, der kan opføres i nødvendig højde. Vejadgang sker fra det eksisterende havneområde. 2. Resumé af miljørapporten Lokalplan 4-9-101 åbner mulighed for at udvide Aalborg Portlands cementfabrik. Udvidelsen indeholder bl.a.: Udvidelse af det eksisterende cementlaboratorium Udvidelse af lagerfaciliteterne i området nord for Rørdalsvej Udvidelse af faciliteterne for anvendelse af biobrændsel og genanvendelse af ressourcer Udvidelse af havnefaciliteterne Den valgte løsning bygger på Aalborg Portlands overvejelser omkring virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder og strategier og åbner mulighed for en god disponering af de fremtidige udvidelser og opgraderinger af produktionsanlægget, idet der udlægges nye arealer omkring det eksisterende produktionsanlæg. Aktuelle projekter vil blive fremsendt til Miljøcenter Århus med henblik på miljøgodkendelse, VVM screening og evt. VVM vurdering af aktiviteterne. Miljøstatus og miljøkonsekvenser Produktionen af cement påvirker det omgivende miljø. De væsentligste påvirkninger af det omgivende miljø er undersøgt, og følgende er fremhævet: Biologisk mangfoldighed De arealer, der inddrages til cementfremstilling og relaterede aktiviteter i lokalplanen, ligger tæt på / er integreret i det eksisterende fabriksområde, og er således allerede i dag påvirket af menneskelig Version 1.0 6 Juni 2008

aktivitet. Endvidere er der ikke registreret truede dyre- eller plantearter eller lignende specielle forhold inden for lokalplanens delområder. Den samlede miljøpåvirkning i forhold til den biologiske mangfoldighed vurderes således at være begrænset. Landskab og jordbund Det vurderes at anlægget vil være synligt vidt omkring ligesom de eksisterende anlæg. Det vurderes at kysten vil blive påvirket visuelt, særligt ved byggeriet langs med kysten i delområde F, men at påvirkningerne vil kunne udformes i overensstemmelse med det visuelle udtryk, der i forvejen er i området, med store skorstene, tankanlæg og store bygningsvoluminer. Det vurderes endvidere at der kan være en risiko for forurening af jorden ved de planlagte aktiviteter, men dels vurderes risikoen til at være lille og dels vil konsekvenserne være mindre alvorlige, da lokalplanområdet er beliggende i et område med begrænset drikkevandsinteresse og de omkringliggende områder i forvejen er forurenet. Vand Aktiviteterne inden for lokalplanområdet vil, i uheldige tilfælde, kunne påvirke grundvandskvaliteten i negativ retning. Sammenholdes den lille risiko for uheld med udpegningen som drikkevandsområde med begrænsede drikkevandsinteresser, vurderes det, at miljøpåvirkningen i forhold til vand samlet set vil være uden væsentlig betydning. Luft Luftforurening reguleres i forhold til miljøgodkendelsen med stillingtagen til BAT og aktuelle grænseværdier. Aktuelle projekter vil blive fremsendt til Miljøcenter Århus med henblik på miljøgodkendelse, VVM screening og evt. VVM vurdering af aktiviteterne. Støj Støjniveauet reguleres i forhold til miljøgodkendelsen med stillingtagen til BAT og aktuelle grænseværdier samt igennem Aalborg Portlands igangværende arbejde med støjdæmpning. Aktuelle projekter vil blive fremsendt til Miljøcenter Århus med henblik på miljøgodkendelse, VVM screening og evt. VVM vurdering af aktiviteterne. Kulturarv Det vurderes at bygninger og anlæg inden for lokalplan 4-9-101 ikke vil påvirke bevaringsværdien i de udpegede bygninger, ligesom det samlede indtryk af kulturmiljøet Aalborg Portland ikke forringes, men snarere sikres som et levende kulturmiljø med udbygning af produktionsanlægget. Lokalplanen påvirker Rørdal kirkes visuelle omgivelser, men da kirken allerede i dag er væsentligt påvirket visuelt vil den nye påvirkning være marginal. Ressourcer og affald Samlet set vil de udvidelsesmuligheder, lokalplanen giver, betyde, at der potentielt er et større forbrug af ressourcer, samt afledte affaldsprodukter. Anvendelsen af BAT (Best Available Technology) forventes at øge virkningsgraden og minimere spild i forhold til den nuværende produktion. Version 1.0 7 Juni 2008

Sikkerhed Lokalplanen forventes ikke at påvirke sikkerhedssituationen mht. brand, eksplosion og giftpåvirkning. Socioøkonomiske konsekvenser Lokalplanen fastlægger rammer for udbygningen af cementfabrikken i fremtiden, der kan være med til at fastholde og evt. udbygge cementfabrikkens markedsandele i et konkurrencepræget marked. Den socioøkonomiske effekt af lokalplanen er således at være med til at sikre en værdifuld arbejdsplads og dermed beskæftigelsen for de mennesker, der direkte eller indirekte er beskæftiget med cementproduktionen, i en region hvor arbejdsløsheden ligger over landsgennemsnittet. Det skal fremhæves, at miljøpåvirkningen i den vurderede plan ikke er væsentligt større end ved gennemførelse af 0-alternativet, bl.a. fordi 0-alternativer, der bygger på eksisterende planer, rummer mulighed for en begrænset udbygning af produktionsanlægget. Et aktuelt projekt vil blive fremsendt til Miljøcenter Århus med henblik på miljøgodkendelse, VVM screening og evt. VVM vurdering af aktiviteten. 3. Miljøstatus og 0-alternativ Miljøstatus Produktion af cement påvirker det omgivende miljø. Produktionen er energikrævende, er afhængig af indvinding af ikke fornybare ressourcer, produktionsprocesserne støjer og medfører udledning af støv og røg til luften, og hele produktionsanlægget og tilhørende råstofgrave giver en markant visuel påvirkning af omgivelserne. Aalborg Portland er godkendt efter gældende miljølovgivning og har gennem hele fabrikkens over hundredårige levetid arbejdet mod at minimere påvirkningerne af det eksterne miljø. Miljøpåvirkningerne er beskrevet i Miljøredegørelse og grønt regnskab der udgives årligt. Miljøredegørelse og grønt regnskab 2006 kan ses i bilag 4. 0-alternativ Udviklingen af anlæggene for cementproduktion har medført, at Aalborg Portland løbende har haft behov for at etablere tekniske anlæg og bygninger. Udvidelserne er sket i henhold til den eksisterende lokalplan 08-014 og som landzonetilladelser. I den eksisterende lokalplan er der fortsat i begrænset omfang rummelighed i forhold til den løbende udbygning, ligesom der fortsat er mulighed for at regulere udvidelser uden for lokalplanområdet med landzonetilladelser. Det vurderes, at der ikke er plads til en ny produktionslinie (cementovn med tilhørende faciliteter) eller øvrige større produktionsrelaterede anlæg, ligesom det uden en ny lokalplan vil være sværere at opnå en hensigtsmæssig indretning af de løbende udvidelser af produktionsanlægget. Desuden vil de løbende udvidelser være forbundet med yderligere administrativt arbejde uden en ny lokalplan. 0-alternativet vil således ikke give mulighed for en væsentlig udvidelse af produktionskapaciteten. Forskellen på 0-alternativet og det valgte alternativ består i størrelsen af udvidelsen, samt de muligheder for intern disponering af produktionsanlægget som Aalborg Portland har. Her vil 0- alternativet medføre, at der kan opstå problemer med at placere de faciliteter, en udvidelse af fabrikken kræver, hvilket vil hæmme virksomhedens udvikling og kan medføre øgede omkostninger i Version 1.0 8 Juni 2008

produktionen og øgede miljøpåvirkninger fx ved uhensigtsmæssigt placerede lagerfaciliteter, med heraf følgende øget transportarbejde. Alternativ disponering Med henblik på at minimere påvirkningen af kysten er det undersøgt om disponeringen af arealanvendelsen inden for lokalplanen har kunnet ændres. En flytning af aktiviteterne i delområde F til et område bag ved det eksisterende fabriksområde set i forhold til kysten (øst for fabrikken) vil betyde at de visuelle konsekvenser i forhold til kysten ville blive mindre. Der er imidlertid flere problemer med en ændret disponering. For det første er det afgørende at de enkelte anlæg i produktionsprocessen er placeret optimalt i forhold til hinanden. Produktionen af cement indebærer flytning af store mængder materiale i forbindelse med produktionen og det er derfor meget vigtig at gøre de interne transportveje så korte som muligt. Med en ændret disponering hvor arealerne mod øst tages i brug vil den samlede transportlængde for materialerne blive øget, hvorved omkostninger, energiforbrug og miljøbelastning også øges. For det andet er området øst for det nye lokalplanområde tidligere benyttet til deponering og det vil derfor være forbundet med ekstra omkostninger at bygge oven på opfyldt materiale. Desuden er området beliggende i et højere niveau hvilket alt andet lige vil betyde at bygningerne på dette område i højere grad vil være synlige for omgivelserne. Det vurderes således at alternative disponeringer af de fremtidige produktionsanlæg, vil kunne afhjælpe de visuelle konsekvenser i forhold til kysten, men at de samtidig medfører problemer i forhold til den interne logistik på fabriksområdet og dermed medfører øgede omkostninger og miljøbelastning. 4. Overordnede miljømål og -problemer I miljørapporten skal det belyses om og evt. i hvilket omfang internationale miljøbeskyttelsesmål (især EU-fuglebeskyttelsesområder, Natura 2000) og nationale miljømål, (fx 3-områder, fredninger, vejl. støjgrænser, bevaringsværdige kulturmiljøer, særlige drikkevandsområder mv.) berøres. De relevante områder er behandlet i afsnit 5. 5. Miljøvurdering Biologisk mangfoldighed Miljøpåvirkningen i forhold til den biologiske mangfoldighed er undersøgt for følgende emner: Dyreliv Planteliv Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper Spredningskorridorer, barrierer Naturbeskyttelse, jf. 3 Grønne områder Skovrejsning/skovnedlæggelse Fredning Version 1.0 9 Juni 2008

Status Aalborg Portlands areal strækker sig ud over fabriksområdet, over et stort område mod nordøst og sydøst, der indeholder bl.a. et righoldigt dyre- og planteliv. Herudover består virksomhedens områder foruden fabriksområdet af de arealer, der på længere sigt skal indgå i kridt-indvindingen, samt områder der tidligere har været udnyttet til kridt-, sand- og lerindvinding. Umiddelbart omkring fabriksområdet, inden for lokalplanområdet, er dyre- og plantelivet imidlertid begrænset i kraft af områdets udnyttelse til cementfremstilling. Der findes dog mindre beplantninger inden for fabriksområdet, bl.a. i delområde A, B, C, E og G, i alt ca. 7 ha. Beplantningen er hjemsted for forskellige plante- og dyrearter. Der er ikke registeret truede dyre- og plantearter inden for lokalplanens område. Lokalplanen åbner mulighed for, at beplantningen fjernes og at områderne udnyttes til forskellige produktionsformål. I delområde A er der en bestemmelse om, at eksisterende beplantning så vidt muligt skal bevares ved fremtidig anvendelse, og i delområderne B og E er der bestemmelser om skærmende beplantning. Der er ikke registreret områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, ligesom der ikke er registreret sten- og jorddiger eller fortidsminder. Delområde C overlapper søbeskyttelseslinien for den sø, der udgøres af kridtgraven og delområde E og F overlapper søbeskyttelseslinien for en tidligere, nu vandfyldt, råstofindvindingsgrav (sand) nordøst for delområderne. Begge søer indgår dermed i den aktive udnyttelse af det regionale råstofområde. EU-naturbeskyttelsesområder Lokalplanområdet omfatter ikke EU-fuglebeskyttelses-, Ramsar- og habitatområder. De nærmeste EU-Habitat-områder ligger ca. 7 km mod nord (nord for Vodskov) og ca. 9 km mod vest (vest for Egholm) og det nærmeste EU-fuglebeskyttelses- og Ramsarområde ligger ligeledes ca. 9 km mod vest (vest for Egholm). Lokalplanområdet ligger således uden for EU-naturbeskyttelsesområderne, og det vurderes, at aktiviteterne inden for lokalplanområdet ikke påvirker EU naturbeskyttelsesområderne. Miljøpåvirkningen De arealer, der inddrages til cementfremstilling og relaterede aktiviteter i lokalplanen, ligger tæt på / er integreret i det eksisterende fabriksområde og er således allerede i dag påvirket af menneskelig aktivitet. Endvidere er der ikke registreret truede dyre eller plantearter eller lignende specielle forhold inden for lokalplanens delområder. Den samlede miljøpåvirkning i forhold til den biologiske mangfoldighed vurderes således at være begrænset. Landskab og jordbund Landskabelig værdi, æstetiske ændringer Lokalplanen åbner mulighed for byggeri i store højder og voluminer inden for kystnærhedszonen. Derfor er der foretaget volumenstudier af de anlæg lokalplanen åbner mulighed for, med henblik på at fastlægge de visuelle konsekvenser i kystnærhedsområdet. Volumenstudierne er foretaget med udgangspunkt i en 3D-model, hvori der er indlagt fotos af det eksisterende fabriksområde. Resultatet er tre fotomontager, hvoraf den ene er lavet med det formål at afdække de visuelle indvirkninger på Rørdal Kirke i afsnittet under kulturarv. Version 1.0 10 Juni 2008

Fotomontagerne viser de visuelle konsekvenser vha. to metoder. Den ene metode viser det maksimale rumlige omfang af byggefelterne med en hvid streg. Denne metode er valgt fordi den præcise placering af væsentlige elementer som skorstene og cyklontårne endnu ikke ligger fast. Det skal understreges, at kassernes omfang ikke er et udtryk for byggeriets fremtidige rumfang inden for lokalplanområdet, men kun det luftrum hvor der er mulighed for at opføre bygningerne. Den anden metode, der er benyttet, viser et sandsynligt fremtidigt byggeri, vist som grå kasser, baseret på en illustrationsplan. Det skal understreges, at illustrationsplanen kun er vejledende. De to metoder giver samlet set et godt indtryk af de visuelle konsekvenser. Standpunkterne for fotomontagerne er valgt ud fra, hvor den visuelle påvirkning forventes at blive størst og hvor påvirkningen forventes at berøre mange mennesker. Standpunkternes placering kan ses på bilag 3. Fotomontagen fra standpunkt 1 viser cementfabrikken set fra Skansebakken i Nørresundby mod øst. Fotomontagen fra standpunkt 2 viser cementfabrikken set fra Sundsholmen i Nørresundby. Det forventes at de nye bygninger og anlæg vil have samme udseende og samme størrelsesorden for volumen som de eksisterende anlæg. Resultatet af volumenstudierne er en anskueliggørelse af de yderste rammer for udvidelsen af cementfabrikken. Det skal understreges, at den egentlige bygningsmasse, særligt i områderne tættest på Limfjorden, forventes at blive væsentligt mindre. Forholdet til kysten og kystlandskabet Lokalplanområdet er beliggende inden for kystnærhedsområdet og den nordlige del af lokalplanområdet ligger op ad strandbeskyttelseslinien. I regionplanens kapitel 5.5 er en del af delområde F i lokalplanen desuden udlagt som regionalt kystlandskab område A, der i princippet skal friholdes for byggeri og anlæg. Lokalplanen åbner mulighed for byggeri langs kysten og er således med til at rykke den visuelle opfattelse af bykanten længere mod nordøst. Visuelle betragtninger Fra øst møder Rørdal halvøens flade landskab med de skarpe kridtskrænter mod fjorden Aalborg Portlands store og høje bygningsvoluminer der markerer bykanten. De høje bygningsanlæg står i skærende kontrast til det flade landskab og markerer byens start mod øst meget effektfuldt. Set fra Nørresundby-siden af Limfjorden er Rørdals bygningsanlæg og havnefaciliteterne mellem Østre havn og Rørdal tydelig i landskabssilhuetten, og er markante landmarks for fjordområdet øst for byen. Aalborg Portlands bygningsanlæg består dels af store og dominerende bygningsvoluminer og dels af høje skorstene, cyklontårn og siloer. De store bygningsvoluminer skaber en bygningsmæssig tyngde i det ellers flade landskab. De store bygningsvoluminer består af betonbygninger med glatte overflader og lav detaljering i overfladen. I kontrast hertil er der vertikale tårne og bygninger primært i metal med stor detaljering. Disse bygninger fremtræder visuel lettere end de store bygningsvoluminer og skaber kontrast til den horisontale landskabsform. Cyklontårnet er kraftigt belyst om natten og derfor meget synlige i bybilledet. Version 1.0 11 Juni 2008

Bygningsvoluminerne og bygningernes udtryk på det eksisterende fabriksområde betyder, at cementfabrikken allerede i dag er meget synlig i landskabet, og skorstene, cyklontårne og siloer, der er synlige vidt omkring, er et væsentligt element i Aalborgs skyline. Lokalplanens visuelle påvirkning af kystnærhedsområdet De anlæg som lokalplanen åbner mulighed for, med bygningsdele op i 120 meter og skorstene, der hvis miljøforholdene kræver det, er endnu højere, vil forstærke det eksisterende indtryk af Aalborgs skyline med store skorstene. Ved etableringen af nye store bygningskroppe indenfor lokalplanens område skal det tilstræbes at afværge og minimere den visuelle påvirkning, bl.a. ved at bygningerne får samme visuelle udtryk som den eksisterende bygningsmasse, hvor der overvejende er glatte flader af beton. Endvidere bør de fremtidige bygningers placering og form være med til at understrege det vertikale indtryk, med høje, slanke bygningskroppe. Påvirkningen skal således have samme karakter som det eksisterende visuelle miljø på denne strækning af fjorden, med Vendsysselværket, Østhavnen og Oliehavnen som andre væsentlige elementer. Det vurderes at anlægget vil være synligt vidt omkring ligesom de eksisterende anlæg. Det vurderes at kysten vil blive påvirket visuelt, særligt ved byggeriet langs med kysten i område F, men at påvirkningerne vil kunne udformes i overensstemmelse med det visuelle udtryk, der i forvejen er i området, med store skorstene, tankanlæg og store bygningsvoluminer. Jordforurening og risiko for forurening Der er ikke registreret jordforurening inden for lokalplanområdet. Der er registreret jordforurening på tilgrænsende områder til lokalplanen. Forureningen har ikke et omfang, der påvirker lokalplanområdet. Aktiviteterne inden for lokalplanområdet kan medføre en risiko for jordforurening ved utilsigtede hændelser. Med henblik på at undgå jordforurening er der oprettet kontrolprocedurer for brug og transport af flydende stoffer, der kan sive ned i jorden. Desuden er der fastlagt procedurer for oplag af materialer, der ved udvaskning kan medføre nedsivning af miljøfremmede stoffer. Der er således iværksat en række afværgeforanstaltninger med henblik på at minimere konsekvenserne af eventuelle uheld. Det vurderes således, at der kan være en risiko for forurening af jorden ved de planlagte aktiviteter, men dels vurderes risikoen til at være lille og dels vil konsekvenserne være mindre alvorlige, da lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser og de omkringliggende områder i forvejen er forurenet. Vand Hele lokalplanområdet er udlagt som drikkevandsområde med begrænsede drikkevandsinteresser. Aktiviteterne inden for lokalplanområdet medfører en risiko for forurening af grundvandsressourcen ved lækager fra olietanke, oliespild fra maskinerne på området samt nedsivning af regnvand, der har været i kontakt med opmagasineret materiale. Risikoen forventes dog at være lille, idet hovedproduktet ved produktionen (cement), samt hovedparten af de råstoffer, der indgår i produktionen, (kridt, sand, flyveaske mv.) ikke udgør nogen fare for grundvandet. Risikoen koncentrerer sig således omkring en række hjælpeprocesser i produktionen, fx opbevaring af brændsel i flydende og fast form. Her er det muligt vha. overvågning og afværgeforanstaltninger at minimere risikoen for Version 1.0 12 Juni 2008

grundvandet. Allerede ved den nuværende produktion er der taget skridt hen i mod at minimere risikoen for grundvandsforurening, bl.a. ved oplag af materialer under tag, i lukkede lader, i siloer eller på befæstede arealer med mulighed for opsamling af regnvand. Der indvindes ikke vand til drikkevandsformål inden for lokalplanområdet. Aktiviteterne inden for lokalplanområdet vil, i uheldige tilfælde, kunne påvirke grundvandskvaliteten i negativ retning. Sammenholdes den lille risiko for uheld med udpegningen som drikkevandsområde med begrænsede drikkevandsinteresser vurderes det, at miljøpåvirkningen i forhold til vand, samlet set, vil være uden væsentlig betydning. Luft Luftforurening reguleres i forhold til miljøgodkendelsen med stillingtagen til BAT og aktuelle grænseværdier. Aktuelle projekter vil blive fremsendt til Miljøcenter Århus med henblik på miljøgodkendelse, VVM screening og evt. VVM vurdering af aktiviteterne. En ny ovnlinie kan forventes at øge fabrikkens samlede produktionskapacitet. Emissionerne af CO 2, NO x, SO 2, CO og støv, der udgør de væsentligste bidrag til luftforureningen fra Aalborg Portland, vil ikke stige tilsvarende, da en ny ovn vil være udformet og bygget med anvendelse af BAT teknologi (Best Available Technology). Dette vil i sidste ende være afhængigt af anlægsudformningen og de emissionsbegrænsende tiltag der er tilgængelige på det tidspunkt, hvor anlægget etableres. Emissioner fra den øgede trafik som en udvidelse vil generere til og fra området vil udgøre en forsvindende lille del af Aalborg Portlands samlede udledninger. Støj Støjen fra Aalborg Portland består af mange små kilder placeret rundt om på fabriksområdet. Der er i øjeblikket ca. 320 støjkilder på fabriksområdet, der bidrager til fabrikkens samlede støjudbredelse. Der er i perioden 1987 2007 gennemført en lang række dæmpningstiltag på fabrikken for i alt 59,7 mio. kr. Effekten heraf er opgjort til 1,5 2,4 db(a) i fabrikkens støjmålepunkter. Aalborg Portlands samlede støjpåvirkning blev kortlagt i 1990, og den er siden da blevet ajourført løbende, og som led i fabrikkens miljøkortlægning er den samlede kortlægning revideret i 2006. I forbindelse med Aalborg Portlands samlede miljøgodkendelse i 1999 samt revision af godkendelsen i 2004 og 2005 er der fastlagt krav til fabrikkens samlede støjudsendelse til omgivelserne. Kravene er lempede i forhold til de vejledende grænseværdier. Kravene i de enkelte områder fremgår af nedenstående tabel. Støjkravene er overholdt. Version 1.0 13 Juni 2008

Tidsrum Mandag Fredag Kl. 06.00 18.00 Lørdag Kl. 06.00 14.00 Mandag Fredag Kl. 18.00 22.00 Lørdag Kl. 14.00 22.00 Erhvervsområde 70 70 70 Erhvervsområde med forbud mod generende virksomhed 60 60 60 Rekreative områder 48 46 46 Boligområder for åben 52 50 50 og lav boligbebyggelse Alle dage Kl. 22.00-06.00 Alle værdier er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) som funktion af tidsrum og områdetype. Etableringen af en ny ovnlinie vil ske således, at støjkravene til anlægget vil kunne overholdes. Der vil ved opførelsen af et nyt anlæg blive taget hensyn til den eksterne støj ved anvendelse af støjsvag teknologi og i fornøden omfang blive gennemført støjdæmpninger af anlæggene. Støj reguleres i forhold til miljøgodkendelsen med stillingtagen til BAT og aktuelle grænseværdier. Aktuelle projekter vil blive fremsendt til Miljøcenter Århus med henblik på miljøgodkendelse, VVM screening og evt. VVM vurdering af aktiviteterne. Vibrationer Lokalplanen medfører ikke aktiviteter, der giver anledning til gener fra vibrationer uden for fabrikkens område. Kulturarv Kirker Rørdal Kirke ligger syd-sydvest for fabriksområdet i en afstand af 280 m fra delområde A, der ligger tættes på kirken. Delområde A er dermed delvist omfattet af beskyttelseszonen for Rørdal Kirke. Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen jf. Naturbeskyttelseslovens 19. Lokalplanen fastlægger en maksimal bygningshøjde på 12 m i delområde A, men imellem kirken og delområdet er der bymæssig bebyggelse. Der er dermed ikke uoverensstemmelse med beskyttelseszonen. Lokalplanområdet ligger ikke inden for arealerne, der er omfattet af Provst Exner fredningerne for Rørdal Kirke. Med henblik på at vurdere den visuelle påvirkning af kirkens omgivelser, er der udarbejdet en fotomontage efter samme princip som fotomontagerne benyttet til undersøgelse af de visuelle påvirkninger af kystnærhedszonen. Fotomontagen ses på bilag 3 og den viser byggemulighedernes maksimale udstrækning, samt et konkret anlægs sandsynlige omfang. Fotomontagen giver et indtryk af den visuelle påvirkning. Version 1.0 14 Juni 2008

Da udbygningen af fabrikken koncentreres i et allerede bebygget område vil der ikke ske påvirkning af eksisterende sigtelinier mod kirken. Indblik mod kirken er allerede i dag væsentligt påvirket af fabrikkens beliggenhed. De store bygningskroppe på fabriksområdet ligger som en massiv baggrund for kirken når kirken betragtes fra Rørdalsvej mod nordøst og får den til at syne meget lille i omgivelserne. En udbygning af cementfabrikken vil forstærke denne påvirkning af kirkens visuelle udtryk, særligt når kirken betragtes fra Rørdalsvej mod nordøst. På denne baggrund vurderes det at lokalplanen påvirker Rørdal kirkes visuelle omgivelser, men da kirken allerede i dag er væsentligt påvirket visuelt vil den nye påvirkning være marginal. Kulturmiljø En del af de ældste produktionsbygninger inden for fabriksområdet er i Regionplan 2005 udpeget som et værdifuldt kulturmiljø og bygningerne er i kommuneatlas Aalborg syd udpeget som bevaringsværdige. Bygningerne er stadig i brug i produktionen. Lokalplanen omfatter ikke det område, hvor de bevaringsværdige bygninger er placeret. Det vurderes at bygninger og anlæg inden for lokalplan 4-9-101 ikke vil påvirke bevaringsværdien i de udpegede bygninger. Området udpegning på kulturmiljø bygger på det samlede indtryk af et aktivt industrimiljø med kridtbrud, havn og enorme industribygninger, der har udviklet sig over hundrede år og som har formået at bevare og inddrage de gamle bygninger i den nuværende produktion. Det er således muligt at se fabrikkens udvikling igennem mere end hundrede år i det enorme kridtbrud, samt i den bestående bygningsmasse. En udbygning af fabrikken vil betyde at aktiviteterne på området er sikret i en årrække fremover og en fortsættelse af cementproduktionen vurderes som værende den bedste metode til at fastholde det samlede indtryk af kulturmiljøet Aalborg Portland som et levende kulturmiljø. Det vurderes således at kulturmiljøet ikke forringes, men snarere sikres af en udbygning af produktionsanlægget. Ressourcer og affald Aalborg Portlands placering er begrundet i en stor tilgængelig ressource af kridt, der er den væsentligste hovedbestanddel i fremstillingen af cement. Kridtet udgør således op til 90 95 % af det samlede råmaterialeinput. Der er med den nuværende produktion tilgængelige kridtressourcer i Rørdal svarende til ca. 40 års yderligere produktion. Der er ligeledes et væsentligt forbrug af vand dels fra fabrikkens egne vandindvindingsboringer, to grundvandssænkninger samt fra den mængde vand, der fjernes ved bortgravning af kridtet. Af det øvrige råstofforbrug transporteres langt hovedparten med skib til Aalborg Portland, hvorfra det transporteres til mellemlagre på fabrikken. De resterende mængder transporteres til Rørdal på lastbiler. Der anvendes betydelige mængder af genanvendelsesmaterialer, der hovedsageligt består af industrielle restprodukter, hvis kemiske sammensætning gør dem interessante som råstofkilder til cementfremstillingen, og dermed reduceres behovet for jomfruelige råmaterialer. Aalborg Portlands brændselsforbrug består af tre hovedstrømme, kul, petcoke samt alternative brændsler i form af affald oparbejdet til brændsel ved CemMiljø, kød- og benmel mv. Version 1.0 15 Juni 2008

Anvendelsen af brændbart affald som en energiressource er en væsentlig del af Aalborg Portlands strategi, og det vil komme til at foregå på delområde D i lokalplanen. Der arbejdes også på en øget anvendelse af biobrændsel, der ligeledes planlægges oplagret i delområde F og neddelt i område D. En øget anvendelse af disse brændselstyper vil medføre et mindre forbrug af kul og petcoke. Der sker en stor intern recirkulation af råstoffer på fabrikken, der via behandling kan ledes retur i processen til genbrug. Der er etableret varmegenvindingsanlæg til indvinding af overskudsvarme fra røggasserne. Denne varme sælges til Aalborg Kommunes fjernvarmeforsyning. Det samlede forbrug af råmaterialer på Aalborg Portland i 2006 fremgår af nedenstående tabel: Forbrug af ressourcer Råmaterialer ton Kridt 4.615.660 Vand 3.553.005 Sand 158.647 Gips 45.143 Andet 44.143 Emballage 2.308 Brændsler 1) 541.512 Genanvendelses materialer 2) 668.428 El 368.369 MWh 1) Brændsler Kul 171.835 Petcoke 263.815 Fuelolie 24.048 Alternative 81.814 Total 541.512 2) Genanvendelses materialer Flyveaske 261.755 Sand 150.484 Afsvovlingsgips 76.795 Papirmasse 39.828 Jernoxid 68.016 Andet 71.550 Total 668.428 Intern recirkulation Fjernvarme fra varmegenvinding 28.541 GJ Støv 152.310 Vand 481.934 Egen afsvovlingsgips 30.227 Genbrug af klinker/råmel 67.561 Genbrug af cement fra silorensning 599 Delområde C, D og E i lokalplanen er udlagt som råstofområde i Regionplan 2005. Råstofferne inden for lokalplanens område er indvundet, og der er således ikke et tab af indvindingsmulighed forbundet ved at etablere produktionsfaciliteter inden for området. Desuden er formålet med de produktionsfaciliteter der etableres at indvinde og forarbejde de råstoffer, der er grundlaget for områdets udpegning til råstofområde. Version 1.0 16 Juni 2008

Der er i lokalplanens område B afsat areal til opførelse af en ny ovnlinie. En ny ovnlinie vil i sagens natur medføre et større forbrug af råstoffer, brændsler og genanvendelsesmaterialer med tilhørende øget indvinding af kridt samt øget transport over Aalborg Portlands havn og lastbil transport til og fra fabrikken. Det aktuelle ressourceforbrug vil derfor være afhængigt af en eventuelt kommende ovns produktionskapacitet, samt om der i forbindelse med et nybyggeri vil blive nedlagt en anden ovnlinie. En ny ovn vil være baseret på BAT teknologi, og der må derfor forventes et mindre brændselsforbrug end på en eksisterende ovn. Råstofforbruget pr. tons cement vil ikke ændres nævneværdigt, da forbruget af råstoffer til fremstilling af 1 ton cement vil være det samme. Dermed vil hastigheden hvormed kridtgraven udgraves også være større og indvindingen kan således forventes at være færdig hurtigere end de forventede 40 års tidshorisont som den nuværende indvindingshastighed fastlægger. Samlet set vil de udvidelsesmuligheder, lokalplanen giver mulighed for, betyde, at der er et større forbrug af ressourcer, samt afledte affaldsprodukter som hører cementproduktionen til, men da Aalborg Portland bruger BAT vil ressourceforbruget, hvis man ser det pr produceret ton cement, være mindre. Sikkerhed Miljømyndigheden (daværende Nordjyllands Amt) har i 2005 konstateret, at Aalborg Portland ikke er omfattet af kravene vedr. brand, eksplosion og sikkerhed i risikobekendtgørelsen. Optagelse af nye områder i lokalplanen vil ikke ændre på dette forhold. Der vil ved indretning af oplagspladser, lagerhaller og behandlingsfaciliteter for biobrændsler og alternative brændsler blive taget de nødvendige forholdsregler i samråd med de relevante myndigheder for at minimere risikoen for brand mest muligt. Der påtænkes ikke etableret anlæg, der vil give anledning til risiko for eksplosioner. Lokalplanen forventes ikke at påvirke sikkerhedssituationen mht. brand eksplosion og giftpåvirkning. Socioøkonomiske effekter Konkurrencen på markedet for byggematerialer har været stigende de seneste år, bl.a. som en følge af det indre marked (EU) og en ensartet kvalitetsmærkeordning på tværs af landegrænserne (CE). Konkurrencen er også slået igennem på markedet for cement, hvilket har medført et øget pres for at nedbringe omkostningerne og øge konkurrenceevnen for Aalborg Portland. Et vigtigt led i disse bestræbelser er at sikre mulighed for udvidelse af udviklings- og produktionsfaciliteter og her indgår lokalplan 4-9-101 som et vigtigt trin i processen. Lokalplanen betyder, at udviklingslaboratoriet i delområde A kan udvide aktiviteterne betragteligt. Udviklingslaboratoriet er langt fremme, når det gælder udvikling af cement, og det vil sandsynligvis kræve investeringer i udvidelser i de kommende år at fastholde den position. Lokalplanen betyder desuden, at det er muligt at etablere en ny produktionslinie (cementovn) med tilhørende faciliteter. En ny produktionslinie vil ud over den øgede kapacitet medføre en optimering af produktionsprocessen, og sammen med miljøforbedringerne vil det betyde en konkurrencefordel. Fabrikken beskæftiger i dag 600 personer med et bredt spektrum af uddannelser fra ufaglærte medarbejdere til højt uddannede og specialiserede forskere. Endvidere beskæftiges en lang række mennesker og virksomheder som underleverandører i afledte erhverv. En stor del af virksomhedens produktion eksporteres og bidrager således positivt til valutabalancen. Virksomheden har dermed stor betydning både for den lokale og den nationale økonomi Version 1.0 17 Juni 2008

Lokalplanen udgør en del af rammerne for cementfabrikken i fremtiden og kan være med til at fastholde og evt. udbygge cementfabrikkens markedsandele i et konkurrencepræget marked. Den socioøkonomiske effekt af lokalplanen er således at være med til at sikre en værdifuld arbejdsplads og dermed beskæftigelsen for de mennesker, der direkte eller indirekte er beskæftiget med cementproduktionen, i en region hvor arbejdsløsheden ligger over landsgennemsnittet. 6. Afværgeforanstaltninger og overvågning Aalborg Portland arbejder målrettet med at nedbringe påvirkningerne af omgivelserne fra den eksisterende cementproduktion. Virksomheden er ISO 14001 og EMAS certificeret og har desuden en række programmer, der skal sikre overvågning af kritiske processer i forhold til at mindske energiforbruget og den eksterne miljøpåvirkning ( luftforurening, støj og støv). Der er således allerede i dag en lang række initiativer i gang, der har til formål at overvåge miljøtilstanden og minimere miljøpåvirkningen, og det er naturligt at bygge videre på disse eksisterende tiltag og procedurer. Tiltagene er beskrevet mere indgående i Miljøredegørelse og grønt regnskab. En ny produktionslinie med tilhørende aktiviteter, som lokalplanen åbner mulighed for, vil blive etableret ud fra BAT-princippet (Best Available Technology), hvilket relativt set vil medføre en mindre påvirkning af det omgivende miljø end den nuværende produktion. Endvidere er det vigtigt, at der ved den konkrete udformning af bygninger og anlæg i de enkelte delområder, i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Miljøcenter Århus og Aalborg Portland og efter konkrete vurderinger, tages hensyn til de belyste konsekvenser, med henblik på at afværge påvirkningerne af det omgivende miljø. Bilag 1: Screening/scoping Miljøparameter Befolkning og sundhed Støjpåvirkning Sundhedstilstand Svage grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Begrænsninger og gener over for befolkningen Biologisk mangfoldighed Dyreliv Planteliv Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper Nærliggende naturbeskyttelses- og fuglebeskyttelsesområ- Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Afhænger af implementering Bemærkninger Version 1.0 18 Juni 2008

der Habitat-områder Spredningskorridorer, barrierer Eksisterende grønne områder, skov og krat inddrages til produktions- og lagerfaciliteter Naturbeskyttelse, jf. 3 Grønne områder Eksisterende grønne områder inddrages til produktions- og lagerfaciliteter Skovrejsning/skovnedlæggelse Fredning Landskab og jordbund Landskabelig værdi, æstetiske ændringer Nyanlæg i kystnærhedszonen, delvist bag ved eksisterende byggeri Geologiske særpræg Jordforurening Risiko for forurening Jordhåndtering/flytning Vand Overfladevand, udledning til vandløb, vådområder eller hav Udledning af spildevand Grundvandsforhold, nedsivning, øget indvinding Risiko for forurening af grund- vandsressourcen Luft Luftforurening (støv, lugt o.a. emissioner Nye produktionsfaciliteter kan medføre mindre miljøbelastning pga. ny teknologi. Udvidede aktiviteter kan medføre øget miljøbelastning. Flytning af aktiviteterne internt på fabrikkens område kan medføre flytning af miljøbelastningen Emissioner fra trafik til området Udvidede aktiviteter kan medføre øget miljøbelastning pga. øget trafikmængde. Ny teknologi i transportapparatet på fabrikken kan medføre mindre miljøbelastning. Støj Støj, under anlæg, under driften Se luftforurening Vibrationer Trafik Trafikafvikling/belastning Støj Energiforbrug Sikkerhed Risiko for ulykker Klimatiske forhold Eventuel påvirkning af klima Kulturarv Kulturhistoriske værdier Cementfabrikken er udpeget som kulturmiljø. Arkitektoniske værdier Arkæologiske værdier Kirker Version 1.0 19 Juni 2008

Fredede / bevaringsværdige bygninger Ressourcer og affald Arealforbrug Hovedparten af de områder lokalplanen omfatter benyttes allerede i produktionen Energiforbrug, anlæg og drift Se kommentar under luftforurening Vandforbrug Se kommentar under luftforurening Produkter, materialer, råstoffer, Se kommentar under luftforurening fornybar Kemikalier, miljøfremmede Se kommentar under luftforurening stoffer Affald, genanvendelse Se kommentar under luftforurening Sikkerhed Kriminalitet Brand, eksplosion, giftpåvirkning Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold Påvirkning af erhvervsliv Version 1.0 20 Juni 2008