Betænkning om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov Afgivet af Udvalget om den militære straffe- og retsplejeordning mv.
- 3 - Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. Indledning... 12 KAPITEL 2. Sammenfatning... 16 2.1. Udvalgets kommissorium... 16 2.2. Den historiske baggrund for de gældende regler i militær straffelov... 17 2.3. Gældende ret militær straffelov... 18 2.4. Gældende ret militær retsplejelov... 19 2.5. Forsvarets formål og opgaver mv... 19 2.6. Fremmed ret... 20 2.7. Andre spørgsmål udvalget har behandlet... 20 2.7.1. Indledning... 20 2.7.2. Lov om forsvarets personel 14... 20 2.7.3. Agitation... 21 2.7.4. Lønafkortning... 22 2.7.5. Undervisning af militært personel... 22 2.7.6. Vandel... 23 2.8. Behovet for at opretholde bestemmelser om strafansvar for militære pligtforsømmelser i fredstid... 23 2.9. Udvalgets overvejelser om straf og disciplinaransvar for pligtforsømmelser, herunder kompetencen til at behandle disse sager... 25 2.10. Udvalgets overvejelser om militær straffelov... 25 2.10.1. Indledning... 25 2.10.2. Straffebestemmelser for pligtforsømmelser... 26 2.10.3. Krigstidsbestemmelser... 28 2.10.4. Dansk straffemyndighed... 29 2.10.5. Strafferammer... 31 2.11. Udvalgets overvejelser om militær retsplejelov... 32 2.12. Udvalgets overvejelser om disciplinaransvar for pligtforsømmelser... 33 2.13. Udkast til militær straffelov, militær retsplejelov og militær disciplinarlov... 35 2.14. Skitse over reformen i hovedtræk... 36 KAPITEL 3. Den historiske udvikling inden for den militære straffe- og retsplejelovgivning... 38 KAPITEL 4. Hovedpunkterne i militær straffelov og militær retsplejelov... 42 4.1. Indledning... 42 4.2. Militær straffelov... 42 4.3. Militær retsplejelov... 43
- 4-4.4. Litteratur, lovforarbejder og betænkninger... 44 KAPITEL 5. Lovrevisionen i 1973 og senere overvejelser... 47 5.1. Indledning... 47 5.2. Klimaudvalget... 47 5.3. Lovrevisionen i 1973... 51 5.4. Senere overvejelser... 53 KAPITEL 6. Militær straffelov. Gældende ret... 56 6.1. Indledning... 56 6.2. Militær straffelov almindelig del... 56 6.2.1. Militær straffelov 1... 56 6.2.2. Militær straffelov 2... 57 6.2.3. Militær straffelov 3... 59 6.2.4. Militær straffelov 4... 60 6.2.5. Indledning... 60 6.2.5.1. Militær straffelov 4... 61 6.2.5.2. Begrebet krigstid... 63 6.2.5.3. Internationale fredsstøttende operationer... 69 6.2.5.4. Fremmed ret... 71 6.2.5.4.1. Norge... 71 6.2.5.4.2. Sverige... 72 6.2.5.4.3. Storbritannien... 73 6.2.5.4.4. USA... 74 6.2.6. Militær straffelov 5... 74 6.2.7. Militær straffelov 6... 77 6.2.8. Militær straffelov 7... 79 6.2.9. Militær straffelov 8... 81 6.2.10. Militær straffelov 9... 83 6.2.11. Militær straffelov 10... 85 6.2.12. Militær straffelov 11... 85 6.2.13. Militær straffelov 12... 86 6.2.14. Militær straffelov 13... 87 6.2.15. Militær straffelov 14... 88 6.3. Militær straffelov særlig del. Pligtforsømmelser... 88 6.3.1. Indledning... 88 6.3.2. Definitioner... 88 6.3.2.1. Foranstående - efterstående... 88 6.3.2.2. Begrebet vagt i militær straffelov... 89 6.3.3. Militær straffelov 15... 92 6.3.3.1. Forarbejder til militær straffelov 15... 92 6.3.3.2. Begrebet pligtforsømmelse i militær straffelov 15... 96 6.3.3.3. Andre bestemmelser om pligtforsømmelse... 99 6.3.3.4. Fremmed militær straffelovgivning mv.... 99
- 5-6.3.3.5. 15 s subsidiære karakter... 101 6.3.3.6. Afgrænsning over for anden straffelovgivning... 103 6.3.4. Militær straffelov 16... 103 6.3.5. Militær straffelov 17... 104 6.3.6. Militær straffelov 18... 105 6.3.7. Militær straffelov 19... 105 6.3.8. Militær straffelov 20... 106 6.3.9. Militær straffelov 21... 107 6.3.10. Militær straffelov 22... 108 6.3.11. Militær straffelov 23... 110 6.3.12. Militær straffelov 24... 111 6.3.13. Militær straffelov 25... 113 6.3.13.1. Forpligtelsen til at retsforfølge overtrædelser af krigens folkeret... 114 6.3.13.2. Gennemførelsen af folkerettens krav om straf for visse overtrædelser af krigens folkeret... 117 6.3.13.2.1. Kravet om materiel straffehjemmel... 117 6.3.13.2.2. Kravet om jurisdiktionskompetence... 119 6.3.13.3. Indholdet af militær straffelov 25... 120 6.3.13.3.1. 25, stk. 1... 120 6.3.13.3.2. 25, stk. 2... 123 6.3.14. Militær straffelov 26... 124 6.3.15. Militær straffelov 27... 124 6.3.16. Militær straffelov 28... 127 6.3.17. Militær straffelov 29... 128 6.3.18. Militær straffelov 30... 131 6.4. Militær straffelov kapitel 8 (forbrydelser mod forsvarsmagtens kampdygtighed)... 132 6.4.1. Indledning... 132 6.4.2. Militær straffelov 31... 133 6.4.3. Militær straffelov 32... 134 6.4.4. Militær straffelov 33... 135 6.4.5. Militær straffelov 34... 136 6.4.6. Militær straffelov 35... 136 6.4.7. Militær straffelov 36... 137 6.4.8. Militær straffelov 37... 137 KAPITEL 7. Militær retsplejelov gældende ret... 139 7.1. Indledning... 139 7.2. Militær retsplejelov 1... 140 7.3. Militær retsplejelov 2... 141 7.4. Militær retsplejelov 3... 146 7.5. Militær retsplejelov 4... 147 7.6. Militær retsplejelov 5... 148 7.7. Militær retsplejelov 6... 148 7.8. Militær retsplejelov 7, 8 og 9... 150 7.8.1. Den militære anklagemyndighed... 150
- 6-7.8.2. Opgaver mv... 150 7.8.3. Påtalekompetencen... 152 7.8.4. Andre opgaver... 154 7.9. Militær retsplejelov 10... 155 7.10. Militær straffelov 11... 157 7.11. Militær retsplejelov 12... 158 7.12. Militær retsplejelov 13... 158 7.13. Militær retsplejelov 14... 159 7.14. Militær retsplejelov 15... 169 7.15. Militær retsplejelov 16... 170 7.16. Militær retsplejelov 17... 171 7.17. Militær retsplejelov 18... 171 7.18. Militær retsplejelov 19... 177 7.19. Militær retsplejelov 20-22... 177 7.19.1. Militær retsplejelov 20... 177 7.19.2. Militær retsplejelov 21... 178 7.19.3. Militær retsplejelov 22... 178 7.20. Militær retsplejelov 23... 179 7.21. Militær retsplejelov 24... 180 7.22. Militær retsplejelov 25... 181 7.23. Militær retsplejelov 26... 182 7.24. Militær retsplejelov 27 og 28... 183 7.25. Straf uden dom... 185 7.25.1. Indledning... 185 7.25.2. Straffene... 186 7.25.3. Kompetencen... 186 7.25.4. Processuelle regler mv.... 187 7.25.5. Domstolsprøvelse mv... 188 7.26. Disciplinarmidler, jf. militær retsplejelov kapitel 15... 188 7.26.1. Indledning... 188 7.26.2. De enkelte disciplinarmidler... 189 7.26.3. Kompetencen til at pålægge disciplinarmidler... 194 7.26.4. Udsættelse... 196 7.26.5. Klageregler... 196 7.27. Tilsyn og kontrol... 199 KAPITEL 8. Forsvarets formål og opgaver (Forsvarskommissionen af 1997)... 201 8.1. Indledning... 201 8.2. Forsvarskommissionens beretning... 201 KAPITEL 9. Fremmed ret... 205 9.1. Norge... 205 9.1.1. Militær straffelov... 205 9.1.2. Processuelle regler... 206
- 7-9.1.3. Disciplinære afgørelser... 207 9.1.4. Særligt om ransagning og inspektion... 207 9.2. Sverige... 211 9.3. Canada... 213 9.3.1. Code of Service Discipline... 213 9.3.2. Proceduren i militære straffesager... 214 KAPITEL 10. Andre spørgsmål... 218 10.1. Lov om forsvarets personel 14... 218 10.1.1. Indledning... 218 10.1.2. Lov om forsvarets personel 14... 218 10.1.3. Disciplinærforfølgning efter tjenestemandsloven... 221 10.1.4. Udvalgets overvejelser... 221 10.2. Agitation... 223 10.2.1. Indledning... 223 10.2.2. Hjemmel... 224 10.2.3. Udvalgets overvejelser... 225 10.3. Lønafkortning som sanktion... 226 10.3.1. Gældende ret... 226 10.3.2. Udvalgets overvejelser... 228 10.4. Færøerne og Grønland... 229 10.5. Undervisning af militært personel... 229 10.5.1. Indledning... 229 10.5.2. Undervisning efter den gældende ordning... 231 10.5.2.1. Undervisning generelt inden for forsvaret... 231 10.5.2.2. Undervisning vedrørende militær straffelov mv.... 231 10.5.2.3. Værnepligtig menige... 231 10.5.2.4. Militære mellemledere... 232 10.5.2.5. Militærpoliti... 233 10.5.2.6. Militære ledere og chefer... 233 10.5.2.7. Missionsorienteret undervisning... 234 10.5.2.8. Civilt personel... 235 10.5.3. Undervisningsformer... 235 10.5.4. Udvalgets synspunkter... 236 10.5.4.1. Indledning... 236 10.5.4.2. Militær disciplinarlov... 237 10.5.4.3. Kendskab til praksis mv.... 237 10.5.4.4. Militær straffelov... 238 10.5.4.5. Militær retsplejelov... 238 10.5.4.6. Missionsorientering i fremtiden... 239 10.5.5. Overgangsfasen... 239 10.6. Vandel... 239 KAPITEL 11. Udvalgets overvejelser vedrørende en militær straffelovgivning i fredstid i Danmark... 248
- 8 - KAPITEL 12. Udvalgets overvejelser vedrørende straf og disciplinaransvar for pligtforsømmelser... 253 12.1. Strafansvar for pligtforsømmelser... 253 12.2. Disciplinarmidler og strafpålæg... 255 12.2.1. Disciplinarmidler... 256 12.2.2. Strafpålæg... 257 12.2.3. Kompetencen til at behandle straffesager henholdsvis disciplinarsager... 258 KAPITEL 13. Udvalgets overvejelser vedrørende militær straffelov... 259 13.1. Indledning... 259 13.2. Begreber... 259 13.2.1. Foresat - undergiven... 259 13.2.2. Vagter... 259 13.3. Militær straffelov almindelig del... 263 13.3.1. Militær straffelov 9... 263 13.4. Militær straffelov speciel del... 267 13.4.1. Militær straffelov 15... 267 13.4.2. Militær straffelov 27... 274 13.4.2.1. Beruselse i tjenesten... 274 13.4.2.2. Promillegrænser mv.... 276 13.4.2.3. Euforiserende stoffer... 278 13.4.2.4. Beruselse uden for tjenesten og ordensforseelser... 279 13.5. Begreberne krig og væbnet konflikt... 285 13.6. Militær straffelov 25... 286 13.6.1. 25, stk. 1... 286 13.6.2. 25, stk. 2... 290 13.7. Dansk straffemyndighed... 290 13.7.1. Indledning... 290 13.7.2. Dansk straffemyndighed for overtrædelser af militær straffelov... 291 13.7.2.1. Den historiske baggrund... 291 13.7.2.1.1. Indledning... 291 13.7.2.1.2. Straffelov for krigsmagten af 1881... 292 13.7.2.1.3. Borgerlig straffelov af 1930 og militær straffelov af 1937... 294 13.7.2.1.4. Ændringen af straffelovens 2 ved lov nr. 6 af 3. januar 1992... 295 13.7.3. Udvalgets vurdering... 296 13.7.3.1. Vurdering af gældende ret... 296 13.7.3.2. Udvalgets overvejelser... 297 13.7.3.2.1. Indledning... 297 13.7.3.2.2. Overtrædelser begået af dansk militært personel... 297 13.7.3.2.3. Overtrædelser begået af andre... 298 13.8. Strafferammer... 302 13.8.1. Indledning. De gældende strafferammer... 302 13.8.2. Straffelovrådets synspunkter vedrørende strafferammer... 304
- 9-13.8.3. Udvalgets overvejelser. Indledning... 306 13.8.3.1. Pligtforsømmelser, jf. kapitel 7... 307 13.8.3.1.1. Normalstrafferammer... 307 13.8.3.1.1.1. Gældende ret... 307 13.8.3.1.1.2. Udvalgets overvejelser... 308 13.8.3.1.2. Strafferammer under skærpende omstændigheder... 311 13.8.3.1.2.1. Gældende ret... 311 13.8.3.1.2.2. Udvalgets overvejelser... 311 13.8.3.2. Strafferammer under væbnet konflikt, herunder bestemmelserne i lovens kapitel 8... 312 13.8.3.2.1. Gældende ret... 312 13.8.3.2.2. Udvalgets overvejelser... 313 13.9. Ophævede bestemmelser... 318 13.9.1. Militær straffelov 1... 318 13.9.2. Militær straffelov 11... 318 13.9.3. Militær straffelov 12... 319 13.9.4. Militær straffelov 13... 320 13.9.5. Militær straffelov 14... 320 KAPITEL 14. Udvalgets overvejelser vedrørende militær retsplejelov... 321 14.1. Indledning... 321 14.2. Begrebet militære straffesager... 322 14.3. Efterforskning af militære straffesager... 322 14.3.1. Varetægtsfængsling... 323 14.3.2. Ransagning og beslaglæggelse i militære straffesager... 324 14.3.3. Adgangskontrol ved militære områder... 326 14.3.4. Hjemmel for udtagelse af blodprøve mv... 327 14.4. Ophævede bestemmelser... 329 14.4.1. Militær retsplejelov 4... 329 14.4.2. Militær retsplejelov 6, 2. pkt.... 329 14.4.3. Militær retsplejelov 7, stk. 3... 330 14.4.4. Militær retsplejelov 8, stk. 2... 330 14.4.5. Militær retsplejelov 9... 330 14.4.6. Militær retsplejelov 10... 331 14.4.7. Militær retsplejelov 12... 332 14.4.8. Militær retsplejelov 15, nr. 2... 333 14.4.9. Militær retsplejelov 22, stk. 2... 333 14.4.10. Militær retsplejelov 23, stk. 2... 333 14.4.11. Militær retsplejelov 24... 334 14.4.12. Militær retsplejelov 25... 334 14.4.13. Militær retsplejelov 26... 335 14.4.14. Militær retsplejelov 27 og 28... 335 KAPITEL 15. Udvalgets overvejelser vedrørende disciplinaransvar... 338
- 10-15.1. Indledning... 338 15.2. Disciplinaransvarets område... 340 15.3. Fremtidige disciplinarmidler... 342 15.4. Kompetencen til at pålægge disciplinarmidler... 345 15.5. Sagsbehandlingsregler... 347 15.6. Klageadgang mv... 349 15.6.1. Disciplinarnævn... 349 15.6.2. Domstolsprøvelse... 352 15.7. Kompensation... 356 15.8. Forældelse... 357 15.9. Tilsyn med anvendelsen af disciplinarmidler... 359 KAPITEL 16. Forslag til militær straffelov med bemærkninger... 362 KAPITEL 17. Forslag til militær retsplejelov med bemærkninger... 418 KAPITEL 18. Forslag til militær disciplinarlov med bemærkninger... 442 KAPITEL 19. Forslag til militær straffelov, militær restplejelov og militær disciplinarlov uden bemærkninger... 477
- 11 - Bilagsfortegnelse 1. Lovbekendtgørelse nr. 642 af 30. september 1987 af militær straffelov. 2. Lovbekendtgørelse nr. 643 af 30. september 1987 af militær retsplejelov. 3. Vejledning af 1. juli 1989 om disciplinarmidlers anvendelse over for militært personel 4. Bekendtgørelse nr. 509 af 12. juni 2003 om rettergangsmyndighed i det militære forsvar. 5. Bekendtgørelse nr. 77 af 14. februar 1991 om myndighed til at anvende straffe uden dom og disciplinarmidler over for personel i forsvaret, bortset fra frivilligt personel af hjemmeværnet. 6. Cirkulære af 2. marts 1990 om lønafkortning mv. ved mindre alvorlig unddragelse af tjenesten. 7. Generalauditørens supplerende bemærkninger i tilknytning til cirkulære af 2. marts 1990 om lønafkortning mv. ved mindre alvorlig unddragelse af tjenesten. 8. Bekendtgørelse nr. 107 af 11. marts 1974 om anvendelse af disciplinarmidler i det militære forsvar. 9. Bekendtgørelse nr. 108 af 11. marts 1974 om disciplinarnævn og ankenævn. 10. Notat vedrørende praksis for overtrædelse af militær straffelov 15, 16, 20, 23, 26, 27 og 28. 11. Oversigt over sager, der er afgjort i perioden 1998-2002 for overtrædelse af militær straffelov 15. 12. Notat om kollektive ransagninger.
- 12 - KAPITEL 1. Indledning Den seneste mere gennemgribende revision af militær straffelov og militær retsplejelov fandt sted i 1973. Den 12. maj 1999 nedsatte forsvarsministeren udvalget til revision af denne lovgivning. Udvalget fik følgende kommissorium: 1. Forsvarsministeren har besluttet at nedsætte et bredt sammensat, sagkyndigt udvalg med den opgave at underkaste den militære straffe- og retsplejelov samt de dertil knyttede administrative bestemmelser en vurdering med henblik på en mulig revision. Udvalget skal på baggrund af sine overvejelser stille forslag til eventuelle ændringer. Den nævnte lovgivning blev senest underkastet en revision i 1973. På baggrund af den almindelige samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen af den internationale menneskeretsbeskyttelse og forsvarets nye opgaver, er det fundet hensigtsmæssigt igen at få foretaget en generel vurdering af den militære straffe- og retsplejeordning. Udgangspunktet for udvalgets arbejde er, at forsvarets personel på det foreliggende område både under tjeneste i Danmark og i udlandet så vidt muligt skal sidestilles med civile borgere, således at personellet kun skal tåle eventuelle særegne indskrænkninger af almindelige retssikkerhedsgarantier mv., såfremt det i hvert enkelt tilfælde kan begrundes, at dette er absolut nødvendigt. Udvalget bør i den forbindelse gøre brug af relevante internationale erfaringer og andre landes lovgivning herom. 2. Udvalget skal vurdere behovet for særlig straffe- og retsplejelovgivning omfattende overtrædelser begået i fredstid af såvel ansat som værnepligtigt personel, behovet for særlig straffe- og retsplejelovgivning omfattende overtrædelser begået under indsats i internationale operationer og krigstid. Herunder forudsættes udvalget at vurdere
- 13 - om den militære straffelovs 15 kan afskaffes eller gives et mere præcist gerningsindhold, i hvilket omfang de særlige regler for militære straffesager vedrørende medvirken af domsmænd, dørlukning, udskrift af retsbøger, tavshedspligt, ransagning, beslaglæggelse, varetægtsfængsling og anholdelse bør opretholdes, om de militære chefers og auditørernes adgang til at efterforske og ikende straffe og disciplinarmidler bør ændres, herunder især om auditørernes adgang til at ikende frihedsstraf bør afskaffes, om mulighederne for judiciel kontrol med ikendte straffe og disciplinarmidler bør forbedres, om militære chefers straffekompetence og den militære anklagemyndigheds organisation kan give anledning til problemer med hensyn til uafhængighed og habilitet. Udvalget skal endvidere vurdere, om de gældende regler for fremlæggelse, opsætning og uddeling af reklame- og agitationsmateriale på forsvarets tjenestesteder bør ændres, idet udvalget på eget initiativ kan tage andre spørgsmål om frihedsrettigheder op, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt i sammenhæng med udvalgets arbejde. Den eksisterende militære straffe- og retsplejelovgivning mv. og udvalgets eventuelle forslag til ændringer skal vurderes i forhold til Danmarks folke- og menneskeretlige forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Udvalget kan afgive delbetænkninger. 3. Udvalget kan tilkalde sagkyndige, og det forudsættes, at der gives faglige organisationer m.v., der ikke er repræsenteret i udvalget, mulighed for at fremsætte synspunkter, der kan indgå i udvalgets overvejelser. 4. Udvalget påbegynder sit arbejde senest i april måned 1999 og forudsættes at afslutte dette inden november 2000. Ved skrivelse af 10. august 1999 har Forsvarsministeriet anmodet om, at udvalget i tilknytning til sit øvrige arbejde tillige vurderer, om der er behov for at opretholde 14 i lov om forsvarets personel, eller om bestemmelsen bør ophæves eller revideres. Udvalgets medlemmer ved betænkningens afgivelse Formand: Landsdommer Nils Black
- 14 - Medlemmer ved udvalgsarbejdets afslutning: 1 Ambassadør Hans Klingenberg, udpeget af Udenrigsministeriet. Statsadvokat Lars Stevnsborg, udpeget af Justitsministeriet. Generalauditør Per Helmer Lichtenstein, udpeget af Forsvarsministeriet. Afdelingschef Svend Eskildsen, udpeget af Forsvarsministeriet. Generalmajor Jens Johansen, udpeget af Forsvarskommandoen. Oberst Jens Greve, udpeget af Forsvarskommandoen. Kommandør Svend Kirkegaard-Sørensen, udpeget af Forsvarskommandoen (tiltrådt 1. juni 2000). Afdelingschef Lennart Frandsen, udpeget af Folketingets Ombudsmand. Professor Gorm Toftegaard Nielsen, udpeget af Aarhus Universitet. Professor Eva Smith, udpeget af Københavns Universitet. Dommer Peter Garde, udpeget af Den Danske Dommerforening. Advokat Merethe Stagetorn, udpeget af Advokatrådet. Advokat Tyge Trier, udpeget af Dansk Røde Kors. Sekretariatschef Allan Anholm, udpeget af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (tiltrådt 1. maj 2002). Konsulent Poul Sørensen, udpeget af Hærens Konstabel- og Korporalforening. Advokat Per Felby, udpeget af Centralforeningen for Stampersonel. Værnepligtig menig Andreas Karoff, udpeget af Forretningsudvalgene for værnepligtige (tiltrådt 15. december 1999). Bisidder, værnepligtig sergent Jesper Mikael Jensen, udpeget af Forretningsudvalgene for værnepligtige (tiltrådt 15. december 1999). Udvalget nedsatte i 2000 et underudvalg navnlig med den opgave at vurdere juridiske og lovtekniske spørgsmål med henblik på at udarbejde oplæg til nye bestemmelser. Udvalget har bestået af professor lic.jur. Gorm Toftegård Nielsen, professor dr.jur. Eva Smith, statsadvokat Lars Stevnsborg og landsdommer Nils Black. I forbindelse med 1 Følgende har indtil de anførte datoer deltaget som medlemmer i udvalget: Oberst Steen Matinussen, udpeget af Forsvarskommandoen (fratrådt 31. maj 2000). Konsulent John Olesen udpeget af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (fratrådt 30. april 2002). Værnepligtig Johannes Laxafoss, udpeget af Forretningsudvalgene for Værnepligtige (fratrådt 15. december 1999). Bisidder, værnepligtig Michael Norup Hansen, udpeget af Forretningsudvalgene for Værnepligtige (fratrådt 15. december 1999).
- 15 - arbejdet vedrørende forslaget til disciplinarlov for forsvaret og forslaget til militær retsplejelov har henholdsvis afdelingschef Lennart Frandsen og generalauditør Per Helmer Lichtenstein deltaget i underudvalgets møder. Generalmajor Jens Johansen har deltaget i møder i underudvalget i forbindelse med behandlingen af spørgsmål vedrørende militær straffelovs regler for krigstid. Sekretariat: 2 Sekretariatsleder Mette Nøhr, Forsvarsministeriet (tiltrådt 1. september 2001). Specialkonsulent, Militær Juridisk Rådgiver Peter Otken, Forsvarskommandoen, siden 1. januar 2000 Forsvarets Auditørkorps. Fuldmægtig Helle Ostenfeld, Forsvarets Auditørkorps (tiltrådt 29. januar 2002). Stud.jur. Mohammed Arbab Perveez, Forsvarsministeriet (tiltrådt 1. juni 2002). Udvalget begyndte sit arbejde den 30. juni 1999 og afsluttede det den 18. december 2003. Udvalget har afholdt 50 heldagsmøder. Underudvalget har afholdt 19 møder. Udvalget har i forbindelse med arbejdet i 2001 besøgt Antvortskov Kaserne, korvetten Peder Tordenskjold og DANCON/SFOR i Doboj i Bosnien. 2 Følgende har indtil de anførte datoer indgået i sekretariatet: Sekretariatschef Adam Frølund, Forsvarsministeriet (fratrådt 30. august 2001). Fuldmægtig Tina Kaas Andersen, Forsvarsministeriet (fratrådt 15. juni 2001). Fuldmægtig Paul Erling Hansen, Forsvarsministeriet (fratrådt 30. november 2002). Specialkonsulent Birgitte Juul, Forsvarets Auditørkorps (fratrådt 15. november 1999). Fuldmægtig Katrine Kirketerp-Møller, Forsvarets Auditørkorps (fratrådt 15. marts 2001). Fuldmægtig Sofie Hedegaard Larsen, Folketingets Ombudsmand (fratrådt 27. oktober 1999). Stud.jur. Mads Juul Jørgensen, Forsvarsministeriet (fratrådt 30. november 2000). Stud.jur. Josefine Thrane Andersen, Forsvarsministeriet (fratrådt 30. maj 2002).
- 16 - KAPITEL 2. Sammenfatning 2.1. Udvalgets kommissorium Efter udvalgets kommissorium har udvalget haft til opgave at underkaste den militære straffe- og retsplejelov samt de dertil knyttede administrative bestemmelser en vurdering med henblik på en mulig revision. I den forbindelse har udvalget endvidere skullet vurdere behovet for en særlig straffe- og retsplejelovgivning omfattende overtrædelser begået i fredstid af såvel ansat som værnepligtigt personel. Udvalget er desuden anmodet om at vurdere, om de militære chefers og auditørernes adgang til at efterforske og ikende straffe og disciplinarmidler bør ændres, herunder især om auditørernes adgang til at ikende frihedsstraf bør afskaffes, om mulighederne for judiciel kontrol med ikendte straffe og disciplinarmidler bør forbedres, og om militære chefers straffekompetence og den militære anklagemyndigheds organisation kan give anledning til problemer med hensyn til uafhængighed og habilitet. Udvalget stiller forslag om, at den militære anklagemyndighed i det hele sidestilles med den almindelige anklagemyndighed både hvad angår organisation og saglig kompetence. Som følge af udvalgets forslag om at afskaffe adgangen til at kunne afgøre militære straffesager med strafpålæg er spørgsmålet om, hvorvidt auditørens adgang til at pålægge frihedsstraf bør afskaffes, bortfaldet. På baggrund af forslaget om at adskille militære chefers og den militære anklagemyndigheds opgaver fra hinanden har udvalget ikke fundet, at der er grundlag for at opretholde en bestemmelse i militær retsplejelov svarende til den nugældende 45 om den militære anklagemyndigheds adgang til at kontrollere de afgørelser, som træffes af militære chefer med hensyn til pålæggelse af bl.a. disciplinarmidler. Udvalget finder imidlertid af flere grunde, at der fortsat er behov for, at en overordnet myndighed inden for forsvaret har indsigt i, hvorledes disciplinarmidler fremover anvendes, men har
- 17 - ikke set det som sin opgave at tage stilling til, i hvilket regi inden for Forsvarsministeriets område denne opgave bør placeres. Der henvises til kapitel 14.9. På denne baggrund har udvalget ikke fundet grundlag for at tage stilling til de ovenfor nævnte spørgsmål i kommissoriet. 2.2. Den historiske baggrund for de gældende regler i militær straffelov I kapitel 3 er kort redegjort for den historiske baggrund for de gældende regler i militær straffelov og militær retsplejelov. I 1881 gennemførtes den første egentlige militære straffelov straffelov for krigsmagten. Denne lov indeholdt en selvstændig beskrivelse af militære forbrydelser. 1881- loven byggede på et omfattende lovforberedende arbejde, der blev indledt i 1850 med fremsættelse af det første udkast til lov. 1881-loven blev gennemgribende revideret i 1937, idet bl.a. straffebestemmelser for forhold, som kunne henføres under straffeloven, blev ophævet. Samtidig gennemførtes den nugældende lovtekniske ordning, hvorefter reglerne i straffelovens almindelige del om de grundlæggende betingelser for strafansvar også gælder for militær straffelov, medmindre denne indeholder afvigende bestemmelser. Militær straffelov blev i 1937 således i det hele et supplement til straffeloven. I 1973 gennemførtes den nugældende militære straffelov. Lovforslaget byggede især på synspunkterne i en betænkning fra 1970 om befalingsmandsuddannelsen og arbejdsklimaet i forsvaret afgivet af det såkaldte klimaudvalg. Ændringen indebar bl.a. en yderligere begrænsning i antallet straffebestemmelser. Samtidig blev en række af de særlige militære strafarter ophævet. De nugældende bestemmelser i militær straffelov bygger imidlertid fortsat i vidt omfang på centrale bestemmelser, der blev indført ved straffelov for krigsmagten af 1881. Kapitel 4 indeholder en redegørelse for hovedpunkterne i den gældende militære straffelov og militære retsplejelov fra 1973. Som det fremgår heraf, er såvel militær straffelov som militær retsplejelov udformet som supplement til de almindelige regler i straffeloven og retsplejeloven. Det betyder, at straffelovens og retsplejelovens bestemmel-
- 18 - ser finder anvendelse i militære straffesager, medmindre andet er bestemt i militær straffelov og retsplejelov. 2.3. Gældende ret militær straffelov Gældende ret vedrørende militær straffelov er beskrevet i kapitel 6. Militær straffelovs bestemmelser om pligtforsømmelser findes i lovens kapitel 7. Lovens 16, 17, 23 og 26 indeholder bestemmelser, der omfatter en række specifikt angivne typer af pligtforsømmelser, f.eks. ulydighed, mytteri, udeblivelse fra tjeneste og vagtforsømmelse, mens lovens 15 indeholder en generel bestemmelse om pligtforsømmelser. At nogle former for pligtstridig adfærd er beskrevet i særskilte bestemmelser, hænger dels sammen med at disse forhold kan være af mere alvorlig karakter i forhold til mere dagligdags forhold, dels at strafferammen dermed er højere end efter den almindelige bestemmelse i 15. Efter de gældende regler er både forsætlige og uagtsomme herunder simpelt uagtsomme overtrædelser som udgangspunkt strafbare. I lovens kapitel 8 om forbrydelser mod forsvarsmagtens kampdygtighed findes en række bestemmelser, som kriminaliserer forskellige skadegørende handlinger rettet mod det militære forsvar, herunder f.eks. afsløring af militære hemmeligheder, krigsforræderi og spionage. Disse bestemmelser finder især anvendelse under krig. Kapitel 7 indeholder desuden bestemmelser, der har til formål at beskytte enkeltpersoner under krig. Det gælder især 25, som kriminaliserer centrale overtrædelser af krigens folkeret. Militær straffelov indeholder således dels regler, der gælder for fredstid henholdsvis krigstid, dels regler, der gælder både i fredstid og krigstid. Endelig indeholder militær straffelov nogle bestemmelser, der fraviger eller supplerer bestemmelser i straffelovens almindelige del om de almindelige betingelser for straf, f.eks. om den personkreds, der er omfattet af loven, om medvirken til overtrædelse af militær straffelov og om straffrihed ved at følge en lovlig tjenstlig ordre.
- 19-2.4. Gældende ret militær retsplejelov De gældende regler vedrørende den militære retspleje er i hovedtræk beskrevet i kapitel 7. Retsplejelovens bestemmelser om behandlingen af straffesager gælder også for behandlingen af militære straffesager, dvs. straffesager mod tjenstgørende militært personel. Militær retsplejelov indeholder en række særregler for behandlingen af disse sager, f.eks. om ransagning og varetægtsfængsling, og regulerer desuden den militære anklagemyndigheds opgaver og militære chefers efterforskningskompetence mv. Efter de gældende regler efterforsker og påtaler auditøren og militære myndigheder militære straffesager. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal rejses påtale, skal, inden afgørelsen træffes, forhandles mellem auditøren og den pågældende militære chef (rettergangschefen, det vil typisk sige chefen for tjenestestedet). Militære myndigheder kan endvidere afgøre militære straffesager med strafpålæg i form af bøde (undertiden betegnet som arbitrær straf) og har alene kompetence til at afgøre mindre alvorlige strafbare forhold med disciplinarmidler. Også militære chefer underordnet rettergangschefen har i nærmere begrænset omfang hjemmel til at pålægge bøder og disciplinarmidler. 2.5. Forsvarets formål og opgaver mv. Kapitel 8 beskriver forsvarets formål og opgaver mv., således som disse er beskrevet i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. Loven bygger på Forsvarskommissionens Beretning fra 1998, Fremtidens forsvar. Som det fremgår af lovens 2, udgør forsvaret et væsentligt sikkerhedspolitisk middel og har til formål at forebygge konflikter og krig, at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet og at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Disse opgaver er nærmere beskrevet i kapitel 8, hvoraf det tillige fremgår, at de ændrede sikkerhedspolitiske muligheder i de senere år har givet forsvaret nye opgaver og således mulighed for at forskyde den hidtidige balance til fordel for forsvarets internationale engagement.
- 20-2.6. Fremmed ret I kapitel 9 redegøres for militære straffe- og retsplejemæssige bestemmelser i andre lande, som udvalget har fundet at være relevante for udvalgets arbejde. Der redegøres for den militære lovgivning i Norge, Sverige og Canada. 2.7. Andre spørgsmål udvalget har behandlet 2.7.1. Indledning Efter kommissoriet skal udvalget vurdere, om de gældende regler for fremlæggelse, opsætning og uddeling af reklame- og agitationsmateriale på forsvarets tjenestesteder bør ændres. Forsvarsministeriet har ved brev af 10. august 1999 endvidere anmodet udvalget om at vurdere, om bestemmelsen i 14 i lov om forsvarets personel bør opretholdes, ophæves eller revideres. Udvalget har herudover fundet anledning til at tage spørgsmålet om lønafkortning som sanktion samt de vandelsmæssige konsekvenser af en straffe- eller disciplinarsag op til drøftelse. Udvalget har endelig fundet det væsentligt at tage spørgsmålet om undervisning af militært personel op til vurdering. Disse spørgsmål behandles alle i kapitel 10. 2.7.2. Lov om forsvarets personel 14 Loven om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 5. april 2001, indeholder i 14 en bestemmelse, hvorefter reglerne i tjenestemandsloven om disciplinær forfølgning ikke finder anvendelse på tjenestemandsansat militært personel, når sagen skal behandles efter reglerne i militær retsplejelov om behandling af militære straffesager. Baggrunden for denne bestemmelse må antages at være, at militært personel i forvejen er underkastet selvstændige bestemmelser om disciplinære sanktioner for tjenesteforseelser i form af disciplinarmidler efter militær retsplejelov og derfor ikke herudover bør kunne mødes med sanktioner efter tjenestemandsloven. En opretholdelse af denne bestemmelse vil betyde, at tjenestemandsansat personel i modsætning til alle andre tjenestemænd efter gennemførelsen af en straffesag ikke kan undergives disciplinærforfølgning efter tjenestemandsloven. Det er udvalgets op-