Administratorkonference 2011 Nye udfordringer for administrator PCB Energibesparelser Det gode indeklima 26. september 2011/ 1
Udfordringer for administrator/bygningseje Asbest Legionella i varmtvandssystemer Ventilation/skimmelsvamp Bly i malingen Arbejdsmiljøforhold specielt ved større byggesager (SSP) plan PCB Energi/energimærke Ny klimanorm (under udarbejdelse) 26. september 2011/ 2
Udfordringer for administrator/bygningseje Ejer har ansvaret Administrator har overblikket Rådgiver har detailviden, men er opgaven forstået Entreprenør har også ansvaret 26. september 2011/ 3
Energibesparelser i ejendommen Energimærker Energistyring (overvågning) Forsyningsform Lejelov Bygningsreglementet BR 2010 CO₂ regnskab Større kontorbygninger med CTS 26. september 2011/ 4
MinEnergi effektiv energistyring giver besparelser 26. september 2011/ 5
Tiltag Der er stadig mange bygninger med helt basale mangler vedrørende indregulering og isolering Termostatventiler Indregulering af brugsvand Isoleringsstandard af rør i uopvarmede rum Større tiltag vedrørende isolering er som regel først økonomisk interessante, når den pågældende bygningsdel alligevel skal renoveres 26. september 2011/ 6
Tiltag Der er stadig mange bygninger med helt basale mangler vedrørende indregulering og isolering Kontorbygninger med CTS Store muligheder for både besparelser og indeklimaforbedring EiSE Kombinerer godt indeklima med hurtige, rentable energibesparelser Temperaturen må stige og falde Driftsstrategien udnytter ELFORSK resultater EiSE kan bruges af rådgivere over for kunder 26. september 2011/ 7
PCB i bygninger 12. oktober 2011/ 8
Hvad er PCB (Polyklorerede bifenyler) Er et industrikemikalie Smags- og lugtfri Stof af denne type er miljøgifte (svært nedbrydeligt) Især anvendt i elektronik- og bygningsindustrien PCB har 209 varianter og kan inddeles i to grupper En der ligner dioxiner og en som ikke gør Stor forskel på, hvor giftige stofferne er Medlem af "Det beskidte dusin i henhold til Stockholmkonventionen 12. oktober 2011/ 9
PCB og sundhed PCB optages i kroppen ved indtagelse, gennem indånding og via hudkontakt Stort PCB indtag via fødevarer, da PCB ophobes i fødekæden Herudover kan man tillige være udsat for PCB fra byggematerialer PCB i kroppen kan medføre alvorlige sundhedsskader PCB kan forgifte lever, immunsystemet, nervesystemet, være hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende Ingen bekymring for kortvarige kraftige påvirkninger Bekymring ved forhøjet niveau over længere tid 12. oktober 2011/ 10
Hvor finder vi PCB PCB 12. oktober 2011/ 11
Fra materiale til indeluft, støv og jord PCB Jord Støv Luft 12. oktober 2011/ 12
Hvordan påvirker PCB omgivelserne PCB afgasser med tiden fra fugemassen Det trænger ind i tilstødende byggematerialer, forurener den omkringliggende jord og måles i husstøv og indeluft PCB er endvidere et meget robust kemisk stof, som er vanskeligt nedbrydeligt, hvorfor det ender i fødekæden PCB ophobes i fedtlaget på mennesker og dyr 12. oktober 2011/ 13
Hvordan screener man for PCB PCB blev anvendt fra 1950 til 1976, hvorefter det blev forbudt Byggeri efter 1976 kan udelukkes Der skal fokuseres på bygninger opført mellem 1950 0g 1976 Bygninger opført før 1950, hvor der er foretaget renoveringer mellem 1950 og 1976, for eksempel udskiftning af vinduer De udvalgte bygninger vurderes ud fra byggeprincip og materialevalg, hvorefter der foretages en indledende undersøgelse af de bygninger, hvor man vurderer, at der kan være forekomst af PCB 12. oktober 2011/ 14
Hvilke krav er der til indeklima Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdier: Mere end 3000 ng PCB/m 3 luft indebærer, at der skal gribes ind uden unødig forsinkelse Mellem 3000 og 300 ng PCB/m 3 luft indebærer, at der på sigt skal gribes ind 1ng = 10-9 g 12. oktober 2011/ 15
Hvad har lejere krav på Lejere, der har en begrundet mistanke om, at deres lejemål er sundhedsfarligt på grund af PCB, kan bede udlejer om at få problemet undersøgt nærmere Udlejer har pligt til at undersøge for PCB Hvis udlejer ikke reagerer på henvendelsen, kan lejeren henvende sig til kommunen, der har pligt til at reagere 12. oktober 2011/ 16
Bygherrens og rådgiverens forpligtigelser hvis der er PCB Pligt til at oplyse entreprenøren om særlige risici Skal sikre, at særlige risici vurderes og om muligt reduceres Skal sikre, at oplysninger om særlige risici beskrives og indarbejdes i projektmaterialet Skal sikre, at farligt affald bortskaffes korrekt 12. oktober 2011/ 17
Hvor skal der kontrolleres for PCB inden budget Termoruder Fuger omkring vinduer Fuger om døre, også indvendige fuger Fuger mellem betonelementer Eventuel skridsikker maling (specielt på altangange og kældre) Kondensatorer 12. oktober 2011/ 18
Hvor skal vi være på vagt Bygninger bygget før 1950: Hvor der er fortaget om- og/eller tilbygninger i perioden 1950 til 1976 Hvor der foretaget vinduesudskiftninger i perioden 1950 til 1976 Bygninger bygget i perioden 1950 til 1976: Alle bygninger 12. oktober 2011/ 19
Håndtering af PCB-holdigt affald PCB indhold mere end 50 ppm skal destrueres, afbrændes på Kommunekemi PCB indhold mellem 50 ppm og 0,02 ppm, afhængig af type, forbrænding på godkendt forbrændingsanlæg deponeres på godkendt deponi termovinduer til AV Miljø PCB indhold under 0,02 ppm kan betragtes som rent affald 12. oktober 2011/ 20
PCB-Guiden 12. oktober 2011/ 21
Det gode indeklima 12. oktober 2011/ 22
Beskrivelse af de fem kvalitetsklasser Klasse A: Det rigtig gode indeklima Den bedste klasse, som indebærer, at de termiske forhold er komfortable året rundt, og der er gode muligheder for individuelle indstillinger. Luftens indhold af uønskede forureninger er lav, selv i situationer, hvor forureningsproduktionen er større end normalt. Lys- og lydforhold er gode, men gode muligheder for individuelle reguleringer. Klasse B: Det gode indeklima Det gode indeklima. I forhold til den bedste klasse vil der dog kunne forekomme gener som træk samt lyd- og lugtgener. 12. oktober 2011/ 23
Beskrivelse af de fem kvalitetsklasser Klasse C: Indeklima svarende til kravene i bygningsreglementet Indeklimaet svarer til minimumskravene i bygningsreglementet og som opnås enten ved at opfylde bygningsreglementets krav ved nybyggeri/ombygning, eller som resultat af målinger/vurderinger. Risikoen for negative helbredseffekter er lille, men der kan forekomme gener, fx i form af for høje temperaturer på varme dage eller lugt. Klasse D: Indeklima ringere end minimumskravene i bygningsreglementet Indeklimaet indebærer, at risikoen for negative helbredseffekter er større end i klasse C, men dog stadig lille. En betydelig andel af brugerne vil opleve gener på varme eller kolde dage, samt lugt. 12. oktober 2011/ 24
Beskrivelse af de fem kvalitetsklasser Klasse E: Indeklima med en vis risiko for negative sundeffekter og betydelige gener Den ringeste af de fem kvalitetsklasser. Der er en vis risiko for negative helbredseffekter og sikkerhedsmarginen er begrænset. Betydelige gener kan forekomme hos store dele af de brugere, der opholder sig i et indeklima af denne klasse. 12. oktober 2011/ 25
Parametre i indeklimaklassifikationen Luftskifte CO₂ Termiske forhold Radon Formaldehyd Partikler Fugt/skimmelsvampe Dagslys Akustiske forhold 12. oktober 2011/ 26
Klassegrænser Boliger 12. oktober 2011/ 27
Kontorer Klassegrænser 12. oktober 2011/ 28