Optag 2016. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2016 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner

Optag 2016, nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2016 på 66.439 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende til en vækst på 1.138 personer. Siden 2009 er optaget på de videregående uddannelser øget med 19.921, svarende til 43 pct. Væksten har været størst på erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne, hvor optaget er steget med hhv. 48 og 45 pct. fra 2009 til 2016, mens optaget på bacheloruddannelserne er vokset med 39 pct. i samme periode. Tabel 1.1 Antal optagne på de videregående uddannelser Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent Erhvervsakademiudd. 7.577 9.703 11.478 11.532 11.234-298 -3% Professionsbachelorudd. 17.755 22.791 23.301 24.511 25.832 1.321 5% Bachelorudd. 21.186 27.976 29.370 29.258 29.373 115 0% I alt 46.518 60.470 64.149 65.301 66.439 1.138 2% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor), er placeret under de uddannelser, som har samme længde. De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Fra 2015 til 2016 er der et mindre fald i optaget på erhvervsakademiuddannelserne (fald på 298 personer), mens optaget i samme periode er steget med 5 pct. på professionsbacheloruddannelserne, svarende til 1.321 personer. Optaget på bacheloruddannelserne ligger på næsten samme niveau som året før med en beskeden stigning på 115 personer, svarende til mindre end et halvt procentpoint. Af de 66.439 studerende, der er tilbudt optag, er 11.234 tilbudt en erhvervsakademiuddannelse, svarende til 17 pct. af det samlede optag. 25.832 er tilbudt optag på en professionsbacheloruddannelse, svarende til 39 pct. af optaget, mens 29.373, svarende til 44 pct., er tilbudt optag på en bacheloruddannelse. I tabel 1.2 ses optaget på 24 udvalgte uddannelser. 15 af disse uddannelser har haft vækst i optaget fra 2015 til 2016. 9 har haft et mindre optag i 2016 end i 2015. Størst relativ vækst har der været på datamatiker (15 pct.), folkeskolelærer (14 pct.) samt diplomingeniør (12 pct.). Den største reduktion i optaget findes hos handelsøkonom (25 pct.) og laborant (11 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 1 Tabel 1.2 Udvikling i optaget på 24 udvalgte uddannelser Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent Arkitekt 385 334 359 348 338-10 -3% Bioanalytiker 360 398 408 413 416 3 1% Bygningskonstruktør 913 933 924 1.082 1.110 28 3% Civilingeniør 1.424 1.988 2.314 2.417 2.628 211 9% Datamatiker 559 711 964 842 971 129 15% Designer 222 182 199 205 195-10 -5% Designteknolog 601 720 770 663 676 13 2% Diplomingeniør 1.678 2.233 2.635 2.865 3.210 345 12% Ergoterapeut 436 632 641 643 645 2 0% Ernæring og sundhed 601 642 655 656 642-14 -2% Finansøkonom 1.108 1.347 1.475 1.482 1.518 36 2% Folkeskolelærer 3.007 3.528 2.234 2.372 2.700 328 14% Fysioterapeut 949 1.067 1.124 1.135 1.140 5 0% Handelsøkonom 238 430 614 607 456-151 -25% Jura 1.330 1.467 1.445 1.520 1.481-39 -3% Laborant 271 374 436 453 402-51 -11% Markedsføringsøkonom 1.587 1.912 2.108 2.352 2.193-159 -7% Medicin 1.409 1.418 1.420 1.462 1.480 18 1% Multimediedesigner 1.113 1.211 1.464 1.123 1.112-11 -1% Pædagog 3.685 5.082 5.012 5.163 5.296 133 3% Serviceøkonom 641 1.111 1.248 1.527 1.404-123 -8% Socialrådgiver 1.323 1.896 1.908 1.979 2.146 167 8% Sygeplejerske 2.819 3.293 3.342 3.434 3.581 147 4% Veterinærmedicin 186 186 182 183 185 2 1% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 1 2. Optaget fordelt på uddannelsesgrupper Blandt erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelserne er optaget i 2016 større end optaget i 2015 for syv ud af ti uddannelsesgrupper. Det samfundsfaglige område (9 pct.) og det IT-faglige område og det tekniske område (begge 7 pct.) har oplevet størst vækst jf. tabel 2.1. Tre uddannelsesgrupper har et lavere optag i 2016 sammenlignet med 2015. Reduktion i optaget ses på det medie- og kommunikationsfaglige område (6 pct.), det bio- og laboratorietekniske område (4 pct.) samt det økonomisk- merkantile område (4 pct.). Blandt bacheloruddannelserne er optaget i 2016 større end optaget i 2015 på fem ud af syv uddannelsesgrupper. Størst vækst er der inden for teologi (10 pct.) og teknisk videnskab (9 pct.). To uddannelsesgrupper har et lavere optag i 2016 sammenlignet med 2015, hvor størst reduktion ses på humaniora (3 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016, nr. 1 Tabel 2.1 Udvikling i optaget fordelt på uddannelsesgrupper Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent 25.332 32.494 34.779 36.043 37.066 1.023 3% Det bio- og laboratorietekniske område 645 760 850 824 787-37 -4% Det designfaglige område 657 834 898 785 803 18 2% Det It- faglige område 1.882 2.168 2.752 2.232 2.390 158 7% Det maritime område 739 734 776 42 6% Det medie- og kommunikationsfaglige område 577 758 812 817 772-45 -6% Det pædagogiske område 6.827 8.825 7.536 7.827 8.278 451 6% Det samfundsfaglige område 1.436 2.427 2.614 2.793 3.051 258 9% Det sundhedsfaglige område 5.931 6.815 6.991 7.153 7.296 143 2% Det tekniske område 3.290 4.118 4.618 5.102 5.461 359 7% Det økonomisk- merkantile område 4.087 5.789 6.969 7.776 7.452-324 -4% Bacheloruddannelser 21.186 27.976 29.370 29.258 29.373 115 0% Humaniora 6.170 8.132 8.107 7.858 7.592-266 -3% Kunstnerisk uddannelse 607 516 558 553 583 30 5% Naturvidenskab 3.118 4.689 5.059 5.045 4.991-54 -1% Samfundsvidenskab 7.524 9.840 10.438 10.483 10.593 110 1% Sundhedsvidenskab 2.013 2.282 2.368 2.381 2.407 26 1% Teknisk Videnskab 1.607 2.349 2.648 2.743 2.992 249 9% Teologi 147 168 192 195 215 20 10% I alt 46.518 60.470 64.149 65.301 66.439 1.138 2% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Anm.: De kunstneriske uddannelser omfatter arkitekt, designer og konservator. Konservatoruddannelsen har kun optag hver tredje år (senest i 2013). De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

Optag 2016, nr. 1 3. Optaget fordelt på institutioner De fire uddannelsesinstitutioner med det største optag er Aarhus Universitet (7.369 optagne svarende til 11 pct. af optaget), Københavns Universitet (7.293 optagne svarende til 11 pct. af alle optagne), PH VIA University College (5.829 optagne svarende til 9 pct. af alle optagne) og Syddansk Universitet (5.628 optagne svarende til 8 pct. af alle optagne). Næsten 4 ud af 10 optagne er optaget på en af disse fire uddannelsesinstitutioner. Tabel 3.1 Udvikling i optaget fordelt på institution Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent Erhvervsakademi 7.079 9.012 10.574 10.881 10.916 35 0% EA CBA 1.426 1.779 2.042 2.172 2.214 42 2% EA Dania 654 897 1.099 1.217 1.128-89 -7% EA Kolding 321 382 642 631 541-90 -14% EA Lillebælt 1.002 1.287 1.356 1.487 1.585 98 7% EA MidtVest 273 348 366 357 350-7 -2% EA Sjælland 815 994 1.270 1.320 1.341 21 2% EA SydVest 434 502 612 649 602-47 -7% EA Aarhus 1.131 1.432 1.658 1.635 1.634-1 0% Københavns EA 1.023 1.391 1.529 1.413 1.521 108 8% Kultur 607 516 558 553 583 30 5% Arkitektskolen Aarhus 162 160 159 150 140-10 -7% Designskolen Kolding 84 59 72 81 69-12 -15% Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 361 297 327 322 374 52 16% Maritim 739 734 776 42 6% Fredericia Maskinmesterskole 99 105 113 8 8% MARTEC 86 101 98-3 -3% Maskinmesterskolen København 126 129 141 12 9% SIMAC 140 150 160 10 7% Århus Maskinmesterskole 288 249 264 15 6% Professionshøjskole 16.196 20.865 20.614 21.363 22.056 693 3% DK Medie og Journalisthøjskole 407 553 560 555 546-9 -2% PH Lillebælt University College 1.748 2.097 1.986 2.028 2.190 162 8% PH Metropol 2.491 3.179 3.172 3.226 3.286 60 2% PH Sjælland University College 1.584 2.298 2.352 2.526 2.737 211 8% Uddannelses- og Forskningsministeriet 6

Optag 2016, nr. 1 Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev 1.299 1.753 1.785 1.789 1.874 85 5% PH University College Capital 1.978 2.915 2.438 2.541 2.686 145 6% PH University College Nordjylland 2.157 2.620 2.937 3.048 2.908-140 -5% PH VIA University College 4.532 5.450 5.384 5.650 5.829 179 3% Universitet 22.549 30.026 31.600 31.701 32.039 338 1% Copenhagen Business School - Handelshøjskolen 2.146 2.624 2.793 2.796 2.737-59 -2% Danmarks Tekniske Universitet 1.440 1.861 1.977 2.041 2.177 136 7% IT-Universitetet 125 222 256 241 306 65 27% Københavns Universitet 6.286 7.558 7.605 7.613 7.293-320 -4% Roskilde Universitet 1.477 1.706 1.759 1.717 1.711-6 0% Syddansk Universitet 2.850 4.674 5.353 5.463 5.628 165 3% Aalborg Universitet 2.375 4.242 4.659 4.522 4.818 296 7% Aarhus Universitet 5.850 7.139 7.198 7.308 7.369 61 1% Øvrige institutioner 87 51 64 69 69 0 0% Den Frie Lærerskole 68 51 64 69 69 0 0% Københavns Maskinmester- og elinstallatørskole 19 - - I alt 46.518 60.470 64.149 65.301 66.439 1.138 2% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Nogle institutioner udbyder uddannelser på flere niveauer, f.eks. udbyder nogle universiteter også uddannelser på professionsbachelorniveau. De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Fire ud af ni erhvervsakademier har et større optag i 2016 end i 2015. Væksten er størst på Københavns Erhvervsakademi (8 pct.) og EA Lillebælt (7 pct.). Fem ud af ni erhvervsakademier har et lavere optag i 2016 end i 2015. Størst er reduktionen i optaget på EA Kolding (14 pct.), på EA Dania og EA SydVest (begge 7 pct.). På de kunstneriske institutioner har en ud af tre et højere optag i 2016 end 2015, nemlig Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (16 pct.). Optaget i 2016 er lavere end i 2015 på Arkitektskolen Aarhus (7 pct.) og Designskolen Kolding (15 pct.). Alle fem maritime institutioner på nær én har større optag i 2016 end i 2015. Væksten er størst på Maskinmesterskolen København (9 pct.). På MARTEC er optaget faldet med 3 pct. Blandt de otte professionshøjskoler har seks et større optag i 2016 end i 2015. Væksten er størst på PH Sjælland University College (8 pct.). To ud af otte professionshøjskoler har i 2016 et lavere optag end i 2015. Sammenlignet med 2015 har PH University College Nordjylland i 2016 et fald i optaget på 5 pct. og Danmarks Medie og Journalisthøjskole et fald i optaget på 2 pct. Blandt de otte universiteter har fem et højere optag i 2016 end i 2015. Væksten er størst på IT- Universitetet (27 pct.) og på Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet (begge 7 pct.). Tre universiteter har et mindre optag i 2016 end i 2015. Reduktionen er størst på Københavns Universitet (4 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 7

Optag 2016, nr. 1 FAKTABOKS: OM OPTAGELSESTALLENE En ansøger kan enten blive tilbudt optag, få en standby-plads (garanteret optagelse senest næste år) eller ikke blive optaget. Grundlaget for optagelsesnotaterne er de ansøgere, der er blevet tilbudt optag. Ansøgere, der har fået en standby-plads i år, er ikke medtaget. Ansøgere, der sidste år blev tilbudt en standby-plads, og som er blevet tilbudt en plads i år, indgår i året optagelsestal. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i 2016 taget et nyt it-system i brug, og arbejder med at etablere et datavarehus. Begge dele øger datakvaliteten om de optagne. Justeringer i dataudtræksmetoder og definitioner er ført tilbage også på de historiske år, så muligheden for analyser over tid fastholdes. 2013 var første år, hvor optagelsen på de maritime uddannelser foregik fuldstændigt via Den Koordinerede Tilmelding. For ikke at beskrive en forkert udvikling på de maritime uddannelser er de historiske tal fra de maritime uddannelser derfor fjernet og alene med fra og med 2013. Farmakonomuddannelsen er udgået af Den Koordinerede Tilmelding i 2015. For ikke at beskrive en forkert udvikling på erhvervsakademiuddannelserne er de historiske tal for farmakonomuddannelsen fjernet fra opgørelserne. En række institutioner har optag til uddannelser (f.eks. erhvervsuddannelser) uden om Den Koordinerede Tilmelding. Det gælder blandt andet enkelte maritime uddannelsesinstitutioner. Optaget til disse institutioner kan derfor være højere end angivet i notatet. De udenlandske ansøgere, der selv skal betale for studiepladsen også kaldet kvote 3-ansøgere er ikke medtaget i opgørelsen. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 8

Optag 2016 Nr. 2 Alder

Optag 2016, nr. 2 1. Optaget fordelt på alder I 2016 er 36 pct. af de studerende, der optages på de videregående uddannelser, yngre end 21 år. Det er sket et mindre fald i andelen af yngre studerende siden 2015 (2 procentpoint) på alle uddannelseskategorier. På erhvervsakademiuddannelserne er 31 pct. af de optagne yngre end 21 år, mens andelen af optagne, der er yngre end 21 år, er 26 pct. på professionsbacheloruddannelserne og 46 pct. på bacheloruddannelserne, jf. tabel 1.1. Andelen af yngre studerende er således klart størst på bacheloruddannelserne. Tabel 1.1 Andel optagne, der er yngre end 21 år (procent) 2009 2012 2014 2015 2016 2015-2016 2009-2016 Pct. point Pct. point Erhvervsakademiuddannelser 32 36 34 34 31-3 -1 Professionsbacheloruddannelser 29 30 29 28 26-1 -2 Bacheloruddannelser 48 49 49 48 46-2 -2 I alt 38 39 39 38 36-2 -2 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. I tabel 1.2 til 1.4 vises aldersfordelingen i absolutte og relative tal for optagne på henholdsvis erhvervsakademi-, professionsbachelor- og bacheloruddannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 2 Tabel 1.2 Aldersfordeling på erhvervsakademiuddannelser 2009 2012 2014 2015 2016 <21 2.411 3.504 3.896 3.960 3.475 21-24 3.093 3.809 4.707 4.633 4.820 25-30 1.275 1.444 1.810 1.836 1.850 >30 798 946 1.065 1.103 1.089 I alt 7.577 9.703 11.478 11.532 11.234 Antal Procent <21 32 36 34 34 31 21-24 41 39 41 40 43 25-30 17 15 16 16 16 >30 11 10 9 10 10 I alt 100 100 100 100 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Blandt de optagne på erhvervsakademiuddannelserne er andelen, der er under 21 år, faldet fra 32 pct. i 2009 til 31 pct i 2016. Samtidig er andelen af de optagne, der er over 30 år, dog faldet fra 11 pct. i 2009 til 10 pct. i 2016. Tabel 1.3 Aldersfordeling på professionsbacheloruddannelser 2009 2012 2014 2015 2016 <21 5.066 6.748 6.690 6.814 6.805 21-24 7.582 9.445 9.823 10.499 11.218 25-30 2.643 3.581 3.816 4.094 4.487 >30 2.464 3.017 2.972 3.104 3.322 I alt 17.755 22.791 23.301 24.511 25.832 Antal Procent <21 29 30 29 28 26 21-24 43 41 42 43 43 25-30 15 16 16 17 17 >30 14 13 13 13 13 I alt 100 100 100 100 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Blandt de optagne på professionsbacheloruddannelserne er andelen, der er under 21 år, faldet fra 29 pct. i 2009 til 26 pct. i 2016. Andelen af de optagne, der er over 30 år, er faldet fra 14 pct. i 2009 til 13 pct. i 2016. Andelen af de optagne, der er over 30 år, er størst på professionsbacheloruddannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 2 Tabel 1.4 Aldersfordeling på bacheloruddannelser 2009 2012 2014 2015 2016 <21 10.091 13.581 14.320 14.049 13.418 21-24 8.813 11.511 11.855 12.092 12.718 25-30 1.540 1.912 2.276 2.147 2.276 >30 742 972 919 970 961 I alt 21.186 27.976 29.370 29.258 29.373 Antal Procent <21 48 49 49 48 46 21-24 42 41 40 41 43 25-30 7 7 8 7 8 >30 4 3 3 3 3 I alt 100 100 100 100 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Blandt de optagne på bacheloruddannelserne er andelen, der er under 21 år, faldet fra 48 pct. i 2009 til 46 pct. i 2016. Andelen af de optagne, der er over 30 år, er faldet fra 4 pct. i 2009 til 3 pct. i 2016. Andelen af de optagne, der er under 21 år er størst på bacheloruddannelserne, og andelen af de optagne, der er over 30 år, er mindst på bacheloruddannelserne. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016 Nr. 3 Alder på adgangsgivende eksamen

Optag 2016, nr. 3 1. Alder på adgangsgivende eksamen Andelen af optagne, der har en adgangsgivende eksamen, der er højst 2 år gammel (0-2 år), udgør i 2016 71 pct. Det er et mindre fald i forhold til 2015, jf. tabel 1.1. Andelen, der påbegynder uddannelsen direkte efter deres adgangsgivende eksamen (0 år), er faldet med 2 procentpoint fra 24 pct. i 2015 til 22 pct. i år. Andelen, der har en adgangsgivende eksamen, der er højest to år gammel, er i 2016 den samme som i 2009 (71 pct.). Andelen, der går i gang direkte efter den adgangsgivende eksamen, er steget svagt fra 21 pct. til 22 pct.. Tabel 1.1 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på de videregående uddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) 2009 71 21 29 100 2012 73 25 27 100 2014 73 25 27 100 2015 72 24 28 100 2016 71 22 29 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. I tabel 1.2 til 1.4 vises alderen for adgangsgivende eksamen for optagne på henholdsvis erhvervsakademi-, professionsbachelor- og bacheloruddannelserne. Tabel 1.2 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på erhvervsakademiuddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) 2009 63 24 37 100 2012 67 29 33 100 2014 66 28 34 100 2015 64 28 36 100 2016 62 25 38 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 3 Blandt de optagne på erhvervsakademiuddannelser er andelen, der går direkte i gang, faldet med 3 procentpoint til 25 pct. fra 2015 til 2016. Andelen er i 2016 1 procentpoint højere end i 2009 og den højeste blandt de videregående uddannelser. Andelen, der har en adgangsgivende eksamen, der er tre år eller ældre, er steget med 2 procentpoint til 38 pct. fra 2015 til 2016. Andelen er i 2016 1 procentpoint højere end i 2009. Tabel 1.3 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på professionsbacheloruddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) 2009 64 22 36 100 2012 67 26 33 100 2014 68 25 32 100 2015 67 23 33 100 2016 65 22 35 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. 65 pct. af de optagne på professionsbacheloruddannelser i 2016 har en adgangsgivende eksamen, der er højst to år gammel, hvilket er to procentpoint mindre end i 2015. Andelen er 1 procentpoint højere end i 2009. Andelen med en adgangsgivende eksamen, der er tre år eller ældre, er steget med 2 procentpoint til 35 pct. mellem 2015 og 2016, jf. tabel 1.3. Denne andel er faldet med 1 procentpoint fra 2009 til 2016. Andelen, der går direkte i gang, er faldet med 1 procentpoint fra 2015 til 2016. Andelen, der går direkte i gang, var i 2016 den samme i 2009. Tabel 1.4 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på bacheloruddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) 2009 79 20 21 100 2012 80 24 20 100 2014 80 24 20 100 2015 80 23 20 100 2016 78 21 22 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Andelen af optagne på bacheloruddannelser, der har en adgangsgivende eksamen, der er maksimalt to år gammel, er i 2016 78 pct., hvilket er 2 procentpoint mindre i forhold til 2015. Andelen er 1 procentpoint mindre end i 2009, men er den højeste blandt de videregående uddannelser. Andelen, der går i gang direkte efter den adgangsgivende eksamen, er faldet med 2 procentpoint til 21 pct. mellem 2015 til 2016. I perioden fra 2009 til 2016 er andelen, der går direkte i gang, steget med 1 procentpoint, jf. tabel 1.4. Andelen med en adgangsgivende eksamen, der er tre år eller ældre, er steget 2 procentpoint mellem 2015 til 2016. Denne andel er steget med 1 procentpoint mellem 2009 til 2016. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 3 For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016 Nr. 4 Nye uddannelsesudbud

Optag 2016, nr. 4 1. Optaget på nye uddannelsesudbud Der er i år optaget 195 studerende på otte nye uddannelsesudbud inden for de videregående uddannelser. Optaget blandt de nye uddannelsesudbud er størst inden for erhvervsakademiuddannelserne, hvor 95 studerende er blevet optaget på de fire nye udbud. På professionsbacheloruddannelsernes to nye udbud er der optaget 20 studerende, og på de to nye udbud af bacheloruddannelser er der optaget 80 studerende, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Antal optagne på nye videregående uddannelser 2016 Type Uddannelse Institution Optagne Erhvervsakademiuddannelse Administrationsøkonom, Horsens EA Dania 36 Professionsbacheloruddannelse Bacheloruddannelse Finansøkonom, Rønne EA CBA 17 Laborant, Esbjerg PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev Produktionsteknolog, Aarhus EA Aarhus 25 Diplomingeniør, forsyningsteknik i vand, spildevand og fjernvarme, Horsens Maskinmester, Rønne Bachelor of Science (BSc) in Engineering (General Engineering) Teknisk videnskab (civilingeniør) Kvantitativ biologi og sygdomsmodellering 17 PH VIA University College 9 Maskinmesterskolen København Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet I alt 195 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Et udbud, der udbydes både med sommer- og vinterstart er lagt sammen. 11 50 30 FAKTABOKS: NYE UDDANNELSESUDBUD Nye uddannelsesudbud er akkrediteret siden optaget 30/7 2015. Da samme uddannelse kan udbydes af flere uddannelsesinstitutioner, opgøres her begrebet uddannelsesudbud fremfor uddannelse. Nye uddannelsesudbud omfatter også tidligere udbudte uddannelser, hvor der optages studerende for første gang i 2016. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 4 For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016 Nr. 5 Ingeniøruddannelser

Optag 2016, nr. 5 1. Optaget på ingeniøruddannelser Optaget på både civil- og diplomingeniøruddannelserne steg fra 2015 til 2016, som det ses af tabel 1.1. Den største stigning ses på diplomingeniøruddannelserne, hvor 345 flere studerende er optaget i år end i 2015, svarende til en stigning på 12 pct. Optaget på civilingeniøruddannelser er steget med 211 personer, svarende til en stigning på 9 pct. Siden 2009 er optaget på diplomingeniøruddannelserne steget med 1.532 personer, svarende til en vækst på 91 pct. På civilingeniøruddannelserne er optaget i samme periode steget med 1.204 personer, svarende til en stigning på 85 pct. Væksten i optaget på ingeniøruddannelserne er hermed markant højere end væksten i optaget til alle de videregående uddannelser, da det samlede optag er steget med 43 pct. i samme periode. Tabel 1.1 Optag på civil- og diplomingeniøruddannelserne 2009 2012 2014 2015 2016 Ændring 2015-2016 Antal Pct. Civilingeniør 1.424 1.988 2.314 2.417 2.628 211 9 Danmarks Tekniske Universitet 760 905 999 1.008 1.139 131 13 Syddansk Universitet 109 281 368 404 463 59 15 Aalborg Universitet 511 758 947 1.005 1.026 21 2 Aarhus Universitet 44 44 Diplomingeniør 1.678 2.233 2.635 2.865 3.210 345 12 Danmarks Tekniske Universitet 680 956 978 1.033 1.038 5 0 PH VIA University College 120 222 309 349 465 116 33 Syddansk Universitet 232 341 458 450 501 51 11 Aalborg Universitet 70 74 181 205 252 47 23 Aarhus Universitet 576 640 709 828 954 126 15 I alt 3.102 4.221 4.949 5.282 5.838 556 11 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Ingeniørhøjskolen i København er fusioneret med hhv. AU og DTU, hvorfor optaget bagud i tid også er lagt ind under disse institutioner, således at tallene er sammenlignelige. Optaget på civilingeniøruddannelserne er fra 2015 til 2016 steget mest på Syddansk Universitet (15 pct.) og på Danmarks Tekniske Universitet (13 pct.). Diplomingeniøroptaget er steget mest på PH VIA University College (33 pct.), og på Aalborg Universitet (23 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 5 Andelen af kvinder, der er optaget på diplomingeniøruddannelsen (24 pct. kvinder) eller en civilingeniøruddannelse (30 pct. kvinder), er uændret i 2016 sammenlignet med 2015, jf. tabel 1.2. Kønsfordelingen på optaget til samtlige videregående uddannelser i 2016 er også den samme som i 2015 med en kvindeandel på 56 pct. Tabel 1.2 Kønsfordeling på civilingeniør, diplomingeniør og øvrige videregående uddannelser i alt 2009 2012 2014 2015 2016 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Civilingeniør 439 985 611 1.377 654 1.660 721 1.696 790 1.838 Diplomingeniør 370 1.308 448 1.785 613 2.022 689 2.176 774 2.436 Erhvervsakademiudd. 3.631 3.946 4.470 5.233 5.277 6.201 5.462 6.070 5.199 6.035 Professionsbachelorudd. 12.268 5.487 14.946 7.845 14.946 8.355 15.634 8.877 16.450 9.382 Bacheloruddannelser 11.900 9.286 14.988 12.988 15.591 13.779 15.637 13.621 15.599 13.774 I alt 27.799 18.719 34.404 26.066 35.814 28.335 36.733 28.568 37.248 29.191 Antal Procent Civilingeniør 31 69 31 69 28 72 30 70 30 70 Diplomingeniør 22 78 20 80 23 77 24 76 24 76 Erhvervsakademiudd. 48 52 46 54 46 54 47 53 46 54 Professionsbachelorudd. 69 31 66 34 64 36 64 36 64 36 Bacheloruddannelser 56 44 54 46 53 47 53 47 53 47 I alt 60 40 57 43 56 44 56 44 56 44 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Ingeniørhøjskolen i København er fusioneret med hhv. AU og DTU, hvorfor optaget bagud i tid også er lagt ind under disse institutioner, således at tallene er sammenlignelige. Tallene for professionsbacheloruddannelser er inkl. Diplomingeniøruddannelser, og tallene for bacheloruddannelserne er inkl. Civilingeniøruddannelserne. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016 Nr. 6 It-uddannelser

Optag 2016, nr. 6 1. Optaget på it-uddannelser Optaget på it-uddannelserne er steget med 325 personer fra 2015 til 2016, svarende til en stigning på 6 pct., jf. tabel 1.1. Fra 2009 til 2016 er optaget på it-uddannelserne steget med 1.870 personer eller 49 pct., mens optaget på de videregående uddannelser i samme periode steg med 43 pct. Af de 18 uddannelsesinstitutioner med optag på videregående it-uddannelser gennem Den Koordinerede Tilmelding har de 12 et højere optag i 2016 end i 2015, mens 5 har et lavere optag. Institutionen med den største relative vækst i optaget er PH VIA University College (30 pct.), men væksten er også høj på IT-Universitet (27 pct.), Københavns Erhvervsakademi (25 pct.), Syddansk Universitet (19 pct.) og EA Sjælland (14 pct.). Det største relative fald i optag på ituddannelser fra 2015 til 2016 ses på EA Kolding (23 pct.) samt EA Dania (14 pct.). Der er også faldende optag på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, begge med 8 procent. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 6 Tabel 1.1 Optaget på it-uddannelser fordelt på institutioner Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent Erhvervsakademi 1.768 1.978 2.399 1.962 2.088 126 6% EA CBA 198 212 248 212 199-13 -6% EA Dania 4 83 137 154 133-21 -14% EA Kolding 51 90 151 108 83-25 -23% EA Lillebælt 228 312 354 317 353 36 11% EA MidtVest 51 63 76 58 58 0 0% EA Sjælland 325 213 304 274 313 39 14% EA SydVest 124 105 202 156 164 8 5% EA Aarhus 361 388 391 320 330 10 3% Københavns EA 426 512 536 363 455 92 25% Professionshøjskole 139 240 411 363 421 58 16% PH University College Nordjylland 114 190 327 241 263 22 9% PH VIA University College 25 50 84 122 158 36 30% Universitet 1.911 3.075 3.141 3.038 3.179 141 5% Copenhagen Business School - Handelshøjskolen 128 130 138 155 158 3 2% Danmarks Tekniske Universitet 274 367 378 383 387 4 1% IT-Universitetet 125 222 256 241 306 65 27% Københavns Universitet 316 555 583 513 470-43 -8% Syddansk Universitet 119 269 343 397 474 77 19% Aalborg Universitet 571 1.061 910 778 861 83 11% Aarhus Universitet 378 471 533 571 523-48 -8% I alt 3.818 5.293 5.951 5.363 5.688 325 6% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Andre opgørelser af It-uddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af it-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse. Den største relative stigning i optaget er sket blandt it-professionsbacheloruddannelserne, der samlet har haft en stigning på 10 pct., jf. tabel 1.2. It-erhvervsakademiuddannelserne er steget med 7 pct., mens it-bacheloruddannelserne er steget med 5 pct. Blandt itbacheloruddannelserne bemærkes det, at der er vækst i optaget på civilingeniør (17 pct.) mens optaget på datalogi er faldet med 6 pct. fra 2015 til 2016. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 6 Tabel 1.2 Optaget på it-uddannelser fordelt på uddannelser Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent Erhvervsakademiudd. 1.882 2.168 2.726 2.203 2.351 148 7% Datamatiker 559 711 964 842 971 129 15% It-teknolog 210 246 298 238 268 30 13% Multimediedesigner 1.113 1.211 1.464 1.123 1.112-11 -1% Professionsbachelorudd. 236 414 495 550 605 55 10% Diplomingeniør 236 414 495 550 605 55 10% Bachelorudd. 1.700 2.711 2.730 2.610 2.732 122 5% Bibliotekskundskab og videnskommunikation 16 16 34 18 113% Civilingeniør 300 531 629 669 784 115 17% Datalogi 288 420 458 497 465-32 -6% Dig.des-IT,æst.&interaktion 44 44 44 50 45-5 -10% Digitale medier og design 74 84 89 75 72-3 -4% Erhv.øk.-datalogi HA(dat.)/HA (it.) 109 90 100 100 100-0% Global Business Informatics 74 71 69 77 8 12% Informatik 12 22 14 26 26-0% Information Management 50 40 38 55 58 3 5% Informationsteknologi 18 19 35 50 44-6 -12% Informationsvidenskab 87 87 90 88 101 13 15% Informationsvidenskab og kulturformidling 152 254 270 211 172-39 -18% Int.virk.komm./IT.webkomm. 14 21 28 20 30 10 50% IT 52 69 65 68 52-16 -24% IT og sundhed 8 43 55 53 45-8 -15% Kommunikation og digitale medier 265 382 198 167 173 6 4% Kommunikation og it 39 77 77 81 74-7 -9% Medialogi 137 371 338 218 223 5 2% Naturvidenskab og it 19 19 - - Softwareudvikling 51 64 96 97 157 60 62% I alt 3.818 5.293 5.951 5.363 5.688 325 6% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Andre opgørelser af it-uddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af it-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse. Tabel 1.3 viser kønsfordelingen på it-uddannelserne sammenholdt med de øvrige uddannelser. Andelen af kvinder blandt de optagne i 2016 (27 pct.) er faldet i forhold til 2015 (28 pct.). Der er dermed en betydelige overvægt af mænd blandt de optagne på it-uddannelserne (73 pct.) i modsætning til de videregående uddannelser generelt, hvor andelen af mænd udgør 44 pct. Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016, nr. 6 Tabel 1.3 Optaget på it-uddannelser og øvrige uddannelser fordelt på køn 2009 2012 2014 2015 2016 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder ITuddannelser 2.714 1.104 3.741 1.552 4.275 1.676 3.867 1.496 4.143 1.545 Øvrige 26.695 22.325 32.852 24.060 uddannelser 16.005 34.138 24.701 35.237 25.048 35.703 I alt 18.719 27.799 26.066 34.404 28.335 35.814 28.568 36.733 29.191 37.248 Procent ITuddannelser Øvrige uddannelser 71% 29% 71% 29% 72% 28% 72% 28% 73% 27% 37% 63% 40% 60% 41% 59% 41% 59% 41% 59% I alt 40% 60% 43% 57% 44% 56% 44% 56% 44% 56% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Andre opgørelser af Ituniversitetsbacheloruddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af It-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse. FAKTABOKS: DEFINITION AF IT-UDDANNELSER Der findes ikke umiddelbart en entydig måde at opgøre hvilke uddannelser, der har så stort et It-indhold, at de bør regnes som it-uddannelser. Resultaterne af analyserne kan variere efter hvilke uddannelser, der regnes som it-uddannelser. Blandt erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser medtages uddannelserne under det It-faglige område som it-uddannelser samt enkelte diplomingeniøruddannelser. På universiteterne medtages de uddannelser, som universiteterne i fællesskab har klassificeret som it-uddannelser se evt. www.futurepeople.dk I forhold til It-uddannelser er det i øvrigt væsentligt at være opmærksom på, at en del It-uddannelser udelukkende udbydes som kandidat- eller masteruddannelser. Optaget på disse uddannelser fremgår ikke af tallene fra Den Koordinerede Tilmelding. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

Optag 2016 Nr. 7 Læreruddannelsen

Optag 2016, nr. 7 1. Optaget på læreruddannelsen Ved årets optag har 2.700 ansøgere fået tilbudt optag på læreruddannelsen, som det ses af tabel 1.1.. Det er en stigning på 14 pct. i forhold til optaget i 2015. Stigningen ses på samtlige institutioner, men den største procentvise stigning ses på Lillebælt University College (39 pct.) og University College Capital (30 pct.). Læreruddannelsen i Jelling er det udbudssted, som har oplevet den største procentvise stigning fra 2015 til 2016. Med en stigning på 138 pct. har læreruddannelsen i Jelling mere end fordoblet sit optag. Trods stigningen fra 2015 til 2016 er årets optag stadig væsentlig lavere (23 pct.) end det sidste optag på den tidligere læreruddannelse i 2012, hvor 3.528 blev optaget (se evt. faktaboks). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 7 Tabel 1.1 Antal optagne på læreruddannelsen 2012 2013 2014 2015 2016 Ændring 2015-2016 Antal pct. PH Lillebælt University College 379 282 222 259 361 102 39 Jelling 95 58 54 52 124 72 138 Odense 284 224 168 207 237 30 14 PH Metropol 346 356 300 314 316 2 1 Frederiksberg 346 356 300 314 316 2 1 PH Sjælland University College 342 257 210 234 251 17 7 Holbæk 30 27 Roskilde 232 151 131 155 185 30 19 Vordingborg 80 79 79 79 66-13 -16 PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev 290 205 185 195 226 31 16 Esbjerg 121 85 81 71 84 13 18 Haderslev 169 120 104 124 142 18 15 PH University College Capital 913 564 442 392 509 117 30 København V 893 555 437 385 497 112 29 Bornholm 20 9 5 7 12 5 71 PH University College Nordjylland 402 287 234 269 315 46 17 Hjørring 94 58 52 62 57-5 -8 Aalborg 308 229 182 207 258 51 25 PH VIA University College 856 657 641 709 722 13 2 Nr. Nissum 75 39 34 43 47 4 9 Silkeborg 254 127 106 129 115-14 -11 Skive 78 41 44 47 66 19 40 Århus 449 450 457 490 494 4 1 I alt 3.528 2.608 2.234 2.372 2.700 328 14 Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Anm.: På PH University College Capital er læreruddannelsen Blaagard/KDAS og Zahle blevet samlet i København V. Af tabel 1.2 ses kønsfordelingen blandt de optagne på læreruddannelsen. Tabel 1.2 Antallet af optagne fordelt på køn Antal Procent 2012 2013 2014 2015 2016 2012 2013 2014 2015 2016 Mænd 1.438 1.085 911 953 1.094 41 42 41 40 41 Kvinder 2.090 1.523 1.323 1.419 1.606 59 58 59 60 59 I alt 3.528 2.608 2.234 2.372 2.700 100 100 100 100 100 Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 7 Som det ses af tabellen, er andelen af mænd blandt de optagne steget med 1 procentpoint fra 2015 til 2016 og udgør dermed 41 pct. af alle optagne. Kønsfordelingen på optaget til samtlige uddannelser i 2016 er 44 pct. mænd og 56 pct. kvinder. Tabel 1.3 Antallet af optagne på læreruddannelsen fordelt på alder Antal Procent Alder 2012 2013 2014 2015 2016 2012 2013 2014 2015 2016 <21 1.027 697 610 592 614 29 27 27 25 23 21-24 1.602 1.220 1.094 1.169 1.327 45 47 49 49 49 25-30 495 389 321 351 450 14 15 14 15 17 >30 404 302 209 260 309 11 12 9 11 11 I alt 3.528 2.608 2.234 2.372 2.700 100 100 100 100 100 Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Andelen af optagne på læreruddannelsen, der er yngre end 21 år, er faldet fra 25 pct. i 2015 til 23 pct. i 2016, jf. tabel 1.3. Andelen af 25-30-årige er til gengæld steget med 2 procentpoint fra 2015 til 2016. Tabel 1.4 Fordelingen af optagne baseret på karaktergennemsnit (i pct.) Gnm. 0 2-2,9 3-3,9 4-4,9 5-5,9 6-6,9 7-7,9 8,-8,9 9-9,9 10-10,9 11-11,9 12-12,9 13-2012 0,6 3,5 11,3 16,2 17,9 15,9 14,0 10,1 6,3 2,8 1,2 0,4 0,0 2013 0,0 6,1 6,6 11,2 15,2 14 18,5 12,9 9,4 4,5 1,3 0,3 0,0 2014 0,0 4,9 5,5 9,8 13,2 12,8 19,9 14,7 10,8 5,4 2,4 0,6 0,0 2015 0,0 4,9 6,6 9,2 14,1 12,2 19,1 15,4 9,5 5,8 2,8 0,6 0,0 2016 0,4 4,2 6,1 10,1 12,3 13,1 18,6 15,7 9,7 6,0 2,9 0,9 0,0 Diff. 2015-2016 0,4-0,7-0,5 0,9-1,8 0,9-0,5 0,3 0,2 0,2 0,1 0,3 - Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Tabel 1.4 viser, at andelen af optagne med 7,0 eller derover er stort set uændret fra sidste år. I 2016 var andelen 53,7 pct., mens andelen i 2015 var 53,2 pct. Dermed fastholdes udviklingen fra de seneste par år, som har betydet, at andelen af studerende med et gymnasialt gennemsnit på mere end 7 er steget ganske betydeligt under den nye læreruddannelse. Til sammenligning var andelen af optagne med 7,0 eller derover 46,9 pct. i 2013 og blot 34,8 pct. i 2012. Karaktergennemsnittet er steget marginalt i forhold til sidste år. I 2016 er det således 7,0, mens det i 2015 var på 6,9. Det svarer til, at de lærerstuderende på den nye uddannelse har et karaktergennemsnit, der ligger 0,8 over karaktergennemsnittet for den tidligere læreruddannelse (karaktergennemsnittet var 6,2 i 2012). Gennemsnittet på 7,0 svarer ca. til landsgennemsnittet for gymnasieårgangen i 2015 (inkl. bonus for A-niveau). Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016, nr. 7 FAKTABOKS: SKÆRPEDE ADGANGSKRAV TIL LÆRERUDDANNELSEN Den 1. juni 2012 indgik den daværende regering sammen forligspartierne Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti aftale om reform af læreruddannelsen. Aftalen indebærer blandt andet, at adgangskravene til læreruddannelsen er blevet skærpet fra og med optaget 2013. De nye regler betyder, at for at blive optaget på læreruddannelsen skal ansøgeren som udgangspunkt have mindst 7,0 i gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen. Tidligere var kravet udelukkende en bestået gymnasial uddannelse, forudsat at der ikke var en adgangskvotient på det ansøgte læreruddannelsessted. Hvis ansøgeren efter de nye regler ikke opfylder karakterkravet, skal vedkommende søge inden udløbet af ansøgningsfristen for kvote 2 med henblik på at komme til optagelsessamtale. Yderligere information om læreruddannelsens optagelsesprøver kan findes på denne hjemmeside: http://nylaereruddannelse.nu/ For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

Optag 2016 Nr. 8 Regionale fordelinger

Optag 2016, nr. 8 1. Optaget fordelt på regioner og kommuner Der er i 2016 optaget 1.138 studerende flere end i 2015 svarende til 2 pct. flere. Den samlede vækst dækker over, at en del uddannelsesinstitutioner har øget optaget, mens det er reduceret på andre. Der er en stigning i optaget i alle fem regioner, og den største vækst ses i Region Sjælland med en stigning på 4 pct., jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Antallet af optagne fordelt på regioner Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 Antal Procent Region Hovedstaden 17.552 22.632 22.930 23.186 23.474 288 1 Region Midtjylland 12.700 15.419 16.177 16.579 16.708 129 1 Region Nordjylland 4.511 6.496 7.380 7.383 7.510 127 2 Region Sjælland 4.101 5.405 5.894 5.997 6.241 244 4 Region Syddanmark 7.654 10.518 11.768 12.156 12.506 350 3 I alt 46.518 60.470 64.149 65.301 66.439 1.138 2 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Tabel 1.2 viser, hvordan antallet af optagne er fordelt på institutioner inden for de enkelte regioner. Bemærk, at en række institutioner har udbudssteder i flere regioner. Tabel 1.2 Antallet af optagne fordelt på regioner og institutioner Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 Antal Procent Region Hovedstaden 17.552 22.632 22.930 23.186 23.474 288 1 Copenhagen Business School - Handelshøjskolen 2.146 2.624 2.793 2.796 2.737-59 -2 Danmarks Tekniske Universitet 1.440 1.861 1.977 2.041 2.177 136 7 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 361 297 327 322 374 52 16 Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 8 Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 Antal Procent DK Medie og Journalisthøjskole 141 235 240 235 237 2 1 EA CBA 1.426 1.779 2.042 2.172 2.214 42 2 IT-Universitetet 125 222 256 241 306 65 27 Københavns EA 1.023 1.391 1.529 1.413 1.521 108 8 Københavns Maskinmester- og elintallatørskole 19 Københavns Universitet 6.242 7.514 7.545 7.585 7.293-292 -4 Maskinmesterskolen København 126 129 141 12 9 PH Metropol 2.491 3.179 3.172 3.226 3.286 60 2 PH University College Capital 1.978 2.915 2.415 2.518 2.666 148 6 Aalborg Universitet 160 490 409 409 423 14 3 Aarhus Universitet 125 99 99 99 0 0 Region Midtjylland 12.700 15.419 16.177 16.579 16.708 129 1 Arkitektskolen Aarhus 162 160 159 150 140-10 -7 DK Medie og Journalisthøjskole 266 318 320 320 309-11 -3 EA Dania 557 789 967 1.073 979-94 -9 EA MidtVest 273 348 366 357 350-7 -2 EA Aarhus 1.131 1.432 1.658 1.635 1.634-1 0 PH University College Capital 23 23 20-3 -13 PH VIA University College 4.461 5.358 5.297 5.563 5.742 179 3 Århus Maskinmesterskole 288 249 264 15 6 Aarhus Universitet 5.850 7.014 7.099 7.209 7.270 61 1 Region Nordjylland 4.511 6.496 7.380 7.383 7.510 127 2 EA Dania 97 108 132 144 149 5 3 Københavns Universitet 44 44 60 28 MARTEC 86 101 98-3 -3 PH University College Nordjylland 2.157 2.620 2.937 3.048 2.908-140 -5 PH VIA University College 71 92 87 87 87-0 Aalborg Universitet 2.142 3.632 4.078 3.975 4.268 293 7 Region Sjælland 4.101 5.405 5.894 5.997 6.241 244 4 EA Sjælland 815 994 1.270 1.320 1.341 21 2 PH Sjælland University College 1.584 2.298 2.352 2.526 2.737 211 8 Roskilde Universitet 1.477 1.706 1.759 1.717 1.711-6 0 Syddansk Universitet 225 407 513 434 452 18 4 Region Syddanmark 7.654 10.518 11.768 12.156 12.506 350 3 Den Frie Lærerskole 68 51 64 69 69 0 0 Designskolen Kolding 84 59 72 81 69-12 -15 EA Kolding 321 382 642 631 541-90 -14 EA Lillebælt 1.002 1.287 1.356 1.487 1.585 98 7 EA SydVest 434 502 612 649 602-47 -7 Fredericia Maskinmesterskole 99 105 113 8 8 Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 8 Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 Antal Procent PH Lillebælt University College 1.748 2.097 1.986 2.028 2.190 162 8 PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev 1.299 1.753 1.785 1.789 1.874 85 5 SIMAC 140 150 160 10 7 Syddansk Universitet 2.625 4.267 4.840 5.029 5.176 147 3 Aalborg Universitet 73 120 172 138 127-11 -8 I alt 46.518 60.470 64.149 65.301 66.439 1.138 2 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Tabel 1.3 viser, hvordan antallet af optagne er fordelt på kommuner. Tabel 1.3 Antal optagne fordelt på kommuner Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 Antal Procent Region Hovedstaden 17.552 22.632 22.930 23.186 23.474 288 1 Ballerup Kommune 466 745 563 606 260-346 -57 Bornholms Regionskommune 112 109 85 98 129 31 32 Fredensborg Kommune 42 60 90 93 93 0 0 Frederiksberg Kommune 3.705 4.651 4.943 4.975 4.603-372 -7 Gentofte Kommune 87 120 Gladsaxe Kommune 271 493 96 60 Herlev Kommune 221 Hillerød Kommune 334 636 720 738 753 15 2 Københavns Kommune 10.690 13.859 13.978 14.116 15.123 1.007 7 Lyngby-Taarbæk Kommune 1.711 2.079 2.368 2.380 2.513 133 6 Region Midtjylland 12.700 15.419 16.177 16.579 16.708 129 1 Favrskov Kommune 37 61 47 45 57 12 27 Herning Kommune 785 920 876 793 883 90 11 Holstebro Kommune 515 631 652 670 684 14 2 Horsens Kommune 505 707 797 977 1.004 27 3 Ikast-Brande Kommune 49 114 120 118 118 0 0 Lemvig Kommune 90 75 34 43 47 4 9 Norddjurs Kommune 1 80 114 124 116-8 -6 Randers Kommune 585 649 618 670 607-63 -9 Silkeborg Kommune 338 427 370 412 380-32 -8 Skive Kommune 122 136 118 133 163 30 23 Viborg Kommune 356 502 573 605 566-39 -6 Aarhus Kommune 9.317 11.117 11.858 11.989 12.083 94 1 Region Nordjylland 4.511 6.496 7.380 7.383 7.510 127 2 Frederikshavn Kommune 86 101 98-3 -3 Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016, nr. 8 Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 Antal Procent Hjørring Kommune 275 374 379 380 361-19 -5 Mariagerfjord Kommune 97 108 132 144 149 5 3 Thisted Kommune 106 129 125 129 110-19 -15 Aalborg Kommune 4.033 5.885 6.658 6.629 6.792 163 2 Region Sjælland 4.101 5.405 5.894 5.997 6.241 244 4 Guldborgsund Kommune 289 326 341 350 370 20 6 Holbæk Kommune 76 30 Køge Kommune 121 185 271 292 244-48 -16 Næstved Kommune 397 563 683 728 785 57 8 Roskilde Kommune 2.224 3.029 3.130 3.209 3.385 176 5 Slagelse Kommune 606 865 1.036 982 1.046 64 7 Sorø Kommune 199 241 256 259 234-25 -10 Vordingborg Kommune 189 166 177 177 177 0 0 Region Syddanmark 7.654 10.518 11.768 12.156 12.506 350 3 Esbjerg Kommune 1.205 1.490 1.698 1.687 1.706 19 1 Fredericia Kommune 67 71 66-5 -7 Haderslev Kommune 301 378 334 338 351 13 4 Kolding Kommune 732 874 1.202 1.239 1.169-70 -6 Odense Kommune 4.133 6.209 6.620 6.874 7.249 375 5 Svendborg Kommune 218 175 340 361 375 14 4 Sønderborg Kommune 308 454 588 601 503-98 -16 Vejle Kommune 588 631 628 696 761 65 9 Aabenraa Kommune 169 307 291 289 326 37 13 I alt 46.518 60.470 64.149 65.301 66.439 1.138 2 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Faldet på 57 pct. i Ballerup Kommune skyldes en flytning af UCC s pædagoguddannelse i Ballerup til Campus Carlsberg. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

Optag 2016 Nr. 9 Optagnes mobilitet

Optag 2016, nr. 9 1. Mobilitet Blandt de optagne fra Region Hovedstaden boede 79 pct. også i Region Hovedstaden, da de søgte uddannelsen. Det gør de bosiddende i Region Hovedstaden til de mindst mobile, jf. tabel 1.1. De mest mobile studerende kommer fra Region Sjælland, hvor 40 pct. af ansøgerne er tilbudt optag i egen region. Kun 6 pct. af de optagne fra Region Nordjylland skal krydse Storebælt. 10 pct. krydser Storebælt fra Region Hovedstaden. Tabel 1.1 Hvor tilbydes ansøgerene optag, fordelt på region (pct.) Ansøgerens bopæl Placering af den optagende institution Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt (pct.) I alt (antal) Region Hovedstaden 79 3 2 12 5 100 18.608 Region Midtjylland 6 75 10 1 7 100 14.586 Region Nordjylland 5 17 74 1 3 100 6.270 Region Sjælland 44 4 2 40 10 100 7.651 Region Syddanmark 10 18 3 2 67 100 12.629 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Personer, hvor der ikke er oplysninger om, fx udenlandske ansøgere, er udelagt af analysen. Det betyder, at de samlede antal tilbudt optag er lavere end i notat 1 (59.744 optagne i stedet for 66.439). Uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden rekrutterer flest optagne fra deres egen region med hhv. 74, 72 og 71 pct., jf. tabel 1.2. Region Syddanmark optager en nogenlunde lige stor andel fra Region Midtjylland (9 pct.) og Region Hovedstaden (8 pct.). Region Sjælland er den region, der optager flest fra en naboregion, idet 38 pct. af de optagne i Region Sjælland kommer fra Region Hovedstaden. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 9 Tabel 1.2 Hvor kommer de optagne fra, fordelt på region (pct.) Ansøgerens bopæl Placering af den optagende institution Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden 71 4 4 38 8 Region Midtjylland 5 72 20 3 9 Region Nordjylland 2 7 67 1 2 Region Sjælland 16 2 2 53 7 Region Syddanmark 6 15 6 5 74 I alt (pct.) 100 100 100 100 100 I alt (antal) 20.510 15.184 6.869 5.739 11.442 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Personer, hvor der ikke er oplysninger om, fx udenlandske ansøgere, er udeladt af analysen. Det betyder, at de samlede antal tilbudt optag er lavere end i hovedtallene (59.744 optagne i stedet for 66.439). FAKTABOKS: BOPÆL OG UDDANNELSESINSTITUTIONERNES REGIO- NALE TILHØRSFORHOLD Bopæl Bopæl er baseret på, hvor ansøgeren, der efterfølgende er optaget, boede på ansøgningstidspunktet. Nogle ansøgere er erfaringsmæssigt flyttet til den kommende studieby allerede på ansøgningstidspunktet, og opgørelsen underestimerer derfor mobiliteten. Uddannelsesinstitutionernes regionale tilhørsforhold Nedenfor oplistes de uddannelsesinstitutioner, der via den koordinerede tilmelding udbyder videregående uddannelser i de forskellige regioner. Region Hovedstaden Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Copenhagen Business School - Handelshøjskolen Danmarks Tekniske Universitet Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering DK Medie og Journalisthøjskole EA CBA IT-Universitetet Københavns EA Københavns Universitet PH University College Capital Aalborg Universitet Aarhus Universitet PH Metropol Maskinmesterskolen København Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 9 Region Midtjylland Arkitektskolen Aarhus DK Medie og Journalisthøjskole EA Dania EA MidtVest PH University College Capital PH VIA University College Århus Maskinmesterskole Aarhus Universitet EA Aarhus Region Nordjylland EA Dania Københavns Universitet MARTEC PH University College Nordjylland PH VIA University College Aalborg Universitet Region Sjælland EA Sjælland PH Sjælland University College Roskilde Universitet Syddansk Universitet Region Syddanmark Den Frie Lærerskole Designskolen Kolding EA Kolding EA Lillebælt EA SydVest Fredericia Maskinmesterskole PH Lillebælt University College PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev Syddansk Universitet Aalborg Universitet SIMAC For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016 Nr. 10 Demografisk udvikling

Optag 2016, nr. 10 1. Demografisk udvikling Hvor mange, der søger optagelse på en videregående uddannelse, og dermed potentielt kan optages, afhænger blandt andet af, hvordan ungdomsårgangenes størrelse udvikler sig og ikke mindst af, hvor mange unge der tager en gymnasial eksamen. Tabel 1.1 Udviklingen i ungdomsårgang og optag på de videregående uddannelser (2015 = indeks 100) 19-25-årige i befolkningen Studenter Optag År Antal Indekseret Antal Indekseret Antal Indekseret 2010 456.439 87 37.821 78 51.913 79 2011 470.544 90 41.267 85 52.289 80 2012 485.827 93 44.215 91 60.470 93 2013 498.657 95 46.483 95 63.529 97 2014 513.477 98 48.503 99 64.149 98 2015 524.948 100 48.762 100 65.301 100 2016 536.033 102 48.003* 98 66.439 102 2017 543.178 103 2018 546.545 104 2019 544.241 104 2020 542.012 103 2025 516.509 98 2030 514.624 98 2035 479.606 91 2040 489.053 93 2045 541.423 103 2050 559.861 107 2055 548.967 105 2060 534.152 102 Kilder: Befolkningstal og studenter: Beregninger baseret på Danmarks Statistik (*2016 er et prognosetal). Optag: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Antallet af 19-25-årige i befolkningen er steget med 2 pct. fra 2015 til 2016. Til gengæld er antallet af studenter i 2016 faldet 2 pct. i forhold til 2015 (indeks 100). Antal optagne på de videregående uddannelser fra 2015 til 2016 er steget med 2 pct. Antal optagne er altså steget mere end antallet af studenter, mens udviklingen i optaget svarer til udviklingen i antallet af 19-25-årige i befolkningen fra 2015 til 2016. Det fremgår af tabel 1.1, at ungdomsårgangens størrelse (estimeret via antal 19-25-årige i befolkningen) forventes at stige frem mod 2018. Således forventes der at være 10.512 flere 19-25-årige i 2018 sammenlignet med 2016. I perioden fra 2018 til 2035 falder det forventede antal 19-25- årige i befolkningen igen. Fra 2035 til 2050 forventes antallet af 19-25-årige igen at stige, hvorefter det falder igen frem mod 2060, ifølge Danmarks Statistiks prognoser. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 10 For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016 Nr. 11 Ikke-optagne ansøgere (afviste og afmeldte)

Optag 2016, nr. 11 1. Ikke-optagne I 2016 er 23.498 ansøgere ikke blevet optaget på den ønskede 1. prioritetsuddannelse eller en anden af de uddannelser, som vedkommende har søgt optagelse på. Det dækker over 11.534 afviste og 11.964 afmeldte, jf. tabel 1.1. Andelen af ansøgere i 2016, der ikke er blevet optaget, er konstant i forhold til 2015 på 25 pct. Andelen af ikke-optagne er højere end i 00-erne, men lavere end i midten af 90 erne. De ikke-optagne kan opdeles i de ansøgere, der er afvist, og de ansøgere, der er afmeldt. De afviste ansøgere har ikke en adgangsgivende eksamen med et tilstrækkeligt højt gennemsnit til at sikre optagelse på 1. prioritetsuddannelsen eller en evt. lavere prioritet, som de måtte være kvalificerede til at blive optaget på. De afmeldte ansøgere er bl.a. ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene til de søgte uddannelser eller ansøgere, der har trukket deres ansøgning tilbage. Afviste ansøgere ville være blevet optaget, hvis der havde været flere uddannelsespladser, mens de afmeldte ikke ville blive optaget uanset antallet af studiepladser. Muligheden for statistisk at sondre mellem om en ansøger er afvist eller afmeldt, er pga. institutionernes administrative praksis særlig vanskelig for uddannelser med optagelsesprøver, jf. afsluttende faktaboks. Figur 1.1 Ikke-optagne (afviste+afmeldte) som procent af antal ansøgere Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings hovedtal (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Tallene er beregnet ud fra KOT hovedtal, og er ikke konsistent med tallene i de nedenstående tabeller. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2