Optag 2016. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2016 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner

Optag 2016, nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2016 på 66.439 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende til en vækst på 1.138 personer. Siden 2009 er optaget på de videregående uddannelser øget med 19.921, svarende til 43 pct. Væksten har været størst på erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne, hvor optaget er steget med hhv. 48 og 45 pct. fra 2009 til 2016, mens optaget på bacheloruddannelserne er vokset med 39 pct. i samme periode. Tabel 1.1 Antal optagne på de videregående uddannelser Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent Erhvervsakademiudd. 7.577 9.703 11.478 11.532 11.234-298 -3% Professionsbachelorudd. 17.755 22.791 23.301 24.511 25.832 1.321 5% Bachelorudd. 21.186 27.976 29.370 29.258 29.373 115 0% I alt 46.518 60.470 64.149 65.301 66.439 1.138 2% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor), er placeret under de uddannelser, som har samme længde. De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Fra 2015 til 2016 er der et mindre fald i optaget på erhvervsakademiuddannelserne (fald på 298 personer), mens optaget i samme periode er steget med 5 pct. på professionsbacheloruddannelserne, svarende til 1.321 personer. Optaget på bacheloruddannelserne ligger på næsten samme niveau som året før med en beskeden stigning på 115 personer, svarende til mindre end et halvt procentpoint. Af de 66.439 studerende, der er tilbudt optag, er 11.234 tilbudt en erhvervsakademiuddannelse, svarende til 17 pct. af det samlede optag. 25.832 er tilbudt optag på en professionsbacheloruddannelse, svarende til 39 pct. af optaget, mens 29.373, svarende til 44 pct., er tilbudt optag på en bacheloruddannelse. I tabel 1.2 ses optaget på 24 udvalgte uddannelser. 15 af disse uddannelser har haft vækst i optaget fra 2015 til 2016. 9 har haft et mindre optag i 2016 end i 2015. Størst relativ vækst har der været på datamatiker (15 pct.), folkeskolelærer (14 pct.) samt diplomingeniør (12 pct.). Den største reduktion i optaget findes hos handelsøkonom (25 pct.) og laborant (11 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 1 Tabel 1.2 Udvikling i optaget på 24 udvalgte uddannelser Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent Arkitekt 385 334 359 348 338-10 -3% Bioanalytiker 360 398 408 413 416 3 1% Bygningskonstruktør 913 933 924 1.082 1.110 28 3% Civilingeniør 1.424 1.988 2.314 2.417 2.628 211 9% Datamatiker 559 711 964 842 971 129 15% Designer 222 182 199 205 195-10 -5% Designteknolog 601 720 770 663 676 13 2% Diplomingeniør 1.678 2.233 2.635 2.865 3.210 345 12% Ergoterapeut 436 632 641 643 645 2 0% Ernæring og sundhed 601 642 655 656 642-14 -2% Finansøkonom 1.108 1.347 1.475 1.482 1.518 36 2% Folkeskolelærer 3.007 3.528 2.234 2.372 2.700 328 14% Fysioterapeut 949 1.067 1.124 1.135 1.140 5 0% Handelsøkonom 238 430 614 607 456-151 -25% Jura 1.330 1.467 1.445 1.520 1.481-39 -3% Laborant 271 374 436 453 402-51 -11% Markedsføringsøkonom 1.587 1.912 2.108 2.352 2.193-159 -7% Medicin 1.409 1.418 1.420 1.462 1.480 18 1% Multimediedesigner 1.113 1.211 1.464 1.123 1.112-11 -1% Pædagog 3.685 5.082 5.012 5.163 5.296 133 3% Serviceøkonom 641 1.111 1.248 1.527 1.404-123 -8% Socialrådgiver 1.323 1.896 1.908 1.979 2.146 167 8% Sygeplejerske 2.819 3.293 3.342 3.434 3.581 147 4% Veterinærmedicin 186 186 182 183 185 2 1% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 1 2. Optaget fordelt på uddannelsesgrupper Blandt erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelserne er optaget i 2016 større end optaget i 2015 for syv ud af ti uddannelsesgrupper. Det samfundsfaglige område (9 pct.) og det IT-faglige område og det tekniske område (begge 7 pct.) har oplevet størst vækst jf. tabel 2.1. Tre uddannelsesgrupper har et lavere optag i 2016 sammenlignet med 2015. Reduktion i optaget ses på det medie- og kommunikationsfaglige område (6 pct.), det bio- og laboratorietekniske område (4 pct.) samt det økonomisk- merkantile område (4 pct.). Blandt bacheloruddannelserne er optaget i 2016 større end optaget i 2015 på fem ud af syv uddannelsesgrupper. Størst vækst er der inden for teologi (10 pct.) og teknisk videnskab (9 pct.). To uddannelsesgrupper har et lavere optag i 2016 sammenlignet med 2015, hvor størst reduktion ses på humaniora (3 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016, nr. 1 Tabel 2.1 Udvikling i optaget fordelt på uddannelsesgrupper Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent 25.332 32.494 34.779 36.043 37.066 1.023 3% Det bio- og laboratorietekniske område 645 760 850 824 787-37 -4% Det designfaglige område 657 834 898 785 803 18 2% Det It- faglige område 1.882 2.168 2.752 2.232 2.390 158 7% Det maritime område 739 734 776 42 6% Det medie- og kommunikationsfaglige område 577 758 812 817 772-45 -6% Det pædagogiske område 6.827 8.825 7.536 7.827 8.278 451 6% Det samfundsfaglige område 1.436 2.427 2.614 2.793 3.051 258 9% Det sundhedsfaglige område 5.931 6.815 6.991 7.153 7.296 143 2% Det tekniske område 3.290 4.118 4.618 5.102 5.461 359 7% Det økonomisk- merkantile område 4.087 5.789 6.969 7.776 7.452-324 -4% Bacheloruddannelser 21.186 27.976 29.370 29.258 29.373 115 0% Humaniora 6.170 8.132 8.107 7.858 7.592-266 -3% Kunstnerisk uddannelse 607 516 558 553 583 30 5% Naturvidenskab 3.118 4.689 5.059 5.045 4.991-54 -1% Samfundsvidenskab 7.524 9.840 10.438 10.483 10.593 110 1% Sundhedsvidenskab 2.013 2.282 2.368 2.381 2.407 26 1% Teknisk Videnskab 1.607 2.349 2.648 2.743 2.992 249 9% Teologi 147 168 192 195 215 20 10% I alt 46.518 60.470 64.149 65.301 66.439 1.138 2% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Anm.: De kunstneriske uddannelser omfatter arkitekt, designer og konservator. Konservatoruddannelsen har kun optag hver tredje år (senest i 2013). De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

Optag 2016, nr. 1 3. Optaget fordelt på institutioner De fire uddannelsesinstitutioner med det største optag er Aarhus Universitet (7.369 optagne svarende til 11 pct. af optaget), Københavns Universitet (7.293 optagne svarende til 11 pct. af alle optagne), PH VIA University College (5.829 optagne svarende til 9 pct. af alle optagne) og Syddansk Universitet (5.628 optagne svarende til 8 pct. af alle optagne). Næsten 4 ud af 10 optagne er optaget på en af disse fire uddannelsesinstitutioner. Tabel 3.1 Udvikling i optaget fordelt på institution Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent Erhvervsakademi 7.079 9.012 10.574 10.881 10.916 35 0% EA CBA 1.426 1.779 2.042 2.172 2.214 42 2% EA Dania 654 897 1.099 1.217 1.128-89 -7% EA Kolding 321 382 642 631 541-90 -14% EA Lillebælt 1.002 1.287 1.356 1.487 1.585 98 7% EA MidtVest 273 348 366 357 350-7 -2% EA Sjælland 815 994 1.270 1.320 1.341 21 2% EA SydVest 434 502 612 649 602-47 -7% EA Aarhus 1.131 1.432 1.658 1.635 1.634-1 0% Københavns EA 1.023 1.391 1.529 1.413 1.521 108 8% Kultur 607 516 558 553 583 30 5% Arkitektskolen Aarhus 162 160 159 150 140-10 -7% Designskolen Kolding 84 59 72 81 69-12 -15% Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 361 297 327 322 374 52 16% Maritim 739 734 776 42 6% Fredericia Maskinmesterskole 99 105 113 8 8% MARTEC 86 101 98-3 -3% Maskinmesterskolen København 126 129 141 12 9% SIMAC 140 150 160 10 7% Århus Maskinmesterskole 288 249 264 15 6% Professionshøjskole 16.196 20.865 20.614 21.363 22.056 693 3% DK Medie og Journalisthøjskole 407 553 560 555 546-9 -2% PH Lillebælt University College 1.748 2.097 1.986 2.028 2.190 162 8% PH Metropol 2.491 3.179 3.172 3.226 3.286 60 2% PH Sjælland University College 1.584 2.298 2.352 2.526 2.737 211 8% Uddannelses- og Forskningsministeriet 6

Optag 2016, nr. 1 Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev 1.299 1.753 1.785 1.789 1.874 85 5% PH University College Capital 1.978 2.915 2.438 2.541 2.686 145 6% PH University College Nordjylland 2.157 2.620 2.937 3.048 2.908-140 -5% PH VIA University College 4.532 5.450 5.384 5.650 5.829 179 3% Universitet 22.549 30.026 31.600 31.701 32.039 338 1% Copenhagen Business School - Handelshøjskolen 2.146 2.624 2.793 2.796 2.737-59 -2% Danmarks Tekniske Universitet 1.440 1.861 1.977 2.041 2.177 136 7% IT-Universitetet 125 222 256 241 306 65 27% Københavns Universitet 6.286 7.558 7.605 7.613 7.293-320 -4% Roskilde Universitet 1.477 1.706 1.759 1.717 1.711-6 0% Syddansk Universitet 2.850 4.674 5.353 5.463 5.628 165 3% Aalborg Universitet 2.375 4.242 4.659 4.522 4.818 296 7% Aarhus Universitet 5.850 7.139 7.198 7.308 7.369 61 1% Øvrige institutioner 87 51 64 69 69 0 0% Den Frie Lærerskole 68 51 64 69 69 0 0% Københavns Maskinmester- og elinstallatørskole 19 - - I alt 46.518 60.470 64.149 65.301 66.439 1.138 2% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Nogle institutioner udbyder uddannelser på flere niveauer, f.eks. udbyder nogle universiteter også uddannelser på professionsbachelorniveau. De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Fire ud af ni erhvervsakademier har et større optag i 2016 end i 2015. Væksten er størst på Københavns Erhvervsakademi (8 pct.) og EA Lillebælt (7 pct.). Fem ud af ni erhvervsakademier har et lavere optag i 2016 end i 2015. Størst er reduktionen i optaget på EA Kolding (14 pct.), på EA Dania og EA SydVest (begge 7 pct.). På de kunstneriske institutioner har en ud af tre et højere optag i 2016 end 2015, nemlig Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (16 pct.). Optaget i 2016 er lavere end i 2015 på Arkitektskolen Aarhus (7 pct.) og Designskolen Kolding (15 pct.). Alle fem maritime institutioner på nær én har større optag i 2016 end i 2015. Væksten er størst på Maskinmesterskolen København (9 pct.). På MARTEC er optaget faldet med 3 pct. Blandt de otte professionshøjskoler har seks et større optag i 2016 end i 2015. Væksten er størst på PH Sjælland University College (8 pct.). To ud af otte professionshøjskoler har i 2016 et lavere optag end i 2015. Sammenlignet med 2015 har PH University College Nordjylland i 2016 et fald i optaget på 5 pct. og Danmarks Medie og Journalisthøjskole et fald i optaget på 2 pct. Blandt de otte universiteter har fem et højere optag i 2016 end i 2015. Væksten er størst på IT- Universitetet (27 pct.) og på Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet (begge 7 pct.). Tre universiteter har et mindre optag i 2016 end i 2015. Reduktionen er størst på Københavns Universitet (4 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 7

Optag 2016, nr. 1 FAKTABOKS: OM OPTAGELSESTALLENE En ansøger kan enten blive tilbudt optag, få en standby-plads (garanteret optagelse senest næste år) eller ikke blive optaget. Grundlaget for optagelsesnotaterne er de ansøgere, der er blevet tilbudt optag. Ansøgere, der har fået en standby-plads i år, er ikke medtaget. Ansøgere, der sidste år blev tilbudt en standby-plads, og som er blevet tilbudt en plads i år, indgår i året optagelsestal. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i 2016 taget et nyt it-system i brug, og arbejder med at etablere et datavarehus. Begge dele øger datakvaliteten om de optagne. Justeringer i dataudtræksmetoder og definitioner er ført tilbage også på de historiske år, så muligheden for analyser over tid fastholdes. 2013 var første år, hvor optagelsen på de maritime uddannelser foregik fuldstændigt via Den Koordinerede Tilmelding. For ikke at beskrive en forkert udvikling på de maritime uddannelser er de historiske tal fra de maritime uddannelser derfor fjernet og alene med fra og med 2013. Farmakonomuddannelsen er udgået af Den Koordinerede Tilmelding i 2015. For ikke at beskrive en forkert udvikling på erhvervsakademiuddannelserne er de historiske tal for farmakonomuddannelsen fjernet fra opgørelserne. En række institutioner har optag til uddannelser (f.eks. erhvervsuddannelser) uden om Den Koordinerede Tilmelding. Det gælder blandt andet enkelte maritime uddannelsesinstitutioner. Optaget til disse institutioner kan derfor være højere end angivet i notatet. De udenlandske ansøgere, der selv skal betale for studiepladsen også kaldet kvote 3-ansøgere er ikke medtaget i opgørelsen. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 8

Optag 2016 Nr. 2 Alder

Optag 2016, nr. 2 1. Optaget fordelt på alder I 2016 er 36 pct. af de studerende, der optages på de videregående uddannelser, yngre end 21 år. Det er sket et mindre fald i andelen af yngre studerende siden 2015 (2 procentpoint) på alle uddannelseskategorier. På erhvervsakademiuddannelserne er 31 pct. af de optagne yngre end 21 år, mens andelen af optagne, der er yngre end 21 år, er 26 pct. på professionsbacheloruddannelserne og 46 pct. på bacheloruddannelserne, jf. tabel 1.1. Andelen af yngre studerende er således klart størst på bacheloruddannelserne. Tabel 1.1 Andel optagne, der er yngre end 21 år (procent) 2009 2012 2014 2015 2016 2015-2016 2009-2016 Pct. point Pct. point Erhvervsakademiuddannelser 32 36 34 34 31-3 -1 Professionsbacheloruddannelser 29 30 29 28 26-1 -2 Bacheloruddannelser 48 49 49 48 46-2 -2 I alt 38 39 39 38 36-2 -2 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. I tabel 1.2 til 1.4 vises aldersfordelingen i absolutte og relative tal for optagne på henholdsvis erhvervsakademi-, professionsbachelor- og bacheloruddannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 2 Tabel 1.2 Aldersfordeling på erhvervsakademiuddannelser 2009 2012 2014 2015 2016 <21 2.411 3.504 3.896 3.960 3.475 21-24 3.093 3.809 4.707 4.633 4.820 25-30 1.275 1.444 1.810 1.836 1.850 >30 798 946 1.065 1.103 1.089 I alt 7.577 9.703 11.478 11.532 11.234 Antal Procent <21 32 36 34 34 31 21-24 41 39 41 40 43 25-30 17 15 16 16 16 >30 11 10 9 10 10 I alt 100 100 100 100 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Blandt de optagne på erhvervsakademiuddannelserne er andelen, der er under 21 år, faldet fra 32 pct. i 2009 til 31 pct i 2016. Samtidig er andelen af de optagne, der er over 30 år, dog faldet fra 11 pct. i 2009 til 10 pct. i 2016. Tabel 1.3 Aldersfordeling på professionsbacheloruddannelser 2009 2012 2014 2015 2016 <21 5.066 6.748 6.690 6.814 6.805 21-24 7.582 9.445 9.823 10.499 11.218 25-30 2.643 3.581 3.816 4.094 4.487 >30 2.464 3.017 2.972 3.104 3.322 I alt 17.755 22.791 23.301 24.511 25.832 Antal Procent <21 29 30 29 28 26 21-24 43 41 42 43 43 25-30 15 16 16 17 17 >30 14 13 13 13 13 I alt 100 100 100 100 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Blandt de optagne på professionsbacheloruddannelserne er andelen, der er under 21 år, faldet fra 29 pct. i 2009 til 26 pct. i 2016. Andelen af de optagne, der er over 30 år, er faldet fra 14 pct. i 2009 til 13 pct. i 2016. Andelen af de optagne, der er over 30 år, er størst på professionsbacheloruddannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 2 Tabel 1.4 Aldersfordeling på bacheloruddannelser 2009 2012 2014 2015 2016 <21 10.091 13.581 14.320 14.049 13.418 21-24 8.813 11.511 11.855 12.092 12.718 25-30 1.540 1.912 2.276 2.147 2.276 >30 742 972 919 970 961 I alt 21.186 27.976 29.370 29.258 29.373 Antal Procent <21 48 49 49 48 46 21-24 42 41 40 41 43 25-30 7 7 8 7 8 >30 4 3 3 3 3 I alt 100 100 100 100 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Blandt de optagne på bacheloruddannelserne er andelen, der er under 21 år, faldet fra 48 pct. i 2009 til 46 pct. i 2016. Andelen af de optagne, der er over 30 år, er faldet fra 4 pct. i 2009 til 3 pct. i 2016. Andelen af de optagne, der er under 21 år er størst på bacheloruddannelserne, og andelen af de optagne, der er over 30 år, er mindst på bacheloruddannelserne. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016 Nr. 3 Alder på adgangsgivende eksamen

Optag 2016, nr. 3 1. Alder på adgangsgivende eksamen Andelen af optagne, der har en adgangsgivende eksamen, der er højst 2 år gammel (0-2 år), udgør i 2016 71 pct. Det er et mindre fald i forhold til 2015, jf. tabel 1.1. Andelen, der påbegynder uddannelsen direkte efter deres adgangsgivende eksamen (0 år), er faldet med 2 procentpoint fra 24 pct. i 2015 til 22 pct. i år. Andelen, der har en adgangsgivende eksamen, der er højest to år gammel, er i 2016 den samme som i 2009 (71 pct.). Andelen, der går i gang direkte efter den adgangsgivende eksamen, er steget svagt fra 21 pct. til 22 pct.. Tabel 1.1 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på de videregående uddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) 2009 71 21 29 100 2012 73 25 27 100 2014 73 25 27 100 2015 72 24 28 100 2016 71 22 29 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. I tabel 1.2 til 1.4 vises alderen for adgangsgivende eksamen for optagne på henholdsvis erhvervsakademi-, professionsbachelor- og bacheloruddannelserne. Tabel 1.2 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på erhvervsakademiuddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) 2009 63 24 37 100 2012 67 29 33 100 2014 66 28 34 100 2015 64 28 36 100 2016 62 25 38 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 3 Blandt de optagne på erhvervsakademiuddannelser er andelen, der går direkte i gang, faldet med 3 procentpoint til 25 pct. fra 2015 til 2016. Andelen er i 2016 1 procentpoint højere end i 2009 og den højeste blandt de videregående uddannelser. Andelen, der har en adgangsgivende eksamen, der er tre år eller ældre, er steget med 2 procentpoint til 38 pct. fra 2015 til 2016. Andelen er i 2016 1 procentpoint højere end i 2009. Tabel 1.3 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på professionsbacheloruddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) 2009 64 22 36 100 2012 67 26 33 100 2014 68 25 32 100 2015 67 23 33 100 2016 65 22 35 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. 65 pct. af de optagne på professionsbacheloruddannelser i 2016 har en adgangsgivende eksamen, der er højst to år gammel, hvilket er to procentpoint mindre end i 2015. Andelen er 1 procentpoint højere end i 2009. Andelen med en adgangsgivende eksamen, der er tre år eller ældre, er steget med 2 procentpoint til 35 pct. mellem 2015 og 2016, jf. tabel 1.3. Denne andel er faldet med 1 procentpoint fra 2009 til 2016. Andelen, der går direkte i gang, er faldet med 1 procentpoint fra 2015 til 2016. Andelen, der går direkte i gang, var i 2016 den samme i 2009. Tabel 1.4 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på bacheloruddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) 2009 79 20 21 100 2012 80 24 20 100 2014 80 24 20 100 2015 80 23 20 100 2016 78 21 22 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Andelen af optagne på bacheloruddannelser, der har en adgangsgivende eksamen, der er maksimalt to år gammel, er i 2016 78 pct., hvilket er 2 procentpoint mindre i forhold til 2015. Andelen er 1 procentpoint mindre end i 2009, men er den højeste blandt de videregående uddannelser. Andelen, der går i gang direkte efter den adgangsgivende eksamen, er faldet med 2 procentpoint til 21 pct. mellem 2015 til 2016. I perioden fra 2009 til 2016 er andelen, der går direkte i gang, steget med 1 procentpoint, jf. tabel 1.4. Andelen med en adgangsgivende eksamen, der er tre år eller ældre, er steget 2 procentpoint mellem 2015 til 2016. Denne andel er steget med 1 procentpoint mellem 2009 til 2016. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 3 For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016 Nr. 4 Nye uddannelsesudbud

Optag 2016, nr. 4 1. Optaget på nye uddannelsesudbud Der er i år optaget 195 studerende på otte nye uddannelsesudbud inden for de videregående uddannelser. Optaget blandt de nye uddannelsesudbud er størst inden for erhvervsakademiuddannelserne, hvor 95 studerende er blevet optaget på de fire nye udbud. På professionsbacheloruddannelsernes to nye udbud er der optaget 20 studerende, og på de to nye udbud af bacheloruddannelser er der optaget 80 studerende, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Antal optagne på nye videregående uddannelser 2016 Type Uddannelse Institution Optagne Erhvervsakademiuddannelse Administrationsøkonom, Horsens EA Dania 36 Professionsbacheloruddannelse Bacheloruddannelse Finansøkonom, Rønne EA CBA 17 Laborant, Esbjerg PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev Produktionsteknolog, Aarhus EA Aarhus 25 Diplomingeniør, forsyningsteknik i vand, spildevand og fjernvarme, Horsens Maskinmester, Rønne Bachelor of Science (BSc) in Engineering (General Engineering) Teknisk videnskab (civilingeniør) Kvantitativ biologi og sygdomsmodellering 17 PH VIA University College 9 Maskinmesterskolen København Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet I alt 195 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Et udbud, der udbydes både med sommer- og vinterstart er lagt sammen. 11 50 30 FAKTABOKS: NYE UDDANNELSESUDBUD Nye uddannelsesudbud er akkrediteret siden optaget 30/7 2015. Da samme uddannelse kan udbydes af flere uddannelsesinstitutioner, opgøres her begrebet uddannelsesudbud fremfor uddannelse. Nye uddannelsesudbud omfatter også tidligere udbudte uddannelser, hvor der optages studerende for første gang i 2016. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 4 For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016 Nr. 5 Ingeniøruddannelser

Optag 2016, nr. 5 1. Optaget på ingeniøruddannelser Optaget på både civil- og diplomingeniøruddannelserne steg fra 2015 til 2016, som det ses af tabel 1.1. Den største stigning ses på diplomingeniøruddannelserne, hvor 345 flere studerende er optaget i år end i 2015, svarende til en stigning på 12 pct. Optaget på civilingeniøruddannelser er steget med 211 personer, svarende til en stigning på 9 pct. Siden 2009 er optaget på diplomingeniøruddannelserne steget med 1.532 personer, svarende til en vækst på 91 pct. På civilingeniøruddannelserne er optaget i samme periode steget med 1.204 personer, svarende til en stigning på 85 pct. Væksten i optaget på ingeniøruddannelserne er hermed markant højere end væksten i optaget til alle de videregående uddannelser, da det samlede optag er steget med 43 pct. i samme periode. Tabel 1.1 Optag på civil- og diplomingeniøruddannelserne 2009 2012 2014 2015 2016 Ændring 2015-2016 Antal Pct. Civilingeniør 1.424 1.988 2.314 2.417 2.628 211 9 Danmarks Tekniske Universitet 760 905 999 1.008 1.139 131 13 Syddansk Universitet 109 281 368 404 463 59 15 Aalborg Universitet 511 758 947 1.005 1.026 21 2 Aarhus Universitet 44 44 Diplomingeniør 1.678 2.233 2.635 2.865 3.210 345 12 Danmarks Tekniske Universitet 680 956 978 1.033 1.038 5 0 PH VIA University College 120 222 309 349 465 116 33 Syddansk Universitet 232 341 458 450 501 51 11 Aalborg Universitet 70 74 181 205 252 47 23 Aarhus Universitet 576 640 709 828 954 126 15 I alt 3.102 4.221 4.949 5.282 5.838 556 11 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Ingeniørhøjskolen i København er fusioneret med hhv. AU og DTU, hvorfor optaget bagud i tid også er lagt ind under disse institutioner, således at tallene er sammenlignelige. Optaget på civilingeniøruddannelserne er fra 2015 til 2016 steget mest på Syddansk Universitet (15 pct.) og på Danmarks Tekniske Universitet (13 pct.). Diplomingeniøroptaget er steget mest på PH VIA University College (33 pct.), og på Aalborg Universitet (23 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 5 Andelen af kvinder, der er optaget på diplomingeniøruddannelsen (24 pct. kvinder) eller en civilingeniøruddannelse (30 pct. kvinder), er uændret i 2016 sammenlignet med 2015, jf. tabel 1.2. Kønsfordelingen på optaget til samtlige videregående uddannelser i 2016 er også den samme som i 2015 med en kvindeandel på 56 pct. Tabel 1.2 Kønsfordeling på civilingeniør, diplomingeniør og øvrige videregående uddannelser i alt 2009 2012 2014 2015 2016 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Civilingeniør 439 985 611 1.377 654 1.660 721 1.696 790 1.838 Diplomingeniør 370 1.308 448 1.785 613 2.022 689 2.176 774 2.436 Erhvervsakademiudd. 3.631 3.946 4.470 5.233 5.277 6.201 5.462 6.070 5.199 6.035 Professionsbachelorudd. 12.268 5.487 14.946 7.845 14.946 8.355 15.634 8.877 16.450 9.382 Bacheloruddannelser 11.900 9.286 14.988 12.988 15.591 13.779 15.637 13.621 15.599 13.774 I alt 27.799 18.719 34.404 26.066 35.814 28.335 36.733 28.568 37.248 29.191 Antal Procent Civilingeniør 31 69 31 69 28 72 30 70 30 70 Diplomingeniør 22 78 20 80 23 77 24 76 24 76 Erhvervsakademiudd. 48 52 46 54 46 54 47 53 46 54 Professionsbachelorudd. 69 31 66 34 64 36 64 36 64 36 Bacheloruddannelser 56 44 54 46 53 47 53 47 53 47 I alt 60 40 57 43 56 44 56 44 56 44 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Ingeniørhøjskolen i København er fusioneret med hhv. AU og DTU, hvorfor optaget bagud i tid også er lagt ind under disse institutioner, således at tallene er sammenlignelige. Tallene for professionsbacheloruddannelser er inkl. Diplomingeniøruddannelser, og tallene for bacheloruddannelserne er inkl. Civilingeniøruddannelserne. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016 Nr. 6 It-uddannelser

Optag 2016, nr. 6 1. Optaget på it-uddannelser Optaget på it-uddannelserne er steget med 325 personer fra 2015 til 2016, svarende til en stigning på 6 pct., jf. tabel 1.1. Fra 2009 til 2016 er optaget på it-uddannelserne steget med 1.870 personer eller 49 pct., mens optaget på de videregående uddannelser i samme periode steg med 43 pct. Af de 18 uddannelsesinstitutioner med optag på videregående it-uddannelser gennem Den Koordinerede Tilmelding har de 12 et højere optag i 2016 end i 2015, mens 5 har et lavere optag. Institutionen med den største relative vækst i optaget er PH VIA University College (30 pct.), men væksten er også høj på IT-Universitet (27 pct.), Københavns Erhvervsakademi (25 pct.), Syddansk Universitet (19 pct.) og EA Sjælland (14 pct.). Det største relative fald i optag på ituddannelser fra 2015 til 2016 ses på EA Kolding (23 pct.) samt EA Dania (14 pct.). Der er også faldende optag på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, begge med 8 procent. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 6 Tabel 1.1 Optaget på it-uddannelser fordelt på institutioner Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent Erhvervsakademi 1.768 1.978 2.399 1.962 2.088 126 6% EA CBA 198 212 248 212 199-13 -6% EA Dania 4 83 137 154 133-21 -14% EA Kolding 51 90 151 108 83-25 -23% EA Lillebælt 228 312 354 317 353 36 11% EA MidtVest 51 63 76 58 58 0 0% EA Sjælland 325 213 304 274 313 39 14% EA SydVest 124 105 202 156 164 8 5% EA Aarhus 361 388 391 320 330 10 3% Københavns EA 426 512 536 363 455 92 25% Professionshøjskole 139 240 411 363 421 58 16% PH University College Nordjylland 114 190 327 241 263 22 9% PH VIA University College 25 50 84 122 158 36 30% Universitet 1.911 3.075 3.141 3.038 3.179 141 5% Copenhagen Business School - Handelshøjskolen 128 130 138 155 158 3 2% Danmarks Tekniske Universitet 274 367 378 383 387 4 1% IT-Universitetet 125 222 256 241 306 65 27% Københavns Universitet 316 555 583 513 470-43 -8% Syddansk Universitet 119 269 343 397 474 77 19% Aalborg Universitet 571 1.061 910 778 861 83 11% Aarhus Universitet 378 471 533 571 523-48 -8% I alt 3.818 5.293 5.951 5.363 5.688 325 6% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Andre opgørelser af It-uddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af it-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse. Den største relative stigning i optaget er sket blandt it-professionsbacheloruddannelserne, der samlet har haft en stigning på 10 pct., jf. tabel 1.2. It-erhvervsakademiuddannelserne er steget med 7 pct., mens it-bacheloruddannelserne er steget med 5 pct. Blandt itbacheloruddannelserne bemærkes det, at der er vækst i optaget på civilingeniør (17 pct.) mens optaget på datalogi er faldet med 6 pct. fra 2015 til 2016. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 6 Tabel 1.2 Optaget på it-uddannelser fordelt på uddannelser Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal procent Erhvervsakademiudd. 1.882 2.168 2.726 2.203 2.351 148 7% Datamatiker 559 711 964 842 971 129 15% It-teknolog 210 246 298 238 268 30 13% Multimediedesigner 1.113 1.211 1.464 1.123 1.112-11 -1% Professionsbachelorudd. 236 414 495 550 605 55 10% Diplomingeniør 236 414 495 550 605 55 10% Bachelorudd. 1.700 2.711 2.730 2.610 2.732 122 5% Bibliotekskundskab og videnskommunikation 16 16 34 18 113% Civilingeniør 300 531 629 669 784 115 17% Datalogi 288 420 458 497 465-32 -6% Dig.des-IT,æst.&interaktion 44 44 44 50 45-5 -10% Digitale medier og design 74 84 89 75 72-3 -4% Erhv.øk.-datalogi HA(dat.)/HA (it.) 109 90 100 100 100-0% Global Business Informatics 74 71 69 77 8 12% Informatik 12 22 14 26 26-0% Information Management 50 40 38 55 58 3 5% Informationsteknologi 18 19 35 50 44-6 -12% Informationsvidenskab 87 87 90 88 101 13 15% Informationsvidenskab og kulturformidling 152 254 270 211 172-39 -18% Int.virk.komm./IT.webkomm. 14 21 28 20 30 10 50% IT 52 69 65 68 52-16 -24% IT og sundhed 8 43 55 53 45-8 -15% Kommunikation og digitale medier 265 382 198 167 173 6 4% Kommunikation og it 39 77 77 81 74-7 -9% Medialogi 137 371 338 218 223 5 2% Naturvidenskab og it 19 19 - - Softwareudvikling 51 64 96 97 157 60 62% I alt 3.818 5.293 5.951 5.363 5.688 325 6% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Andre opgørelser af it-uddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af it-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse. Tabel 1.3 viser kønsfordelingen på it-uddannelserne sammenholdt med de øvrige uddannelser. Andelen af kvinder blandt de optagne i 2016 (27 pct.) er faldet i forhold til 2015 (28 pct.). Der er dermed en betydelige overvægt af mænd blandt de optagne på it-uddannelserne (73 pct.) i modsætning til de videregående uddannelser generelt, hvor andelen af mænd udgør 44 pct. Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016, nr. 6 Tabel 1.3 Optaget på it-uddannelser og øvrige uddannelser fordelt på køn 2009 2012 2014 2015 2016 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder ITuddannelser 2.714 1.104 3.741 1.552 4.275 1.676 3.867 1.496 4.143 1.545 Øvrige 26.695 22.325 32.852 24.060 uddannelser 16.005 34.138 24.701 35.237 25.048 35.703 I alt 18.719 27.799 26.066 34.404 28.335 35.814 28.568 36.733 29.191 37.248 Procent ITuddannelser Øvrige uddannelser 71% 29% 71% 29% 72% 28% 72% 28% 73% 27% 37% 63% 40% 60% 41% 59% 41% 59% 41% 59% I alt 40% 60% 43% 57% 44% 56% 44% 56% 44% 56% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Andre opgørelser af Ituniversitetsbacheloruddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af It-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse. FAKTABOKS: DEFINITION AF IT-UDDANNELSER Der findes ikke umiddelbart en entydig måde at opgøre hvilke uddannelser, der har så stort et It-indhold, at de bør regnes som it-uddannelser. Resultaterne af analyserne kan variere efter hvilke uddannelser, der regnes som it-uddannelser. Blandt erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser medtages uddannelserne under det It-faglige område som it-uddannelser samt enkelte diplomingeniøruddannelser. På universiteterne medtages de uddannelser, som universiteterne i fællesskab har klassificeret som it-uddannelser se evt. www.futurepeople.dk I forhold til It-uddannelser er det i øvrigt væsentligt at være opmærksom på, at en del It-uddannelser udelukkende udbydes som kandidat- eller masteruddannelser. Optaget på disse uddannelser fremgår ikke af tallene fra Den Koordinerede Tilmelding. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

Optag 2016 Nr. 7 Læreruddannelsen

Optag 2016, nr. 7 1. Optaget på læreruddannelsen Ved årets optag har 2.700 ansøgere fået tilbudt optag på læreruddannelsen, som det ses af tabel 1.1.. Det er en stigning på 14 pct. i forhold til optaget i 2015. Stigningen ses på samtlige institutioner, men den største procentvise stigning ses på Lillebælt University College (39 pct.) og University College Capital (30 pct.). Læreruddannelsen i Jelling er det udbudssted, som har oplevet den største procentvise stigning fra 2015 til 2016. Med en stigning på 138 pct. har læreruddannelsen i Jelling mere end fordoblet sit optag. Trods stigningen fra 2015 til 2016 er årets optag stadig væsentlig lavere (23 pct.) end det sidste optag på den tidligere læreruddannelse i 2012, hvor 3.528 blev optaget (se evt. faktaboks). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 7 Tabel 1.1 Antal optagne på læreruddannelsen 2012 2013 2014 2015 2016 Ændring 2015-2016 Antal pct. PH Lillebælt University College 379 282 222 259 361 102 39 Jelling 95 58 54 52 124 72 138 Odense 284 224 168 207 237 30 14 PH Metropol 346 356 300 314 316 2 1 Frederiksberg 346 356 300 314 316 2 1 PH Sjælland University College 342 257 210 234 251 17 7 Holbæk 30 27 Roskilde 232 151 131 155 185 30 19 Vordingborg 80 79 79 79 66-13 -16 PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev 290 205 185 195 226 31 16 Esbjerg 121 85 81 71 84 13 18 Haderslev 169 120 104 124 142 18 15 PH University College Capital 913 564 442 392 509 117 30 København V 893 555 437 385 497 112 29 Bornholm 20 9 5 7 12 5 71 PH University College Nordjylland 402 287 234 269 315 46 17 Hjørring 94 58 52 62 57-5 -8 Aalborg 308 229 182 207 258 51 25 PH VIA University College 856 657 641 709 722 13 2 Nr. Nissum 75 39 34 43 47 4 9 Silkeborg 254 127 106 129 115-14 -11 Skive 78 41 44 47 66 19 40 Århus 449 450 457 490 494 4 1 I alt 3.528 2.608 2.234 2.372 2.700 328 14 Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Anm.: På PH University College Capital er læreruddannelsen Blaagard/KDAS og Zahle blevet samlet i København V. Af tabel 1.2 ses kønsfordelingen blandt de optagne på læreruddannelsen. Tabel 1.2 Antallet af optagne fordelt på køn Antal Procent 2012 2013 2014 2015 2016 2012 2013 2014 2015 2016 Mænd 1.438 1.085 911 953 1.094 41 42 41 40 41 Kvinder 2.090 1.523 1.323 1.419 1.606 59 58 59 60 59 I alt 3.528 2.608 2.234 2.372 2.700 100 100 100 100 100 Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 7 Som det ses af tabellen, er andelen af mænd blandt de optagne steget med 1 procentpoint fra 2015 til 2016 og udgør dermed 41 pct. af alle optagne. Kønsfordelingen på optaget til samtlige uddannelser i 2016 er 44 pct. mænd og 56 pct. kvinder. Tabel 1.3 Antallet af optagne på læreruddannelsen fordelt på alder Antal Procent Alder 2012 2013 2014 2015 2016 2012 2013 2014 2015 2016 <21 1.027 697 610 592 614 29 27 27 25 23 21-24 1.602 1.220 1.094 1.169 1.327 45 47 49 49 49 25-30 495 389 321 351 450 14 15 14 15 17 >30 404 302 209 260 309 11 12 9 11 11 I alt 3.528 2.608 2.234 2.372 2.700 100 100 100 100 100 Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Andelen af optagne på læreruddannelsen, der er yngre end 21 år, er faldet fra 25 pct. i 2015 til 23 pct. i 2016, jf. tabel 1.3. Andelen af 25-30-årige er til gengæld steget med 2 procentpoint fra 2015 til 2016. Tabel 1.4 Fordelingen af optagne baseret på karaktergennemsnit (i pct.) Gnm. 0 2-2,9 3-3,9 4-4,9 5-5,9 6-6,9 7-7,9 8,-8,9 9-9,9 10-10,9 11-11,9 12-12,9 13-2012 0,6 3,5 11,3 16,2 17,9 15,9 14,0 10,1 6,3 2,8 1,2 0,4 0,0 2013 0,0 6,1 6,6 11,2 15,2 14 18,5 12,9 9,4 4,5 1,3 0,3 0,0 2014 0,0 4,9 5,5 9,8 13,2 12,8 19,9 14,7 10,8 5,4 2,4 0,6 0,0 2015 0,0 4,9 6,6 9,2 14,1 12,2 19,1 15,4 9,5 5,8 2,8 0,6 0,0 2016 0,4 4,2 6,1 10,1 12,3 13,1 18,6 15,7 9,7 6,0 2,9 0,9 0,0 Diff. 2015-2016 0,4-0,7-0,5 0,9-1,8 0,9-0,5 0,3 0,2 0,2 0,1 0,3 - Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Tabel 1.4 viser, at andelen af optagne med 7,0 eller derover er stort set uændret fra sidste år. I 2016 var andelen 53,7 pct., mens andelen i 2015 var 53,2 pct. Dermed fastholdes udviklingen fra de seneste par år, som har betydet, at andelen af studerende med et gymnasialt gennemsnit på mere end 7 er steget ganske betydeligt under den nye læreruddannelse. Til sammenligning var andelen af optagne med 7,0 eller derover 46,9 pct. i 2013 og blot 34,8 pct. i 2012. Karaktergennemsnittet er steget marginalt i forhold til sidste år. I 2016 er det således 7,0, mens det i 2015 var på 6,9. Det svarer til, at de lærerstuderende på den nye uddannelse har et karaktergennemsnit, der ligger 0,8 over karaktergennemsnittet for den tidligere læreruddannelse (karaktergennemsnittet var 6,2 i 2012). Gennemsnittet på 7,0 svarer ca. til landsgennemsnittet for gymnasieårgangen i 2015 (inkl. bonus for A-niveau). Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016, nr. 7 FAKTABOKS: SKÆRPEDE ADGANGSKRAV TIL LÆRERUDDANNELSEN Den 1. juni 2012 indgik den daværende regering sammen forligspartierne Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti aftale om reform af læreruddannelsen. Aftalen indebærer blandt andet, at adgangskravene til læreruddannelsen er blevet skærpet fra og med optaget 2013. De nye regler betyder, at for at blive optaget på læreruddannelsen skal ansøgeren som udgangspunkt have mindst 7,0 i gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen. Tidligere var kravet udelukkende en bestået gymnasial uddannelse, forudsat at der ikke var en adgangskvotient på det ansøgte læreruddannelsessted. Hvis ansøgeren efter de nye regler ikke opfylder karakterkravet, skal vedkommende søge inden udløbet af ansøgningsfristen for kvote 2 med henblik på at komme til optagelsessamtale. Yderligere information om læreruddannelsens optagelsesprøver kan findes på denne hjemmeside: http://nylaereruddannelse.nu/ For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

Optag 2016 Nr. 8 Regionale fordelinger

Optag 2016, nr. 8 1. Optaget fordelt på regioner og kommuner Der er i 2016 optaget 1.138 studerende flere end i 2015 svarende til 2 pct. flere. Den samlede vækst dækker over, at en del uddannelsesinstitutioner har øget optaget, mens det er reduceret på andre. Der er en stigning i optaget i alle fem regioner, og den største vækst ses i Region Sjælland med en stigning på 4 pct., jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Antallet af optagne fordelt på regioner Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 Antal Procent Region Hovedstaden 17.552 22.632 22.930 23.186 23.474 288 1 Region Midtjylland 12.700 15.419 16.177 16.579 16.708 129 1 Region Nordjylland 4.511 6.496 7.380 7.383 7.510 127 2 Region Sjælland 4.101 5.405 5.894 5.997 6.241 244 4 Region Syddanmark 7.654 10.518 11.768 12.156 12.506 350 3 I alt 46.518 60.470 64.149 65.301 66.439 1.138 2 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Tabel 1.2 viser, hvordan antallet af optagne er fordelt på institutioner inden for de enkelte regioner. Bemærk, at en række institutioner har udbudssteder i flere regioner. Tabel 1.2 Antallet af optagne fordelt på regioner og institutioner Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 Antal Procent Region Hovedstaden 17.552 22.632 22.930 23.186 23.474 288 1 Copenhagen Business School - Handelshøjskolen 2.146 2.624 2.793 2.796 2.737-59 -2 Danmarks Tekniske Universitet 1.440 1.861 1.977 2.041 2.177 136 7 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 361 297 327 322 374 52 16 Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 8 Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 Antal Procent DK Medie og Journalisthøjskole 141 235 240 235 237 2 1 EA CBA 1.426 1.779 2.042 2.172 2.214 42 2 IT-Universitetet 125 222 256 241 306 65 27 Københavns EA 1.023 1.391 1.529 1.413 1.521 108 8 Københavns Maskinmester- og elintallatørskole 19 Københavns Universitet 6.242 7.514 7.545 7.585 7.293-292 -4 Maskinmesterskolen København 126 129 141 12 9 PH Metropol 2.491 3.179 3.172 3.226 3.286 60 2 PH University College Capital 1.978 2.915 2.415 2.518 2.666 148 6 Aalborg Universitet 160 490 409 409 423 14 3 Aarhus Universitet 125 99 99 99 0 0 Region Midtjylland 12.700 15.419 16.177 16.579 16.708 129 1 Arkitektskolen Aarhus 162 160 159 150 140-10 -7 DK Medie og Journalisthøjskole 266 318 320 320 309-11 -3 EA Dania 557 789 967 1.073 979-94 -9 EA MidtVest 273 348 366 357 350-7 -2 EA Aarhus 1.131 1.432 1.658 1.635 1.634-1 0 PH University College Capital 23 23 20-3 -13 PH VIA University College 4.461 5.358 5.297 5.563 5.742 179 3 Århus Maskinmesterskole 288 249 264 15 6 Aarhus Universitet 5.850 7.014 7.099 7.209 7.270 61 1 Region Nordjylland 4.511 6.496 7.380 7.383 7.510 127 2 EA Dania 97 108 132 144 149 5 3 Københavns Universitet 44 44 60 28 MARTEC 86 101 98-3 -3 PH University College Nordjylland 2.157 2.620 2.937 3.048 2.908-140 -5 PH VIA University College 71 92 87 87 87-0 Aalborg Universitet 2.142 3.632 4.078 3.975 4.268 293 7 Region Sjælland 4.101 5.405 5.894 5.997 6.241 244 4 EA Sjælland 815 994 1.270 1.320 1.341 21 2 PH Sjælland University College 1.584 2.298 2.352 2.526 2.737 211 8 Roskilde Universitet 1.477 1.706 1.759 1.717 1.711-6 0 Syddansk Universitet 225 407 513 434 452 18 4 Region Syddanmark 7.654 10.518 11.768 12.156 12.506 350 3 Den Frie Lærerskole 68 51 64 69 69 0 0 Designskolen Kolding 84 59 72 81 69-12 -15 EA Kolding 321 382 642 631 541-90 -14 EA Lillebælt 1.002 1.287 1.356 1.487 1.585 98 7 EA SydVest 434 502 612 649 602-47 -7 Fredericia Maskinmesterskole 99 105 113 8 8 Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 8 Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 Antal Procent PH Lillebælt University College 1.748 2.097 1.986 2.028 2.190 162 8 PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev 1.299 1.753 1.785 1.789 1.874 85 5 SIMAC 140 150 160 10 7 Syddansk Universitet 2.625 4.267 4.840 5.029 5.176 147 3 Aalborg Universitet 73 120 172 138 127-11 -8 I alt 46.518 60.470 64.149 65.301 66.439 1.138 2 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Tabel 1.3 viser, hvordan antallet af optagne er fordelt på kommuner. Tabel 1.3 Antal optagne fordelt på kommuner Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 Antal Procent Region Hovedstaden 17.552 22.632 22.930 23.186 23.474 288 1 Ballerup Kommune 466 745 563 606 260-346 -57 Bornholms Regionskommune 112 109 85 98 129 31 32 Fredensborg Kommune 42 60 90 93 93 0 0 Frederiksberg Kommune 3.705 4.651 4.943 4.975 4.603-372 -7 Gentofte Kommune 87 120 Gladsaxe Kommune 271 493 96 60 Herlev Kommune 221 Hillerød Kommune 334 636 720 738 753 15 2 Københavns Kommune 10.690 13.859 13.978 14.116 15.123 1.007 7 Lyngby-Taarbæk Kommune 1.711 2.079 2.368 2.380 2.513 133 6 Region Midtjylland 12.700 15.419 16.177 16.579 16.708 129 1 Favrskov Kommune 37 61 47 45 57 12 27 Herning Kommune 785 920 876 793 883 90 11 Holstebro Kommune 515 631 652 670 684 14 2 Horsens Kommune 505 707 797 977 1.004 27 3 Ikast-Brande Kommune 49 114 120 118 118 0 0 Lemvig Kommune 90 75 34 43 47 4 9 Norddjurs Kommune 1 80 114 124 116-8 -6 Randers Kommune 585 649 618 670 607-63 -9 Silkeborg Kommune 338 427 370 412 380-32 -8 Skive Kommune 122 136 118 133 163 30 23 Viborg Kommune 356 502 573 605 566-39 -6 Aarhus Kommune 9.317 11.117 11.858 11.989 12.083 94 1 Region Nordjylland 4.511 6.496 7.380 7.383 7.510 127 2 Frederikshavn Kommune 86 101 98-3 -3 Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016, nr. 8 Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 Antal Procent Hjørring Kommune 275 374 379 380 361-19 -5 Mariagerfjord Kommune 97 108 132 144 149 5 3 Thisted Kommune 106 129 125 129 110-19 -15 Aalborg Kommune 4.033 5.885 6.658 6.629 6.792 163 2 Region Sjælland 4.101 5.405 5.894 5.997 6.241 244 4 Guldborgsund Kommune 289 326 341 350 370 20 6 Holbæk Kommune 76 30 Køge Kommune 121 185 271 292 244-48 -16 Næstved Kommune 397 563 683 728 785 57 8 Roskilde Kommune 2.224 3.029 3.130 3.209 3.385 176 5 Slagelse Kommune 606 865 1.036 982 1.046 64 7 Sorø Kommune 199 241 256 259 234-25 -10 Vordingborg Kommune 189 166 177 177 177 0 0 Region Syddanmark 7.654 10.518 11.768 12.156 12.506 350 3 Esbjerg Kommune 1.205 1.490 1.698 1.687 1.706 19 1 Fredericia Kommune 67 71 66-5 -7 Haderslev Kommune 301 378 334 338 351 13 4 Kolding Kommune 732 874 1.202 1.239 1.169-70 -6 Odense Kommune 4.133 6.209 6.620 6.874 7.249 375 5 Svendborg Kommune 218 175 340 361 375 14 4 Sønderborg Kommune 308 454 588 601 503-98 -16 Vejle Kommune 588 631 628 696 761 65 9 Aabenraa Kommune 169 307 291 289 326 37 13 I alt 46.518 60.470 64.149 65.301 66.439 1.138 2 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Faldet på 57 pct. i Ballerup Kommune skyldes en flytning af UCC s pædagoguddannelse i Ballerup til Campus Carlsberg. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

Optag 2016 Nr. 9 Optagnes mobilitet

Optag 2016, nr. 9 1. Mobilitet Blandt de optagne fra Region Hovedstaden boede 79 pct. også i Region Hovedstaden, da de søgte uddannelsen. Det gør de bosiddende i Region Hovedstaden til de mindst mobile, jf. tabel 1.1. De mest mobile studerende kommer fra Region Sjælland, hvor 40 pct. af ansøgerne er tilbudt optag i egen region. Kun 6 pct. af de optagne fra Region Nordjylland skal krydse Storebælt. 10 pct. krydser Storebælt fra Region Hovedstaden. Tabel 1.1 Hvor tilbydes ansøgerene optag, fordelt på region (pct.) Ansøgerens bopæl Placering af den optagende institution Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt (pct.) I alt (antal) Region Hovedstaden 79 3 2 12 5 100 18.608 Region Midtjylland 6 75 10 1 7 100 14.586 Region Nordjylland 5 17 74 1 3 100 6.270 Region Sjælland 44 4 2 40 10 100 7.651 Region Syddanmark 10 18 3 2 67 100 12.629 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Personer, hvor der ikke er oplysninger om, fx udenlandske ansøgere, er udelagt af analysen. Det betyder, at de samlede antal tilbudt optag er lavere end i notat 1 (59.744 optagne i stedet for 66.439). Uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden rekrutterer flest optagne fra deres egen region med hhv. 74, 72 og 71 pct., jf. tabel 1.2. Region Syddanmark optager en nogenlunde lige stor andel fra Region Midtjylland (9 pct.) og Region Hovedstaden (8 pct.). Region Sjælland er den region, der optager flest fra en naboregion, idet 38 pct. af de optagne i Region Sjælland kommer fra Region Hovedstaden. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 9 Tabel 1.2 Hvor kommer de optagne fra, fordelt på region (pct.) Ansøgerens bopæl Placering af den optagende institution Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden 71 4 4 38 8 Region Midtjylland 5 72 20 3 9 Region Nordjylland 2 7 67 1 2 Region Sjælland 16 2 2 53 7 Region Syddanmark 6 15 6 5 74 I alt (pct.) 100 100 100 100 100 I alt (antal) 20.510 15.184 6.869 5.739 11.442 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Personer, hvor der ikke er oplysninger om, fx udenlandske ansøgere, er udeladt af analysen. Det betyder, at de samlede antal tilbudt optag er lavere end i hovedtallene (59.744 optagne i stedet for 66.439). FAKTABOKS: BOPÆL OG UDDANNELSESINSTITUTIONERNES REGIO- NALE TILHØRSFORHOLD Bopæl Bopæl er baseret på, hvor ansøgeren, der efterfølgende er optaget, boede på ansøgningstidspunktet. Nogle ansøgere er erfaringsmæssigt flyttet til den kommende studieby allerede på ansøgningstidspunktet, og opgørelsen underestimerer derfor mobiliteten. Uddannelsesinstitutionernes regionale tilhørsforhold Nedenfor oplistes de uddannelsesinstitutioner, der via den koordinerede tilmelding udbyder videregående uddannelser i de forskellige regioner. Region Hovedstaden Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Copenhagen Business School - Handelshøjskolen Danmarks Tekniske Universitet Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering DK Medie og Journalisthøjskole EA CBA IT-Universitetet Københavns EA Københavns Universitet PH University College Capital Aalborg Universitet Aarhus Universitet PH Metropol Maskinmesterskolen København Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 9 Region Midtjylland Arkitektskolen Aarhus DK Medie og Journalisthøjskole EA Dania EA MidtVest PH University College Capital PH VIA University College Århus Maskinmesterskole Aarhus Universitet EA Aarhus Region Nordjylland EA Dania Københavns Universitet MARTEC PH University College Nordjylland PH VIA University College Aalborg Universitet Region Sjælland EA Sjælland PH Sjælland University College Roskilde Universitet Syddansk Universitet Region Syddanmark Den Frie Lærerskole Designskolen Kolding EA Kolding EA Lillebælt EA SydVest Fredericia Maskinmesterskole PH Lillebælt University College PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev Syddansk Universitet Aalborg Universitet SIMAC For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016 Nr. 10 Demografisk udvikling

Optag 2016, nr. 10 1. Demografisk udvikling Hvor mange, der søger optagelse på en videregående uddannelse, og dermed potentielt kan optages, afhænger blandt andet af, hvordan ungdomsårgangenes størrelse udvikler sig og ikke mindst af, hvor mange unge der tager en gymnasial eksamen. Tabel 1.1 Udviklingen i ungdomsårgang og optag på de videregående uddannelser (2015 = indeks 100) 19-25-årige i befolkningen Studenter Optag År Antal Indekseret Antal Indekseret Antal Indekseret 2010 456.439 87 37.821 78 51.913 79 2011 470.544 90 41.267 85 52.289 80 2012 485.827 93 44.215 91 60.470 93 2013 498.657 95 46.483 95 63.529 97 2014 513.477 98 48.503 99 64.149 98 2015 524.948 100 48.762 100 65.301 100 2016 536.033 102 48.003* 98 66.439 102 2017 543.178 103 2018 546.545 104 2019 544.241 104 2020 542.012 103 2025 516.509 98 2030 514.624 98 2035 479.606 91 2040 489.053 93 2045 541.423 103 2050 559.861 107 2055 548.967 105 2060 534.152 102 Kilder: Befolkningstal og studenter: Beregninger baseret på Danmarks Statistik (*2016 er et prognosetal). Optag: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Antallet af 19-25-årige i befolkningen er steget med 2 pct. fra 2015 til 2016. Til gengæld er antallet af studenter i 2016 faldet 2 pct. i forhold til 2015 (indeks 100). Antal optagne på de videregående uddannelser fra 2015 til 2016 er steget med 2 pct. Antal optagne er altså steget mere end antallet af studenter, mens udviklingen i optaget svarer til udviklingen i antallet af 19-25-årige i befolkningen fra 2015 til 2016. Det fremgår af tabel 1.1, at ungdomsårgangens størrelse (estimeret via antal 19-25-årige i befolkningen) forventes at stige frem mod 2018. Således forventes der at være 10.512 flere 19-25-årige i 2018 sammenlignet med 2016. I perioden fra 2018 til 2035 falder det forventede antal 19-25- årige i befolkningen igen. Fra 2035 til 2050 forventes antallet af 19-25-årige igen at stige, hvorefter det falder igen frem mod 2060, ifølge Danmarks Statistiks prognoser. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 10 For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016 Nr. 11 Ikke-optagne ansøgere (afviste og afmeldte)

Optag 2016, nr. 11 1. Ikke-optagne I 2016 er 23.498 ansøgere ikke blevet optaget på den ønskede 1. prioritetsuddannelse eller en anden af de uddannelser, som vedkommende har søgt optagelse på. Det dækker over 11.534 afviste og 11.964 afmeldte, jf. tabel 1.1. Andelen af ansøgere i 2016, der ikke er blevet optaget, er konstant i forhold til 2015 på 25 pct. Andelen af ikke-optagne er højere end i 00-erne, men lavere end i midten af 90 erne. De ikke-optagne kan opdeles i de ansøgere, der er afvist, og de ansøgere, der er afmeldt. De afviste ansøgere har ikke en adgangsgivende eksamen med et tilstrækkeligt højt gennemsnit til at sikre optagelse på 1. prioritetsuddannelsen eller en evt. lavere prioritet, som de måtte være kvalificerede til at blive optaget på. De afmeldte ansøgere er bl.a. ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene til de søgte uddannelser eller ansøgere, der har trukket deres ansøgning tilbage. Afviste ansøgere ville være blevet optaget, hvis der havde været flere uddannelsespladser, mens de afmeldte ikke ville blive optaget uanset antallet af studiepladser. Muligheden for statistisk at sondre mellem om en ansøger er afvist eller afmeldt, er pga. institutionernes administrative praksis særlig vanskelig for uddannelser med optagelsesprøver, jf. afsluttende faktaboks. Figur 1.1 Ikke-optagne (afviste+afmeldte) som procent af antal ansøgere Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings hovedtal (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Tallene er beregnet ud fra KOT hovedtal, og er ikke konsistent med tallene i de nedenstående tabeller. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 11 Andelen af ikke-optagne er samlet set uændret mellem 2015 og 2016 1. Andelen af afmeldte er i 2016 på 13 pct., mens andelen af afviste er 12 pct. Andelen af ikke-optagne er størst på professionsbacheloruddannelserne med 26 pct., men er faldet med 3 procentpoint mellem 2014 og 2016. Andelen af ikke-optagne er mindst på erhvervsakademiuddannelserne med 22 pct. Andelen af ikke-optagne på bacheloruddannelserne er steget med 4 procentpoint mellem 2014 og 2016. Størstedelen af de ikke-optagne på erhvervsakademiuddannelserne er afmeldt. Erhvervsakademiuddannelserne har den største andel afmeldte ansøgere. Andelen af afmeldte ansøgere har været ret konstant for både erhvervsakademiuddannelserne, professionsbacheloruddannelserne og bacheloruddannelserne. Andelen af afviste ansøgere er steget med 2 procentpoint på erhvervsakademiuddannelserne mellem 2014 og 2016, men erhvervsakademiuddannelserne har stadig den laveste andel afviste. Andelen af afviste ansøgere er faldet med 3 procentpoint på professionsbacheloruddannelserne mellem 2014 og 2016, mens andelen af afviste ansøgere på bacheloruddannelserne er steget med 2 procentpoint i samme periode. Tabel 1.1 Ikke-optagne, afmeldte og afviste på de videregående uddannelser 2014-2016 Ikke-optagne Andel ikke optagne Afmeldte Andel afmeldte Afviste Andel afviste 2014 22.136 24% 11.105 12% 11.031 12% Erhvervsakademiuddannelse 3.144 21% 2.396 16% 748 5% Professionsbacheloruddannelse 10.640 29% 4.781 13% 5.859 16% Bacheloruddannelse 8.352 21% 3.928 10% 4.424 11% 2015 23.708 25% 11.797 13% 11.911 13% Erhvervsakademiuddannelse 4.017 25% 2.577 16% 1.440 9% Professionsbacheloruddannelse 10.623 28% 4.876 13% 5.747 15% Bacheloruddannelse 9.068 23% 4.344 11% 4.724 12% 2016 23.498 25% 11.964 13% 11.534 12% Erhvervsakademiuddannelse 3.254 22% 2.252 15% 1.002 7% Professionsbacheloruddannelse 10.094 26% 5.064 13% 5.030 13% Bacheloruddannelse 10.150 25% 4.648 11% 5.502 13% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Andel ikke-optagne er ud af summen af ikke-optagne og optagne (inkl. standby). 1 Når der ses på andelen af ikke-optagne, er antallet af ikke-optagne set i forhold til summen af antal ikke-optagne og optagne (inkl. standby), for yderligere forklaring se faktaboks. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 11 2. Ikke-optagne, afmeldte og afviste fordelt på institution De institutioner, som ikke-optager den største andel, er Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Designskolen Kolding med hhv. 70 pct., 63 pct. og 58 pct. ikke-optagne. Det er alle institutioner, som anvender optagelsesprøver. MARTEC, SIMAC og Aarhus Maskinmesterskole ikke-optager under 10 pct. af ansøgerne, hvilket er de laveste andele. De institutioner, som har den største andel afviste, er Københavns Universitet (20 pct.) og Københavns Erhvervsakademi (18 pct.). Det skal bemærkes, at fordelingen mellem afviste og afmeldte, skal tages med forbehold, især på steder med optagelsesprøver. Tabel 2.1 Ikke-optagne, afmeldte og afviste fordelt på institution, pct. Andel ikke optagne Andel afmeldte Andel afviste 2014 2015 2016 2014 2015 2016 2014 2015 2016 Erhvervsakademi 20% 24% 21% 15% 14% 14% 6% 9% 7% EA CBA 23% 20% 20% 13% 9% 10% 10% 11% 10% EA Dania 9% 14% 10% 8% 12% 9% 1% 2% 0% EA Kolding 5% 14% 22% 5% 11% 21% 0% 3% 1% EA Lillebælt 20% 23% 18% 18% 16% 16% 2% 7% 2% EA MidtVest 5% 7% 13% 4% 4% 9% 1% 3% 4% EA Sjælland 23% 29% 24% 20% 20% 17% 3% 9% 6% EA SydVest 9% 17% 14% 7% 11% 11% 1% 6% 3% EA Aarhus 21% 26% 17% 17% 16% 13% 5% 10% 4% Københavns EA 31% 37% 34% 19% 20% 16% 11% 18% 18% Kultur 64% 64% 65% 39% 56% 54% 26% 9% 12% Arkitektskolen Aarhus 52% 51% 51% 6% 42% 45% 46% 8% 6% Designskolen Kolding 69% 63% 58% 57% 50% 48% 13% 13% 10% Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 67% 69% 70% 45% 61% 57% 22% 8% 13% Maritim 14% 12% 10% 7% 6% 6% 6% 6% 3% Fredericia Maskinmesterskole 13% 27% 11% 7% 9% 11% 7% 19% 0% MARTEC 12% 3% 1% 2% 3% 1% 10% 0% 0% Maskinmesterskolen København 27% 24% 17% 8% 11% 6% 19% 13% 11% SIMAC 8% 6% 8% 6% 5% 8% 2% 1% 0% Århus Maskinmesterskole 10% 4% 9% 9% 3% 6% 1% 1% 3% Professionshøjskole 31% 30% 28% 14% 14% 14% 17% 16% 14% Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016, nr. 11 Andel ikke optagne Andel afmeldte Andel afviste 2014 2015 2016 2014 2015 2016 2014 2015 2016 DK Medie og Journalisthøjskole 64% 64% 63% 55% 57% 54% 8% 8% 9% PH Lillebælt University College 30% 30% 27% 9% 8% 10% 20% 21% 17% PH Metropol 26% 25% 27% 7% 7% 9% 19% 18% 17% PH Sjælland University College 31% 33% 29% 10% 12% 12% 21% 22% 17% PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev 28% 27% 24% 13% 14% 14% 15% 13% 10% PH University College Capital 29% 25% 23% 12% 11% 11% 17% 14% 12% PH University College Nordjylland 28% 26% 24% 13% 12% 10% 15% 14% 14% PH VIA University College 30% 30% 28% 15% 16% 16% 14% 13% 11% Universitet 19% 21% 22% 9% 9% 9% 10% 12% 13% Copenhagen Business School - Handelshøjskolen 27% 29% 34% 14% 15% 17% 13% 14% 17% Danmarks Tekniske Universitet 10% 14% 14% 4% 3% 6% 6% 10% 9% IT-Universitetet 31% 31% 27% 17% 13% 12% 14% 18% 15% Københavns Universitet 20% 22% 28% 7% 7% 8% 14% 14% 20% Roskilde Universitet 15% 18% 19% 11% 9% 10% 4% 8% 9% Syddansk Universitet 19% 21% 20% 9% 9% 9% 10% 12% 11% Aalborg Universitet 21% 22% 17% 10% 11% 10% 10% 11% 7% Aarhus Universitet 16% 17% 19% 8% 8% 8% 8% 9% 11% Øvrige institutioner 21% 22% 22% 21% 22% 21% 0% 0% 1% Den Frie Lærerskole 21% 22% 22% 21% 22% 21% 0% 0% 1% I alt 24% 25% 25% 12% 13% 13% 12% 13% 12% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Andel ikke-optagne, afmeldte og afviste er ud af summen af ikke-optagne og optagne (inkl. standby). Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

Optag 2016, nr. 11 Tabel 2.2 Ikke-optagne, afmeldte og afviste fordelt på institution, antal Ikkeoptagne Afmeldte Afviste 2014 2015 2016 2014 2015 2016 2014 2015 2016 Erhvervsakademi 2.798 3.604 3.012 2.035 2.185 1.972 763 1.419 1.040 EA CBA 662 599 585 380 272 299 282 327 286 EA Dania 106 197 120 98 171 114 8 26 6 EA Kolding 37 104 149 35 80 143 2 24 6 EA Lillebælt 349 450 348 312 309 309 37 141 39 EA MidtVest 20 27 54 16 14 39 4 13 15 EA Sjælland 379 554 441 330 383 322 49 171 119 EA SydVest 57 134 97 47 90 77 10 44 20 EA Aarhus 468 602 363 364 373 274 104 229 89 Københavns EA 720 937 855 453 493 395 267 444 460 Kultur 1.080 1.052 1.166 649 909 960 431 143 206 Arkitektskolen Aarhus 184 164 154 21 137 137 163 27 17 Designskolen Kolding 184 150 105 150 119 87 34 31 18 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 712 738 907 478 653 736 234 85 171 Maritim 121 107 86 63 52 57 58 55 29 Fredericia Maskinmesterskole 16 41 14 8 13 14 8 28 - MARTEC 13 3 1 2 3 1 11 - - Maskinmesterskolen København 48 42 30 14 20 11 34 22 19 SIMAC 12 10 13 9 8 13 3 2 - Århus Maskinmesterskole 32 11 28 30 8 18 2 3 10 Professionshøjskole 10.248 10.249 9.544 4.711 4.883 4.932 5.537 5.366 4.612 DK Medie og Journalisthøjskole 1.116 1.099 1.048 971 967 901 145 132 147 PH Lillebælt University College 951 960 885 301 272 334 650 688 551 PH Metropol 1.334 1.273 1.408 375 365 483 959 908 925 PH Sjælland University College 1.283 1.430 1.213 417 497 512 866 933 701 PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev 765 717 641 363 369 377 402 348 264 PH University College Capital 1.102 956 899 439 407 444 663 549 455 PH University College Nordjylland 1.179 1.147 998 535 544 416 644 603 582 PH VIA University College 2.518 2.667 2.452 1.310 1.462 1.465 1.208 1.205 987 Universitet 7.872 8.677 9.670 3.630 3.749 4.024 4.242 4.928 5.646 Copenhagen Business School - Handelshøjskolen 1.147 1.201 1.474 584 632 730 563 569 744 Danmarks Tekniske Universitet 235 340 395 101 85 157 134 255 238 IT-Universitetet 120 114 116 65 49 51 55 65 65 Københavns Universitet 2.078 2.261 3.002 670 765 827 1.408 1.496 2.175 Roskilde Universitet 322 395 412 227 208 213 95 187 199 Syddansk Universitet 1.326 1.458 1.397 647 644 647 679 814 750 Aalborg Universitet 1.236 1.300 1.000 613 624 602 623 676 398 Aarhus Universitet 1.408 1.608 1.874 723 742 797 685 866 1.077 Uddannelses- og Forskningsministeriet 6

Optag 2016, nr. 11 Ikkeoptagne Afmeldte Afviste 2014 2015 2016 2014 2015 2016 2014 2015 2016 Øvrige institutioner 17 19 20 17 19 19 - - 1 Den Frie Lærerskole 17 19 20 17 19 19 - - 1 I alt 22.136 23.708 23.498 11.105 11.797 11.964 11.031 11.911 11.534 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Andel ikke-optagne, afmeldte og afviste er ud af summen af ikke-optagne og optagne (inkl. standby). Uddannelses- og Forskningsministeriet 7

Optag 2016, nr. 11 3. Ikke-optagne, afmeldte og afviste fordelt på uddannelsesområde Det medie- og kommunikationsfaglige område og de kunstneriske bacheloruddannelser er de områder, hvor den største andel ansøgere ikke bliver optaget (65 pct.). Andelen er lavest på det maritime område (10 pct.), de tekniske bacheloruddannelser og teologi (13 pct.). Derudover afviser uddannelserne inden for sundhed mange ansøgere blandt erhvervsakademi-, professionsbacheloruddannelserne (22 pct.) og bacheloruddannelserne (27 pct.). Tabel 3.1 Ikke-optagne, afmeldte og afviste fordelt på uddannelsesområde, pct. Andel ikke optagne Andel afmeldte Andel afviste 2014 2015 2016 2014 2015 2016 2014 2015 2016 Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser 27% 27% 25% 14% 14% 14% 13% 13% 11% Det bio- og laboratorietekniske område 19% 23% 24% 14% 14% 15% 5% 9% 9% Det designfaglige område 38% 44% 37% 28% 30% 22% 10% 14% 15% Det It- faglige område 19% 33% 25% 14% 16% 15% 5% 17% 10% Det maritime område 14% 12% 10% 7% 6% 6% 6% 6% 3% Det medie- og kommunikationsfaglige område 63% 65% 65% 57% 59% 58% 7% 6% 7% Det pædagogiske område 26% 22% 21% 12% 11% 12% 14% 11% 9% Det samfundsfaglige område 23% 24% 24% 8% 8% 9% 15% 16% 15% Det sundhedsfaglige område 33% 33% 30% 7% 7% 8% 27% 26% 22% Det tekniske område 17% 17% 15% 14% 12% 12% 3% 5% 4% Det økonomisk- merkantile område 20% 20% 19% 15% 14% 14% 4% 6% 5% Bacheloruddannelser 21% 23% 25% 10% 11% 11% 11% 12% 13% Humaniora 17% 19% 20% 8% 9% 9% 9% 10% 11% Kunstnerisk uddannelse 64% 64% 65% 39% 56% 54% 26% 9% 12% Naturvidenskab 16% 16% 15% 8% 8% 8% 8% 8% 8% Samfundsvidenskab 21% 23% 26% 10% 10% 10% 11% 13% 16% Sundhedsvidenskab 31% 34% 37% 7% 8% 10% 24% 26% 27% Teknisk Videnskab 12% 13% 13% 8% 7% 9% 4% 5% 4% Teologi 9% 11% 13% 8% 10% 7% 1% 1% 6% I alt 24% 25% 25% 12% 13% 13% 12% 13% 12% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Andel ikke-optagne, afmeldte og afviste er ud af summen af ikke-optagne og optagne (inkl. standby). Uddannelses- og Forskningsministeriet 8

Optag 2016, nr. 11 Tabel 3.2 Ikke-optagne, afmeldte og afviste fordelt på uddannelsesområde, antal Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Ikkeoptagne Afmeldte Afviste 2014 2015 2016 2014 2015 2016 2014 2015 2016 13.784 14.640 13.348 7.177 7.453 7.316 6.607 7.187 6.032 Det bio- og laboratorietekniske område 213 277 270 156 165 173 57 112 97 Det designfaglige område 565 659 507 421 449 302 144 210 205 Det It- faglige område 666 1.178 859 497 576 499 169 602 360 Det maritime område 121 107 86 63 52 57 58 55 29 Det medie- og kommunikationsfaglige område 1.558 1.673 1.614 1.394 1.521 1.437 164 152 177 Det pædagogiske område 2.929 2.410 2.356 1.360 1.255 1.336 1.569 1.155 1.020 Det samfundsfaglige område 888 995 1.085 310 346 415 578 649 670 Det sundhedsfaglige område 4.154 4.253 3.728 845 896 987 3.309 3.357 2.741 Det tekniske område 932 1.070 1.033 774 764 785 158 306 248 Det økonomisk- merkantile område 1.758 2.018 1.810 1.357 1.429 1.325 401 589 485 Bacheloruddannelser 8.352 9.068 10.150 3.928 4.344 4.648 4.424 4.724 5.502 Humaniora 1.766 1.891 1.974 871 900 876 895 991 1.098 Kunstnerisk uddannelse 1.080 1.052 1.166 649 909 960 431 143 206 Naturvidenskab 1.011 971 923 529 502 462 482 469 461 Samfundsvidenskab 2.927 3.377 4.032 1.345 1.443 1.570 1.582 1.934 2.462 Sundhedsvidenskab 1.176 1.336 1.557 267 327 429 909 1.009 1.128 Teknisk Videnskab 372 417 465 249 241 333 123 176 132 Teologi 20 24 33 18 22 18 2 2 15 I alt 22.136 23.708 23.498 11.105 11.797 11.964 11.031 11.911 11.534 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Andel ikke-optagne er ud af summen af ikke-optagne og optagne (inkl. standby). Uddannelses- og Forskningsministeriet 9

Optag 2016, nr. 11 FAKTABOKS: AFVISTE ANSØGERE OG AFMELDTE ANSØGERE Ikke-optagne ansøgere kan deles op i to grupper. Den første gruppe består af ansøgere, som opfylder adgangskravene for optagelse, men som afvises, fordi deres adgangsgivende eksamen ikke havde et tilstrækkeligt højt gennemsnit til at sikre optagelse på 1. prioritetsuddannelsen eller en evt. lavere prioritet, som ansøgeren er kvalificeret til at blive optaget på. En uddannelse har en grænsekvotient, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser. Grænsekvotienten sikrer, at pladserne i kvote 1 tildeles de ansøgere med de højeste adgangsgivende gennemsnit. Som en følge heraf er det også sådan, at de afviste ansøgere ville være blevet optaget på en af de ønskede uddannelser, hvis antallet af uddannelsespladser havde været højt nok. Den anden gruppe er de afmeldte ansøgere. Afmeldte ansøgere dækker over ansøgere der 1) ikke opfylder de specifikke adgangskrav, 2) ikke har en adgangsgivende eksamen 3) har trukket deres ansøgning tilbage eller 4) har indleveret en så ufuldstændig ansøgning, at den ikke kan behandles (ofte udlændinge). De afmeldte ansøgere ville ikke være blevet optaget uanset antallet af uddannelsespladser. En ansøger opgøres kun som afmeldt, hvis vedkommende er afmeldt på alle de søgte uddannelser, og opgøres på deres 1. prioritetsuddannelse. De afviste ansøgere opgøres på den uddannelse med højeste prioritet, som de er blevet afvist på. Når der ses på andelen af ikke-optagne, er antallet af ikke-optagne set i forhold til summen af antal ikke-optagne og optagne (inkl. standby). På aggregeret niveau svarer det til antallet af ansøgere. Da de ikke-optagne ikke nødvendigvis opgøres på deres 1. prioritet, kan man imidlertid ikke se de ikke-optagne i forhold til 1. prioritetsansøgere. Summen af ikke-optagne og optagne (inkl. standby) er derfor en måde at placere ansøgerne på den uddannelse, som de enten er optaget på eller den uddannelse, som de er opgjort ikke-optaget på, uden at tælle den enkelte ansøger med på flere uddannelser. Institutionerne skal indmelde afmeldinger til Den Koordinerede Tilmelding, men praksis herfor har været varierende, men vurderes generelt at blive bedre over tid. Der er dog stadig en vis usikkerhed i forhold til, om ansøgerne fremstår som afmeldt/afvist, særligt for så vidt angår uddannelser med optagelsesprøver. Forholdet mellem afmeldte og afviste bør derfor tolkes med disse forhold in mente. Det ovenstående forhold påvirker ikke optagelsens forløb, men har alene betydning for muligheden for at gennemføre en statistisk beskrivelse af fordelingen af ikke optagne i afmeldte og afviste. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 10

Optag 2016 Nr. 12 Køn

Optag 2016, nr. 12 1. Optaget fordelt på køn Kvinderne udgør også i 2016, med 56 procent, flertallet blandt de nye studerende. Årets optag ændrer ikke på den kønsmæssige sammensætning af optaget i forhold til 2014 og 2015. Fra 2009 til 2016 er kønsfordelingen blevet mere ligelig, da kvinderne udgjorde 60 procent af optaget i 2009. Andelen af kvinder blandt de optagne er altså faldet med 4 procentpoint i perioden. På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er kvindeandelen 58 pct. i 2016, mens den er 53 pct. på bacheloruddannelserne. På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er kvindeandelen særlig høj på det det sundhedsfaglige område (84 pct.), det samfundsfaglige område (84 pct.) samt det designfaglige område (82 pct.). Mens andelen af mænd er særlig høj på det maritime område (99 pct.), det tekniske område (78 pct.) og det it-faglige område (72 pct.). På bacheloruddannelserne er kvindeandelen høj på de kunstneriske uddannelser (67 pct.), sundhedsvidenskab (66 pct.) og humaniora (65 pct.). Andelen af mænd er høj inden for teknisk videnskab (69 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 12 Tabel 1.1 Kønsfordeling fordelt på optagelsesområde, pct. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Det bio- og laboratorietekniske område 2009 2012 2014 2015 2016 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd 63 37 64 36 60 40 63 37 61 39 Det designfaglige område 88 12 85 15 86 14 84 16 82 18 Det It- faglige område 30 70 29 71 29 71 29 71 28 72 Det medie- og kommunikationsfaglige område 50 50 53 47 61 39 56 44 62 38 Det pædagogiske område 72 28 66 34 68 32 68 32 69 31 Det samfundsfaglige område 85 15 82 18 82 18 81 19 84 16 Det sundhedsfaglige område 87 13 85 15 84 16 85 15 84 16 Det tekniske område 18 82 17 83 21 79 21 79 22 78 Det økonomisk- merkantile område 53 47 49 51 50 50 52 48 50 50 Det maritime område 3 97 2 98 1 99 Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i alt Bacheloruddannelser 63 37 60 40 58 42 59 41 58 42 Humaniora 67 33 65 35 65 35 65 35 65 35 Naturvidenskab 47 53 43 57 43 57 45 55 44 56 Samfundsvidenskab 53 47 50 50 51 49 51 49 51 49 Sundhedsvidenskab 67 33 67 33 66 34 68 32 66 34 Teknisk Videnskab 33 67 32 68 29 71 31 69 31 69 Teologi 56 44 54 46 53 47 51 49 59 41 Kunstnerisk uddannelse 64 36 62 38 66 34 61 39 67 33 Bacheloruddannelser i alt 56 44 54 46 53 47 53 47 53 47 I alt 60 40 57 43 56 44 56 44 56 44 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde, dog på nær de maritime uddannelser, som indgår fuldt ud i KOT for første gang i 2013, jf. faktaboks i notat 1. Forskellene i kønsfordelingen er meget markant på en række uddannelser. Tabel 1.2 viser de uddannelser, hvor alle de optagne i 2016 er kvinder, mens tabel 1.3 viser de uddannelser, hvor alle de optagne i 2016 er mænd. Uddannelser, hvor optaget i 2016 er mindre end 10 personer, er frasorteret fra opgørelsen. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 12 Tabel 1.2 Uddannelser hvor 100 pct. optagne er kvinder i 2016 (og minimum 10 optagne i 2016) Uddannelsessted Uddannelse 2009 2012 2014 2015 2016 Syddansk Universitet Logopædi, Odense M 93 100 98 98 100 PH Metropol Professionsbachelor, jordemoder, København N 100 100 100 100 100 PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev Professionsbachelor, jordemoder, Esbjerg Ø 100 100 100 100 100 PH University College Nordjylland Professionsbachelor, jordemoder, Aalborg Øst 100 100 100 100 100 PH VIA University College Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling, Herning 94 100 92 100 100 EA SydVest AP Graduate in Design, Technology and Business, Sønderborg 100 91 96 92 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Alene uddannelser med minimum 10 optagne i 2016 er medtaget. Tabel 1.3 Uddannelser hvor mænd udgør 100 pct. optag i 2016 (og minimum 10 optagne i 2016) Uddannelsessted Uddannelse 2009 2012 2014 2015 2016 Danmarks Tekniske Universitet Teknisk videnskab (civilingeniør) Netværksteknologi og it, Kongens Lyngby 94 84 98 95 100 Danmarks Tekniske Universitet Diplomingeniør, it-elektronik, Kongens Lyngby 100 95 91 95 100 Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aalborg Universitet Diplomingeniør, elektronik og datateknik, Odense M Teknisk videnskab (civilingeniør) Internetteknologier og computersystemer, Aalborg Teknisk videnskab (civilingeniør) Maskin og produktion, Aalborg 100 94 92 100 100 67 100 90 100 100 97 100 97 97 100 Aalborg Universitet Diplomingeniør, maskinteknik, Esbjerg 93 95 100 Maskinmesterskolen København Professionsbachelor, Maskinmester 100 SIMAC Professionsbachelor, maskinmester, Svendborg 97 100 100 Fredericia Maskinmesterskole Professionsbachelor, maskinmester, Esbjerg 94 100 100 Fredericia Maskinmesterskole Professionsbachelor, maskinmester, Fredericia 97 97 100 Århus Maskinmesterskole Professionsbachelor, maskinmester, Aarhus C 99 100 100 Århus Maskinmesterskole Professionsbachelor, maskinmester, Aarhus C 100 100 100 MARTEC Professionsbachelor, maskinmester, Frederikshavn 98 98 100 EA Aarhus Automationsteknolog, Aarhus C 100 100 100 PH University College Nordjylland AP Graduate in Automation Engineering, Aalborg SV 86 100 100 EA Sjælland Autoteknolog, Næstved 100 93 95 100 EA Lillebælt Autoteknolog, Odense C 95 95 100 Københavns EA Energiteknolog, København Ø 97 97 100 100 EA SydVest Driftsteknolog - Offshore, Esbjerg 89 95 97 97 100 Københavns EA Installatør, stærkstrøm, København Ø 98 97 98 100 100 Københavns EA Installatør, VVS, København Ø 100 100 100 100 100 EA Lillebælt Installatør, stærkstrøm, Odense C 96 100 100 91 100 EA Aarhus PH University College Nordjylland PH University College Nordjylland It- teknolog, Viby J, Studieretning: Netværksteknik, Elektronik It- teknolog, Aalborg SV, Studieretning: Netværk, Elektronik AP Graduate IT Technology, Aalborg SV, Studieretning: IT-networks, Electronics 97 97 97 89 100 100 95 93 96 100 100 95 80 100 PH VIA University College Produktionsteknolog, Horsens 89 90 94 86 100 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Alene uddannelser med minimum 10 optagne i 2016 er medtaget. Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016, nr. 12 Det er vigtigt at være opmærksom på, at uddannelser i tabel 1.2 og 1.3 er udvalgt på baggrund af kønsfordelingen ved dette års optag. At kønsfordelingen på disse uddannelser i nogen tilfælde er blevet mere skæv, kan derfor ikke ses som udtryk for en generel polarisering i kønsfordelingen. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

Optag 2016 Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser

Optag 2016, nr. 13 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser I 2016 er der optaget 7.398 udenlandske statsborgere på de videregående uddannelser via Den Koordinerede tilmelding, hvilket er 262 mindre end i 2015, svarende til et fald på 3 pct., jf. tabel 1.1. Opgørelsen medtager alle optagne med et ikke-dansk statsborgerskab, uanset hvor længe vedkommende har opholdt sig i Danmark, og uanset om deres adgangsgivende eksamen er dansk eller udenlandsk. Se faktaboks for yderligere oplysninger. Tabel 1.1 Antal optagne udenlandske statsborgere Ændring 2015-2016 2009 2012 2014 2015 2016 antal pct. Norden 1.648 1.421 1.315 1.320 1.411 91 7 Øvrige EU/EØS 1.966 3.015 4.202 4.442 4.313-129 -3 Ikke EU/EØS 1.514 1.446 1.595 1.898 1.638-260 -14 I alt 5.128 5.882 7.112 7.660 7.398-262 -3 Andel af alle optagne (pct.) 11 10 11 12 11 - - Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Pga. et mindre antal ukendte svarer summerne af årene ikke i alle tilfælde til i alt. Kvote 3 er ikke inkluderet. Antallet af optagne statsborgere fra de nordiske lande er steget med 7 pct., svarende til 91 personer. Det største fald i optagne er sket blandt lande uden for EU/EØS, hvor optaget er faldet med 14 pct., svarende til 260 personer. Fra øvrige EU/EØS-lande er optaget faldet med 3 pct. fra 2015 til 2016. De udenlandske statsborgere udgør 11 pct. af samtlige optagne i 2016, hvilket er 1 procentpoint lavere end i 2015, men lig med andelen i 2009 og 2014. Sammenlignes udviklingen i optaget af udenlandske statsborgere på tværs af uddannelsestyperne, er billedet sammensat. Erhvervsakademiuddannelserne har haft det største fald i antallet af optagne udenlandske statsborgere med 268 færre personer i 2016 end i 2015, svarende til et fald på 9 pct., jf. tabel 1.2. Det er især blandt optagne udenlandske statsborgere fra øvrige EU/EØS lande, at der sker et fald. Fra 2015 til 2016 faldt antallet af optagne her med 241 personer, svarende til 10 pct. Optaget på erhvervsakademierne fra de nordiske lande steg med 16 personer, svarende til 11 pct. Optaget fra lande uden for EU/EØS faldt med 50 personer, svarende til 13 pct. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

Optag 2016, nr. 13 Antallet af optagne udenlandske statsborgere på professionsbacheloruddannelserne er steget i forhold til 2015. 44 flere udenlandske statsborgere er således tilbudt optag i 2016, svarende til en stigning på 2 pct. Den svage stigning dækker over, at et fald blandt optagne fra lande uden for EU/EØS (8 pct. svarende til 65 personer) opvejes af en tilsvarende stigning fra øvrige EU/EØS lande (6 pct. svarende til 66 personer). På bacheloruddannelserne er der svagt fald i optagne udenlandske statsborgere fra 2015 til 2016 (38 personer svarende til 1 pct.). Tallet dækker over et større fald i optagne fra lande uden for EU/EØS (145 personer svarende til 21 pct.), der opvejes af en stigning i antal optagne fra de nordiske lande (5 pct. svarende til 41 personer) og øvrige EU/EØS lande (4 pct. svarende til 46 personer). Tabel 1.2 Udvikling i optaget fordelt på uddannelsestype og statsborgerskab Erhvervsakademiuddannelser 2009 2012 2014 2015 2016 Ændring 2015-2016 Norden 113 121 169 143 159 16 11 Øvrige EU/EØS 879 1.575 2.229 2.375 2.134-241 -10 Ikke EU/EØS 647 321 384 376 326-50 -13 I alt 1.639 2.017 2.782 2.894 2.626-268 -9 Professionsbacheloruddannelser Norden 476 471 365 356 390 34 10 Øvrige EU/EØS 490 755 1.026 1.029 1.095 66 6 Ikke EU/EØS 523 613 619 826 761-65 -8 I alt 1.489 1.839 2.010 2.211 2.255 44 2 Bacheloruddannelser Norden 1.059 829 781 821 862 41 5 Øvrige EU/EØS 597 685 947 1.038 1.084 46 4 Ikke EU/EØS 344 512 592 696 551-145 -21 I alt 2.000 2.026 2.320 2.555 2.517-38 -1 I alt 5.128 5.882 7.112 7.660 7.398-262 -3 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Pga. et mindre antal ukendte svarer summerne af årene ikke i alle tilfælde til i alt. Kvote 3 er ikke inkluderet. antal pct. I år er der optaget i alt 7.357 studerende på engelsksprogede uddannelser, som det ses af tabel 1.3. Optaget på de engelsksprogede uddannelser er faldet med 1 pct. fra 2015 til 2016, men fra 2009 til 2016 er antallet steget med 2.644 personer, svarende til 56 pct. Faldet fra 2015 til 2016 dækker over et fald på erhvervsakademiuddannelserne på 10 pct. (261 personer), mens professionsbacheloruddannelserne steg med 13 pct. (159 personer) og bacheloruddannelserne med 1 pct. (24 personer). Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

Optag 2016, nr. 13 Det skal bemærkes, at både danske og udenlandske studerende kan optages på en engelsksproget uddannelse, og som det fremgår af tabel 1.3, udgjorde danske statsborgere 45 pct. af alle optagne på de engelsksprogede uddannelser i 2016. Kun 16 pct. af de optagne på de engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser er danske statsborgere (dette er et fald på 19 procentpoint siden 2009), mens 36 pct. af de optagne på engelsksprogede professionsbacheloruddannelser i 2016 er danske statsborgere (dette er et fald på 5 procentpoint siden 2009). På de engelsksprogede bacheloruddannelser udgør danske statsborgere langt hovedparten med 69 pct. af optagne i 2016 (dette er et fald på 3 procentpoint siden 2009). Tabel 1.3 Antal optagne på engelsksprogede uddannelser 2009 2012 2014 2015 2016 antal Ændring 2015-2016 procent Erhvervsakademiudd. 1.801 1.909 2.626 2.674 2.413-261 -10 - Heraf danske statsborgere (pct.) 35 22 17 16 16 Professionsbachelorudd. 745 941 1.181 1.204 1.363 159 13 - Heraf danske statsborgere (pct.) 41 41 37 37 36 Bachelorudd. 2.167 3.301 3.548 3.557 3.581 24 1 - Heraf danske statsborgere (pct.) 72 81 74 70 69 I alt 4.713 6.151 7.355 7.435 7.357-78 -1 - Heraf danske statsborgere (pct.) 53 57 48 45 45 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm: Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor), er placeret under de uddannelser, som har samme længde. Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

Optag 2016, nr. 13 FAKTABOKS: OM STUDERENDE FRA UDLANDET I dette notat medtages optagne med et ikke-dansk statsborgerskab. En ansøger medtages uanset hvor længe vedkommende har opholdt sig i Danmark. Denne gruppe omfatter dermed f.eks. indvandrere med udenlandsk statsborgerskab, der har en dansk adgangsgivende eksamen (typisk studentereksamen). Denne population adskiller sig fra den gruppe ansøgere, der skal søge 15. marts. 15 marts er ansøgningsfristfor alle ansøgere med internationale eller udenlandske adgangsgivende eksamener (også ansøgere med dansk statsborgerskab). Studiepladser i kvote 3 tildeles ansøgere, der har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, og hvor ansøgeren har behov for opholdstilladelse (dvs. ansøgere fra lande uden for EU/EØS). Kvote 3 kan kun oprettes til uddannelser, der udbydes på engelsk. Ansøgere og optagne via Kvote 3 medtages ikke i søgnings/optagelsesstatistikerne, da de ikke indgår i clearingen i forbindelse med tildelingen af studiepladser. Ansøgere optaget via kvote 3 skal som udgangspunkt betale for studiepladsen. Populationen adskiller sig også fra internationale studerende, sådan som denne gruppe opgøres i Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelser af international studentermobilitets på de videregående uddannelser, da internationale studerende kun omfatter studerende, der er rejst til et andet land (her Danmark) for at studere. Som følge af EU-Domstolens dom i C-46/12 L.N. af 21. januar 2013 er praksis ændret således, at EU/EØS-borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål at studere, har ret til SU, hvis de samtidigt har status som vandrende arbejdstagere. Opgørelserne i dette notat kan ikke umiddelbart anvendes til at vurdere udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: 72 31 79 82 E-mail: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 5