Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-realkreditinstitutter (Forår 2014)

17. december 2013 Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-realkreditinstitutter (Forår 2014) Indhold 1. Indledning... 2 2. De makroøkonomiske scenarier... 3 3. Metodemæssige antagelser... 4 3.1 Aktiekurser... 4 3.2 Udlånsvækst... 5 3.3 Øvrige antagelser... 5 3.4 Følsomhedsanalyse med hensyn til nedskrivningerne... 7 4. Resultatark... 9 Resultatoplysninger (Resultat)... 10 Balanceoplysninger (Balance)... 10 Solvensoplysninger (Solvens)... 10 Noter til resultatoplysninger (Noter til resultat)... 11 Supplerende oplysninger om nedskrivninger (Nedskrivninger)... 11 Supplerende oplysninger om udlån (Udlån)... 12 Oplysninger om Exposure-at-Default (EAD)... 12 Oplysninger om PD, LGD og EL opgjort Point-in-Time (PD-LGD-EL PIT)... 12 Oplysninger om PD, LGD og EL til kapitaldækningsformål (PD-LGD-EL RWA)... 13 Oplysninger om belåningsprocenter for hvert kapitalcenter (LTV)... 13 5. Dokumentation... 13 6. Praktiske forhold... 17 Bilag 1 De makroøkonomiske scenarier... 18 Basisscenario... 18 Stress-scenario En global krise... 18 Bilag 2 Kort om grundlaget for Finanstilsynets nedskrivningsniveauer... 19 1

1. Indledning Realkreditinstitutter, der er godkendt til at anvende en IRB-metode til opgørelse af kreditrisiko, skal gennemføre stress-test på baggrund af makroøkonomiske scenarier fastsat af Finanstilsynet, jf. Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter (gældende udgave). Baggrunden er, at makroøkonomiske stress-test er en vigtig del af institutternes risikostyring. Fastlæggelsen af fælles makroøkonomiske scenarier gør det muligt i højere grad at sammenligne stress-test resultaterne på tværs af institutterne. Stress-test beregningerne på grundlag af Finanstilsynets scenarier, herunder relevante følsomhedsanalyser, skal integreres som en naturlig del af realkreditinstitutternes ICAAPs. Bestyrelsen og direktionen forventes at tage stilling til, hvor meget yderligere kapital der på baggrund af de gennemførte stress-test er behov for at afsætte for at fastholde en hensigtsmæssig kapitaloverdækning også under stress eller i øvrigt imødegå de risici, som afdækkes i stress-testen. Finanstilsynets scenarier omfatter et basisscenario og et stress-scenario og beskriver udviklingen i centrale nøgletal for dansk økonomi i perioden 2014-2015. Instituttet skal foretage stress-test beregninger for 2014 og 2015, idet der tages udgangspunkt i årsregnskabet for 2013. Stress-test beregningerne foretages på grundlag af sammenhængende scenarier for den makroøkonomiske udvikling i Danmark samt en række beregningstekniske antagelser vedrørende udviklingen i blandt andet aktiekurser og udlånsvækst. Disse er afstemt med udviklingen i de underliggende makroøkonomiske nøgletal. Stress-scenariet har karakter af et hårdt recessionsscenario. Dette skal supplere de milde recessionsscenarier (jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 1, punkt 44) og realkreditinstitutternes egne fremadrettede scenarier i institutternes makroøkonomiske stress-test. Resultaterne af stress-test beregningerne skal indberettes til Finanstilsynet. Til det formål er der udformet et resultatark, der skal anvendes til indberetningen. Arket omfatter beregninger for instituttets resultatopgørelse og balance samt udvalgte oplysninger fra instituttets opgørelse af solvens og solvensbehov (basiskapital, risikovægtede poster og solvensbehov) i de forskellige scenarier. Endvidere skal der indberettes en række supplerende oplysninger vedrørende blandt andet renteindtægter og renteudgifter, nedskrivninger, udlån og belåningsprocenter fordelt efter ejendomskategorier samt udvalgte kreditrisikoparametre (EAD, PD, LGD, EL). Mange af de oplysninger, der skal indberettes, kan oversættes direkte til poster i de regnskabs- og kapitaldækningsindberetninger, som institutterne foretager til Finanstilsynet. Ansvaret for beregningerne ligger hos institutterne. Indberetningen til Fi- 2

nanstilsynet skal indeholde en fyldestgørende dokumentation af valgte metoder og antagelser, herunder en fyldestgørende beskrivelse af anvendte stress-test modeller. Realkreditinstitutter, der har datterselskaber, skal som udgangspunkt foretage og indberette stress-test beregninger på to niveauer for instituttet solo og for (del)koncernen bestående af realkreditinstituttet og dets datterselskaber. Pengeinstitutter, der er godkendt til at anvende en IRB-metode til opgørelse af kreditrisiko, skal også udføre og indberette makroøkonomiske stress-test. Kravene hertil er beskrevet i en særskilt teknisk vejledning. Indberetningen af makroøkonomiske stress-test til Finanstilsynet skal som udgangspunkt ske én gang om året på grundlag af et opdateret sæt af makroøkonomiske scenarier og med den indberetningsfrist, der fremgår af denne vejledning, jf. afsnit 6. Indberetningsfrekvensen kan øges til to gange om året, hvis Finanstilsynet vurderer, at der måtte være et behov herfor. Kravet om indberetning af makroøkonomiske stress-test gælder som udgangspunkt for IRB-institutter, men Finanstilsynet kan vælge at justere kredsen af institutter, der skal gennemføre og indberette stress-test på grundlag af de fastsatte scenarier. 2. De makroøkonomiske scenarier De makroøkonomiske scenarier omfatter et basisscenario og et stress-scenario, som beskriver udviklingen i en række centrale nøgletal for Danmark i perioden 2014-2015. Basisscenariet kan tolkes som det mest sandsynlige scenario (en prognose), mens stressscenariet en global krise - illustrerer et negativt makroøkonomisk forløb, som har karakter af en hård recession. Stress-scenariet vurderes at have lav sandsynlighed, men er ikke utænkeligt. Stress-scenariet er designet, så det i styrke overgår erfaringerne fra begyndelsen af 1990erne, hvor danske realkreditinstitutter i lyset af et længerevarende konjunkturtilbageslag blev ramt af store nedskrivninger/hensættelser. Nøgletallene for scenarierne findes i filen Scenarietabel_F2014 på Finanstilsynets hjemmeside, jf. afsnit 6. Til referenceformål indeholder tabellen også sammenlignelige tal for 2012 (faktiske tal) og 2013 (skøn for hele året). 1 En kort verbal beskrivelse af scenarierne findes i bilag 1 til denne vejledning. 1 Det står institutterne frit for at anvende mere opdaterede tal for 2012 og 2013. Tallene for de historiske år (inkl. 2013) skal dog være de samme for basis- og stress-scenariet. Hvis instituttet vælger at benytte mere opdaterede historiske tal, skal det anføres i dokumentationen sammen med en tabulering af de anvendte tal for 2012-2013 (de vigtigste variable). Hvis instituttet anvender mere opdaterede tal for særligt renterne, er det vigtigt, at ændringerne i renterne i 2014 og 2015 modsvarer de renteændringer, 3

Stress-scenariet er udarbejdet i samarbejde med Nationalbanken. 3. Metodemæssige antagelser Stress-test beregningerne skal være baseret på nedenstående metodemæssige antagelser, som har til formål at sikre en større grad af sammenlignelighed på tværs af institutterne. På de områder, hvor Finanstilsynet ikke fastlægger konkrete antagelser, må institutterne anvende deres egne antagelser. Disse antagelser skal beskrives og motiveres i dokumentationen af beregningerne. 3.1 Aktiekurser Som en beregningsteknisk forudsætning antages det, at kursudviklingen for danske børsnoterede aktier (målt ved markedsindekset OMXC) i 2014 og 2015 i de to scenarier er som følger: Vækst i OMXC ultimo året, pct. år-år 2014 2015 Basisscenario 5 5 Stress-scenario -25-15 Tabellen angiver væksten i OMXC-indekset i løbet af året, dvs. fra primo året (svarende til ultimo det forudgående år) til ultimo året. For eksempel antages OMXC at falde med 25 pct. fra primo 2014 (eller ultimo 2013) til ultimo 2014 i stress-scenariet. For danske ikke-børsnoterede aktier antages udviklingen i dagsværdien heraf at være som følger: Vækst i dagsværdi ultimo året, pct. år-år 2014 2015 Basisscenario 0 0 Stress-scenario -10-5 der fremgår af Finanstilsynets scenarier (dvs. at for eksempel den gennemsnitlige obligationsrente skal ændres med 0,5 procentpoint fra 2013 til 2014 i stress-scenariet, uanset det anvendte udgangsniveau for renten i 2013). 4

Tabellen angiver væksten i dagsværdien af de ikke-børsnoterede aktier i løbet af året. For eksempel antages dagsværdien at falde med 10 procent fra primo 2014 til ultimo 2014 i stress-scenariet. Antagelserne vedrørende markedsudviklingen i 2014 og 2015 tager hensyn til den makroøkonomiske udvikling i scenarierne, idet ikke-børsnoterede aktier antages at være mindre konjunkturfølsomme end børsnoterede aktier. Det antages, at udenlandske aktier følger samme markedsudvikling som de danske aktier. 3.2 Udlånsvækst Som en beregningsteknisk forudsætning antages det, at væksten i de samlede udlån og garantidebitorer i 2014 og 2015 (målt fra primo året til ultimo året og opgjort efter nedskrivninger og hensættelser) er som følger: Udlånsvækst, pct. år-år 2014 2015 Basisscenario 0 +5 Stress-scenario 0 0 Anm.: Vækst i de samlede udlån og garantidebitorer (efter nedskrivninger og hensættelser) opgjort ultimo året. Antagelserne vedrørende udlånsvæksten tager hensyn til den makroøkonomiske udvikling i scenarierne. 3.3 Øvrige antagelser Priserne på erhvervs- og investeringsejendomme følger samme udvikling som scenariernes huspriser. De effektive renter på fastforrentede realkreditobligationer med en restløbetid på 5 år eller derunder følger samme udvikling som den korte realkreditobligationsrente i scenarierne, jf. nøgletallet 1-årig realkreditobligationsrente i filen Scenarietabel_F2014. De effektive renter på fastforrentede realkreditobligationer med en restløbetid på 20 år eller derover antages at følge samme udvikling som den lange realkreditobligationsrente ( 30-årig realkreditobligationsrente ). Renteudviklingen mellem 5 og 20 års restløbetid beregnes ved lineær interpolation. De effektive renter på variabelt forrentede 5

(pengemarkedsbaserede) realkreditobligationer antages at følge udviklingen i 3- måneders pengemarkedsrenten i scenarierne. Kursreguleringer på danske obligationer (og andre renterelaterede instrumenter) beregnes på grundlag af udviklingen i obligations- og pengemarkedsrenterne i scenarierne. Såfremt instituttet har en væsentlig beholdning af udenlandske obligationer (og andre renterelaterede instrumenter), beregnes kursreguleringer på grundlag af instituttets egne antagelser om renteudviklingen på de udenlandske positioner. Disse antagelser skal fastlægges, således at renteudviklingen i basisscenariet er udtryk for en prognose, mens renteudviklingen i stress-scenariet beregningsteknisk forudsættes at være den samme som i basisscenariet. Såfremt den udenlandske obligationsbeholdning vurderes ikke at være væsentlig, kan instituttet basere kursreguleringerne på udviklingen i de danske renter. Egne antagelser beskrives og motiveres som en del af dokumentationen. Beskrivelsen ledsages af en angivelse af størrelsen af de væsentligste obligationsbeholdninger fordelt på lande. Alle valutakurser antages uændrede. Ændringer i kapitalforhold, der er kendt med sikkerhed på indberetningstidspunktet, skal indgå i beregningerne. Endvidere kan instituttet medregne tilførsel af supplerende kapital fra et eventuelt moderselskab i det omfang, at den nye supplerende kapital blot erstatter eksisterende supplerende kapital fra moderselskabet, som indfries. Herudover kan der ikke medregnes kapitaltilførsler hverken i form af kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Alle ændringer i kapitalforhold, herunder førnævnte tilførsel af ny supplerende kapital fra et eventuelt moderselskab, skal klart fremgå af dokumentationen. Der må ikke ske indregning af mulige ledelsesmæssige tiltag ( management interventions ) som reaktion på scenarierne. Denne antagelse indebærer, at alle bidragssatser skal fastholdes på niveauet fra udgangen af 2013 i såvel basisscenariet som stress-scenariet. Dog kan ændringer i bidragssatser, som er kendt og annonceret på indberetningstidspunktet, indregnes, såfremt ændringerne klart fremgår af dokumentationen. Tilsvarende må instituttet ikke indregne besparelser på personale- og administrationsudgifterne i scenarierne, medmindre besparelserne er planlagt og annonceret på indberetningstidspunktet. Instituttet skal tage højde for de fremtidige ændringer af kapitaldækningsreglerne i medfør af CRR/CRD4 og den nationale implementering heraf, herunder en eventuel gradvis indfasning af reglerne over stress-test perioden. Samtidig skal instituttet som en del af dokumentationen beskrive og kvantificere de medregnede effekter af de ændrede regler på opgørelsen af kapitalen (den egentlige kernekapital, kernekapitalen og basiskapitalen) og de 6

risikovægtede poster i de enkelte scenarier og år. Endelig skal instituttet som en del af dokumentationen foretage en skønsmæssig vurdering af kapitalsituationen ultimo 2015, såfremt reglerne i CRR/CRD4 og den nationale implementering heraf var fuldt indfasede på dette tidspunkt. Vurderingen foretages for både basisscenariet og stress-scenariet. 3.4 Følsomhedsanalyse med hensyn til nedskrivningerne For at kunne vurdere instituttets robusthed over for nedskrivningerne skal instituttet som et supplement til stress-testen foretage en beregning af, hvor meget resultaterne i stressscenariet ændres, hvis et af Finanstilsynet fastlagt nedskrivningsniveau lægges til grund for resultaterne. Konkret skal instituttet foretage en genberegning af resultaterne for stressscenariet på grundlag af de nedskrivninger, som fremgår af nedenstående tabel, frem for de nedskrivninger, som instituttet selv har beregnet. Nedskrivningsprocenter (før modtagne tabsgarantier mv.) fordelt på ejendomskategori Ejendomskategorier Basisscenario Stress-scenario 2014 2015 2014 2015 Ejerboliger 0,10 0,09 0,52 0,75 Fritidshuse 0,10 0,09 0,36 0,49 Andelsboliger samt støttet byggeri til beboelse 0,08 0,07 0,49 0,88 Private beboelsesejendomme til udlejning 0,10 0,07 1,38 2,15 Industri- og håndværksejendomme 0,24 0,19 1,35 1,75 Kontor- og forretningsejendomme 0,29 0,26 1,14 1,39 Landbrugsejendomme mv. 0,05 0,04 0,48 0,68 Andre ejendomme samt ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål 0,38 0,32 1,76 2,21 I alt 0,12 0,11 0,67 0,95 Anm.: Nedskrivninger før indregning af modtagne tabsgarantier mv. i pct. af udlån og garantier (opgjort før nedskrivninger/hensættelser). Nedskrivninger / hensættelser vedr. tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. indgår ikke. Kilde: Finanstilsynet Tabellen angiver nedskrivningsprocenter før indregning af eventuelle tabsgarantier og modregningsaftaler fordelt efter ejendomskategorier (opgjort som nedskrivninger i procent af udlån og garantidebitorer før nedskrivninger/hensættelser for de pågældende ejendomskategorier). Nedskrivningsprocenterne er beregnet af Finanstilsynet med udgangspunkt i historiske erfaringer siden begyndelsen af 1990erne, jf. bilag 2 for en kort beskrivelse af beregningsgrundlaget. Instituttet skal i følsomhedsanalysen genberegne nedskrivningsniveauet i stress-scenariet under antagelse om, at instituttet realiserer de nedskrivningsprocenter før tabsgarantier 7

mv., som fremgår af ovenstående tabel, i de respektive ejendomskategorier, hvor instituttet er eksponeret. For eksempel skal det antages, at instituttet i 2015 får nedskrivninger før modtagne tabsgarantier mv. på udlån til ejerboliger, som modsvarer 0,75 pct. af instituttets udlån til ejerboliger (udlån og garantidebitorer før nedskrivninger/hensættelser). Instituttet skal anvende tabellens nedskrivningsprocenter på det mest detaljerede niveau 2, og det er alene nedskrivningsprocenterne for stress-scenariet, der skal anvendes i følsomhedsanalysen. Nedskrivningsprocenterne i tabellen gælder før indregning af modtagne tabsgarantier og modregningsaftaler. Instituttet skal selv beregne effekten på nedskrivningerne af eventuelle modtagne tabsgarantier og modregningsaftaler. Afledte effekter på for eksempel de risikovægtede poster og den tilstrækkelige basiskapital medtages i analysen. Resultaterne for en række udvalgte poster indberettes i en særskilt tabel i resultatarket (se fanebladet Følsomhed1). I tabellen angives beløbene i stressscenariet under forudsætning af det af Finanstilsynet fastlagte nedskrivningsniveau. Afgrænsningen af de anførte poster er som for de tilsvarende poster i de øvrige dele af resultatarket, jf. afsnit 4. Hvis der er væsentlige effekter på poster, som ikke er medtaget i tabellen, skal resultaterne for disse poster fremgå af dokumentationen. Nødvendige antagelser og metoder, der ligger til grund for følsomhedsanalysen, beskrives som en del af dokumentationen, herunder dokumenteres instituttets beregning af de samlede nedskrivninger i kroner (både før og efter indregning af modtagne tabsgarantier og modregningsaftaler). Følsomhedsanalysen skal udføres på samme opgørelsesniveau som for stress-testen i øvrigt. Dvs. at et realkreditinstitut, der har datterselskaber, og som indberetter for både instituttet solo og for (del)koncernen bestående af realkreditinstituttet og dets datterselskaber, skal udføre og indberette følsomhedsanalysen på begge opgørelsesniveauer. Såfremt et (eller flere) af instituttets datterselskaber driver pengeinstitutvirksomhed, skal nedskrivningerne for pengeinstitutterne i den konsoliderede opgørelse i følsomhedsanalysen være baseret på de af Finanstilsynet fastlagte nedskrivningsniveauer, som fremgår af stress-test vejledningen for pengeinstitutter, jf. Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter. 2 Tallene i tabellen for I alt er således alene gældende for et institut med en gennemsnitlig udlånsfordeling. 8

De væsentligste resultater af følsomhedsanalysen medtages som en del af beskrivelsen af Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test i realkreditinstitutternes ICAAPs sammen med en diskussion af instituttets robusthed over for nedskrivningerne i stress-scenariet. Følsomhedsanalysen skal kun udføres i de tilfælde, hvor analysen giver anledning til samlede nedskrivninger i stress-scenariet, som er højere end det af instituttet beregnede nedskrivningsniveau. 4. Resultatark Indberetning af realkreditinstituttets stress-test resultater skal ske ved at udfylde og indsende et resultatark, der forefindes på Finanstilsynets hjemmeside, jf. afsnit 6. Arket indeholder 10 faneblade med tabeller, som skal udfyldes med regnskabsresultater for 2013 (faktiske tal) samt beregningsresultater for 2014 og 2015 i de to scenarier (basis- og stressscenariet). Nedenfor findes en oversigt over de 10 faneblade med tilhørende kommentarer. Derudover indeholder resultatarket et faneblad (Følsomhed1), som anvendes til indberetning af resultaterne af følsomhedsanalysen med hensyn til nedskrivninger, som er beskrevet nærmere i afsnit 3.3 med hensyn til nedskrivninger. I resultatarket findes også et faneblad (Feltsammensætninger) med overgangstabeller, der viser, hvordan konkrete poster i resultatarket kan oversættes til poster i de eksisterende regnskabs- og kapitaldækningsindberetninger fra realkreditinstitutterne til Finanstilsynet. Indberetning skal ske efter Finanstilsynets indberetningsforskrifter (danske regnskabsregler), og beløb indberettes i hele millioner kr. Det er vigtigt, at resultaterne er konsistente på tværs af faneblade, således at for eksempel opgørelsen af balancen (fanebladet med balanceoplysninger) stemmer overens med resultaterne vedrørende kursreguleringer (fanebladet med noter til resultatoplysninger). Hvis realkreditinstituttet har datterselskaber med et væsentligt forretningsomfang, skal stress-test beregningerne udføres på to niveauer på institut- henholdsvis koncernniveau. Med koncernniveau forstås her en konsolideret opgørelse for realkreditinstituttet og dets datterselskaber. Hvis realkreditinstituttet har datterselskaber, skal der således som udgangspunkt foretages to indberetninger til Finanstilsynet. Instituttet vil få nærmere besked fra Finanstilsynet om det relevante opgørelsesniveau. I forbindelse med stress-testen på koncernniveau skal der anvendes særlige antagelser vedr. udlånsvæksten, såfremt et (eller flere) af realkreditinstituttets datterselskaber driver 9

pengeinstitutvirksomhed. I dette tilfælde skal den konsoliderede opgørelse for realkreditinstituttet og dets datterselskaber baseres på følgende antagelser: For realkreditinstituttet og eventuelle datterselskaber, der er realkreditinstitutter, anvendes de antagelser om udlånsvæksten, som fremgår af denne vejledning For datterselskaber, der driver pengeinstitutvirksomhed, anvendes de antagelser om udlånsvæksten, der fremgår af vejledningen for pengeinstitutter med en IRBgodkendelse til opgørelse af kreditrisiko, jf. Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter Indberetningen på institutniveau skal omfatte alle skemaer (alle 11 faneblade med tabeller inklusiv Følsomhed1) i resultatarket, mens skemaerne (fanebladene) vedrørende Nedskrivninger, Udlån og LTV kan udelades på koncernniveau (jf. også nedenfor). Skemaet vedrørende belåningsprocenter (LTV) skal udfyldes på niveau af det enkelte kapitalcenter i instituttet, idet der udfyldes ét skema for hvert kapitalcenter. Resultatoplysninger (Resultat) Indeholder en summarisk resultatopgørelse. Posterne kan genfindes på årsindberetningsskemaet vedr. resultatoplysninger for kreditinstitutter (AS01). Enkelte af posterne er summen af andre resultatposter se fanebladet med feltsammensætninger. Balanceoplysninger (Balance) Indeholder en summarisk balanceopgørelse opgjort ultimo året samt oplysninger om garantier mv. Posterne kan genfindes på årsindberetningsskemaet vedr. balanceoplysninger for kreditinstitutter (AS02). Garantier mv. kan genfindes på indberetningsskema AS09 vedr. noteoplysninger til balancen (posten Eventualforpligtelser i alt). Enkelte af balanceposterne er summen af andre balanceposter se fanebladet med feltsammensætninger. Solvensoplysninger (Solvens) Indeholder oplysninger om instituttets basiskapital, risikovægtede poster samt tilstrækkelige basiskapital. Posterne kan som udgangspunkt genfindes i instituttets indberetning vedr. kapitaldækning (CS-indberetningsskemaerne) se fanebladet med feltsammensætninger. Der skal indberettes tre opgørelser af den tilstrækkelige basiskapital: Post 23 Instituttets opgørelse af tilstrækkelig basiskapital, hvor der tages højde for lovkravet om, at det individuelle solvensbehov mindst skal udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster, jf. 124, stk. 4, i FiL. 10

Post 24 Instituttets nødvendige tilstrækkelige basiskapital beregnet som 6,4 pct. af de risikovægtede poster opgjort efter reglerne for opgørelse af de risikovægtede poster pr. 31. december 2006 (eventuelt modificeret efter aftale med Finanstilsynet). Post 25 Instituttets egen interne opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital, hvor der ikke tages højde for lovkravet om, at det individuelle solvensbehov mindst skal udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster, jf. 124, stk. 4, i FiL opgjort uden hensyntagen til 124, stk. 2, nr. 1-2, i FiL. I forbindelse med opgørelsen af de vægtede poster med kreditrisiko skal det som herafposter oplyses, hvor meget de vægtede poster udgør for henholdsvis erhvervseksponeringer og detaileksponeringer under IRB-metoden (inklusive bidraget fra defaultede eksponeringer i disse to kategorier). Noter til resultatoplysninger (Noter til resultat) Indeholder en specifikation af følgende tre poster i resultatopgørelsen - renteindtægter, renteudgifter samt kursreguleringer. Specifikationen kan i en mere detaljeret form genfindes i årsindberetningsskemaet vedr. noter til resultatoplysninger for kreditinstitutter (AS04) se fanebladet med feltsammensætninger. Summerne skal stemme overens med de tilsvarende poster i resultatopgørelsen (fanebladet Resultat). For eksempel skal Renteindtægter i alt (i Noter til resultat) stemme overens med posten Renteindtægter i skemaet vedrørende resultatoplysninger (Resultat). Supplerende oplysninger om nedskrivninger (Nedskrivninger) Indeholder to tabeller. I den første tabel foretages en fordeling af årets nedskrivninger på udlån efter ejendomskategorier. Nedskrivningerne skal omfatte såvel de gruppevise som de individuelle nedskrivninger og være opgjort som årets udgiftsførte nedskrivninger (det vil sige efter tilbageførsler). Nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter samt hensættelser på garantidebitorer er ikke omfattet af tabellen, hvorfor de samlede nedskrivninger kan afvige fra resultatposten Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv. (post 8 i fanebladet med resultatoplysninger). Den anden tabel følger som udgangspunkt de samme retningslinjer som tabellen ovenfor. Forskellen er, at nedskrivninger i denne tabel skal opgøres før indregning af modtagne tabsgarantier m.v. Det vil sige, at nedskrivningerne fra den første tabel korrigeres for modtagne tabsgarantier og eventuelle modregningsaftaler i det omfang, at det har haft en påvirkning på de beregnede nedskrivninger. 11

Oplysningerne i de to tabeller skal alene indberettes på institutniveau. For begge tabeller gælder, at der som udgangspunkt skal ske en fordeling på alle relevante ejendomskategorier. Hvis dette ikke er muligt, kan en mere summarisk opdeling aftales bilateralt med Finanstilsynet. Supplerende oplysninger om udlån (Udlån) Indeholder en fordeling af instituttets udlån efter ejendomskategorier. Udlånet opgøres efter nedskrivninger, og summen af de fordelte poster skal stemme overens med balanceposten Udlån (post 3 i fanebladet med balanceoplysninger). Oplysningerne skal alene indberettes på institutniveau. Oplysninger om Exposure-at-Default (EAD) Indeholder en opgørelse af instituttets krediteksponeringer defineret som Exposure-at- Default (EAD) for de anførte eksponeringskategorier stats-, institut-, erhvervs- og detaileksponeringer samt defaultede, dvs. misligholdte eksponeringer (for førnævnte fire eksponeringskategorier). 3 Opgørelsen skal omfatte de samlede krediteksponeringer bestående af eksponeringer under såvel standardmetoden for kreditrisiko som IRB-metoden for kreditrisiko. Krediteksponeringerne (EAD) fordeles efter metode til opgørelse af kreditrisiko (standardmetoden vs. IRB-metoden) samt eksponeringskategori. Eksponeringer mod defaultede kunder placeres i særskilte kategorier defaultede erhvervseksponeringer, defaultede detaileksponeringer samt øvrige defaultede eksponeringer (stat og institut) og skal således ikke medtages i de førnævnte fire eksponeringskategorier. Kun de med gråt markerede celler skal udfyldes (indholdet i de øvrige celler beregnes automatisk). Oplysninger om PD, LGD og EL opgjort Point-in-Time (PD-LGD-EL PIT) Indeholder oplysninger om Probability-of-Default (PD), Loss-Given-Default (LGD) og Expected-Loss (EL) for instituttets krediteksponeringer under IRB-metoden for kreditrisiko, når parametrene opgøres Point-in-Time (PIT) (i alt tre tabeller). Med PD opgjort ud fra en PIT-tilgang forstås den aktuelle sandsynlighed for, at kunden misligholder sit engagement med instituttet. Med LGD opgjort ud fra en PIT-tilgang forstås det bedste aktuelle bud på instituttets tabsandel givet kundens misligholdelse. 4 EL, som på kunde- eller engagementsniveau opgøres som produktet af PD og LGD, vil dermed når PD og LGD er opgjort 3 Øvrige eksponeringskategorier (for eksempel aktiver uden modparter) udelades. 4 Instituttet bør som en del af dokumentationen beskrive grundlaget for beregning af LGD-PIT, herunder den valgte tidshorisont for opgørelse af beløb, der kommer ind på det misligholdte engagement. 12

ud fra en PIT-tilgang være udtryk for det aktuelt forventede tab på kundens engagement. 5 PD, LGD og EL skal opgøres som eksponeringsvægtede gennemsnit (beregnet med EADvægte) for hver eksponeringskategori. 6 PD, LGD og EL opgøres eksklusive defaultede kunder og indberettes i procent med to decimaler. Oplysninger om PD, LGD og EL til kapitaldækningsformål (PD-LGD-EL RWA) Indeholder oplysninger om Probability-of-Default (PD), Loss-Given-Default (LGD) og Expected-Loss (EL) for instituttets krediteksponeringer under IRB-metoden for kreditrisiko, når parametrene opgøres efter de principper, som instituttet anvender i opgørelsen af de risikovægtede poster (RWA) (i alt tre tabeller). PD, LGD og EL opgøres som eksponeringsvægtede gennemsnit (beregnet med EAD-vægte) for hver eksponeringskategori. PD, LGD og EL opgøres eksklusive defaultede kunder og indberettes i procent med to decimaler. Oplysninger om belåningsprocenter for hvert kapitalcenter (LTV) Indeholder to tabeller. I den første tabel angives for hvert af instituttets kapitalcentre oplysninger om de gennemsnitlige belåningsprocenter fordelt efter ejendomskategorier. Belåningsprocenten (også betegnet Loan-to-Value -procenten) for det enkelte engagement angiver dagsværdien af restgælden i procent af markedsværdien af det bagvedliggende pant (den belånte ejendoms værdi). I tabellen anføres det eksponeringsvægtede gennemsnit af belåningsprocenterne i hver ejendomskategori beregnet som et sammenvejet gennemsnit af belåningsprocenterne for de enkelte engagementer, hvor vægtene afspejler det enkelte udlåns andel af det samlede udlån i ejendomskategorien. Belåningsprocenterne opgøres ultimo året. Den anden tabel indeholder en fordeling af kapitalcenterets udlån efter ejendomskategorier. Udlånet opgøres efter nedskrivninger og til dagsværdi. Der udfyldes et skema for hvert af instituttets kapitalcentre. 5. Dokumentation Indberetningen skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af anvendte metoder og antagelser, herunder en samlet, dækkende og opdateret beskrivelse af modelgrundlaget. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i eksisterende materiale indsendt til Finanstilsynet 5 Det vil normalt være PD, LGD og EL opgjort ud fra en PIT-tilgang, der ligger til grund for instituttets skøn for nedskrivningerne i stress-testen. 6 Samvariation (negativ eller positiv) mellem PD og LGD på tværs af engagementer kan betyde, at den gennemsnitlige EL vil afvige fra produktet af den gennemsnitlige PD og den gennemsnitlige LGD. 13

som dokumentation for instituttets stress-test, såfremt der ikke er sket væsentlige ændringer. Beskrivelsen skal dog være fuldt dækkende for de anvendte metoder og antagelser, som ligger til grund for de konkrete makroøkonomiske stress-test resultater i indberetningen. Dokumentationen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nedenstående punkter. Henvisningen til hvert punktnummer skal fremgå tydeligt af dokumentationen: 1. Instituttets modellering af kredittab og kreditrisiko, herunder en fyldestgørende beskrivelse af de anvendte og opdaterede modelrelationer for overgangen fra makroøkonomiske faktorer til eksempelvis nedskrivninger og relevante kreditrisikoparametre (PD og LGD). Samtidig beskrives baggrunden for valget af modeller samt resultaterne af udførte modelvalideringer, herunder modelrelationernes historiske forklaringsgrad. Dokumentationen bør også indeholde en beskrivelse af instituttets tilgang til modellering af nedskrivninger på krediteksponeringer under standardmetoden for kreditrisiko samt anvendt metode til modellering af gruppevise nedskrivninger. Som supplement til resultaterne for PD opgjort efter en PIT-tilgang skal instituttet endvidere som en del af dokumentationen oplyse om de faktiske misligholdelsesrater for 2013 opdelt efter erhverv og detail, herunder vurdere hvilken betydning en eventuel afvigelse mellem den faktiske og den modelbaserede misligholdelsesrate har for resultaterne i stress-test perioden. 2. Anvendte metoder til beregning af renteindtægter og renteudgifter, herunder en fyldestgørende beskrivelse og motivation af de underliggende antagelser om placeringen i rentebærende aktiver, finansieringen med rentebærende fordringer samt udviklingen i relevante rentesatser. I den forbindelse skal der også oplyses om antagelserne vedrørende udviklingen i beholdningen af instituttets egne obligationer (beholdning i kr.) samt virkninger heraf på instituttets renteindtægter. 3. Anvendte metoder til beregning af gebyrindtægter og gebyrudgifter. 4. Anvendte metoder til beregning af kursreguleringer, herunder en fyldestgørende beskrivelse og motivation af de underliggende antagelser om udviklingen i aktivsammensætningen og relevante danske og udenlandske renter, jf. afsnit 3.3. Endvidere skal instituttet som en del af dokumentationen angive og beskrive udviklingen i den samlede beholdningsindtjening i stress-testen, dvs. det samlede afkast i kr. af instituttets egenbeholdning af værdipapirer (positionstagning) inkl. renteafkast og gevinster/tab på 14

en eventuel renteafdækning, herunder beskrive bidraget til udviklingen i beholdningsindtjeningen fra de forudsætte renteændringer i de enkelte scenarier og år. 5. En oversigt over instituttets beholdning af obligationer fordelt efter restløbetid (under 1 år, mellem 1 og 2 år samt over 2 år). 6. Planlagte fusioner og de deraf følgende konsekvenser for instituttets resultater. 7. En beskrivelse af overgangen fra årets resultat til udviklingen i den egentlige kernekapital i de enkelte scenarier og år. 8. Ændringer i kapitalforhold, der er kendt med sikkerhed på indberetningstidspunktet, samt en eventuel tilførsel af ny supplerende kapital fra et moderselskab i forbindelse med indfrielse af eksisterende supplerende kapital fra moderselskabet (koncern-intern kapital), jf. afsnit 3.3. Dokumentationen bør indeholde oplysninger om tidspunkt og beløb for ændringer i kapitalforholdene samt tilførsel af en evt. ny supplerende kapital fra moderselskabet. 9. Omkostninger til forrentning af statslig hybrid kernekapital samt omkostninger til individuel statsgaranti i medfør af Bankpakke II for hvert af årene 2013-15. 10. Det samlede behov (niveau i kr.) for supplerende sikkerhedsstillelse for instituttets SDO/SDRO-udstedelser i de respektive scenarier og år inklusiv udgangsåret (2013-2015). Samtidig angives beløbet for den aktuelt stillede sikkerhed i de respektive scenarier og år inklusiv udgangsåret (2013-2015), herunder specificeres eventuelle omkostninger forbundet med inddækning heraf. 11. Eventuelle modtagne garantier mod tab på udlån (tabsgarantier). Dokumentationen skal indeholde en beskrivelse af anvendte metoder og antagelser ved beregning af effekter af tabsgarantierne i stress-testen. Hvis afregning af tabsgarantierne sker med en tidsmæssig forsinkelse, skal det fremgå af dokumentationen, herunder angives en eventuel afregning af garantierne, som først har virkning efter fremskrivningsperiodens udløb. Endvidere specificeres instituttets betaling for modtagelse af garantierne for årene 2013-2015. 12. Eventuelle modregningsaftaler med et pengeinstitut, som indebærer, at tab på udlån formidlet af pengeinstituttet og ydet af realkreditinstituttet helt eller delvist kan modreg- 15

nes i fremtidige provisionsbetalinger til pengeinstituttet. Beskrivelsen bør indeholde de samme elementer som for tabsgarantier, jf. ovenfor. 13. Nedskrivninger (i kr.) som kan henføres til hensættelser på tabsgarantier mv. afgivet til (koncernforbundne eller ikke-koncernforbundne) kreditinstitutter i de respektive scenarier og år (2013-2015). 14. Eventuelle ændringer i bidragssatsen, der er kendt og annonceret på indberetningstidspunktet og indregnet i stress-testen. 15. Beskrivelse og dokumentation af følsomhedsanalysen med hensyn til nedskrivninger i stress-scenariet, jf. afsnit 3.4. 16. Udviklingen i risikovægtede poster (RWA) med en skønsmæssig opdeling efter forklaringsbidrag fra ændringer i volumen (udlånsvækst), PD / migration for de levende kunder, defaults (opdelt efter nye og eksisterende defaults), LGD, sikkerhedsværdier, CRR/CRD4 effekter mv. 17. Beskrivelse og kvantificering af effekterne af de nye kapitaldækningsregler i medfør af CRR/CRD4 og den nationale implementering heraf for kapitalopgørelsen samt opgørelsen af de risikovægtede poster, jf. afsnit 3.3 18. Øvrige nødvendige antagelser, der ikke er specificeret af Finanstilsynet. Som en del af dokumentationen skal instituttet endvidere redegøre for udløb af hybrid kapital og supplerende kapital frem til og med 2015. Det angives, hvorvidt der i fremskrivningsperioden er renteændringer (step-up) på hybrid kapital eller supplerende kapital, ligesom der redegøres for instituttets antagelser vedrørende en eventuel indfrielse af lånet på tidspunktet for renteændringen. Beskrivelsen, der bør indeholde oplysninger om udløbsdato, tidspunkt for renteændring samt restgæld for de forskellige typer af kapital, kan eksempelvis ske i form af en tabel som nedenstående. I den forbindelse skal instituttet også anføre, hvorvidt de pågældende kapitalinstrumenter kan medregnes (helt eller delvist) under de kommende CRR/CRD4 regler og den nationale implementering heraf. 16

Lån ID Type Udløbsdato Dato for renteændring Restgæld mio. EUR Restgæld mio. DKK 1 2 osv. Hybrid kapital i alt 1 2 osv. Supplerende kapital i alt Institutterne opfordres generelt til, at de modelbaserede resultater suppleres med en vurdering fra instituttets eksperter på relevante områder, herunder især kreditområdet. Det bør af dokumentationen fremgå, hvorvidt en sådan ekspertvurdering har givet anledning til ændringer i resultaterne. Dokumentationen kan indeholde instituttets bemærkninger til de af Finanstilsynet fastlagte scenarier og metodemæssige antagelser. Instituttet kan ydermere supplere indberetningen med stress-test beregninger på basis af alternative antagelser, hvis disse vurderes at være mere retvisende for instituttet. 6. Praktiske forhold Resultatark (Excel), scenarietabel (Excel) og vejledning (PDF) kan hentes på Finanstilsynets hjemmeside: http://www.finanstilsynet.dk/stress-test-ri Dokumentationen kan indsendes i enten Word- eller PDF-format. Indsendelsesfristen er 45 bankdage efter årets udgang, medmindre andet er aftalt med Finanstilsynet. Resultater og dokumentation indsendes pr. e-mail til stress-test@ftnet.dk. Såfremt krypteret indsendelse ønskes, kan resultater og dokumentation indsendes til postkassen Finanstilsynet@ftnet.dk, jf. vejledning herom på Finanstilsynets hjemmeside. Spørgsmål kan rettes til Jan Overgaard Olesen på tlf. 33 55 82 72 eller Emilio Hellmers på tlf. 33 55 83 32 eller pr. e-mail til stress-test@ftnet.dk. 17

Bilag 1 De makroøkonomiske scenarier 7 Basisscenario Basisscenariet er udtryk for Nationalbankens prognose fra september 2013. 8 Scenariet beskriver en udvikling med en begyndende fremgang i dansk økonomi, hvor væksten i BNP tiltager i 2014-15 efter en meget svag vækst i 2013. Der forventes fremgang i såvel eksporten som den private indenlandske efterspørgsel. Ledigheden ventes at falde lidt i prognoseperioden, mens huspriserne stiger moderat i både 2014 og 2015. Renterne ventes at stige lidt i takt med den begyndende konjunkturfremgang også internationalt. Stress-scenario En global krise Dansk økonomi bliver fra starten af 2014 ramt af to typer af negative stød, som reducerer efterspørgslen i stress-test perioden 9 : 1. En stærk svækkelse af tilliden hos danske virksomheder og husholdninger fører til et fald i såvel de private investeringer som det private forbrug, ligesom boligmarkedet påvirkes negativt i form af faldende boligpriser (et indenlandsk stød). 2. Et fornyet konjunkturtilbageslag i international økonomi reducerer samtidig efterspørgslen på vore eksportmarkeder i 2014 markant, hvilket resulterer i et fald i eksporten (et udenlandsk stød). Scenariet indebærer, at den økonomiske aktivitet (BNP) falder med samlet 5 pct. i 2014-2015. Beskæftigelsen falder betydeligt, og ledigheden (ekskl. personer i aktivering) stiger til 8 pct. af arbejdsstyrken i 2015 (som gennemsnit for året). Boligmarkedet rammes hårdt af den indenlandske tillidskrise samt tilbagegangen i dansk økonomi, og boligpriserne falder samlet med 20 pct. over stress-test perioden. Renterne antages beregningsteknisk at forblive på samme niveauer som i basisscenariet. Stress-scenariet har karakter af en hård recession. 7 Scenarierne er udarbejdet på grundlag af statistisk information frem til september 2013, herunder nationalregnskabet for 2. kvartal 2013. 8 Jf. Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 3. kvartal 2013, Del 1. 9 Konkret rammer stødene følgende makroøkonomiske variable: eksportmarkedsvæksten, det private forbrug, de private investeringer og huspriserne. 18

Bilag 2 Kort om grundlaget for Finanstilsynets nedskrivningsniveauer De nedskrivningsniveauer, som skal anvendes i følsomhedsanalysen i afsnit 3.4, er beregnet ved hjælp af Finanstilsynets kredittabsmodel for realkreditinstitutter. Resultaterne er udtryk for et skøn for realkreditsektorens gennemsnitlige nedskrivningsniveauer i de to makroøkonomiske scenarier (det er kun stress-scenariets nedskrivningsniveauer, der skal anvendes i følsomhedsanalysen). Beregningerne er konkret udført i to trin: i. Skøn over realkreditsektorens samlede nedskrivningsniveau ii. Skøn over nedskrivningsniveauer fordelt efter ejendomskategorier Skønnet over realkreditsektorens samlede nedskrivningsniveau (trin i) er beregnet ud fra den historiske sammenhæng mellem realkreditsektorens nedskrivninger/hensættelser (opgjort i pct. af udlån og garantier) og en række makroøkonomiske variable. Konkret tager beregningerne afsæt i en (logistisk) regressionsmodel, hvor nedskrivningerne/hensættelserne forklares ud fra tre makroøkonomiske faktorer ledigheden, den gennemsnitlige lange realkreditobligationsrente og output gap. Modellen er estimeret på årlige data for perioden 1991-2012. 10 Nedenstående figur viser modellens historiske forklaringsevne samt fremskrivningerne af nedskrivningsniveauerne i Finanstilsynets basisscenario og stress-scenario. 11 10 Følgende variable indgår (med fortegn for regressionskoefficienten i parentes): nettoledigheden i pct. af arbejdsstyrken lagged et år (+), den gennemsnitlige lange realkreditobligationsrente (+) samt OECD s output gap (-). Finanstilsynets kredittabsmodel består i princippet af to delmodeller én for årets (nye) nedskrivninger samt én for tilbageførsler af nedskrivninger. Førnævnte variable indgår i modellen for årets nedskrivninger, som er den primære drivkraft bag udviklingen i de samlede nedskrivninger (dvs. de udgiftsførte nedskrivninger, som opgøres efter tilbageførsler). 11 Faktiske tal i figuren er efter indregning af tabsgarantier mv. Idet brugen af tabsgarantier ikke var særligt udbredt i starten af 1990 erne, og nedskrivningerne i denne periode i vid udstrækning driver modellens fremskrivninger, er sidstnævnte reelt et skøn for nedskrivninger opgjort før indregning af tabsgarantier mv. 19

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Pct. af udlån og garantier Nedskrivningsprocent for alle realkreditinstitutter (vægtet) 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% -0,2% Faktisk Model (historisk) Basisscenario Global krise Anm.: Faktiske tal er efter indregning af tabsgarantier mv. Fremskrivningen (2014-2015) er før indregning af tabsgarantier m.v. Der foreligger ikke faktiske tal for realkreditsektorens nedskrivninger fordelt på ejendomskategorier før 2012. Finanstilsynet har derfor ikke udviklet en særskilt nedskrivningsmodel for hver ejendomskategori. I stedet for er fremskrivningen af nedskrivningerne på ejendomskategoriniveau (trin ii) baseret på en kalibrering, hvor nedskrivningsprocenterne fordelt efter ejendomskategorier følger kvalitativt samme udvikling som den samlede nedskrivningsprocent (jf. ovenstående figur), men således at niveauet og følsomheden over for konjunkturudviklingen (som angivet ved udviklingen i den samlede nedskrivningsprocent) er forskellig på tværs af ejendomskategorier. Forskellene på tværs af ejendomskategorier er modelleret med afsæt i tal for konstaterede (eller realiserede) tab for realkreditsektoren fordelt efter ejendomskategorier tilbage til 1991 12. For eksempel indebærer kalibreringen, at nedskrivningerne på udlån til industri- og håndværksejendomme generelt fluktuerer mere og på gennemsnittet har et højere niveau end nedskrivningerne på udlån til ejerboliger, fordi de konstaterede tab for industri- og håndværksejendomme historisk har udvist større udsving og har haft et højere gennemsnitligt niveau end de konstaterede tab for ejerboliger. 12 Fordelingen af de konstaterede tab efter ejendomskategorier er delvist estimeret fra 1991 til 1994. 20

Generelt er de nedskrivningsprocenter, som fremgår af afsnit 3.4, beregnet for hele realkreditsektoren under ét, således at nedskrivningsprocenterne som udgangspunkt gælder for et gennemsnitligt realkreditinstitut. 13 Dette betyder så også, at nedskrivningsprocenterne som udgangspunkt gør sig gældende for et institut med en gennemsnitlig kreditbonitet i de enkelte ejendomskategorier. Der er i tallene ikke taget højde for institutspecifikke forskelle i kreditboniteten, ligesom der ikke skal tages højde herfor i følsomhedsanalysen i afsnit 3.4. I følsomhedsanalysen vil de samlede nedskrivningsprocenter være forskellige på tværs af institutter alene som resultat af, at der er forskelle i udlånets fordeling efter ejendomskategorier. Særlige institutspecifikke forhold vedrørende kreditboniteten kan adresseres som en del af den ledsagende beskrivelse af følsomhedsanalysen i instituttets dokumentation af resultaterne. 13 Generelt er anvendt et vægtet gennemsnit af nedskrivningsprocenterne, hvor vægtene afspejler de enkelte institutters udlånsandele målt i forhold til hele realkreditsektorens udlån (for det samlede udlån og udlånet fordelt efter ejendomskategorier). 21