Balanceforskydninger

Transkript

1 Baggrund Balanceforskydninger Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, der betragtes som balanceforskydninger. Der er en snæver sammenhæng mellem hovedkonto 8 balanceforskydninger og hovedkonto 9 finansiel status. Da hovedkonto 9 ikke budgetteres henvises til regnskabsbemærkningerne senest vedr. regnskab 2005 for en nærmere beskrivelse af sammenhængene mellem hovedkonto 8 og 9. Der er endvidere en tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renteudgifterne på hovedkonto 7. Det skal bemærkes, at indtægter angives med et negativt fortegn, mens udgifter angives med et positivt fortegn. 2. Mål 2.1 Overordnede mål At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital. At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. 2.2 Delmål og målopfyldelse. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. Finansieringen sker dels via optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Hertil kommer de generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 7. At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital. Udviklingen i den finansielle egenkapital i mio. kr. R-99 R-00 R-01 R-02 R-03 R-04 R-05 KB-06 * B-07 * BO-08 BO-09 BO

2 * Der er i 2006 fortaget en korrektion af den finansielle egenkapital i 2006 som følge af en ny opgørelsesmetode. Primo 2007 er der også fortaget en korrektion ifm. overtagelse af passiver fra Århus Amt i forbindelse med strukturreformen. Der er således niveauskifte fra R2005 til KB2006, og fra KB2006 til B2007. Udviklingen i den finasielle egenkapital er nærmere beskrevet i de generelle bemærkninger til budgettet for At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. Århus Kommune har igennem de senere år haft en gennemsnitslikviditet der har været positiv over året. 3. Økonomi 3.1 Tidligere år Udviklingen i udgifter og indtægter på hovedkonto 8 i perioden 2002 til 2006 kan opsummeres i følgende oversigt: R 2002 R 2003 R 2004 R 2005 B 2006 Forskydning i likvide aktiver Forskydninger i langfristede tilgodehavender Øvrige finansforskydninger Nettolåntagning Balanceforskydninger i alt netto (udgifter) De seneste års udvikling i balanceforskydningerne kan beskrives ud fra forskydningerne i de likvide aktiver og i de langfristede fordringer. De øvrige balanceforskydninger indeholder hovedsageligt en række bogholderitekniske posteringer, bl.a. periodisering mellem regnskabsårene, der ikke beskrives nærmere. Forskydninger i likvide aktiver Udviklingen i de likvide aktiver er dels bestemt af budgetterede kassehenlæggelser og kassetræk, dels af en række uforudsete eller ikke planlagte hændelser. Som det fremgår ovenfor har der været både kassehenlæggelser og kasseforbrug i perioden Kasseændringerne skal ses i sammenhæng med udviklingen i kommunens økonomi (overskud/underskud), men også forskydninger i kassetræk fra det ene år til det andet. I 2006 er der budgetteret med et kasseforbrug på ca. 275 mio. kr.

3 Der skal gøres opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem de seneste års udvikling i likviditeten og optagelsen af langfristede lån, idet man styrker eller svækker likviditeten alt efter, hvor meget lånemulighederne udnyttes. Likvide aktiver søges holdt på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter, samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser, og vil i øvrigt være stærkt påvirket af afvigelser mellem budget og regnskab i de enkelte år. Nettolåntagning Der har været lånoptagelser i perioden I 2006 forventes en nettolåneoptagelse på 37 mio. kr., hvorefter den langfristede gæld forventes at udgøre ca. 2,8 mia. kr. ultimo Kommende år Budgetbemærkningerne er baseret på de budgetter, der er indberettet i økonomisystemet. De budgetterede finansforskydninger og den budgetterede finansiering for perioden 2007 til 2010 kan opsummeres i følgende oversigt: B 2006 B 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010 Forskydninger i likvide aktiver Forskydninger i langfristede tilgodehavender Øvrige finansforskydninger Nettolåntagning Finansforskydninger i alt netto (udgifter) Forskydninger i likvide aktiver Der er budgetteret med et kasseforbrug i 2007 på ca mio. kr., hvorimod der i den resterende del af budgetperioden forventes en forøgelse af kassebeholdningen på i alt 793 mio. kr.. Udregnet pba. korrigeret budget for 2006 forventes der en kassebeholdning på ca. 617 mio. kr. ultimo Pba. af det budgetterede kasseforbrug vil kassebeholdningen ultimo 2010 være på ca mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning, målt som et løbende gennemsnit over de sidste 365 dage er erfaringsmæssigt større end ultimo kassebeholdningen, og dette medfører at kassebeholdningen vil have et højere niveau i hele budgetperioden end det umiddelbart fremgår af kasseændringerne. Forskydninger i langfristede tilgodehavender Nettoudgiften vedr. forskydninger i langfristede tilgodehavender kan primært henføres til følgende forhold: Indskud i landsbyggefonden, der består af udlån til fonden til finansiering af almennyttigt boligbyggeri og til særstøtte til boligforeningsafdelinger med særlige vanskeligheder. Der

4 budgetteres med en udgift på 21,4 mio.kr. i 2007, 36,5 mio.kr. i 2008, 41 mio. kr. i 2009 og 40,5 mio. kr. i 2010 Fra 2007 og frem er indskuddet i landsbyggefonden på 14% af udgifterne mod 7% i I budgetperioden er der ikke budgetteret med særstøtte, da der på nuværende tidspunkt ikke er kendskab til noget behov. Udgiften til betaling af ejendomsskatter for pensionister m.v. omfatter lån til grundskatter vedrørende parcel-, række- og fritidshuse samt tilskrevne renter på konto 7.32 Renter af langfristede tilgodehavender. Der er en mindre stigning i udlånet, som skyldes en forventning om, at flere pensionister vil benytte sig af ordningen, samtidig med at færre indfrier deres lån sfa. færre ejerskifter. Udlånet forrentes pt. med 1,50 % p.a. (halvdelen af diskontoen pr. 1. oktober året før budgetåret), men renterne er ikke fradragsberettigede på selvangivelsen. Øvrige finansforskydninger Der er budgetteret med en mindre nettoindtægt, der er et resultat af udgifter vedr. forøgelse af restancer, forskydninger i aktiver vedr. fonds og legater, indtægter vedr. beboerindskud i ældreboliger og øvrige forskydninger i kortfristet gæld. Nettolåntagning For yderligere at belyse effekten af den budgetterede låntagning i perioden 2007 til 2010 kan følgende oversigt opstilles: B 2006 B 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010 Sum Nettolån til det skattefinansierede område Nettolån til ældreboliger Nettolån til hvile i sig selv virksomhederne Optagelse af lån (netto) - Hovedkonto 8. * *) Afdrag på lån til ældreboliger konteres på hovedkonto 8. Optagelse af lån (netto) er således opgjort inklusiv afdrag på lån til ældreboliger. I nøgletallene indgår afdrag vedr. ældreboliger ikke under ændring af den langfristede gæld. En positiv nettolåntagning er et udtryk for, at der netto afdrages på lån, og modsat er en negativ nettolåntagning udtryk for en nettolåneforøgelse. Det skal bemærkes, at Århus Kommune primo 2007, som en del af strukturreformen, overtager et lån fra Århus Amt på 155 mio. kr. Ifbm. lånovertagelsen overtager kommunen aktiver for en tilsvarende værdi. Lånovertagelsen er ikke indregnet som en egentlig lånoptagelse i budgettet. Dog er lånets afdrag, på knap 8 mio. kr. årligt, indregnet i budgettet. Lånovertagelsen vedrører det skattefinansierede område og vil derfor blive medregnet i den finansielle egenkapital. Kommunens nettolåntagning, jvf. ovenstående oversigt, består af nettolån til det skattefinansierede område, nettolån til ældreboliger samt afdrag fra hvile i sig selv områderne. Set i forhold til

5 kommunens skattefinansierede gæld og den finansielle egenkapital, er det udviklingen i nettolån til det skattefinansierede område, der er relevant. Der budgetteres med en nettolånoptagelse på 419 mio. kr. på det skattefinansierede område i perioden. Nettolåntagningen vedrørende ældreboliger udgør en forøget låntagning på 780 mio. kr. i perioden. For hvile-i-sig-selv virksomhederne udgør låntagningen ca. 3 mio. kr. i perioden. Set over hele perioden budgetteres med en samlet nettolåntagning på ca. 1,2 mia. kr. Udgangspunktet for låntagningen på det skattefinansierede område i perioden er dermed lån for 419 mio. kr. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at der i kommunens låneramme i perioden er indarbejdet en årlig uudnyttet låneramme på 200 mio. kr., hvilket betyder, at kommunens budgetterede låntagning er mindre end kommunens maksimale låneadgang. Indarbejdelsen af denne uudnyttede låneramme er sket under den forudsætning, at kommunen vil være i stand til at overholde IM s kassekreditregel der siger, at gennemsnitslikviditeten over året skal være større end 0.