Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste FBE Bygningsautomation FBE100 Funktionsbeskrivelser for ventilationsanlæg Dette paradigme anvendes til at udarbejde en projektspecifik beskrivelse for arbejdet med Bygningsautomation. Etab. nr. + navn byggesag Udarbejdet af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste dato
Funktionsbeskrivelser for ventilationsanlæg Rev. dato : FBE Bygningsautomation - Indholdsfortegnelse Side : 2/10 Indholdsfortegnelse... 2... 3 4.1 Orientering... 3 4.2 Omfang... 3 4.3 Tegningshenvisning... 3 4.4 Tilstødende funktionsbeskrivelser... 4 4.5 Funktionsbeskrivelse - anlæg type VEXX... 4 4.6 Standardprogrammer for tekniske anlæg... 8 4.6.1 Generelle programmer for tekniske anlæg... 8
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 3/10 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Denne arbejdskopi må kun benyttes i forbindelse med udførelse af FBE specifik funktionsbeskrivelse. 4.1 Orientering De enkelte afsnit udfyldes kun hvis det er relevant for projektet. Det overordnede mål med CTS er at professionalisere og effektivisere Forsvarets bygningsautomatikanlæg med henblik på at minimere ressourceforbruget i Forsvarets bygninger og på Forsvarets etablissementer som helhed, som beskrevet i koncept for Den Intelligente Bygning i Forsvaret (DIBIF). Der skal anvendes åbne netværksprotokoller, som hovedregel BACnet og/eller KNX. Funktionsbeskrivelserne skal beskrive hvordan det enkelte anlæg ønskes styret og reguleret. Desuden skal der i funktionsbeskrivelsen for et anlæg være en kort beskrivelse, af hvad dette anlæg betjener, og hvordan det hænger sammen med andre tekniske anlæg. Der skal under projekteringen af anlæggenes styring og regulering tages stilling til hvordan opvarmning og ventilation skal hænge sammen. Dette skal indarbejdes i funktionsbeskrivelserne. Således kan setpunktet for en varmeveksler være afhængigt af varmebehov ved radiatorblandesløjfer og ventilationsanlæg som forsynes af veksleren. Der skal for hver blandesløjfe også være en returføler i væskekredsen. Udover eventuelle styringsfunktioner, skal denne føler tillægges alarmgrænser. Sættes en omskifter på skærmbillede eller på anlæg i en anden stilling end automatik, gives alarm. På ventilationsanlæg skal der være en tilbageføring fra hver "etageafgreningsspjæld" således trykket i hovedkanalen reguleres således at det spjæld der er mest åbent, er minimum 80 % åbent. I et rum må der ikke være to selvstændige reguleringssløjfer. Fraviges dette skal det aftales med bygherren på forhånd. 4.2 Omfang Følgende funktionsbeskrivelser er indeholdt i dette dokument: Ventilationsanlæg anlæg type VE.A 4.3 Tegningshenvisning
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 4/10 4.4 Tilstødende funktionsbeskrivelser. 4.5 Funktionsbeskrivelse - anlæg type VEXX Anlægget består af et ventilationsanlæg som forsyner i bygning. Anlæggets start/stop (VE11 - VE12) Anlægget er i drift i henhold til tidsprogram i undercentral. Anlæggets drift Temperaturregulering Udsugningstemperaturen TT2 kaskadereguleres (VA2) med reference til TT1 ved seriestyring af hastigheden på den roterende varmegenvinding RV og ventil MV2 på varmeflade (VE4). Setpunkt for TT2 kurvestyres efter udetemperaturen. (TTU, TT2) (GP6) Setpunktsværdier skal angives for det specifikke anlæg. Minimum indblæsningstemperatur ved TT1 er C. Natdrift Natdrift specificeres af tidsprogram i undercentral. Der laves natsænkning og optimalstart (VE13) efter rumføler på radiatoranlæg. Natkøling (VE14) udføres kun når radiatoranlæg er stoppet. Øvrige programmer Tilisningsvagt (VE17) Ventilrøring (VE15) Driftstimetælling (GP8) Driftstimetælling tilordnes fælles for ventilatorkomponenter. Brandbeskyttelse (VE8) Frostbeskyttelse (VE6) Pumpestyring (VE5 + VE14) Røring- og renblæsning af roterende VGV (VE16) Filtervagt (VE8) Pumpevagt (VA6)
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 5/10 Ventilatorvagt (VE10) Elforbrugsvagt (GP11) Ventilationsanlæg (VE1) Temperaturregulering Temperaturen i indblæsningen måles med kanalføleren og reguleres med en PIregulator (i undercentralen), der påvirker motorventilen (evt. flere varmekilder i serie) Ved lukket ventil stoppes cirkulationspumpe. Efterløb x min. Denne regulering skal kunne kombineres med kurveregulering. (VE2) Kaskaderegulering Indre sløjfe Temperaturen i indblæsningen måles med kanalføleren og reguleres med en PI-regulator i undercentralen, som påvirker evt. varmegenvinding, spjæld og motorventiler i serie. Reguleringen skal tilordnes en maksimal og minimal indblæsningstemperatur - begge skal kunne indlæses valgfrit. Ydre sløjfe Udsugningstemperaturen/rumtemperaturen måles med kanal føler/rumføler og reguleres med P-regulator (i undercentralen) som giver reference til den indre sløjfe. (VE3) Minimum udeluft Hvor returspjæld indgår i reguleringer skal spjældindstillingerne kunne begrænses. Begrænsningen skal ske ved indlæsning af valgfri minimum stilling af udeluftspjæld, der skal være mulighed for variabel minimumsstilling afhængig af tidsprogram. Øvrige spjæld skal begrænses i afhængighed af udeluftspjældets begrænsning. (VE4) Seriestyring af VGV og varmeflade Varmefladens motorventil og VGV's motorventil reguleres i serie, således at ved stigende varmebehov åbnes først motorventilen for VGV-fladen og ved yderligere varmekrav åbnes motorventilen for varmefladen. (VE5) Seriestyring af køleflade VGV og varmeflade Køleflade indgår i seriestyringen under VE4. Ved faldende kølebehov lukkes motorventilen for kølefladen. Når der hverken er køle- eller varmebehov er de 3 motorventiler lukket. (VE6) Cirkulationspumper Når motorventilen er lukket, skal den tilhørende cirkulationspumpe, stoppe, efterløb x minutter. Pumper til varmeflader startes så snart der er varmebehov. Pumper til køleflader startes så snart der er kølebehov.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 6/10 (VE7) Frostbeskyttelse Hvis temperaturen ved frosttermostaten falder under den indstillede værdi, stoppes anlægget (pumper til varmeflader skal køre videre) og motorventilen tvangsåbnes. Et evt. Varmegenvindingsarrangement tvangskøres. Der udskrives alarm for frostudfald og ventilationssvigt. Automatisk genindkobling efter udfald. Alle spjældmotorer for returluftspjæld udføres med fjederretur (spring-return). Stilstandstermostat Såfremt frosttermostaten udløses, mens anlægget står stille, skal pumpe startes og motorventil tvangsåbnes. Efter at termostaten er udkoblet igen, skal der gives en tids forsinkelse, før pumpe igen kan stoppe og ventil lukke. Uanset hvad varmebehov, tidsprogrammer, optimal start/stop programmer osv. måtte foreskrive, skal cirkulationspumper på varmeflader køre konstant, hvis udetemperaturen er lavere end + 2 C. (VE8) Brandbeskyttelse Brandfunktioner og komponentbestykning skal udføres i henhold til DS 428. Der udsendes alarm for brand (prioritet 1) med besked om manuel genindkobling efter udfald. Derudover lægges der på anlæg, hvor brandtermostat ikke er krævet efter brandnormen, en grænseværdialarm på indblæsningsføleren. En overskridelse af denne grænse skal behandles som udfald af brandtermostat. (VE9) Filtervagt Hvis differenstrykket over filteret stiger over den indstillede værdi afgives alarm. (VE10) Ventilatorvagt Ved ventilatorsvigt gives alarm via differenspressostat eller potentialfri kontakt. (VE11) Stop Når anlægget er stoppet, er ventilator og pumper standset og spjæld og motorventiler er lukket, såfremt dette ikke strider mod andre ordrer fra systemet. (VE12) Opstart Når anlægget har været stoppet og skal startes igen, skal følgende opstartsprocedure følges: Motorventil åbnes for regulering. Motorspjæld åbnes for regulering. Ventilator startes på laveste niveau. Regulering startes. (VE13) Optimal start/stop Anlæg startes og stoppes af "optimizer" - program i undercentralen. I opvarmningsperioden kører anlægget på høj hastighed, fuld returluft og med fast, høj indblæsningstemperatur. Både temperaturen efter forvarmefladen og temperaturen efter eventuelle zone- eller eftervarmeflader skal hæves i opvarm-
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 7/10 ningsperioden. Indblæsningstemperaturerne skal kunne indstilles fra operatørterminalen. I sænkningsperioden standses anlæggene, indtil en indstillet temperatur ved rumføler er nået. Nås denne temperatur, startes anlægget, og systemet regulerer normalt, indtil rumtemperaturen er steget maksimalt 2 C, hvorefter anlæggene stoppes igen. Dog skal ventilationsanlæg med returluftspjæld i disse driftsituationer køre med spjældene stillet til fuld returluft. (VE14) Natkøling Køling med udeluft benyttes, hvis udetemperaturen er x C (indlæses valgfrit) lavere end rumtemperaturen, og rumtemperaturen samtidig er y C (indlæses valgfrit) højere end sit setpunkt. Ved natkøling er udeluft- og afkastspjæld helt åbne og et eventuel returluftspjæld lukket. Begge ventilatorer i drift. Anlægget kører med natkøling indtil startbetingelserne ikke længere er opfyldt. Der indlægges tidsforsinkelse, således at der går mindst 15 minutter imellem start og stop af ventilatorerne. I rum med både ventilations- og varmeanlæg bruges natkøling kun når varmeanlægget er stoppet. Ved natkøling må motorventilen på varmefladen ikke åbnes. Varmegenvinding regulerer efter setpunktet for indblæsningsføleren. (VE15) Tilisning af VGV Via temperatur i vandkreds Ved underskridelse af lav temperatur X C ved føler i væskekreds overstyres motorventil på varmegenvindingen efter at holde temperaturfølere over C. Via differenspressostat Ved alarm for tilisning fra differenspressostat lukkes motorventil og pumpe stoppes. Krydsvarmeveksler Ved alarm fra differenspressostat åbnes bypass på indblæsning indtil alarm er afstillet. Roterende veksler Ved alarm fra differenspressostat er den roterende veksler i drift på laveste hastighed. Alternativt drejes veksler 1/3 omgang (på laveste hastighed) stoppes i min. og drejes igen en 1/3 omgang indtil alarm fra differenspressostat er ophørt. (VE16) Røring og renblæsning af roterende VGV.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 8/10 Røring og renblæsning af den roterende VGV udføres en gang om ugen (i elselskabets lavlastperiode) i de perioder hvor anlægget er stoppet eller i de perioder hvor den roterende VGV- ikke benyttes. Renblæsning udføres med den roterende veksler i drift på den laveste hastighed og ventilationsanlæggets i drift i 10 min. Røring udføres ved at køre den roterende veksler fra 0-100 % i 2 min. (VE17) Tilisningsvagt Ved alarm fra pressostat over varmegenvinding om tilisning lukkes ventil på varmegenvinding. Øvrige programmer Driftstimetælling (GP8) For pumpe. Pumperøring Pumpevagt Ventilrøring 4.6 Standardprogrammer for tekniske anlæg Funktionsbeskrivelserne for tekniske anlæg skal opbygges ensartet. Dette gøres i funktionsbeskrivelserne ved at henvise til nedenstående standardprogrammel hvor det er muligt. Hvis et anlæg skal have kurvestyring efter udeklima henvises til program (GP6). Ved henvisningen i funktionsbeskrivelsen kan der, hvis det under projekteringen er muligt, være oplysninger om kurveknækpunkter, setpunkter, grænseværdier, natsænkning mv. 4.6.1 Generelle programmer for tekniske anlæg (GP1) Tidsprogrammer Behovsstyring Anlægget skal primært søges styret efter behov jævnfør koncept DIBIF. Ventilationsstyring efter CO 2, varmestyring og lys efter tilstedeværelse. Behovsstyring skal have prioritet over øvrige tidsprogrammer. Ugeprogram Anlægget skal styres af et eller flere ugeprogrammer, hvor start / stop kommandoer, setpunktsændringer o.lign. kan være uafhængige for hver af ugens dage. Helligdagsprogram Der skal indlægges et helligdagsprogram, som uanset ugeprogrammet kører alle udvalgte anlæg som "søndag". Helligdags-
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 9/10 programmet skal kunne indlægges for minimum et år ad gangen. (GP2) Forlænget drift Anlægget skal tilordnes en timerfunktion, som bestemmer varigheden af forlænget drift. Timertiden skal frit kunne indlægges med en tidsopløsning på 1 min. Den forlængede drift skal kunne initieres over et digitalt input via et impulstryk eller via operatørterminaler, således at den forlængede drift først påbegyndes, når normaldrift slutter. Aktivering af forlænget drift skal kunne annulleres. Ved initiering af forlænget drift udenfor normal driftstid startes straks. (GP3) Pumperøring Cirkulationspumper der står stille tvangskøres en gang om ugen. (GP4) Ventilrøring Ventiler tvangskøres en gang om ugen fra 0-100%. (GP5) Spjældrøring Spjældmotorer til styring af returluft og bypass på varmegenvinding tvangskøres en gang om ugen fra 0-100%. (GP6) Kurveregulering efter udeklima Setpunktet for kanaltemperaturen/fremløbstemperaturen er en funktion af udetemperaturen, kompenseret for eventuel sol- og vindforhold samt bygningens karakteristika. Denne funktion indlægges som kurve i undercentralen. Kurve skal være indlagt med min. 1 knækpunkt, samt max. og min. begrænsning. Det skal ved hjælp af setværdier være muligt at ændre setpunkter samt parallelforskyde kurven fra anlægsbilledet på operatørterminalen. Ved udetemperaturer over en valgfri størrelse, som skal kunne indlæses i undercentraler fra anlægsbilledet, skal motorventiler til varmeflader tvangslukkes og evt. cirkulationspumper stoppes. (GP7) Interval- eller pausestyring Anlægget skal kunne tilordnes en intervalstyring eller pausestyring. Varighed af drift- og pauseperiode skal frit kunne vælges. (GP8) Driftstimetælling Enhver indgang og udgang skal kunne tilordnes en driftstimetælling. Driftstimetælling skal rapporteres med en opløselighed på 1 minut. (GP9) Manuel omskifter Den manuelle omskifter i undercentraltavle, tilsluttes analog indgang. Ved modstandsmåling registreres omskifterens forskellige stillinger. - Ved omskifter i AUTOMATIK kører alle anlæg i den pågældende undercentraltavle iht. tidsprogrammer i undercentral.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 10/10 - Ved omskifter i KONSTANT (TEST) kører anlæggene i den pågældende undertavle konstant uanset tidsprogram i undercentral. - Ved omskifter i STOP er anlæggene i den pågældende undercentraltavle stoppet uanset hvad tidsprogram i undercentral foreskriver. Alle sikkerheds og alarmfunktioner sker fortsat fra undercentral. Der afgives alarm hvis omskifteren ikke står i AUTOMATIK. (GP10) Alarmundertrykkelse Ved stop af anlæg undertrykkes alle alarmer relateret til det stoppede anlæg på rum-, indblæsnings og udsugningsfølere. (GP11) Elforbrugsvagt Data for elforbrug opsamles i CTS-anlæg. Hvis registreret forbrug overstiger normeret med % skal der afgives alarm.