OVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR
Agenda 1. Varmebehovet i Viborg Nu og i fremtiden 2. Produktionskapaciteten i Viborg Grundlast, spidslast og reservelast i dag 3. Fremtidens varmeforsyning 4. Sammensætning og valg af produktionsteknologier Muligheder og timing 5. Varmepumpeprincipper Temperaturer og virkningsgrader 6. Lavtemperatur og sektionering 2
Punkt 1 Varmebehovet i Viborg 3
KORT OVER FORSYNINGSOMRÅDER I VIBORG SAMT GASKONVERTERINGSPOTENTIALE
EFFEKTAFTAG 2010-2012 (7% HØJERE END ET NORMALTÅR) Kurve fra projektforslag for ny kedel på Industrivej. Gennemsnitlig varmeproduktion var på 326700 MWh JfEVK regnskaber. Gennemsnitlig produktion for perioden 2007-2014 er på 305100 MWh, jfevk regnskaber. Gennemsnitskurve er dermed 7 % højere end det normale. (304.000 MWh jf. regnskab 2015 EVK/budget 301.000 MWh)
FREMSKRIVNING AF BEHOV MED UDGANGSPUNKT I UDVIDELSER OG ENERGIBESPARELSER I DET EKSISTERENDE 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 Varmeproduktion til nuværende kunder Varmeproduktion til nuværende fremtidige kunder samt byudvikling Samlet varmebehov inkl optimeringer i ledningsnettet 100.000 50.000 0 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035
Punkt 2 Produktionskapaciteten i Viborg 7
NUVÆRENDE GRUNDLAST, SPIDSLAST OG RESERVELAST (PROD. KAPACITET) Belastning på farvervej og gyldenrisvej er efter nedlæggelse af kedler (Ikke godkendt projektforslag).
Punkt 3 Fremtidens varmeforsyning 9
Fremtidens forsyning -4DH Viborg
Punkt 4 Sammensætning og valg af produktionsteknologier 11
OVERSKUDSVARME POTENTIALE På varmekonferencen i august 2015 blev udnyttelse af overskudsvarme og etablering af lavtemperaturområder nævnt som væsentlige for at fjernvarme fortsat er konkurrencedygtig. Spildvarmen fremkommer typisk ved en lavere temperatur end er nødvendig for at bruge den til komfort og varmt brugsvand, hvorfor den skal boostes. Det kan ske effektivt ved hjælp af varmepumpeteknologi. 12
FJERNKØLINGSPOTENTIALE 13
NUVÆRENDE EFFEKTBEHOV IFT DE FAKTISKE DRIFTSTIMER - DÆKKET AF OVERSKUDSVARME 14
PRODUKTIONSFORDELING Få driftstimer at afskrive ny spidslast på (I Århus kan der ikke findes økonomi i at udskifte oliespidslast)
NY PRODUKTION MED EKSISTERENDE FORSYNING SOM RESERVELAST Grundlasten kan kun bruges én gang 16
Vigtige milepæle 2016 2017 2018 2019 2020 Hvad sker der med flis??? (Efterspørgsel pris& afgifter) Fjernkøling? Grundtilskud falder evt. bort Ny energiopolitik/afgifter? VKV afskrevet Overskudsvarme fra Industrien!!! Apple begynder at levere
Punkt 5 Varmepumpeprincipper 18
Fjernvarme fremløb Den høje varmetemperatur Kulde til server Den lave kuldetemperatur Fjernvarmen bliver billigere for hver grad temperaturforskellen mindskes Nu er der et fremløb på op til 95 o C fra Kraftvarmeværket Det kan sænkes med 30-40 o C Krav fra server medfører at der kun kan ændres lidt på temperaturene
Fjernvarmeprisen bestemmes af elforbruget: Høj fremløbstemperatur giver lav virkningsgrad Andel fra el Lav fremløbstemperatur giver høj virkningsgrad Andel fra server Varme fra server + el til varmepumpe = fjernvarme
Temperaturer og virkningsgrader Fra 4 til 6 i virkningsgrad ved ændret temperatur sæt, men baseret på 25 grader energikilde. Temperaturen fra Apple er efter sigende 30 grader. 21
Virkningsgrader fra NIRAS ved forskellige temp. krav. og kildetemp.
VARMEPRISBEREGNING FRA NIRAS (KILDE 25 GRADER) Temperatursæt vs. Diff. [kr./mwh-varme] 80/40 70/35 60/30 50/25 VP overskudsvarme (inkl. PSO) vs. Biomasse -126-71 -39-18 VP overskudsvarme (ekskl. PSO) vs. Biomasse -64-24 -1 14
VARMEPRISBEREGNING FRA NIRAS (KILDE 30 GRADER) Temperatursæt vs. Diff. [kr./mwh-varme] 80/40 70/35 60/30 50/25 VP overskudsvarme (inkl. PSO) vs. Biomasse -76-29 -3 13 VP overskudsvarme (ekskl. PSO) vs. Biomasse -27 7 26 37
VARMEPRIS PR. TEKNOLOGI (DANSK FJERNVARME)
Punkt 6 Lavtemperatur 26
SEKTIONERING AF LEDNINGSNETTET Viborg Fjernvarme vurderer mulighederne for at forberede fjernvarmenettet til at modtage varme fra datacentret med lav temperatur, for at øge virkningsgraden, med henblik på at få så lav en varmepris som muligt Inddelt byen i sektioner Varmetab og aftag Bygningstype og alder Geografi 50/30 hos forbrugeren
EKSEMPLET PÅ DE FÅ STEDER TEMPERATUREN SKAL HÆVES Boostmed individuel Varmepumpe Fremløbstemperaturen vil altid blive hævet i hele byen, når der er rigtigt koldt.
GRAF IFT. TEMP. KRAV Fremløbs Temp. 70 grader Frem temp. ned Reduktion gennem investering Mindre mængde hvor temperaturen skal hæves decentralt på den korte bane. Invester i forbedringer af nettet 10-20 % 55 grader Lav fremtemp. højere virkningsgrad billigere pris 80-90 % Stor mængde til billig pris opnået Mængde/MWh
HVAD SKAL DER TIL!!! Hovednet Hovednet og transmissionsledninger er store nok. Der skal enkelte steder arbejdes med trykket. Bevidsthed om dimensionering af hovedledning er og stikledninger ifm. renovering Sektionering med mulighed for boost på sektionsniveau Termis som styringsværktøj Hos forbrugerne Veksler- og varmepumpe udlejningsmodel Differentierede takster afhængig af fremløbstemperatur Energirådgivning og indregulering
REFERENCEPROJEKTER