Høring om affald som ressource. Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle.

Relaterede dokumenter
Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %

Gastekniske dage Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap

Maabjerg BioEnergy. mandag den 25. maj 2005

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Bionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference

Billund Vand A/S. Facts om Billund Vand A/S Leverer rent drikkevand, Renser spildevand Laver strøm og varme

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele

Græs til biogas: Business case i Danmark?

Definitionsgymnastik

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

DN s skærpede politik for biogas

Robust og bæredygtig bioenergi

Miljøpotentialer ved gylleforsuring

FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2014

Scenarier for fremtidens landbrug

Gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning Vissenbjerg og Årslev, marts fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

AffaldPlus & CO2-regnskabet

Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt

Den danske situation og forudsætninger


Afgørelse om ikke-godkendelsespligt, Sønderbyvej 28, 6731 Tjæreborg

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Naturgassens rolle i fremtidens energimarked

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Måbjergværket A/S Ændring af energiform

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec.

Tværgående effektiviseringsforslag budget

Bilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Program: Historien om biogasanlægget. Fremtidens bioraffinaderi. Rundvisning på biogasanlægget. Alan Lunde

Markforsøg med afgasset gylle

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Såfremt der ikke returneres Afgasset Husdyrgødning, betales der i tillæg til ovenstående yderligere DKK 0,55 pr. ton pr. km. ud over 20 km.

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Ekstraordinære Generalforsamling April 2016

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Anbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Økonomien i biogasproduktion

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober Highlights:

SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS Teresa Rocatis, Projektleder 1

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Landbrugets strukturudvikling - Hvad kan vi forvente?

understøtte Herning Kommunes planer

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Forretningsmodeller i praksis Grønne Industrisymbioser

Rugtved Fælled Vandværk I/S, Fæbrovej 5, 9330 Dronninglund, formand Poul Erik Pedersen, Kringelhedevej 44, 9300 Sæby,

Byrådsindstilling. Styrkelse af Varmeplan Århus fællesskabet i forhold til Hørning og Rosenholm kommuner. Til Århus Byråd via Magistraten

Kortlægning af biogas- og forbehandlingskapacitet til organisk affald fra husholdninger og servicevirksomheder

Projektforslag Metso m.fl.

Udnyttelse af ressourcerne i affaldet - hvor går grænsen? Alan Sørensen AC-Specialkonsulent Jord og Affald alsoe@mst.

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Rapport for 3. kvartal 2009 Aktionærmøde 29. oktober 2009

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Det danske biogassamfund anno 2015

Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

[ HØRINGS BESVARELSE ]

Klimakommuneaftale Danmarks Naturfredningsforening

Gennemsnitlige husdyrgødningsprøver fra landsforsøg.

Teknik: TK Hvad for nogle teknologier er der blevet anvendt på kommunal basis. I hvor stort omfang.

Vestforsyning Spildevand A/S

Debatten om moderne vindmøller i Danmark. Indlæg d. 25/ Henrik Vinther, VidenOmVind

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet.

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Planlovsdage Helhedsplanlægning for det åbne land - med profit!

Projekt Biogas og Miljø

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

klimastrategi for danish crown koncernen

Introduktion til Farum Fjernvarme Hvilke muligheder er der for fjernvarme i industriområde Fremtidsplaner i Farum Fjernvarme

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Lukning af enten Rønnede eller Faxe genbrugsplads. Afdelingschef Allan Johansen

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt

Rejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED

Transkript:

Høring om affald som ressource Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle. Indlæg ved: Jørgen Udby, Adm. dir. Maabjerg BioEnergy Drift A/S Medforfattere: Allan Lunde Direktør Maabjerg BioEnergy Leverandørforening Amba og Finn Duus Direktør Plan & Projekt 1 A/S. Problemformulering Hvilke forskelle er der i udnyttelsen af energiressourcen og i påvirkningen af miljøet mellem de forskellige biogaskoncepter? Er det muligt at udnytte fiber og fosfor? Hvilke barrierer er der for udnyttelsen? Indlægget er baseret på egne undersøgelser samt diverse forskningsresultater og afprøvningsforsøg. 1

Disposition Kort præsentation af Maabjerg BioEnergy konceptet. Sammenligning mellem forskellige biogaskoncepter. Påvisning af at udnyttelse af fiber og fosfor er mulig. Barrierer for udnyttelsen. Løsningsforslag og anbefalinger. Koncept et miljø og klimaanlæg Råvarer Fosfor? Vådfraktion Fiberfraktion Biogas El & Varme Afgasset Slam 2

Potentielle leverandører Mink Svin Kvæg Kyllinger 10 km 15 km 20 km 5 Råvareleverancer Råvareleverancer 1.000 Grøn linje Gylle (21.300 DE) 457 Energiafgrøder 2 Biologisk industriaffald 50 Grøn linje i alt 509 Slamlinjen Spildevandsslam med 3,5% tørstof 120 Samlet råvareleverance 629 6 3

Biogasproduktion og -afsætning Biogasproduktion Afsætning Mio. m3/år Vinderup kraftvarmeværk 7,2 Måbjergværket 3,5 Grundlastanlæg 3,5 Eget anlæg 4,2 I alt 18,4 7 Energi Nettoenergi MWh Varme El I alt Biogas 58.200 49.100 107.300 Fiberafbrænding (45.000 t v. 30 %) 19.900 9.100 29.000 I alt 78.100 58.200 136.300 Forbrug i antal boliger 5.300 12.900 - Fiberen giver et netto energitilskud på 27 % 8 4

Miljø Landbrugets udspredning før / efter Maabjerg BioEnergy (/år) Før Efter Reduktion Kvælstof 2.647 2.104 *1) 543 Fosfor 659 165 494 *1) Incl. 25 % bedre gødningsoptag (N) ved afgasset gylle. 9 Klima Årlig CO2-besparelse ca. 50.000 10 5

Opsummering Nettoinvestering på 350 mio. kr. Nettoomsætning på 45 mio. kr. Reduktion af CO2 med over 50.000 /år. Redukt. af kvælstof/fosfor med 543/494 /år. Bevarelse af 400 arbejdspladser i erhvervet. Opretholdelse af eksportværdi på 120 mio. kr. / år. En samfundsøkonomisk gevinst på 1.0 mia. kr. 11 Konceptsammenligning Koncept Emne Biogasproduktion mio. m3 Energiproduktion GWh Reduktion af N i miljøet Reduktion af P i miljøet CO2 besparelse 1000 P udnyttelse Samfundsøkonomi mio. kr. Alm. Biogasanlæg m. biogasudnyttelse Maabjerg BioEnergy m. fiberudnyttelse Fremtidig anlæg m. fiber & fosforudnyttelse 18,4 18,4 18,4 107 136 136-387 543 543-100 494 494 50 50 55 0 0 5-1.107 * 1 1.011 1.077 *1 : forudsat 20 kg P / ha / år og ingen yderligere udbringningsarealer. 6

Skallering til Danmark Simpel skalering til det samlede resultat for Danmark jf. Energistrategi 2050, svarende til 50% udnyttelse af gylle fra dyreenheder (DE). Fremtidig anlæg m. Fiber & fosforudnyttelse Energiproduktion Reduktion af N i miljøet Reduktion af P i miljøet CO2 besparelse P udnyttelse Samfundsøkonomi GWh 1000 mio. kr. Resultater 6.800 27.150 24.700 2.750 15.800 53.850 Konklusion 1. Udnyttelse af fiber til afbrænding giver et positivt bidrag til klimaregnskabet og til samfundsøkonomien. 2. Genanvendelse af fosfor de rigtige steder giver et positivt bidrag til samfundsøkonomien og udnytter en begrænset global ressource. Undersøgelser viser: At fiberafbrænding kan overholde emissionskrav til biomasseanlæg, og At udnyttelse af fosfor til genanvendelse efter afbrænding, overholder alle grænseværdier for handelsgødning. 7

Barrierer for udnyttelsen Relateret til Måbjerg BioEnergy`s mængder. Fiber er omfattet af affaldsforbrændingsdirektivet, som medfører: Ekstra investeringer og driftsudgifter svarende til en årlig Sammenligning merudgift på af 4 koncepter mio. kr. for årligt. behandling af af gylle (MBE tal for råvarer) Betaling af affaldsvarmeafgift på 1.5 mio. kr. årligt. Udnyttelse af fosfor er på disse vilkår ikke rentabelt!!! Anbefalinger 1. Overførsel af fiberfraktion til biomassebekendtgørelsen el. lign.: Medfører at afbrænding i en ren fiberkedel bliver rentabel. 2. Alle fremtidige biogasanlæg bør pålægges at udnytte fiber til energi og at genanvende fosfor. 3. Der bør ske en teknologiudvikling gennem opsamling og kvalitetssikring af de hidtil gennemførte forsknings- og afprøvningsresultater, og igangsætning af et praksisorienteret projekt om afbrænding og genanvendelse med sammensatte kompetencer. 8

Spørgsmål? Få flere oplysninger på vores hjemmeside. www.maabjerg-bioenergy.dk 17 9