DN s skærpede politik for biogas
|
|
- Laurits Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG X-1 Dato: 16. januar 2011 Til: Sagsbehandler: Janne Wichard Henriksen, , Vedtagelse af: DN s skærpede politik for biogas DN mener, at sol, vind og geotermi skal være hovedkilderne i fremtidens energiforsyning. Biogas skal være et supplement i energiforsyningen, produceret i fleksible anlæg på basis af affald, biomasse og husdyrgødning. Fremtidens energiforsyning skal ikke bindes til produktion af gylle. DN arbejder for, at en øget produktion af biogas sker i takt med reduktion af svineproduktionen til det halve og på betingelse af, at aktørerne, herunder særligt staten, vil: o Sikre at biogasanlæggene bliver fleksible, således at anlægget kan håndtere forskellige råvarer. o Udarbejde en national plan for udbygning med biogas, der sikrer en spredning af anlæggene udover Danmark, og så man samtidig undgår en overkapacitet i visse egne af landet. o Pålægge visse typer husdyrproducenter en leveringspligt, hvis de er beliggende i nærheden af et biogasanlæg o Sikre at fiberfraktionen føres tilbage til jorden, den må ikke brændes. o Sikre, gennem afgiftssystemet, at der ikke dyrkes et-årige energiafgrøder til biogasproduktion o Sikre at energiafgrøder bliver dyrket i overensstemmelse med DN s energiforsyningspolitik specielt vilkår for biomasse fra landbrug
2 Sagens kerne og status Biogas er produktion af gas til el, varme og transport baseret på både slam, affald, biomasse og husdyrgødning. I dag findes der ca. 20 fælles biogasanlæg 1 og ca. 60 gårdanlæg 2 i Danmark. Tilsammen behandler de ca. fem procent af husdyrgødningen. Dertil kommer industriaffald og madaffald fra storkøkkener. I dag svarer den samlede bruttoproduktion af biogas til ca. 4 PJ eller ca. 5 af Danmarks samlede energiforbrug på 864 PJ. Der er både hos den tidligere og nuværende regering ønske om øget produktionen af biogas. Danmark kan således se frem til en øget satsning på biogas i fremtiden. Der har internt i DN været meget diskussion om biogas i både landbrugsfagligt netværk samt på Landsdelstræf efteråret Problemet er, at biogas på den ene side er en energikilde, som DN har en målsætning om at fremme som supplement til hovedkilderne sol, vind og geotermi i fremtidens energiforsyning. På den anden side er biogas tæt associeret med gylle fra svineproduktion. En svineproduktion, som DN mener, skal halveres, da den langt fra er bæredygtig og har store konsekvenser for natur og miljø. Biogas skal dog ikke udelukkende baseres på gylle fra svineproduktionen, men produceres på fleksible anlæg, der kan håndtere organisk affald, husdyrgødning og overskudsbiomasse. Derved bliver biogas og svineproduktionen ikke tæt forbundne og ikke afhængige af hinanden. Det betyder, at en øget satsning på biogas kan gå hånd i hånd med en halvering af svineproduktionen og udtag af arealer af omdrift. Det er afgørende for DN, at fremtidens energiforsyning ikke bindes til produktion af gylle. Der er en lang række fordele knyttet til produktionen af biogas, som vil blive gennemgået mere detaljeret nedenfor. Kort listet op er fordelene ved biogas: Biogas er en mulighed for at producere energi til både el, varme og transport uden brug af fossile brændsler, som kul, olie og naturgas. Biogas kan være stabilisator i en kommende ustabil energiforsyning baseret på sol og vind. Reducerer udslip af methan og lattergas fra husdyrproduktionen. Reducerer udvaskning af kvælstof og lugtgener fra gødning Sikrer en bedre udnyttelse, recirkulering og fordeling af næringsstoffer Sikrer næringsstoffer, der kan anvendes til økologisk drift Giver gode muligheder for at udnytte ressourcer fra affald, som i dag bliver brændt af Giver mulighed for at sammentænke naturpleje og energiproduktion. Biogas og energiforsyningen I et samfund baseret på 100 % fossilfri energikilder er det væsentligt, at energien kommer fra mange forskellige kilder. For at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed skal energisystemet baseres på en række forskellige kilder, der kan supplere hinanden. Vind, sol og geotermi skal være hovedkilderne i fremtidens danske energisystem. Desværre skinner solen ikke altid, ligesom vinden heller ikke blæser hele tiden. Samtidig er det svært og dyrt at lagre energi fra sol og vind på nuværende tidspunkt. Det betyder, at der er behov for energikilder, der kan lagres og anvendes på tidspunkter, hvor vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Biogas er i den forbindelse en rigtig god løsning. Den kan lagres og sendes ud i systemet, når der er behov for det. 1 Definition af fællesanlæg. Et anlæg som modtager både gødning, affald og biomasse fra en række forskellige leverandører. Ligger typisk ikke i tilknytning til en bestemt gård. 2 Definition af gårdanlæg: ligger i tilknytning til en gård og modtager typisk kun gødning fra den bestemte gård. 2
3 Hvordan forskellige aktører vurderer potentialet ved biogas afhænger af deres vurdering af råvarepotentialet og sammensætningen af råvarer. I DN opgør vi råvarer til et biogasanlæg i tre kategorier 1) husdyrgødning, 2) biomasse, 3) affald. Energistyrelsen har opgjort det samlede potentiale i husdyrgødning, industriaffald, haveparkaffald, spildevandsslam m.v. til 40 PJ, svarende til cirka 5 % af det samlede (864 PJ) danske energiforbrug i dag. Ved en halvering af energiforbruget til 432 PJ (jf. DN målsætning i energiforsyningspolitikken), vil biogas i følge Energistyrelsen kunne udgøre cirka 10%. Fordelen ved at anvende biogas i Danmark er, at infrastrukturen til fordeling af gas er på plads i form af naturgasnettet. Ved en konvertering af biogassen kan den anvendes i det eksisterende naturgassystem. Udover dette kan biogas også anvendes i transportsektoren. I Sverige er biogas implementeret i transportsektoren med et godt resultat. Fordelen ved at anvende biogas i eksempelvis den tunge transport, som i dag ikke kan køre på el, er mindre CO2- udledning og lokal luftforurening. Biogas og svineproduktion Biogas er i høj grad forbundet med svineproduktionen, da det er en metode til at håndtere gylle fra de danske svin. Det er væsentligt for DN, at biogas ikke betyder en fortsættelse af den nuværende svineproduktion, der langt fra er bæredygtig eller økonomisk rentabel. Biogas er dog samtidig en effektiv metode til at reducere mange af de meget negative påvirkninger af miljø og natur, som en svineproduktion medfører. Ved at føre gylle gennem biogasanlæg mindskes udslip af drivhusgasserne methan og lattergas ligesom udvaskning af kvælstof og lugtgenerne fra gylle reduceres. Gylle er dog langtfra den eneste råvare, der kan anvendes i et biogasanlæg. Specielt den organiske fraktion fra affald er velegnet til biogas, ligesom andre former for biomasse kan anvendes i biogasanlæg. Svineproduktionen skal reduceres, men det udelukker ikke mulighederne for en fortsat biogasproduktion. DN mener, at det er altafgørende, at vi får biogasanlæg, der er fleksible i forhold til de kilder, de skal afgasse. Der er lagt op til en massiv udbygning med biogasanlæg inden for de næste 10 år, men med et mål om halvering af svineproduktionen skal anlæggene i 2050 i høj grad være baseret på mindre husdyrgødning og mere biomasse og affald. Kritikere af biogas ser biogas som en mulighed for at øge svineproduktionen og undgå harmonikrav. Harmonikravet forsvinder dog ikke ved at sende husdyrgødningen til et biogasanlæg. I stedet overgår det til biogasanlægget, og oftest får den samme landmand næringsstofferne tilbage i form af afgasset gylle til udspredning. Økonomien i den danske svineproduktion er generel dårlig, og selv hvis biogasproduktion kunne give et lille økonomisk bidrag til svineproducenterne, er det højst usandsynligt, at det er nok til at kunne rette op på den skrantende økonomi hos de danske svineproducenter. Sandsynligvis vil man i stedet komme afgrøder direkte i biogasanlæget, i stedet for først at bruge det til at fodre en tabsgivende svinebesætning. Dette scenarie er for DN dog højst uønsket, hvorfor det gennem afgifter skal sikres, at der ikke anvendes etårige afgrøder til biogasproduktion. Selvom biogas ikke vil redde dansk svineproduktion økonomisk og dermed heller ikke er et argument for at beholde den store svineproduktion i Danmark, er det stadig i DN s interesse at sikre uafhængigheden mellem svineproduktion og biogasanlæg. Løsningen er i dette tilfælde en høj grad af fleksibilitet i de danske biogasanlæg, således at husdyrgødning med tiden kan udgøre en mindre bestanddel til fordel for organisk affald og lignende. DN mener, at en øget satsning på biogasanlæg sagtens kan gå hånd i hånd med en halvering af svineproduktion i Danmark. 3
4 Biogas og næringsstoffer Biogas giver en langt bedre mulighed for at udnytte næringsstofferne i forhold til ubehandlet husdyrgødning. Gødning, der har været gennem et biogasanlæg, indeholder udelukkende mineralsk kvælstof, som optages lettere og hurtigere af afgrøderne. Det er således dokumenteret, at der er en udvaskningsreduktion ved at anvende afgasset gylle i stedet for rå gylle. Ligeledes er afgasset gylle af tyndere og mere ensartet konsistens og er derfor lettere at dosere jævnt. Endelig har afgasset gylle langt mindre lugt end rå gylle. Dette betyder både færre nabogener, men også reduceret ammoniakpåvirkning af tilstødende arealer. Med den fordeling der i dag er af husdyrbestanden, er der en meget skæv fordeling af fosfor. I husdyrtætte egne er der et stort overskud af fosfor, mens især Østdanmark har et tilsvarende underskud. Dette er meget uheldigt for alle. Fosfor er uundværligt næringsstof i planteproduktionen, men samtidig betyder overskud fare for tab til vandmiljøet og dermed forurening. Ved at behandle husdyrgødning i biogasanlæg, især fra produktioner som fjerkræ og mink, vil man få mulighed for en langt bedre fordeling af fosforen. Desuden vil anvendelse af biomasse fra naturarealer og organisk affald i biogasanlæg på sigt sikre en absolut nødvendig recirkulering af fosfor, fra marken til forbrugeren og tilbage igen. I tilknytning til enkelte biogasanlæg sker der i dag en afbrænding af fiberfraktionen i den afgasssede gylle, som primært består af cellulose og lignin. Selv om det giver en energigevinst betyder det samtidig, at man binder fosforen i slaggeren og samtidig fjernes en ikke uvæsentlig kulstofkilde til jorden. Begge dele er uheldigt og derfor vil DN stille krav om forbud mod afbrænding af fiberfraktionen. Biogas og økologi Biogas har stor betydning for økologisk landbrug, især med henblik på at sikre næringsstofforsyningen til økologisk planteavlere. Det er en væsentlig grund til, at DN støtter biogasproduktion baseret på både husdyrgødning og planteprodukter. Biogasproduktion på basis af økologisk kløvergræs og lucerne vil blive en ny og vigtig dynamo for omstillingen til økologisk produktion i landbruget, som jo er det ene ben af DN s landbrugspolitik Når energien fra kløvergræsset og lucernen er udvundet i biogasanlægget, bliver gødningen lettere tilgængelig for planterne og dermed til gavn for et presset økologisk planteavls-sædskifte. Udover mulighederne for at sikre gødning til økologisk landbrug, giver øget biogasproduktion fra økologisk landbrug også mulighed for at reducere CO2-belastningen fra disse landbrug kraftigt. For det første fordi den husdyrgødning og grøntgødning, der anvendes i dag, kan erstattes af økologisk biogasgødning, som har et langt mindre energiregnskab og dermed lavere CO2-udledning. For det andet fordi CO2 i højere grad bliver bundet i jorden i de kløvergræsmærker og lucernemarker, der skal levere biomasse til biogasanlæggene. DN mener, at biogas er en nødvendighed, hvis antallet af økologiske bedrifter skal øges. Biogas er et af de mest effektive midler til at sikre den nødvendige gødning til mere økologisk produktion. Biogas og affald Biogasanlæg har brug for en del organisk affald for at fungere optimalt. Biogas udelukkende baseret på gødning har et lavt energiindhold, og der skal derfor tilsættes andre råvarer. Organisk affald er oplagt at forgasse i biogasanlæg, det giver et bedre energiudbytte og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Organisk affald tæller i den samlede energiforsyning som en del af Danmarks produktion af vedvarende energi som en del af biomassefraktionen med 23,6 PJ. Ca. 40 % af husholdningsaffaldet består af organisk affald, der kan formuldes. I 7 kommuner i Nord og Vestsjælland kildesorteres den organiske del af husholdningsaffaldet fra. Det viser, at organisk affald sagtens kan sorteres fra, og det skal ifølge DN i langt højere grad ske i fremtiden, hvor den organiske fraktion skal anvendes i formuldningsanlæg og biogasproduktion. 4
5 Det organiske affald er nødvendigt for at få biogasanlæg, hvor der benyttes gødning, til at fungere optimalt og levere mere energi. DN mener derfor, at affaldet i langt højere grad skal sorteres, og dele af det organiske affald skal anvendes i kombinerede formuldnings- og biogasanlæg. Biogas og biomasse Det er vigtigt for DN, at de kommende biogasanlæg bliver fleksible med gode muligheder for at producere biogas baseret på forskellige former for råvarer. Udover gødning og organisk affald, kan forskellige former for biomasse også komme til at spille en rolle. Høst af naturlig biomasse fra naturområder, vejkanter og lavbundsarealer, udtaget af drift, kan bidrage. DN mener, at udtag af biomasse fra plejekrævende arealer i fremtiden vil være et godt bidrag til biogasproduktionen. En del naturområder har et stort overskud af næringsstoffer i jorden og har behov for pleje. Udtag af biomasse er i den forbindelse nødvendig og denne biomasse kan anvendes i biogasanlæg. DN mener derfor, at naturen i højere grad skal plejes gennem udtag af biomasse, og at denne biomasse skal anvendes til biogasproduktion. Udover biomasse fra naturarealer vil dyrkning af energiafgrøder også blive en del af det kommende input til biogasanlæg. Det giver god mening for de økologiske landmænd at få produceret noget bedre og økologisk gødning bl.a. på basis af flerårige energiafgrøder. Det giver imidlertid ikke god mening, hvis store dele af det danske landbrug bliver omlagt til majsproduktione, som det er sket i Tyskland. Hvis biogas skal sikre et bedre miljø og mere natur, er det udelukkende flerårige energiafgrøder, der skal dyrkes til energiformål. En intensiv dyrkning af etårige afgrøder vil blot videreføre den nuværende intensive landbrugsdrift med et stort forbrug at pesticider og kunstgødning til skade for natur og miljø. DN mener, at der skal opstilles kriterier, der udelukker dyrkning af et-årige energiafgrøder til biogasproduktion. Fordelene ved at satse på flerårige energiafgrøder frem for etårige er mange, eksempelvis; jorden tilføres kulstof, mulighed for højere biodiversitet, reduceret forbrug af sprøjtegifte og gødning samt reduceret nitratudvaskning. DN vil arbejde for at biomasse bidrager til den danske energiproduktion på følgende betingelser (jf. DN s energiforsyningspolitik vedrørende biomasse fra landbrug): At der ikke inddrages yderligere arealer til intensivt dyrket landbrug til produktion af energiafgrøder, men at der bliver frigivet mere areal til natur At dyrkning af biomasse sker på en 1/5 af de landbrugsarealer som frigøres ved at nedsætte svineproduktionen og dermed behovet for areal til dyrkning af svinefoder Ved dyrkning af energiafgrøder, arbejder DN for at følgende kriterier bliver overholdt: At dyrkningen kun skal omfatte flerårige afgrøder At dyrkning af energiafgrøder skal ske uden brug af sprøjtegifte og kunstgødning At arealer med energiafgrøder skal drives så de giver grundlag for øget biodiversitet Arealerne til dyrkning af energiafgrøder skal udlægges på grundlag af en planlægning, som tager højde for biodiversitet og landskabelige hensyn for de konkrete lokaliteter De dyrkningsfrie bræmmer skal friholdes for energiafgrøder, og der skal ikke kunne dispenseres for beskyttelseslinjerne til rejsning af høje energiafgrøder 5
6 Vilkår for udbygning af biogasanlæg DN arbejder for, at en øget produktion af biogas sker i takt med reduktion af svineproduktionen til det halve og på betingelse af, at aktørerne, herunder særligt staten, vil: Sikre at anlæggende bliver fleksible, således at anlægget kan håndtere forskellige råvarer På den måde undgås det, at svinebønderne bliver de eneste råvarerproducenter. Udarbejde en national plan for udbygning med biogas, der sikre en spredning af anlæggene udover Danmark, og så man samtidig undgår en overkapacitet i visse egne af landet. Pålægge svinebønderne en leveringspligt, hvis de er beliggende i nærheden af et biogasanlæg Sikre at fiberfraktionen føres tilbage til jorden, den må ikke brændes. Sikre gennem afgiftssystemet, at der ikke dyrkes et-årige energiafgrøder til biogasproduktion. Sikre at energiafgrøder bliver dyrket i overensstemmelse med DN s energiforsyningspolitik specielt vilkår for biomasse fra landbrug Tidligere behandling i organisationen FU har i forbindelse med vedtagelse af DN s energiforsyningspolitik vedtaget DN s holdning til biogas. Det fremgår derfor af tidligere beslutninger, at DN er positive overfor biogas, og at biogas skal være et supplement i fremtidens energiforsyning. Internt i DN har der siden været diskussioner af DN s holdning til biogas, ikke mindst i forbindelse med efterårets landsdelstræf. Det har derfor været nødvendigt, at tage DN s holdning til biogas op til fornyet overvejelse. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser ved indstillingen. 6
PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereBionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference
Bionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference KONCERNDIAGRAM OG EJERFORHOLD Naturgas Fyn I/S Naturgas Fyn Holding A/S Naturgas Fyn Distribution A/S Naturgas Fyn A/S Bionaturgas Danmark A/S Naturgas
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereFjernvarme eller hvad?
Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen
Læs mereER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?
ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk
Læs mereDet biobaserede samfund
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 4 Offentligt Det biobaserede samfund - bæredygtige veje til vækst Landbrug & Fødevarer Det biobaserede samfund Verdens befolkning forventes at stige med 50 pct.
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereStatus for biogasanlæg i Danmark og udlandet
Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--
Læs mereBillund Vand A/S. Facts om Billund Vand A/S 11-12-2012. Leverer rent drikkevand, Renser spildevand Laver strøm og varme
Billund Vand A/S Leverer rent drikkevand, Renser spildevand Laver strøm og varme 3 selskaber pr. 1. november 2012 Direktør, Ole Pedersen Johnsen opj@billundvand.dk 1 Facts om Billund Vand A/S Forsyningsselskab
Læs mereLevering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele
Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele Miljørådgiver Peder Chr. Thomsen Jysk Landbrugsrådgivning Juni 2013 Levering til biogasanlæg betydning for godkendelser
Læs mereHøring om affald som ressource. Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle.
Høring om affald som ressource Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle. Indlæg ved: Jørgen Udby, Adm. dir. Maabjerg BioEnergy Drift A/S Medforfattere: Allan Lunde Direktør Maabjerg BioEnergy
Læs mereGræs til biogas: Business case i Danmark?
Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs-til-biogas II seminar 2/3-2016 på SDU Odense Campus Kurt Hjort-Gregersen, AgroTech, Teknologisk Institut Beklager, men jeg er altså ret pessimistisk ifht.
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereBiogasanlæg, arkitektur og landskab - Naturstyrelsen http://www.naturstyrelsen.dk/planlaegning/projekter/biogasanlaeg_arkitektur_landsk... Page 1 of 1 20-02-2012 Biogasanlæg, arkitektur og landskab Biogasanlæg
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereTeknik: TK Hvad for nogle teknologier er der blevet anvendt på kommunal basis. I hvor stort omfang.
Interview spørgsmål: Spørgsmål: (TK-teknik,SAM-samarbejde,EU-politik,HIST-historie,ØKO-økonomi) Generelt: Hvad er din uddannelse? Jess heinevann, bygningsingenør. Hvor længe har du arbejdet med det? 95.
Læs mereDen Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereGrøn Skat Det Økologiske Råds forslag
Christian Ege, Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag Landstingssalen, 29. januar 2009 Hvorfor Grøn Skat? Medvirker til bæredygtigt samfund og konkurrencedygtig økonomi Mange tegn i dag på for lave grønne
Læs mereBiogas og naturgas til tung trafik
, sekretariatsleder Biogas og naturgas til tung trafik Falkoner, 29. februar 2012 The Danish Ecological Council Photo: Copyright Lemvigbiogas.com >Titel< I, formand 25.1.2006 Flere benefits fra biogas
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereFå nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image. Bliv ambassadør for Nordic Farming
Få nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image Bliv ambassadør for Nordic Farming Landbrugsdebatten har brug for fakta om landbruget Det overordnede formål med Nordic
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereNotat om barrierer og status for udvalgte restprodukter.
Notat om barrierer og status for udvalgte restprodukter. Af Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening 17. december 2015. Resumé I Danmark er der en lang række restprodukter, der recirkuleres og bruges som
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt
RESSOURCE Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt AFFALD RESSO Store udfordringer kræver handling 2 En betydelig sektor Affaldsbranchen er én af de største sektorer
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereMEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap
MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkapital: 40 mio. kr. Foto fra stiftelsen den 26. august
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereAnvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose
Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer Torkild Birkmose Næringsstofværdi, kr. pr. ton Næringsstofværdien af husdyrgødning 300 250 200 150 100 50 0 Kvæggylle Slagtesvinegylle Sogylle
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereRapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen
Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereAffaldsforbrænding, Kyotoprotokollen
Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereKortlægning af biogas- og forbehandlingskapacitet til organisk affald fra husholdninger og servicevirksomheder
Kortlægning af biogas- og forbehandlingskapacitet til organisk affald fra husholdninger og servicevirksomheder Oplæggets fokuspunkter Kort om PlanEnergi Formål med projektet Baggrund og metodebeskrivelse
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Klima, energi og ressourcer Klima blev et allemandsord efter klimatopmødet i København i 2009 og der har siden været fokus på klima og udledningen af drivhuspasser i kommunerne.
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 500 Offentligt Plan og Virksomhedsområdet J.nr. AAR-200-00015 Ref. Lupry Den 21. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereUdvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024
Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereOrganisk Affald vejen mod en bedre udnyttelse af vores ressourcer
Organisk Affald vejen mod en bedre udnyttelse af vores ressourcer kommer med syv anbefalinger til, hvordan vi bedre udnytter det ressourcepotentiale, der er i vores organiske affald. Organisk husholdningsaffald
Læs mereEffektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec.
Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec. 2015 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Thorsø
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereGennemgang af bemærkninger. Kommuneplantillæg nr. 1 Biogas
Gennemgang af bemærkninger Kommuneplantillæg nr. 1 Biogas Indhold Bemærkning 1 Museum Østjylland... 3 Bemærkning 2 Vejdirektoratet... 4 Bemærkning 3 Jette og Ole Riis... 5 Bemærkning 4 Hørning Menighedsråd...
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereScenarier for fremtidens landbrug
Scenarier for fremtidens landbrug Af Tommy Dalgaard Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DK-8830 Tjele, Danmark. Kontakt: tommy.dalgaard@agro.au.dk Tema 76: På sporet af fremtidens landbrug. Plantekongres
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereEnergiplan Fyn indtil nu - udkast til rammeplan. Christian Tønnesen, formand for partnerskabet
Energiplan Fyn indtil nu - udkast til rammeplan Christian Tønnesen, formand for partnerskabet 1 Vision for Energiplan Fyn Nøgleaktører på Fyn inden for energiforsyning, energirelateret industri, landbrug
Læs mereSorø den 3. september 2013
ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 3. september 2013 Høringssvar til kommuneplan for Kalundborg Kommune Landbrugsproduktionen
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED BARMARKSPROJEKT TIL PRODUKTION AF FRITGÅENDE SLAGTEKYLLINGER Gråsten Fjerkræ s barmarksprojekt
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereDrivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering
, sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereTil: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik
Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik 25. oktober 2013 Sags id: 190-2011-9871 Dok. nr.: 190-2013-138807 Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereEfterafgrøder til markplan 2015
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energimarked
DGF Gastekniske dage - 2011 Naturgassens rolle i fremtidens energimarked - En vigtig del af løsningen Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 6. april 2011 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 133 Offentligt J.nr. 001-08288 Den 10. januar 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mereInternationale udfordringer og lokale handlemuligheder
Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Susanne Krawack Green Cities den 23. oktober 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og
Læs mereKan vi have et VE-baseret energisystem uden biogas?
Kan vi have et VE-baseret energisystem uden biogas? Biogas økonomiseminar 8/12 2014 Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Energinet.dk rms@energinet.dk 1 Om Energinet.dk 09-12-2014 Energinet.dk 2 Energinet.dk's
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereØkonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Læs mereMuligheder ved samspil med biogas
23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereRegionale møder 2015 Dansk Fjernvarme
Regionale møder 2015 Dansk Fjernvarme Strategisk Energiplanlægning Hvad sker der i din Region? v. Martin Dam Wied Roskilde d.5/3-2015 Baggrund for Energi på Tværs Behov for omstilling af energisystemet
Læs mereForhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev
Læs mereMiljøpotentialer ved gylleforsuring
Miljøpotentialer ved gylleforsuring Indlæg v. Allan Skovgaard, administrerende direktør i Infarm A/S Infarm A/S, grundlagt i 2004. Hjemsted i Aalborg Beskæftiger i DK pt. 25 personer med udvikling, salg,
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereScenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi
Scenariestudier i distributionsnettet Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Power to the People Hvad er det distributionsnettet skal være klar til? Scenarierne Produktionskapaciteten
Læs mereRegion Hovedstaden. Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern
Region Hovedstaden Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Hovedstadsregionen en grøn og innovativ metropol En grøn og innovativ
Læs mereSådan beregner du opfyldelse af de grønne krav
Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav Indhold 8.1 Hvad indeholder felterne?... 2 8.2 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 8.3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 8.3.1 Ombytning
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereDa det ikke har været muligt at behandle sagen politisk, tages der forbehold for evt. efterfølgende bemærkninger efter politisk behandling.
Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Holbergsgade 6 1057 København K KL s bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ny balance
Læs mereDIGITAL STØTTE FOR EGENKONTROL OG MILJØLEDELSE Peter Nygaard Uffe Sønderhousen
DIGITAL STØTTE FOR EGENKONTROL OG MILJØLEDELSE Peter Nygaard Uffe Sønderhousen EGENKONTROL OG MILJØLEDELSE Hvordan gøre det lettere for alle parter? Uddrag af vilkår: Spildolie, kemikalier og andet farligt
Læs mereRingsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv.
Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv. Overordnet mål Hvordan forbedre vi de økonomiske vilkår for landbruget, fødevareindustrien samt beskæftigelsen i de tilknyttede erhvervs- og servicevirksomheder
Læs mereLandbrugspakke og vandmiljø: Hvad snakker forskerne om?
Landbrugspakke og vandmiljø: Hvad snakker forskerne om? Af: Anne Ringgaard, Journalist 20. februar 2016 kl. 13:07 Forskere mener, at regeringens nye landbrugspakke skader miljøet, og medierne er fyldt
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereGas til transport. v/niels-anders Nielsen, Centerleder Center for Grøn Transport
Gas til transport v/niels-anders Nielsen, Centerleder Center for Grøn Transport Center for Grøn Transport Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport blev etableret i forbindelse med aftalen om en Grøn
Læs merePlanlovsdage 2011. Helhedsplanlægning for det åbne land - med profit!
Planlovsdage 2011 Helhedsplanlægning for det åbne land - med profit! Niels Peter Vestergaard Lauridsen Chef for planafdelingen, Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Flest turistovernatninger
Læs mereERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune
ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse Bo Vægter Århus Vand og Spildevand Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Indvindingsboringer uden fund
Læs mereSkoletjenesten version 2.0
Punkt 12. Skoletjenesten version 2.0 2015-064601 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at Skoletjenestens tilbud fremadrettet i endnu højere grad vil have fokus på energi, miljø, økologi,
Læs mereNATUR OG MILJØ 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 183 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 183 Offentligt DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Direktør Henrik Sandbech NATUR OG MILJØ 2009 AARHUS UNIVERSITET Præsentation af NATUR
Læs mere