Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser
|
|
- Helena Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Landbrug Beregninger af landbrugets indflydelse på miljøet (Næringsstof og Samfundsøkonomi). Der er stor interesse for og tilslutning til Maabjerg BioEnergy fra husdyrproducenterne i området omkring Måbjerg. En af årsagerne hertil er, at husdyrproducenterne har udsigt til stigende miljøkrav, som det med den nuværende husdyrproduktion i området ikke er muligt at opfylde, med mindre der etableres tiltag som Maabjerg BioEnergy. Når husdyrproducenter i Ringkøbing Amt søger om udvidelse eller ændring af husdyrhold skal amtet gennemføre en VVM-screening/VVM-redegørelse. Amtet har i VVM-sager blandt andet fokus på de fosformængder der udspredes, og de tillader ikke, at der udbringes mere end 5 kg P/ha ud over det afgrøderne har behov for. På nuværende tidspunkt udbringes der fosformængder i området, der er betydeligt større. Udviklingen i landbruget går i retning af at husdyrproduktionen samles på stadig færre bedrifter, mens den samlede husdyrproduktion i området igennem de seneste år har været svagt faldende. På grund af strukturudviklingen er der derfor udsigt til, at en meget stor del af husdyrproducenterne inden for de næste år skal igennem en VVM-screening, og dermed overholde amtets strenge krav til udbringning af fosfor Kvæg Svin Øvrige I alt Udviklingen i husdyrholdet i Ringkøbing Amt, 1000 DE Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. For at undersøge hvilke konsekvenser amtets forvaltningspraksis i forbindelse med VVM-screeninger vil få, er der blevet opstillet fem forskellige scenarier. Kort beskrevet er de fem scenarier: Scenarie A er en reference, der viser den nuværende situation, hvor miljøministeriets husdyrgødningsbekendtgørelse overholdes. Scenarie B, viser situationen, hvor Ringkøbing Amts forvaltningspraksis i forbindelse med VVM-screeninger/VVM-redegørelse overholdes konsekvent. Scenarie C, viser situationen, hvor der etableres et traditionelt biogasanlæg og den afgassede gødning føres retur til producenterne. 1
2 Scenarie D, viser situationen, hvor Maabjerg BioEnergy etableres med separation af afgasset gylle og fiberfraktionen afbrændes. Scenarie E, viser situationen, hvor Maabjerg BioEnergy etableres med separation af afgasset gylle og fiberfraktionen eksporteres. Alle fem scenarier tager udgangspunkt i en modelejendom - Maabjerggården - med ha. På Maabjerggården er der i referencesituationen DE (DE ~ dyreenheder), med 60 % svin, 20 % mink og 20 % kvæg. Det svarer nogenlunde til de tilmeldte DE til Maabjerg BioEnergy, og Maabjerggården repræsenterer således det samlede antal ejendomme, der er tilmeldt projektet. Forudsætninger Ved beregning af gødningstilførsel til afgrøderne på Maabjerggården, er det antaget at afgrøderne i gennemsnit har et samlet kvælstofbehov på 156 kg /ha samt et fosforbehov på 20 kg/ha. Endvidere viser nedenstående tabel hvilke antagelser, der er foretaget med hensyn til fordelingen af organisk og uorganisk kvælstof i de forskellige biomasser. Årsagen til forskellen skyldes, at en del af den organiske kvælstof (Org-N) i biomassen omdannes til uorganisk kvælstof (Uorg-N) ved ophold i biogasreaktoren. Før afgasning (gælder for scenario A og B): Efter afgasning (gælder for C,D og E) Gødningstype Uorg-N (%) Org-N (%) Husdyrgødning Spildevandsslam Industriaffald Energiafgrøder Gødningstype Uorg-N (%) Org-N (%) Afgasset biomasse Fastsættelse af DE er beregnet ved 1 DE ~ 100 kg N. Fosforberegning er baseret på de tilmeldte DE og tabelbilag i Håndbog for Driftsplanlægning, Landbrugsforlaget og er opgjort til: DE Antal dyr tons/dyr ton/i alt P/ton kg P Søer / løbe drægtighed 70 % , , Søer / farestald 30 % , , Smågrise , , Slagtesvin , , Svin i alt Kvæg (malkekøer) , , Mink (årstæver) , , SUM kg Fosfor i alt kg Fosfor / DE 25,4 2
3 Der er indregnet i modellerne, at der sker en emission af NH 4 -N i forbindelse med udbringning af husdyrgødningen. Emissionen er afhængig af udbragt mængde og behandling og varierer fra 16 kg NH 4 - N/ha i scenarie A til 4 kg NH 4 -N/ha i scenario D og E. Det antages desuden, at afgrøderne udnytter 100 % af det resterende NH 4 -N, som ikke tabes ved emission. Udnyttelsesprocenten af Org.-N (det organisk bundne kvælstof) er fastsat til 40%. I scenarie D bliver den anvendte udnyttelses-% for husdyrgødning-n på 96% med ovenstående forudsætninger. Indregnes emissionstabet falder udnyttelses-% for husdyrgødning-n til 93% i scanarie D. Reference A / Figur 1. Dette scenarie beskriver den nuværende situation, hvor Maabjerggården overholder husdyrgødningsbekendtgørelses krav på 1,4 DE/ha. Ud over den husdyrgødning, der produceres af husdyrholdet på gården, modtager ejendommen en mængde slam til udspredning på markerne der svarer til 20 % af det slam Holstebro centralrenseanlæg producerer. Denne procentsats beror på en vurdering af, at dette svare til hvad der faktisk udbringes i området i dag, mængden svarer til 318 DE. Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser må der udspredes 1,4 DE/ha. Der ses bort fra kvægbrugenes mere lempelige krav, da disse krav i en vis udstrækning modsvares af andre mere restriktive krav for andre husdyrtyper eller allerede implementerede VVM-krav. Det vil sige, der skal være ha til rådighed, hvorpå der må udbringes husdyrgødning, og lige netop det areal der tilhøre Maabjergården.. Ifølge Danmarks statistik er der gennemsnitligt 1,2 DE/ha i Ringkøbing Amt. Området omkring Måbjerg (Holstebro, Struer og Vinderup kommuner) har en højere husdyrtæthed end amtets gennemsnit. Scenariet beskriver derfor en situation, der er tæt på virkelighedens. Desuden betyder det faktum, at der i området er en høj husdyrtæthed, at det ikke umiddelbart vil være muligt at finde yderligere udspredningsarealer udover de ha. Nærringsstofbalance Maabjerggården tilføres i alt kg total-n, der består af kg NH 4 -N (ammonium-n) og kg Org.-N (organisk bundet kvælstof). Fordeles denne mængde på ha vil der fra husdyrgødningen blive tilført 91 kg NH 4 -N/ha og 49 kg Org.-N/ha. Det Org.-N udnyttes med 40% ~ 20 kg N/ha. For at opnå et økonomisk optimalt udbytte skal der i alt tilføres 156 kg N/ha hvilket betyder, at der skal suppleres med yderligere 45 kg N/ha som handelsgødning. Kvælstof Kg N i alt/ha Udnyttelses % Effektivt kg N/ha NH 4 -N (husdyr) Org.-N (husdyr) Handelsgødning-N Tilført i alt De 45 kg handelsgødningskvælstof der suppleres med pr ha betyder, at der i alt på de ha tilføres kg handelsgødningskvælstof. Af den samlede tilførsel af N sker der en emission, der er vurderet til 16 kg N/ha, endvidere høstes der 89,0 kg N/ha i afgrøderne. Samlet set betyder det, at der er et kvælstofoverskud på 80,6 kg N/ha/år. Overskuddet på Maabjerggården udgør i alt 80,6 kg N/ha x ha = kg N/år. Det er her vigtigt at forstå, at overskuddet ikke nødvendigvis er lig med direkte udvaskning til miljøet! Dyrket jord i Danmark indeholder 6-12 t N/ha i de øverste 50 cm, hvorfor det årlige overskud på 80,6 kg N/ha kun udgør en meget lille andel. Hvert år omdannes en lille del af denne mængde til plantetilgængeligt kvælstof (nitrat), men langt hovedparten forbliver på organisk form. 3
4 Der tilføres i alt kg fosfor hvilket svare til 36,1 kg P/ha. Det er i beregningerne forudsat, at det gennemsnitlige afgrødebehov er 20 kg P/ha. Der tilføres således et overskud på 16,1 kg P/ha. Overskuddet på Maabjerggården udgør i alt 16,1 kg P/ha x ha = kg P. Det er her vigtigt at forstå, at overskuddet ikke er lig med udvaskning til miljøet! Der sker en ophobning af fosfor i jordbanken og først ved et meget højt indhold af fosfor i jorden vil risikoen for øget udvaskning være til stede. På Maabjerggården er jordens fosforindhold middel til højt, men ikke meget højt. Fuld VVM virkning B / Figur 2. Udgangspunktet for dette scenarie er, at Maabjerggården skal overholder de krav til fosforudbringning som amtet stiller i forbindelse med VVM-screeninger/VVM-redegørelser. Der er som udgangspunkt fortsat ha på ejendommen, og der modtages stadig 20 % af det slam, der produceres på Holstebro Centralrenseanlæg. Da det antages, at afgrøderne på Maabjerggården gennemsnitligt har et fosforbehov på 20 kg P/ha, må der efter amtets praksis maksimalt udbringes 25 kg P/ha, hvilket er 11,1 kg P/ha mindre end der udbringes pr ha i referencen. Der er derfor behov for at reducere husdyrbestanden til DE hvilket er DE mindre end i referencen A (en reduktion på 32 %). Nærringsstofbalance Maabjerggården tilføres i alt kg total-n, der består af NH 4 -N (ammonium-n) og kg Org.-N (organisk bundet kvælstof). Fordeles denne mængde på de ha (~ 0,96 DE/ha) vil der fra husdyrgødningen blive tilført 62 kg NH 4 -N/ha og 34 kg Org.-N/ha. Det Org.-N udnyttes med 40% ~ 14 kg N/ha. For at opnå et økonomisk optimalt udbytte af afgrøden skal der suppleres med yderligere 80 kg N/ha som handelsgødning. Kvælstof Kg N i alt/ha Udnyttelses % Effektivt kg N/ha NH 4 -N (husdyr) Org.-N (husdyr) Handelsgødning-N Tilført i alt Af den samlede tilførsel af N sker der en mindre emission i forhold til scenarie A. Emissionen der er vurderet til 10 kg N/ha i scenarie B, p.g.a. den mindre udbragte husdyrgødningsmængde. I forhold til referencen (scenarie A) er der behov for en forøgelse af udbringningsarealet på ha hvis produktionen på DE skal bevares. Dette er en forøgelse på 44 %, og det er ikke realistisk. I scenariet udbringes der 0,96 DE pr ha, hvilket er betragteligt mindre end de 1,4 DE pr ha, det er tilladt at udbringe efter bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Traditionelt biogasanlæg C / Figur 3. I denne situation tages der udgangspunktet i, at der opføres et traditionelt biogasanlæg. Biogasanlægget modtager al den spildevandsslam, som Holstebro Centralrenseanlæg producerer, endvidere modtager biogasanlægget industriel biomasse og energiafgrøder, som det fremgår af figur 3. Den industrielle biomasse tilføres for at sikre biogasanlæggets økonomi. I alt tilføres der fra eksterne kilder DE og 79 DE fra energiafgrøder, hvilket er flere DE og kg P mere end 4
5 i scenarierne A. I biogasanlægget mineraliseres en del af det organisk bundne kvælstof, samtidigt stiger udnyttelsesprocenten af den resterende mængde organisk bundne kvælstof. I indgangsmaterialet er 36,6 % af kvælstoffet organisk bundet, det antages at dette er faldet til 25 % i udgangsmaterialet. Den producerede biogas leveres til det nærliggende kraftvarmeværk Måbjergværket (Elsam), hvor det erstatter naturgas. Det antal DE der er plads til på Maabjerggårdens arealer kan beregnes på to måder. I den første beregning tages udgangspunkt i husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser (max. 1,4 DE/ha), mens der i den anden tages udgangspunkt i Ringkøbing Amts forvaltningspraksis i forbindelse med VVM-sager (max. +5 kg P/ha udover afgrødens behov = 25 kg/p/ha). Nærringsstofbalance C1. Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens (max. 1,4 DE/ha) må produktionen på Maabjerggården reduceres til DE hvis returgødningen udspredes på ha, hvilket er DE mindre end referencen ( ~ 9%). Det reducerede antal DE skyldes tilførsel fra eksterne kilder (energiafgrøder, fødevareindustri og renseanlæg). Maabjerggården tilføres i alt kg total-n, der opdeles i kg NH 4 -N (ammonium- N) og kg Org.-N (organisk bundet kvælstof). Fordeles denne mængde på ha (~ 1,4 DE/ha) vil der fra husdyrgødningen blive tilført 105 kg NH 4 -N/ha og 35 kg Org.-N/ha. Det Org.-N udnyttes med 40% ~ 14 kg N/ha, og for at opnå et økonomisk optimalt udbytte skal der suppleres med yderligere 37 kg N/ha som handelsgødning. Kvælstof Kg N i alt/ha Udnyttelses % Effektivt kg N/ha NH 4 -N (husdyr) Org.-N (husdyr Handelsgødning-N Tilført i alt Af den samlede tilførsel af N sker der en emission svarende til 5 kg N/ha. Reduktionen i forhold til referencen A (16 kg N/ha) skyldes, at afgasset gylle infiltreres langt hurtigere i jorden efter udbringning, hvilket medfører den yderligere positive effekt, at lugtproblemer i forbindelse med udbringningen reduceres i både omfang og tid. Der tilføres i alt kg fosfor, hvilket svarer til 40,8 kg P/ha. Det er i beregningerne forudsat, at det gennemsnitlige afgrødebehov er 20 kg P/ha. Der tilføres således et overskud på 20,8 kg P/ha. Overskuddet på Maabjerggården udgør i alt 20,8 kg P/ha x ha = kg P. Resultatet af scenarie C1 er således, at husdyrproduktionen skal reduceres med DE p.g.a. de yderligere tilførte industrielle biomasser. På udspredningsarealet stiger overskuddet af P/ha fra 16,1 kg P/ha til 20,8 kg P/ha i forhold til reference A. Resultatet er således utilfredsstillende hvis målet med projektet er at reducerer overskuddet af fosfor til miljøet. Scenarie C2. Benyttes i stedet amtets forvaltningspraksis i forbindelse med VVM-sager, det vil sige maksimalt 25 kg P/ha, til at beregne husdyrproduktionens størrelse, betyder det, at antallet af husdyr skal reduceres til DE. 5
6 Scenarie C3. Dette scenarie tager udgangspunkt i C2 (max 25 kg P/ha) samt at Maabjerggårdens nuværende husdyrproduktion på DE bevares. Udspredningsareal på Maabjerggården ( ha) skal derfor forøges med yderligere ha. Denne areal forøgelse på 77 % kan ske ved opkøb af landbrugsjord, forpagtning eller husdyrgødningsaftaler. En forøgelse af denne størrelse er dog urealistisk. Maabjerg BioEnergy D / Figur 4. Maabjerg BioEnergy tilføres de samme biomassemængder som, det traditionelle biogasanlæg tilføres i scenarie C, og biogasanlægget fungerer på samme måde på de to anlæg. Der sker en mineralisering af Org.-N i biogasanlægget som beskrevet i scenarie C. På Maabjerg BioEnergy behandles den afgassede biomasse efterfølgende i en dekantercentrifuge, som separerer biomassen i en fiberfraktion og en væskefraktion. Væskefraktionen, der har gode gødningsmæssige egenskaber, leveres retur til Maabjerggården, og fiberfraktionen, der indeholder ca. 75 % af fosforen ( kg P) samt 25% af total-n eller kg total-n ( kg NH 4 -N kg Org.-N), tørres. Ved tørreprocessen genvindes en del af dette NH 4 -N ( kg NH 4 -N), der findes i den våde fiberfraktionen og tilbageføres til væskefraktionen. Fiberfraktionen nedtørres til 90% tørstof (lagerstabilt) og udgør en mængde på ca tons/år. I alt afbrændes DE i Måbjergværkets biomassekedler, hvor den tørrede fiberfraktion erstatter flis som brændsel. Flisen stammer dels fra Danmark og dels importeres den fra udlandet. Ved afbrænding af fiberfraktionen frigives kvælstof til luften i form af N 2, NO x, N 2 O og NH 3. Vedrørende udledningens størrelse henvises til Bilag Energi. I restproduktet genfindes alle plantenæringsstoffer bortset fra kvælstof bl.a. 670 tons fosfor der efterfølgende kan genanvendes som f.eks. fosforgødning. Returgødningen til Maabjergården har nu et lavt indhold af fosfor og organisk kvælstof og kan derfor udspredes på markerne i en mængde svarende til 1,4 DE/ha eller 140 kg N/ha, og samtidigt kan de krav Ringkøbing Amt fastsætter i forbindelse med VVM-sager, overholdes. Husdyrproduktionen på Maabjerggården kan øges til DE (en stigning på DE ~ 15 % i forhold til referencen Scenarie A) og fortsat overholde både kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen og Ringkøbing Amts VVM-krav til fosfor. Nærringsstofbalance D. Maabjerggården tilføres i alt kg total-n, der opdeles i kg NH 4 -N (ammonium- N) og kg Org.-N (organisk bundet kvælstof). Fordeles denne mængde på ha (~ 1,4 DE/ha) vil der fra husdyrgødningen blive tilført 130 kg NH 4 -N/ha og 9 kg Org.-N/ha. Det Org.-N udnyttes med 40% ~ 4 kg N/ha. Det vil sige, at der skal suppleres med yderligere 22 kg N/ha som handelsgødning. Kvælstof Kg N i alt/ha Udnyttelses % Effektivt kg N/ha NH4-N-N (husdyr) Org.-N (husdyr Handelsgødning-N Tilført i alt Emission ved udkørsel af returgødningen vurderes at være 4 kg N/ha og lugtgener i forbindelse med udbringningen er reduceret i både omfang og tid som i scenarie C. 6
7 Der tilføres i alt kg fosfor hvilket svarer til 12,4 kg P/ha. Det er i beregningerne forudsat, at det gennemsnitlige afgrødebehov er 20 kg P/ha. Afgrøderne underforsynes med 7,6 kg P/ha/år. Med den nuværende P-status i dyrkningsjorden vil 12,4 kg P/ha/år være tilstrækkelig til at opretholde et økonomisk optimalt udbytte af afgrøderne. På langt sigt vil der kunne opstå behov for en større tildeling af fosfor for at opnå et fortsat optimalt udbytte. Dette evt. behov kan f.eks. dækkes ved at der sker en mindre effektiv separation til den tid. Maabjerg BioEnergy E / Figur 5. I scenarie E tilføres Maabjerg BioEnergy de samme biomassemængder som i scenarie D, og biomassen behandles på samme måde i de 2 scenarier. Fiberfraktionen nedtørres til 90% tørstof (lagerstabilt) og udgør en mængde på ca tons/år. Fiberfraktionen forsøges eksporteret i stedet for at blive afbrændt i Måbjergværkets biomassekedel. Der er i projektforløbet gennemført en analyse af mulighederne for eksport af fiberfraktionen med henblik på anvendelse som gødning i områder med behov for P-gødning. Der er ikke fundet tilstrækkeligt sikre afsætningsmuligheder i hverken Danmark eller andre nordeuropæiske lande. Uviklingen i antallet af dyreenheder i Ringkøbing Amt Som en konsekvens af amtets skærpede krav til den mængde fosfor, der må udledes fra landbruget, er der behov for stadig større egnede udbringningsarealer, hvis husdyrproduktionen skal bevares. I Ringkøbing Amt er der i dag cirka ha dyrket areal, og det forventes at dette areal falder til cirka ha i 2015 (Kilde: Landøkonomisk oversigt, 2004) på grund af, at landbrugsarealer bliver udtaget til natur- og byformål. Hvis amtets forvaltningspraksis vedrørende VVM-sager skal overholdes på Maabjerggården (scenarie B), er der behov for, at reducerer husdyrbestanden med DE ( ~ -32%) eller der er brug for et yderligere udspredningsareal på ha. Ifølge Ringkøbing Amt var der i ,0-1,3 DE/ha i Holstebro Kommune og 1,6-1,7 DE/ha i Struer og Vinderup Kommuner. Samlet set er der derfor ca. 1,4 DE/ha i området, hvor Maabjerggården ligger. Det vil sige, at der ikke findes egnede udspredningsarealer til husdyrgødning, hvor der ikke allerede spredes husdyrgødning i dag. Amtets forvaltningspraksis i VVM-sager (fosforbalance = planteoptagelse + maks. 5 kg P/ha) betyder, at der kun må udbringes 0,96 DE/ha. På Maabjerggården vil det medføre, at der skal ske en reduktion fra 1,4 DE/ha til 0,96 DE/ha, det vil sige 0,44 DE færre pr ha. Økonomiske konsekvenser Der kan laves en række forskellige overvejelser om de økonomiske konsekvenser, hvis der i fremtiden fortsat skal være harmoni på Maabjerggården. Umiddelbart er det nærliggende at foretage yderligere opkøb af landbrugsjord i takt med de stigende krav til udbringningsarealets størrelse. Hvis scenarie A (Reference) sammenlignes med scenarie B (Fuld VVM virkning), skal Maabjerggården have yderligere ha til at udsprede husdyrgødning på. Dette svarer til en investering på mindst ha x kr/ha = kr. for at den nuværende husdyrproduktion kan bevares. Hvis scenarie C3 gennemføres, og der skal bibeholdes DE på Maabjerggården, er der brug for ekstra ha til at udbringe husdyrgødning på i forhold til scenarie A (referencen), p.g.a. af de næringsstoffer der tilføres med industriel biomasse samt Ringkøbing Amts VVM-krav. 7
8 Industriel biomasse er en forudsætning for at få en positiv forrentning af selve biogasanlægget, hvis denne investering ses isoleret. Der er et stort pres på udspredningsarealer, og der eksisterer som tidligere nævnt ikke arealer i området, hvor der ikke allerede i dag udspredes husdyrgødning. Ovenstående scenarier B og C er derfor uinteressante, da de ekstra udspredningsarealer ikke eksisterer, og de arealer der vil blive udbudt i handel i fremtiden vil blive handlet til stærkt stigende priser. Allerede i dag handles landbrugsjord i området til over kr/ha. Etableres Maabjerg BioEnergy vil Maabjerggården kunne udvide sin husdyrproduktion med DE (en stigning på 15 %) og fortsat have tilstrækkelige udbringningsarealer på bedriften med ha ved krav om P-balance + 5 kg P/ha (VVM-kravet). I forbindelse med udarbejdelse af Handlingsplan for Ringkøbing Fjord har Fødevareøkonomisk Institut (FØI) udarbejdet en samfundsøkonomiberegning i april 2004, der viser de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at reducere husdyrproduktionen med DE i oplandet til fjorden [ Økonomisk analyser af virkemidler til reduktion af næringsstofbelastningen til Ringkøbing Fjord, Jens Abildtrup, Jens Erik Ørum, Jørgen D. Jensen og Brian H. Jacobsen]. Forudsætningerne i analysen for Ringkøbing Fjord oplandet er stort set tilsvarende for oplandet til Nissum Fjord og Limfjorden, hvor hovedparten af Maabjerggårdens arealer ligger. Det er ved samtale med FØI bekræftet, at det vil være muligt at anvende de værdier, der er fastsat for Ringkøbing Fjord til at beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af etablering af Maabjerg BioEnergy. Der arbejdes i modellen med en række beregninger der samles i 3 parametre: 1. Bruttoindtjening/produktionsværdi pr. dyreenhed i landbruget (2.245 kr/de/år) 2. Bruttoindtjening/produktionsværdi i tilknyttet erhverv ( kr/de/år) 3. Beskæftigelse (0,0345 person/de/år) Med ovenstående værdier anvendt i scenarierne A, B1, C2 & D (Maabjerggården med ha) bliver resultatet pr. år: Tabel 1 A Reference B1 B1-A C2 C2-A D D-A DE/ha 1,4 0,96-0,44 0,78-0,62 1,4 0,0 Husdyrhold kr Tilknyttet erhverv kr Beskæftigelse personer På trods af at der i ovenstående tabel tages udgangspunkt i referencen A er det set i et fremtidsperspektiv mere realistisk at sammenligne scenarie B1 (P-balance) med C2 og D. Tabel 2 B1 reference C2 C2-B1 D D-B1 DE/ha 0,96 0,78-0,18 1,4 0,44 Husdyrhold kr Tilknyttet erhverv kr Beskæftigelse personer
9 Konklussion: Forudsætningen for at bevare en husdyrproduktion i regionen er, at der fortsat vil ske en effektivisering og dermed koncentration af husdyr på færre bedrifter. De landbrugsrelaterede effekter af en strammere miljølovgivning (især regionalt) vil medføre en kraftigt stigende efterspørgsel på udspredningsarealer i takt med, at de enkelte landbrugsbedrifter med husdyrproduktion gennemgår VVM-screeninger/VVM-redegørelser. Referencen (scenarie A) er fortid og med den nuværende forvaltningspraksis vedr. VVM-sager i Rinkjøbing Amt er den reelle reference scenarie B1 (nutiden/fremtiden). For at bevare produktionen ved scenarie B kræves det at der kan findes yderligere udspredningsareal på mere end ha i Maabjerggårdens opland, dette krav vurderes som umuligt at opfylde. Alternativet er at reducerer husdyrproduktionen således, at de producerede mængder kan udspredes på Maabjerggårdens nuværende udspredningsareal, hvilket betyder at husdyrproduktionen skal reduceres med DE/år. Et andet alternativ er at foretage en teknologisk investering i Maabjerg BioEnergy, der kan fungere som en miljøvenlig gødningsfabrik og rensningsanlæg. En sådan investering vil give en række fordele for miljøet som følge af mindre overskud af næringsstoffer, der udledes til omgivelserne. Endvidere vil den nuværende husdyrproduktion kunne bevares uden krav om yderligere udspredningsarealer. Sammenlignes næringsstofomsætningen i de anførte scenarier vil udnyttelsen af kvælstof stige markant ved etablering af Maabjerg BioEnergy (MBE). På trods af, at der fjernes en vis mængde kvælstof ved afbrænding af fiberfraktionen, vil behovet for at tildele handelsgødning falde p.g.a. en bedre udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen [scenarie A: 45 kg handelsgødning-n/ha scenarie D: 22 kg handelsgødning-n/ha ~ - 23 kg N/ha x ha = tons handelsgødning-n/år]. Ved fjernelse af den Org.-N i husdyrgødningen nedsættes risikoen samtidigt for udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Returgødningen vil resultere i en mindre emission, der er skønnet til være 12 kg N/ha mindre pr. år, desuden vil lugtgenerne reduceres i både tid og afstand i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Maabjerg BioEnergy kan fraseparerer 75% af husdyrgødningens indhold af fosfor, og gennemføres en separation af hele husdyrgødningsmængden betyder det, at den udbragte mængde fosfor falder fra 36,1 kg P/ha/år (scenarie A) til kun 12,4 kg P/ha/år. Med den nuværende P-status i dyrkningsjorden vil 12,4 kg P/ha/år være tilstrækkelig til at opretholde et økonomisk optimalt udbytte af afgrøder. På langt sigt vil der kunne opstå behov for en større tildeling af fosfor for at opnå et fortsat optimalt udbytte. Dette evt. behov kan f.eks. dækkes ved at der sker en mindre effektiv separation til den tid. Det mindre P-overskud kan opgøres til 12,4 kg P/ha (scenarie D) 36,1 kg P/ha (scenarie A) = - 23,8 kg P/ha x ha ~ ca. 430 tons P/år. Årsagen til at den samlede mængde fosfor, der kan genanvendes efter afbrænding af fiberfraktionen, stiger til 670 tons/år skyldes tilførsel af industriel biomasse med højt P-indhold (spildevandsslam og industriel biomasse) samt en forøgelse af husdyrholdet på 15% i forhold til scenarie A. Uden Maabjerg BioEnergy vil husdyrproduktionen i området blive kraftigt reduceret på grund af amtets krav om fosforbalance = planteoptagelse + maks 5 kg P/ha. 9
10 Sammenlignes scenarie A (fortid nutid) med B1 (fremtid uden MBE) (tabel 1) vil reduktionen af husdyrholdet koste primærlandbruget ca mio. kr/år. Bruttoindtjeningen i tilknyttede erhverv vil falde med ca. 82 mio. kr/år og beskæftigelsen falde med 273 personer. Sammenlignes scenarie A med D (tabel 1) vil der være mulighed for en mindre forøgelse af produktionen ( + 15%), og primærlandbruget vil kunne tjene yderligere ca. 8 mio. kr/år. Bruttoindtjeningen i tilknyttede erhverv vil stige med ca. 39 mio. kr/år, og beskæftigelsen vil stige med ca. 129 personer. Det er dog mest realistisk at sammenligne scenarie B1 og D (tabel 2). I scenarie D (etablering af MBE) bevares den nuværende produktion, og der er endog en teoretisk mulighed for en 15% stigning i forhold til scenarie A. Primærlandbruget vil derfor ikke miste en indtægt på 26 mio. kr/år, de tilknyttede erhverv vil ikke miste en bruttoindtægt på 121 mio. kr/år og beskæftigelsen vil ikke skulle reduceres med over 400 personer. Noter: Ovenstående næringsstofberegninger er baseret på standard tal for produktion og indhold i husdyrgødning (Håndbog for driftsplanlægning, Landbrugsforlaget). Udnyttelsesprocenterne, der er anvendt for kvælstofforbindelser er baseret på en højere og rent faglig vurdering og ikke på Plantedirektoratets generelle Vejledning og skemaer side 24: 5.4. Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i planperioden 2004/05 Kun en vis andel af det forbrugte kvælstof i husdyrgødning skal indgå i gødningsregnskabet. Kvælstofmængden kan beregnes i skema A2. Udnyttelseskravet afhænger af gødningstypen. Hvis dyrene går ude hele året, skal for søer på friland anvendes gødningstypen "anden husdyrgødning", og andelen er 65 procent. For øvrige dyrearter anvendes "Andre dyrearter eller staldsystemer", tabel 4. Anvendes der blandinger af gødning, skal der foretages en forholdsmæssig beregning af, hvilken andel der skal indgå i gødningsregnskabet. Andelen af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskab for 2004/05 Andel Svinegylle 75 procent Kvæggylle 70 procent Minkgylle 70 procent Dybstrøelse 45 procent Anden husdyrgødning 65 procent Afgasset biomasse 1) Blanding af husdyrgødninger 2) Forarbejdet husdyrgødning 3) 1) Beregnes af producenten på baggrund af indgangsmaterialet. 2) Beregnes forholdsmæssigt ud fra gødningstype og mængder deraf. 3) Beregnes af producenten Anvendes ovenstående tabel fra Plantedirektoratet vil den reelle N-udnyttelse reduceres i forhold til beskrivelserne i scenarierne. Der er således i scenarierne anvendt en fagligt og højere [og dermed bedre] N-udnyttelse end de generelle lovkrav foreskriver. Beregningerne skal sammenlignes med en beregning baseret på Grønt Regnskab. 10
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt En global fosformangel er på vej, og den vil udløse hungersnød og ændre magtbalancen i verden, lyder det fra en række forskere. Men
Læs mereRisiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %
Ringkøbing Amt Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 % 34,6 k g P /ha 20 kg P/ha Husdyrproducenter Situation 2004 / Reference A (Alan s) Senario A Figur 1 Udledning se Bilag Energi 2004
Læs mereMaabjerg BioEnergy. mandag den 25. maj 2005
Maabjerg BioEnergy mandag den 25. maj 2005 Baggrund / Historie Stigende krav til husdyrproducenter - fordi Det meste af Ringkøbing er udpeget som særligt s fosforfølsomt Der stilles krav om reduktion af
Læs mereRingkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.
Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
Læs mereMaabjerg BioEnergy A/S
Maabjerg BioEnergy A/S Produktionsanlæg for biogas Projektforslag VFS Vinderup Varmeværk Måbjergværket VHS Udarbejdet af Maabjerg BioEnergy A/S i samarbejde med Plan & Projekt A/S 1. december 2008 Produktionsanlæg
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereMiljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser
Rapport Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Januar 2005 Udarbejdet af en task force, bestående af: Direktør Jørgen Udby, Vestforsyning A/S Chefkonsulent, agronom, Alan Lunde, Hedens
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereDen nye fosfor-regulering og mulige løsninger
Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Helge Lund, KHL Tabel 1 Forventede fosforlofter frem til og med 2020/21 2017/1 8 2018/19 2019/20 2020/21 Skærpede områder Fra 2018/19 Kvægbrug 30 30 30 30
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereBiogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereHans Juel Nielsen Holstebrovej Spøttrup. Den 13. februar 2017
Hans Juel Nielsen Holstebrovej 440 7860 Spøttrup Den 13. februar 2017 Afgørelse om ikke-vvm-pligt ved udbringning af biofiber på arealer tilhørende Holstebrovej 440, 7860 Spøttrup Ansøgt projekt Skive
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning
Læs mereGrøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet
Grøn Viden Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring J. Petersen & P. Sørensen D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 4
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereBioenergi Konference. 27. april 2010
Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereKL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Kopi sendt til Linda Bagge, bagge@mst.dk KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen KL har modtaget udkast til bekendtgørelse om anvendelse
Læs mereGødnings- og Husdyrindberetning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode
Læs mereRegler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereProgram. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereErfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag
Læs mereFosfor (P) nye muligheder og udfordringer!
Fosfor (P) nye muligheder og udfordringer! Planteavlsdag 2018 Agropro Sjælland Søren Overgaard Schnipper Fosfor-loft??? Fosforregulering del af landbrugspakken fra dec. 2015 Ny husdyrregulering med ændret
Læs mereOpgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2017 Document Version Også
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereBiogas - en mulighed for fjerkræ
Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereFødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 11. november 2008 Vedrørende notat om Perspektiver for energiudnyttelse af husdyrgødning I mail af 7/11 har Departementet bedt Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 5 Dato :00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 58259 Version 5 Dato 10-02-2015 00:00:00 Navn Johannes Søgård Adresse Klodhøjvej 50 Telefon 75335253 Mobil 20995833 E-Mail Kort
Læs mereHøring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v.
Erhverv J.nr. MST-1240-00608 Ref. CAHEL Den 20. februar 2015 Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereSønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 7 Dato :00:00. Type. KK Agro Adresse.
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 91795 Version 7 Dato 22-12-2016 00:00:00 Navn KK Agro Adresse Sæbyvej 11 A Telefon 40420410 Mobil E-Mail jekaptain@fiberpost.dk
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 65113 Version 3 Dato 15 05 2014 00:00:00 Navn Richard Peeters Adresse Slaugvej 8 Telefon 75 33 32 51 Mobil 20992150 E Mail Kort
Læs mereBornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereFosfor er biogas en løsning eller en udfordring?
Fosfor er biogas en løsning eller en udfordring? Biogasanlæg kan være en del af problemet! Biogasanlæg ligger i husdyrtætte områder => meget fosfor! Biogasanlæggene tager affald og energiafgrøder ind =>
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereAnmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.
Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser. ved model for fosforregulering som led i ny. husdyrarealregulering
22. september 2016 Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Brian H. Jacobsen Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering
Læs mereForslag til fosforlofter
Forslag til fosforlofter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. juni 2016 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 10
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2016 Document Version
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?
ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk
Læs mereGødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtekyllinger - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereOffentligt. Offentligt. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171 alm. del bilag stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 29 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 171 Offentligt J.nr. Den 15. maj 2007 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereDen danske situation og forudsætninger
BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen
Læs mereNYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017
NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:
Læs mereGødnings- og Husdyrindberetning (GHI)
Dato: CVR-nr./CPR-nr.: Gødnings- og Husdyrindberetning (GHI) Oplysningerne til Fælles Husdyrindberetning og Gødningsregnskabet skal du fremover indberette samlet. Der skal indberettes af hensyn til miljøreglerne,
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereBrugermanual til Eco-Plan Biogas
Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,
Læs mereØkologi nøgletal 2018 (GHI)
Økologi og Næsgaard Mark Næsgaard Mark dækker fint alle økologers behov for logbog. Derfor er det også oplagt at anvende Næsgaard Mark eller Næsgaard Mobile som økolog, så man altid har sin logbog ved
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereEr der økonomi i Biogas?
Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,
Læs mere