Scenarier for fremtidens landbrug
|
|
|
- Lars Eskildsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Scenarier for fremtidens landbrug Af Tommy Dalgaard Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DK-8830 Tjele, Danmark. Kontakt: Tema 76: På sporet af fremtidens landbrug. Plantekongres 15/ :40-15:25.
2 Landbrugslandskabet Fra bogen om Fremtiden Aarhus Universitetsforlag 2013
3 Alsidighed på forskellig skala
4 Er det sådan en hvedemark skal se ud? 1. Ja 2. Nej 0% 0% Ja Nej
5 Hvorfor? Scenarier for Fremtidens Landbrug: Det bæredygtige landbrug? Hvad er bæredygtighed? Brug for politiske pejlemærker for landbrugets udvikling
6 Hvordan? Tværfaglig / holistisk tilgang: Miljø vand, luft Klima Natur og biodiv. Jord, frugtbarhed Samfundsøkonomi, beskæftigelse Driftsøkonomi Afgrænsning: o Globale forhold ikke dækket fuldt ud o Dyrevelfærd o M.m.
7 GRØN VÆKST Generel lav forurening og klimabelastning Vækstmuligheder fastholdes Effektiv håndtering af næringsstoffer Reduktion i udledning af drivhusgasser Reduktion i brugen af pesticider
8 Det Biobaserede samfund Specialiseret produktion: Fødevarer & råvarer til energi og fornybare materialer Høj produktion af biomasse & energiafgrøder Højteknologisk udnyttelse af biomasse Maksimal recirkulation af næringsstoffer Udfasning af fossil energi Mere græs!
9 By og land Økologisk kredsløbslandbrug til sikring af miljø, klima og lokale, højværdi fødevarer Fokus på public goods Landdistriktsudvikling Lokal forarbejdning Lokal afsætning Transparens i fødevareproduktion Flere små brug og gårdbutikker
10 En rig natur Biologisk mangfoldighed Naturparker og adskilt intensivt landbrug Øge biodiversiteten Øge arealet med lysåben natur Sammenhæng i naturen
11 Vælg dit favoritscenario!
12 Vælg dit favoritscenario! 1. Scenarie 1 2. Scenarie 2 3. Scenarie 3 4. Scenarie 4 25% 25% 25% 25%
13 Multikriterie-analyse 0,9_High Nature Value (HNV) indeks Biodiversitet 0,1_Markstørrelse (omdriftsarealer) 0,15_Økologi 0,15_Dyretæthed (DE/ha) Vandmiljø 0,15_Retentionskapacitet 0,15_Omdriftsareal Score Jordfrugtbarhed Klima Driftsøkonomi og beskæftigelse 0,15_Tørv i omdrift 0,25_Reduktionskrav fra vandplan 0,25_Dyretæthed (DE/ha) 0,75_Dexterindeks 0,25_Drøvtyggere 0,25_Dyretæthed (DE/ha) 0,25_Omdriftsareal 0,25_Tørv i omdrift 0,75_Jordrente 0,25_Beskæftigelse
14 Biodiversitet Høj Lav
15 Risiko for vandmiljøet * * *) OBS: Baseret på de gamle kort for retentionskapacitet og reduktionskrav
16 Risiko for jordfrugtbarhed
17 Vægtning i scenarierne Biodiversitet 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 Økonomi 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Vandmiljø Reference - basisår 2011 Scenarie 1: Grøn vækst Scenarie 2: By og land Scenarie 3: Biobaseret samfund Scenarie 4: En rig natur Klima Jordfrugtbarhed
18 Synergi mellem scenarier
19 Lokale workshops
20 Løsningsscenarier 1. Nye produktionskæder med en mere effektiv ressourceudnyttelse og recirkulering (Biogas, bioraf., månestald osv.) 2. Geografiske målrettede tiltag baseret på lokalt tilpasset management og planlægning (geografisk differentieret arealanvendelse) 3. Nye forbrugsmønstre, der fører hen mod ændret arealanvendelse og næringsstof-kredsløb (økologi, kødforbrug, lokale varer)
21 Geografisk placering afgørende Eksempel: Det biobaserede samfund. Ny biomasseproduktion
22 Geografisk placering afgørende A. Foretrækkes centrale B. Foretrækkes decentrale 50% 50% Ny biomasseproduktion A. B.
23 Synergi med husdyrbrug Specialiseret kvægbrug
24 Synergi med husdyrbrug Specialiseret svinebrug
25 Synergi med husdyrbrug? Specialiseret plantebrug
26 Areal (mio. ha) En bæredygtig udvikling? 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov Ledigt areal til øvrig biomasseproduktion Kilde: Env. Pollution vol. 159 (2011)
27 Fremtidens landbrug som central aktør Fra bogen om Fremtiden Aarhus Universitetsforlag 2013
28
Biomasse i fremtidens energisystem. Jacob Møller Energistyrelsen
Biomasse i fremtidens energisystem Jacob Møller Energistyrelsen Globale biomassepotentialer (EJ/år) Danske potentialer (2050, ekskl. affald og blå biomasse, PJ/år) Biomassepriser En carbon debt tilgang
Fremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Bioøkonomiens fremtidige rammer - Nationale tiltag for at fremme bioøkonomien. Ved enhedschef Morten Blom Andersen NaturErhvervstyrelsen 8. okt.
Bioøkonomiens fremtidige rammer - Nationale tiltag for at fremme bioøkonomien Ved enhedschef Morten Blom Andersen NaturErhvervstyrelsen 8. okt. 2013 1.Bioøkonomi en vigtig dagsorden for regeringen 2.Etablering
BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd
Sammenfatning Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd januar 2015 1 Indledning I dette skrift har vi sammenfattet en række af de vigtigste pointer og resultater fra scenariearbejdet
Høring om affald som ressource. Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle.
Høring om affald som ressource Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle. Indlæg ved: Jørgen Udby, Adm. dir. Maabjerg BioEnergy Drift A/S Medforfattere: Allan Lunde Direktør Maabjerg BioEnergy
REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Muligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune
ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse Bo Vægter Århus Vand og Spildevand Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Indvindingsboringer uden fund
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Erhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile
Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose
Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer Torkild Birkmose Næringsstofværdi, kr. pr. ton Næringsstofværdien af husdyrgødning 300 250 200 150 100 50 0 Kvæggylle Slagtesvinegylle Sogylle
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.
Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation
Er der penge i halmen?
Er der penge i halmen? v/ Hans Stougaard Formand for Danske Halmleverandører Thomas Holst seniorkonsulent, Danske Halmleverandører og Landbrig & Fødevarer Bestyrelsesmedlemmer valgt efter landsdel Sekretariat
EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF
Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker
Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?
Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Matrixbrug en ny samarbejdsform for landmænd. Niels Nørskov, Markedschef, Økologi
Matrixbrug en ny samarbejdsform for landmænd Niels Nørskov, Markedschef, Økologi De 2 Lag Helikopter: En ny samfundsmodel, der kan genrejse landdistrikterne og skabe en klimaansvarlig fødevareproduktion
Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge
Færdigheds- og vidensmål (biologi efter 9. klasse) BIOS C Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Bjerge Dyrevelfærd Muskler og doping Forurening Affald Evolution psamling Naturfaglige undersøgelser
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED BARMARKSPROJEKT TIL PRODUKTION AF FRITGÅENDE SLAGTEKYLLINGER Gråsten Fjerkræ s barmarksprojekt
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Udkast til en dansk klimalov
Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden
HOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD?
HOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige
Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Vi skaber synergi og sammenhængskraft på tværs af faggrupper og opgaver i Center for Sundhed og Omsorg
Vi dyrker ledelse som holdsport Vi skaber synergi og sammenhængskraft på tværs af faggrupper og opgaver i Center for Sundhed og Omsorg Med det mål at virkeliggøre vores vision Lev livet aktivt i samarbejde
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Velkommen til LD medlemsmøde
Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 5. november 2014 Hollænderhallen, Dragør Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v. Lisbeth Burgaard
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
