JYSK FODBOLD LÆS I DETTE NUMMER:



Relaterede dokumenter
Seriebold. i udkanten af rampelyset

Udviklingen. skal fortsætte

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

fokus på børn og unge

Beretning fra turneringsudvalget:

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

KLG Fodbold. KLG Fodbold Herning mail@klg-fodbold.dk. Årsplan U-9. 1 af

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

B52/AFC Nyhedsbrev. U21 EM i Aalborg. Bella Italia Cup juni I dette nummer

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

Fodbolden. indvandrere

N Y H E D S B R E V 02/2018

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

FSfodbold. Fodbold for alle Hele året hele livet. Sponsor 2013/

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

på målet Chang er tæt Tekst og fotos: Niels Henriksen

Brenderup Idrætsforening

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

fra Serie 6 til Serie 2 siden 2006

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

U7-fodbold AAIF forår Onsdag den 13. april 2011 kl. 20:00

Årets gang Årgang 98, Miniput Yngste:

profil Fodbold Historie Historie mission Mission Vision Vision Målsætning

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: U16 Piger Mester Fredag d. 28. april kl på Lødderup Stadion.

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Også hvis man tager et kig på antallet af tilmeldt hold, vidner det om fremgang:

Fra Ælling til Svane. Børneafdelingen Køge Boldklub

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Trænerguide. I.F. Lyseng Fodbold, Trænerguide. Formål

Serie 4. med super. liga stil

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Grundlæggende rammer

Nyhedsbrev FC Roskilde ungdom

Nyhedsbrev Juli 2011

Vision at stå stærkere sammen

OB & IK`S KLUBNYT. Nummer 2 August Formanden har ordet Nyt fra senior Nyt fra ungdom Nyt fra aktivitetsudvalget Andet

Folder til alle der overvejer at blive medlem i Tuse Fodbold!

ungdomsfolder 2018/2019

Badminton generalforsamling mandag d. 23. marts 2015

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5

Bliv sponsor for klubben

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

Årsplan. U12/U13 Drenge 2010/11

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF FODBOLD

Aars IK ordinær generalforsamling

FSfodbold. Fodbold for alle Hele året hele livet. Sponsor 2011/

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

GENERALFORSAMLING Mandag d. 21. marts ÅRSBERETNING for 2015

Fra talent til landshold. den røde/hvide tråd i dansk kvindefodbold!

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Ebberup Idrætsforening

Nyhedsbrev fra MIK fodbold

KBU INFORMERER. KBUs Repræsentantskabsmøde KBUs repræsentantskabsmøde afholdes. i Bvægelseshuset (Fr. Valby s klubhus).

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening

Vend bøtten på hovedet!

VELKOMMEN I FREMAD AMAGER

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

Nyhedsbrev. Valby Boldklub

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Generalforsamling 2014

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Til kamp om Årets Jyske Fodboldkommune

børneklub Årets Aalborg KFUM er en klub båret af ildsjæle og så tiltrækker klubben drenge og piger fra Hasseris og hele Storaalborg

AKTIVITETSTILBUD JBU REGION 4

NIF FODBOLD Sponsor Koncept 2010

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013

TEMA : Når træneren hedder mor eller far

STRATEGIPLAN. Dalum IF

Støvring IF Fodbold Nyhedsbrev Uge En stor dag for alle i klubben

SPONSORKONCEPT 2015/2016

Månedsmagasinet Cross Court

Udlejningsfolder 2013

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Etablering af kunststofbane I HIF Fodbold

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Danmarks anlæg. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar:

Stress kender. Tekst: Klaus Hansen. Fotos: Henrik Bjerregrav

VEJLE HÅNDBOLD KLUB BESTYRELSENS BERETNING 2016/2017

Fodboldtræning - med engelsk inspiration

LIVETS MÅL. Hovedproduktion Roden 2. Skrevet af: Johannes Stilhoff

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Klubhus. - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset

Rapport for spørgeskemaundersøgelse foretaget af Center for Kultur og Borgerservice for Kulturudvalget.

klub-building Gode kampoplevelser til alle spillere temahæfte - den gode kampoplevelse Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Formandens beretning

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Transkript:

JYSK FODBOLD OKTOBER 2007 LÆS I DETTE NUMMER: Gennembrud for sund kost-koncept Ribe Boldklub satser på holdninger Århusianske pokaldræbere tog det sidste stik Skjold Sæby bandlyser mobiltelefoner Serie 5-klubber på frierfødder Jysk Fodbold er Jydsk Boldspil-Unions officielle fodboldmagasin

JBU har allieret sig med en håndfuld ildsjæle fra de jyske klubber for at give 11-mandsturneringen for kvinder et generelt servicetjek, som også er fremskyndet af en ændret DBU-struktur i de øverste rækker. JBU s kvinde-turnering ses efter i sømmene Tekst: Mads D. Larsen & Foto: Henrik Bjerregrav JBU s turneringsudvalg har nedsat en hurtigt arbejdende gruppe, som i løbet af efteråret skal barsle med et oplæg til en ny struktur i den jyske 11-mandsturnering for kvinder. - På grund af de beslutninger omkring strukturen i de øverste landsdækkende rækker, som blev vedtaget på DBU s repræsentantskabsmøde i februar 2007, er der rent sportsligt ikke noget at spille for i efteråret i de øverste kvinde-rækker i JBU s turnering. Det skyldes, at vi i denne sæson som følge af strukturændringen skal aflevere hold fra Jyllandsserien til DBU-rækkerne efter forårspausen i stedet for efter efterårspausen som tidligere, forklarer Ole Ladefoged, formand for JBU s turneringsudvalg, om nedsættelsen af arbejdsgruppen. Et generelt eftersyn - Samtidig har vi følt, at det generelt er et passende tidspunkt at se den nuværende struktur efter i sømmene. Vi har tidligere indført halvårsturneringer med succes, men det kan jo sagtens tænkes, at det kan gøres endnu bedre, og samtidig er tiden også inde til at se på, om antallet af niveauer er rigtigt, og om vi kan optimere kørselsafstandene, som p.t. ikke er helt tilfredsstillende, siger Ole Ladefoged. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til turneringsudvalget, som herefter vil bære tankerne videre som forslag til de regionale årsmøder i november og til endelig behandling på delegeretmødet i januar 2008. Ildsjæle hentet ind Turneringsudvalget har valgt at hente et par engagerede ildsjæle fra de jyske klubber ind til den nedsatte ad hocgruppe. Det betyder, at arbejdsgruppen får følgende udseende: Torben Baunbæk, JBU Region 2, Kaj Fyllgraf, Løvel UIF, Peter Jakobsen, Vejlby IK og David Kiær Nielsen fra JBU s administration. I alt 158 kvindehold var tilmeldt JBU s 11-mandsturnernering ved sæsonstarten 2007, hvilket er en fremgang i forhold til sidste år. Som 11-mandsturneringen afvikles nu, er holdene i foråret inddelt i tre rækker (JS, Serie 1 og Serie 2), mens antallet af rækker efter ombrydningen udvides til fire (JS, Serie 1, Serie 2 og Serie 3).

Indhold 9 15 19 22 33 43 44 49 54 4 GENNEMBRUD for sund kost-koncept RINDUMS REKRUTTERINGS-INITIATIV gav bonus 14 BRAMMING-SPILLERE som rollemodeller STØTTE til holdkammerat GRIM OVERRASKELSE til nordjysk klub RIBE BOLDKLUB satser på holdninger 27 SERIEBOLD i udkanten af rampelyset FODBOLD begynder i hovedet 37 RUGEKASSE for gode ideer 38 ÅRHUSIANSKE POKALDRÆBERE tog det sidste stik HERRESPILLERE reddede seniorfodbolden SKJOLD SÆBY bandlyser mobiltelefoner 47 DEBATTEN genåbnet på JBU s hjemmeside SERIE 5-KLUBBER på frierfødder FC FODBALLE JBU S FODBOLDMAGASIN JYSK FODBOLD FORMÅL Jysk Fodbold er et forum, hvor de jyske fodboldklubber kan hente erfaringer om foreningsarbejde, ideer, tips og råd om nye tiltag og projekter og komme til orde med holdninger til fodboldrelevante emner. 29. årgang. UDGIVER Jydsk Boldspil-Union, Nøddevej 1, 8260 Viby J. Telefon: 8939 9999 Telefax: 8939 9989 E-mail: jbu@jbu.dbu.dk www.jbu.dbu.dk ANSVARLIG OVER FOR PRESSELOVEN Kommunikationschef Mads D. Larsen ANNONCER Kontakt FL SportMarketing og hør nærmere på tlf. 8793 3791 Mandag til torsdag mellem kl. 09.00 og 16.00 Fredag fra kl. 09.00 til kl. 12.00 ABONNEMENT Pris kr. 125,- inkl. moms for seks numre. Tegning af abonnement kan kun ske ved skriftlig henvendelse til JBU s kontor, Nøddevej 1, 8260 Viby J. Abonnementsperioden løber fra d. 1. april til d. 31. marts. Hvis der tegnes abonnement i løbet af året, opkræves følgende pris: Fra nr. 2. april: kr. 125,00 Fra nr. 3. juni: kr. 105,00 Fra nr. 4. august: kr. 85,00 Fra nr. 5, oktober: kr. 65,00 Fra nr. 6. december: kr. 45,00 Fra nr. 1. februar: Gratis UDGIVELSESTERMINER Medio februar, medio april, medio juni, medio august, medio oktober, medio december. FORSIDE FOTO JBU har i 2007 gennemført ni af de såkaldte Jyske 3-bold storstævner i samarbejde med Jyske Bank. På billedet ses en jublende fodbolddreng fra stævnet i Viby d. 16. september, hvor næsten 1500 børn deltog. Stævnekonceptet sætter bl.a. fokus på glæde, teknisk fodbold, sund kost og positiv forældreopbakning. Foto: Henrik Bjerregrav LAYOUT OG TRYK FL SportMarketing OPLAG: 4.000 INDLÆG TIL BLADET Sendes til mdla@jbu.dbu.dk Deadline for næste nummer: Fredag d. 16. november 2007. Indlæg bedes sendt via E-mail. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte tilsendte indlæg. De enkelte artikler i Jysk Fodbold behøver ikke nødvendigvis at være sammenfaldende med JBU s opfattelse og holdning. 3

Tekst: Mads D. Larsen & Foto: Henrik Bjerregrav Sund kost-koncept har bidt sig fast 4

JBU s og Jyske Banks Jyske 3-bold storstævner har bragt megen glæde og leg med sig rundt omkring i Jylland, hvor i alt ni stævner har samlet flere end 6.300 fodboldglade børn. Omkring 6300 børn har i løbet af 2007 deltaget ved et af JBU s og Jyske Banks særlige Jyske 3-bold storstævner med bander. Årets nye tiltag, sund kost-konceptet, er blevet modtaget godt af både forældre og børn og er nu en integreret del af storstævne-aktiviteten. Tekst: Mads D. Larsen & Foto: Henrik Bjerregrav Børnefodbold under optimale rammer. Nogenlunde sådan kan man opsummere de mange positive tilbagemeldinger, som JBU har fået på årets ni Jyske 3-bold storstævner med bander for U-6, U-7, U-8 og U-9 spillere. Flere end 6.300 børn har deltaget ved de særlige stævner, som gennemføres i tæt samarbejde med JBU s nære samarbejdspartner på børnefodboldområdet, Jyske Bank, samt ni lokale arrangørklubber. Stævnekonceptet - der er et tilbud for U-6, U-7, U-8, og U-9-spillere, er baseret på leg, glæde og teknisk fodbold. Der registreres ikke resultater. Til gengæld er der medaljer til alle. Ved stævnet spilles der udelukkende 3-mandsfodbold på små baner med bander udenom. Et spil med fokus på mange boldberøringer og høj intensitet. 2.000 frugtposer solgt Som noget nyt har JBU og Jyske Bank i 2007 valgt at sætte fokus på sund kost ved storstævnerne - bl.a. via salg af opskåret frugt og kildevand. Frugten og vandet skal udkonkurrere slik og sodavand, og storstævnet i Viby d. 16. september blev det absolutte gennembrud for initiativet. I løbet af dagen solgte arrangørklubben, Viby IF, i alt 2.000 poser med blandet, opskåret frugt, hvilket svarer til næsten syv poser solgt frugt pr. 3-mandshold. 5

6

Jyske 3-bold storstævnerne fremmer det tekniske spil, og spilleformen sikrer, at alle deltagende børn får mange boldberøringer. - Uanset hvor man kiggede hen, gik både børn og voksne rundt med frugtposer. Vores oprindelige beholdning af frugt og grønt slap op efter to timer, hvorefter mine gode kolleger fra Jyske Bank to gange måtte af sted efter nye forsyninger, fortæller David Kiær Nielsen, JBU s stævnekoordinator. Viby IF s frivillige hjælpere måtte bl.a. skrælle sig igennem 88 kg gulderødder for at kunne honorere efterspørgslen, tilføjer han. Også beholdningen af kildevand blev udsolgt, hvorefter der måtte hentes ekstra ind. Årets samarbejdsklubber omkring storstævnerne har været Gødvad IF, Nørresundby Boldklub, Tarp Boldklub, IF Lyseng, Herning Fremad, Hjørring IF, Taulov/Skærbæk, Viby IF og Viborg FF. JBU og Jyske Bank vil i løbet af efteråret evaluere 2007- sæsonens storstævner med henblik på at kunne tilbyde en endnu bedre aktivitet i 2008. Indtægter til arrangørklubben - Vi er meget positivt overraskede over den store interesse. Det er gået over al forventning. Ved storstævnet i Lyseng før sommerferien blev der solgt omkring 1000 frugtposer, men Viby-stævnet overgik dette med flere længder, og både forældre og børn har over en bred kam været meget begejstrede for initiativet, fortæller David Kiær Nielsen. Som et led i samarbejdsaftalen mellem JBU og Jyske Bank stilles frugten gratis til rådighed for arrangørklubben, som til gengæld skal stå for det praktiske arbejde med at opskære og pakke frugten. Samtidig går indtægterne ubeskåret til klubben, og det har betydet, at Viby IF alene via salget af frugt har genereret indtægter på omkring 10.000 kr. ved søndagens arrangement. Foruden kost og motion lægges der også vægt på en god atmosfære omkring stævnerne. Fodboldglæde, sjovt fællesskab og positiv forældrerespons er nogle af ingredienserne til en positiv oplevelse for børnene. 7

8

Rekrutterings-initiativ gav bonus Rindum SU har haft succes med rekrutterings-tiltaget Jorden Rundt, der er specielt målrettet drenge i aldersgruppen 6-12 år. Nu vil JBU udbrede initiativet til glæde for andre fodboldklubber. Tekst: Mikael Sand & Foto: Rindum SU Mange fodboldklubber kan med garanti nikke genkendende til problematikken om, at der er alt for få spillere at gøre godt med i de forskellige årgange. Rindum SU, der holder til i Ringkøbing, er ingen undtagelse. Klubben var hårdt ramt af mangel på drenge-spillere i alderen 6-12 år. Rent faktisk var klubben i 2005 og 2006 ikke i stand til at stille hold i årgangene 1993, 1994, 1995 og 1997. Gode råd var dyre, for klubben ville naturligvis gerne tilbyde fodbold til alle både drenge og piger. I 2005 afviklede Rindum SU med stor succes DBU s Pigeraketten for at rekruttere flere piger til fodboldafdelingen. Fremgang på 22 procent På baggrund af succesen med rekruttering af pigespillere lagde fodboldudvalget hovederne i blød for at skabe et lignende tiltag målrettet drengene. Det skulle vise sig at være en rigtig god idé, fortæller tidligere medlem af fodboldudvalget og nu hovedformand i Rindum SU, Torben Nielsen. - Vi blev enige om et tema med overskriften Jorden Rundt, og det har været en stor succes, siden vi i 2006 afviklede aktiviteten for første gang, fortæller Torben Nielsen. 9

10

Øvelserne fra 2006 blev justeret, og der blev foretaget nogle enkelte udskiftninger af øvelser, og 2007-udgaven af Jorden Rundt blev en super oplevelse for såvel klub som deltagere. I alt 115 drenge, primært fra Rindum SU og naboklubben Ringkøbing IF, deltog, og Torben Nielsen kan fortælle, at det faktisk er lykkedes at rekruttere en række nye spillere i forbindelse med aktiviteten. - Vi har fået 12 nye spillere efter at have afviklet Jorden Rundt to gange, og det er faktisk lig med en fremgang på 22 procent i antal drenge i de årgange, som aktiviteten henvender sig til. Det er fantastisk godt, siger Torben Nielsen. Klubben forventer at kunne stille minimum 7-mands-hold i årgangene 1995 og 1997 i 2008, og den mulighed skyldes ikke mindst Jorden Rundt. Tid og kræfter Selv om det er lykkedes for Rindum SU at hente flere drenge til fodboldafdelingen, lægger Torben Nielsen ikke skjul på, at det kræver masser af tid og kræfter at stable en aktivitet som Jorden Rundt på benene. - Vi har brugt mange timer på at udvikle Jorden Rundt, specielt formanden for fodboldudvalget Jens Oluf Bach, som har haft ansvaret for det fodboldmæssige indhold. Derfor håber vi naturligvis også, at Jorden Rundt kan bruges af andre klubber, der står i samme situation, som vi gjorde for et par år siden, siger Torben Nielsen, som kort og kontant ridser Rindum SU s succes-kriterier op for Jorden Rundt. - For Rindum SU har Jorden Rundt haft den ønskede effekt. Hvis andre klubber kan få den samme gavn af aktiviteten, og den bliver landsdækkende, så er vores målsætning nået. Det skal bredes ud Hos JBU Region 2 er breddekonsulent Peter Tornbo ikke et sekund i tvivl om, at opfindelsen fra Rindum fortjener at blive bredt ud til andre klubber. - Vi er vældigt begejstrede for den her aktivitet. Vi har været ude at kigge på Jorden Rundt, og vi har været meget tilfredse med det, vi har set, siger Peter Tornbo. Hvis alt går vel, forventer JBU Region 2 at afvikle Jorden Rundt fem gange i 2008 i klubber, der hører hjemme i Region 2. - Det er klart, at vi håber, at Rindum SU vil stille deres knowhow og bistand til rådighed, for det er klart, at det materiale, Rindum SU råder over, vil vi gerne benytte os af, så andre klubber slipper for at skulle bygge det hele op fra bunden af, siger Peter Tornbo. Selv om der er mange purke samlet på ét sted, kan det godt lade sig gøre at fange deres opmærksomhed. Her er det Jens Oluf Bach, Rindum SU, der er i gang med at fortælle alle fremmødte drenge om Jorden Rundt. 11

EFTERÅRSREJSE Her har du muligheden for kombinere fodbolden med dejlige oplevelser du ikke får andre steder! Barcelona * 4 overnatninger på 3*** hotel * 1 kampbillet FC Barcelona (indgår ej) * træningspas * evt. træningskamp Pris fra 1195kr Venedig * 4 overnatninger på 3*** hotel * 1 kampbillet AC Milan (indgår ej) * træningspas * evt. træningskamp Pris fra 1595kr For yderligere oplysninger, se vores hjemmeside: www.hwgsport.dk KAMPBILLETTER England, Italien, Spanien, Denmark, Holland, Tyskland, Champions League Vi har billetter til de store kampe! tel: 4353-4656 e-post: info@hwgsport.dk www.hwgsport.dk 12

Der skal næring til, når der bliver arbejdet hårdt. Derfor er de to Oaser et godt og populært fri-sted, når Jorden Rundt bliver afviklet. Jorden Rundt fodbold på en alternativ måde Jorden Rundt er en rekrutterings- og fastholdelsesaktivitet, hvor målgruppen er 6-12 årige drenge. Jorden Rundt er en fodboldrejse til forskellige steder på kloden. Rejsen varer typisk tre timer og indeholder forskellige fodboldrelaterede aktiviteter, som spillerne i mindre grupper skal løse. Hvert rejsested er bemandet med en rejseleder. Jorden Rundt omfatter følgende aktiviteter: Den kinesiske mur Kong Salomons miner Eiffel-tårnet Schweizer-osten Savannen Den australske bush Copa Cabana Vulkanen Sydpolen Cannonball Oasen Når bare øvelserne er spændende nok, kan det godt lade sig gøre at styre en større flok knægte i alderen 6-12 år. Deltagerne deles op i rejseselskaber af 10-12 deltagere i en blanding af yngre og ældre spillere. Der et pointsystem tilknyttet Jorden Rundt, men det har kun kosmetisk og underholdende betydning, da alle deltagere skal føle sig som vindere, når aftenen er slut. Der kan eksempelvis gives lava-stykker, guldklumper, snebolde eller, hvad der nu passer til rejsemålet. Når alle rejseselskaber har været kloden rundt, samles de med ekspeditionslederen, som offentliggør vinderen af rejsen, takker af for dagen, og deltagerne får udleveret et rejsediplom og eventuelt en lille gave. 13

Bramming-spillere som rollemodeller U-16 spillerne i Bramming Boldklub fortæller gerne om deres holdning til omverdenen at de er stoffri. Spillerne har valgt at stille sig i spidsen for budskabet efter en konkret episode med stoffer i klubben. Tekst & foto: Leif Christensen»Jeg er stoffri er du?«det spørgsmål stiller spillerne på U-16 holdene i Bramming Boldklub hver gang, de løber ind til kampene. Budskabet er printet på holdets trøjer og er en klar melding til omverdenen om, at det absolut ikke er in at bruge stoffer tværtimod. De unge siger ja til at være rollemodeller for deres jævnaldrende, og det er absolut en utraditionel sponsor, der står bag trøjerne. Det er områdets SSP-F-arbejde, der har sponseret trøjer, shorts og strømper til spillerne og dragter til trænerne for virkelig at melde klart ud: - Der er tale om en alternativ oplysningskampagne, hvor vi rammer målgruppen direkte, lyder det fra SSP-Fkonsulenten i Bramming, Kim Nordrup. Han kunne vælge at bruge pengene på brochurer, men her er valget faldet på fodbolden med både dragter og et»reklameskilt«på både stadion og i fritidscentret i Bramming: - Det skal være en status for de unge at have en holdning og være rollemodeller, og jeg har hidtil kun mødt positive tilkendegivelser om denne alternative model, hvor vi sponserer aldersklassen i boldklubben, fortsætter Kim Nordrup. Spiller fik overdosis At valget faldt på netop fodboldspillerne i den aldersklasse, er ingen tilfældighed tværtimod. I forbindelse med byfesten var en af holdets spillere i decideret livsfare efter at have indtaget forskellige piller, og det berørte spillerne dybt. - En 16-årig spiller på holdet fik en overdosis, og det fyldte virkelig meget hos de 25 spillere i afdelingen. Jeg blev derfor kontaktet af holdets træner, der ønskede en form for samarbejde, fortæller Kim Nordrup. De lavede en brainstorming for at finde ud af, hvilke muligheder, der var, og sagen endte hos spillerne. De skulle komme med ideer til forskellige statements, og det endte i trøjesponsoratet, hvor spillere og trænere samtidig skrev under på en hensigtserklæring om, at de tager afstand fra illegale rusmidler, hvor det på trænerne/lederne hedder, at»vi har en holdning til stoffer har I?«. Ros til klubben Kim Nordrup har kun ros til overs for, at Bramming Boldklub har valgt at gå aktivt ind i sagen og kampen mod rusmidler efter episoden med den 16-årige spiller, der fik en overdosis ved festen og altså udenfor klubbens regi: - Det er dejligt, at de tager tråden op i stedet for bare at lade sagen ligge, fastslår konsulenten. Under hele forløbet har der også været en god kontakt til forældregruppen hos juniorerne og herunder forældrene til den 16-årige, der var impliceret og var anledningen til, at SSP-F-arbejdet i Bramming under Esbjerg Kommune satte gang i den alternative oplysningskampagne, hvor holdningen kommer direkte fra de jævnaldrende. - Der har virkelig været tale om et positivt forløb, og jeg håber, at vi får en positiv evaluering på sponsoratet, hvor den hidtidige sponsorer var villig til at trække sig for at lade budskabet om stoffer træde frem på banerne, fortsætter Kim Nordrup. Rent konkret var det episoden med den 16-årige, der fik konsulenten til at gå ind i arbejdet, men han lægger op til, at det skal udvides til også at omfatte andre idrætsgrene og fritidsaktiviteter. 14

SSP-F-konsulent Kim Nordrup glæder sig over, at Bramming Boldklub har villet gå med ind i et samarbejde om holdningskampagnen om illegale rusmidler, der bl.a. indebærer et stort skilt på Bramming Stadion. Støtte til holdkammerat For medspillerne var det vigtigt at holde fast i den kammerat, der havde taget en overdosis og fortsat have ham med på banen Tekst & foto: Leif Christensen For de omkring 25 spillere i juniorafdelingen i Bramming Boldklub var der ikke blot tale om en tilfældig artikel i det lokale dagblad om, at en 16-årig dreng havde fået en overdosis i forbindelse ved byfesten det var en af deres egne. Den 16-årige spillede fodbold i Bramming Boldklub, og kort fortalt kan det noteres, at det gør han stadig til stor glæde for holdkammeraterne: - Det er en af mine rigtig gode venner, så for mig var det vigtigt, at han ikke skulle smides ud, lyder det således fra den 15-årige Nicolai Østergaard. Han tager selv afstand fra brugen af stoffer, som han finder usmart, men som han siger: - Det ville give ham et skub i den forkerte retning at smide ham ud af fællesskabet omkring fodbolden. Den 16-årige Esben Krogh-Jensen er helt på linie med sin holdkammerat: - Episoden var underlig for os alle, og vi snakkede åbent om det til træning, og det tror jeg er vigtigt, og det tror jeg har hjulpet ham meget. De to holdkammerater er ikke i tvivl om, at det for den 16-årige var det eneste rigtige at beholde ham i afdelingen. Var han blevet smidt ud af klubben, ville han formentlig også 15

16

U16-spillerne i Bramming har taget stilling til det med stoffer. Nicolai Østergaard og Esben Krogh-Jensen er lidt stolte af at kunne være rollemodeller. miste nogle af de kammerater, han også var sammen med efter fodbolden, og hvor var han så endt: - Hvis hans bedste venner havde sagt, at de ikke gad have ham på holdet, havde de sikkert heller ikke været sammen på andre tider, noterer Nicolai Østergaard. Et stort ansvar De to holdkammerater glæder sig derfor over det forløb, episoden efterfølgende har fået, så deres kammerat fortsat er en del af holdet samtidig med, at de tør vise en holdning: - Det er en go ide at komme med vores mening om det. Det viser, at vi ikke tager stoffer, lyder det fra Esben Krogh-Jensen. Ud ad til snakkes der ellers meget om, at der er masser af narko og stoffer i Bramming, men det har ifølge SSP-Fkonsulent Kim Nordrup sin helt egen årsag: - Der er stoffer alle steder, og der er næppe flere her i Bramming end andre steder. Vi har bare i flere år vist en større åbenhed om det og ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Spillerne i afdelingen var på banen med flere forslag til statements, og konsulenten valgte den med trøjerne, og det glæder spillerne. De har det fint med at løbe ind til kampene og gerne være rollemodeller i denne alternative oplysningskampagne. - I kampene lægger vores modstandere ikke så meget mærke til det, men det gør trænere og forældre til gengæld, siger Esben Krogh-Jensen, der erkender, at var kampagnen mod stofferne kommet som en brochure, kunne det let være endt i, at den blot blev krøllet sammen og smidt væk. Som Nicolai Østergaard siger: - Det giver os et stort ansvar at være rollemodeller, men det er ret sejt at have været med til. Og deres kammerat, som fik den grimme oplevelse ved byfesten, kan glæde sig over støtte og hjælp fra kammeraterne og er stadig en del af spillet, hvor han som de øvrige spillere klart viser sin holdning, når han løber ud til kampene. 17

18

Grim overraskelse til nordjysk klub Formand for Gjøl Gymnastik- og Idrætsforening, Lars Bo Christensen, kigger mistrøstigt på det ene af de to omklædningsrum i Gjøl Hallen, der er lukket på grund af reparation. I første omgang ville ejeren af hallen Jammerbugt Kommune at brugeren idrætsforeningen på Gjøl skulle betale for udbedring af skaden. Gjøl Gymnastik og Boldklub blev pludselig præsenteret for en regning på 65.000 kr., da rørene i den kommunalt ejede hal blev utætte. Betal selv, lød beskeden fra Jammerbugt Kommune. De gamle jernrør, der har siddet i betonen i flere end 30 år, er simpelthen tæret. Tekst: Niels Henriksen Hvis en mand bygger et hus og lejer det ud til en anden mand, er det naturligvis den første mand ejeren - der skal punge ud, hvis et vandrør bliver utæt, eller der sker en anden skade på hans ejendom. Altså en skade som lejeren ikke er ansvarlig for. Det turde være logik for de fleste, men sådan er det ikke nødvendigvis, når en kommune står som ejer af huset. Det fik man bevis for i Gjøl Gymnastik- og Idrætsforening i Nordjylland. På halvøen, der strækker sig ud i Limfjorden og i øvrigt er kendt for sine stegte ål, blev der i 1970 erne opført en idrætshal, som tilhører kommunen. Hallen er blevet udvidet og renoveret flere gange. Gjøl Gymnastik- og Idrætsforening har brugsretten til hallen og får som alle andre foreninger et kommunalt tilskud. 19

20

- Vurderingen fra eksperterne lød på, at de utætte vandrør hverken skyldtes dårligt byggeri eller dårlige materiale. Utæthederne skyldtes alene tidens tand, som i årenes løb har gnavet i jernrørene, som man brugte dengang, siger Lars Bo Christensen, der gerne ville have kommunen til at betale regningen. Fordi hallen tilhører kommunen. BEsKEd fra KOMMUnEn Sådan var det i den gamle Aabybro Kommune, og sådan er det i den ny Jammerbugt Kommune. Det var også sådan i den gamle Aabybro Kommune, at hvis der skete uforudsete hændelser, som f. eks. at et vandrør sprang læk, ja så betalte kommunen selvfølgelig. Hallen er jo kommunens. Men sådan er det tilsyneladende slet ikke i den ny Jammerbugt Kommune, hvor idrætsforeningen på Gjøl fik at vide, at det kommunale tilskud bl.a. bør gå til den slags uforudsete udgifter. Hallen er ganske vist på papiret kommunens, men idrætsforeningen har brugsretten og må derfor betale, lød argumentationen. - Det kom jo fuldstændigt bag på os. Sådan havde vi aldrig været vant til, at tingene fungerede, fortæller formanden for Gjøl Gymnastik- og Idrætsforening, Lars Bo Christensen. Idrætsforeningen er en mangestrenget forening. Foruden ni hold tilmeldt JBU s turneringer tilbyder foreningen på gymnastik, håndbold, volleyball, badminton, tennis og motionsløb. IngEn forsikring - Vi kontaktede straks vort forsikringsselskab, for vi er en forening, der har rigtigt godt styr på vore forsikringer. Vore medlemmer er forsikret på alle måder, og det samme er vore frivillige hjælpere. Skulle der ske et uheld i køkkenet i cafeteriaet, og der går ild i en frituregryde, er vi også forsikret mod det. Forsikringsselskabet fortalte os, at man ikke kan forsikre andres ejendom, så fra den kant var der ingen hjælp at hente til at betale de 65.000-70.000 kr., som en reparation af vandrørene kostede. Gjøl Gymnastik- og Idrætsforening fik en kommunal ekspert til at vurdere skaden, som gik ud over to omklædningsrum i hallen. To omklædningsrum der er opført sammen med hallen for flere end 30 år siden. To omklædningsrum, der udgør halvdelene af omklædningsfaciliteterne i hallen, der også fungerer som klubhus for fodboldafdelingen. De tilbageværende to omklædningsrum bliver derfor voldsomt belastet, men de er opført senere, da hallen første gang blev udvidet. først ja så nej - Vores indstilling blev da også godkendt af børne- og kulturudvalget i første omgang, men da pengene skulle bevilges af økonomiudvalget, blev kassen smækket i. Efter øget pres og flere forhandlinger gik kommunen med til at betale for arbejdet men lod samtidig skinne igennem, at nu gik det denne gang, og at vi derfor ikke skulle være sikker på, at de også vil betale næste gang. - Så vores spørgsmål er naturligvis: Hvad sker der ved den næste rørskade, for sådan en kommer jo formentlig om nogle år? - Foreløbig arbejder kommunen med et sæt fælles regler, som skal gælde for alle foreninger, og vi er selvfølgelig bange for, at man vælger den laveste fællesnævner. - Hvis det ender med, at indstillingen er, at brugerne skal sørge for den indvendige vedligeholdelse af kommunens ejendomme, så kan vi i den sidste ende blive nødt til at se på, hvordan vi forvalter vores brugsret. Foruden Gjøl Gymnastik- og Idrætsforening bruges hallen jo flittigt af SFO en, som er nabo til hallen, af pensionistforeningen, af rideklubben som gerne vil holde generalforsamling her, og mange andre. ÅrEts landsby - Gjøl er en rigtig hyggelig lille by, hvor der er et meget stærkt sammenhold. Vi er da også netop blevet kåret som Årets Landsby, men hvis det fortsat er kommunens holdning, at vi som brugere selv skal klare den indvendige vedligeholdelse, så kan vi i sidste ende blive tvunget til ikke at lade andre benytte hallen i så stort omfang, mener Lars Bo Christensen, der inderligt håber, at den situation aldrig vil opstå. - I bestyrelsen vil vi sætte os sammen og skitsere de værste scanerier, vi kan forestille os. Herefter vil vi søge at komme i dialog med kommunen og spørge, hvad de agter at gøre i de enkelte tilfælde. Kun på den måde vil vi være i stand til at forberede os på nogle tænkte situationer, der måske kan blive virkelighed en dag. 21

22»Den blå tråd«skal udvikle

Ribe Boldklub har efter et grundigt forarbejde indført en blå tråd i foreningen. Værdisættet skal bl.a. sikre lige vilkår for alle ungdomsspillere - uanset niveau. klub og spillere Årgangene i Ribe Boldklub skal ikke bestå af små afdelinger der skal være sammenhæng i klubben, og alle spillere i årgangen skal træne sammen mindst to gange om måneden. Tekst & foto: Leif Christensen Al begyndelse er som bekendt svær, og det har heller ikke været uden problemer for Ribe Boldklub at få gennemført»den blå tråd«, som klubbens generalforsamling vedtog i efteråret en tråd, der nøje beskriver»værdier og holdninger i Ribe Boldklub«. - Vi diskuterer jo aldrig, om vi skal køre højre eller venstre rundt i en rundkørsel. Det samme er tilfældet her. Vi har lavet et regelsæt, som gælder alle i klubben. Sådan lyder det fra Claus Lundtofte, der er en af personer, der gennem et års tid har deltaget i arbejdet i det såkaldte»holdningsudvalg«, som på årets generalforsamling præsenterede resultatet af arbejdet og som nu gælder alle i klubben. - Enhver, der brænder for fodbolden, mener, at man gør det rigtige, men det er ikke altid i tråd med klubbens interesser. Nu er klubbens holdning meldt klart ud, og vi har et»regelsæt«, så mange ting ikke behøver diskuteres, fortsætter Claus Lundtofte. 23

Få en kvalitetsoplevelse uden ventetid Andrologi Anæstesi Bryst- og organkirurgi Fertilitet Gynækologi Helbredsundersøgelse Idrætsklinik Karkirurgi Mammografi Ortopædkirurgi Plastikkirurgi Rygcenter 3D/4D scanning Tumorkirurgi Ultralydscanning, røntgen og MR Øre-, næse- og halskirurgi AROS KOMMUNIKATIONA Ciconia Aarhus Privathospital er et af Danmarks førende privathospitaler, og vi tilbyder undersøgelse og behandling af højeste kvalitet inden for 16 forskellige specialer. Du kan komme til med det samme - uanset om du betaler selv, benytter dig af det udvidede sygehusvalg eller har en sundhedsforsikring. Som patient er du i centrum i hele omsorgskæden bestående af indledende undersøgelser og afklaring, skånsom behandling med topmoderne udstyr udført af vores dygtige speciallæger. Det hele foregår i moderne, trygge omgivelser med menneskelig omsorg. Du er derfor i de bedste hænder hos Ciconia Aarhus Privathospital. Læs meget mere på www.ciconia.dk, send en mail på aarhus@ciconia.dk eller ring på 86 27 76 26 og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Ciconia Aarhus Privathospital Saralyst Allé 50 8270 Højbjerg Tlf. 8627 7626 aarhus@ciconia.dk www.ciconia.dk 24

Claus Lundtofte sidder i det udvalg, der har arbejdet med»værdier og holdninger i Ribe Boldklub«, og han er overbevist om, at det vil gavne klubben og fodbolden i fremtiden. Fælles træning Klubbens ungdomsafdeling oplever en stor vækst og har både bredde og elite i de forskellige årgange, og»den blå tråd«skal sikre lige vilkår for dem alle, hvad enten de sparker lige eller mindre lige: - Det du r ikke, at vi har små afdelinger i samme årgang. Der skal være sammenhæng, fastslår Claus Lundtofte overfor Jysk Fodbold. I flere årgange er der måske tre hold, og for Claus Lundtofte er der ingen tvivl om, at mange spillere på andet- og tredjeholdene ser op til førsteholdstræneren. De nye regler gør det klart, at de også skal have glæde af denne træner. Som det hedder i hæftet, som klubben har lavet:»cheftræneren skal sikre, at der flere gange månedlig er fælles træning mellem spillerne i afdelingen«, hedder det blandt andet og noterer, at det skal ske mindst to gange månedligt, og der er krav om, der laves en»frekvens for trænerrotation, hvor cheftræneren træner andet- og tredjeholdet, og andet- og tredjeholdstrænerne får førsteholdet«, hedder det videre, ligesom trænerne skal se nogle af de andre holds kampe indenfor afdelingen. Alle skal spille»den blå tråd«blander sig også direkte i trænernes udskiftninger:»i RBK spiller alle udtagne spillere mindst halvdelen af en kamp. Dette må under ingen omstændigheder tilsidesættes for resultatets skyld«, er den nøje præcisering. Det er et punkt, der har været lidt problematisk for nogle af trænerne at håndhæve, og det er heller ikke meningen, at der skal bruges lommeregner for at finde ud af, om punktet er fyldt, men holdningen er helt klar. - 12.-14. manden kan da heller ikke være så meget dårligere end de andre på holdet, og reglen er til glæde for spillerne og er med til at holde deres begejstring. På sigt vil det også være med til at sikre klubben flere gode spillere, mener Claus Lundtofte, der siger, at»den blå tråd«generelt er blevet godt modtaget, men der har også været kritik. Han erkender, at kritikken er gået på, om der ikke er gået for meget pædagogik i fodbolden i seminariebyen Ribe, men det afviser Claus Lundtofte: - Det hele er drøftet igennem, og der er indgået nogle kompromiser, og vi vil stadig vinde, men vi skal også have spillerne og klubben udviklet, og det skal regelsættet være med til, siger Claus Lundtofte. Krav til forældre Han fortæller, at»den blå tråd«fik 100 procents opbakning på generalforsamlingen, og nu gælder det så implementeringen i klubbens dagligdag, og foreløbig tegner det godt: - Det er generelt blevet godt modtaget, og jeg føler, at vi allerede kan mærke, at klubfølelsen rigtig er begyndt at spire. Materialet er ikke lavet en gang for alle, selvom det er trykt på glittet papir. Værdierne og holdningerne vil hele tiden være til debat og løbende revideres. Der vil løbende blive lyttet til trænere, spillere og kontaktpersoner i de enkelte afdelinger, så»den blå tråd«kan justeres til og Claus Lundtofte er ikke i tvivl: - Det er helt klart noget, jeg kan anbefale andre at kigge på. Holdninger og værdier omtaler i øvrigt ikke kun spillere og trænere i Ribe Klubklub der er også»regler«for forældrenes holdninger, hvor der bl.a. tales om god opførsel, respekt for dommerens afgørelser og trænerens brug af spillere og en melding om, at»husk, det er børnene og ikke jer selv, der spiller«. Samlet er målet for»den blå tråd«i Ribe Boldklub, at»det skal være udviklende og sjovt at spille fodbold i Ribe Boldklub, og det uanset om man er mere eller mindre øvet!«25