RETINAL VENETROMBOSE Kliniske retningslinier Personale: Journalskrivende læge Ambulatoriesygeplejerske Læge som kan foretage retinal laserbehandling Forløb: A: Grundjournal A1 Anamnese: Den journalskrivende læge eller ambulatoriesygeplejersken optager og journalfører en anamnese, som skal indeholde følgende punkter: - Allergier, specielt over for øjendråber: - Arveanamnese med hensyn til udvikling af blodpropper: - Medicin, for kvinder herunder særligt om der anvendes peroral antikonception. - Tidligere almene sygdomme: Hjerte-kar sygdomme og arteriel hypertension Andre systemsygdomme, herunder diabetes mellitus - Tidligere øjensygdomme, og specielt disponerende faktorer som glaukom. - Debuttidspunkt og udvikling (forbedret, uændret, forværret) af de symptomer, som førte patienten til øjenlæge, herunder specielt: Nedsættelse af centralsynet, i hvile og under fysisk aktivitet Skyggefornemmelse til siden A2 Objektiv undersøgelse: Den journalskrivende læge eller ambulatoriesygeplejersken foretager og journalfører herefter en objektiv øjenundersøgelse, som skal indeholde følgende punkter for begge øjne: - Synsstyrken med optimal korrektion. - Undersøgelse for tilstedeværelse af RAPD - Optimal brillekorrektion - Øjentryk
Den journalskrivende læge foretager desuden: - Synsfelt for hånd - Spaltelampeundersøgelse, inklusive vurdering af iris (rubeose) Herefter foretages drypning med metaoxedrin 10% og mydriacyl 1% med henblik på pupildilatation, samt foretages: - Stereoskopisk undersøgelse af fundus med en vurdering af: Typen af veneokklusion (centralvene, hemiretinal vene, grenvene, makulær vene, perifer vene), samt om der er tale om en øvre eller nedre, eller en temporal eller nasal okklusion: Det omtrentlige retinale areal, som okklusionen omfatter, vurderet i papilstørrelser. Om der er makulært ødem, som involverer centrum Om der er konfluerende hæmorrhagier som udelukker fluorescens angiografi eller retinal laserbehandling. Okklusionens placering, f.eks. om den er lokaliseret ved en a-v krydsning. Shuntkar, i nethinden eller i form af optociliær shunt. A3 Supplerende undersøgelser: Såfremt der er usikkerhed om diagnosen foretages fluorescens angiografi (se separat retningslinie). Okklusionsstedet identificeres ved retrograd fyldning af den afficerede vene tilbage mod det a-v krydsningssted, hvor okklusionen oftest er beliggende. Partielle eller imminente okklusioner understøttes af en forlænget arm-retina latenstid (over 25 sekunder). A4 Information: Den journalskrivende læge eller ambulatoriesygeplejersken informerer patienten om, at der er tale om en blodprop i nethinden, som man ikke kan fjerne. Den synsskade, som blodproppen har medført kan i bedste fald holdes uændret, og hovedindsatsen har til formål at forhindre at der indtræder en forværring. I nogle tilfælde kan have nytte af at undersøge for risikofaktorer for udvikling af blodpropper, som kan elimineres, og hindrer at skaderne på synsfunktionen udvikler sig yderligere.
B: Udredning og behandling: B1: Almen udredning: Ved alder over 50 år: Ved mistanke om simplex glaukom foretages udredning for denne tilstand og der iværksættes relevant behandling. Ved arteriel hypertension eller hjertekar sygdom henvises til nærmere undersøgelse herfor hos egen læge Ved alder under 50 år: Der henvises til koagulationslaboratorium med henblik på tromboseudredning, som ud over en vurdering af den kardiovaskulære status omfatter blodprøvetagning med henblik på bestemmelse af mindst følgende: - Faktor V, (1691 G->A) Leiden mutation - Prothrombin 20210 A mutation - Protein C - Protein S - Antithrombin III - Homocystein - Cardiolipin/fosfolipid antistof (lupus antikoagulans) Forholdsregler - Glaukoma simplex, diabetes mellitus og kardiovaskulær sygdom behandles efter gældende retningslinier - Behandling af koagulopati foretages af koagulationslaboratoriet - Ved arvelige mutationer informeres om at 1. grads slægtninge kan tilbydes udredning. B2: Oftalmologisk vurdering og behandling B.2.1. Centralveneokklusion: B.2.1.1 Med neovaskulære komplikationer: Perifer (panretinal) laserbehandling (punkt B.4.3) B.2.1.2 Uden neovaskulære komplikationer: Kontrol for udvikling af neovaskularisationer (punkt C).
B.2.2 Grenveneokklusion: B.2.2.1 Der er neovaskularisationer: Perifer (panretinal laserbehandling (punkt B.4.3) B.2.2.2 Det afficerede område dækker et areal på mindre end 5 papilstørrelser og der findes ikke makulært ødem som tangerer centrum. Ingen behandling eller kontroller. Afsluttes. B.2.2.3 Der er makulært ødem som tangerer centrum og visus er over 0,1 men mindre end eller lig 0,5: Der henvises til makulær laserbehandling (punkt B.4.2) B.2.2.4 Det afficerede område dækker et areal på mere end 5 papilarealer: Kontrol for udvikling af neovaskularisationer (punkt C). B.2.3 Makulær veneokklusion B.2.3 Der er makulært ødem som tangerer centrum og visus er over 0,1 men mindre end eller lig 0,5: Der henvises til makulær laserbehandling (punkt B.4.2). B.3: Dokumentation: Der foretages dokumentation af forandringerne ved fundus fotografering. B.4: Behandling B.4.1. Patientinformation Den behandlende læge informerer om, at der anbefales behandling med laserstråler. Det pointeres, at behandlingen ikke kan bedre synet, men i visse tilfælde endda kan forværre synet. Ved perifer behandling kan der udløses en let smertereaktion i bestemte følsomme områder. Behandlingen vil give kraftig blænding, som aftager i minutterne efter. Der kan endvidere i dagene efter behandlingen være sløring af synet, og der kan optræde lysende prikker i synsfeltet, særligt om aftenen. Når man alligevel anbefaler behandling er det fordi at det i store undersøgelser er vist, at synsprognosen på længere sigt er bedre med behandling end uden.
B.4.2 Makulær laserbehandling Der anlægges laserspor i et gittermønster inden for makulaområdet svarende til den afficerede sektor med retinalt ødem, men således at det papillomakulære bundt og en zone på ½ papildiameter fra fixationscentrum udspares. Der anvendes spotstørrelse 100-300 my og gittermønstret anlægges så afstanden mellem hver applikation er svarende til diameteren af én laserbrænding. B.4.3 Perifer laserbehandling Der anlægges laserspor i et gittermønster i den retinale periferi og ind til karbuerne i dne sektor som er afficeret af okklusionen. Der anvendes spotstørrelse 300-500 my og gittermønstret anlægges så afstanden mellem hver applikation er svarende til diameteren af én laserbrænding. B.4.4 Neovaskulært glaukom: Se separat retningslinie C: Efterkontrol Ved risiko for udvikling af neovaskularisationer (punkt B.2.1.2 og B.2.2.4) anbefales det første år kontroller med oftalmoskopi eller fundus fotografering med 1-3 måneders mellemrum, men med aftagende hyppighed. Herefter kontroller 1-2 gange årligt. Kvalitetssikring: Antallet af tilfælde med neovaskulære komplikationer (retinale karnydannelser, neovaskulært glaukom) efter 12 mdr. Ændring i synsstyrken fra det akutte stadium til 12 måneder efter tilfældet.
Referencer: Argon laser photocoagulation for macular edema in branch vein occlusion. The Branch Vein Occlusion Study Group. Am J Ophthalmol. 1984 Sep 15;98(3):271-82. Argon laser scatter photocoagulation for prevention of neovascularization and vitreous hemorrhage in branch vein occlusion. A randomized clinical trial. Branch Vein Occlusion Study Group. Arch Ophthalmol. 1986 Jan;104(1):34-41. The central vein occlusion study group N report. A randomized clinical trial of early panretinal photocoagulation for ischemic central vein occlusion. Ophthalmology 1995;102(10):1434-44 The central vein occlusion study group M report. Evaluation of grid pattern photocoagulation for macular edema in central vein occlusion. Ophthalmology 1995;102(10):1425-33 Hayreh SS. Management of central retinal vein occlusion. Review. Ophthalmologica 2003;217:167-88