Forslag til de samlede nye vedtægter for SAFU 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er SAFU med binavnene Samarbejdende Funktionærforeninger og Sammenslutningen af Funktionærer. SAFUs hjemsted er København. SAFU er partipolitisk uafhængig. SAFU er medlem af FTF. 2. FORMÅL Det er SAFU s formål: at organiserer funktionærer indenfor medlemsområdet, jf. 3, at repræsentere medlemmerne i ethvert fagligt, økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt forhold af fælles interesse og at være forum for gensidig støtte og erfaringsudveksling funktionærforeningerne imellem og derved styrke arbejdet i de tilsluttede funktionærforeninger. 3. MEDLEMMER Som medlemmer kan optages personer, som er omfattet af Funktionærloven. Undtaget herfra er personer hvis optagelse ville være i strid med FTF s vedtægter og/eller aftaler som SAFU eller FTF måtte havde indgået med andre organisation. Endvidere kan optages selvstændige funktionærforeninger/klubber, der iflg. sine vedtægter er partipolitiske uafhængige, og som for sine medlemmer har forhandlingsretten med hensyn til løn- og arbejdsforhold i henhold til Funktionærlovens 10. Udover ovennævnte kan, som aktive medlemmer med fritagelse for kontingentbetaling, optages uddannelsessøgende, der indenfor foreningens område er påbegyndt en offentlig godkendt erhvervsrettet uddannelse, som efterfølgende berettiger til optagelse som dimittend i en dansk arbejdsløshedskasse efter dennes til enhver tid gældende regler. Som medlemmer kan endvidere på grundlag af uddannelse optages personer med uddannelserne: Alkolog, Danish Addiction Counselor (DAC), Markedsføringsøkonom, Finansøkonom, Serviceøkonom, Handelsøkonom, Multimediedesigner, Transportlogistiker og Bacheloruddannelser af merkantil retning Ingen forening eller klub kan optages uden godkendelse af SAFUs hovedbestyrelse. Bestyrelsen fastsætter reglerne for genoptagelse af ekskluderede medlemmer, jf. 4, stk. 3.. SAFU danner gruppe for de tilsluttede funktionærforeninger/klubber, jfr. FTF s vedtægter. 4. Udmeldelse & eksklusion Enkeltmedlemmer af SAFU kan udmelde sig af foreningen med 1 måneds skriftlig motiveret varsel til udgangen af en måned. En funktionærforening/klub kan udtræde af SAFU med 6 måneders skriftlig varsel til den 1. i en måned.
Under en løbende konflikt, eller ved varslet strejke/lockout, kan udmeldelse ikke finde sted. Hovedbestyrelsen kan ekskludere et medlem, som modarbejder foreningen, krænker dens omdømme, eller som begår alvorlige brud på dens vedtægter. Et ekskluderet medlem har intet krav på foreningens midler. Et ekskluderet medlem kan anke sin eksklusion til førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde til endelig afgørelse. 5. Medlemsrettigheder & pligter Man skal have været betalende medlem af SAFU/funktionærfoening/klub i mindst 2 måneder, før man er berettiget til faglig eller juridisk bistand. Sagen må ikke være opstået under eller forud for de første 2 medlemsmåneder. Disse bestemmelser gælder dog ikke ved overflytning fra andre fagforeninger, hvorfra mindst 2 måneders betalende medlemskab haves. Foreningens daglige ledelse kan dispensere fra ovenstående. I Givet fald i samråd med Funktionærforening/klub. Medlemmerne er pligtige til at afgive oplysninger, som SAFU måtte anse for nødvendige for deres arbejde. Når SAFU påtager sig at føre en sag for medlemmet, er medlemmet forpligtet til på alle måder at følge de beslutninger, foreningen træffer vedrørende sagsbehandlingen. Der skal i den forbindelse underskrives en mandatarerklæring. Når foreningen fører en sag, må medlemmet ikke videregive sagsoplysninger eller føre sagen sideløbende i andre instanser. Opgives en sag på grund af medlemmets mangelfulde/urigtige oplysninger eller på grund af illoyalitet overfor foreningen, er medlemmet forpligtet til at afholde alle udgifter vedrørende sagen. Såfremt et medlem skulle udmelde sig eller lade sig slette efter, at sagen er overgivet til SAFU s advokat, men inden sagen er afsluttet, er medlemmet forpligtet til at afholde alle retsafgifter samt eventuelle omkostninger SAFU bliver pålagt fra modparten. Skifter et medlem beskæftigelse, og som følge heraf skal skifte til et andet forbund, bevarer denne sine medlemsrettigheder i SAFU, såfremt der på overflytningstidspunktet verserer en sag. Medlemmet skal betale kontingent til foreningen indtil sagens afslutning. Afbrydes medlemskabet sidestilles dette med udmeldelse af foreningen og stk. 2 vil træde i kraft. Eventuelle klager i forbindelse med sagsbehandlingen kan indbringes for FU. 6. Fuldmagt Alle afstemninger i foreningen kræver personlig deltagelse og kan ikke ske ved fuldmagt. 7. Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde er den højeste myndighed i alle SAFU s anliggender. Ordinært, repræsentantskabsmøde afholdes hvert år i Maj måned, og indkaldes med mindst 1 måneds varsel. Adgang til repræsentantskabsmødet kan gøres betinget af forevisning af passende legitimation. Sammen med indkaldelsen udsendes til enkeltmedlemmer, funktionærforeninger og klubber det reviderede regnskab, budget for den løbende/kommende periode inkl. kontingentforslag, forslag til valg samt eventuelle indkomne forslag.
Dagsordenen skal indeholde følgende punkter: Valg af dirigent. Valg af protokolfører samt eventuel stemmetæller. Formandens beretning. Godkendelse af regnskab. Fremlæggelse af arbejdsprogram for de kommende år. Behandling af indkomne for slag. Godkendelse af budgetter, herunder fastlæggelse af kontingent. Valg af hovedbestyrelse/fu: *Formand *Næstformænd *Kasserer *sekretær *Bestyrelsesmedlemmer Valg af bestyrelsessuppleanter. Valg af intern revisor. Valg af ekstern revisor. Eventuelt. Formanden og sekretæren vælges for 2 år i lige år samt 1-2 bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år i lige år. Næstformændene og kassereren samt 1-2 bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år i ulige år. Revisor, revisorsuppleant og bestyrelsessuppleanter vælges for 1 år. Den eksterne revisor skal være statsautoriseret. Stk. 8. Forslag som ønskes behandlet på, repræsentant-skabsmødet, skal være hovedbestyrelsen i hænde inden udgangen af februar måned. Stk. 9. Medlemmer som ønsker at opstille til valg skal meddele dette til hovedbestyrelsen inden udgangen af februar måned. Stk. 10. Beslutninger på, repræsentantskabsmødet træffes ved simpel stemmeflerhed. Afstemning kan på begæring foretages skriftligt. Stk. 11. Hovedbestyrelsen fastsætter tid og sted for afholdelse af, repræsentantskabsmødet og foretager indkaldelse til denne. Stk. 12. Ekstraordinært, repræsentantskabsmøde skal afholdes, når hovedbestyrelsen finder det nødvendigt, eller når Enkeltmedlemmer, funktionærforeninger og/eller klubber, som tilsammen repræsenterer mindst 1/3 af SAFUs medlemmer, fremsætter krav herom.. 8. VALG AF DELEGEREDE TIL REPRÆSENTANTSKABSMØDET Stk. 1 På repræsentantskabsmødet er funktionærforeningerne/klubber med selvstændig forhandlingskompetence repræsenteret ved delegerede i forhold til antallet af aktive medlemmer pr. 1. januar samme år. Disse tildeles 1 delegeret for hver påbegyndt 200 medlemmer. Stk. 2 Gruppen af enkeltmedlemmer samt foreninger/klubber, som ikke har selvstændig forhandlingskompetence repræsenteret ligeledes ved delegerede i forhold til antallet af aktive medlemmer pr. 1. januar samme år. Blandt disse vælges der forud og i umiddelbar forbindelse med repræsentantskabsmødet ligeledes 1 delegeret for hvert påbegyndt 200 medlemmer.
Ovenstående valg annonceres sammen med selve indkaldelsen jf..7., stk. 3. Stk. 4 Ingen enkelt funktionærforening/klub eller gruppe kan have et antal delegerede som er større end de resterende funktionærforeninger/klubber og grupper tilsammen. 9. HOVEDBESTYRELSEN Hovedbestyrelsen er SAFUs højeste myndighed mellem repræsentantskabsmøderne. Hovedbestyrelsen består af FU, de på repræsentantskabsmødet valgte hovedbestyrelsesmedlemmer samt en repræsentant fra hver funktionærforening/klub, som er omfattet af.. 8., stk.1. Hovedbestyrelsen afholder ordinære møder mindst 4 gange årligt. Der må ikke forløbe mere end 4 måneder mellem 2 bestyrelsesmøder. Hovedbestyrelsens beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Over hovedbestyrelsens forhandlinger føres en protokol, og referat af møderne udsendes inden 14 dage til samtlige medlemmer af hovedbestyrelsen. Hvis et FU-medlem afgår i perioden, udpeger hovedbestyrelsen en stedfortræder frem til næste ordinære repræsentantskabsmøde. Hvis et HB-medlem afgår i perioden, udpeger den pågældende funktionærforening/klub en stedfortræder, jf. 8., stk. 1. Øvrige erstattes af de på repræsentantskabsmødet valgte suppleanter. 10. FORRETNINGSUDVALGET Den daglige ledelse af SAFU forestås af et forretningsudvalg, som er valgt på repræsentantskabsmødet. Ledelsen foregår i samarbejde med et sekretariat, der varetager det kontormæssige, faglige og organisatoriske arbejde efter forretningsudvalgets anvisninger. Foreningsvalgte tillidsmænd er ansvarlige i forhold til de opgaver, der er tillagt dem af repræsentantskabsmødet, hovedbestyrelse og/eller forretningsudvalget. 11. REGNSKAB OG REVISION Regnskabsåret er kalenderåret. Kassereren fører SAFUs regnskab. Forretningsudvalget foretager de økonomiske dispositioner og fastsætter regler for regnskabsførelsen, revisionen, fremgangsmåden ved ind- og udbetalinger samt for anbringelsen af SAFUs beholdninger. SAFU tegnes af forretningsudvalgets medlemmer, 2 i forening.
Forretningsudvalget kan bemyndige en eller flere personer som fuldmagtshavere til en konto beregnet til den daglige drift. Ved ethvert regnskabs afslutning opstilles resultatopgørelse og balance, der forelæggelse for hovedbestyrelsen. Herefter overgives til de af repræsentantskabet valgte revisorer, som ikke samtidig kan være medlemmer af hovedbestyrelsen. Den eksterne revisor skal være statsautoriseret eller registreret revisor. Det er repræsentantskabet, der endeligt godkender regnskabet. 12. Tillidsrepræsentanter På virksomheder, hvor medlemmer, som ikke er medlem af en funktionærforening/klub jf..3., ønsker det, kan der vælges en tillidsrepræsentant. Regler for tillidsrepræsentantens arbejde fastsættes af hovedbestyrelse. 13. Klubber På virksomheder/brancher, hvor medlemmer, som ikke er medlem af en funktionærforening/klub jf..3., ønsker det, kan der etableres klubber. Der kan efter behov etableres efterlønsklubber. Foreninger/klubber, som betaler kontingent svarende til enkeltmedlemmer, har krav på økonomisk støtte til lokale aktiviteter. Der skal udarbejdes et budget og støtten aftales med FU/Hovedbestyrelsen. 14. VEDTÆGTSÆNDRINGER Ændringer i disse vedtægter kan kun ske på et ordinært eller et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Til vedtægtsændringer kræves, at mindst 2/3 af de på repræsentantskabsmødet fremmødte delegerede stemmer for ændringsforslaget. 15. OPLØSNING Opløsning af SAFU forudsætter vedtagelse herom ved 2 på hinanden følgende repræsentantskabsmøder, hvor det ene skal være ordinært. Tidsrummet mellem de 2 repræsentantskabsmøder skal være mindst 6 måneder. Ved hvert af de 2 repræsentantskabsmøder skal forslaget vedtages af mindst 3/4 af de fremmødte delegerede. Det sidste repræsentantskabsmøde, som endelig vedtager opløsningen træffer også bestemmelser om anvendelse af SAFUs eventuelle formue.