Nye og smarte energieffektive materialer (Bygningsintegrerede solceller) Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger kun minimalt Energiforliget indeholder stærke reduktionskrav til nye bygninger mindst 25 % i 2010, yderligere mindst 25 % i 2015 og samlet mindst 75 % i 2020 Energiforliget indeholder hensigt om vurdering og analyser for eksisterende byggeri med henblik på at skærpe kravene fremover
Verden forandrer sig Klimatruslen rykker tættere på og det medfører flere krav bl.a. energisparekrav Fossile brændsler bliver dyrere og mere usikre at få fat på vedvarende energi vil øges (1300 MW vind i Danmark i energiforliget inden 2012) Virksomheder og deres kunder kræver i stigende grad klimaadfærd i produktion OG hos virksomheden Offentlige bygninger vil skulle gøres energirigtige
Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris
EU s energi og klimapakke 23.1.08 kom en omfattende pakke fra EU-kommissionen med forslag til direktiver på energi og klimaområdet. 20 % VE i 2020 for Danmark betyder det 30 % Skal dette mål nås, betyder det satsning på markante energibesparelser Landene skal fremme brugen af VE i bygninger til opvarmning og køling for reduktion af energiforbrug
Krav til byggeriet I 2015 er standardkrav til nyt byggeri svarende til Lavenergiklasse 1 i 2020 er kravet skrappere end Passiv Hus standarden Derfor fokus på renoveringer Energisystemet har behov for fleksibilitet for at indpasse vindkraften her må bygninger være en del af løsningen Energi medgået til produktion af materialer vil få fokus Bygningers energisystem skal tilpasses solceller, el-biler og lavvolt apparater og belysning
Dansk Byggeri - projekt om nye energieffektive materialer og komponenter i byggeriet
Kommissorium for opgaven Udvikling af informationsskelet for indhentning af oplysninger og beskrivelse af nye og innovative bygningsmaterialer m.v. Afdækning af markedet for nye innovative bygningsmaterialer indenlandske og til dels udenlandske Kategorisering af bygningsmaterialerne og oplysningerne herom Vurdering af muligheder om videreførelse f.eks. i form af database m.v.
Hvad vi har gjort i projektet Fokus på bygningsintegrerede solceller især i tagflader Spørgsmål til byggematerialevirksomheder gennem Byggematerialebranchen i Dansk Industri Indhentning af ideer til relevante materialer fra andre
Flere typer af solceller Solceller virker ved, at solens stråler rammer en overflade, som herved afgiver elektroner og danner en elektrisk jævnstrøm Monokrystallinske de grå og sorte Polykrystallinske silicium solceller de blå Tyndfilms solceller på glas eller plastik
Flere eksempler
Økonomien Tilskud til solcellestrøm i Danmark sker ved at lade måleren løbe baglæns Økonomisk relevant ved nybyggeri eller tagudskiftning ved renovering, hvor de kan erstatte tagelementer Kræver standardprodukter for at holde prisen nede Passer bedst til skifertag, tagpaptag, metalpladetag etc. Men dårligere til teglstenstag og andet bølget tag Skal have enkel opsætning af byggepladsen parter = tømrerne med bistand til omformer fra elektriker
Kundegruppe og fremtidig økonomi Dagens snævre økonomi gør, at kundegruppen primært må være folk, som enten vil have nyt eller renoveret gammelt med indbygget feel good image Når bygningsreglementets krav strammes for nybyggeri og renovering, så vil solceller blive økonomisk styrket, da yderligere isolering vil gøre andre tiltag dyrere og dyrere Produktion af elektricitet tæller 2,5 i total-energi beregningen for nye bygninger Når nye typer af solceller er markedsklar forventes de at blive markant billigere
5 danske producenter / importører Gaia Solar - specialproduktion RAcell - specialproduktion Rheinzink Zinktage / specialproduktion Roofing.dk specialproduktion Nu-Lok / Komproment A/S natur eller kunstskifer 4 virksomheder med snævert marked 1 tagfirma, som forsøger at udbrede markedet i Danmark
Fra specialdesignet produkt til hyldevare Langt de fleste danske bygningsintegrerede projekter er specialprojekter ofte med støtte Tendens til at importør / producent er opsættende firma Svært at få priser på bygningsintegrerede solceller Behov for at sprede viden om muligheden, og at produkterne kan findes på hylden i byggemarkedet og at mange håndværksvirksomheder kan sætte det op
Eksempel Nu-Lok
Markedskoncept for Nu-Lok på vej Markedsføres af firma, som sælger tagprodukter Indgår som standardprodukt i sin helhed (skifertag) Prisblade vil nok snart kunne fås Lægges af tømrer (med assistance) Sælges gennem byggemarkeder? / Stark Dokumenteres med prøvetag, som filmes Kan promoveres over for husejere Tagfirma indgår i arbejdet om Tagakademiet
Afslutning af byggematerialeprojekt Aflevering af rapport fra pilotprojektet ultimo april Forslag til handlingsplan for markedsudbredelse af bygningsintegrerede solceller i Danmark Udarbejdelse af folder / pjece med oplysninger om muligheder for bygningsintegrerede solceller Artikler i fagblade omkring udvikling, økonomi og markedsindpasning af bygningsintegrerede solceller Vi skal have gang i markedet
Databaser om bygningsintegrerede solceller Der findes allerede mindst tre engelsksprogede databaser med datablade på bygningsintegrerede solceller Det Internationale Energiagenturs database for Photovoltaic Power Systems Programme Task 7: www.iea-pvps.org www.task7.org IEA s database Task 10 bedst for at finde eks. projekter: www.iea-pvps-task10.org Solindustriens fri database: www.solarplaza.com Den Europæiske Photovoltaiske sammenslutning: www.epia.com
Andre nye og smarte materialer Spørgeskemaet gennem Byggematerialebranchen gav ikke mange nye ideer Svært at finde yderligere materialer, som ikke allerede var at finde i eksisterende byggevarekataloger Pro tec vinduet Kompositmaterialer med U-værdi på 0,76 Tysk isoleret teglsten fra Wienerberger Porotherm
www.ecocouncil.dk