Professionel rådgivning

Nr. 5 november 2013 10. årgang ISSN Nr. 1901-4465 MAGASIN FOR DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB DMTS MAGASIN FOR DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB DMTS www.medicinskteknologi.dk læs inde i bladet Professionel rådgivning Fyrre, frisk og frejdig af Formand for DMTS, Institutleder Kim Dremstrup, AAU og bestyrelsesmedlem, Lektor Morten Ølgaard Jensen, AUH Skejby Vi skal være mere synlige Af Naia Bang / Texthuset HF-testapparatet der kan det samme som andre lignende apparater og meget mere! martest sikrer dig, at det kun er velfungerende HFinstrumenter, der havner på operationsstuen! martest kan også teste kabler til bipolar resektion! Medicinsk udstyr før nu og i fremtiden Af direktør Peter Huntley, Medicoindustrien Kontakt os hvis du vil høre om forskellene. LJ Medical ønsker Dansk Medicoteknisk Selskab et stort tillykke med 40 års jubilæet. LJ Medical Nordic A/S Dam Holme 14-16 DK-3660 Stenløse Tlf.: (+45) 70 26 00 04 www.ljmedical.com Der var brug for et selskab for at gøre os synlige Af Naia Bang / Texthuset

Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. e-mail: jv@scanpublisher.dk Ansvarshavende fagredaktør DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef Region Syddanmark medicoteknik e-mail: calle@ctmail.dk Salg: Vibeke Lotinga e-mail: vl@scanpublisher.dk Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35 2930 Klampenborg Tlf.: 39 90 80 00 Fax: 39 90 82 80 www.scanpublisher.dk ISSN Nr. 1901-4465 Abonnement Abonnement 6 udgaver (incl.moms): Kr. 225,- e-mail: abonnement@scanpublisher.dk Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Tina Brage Vabø e-mail: tbv@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s INDHOLD 5/2013 Fyrre, frisk og frejdig af Formand for DMTS, Institutleder Kim Dremstrup, AAU og bestyrelsesmedlem, Lektor Morten Ølgaard Jensen, AUH Skejby 4 Vi skal være mere synlige Af Naia Bang / Texthuset 6 Medicinsk udstyr før nu og i fremtiden Af direktør Peter Huntley, Medicoindustrien 8 Radiometers snart 80 årige historie Af Chief Technology Officer, Kjeld Pietraszek, Radiometer Medical 10 For 40 år siden: Der var brug for et selskab for at gøre os synlige Af Naia Bang / Texthuset 13 Ultralyd før, nu og i fremtiden Af Bo Hansen, BK Medical 16 Over en milliard til medico Af Direktør Christian Motzfeldt, Vækstfonden 20 Medlemmerne: Landsmødet det bedste netværk Af Naia Bang / Texthuset 22 INNO-X Healthcare Fra lokale problemer til globale behov for sundhedsteknologi 24 Hurra for nørder! Af museumsinspektør Bente Vinge Pedersen, Medicinsk Museion 26 Høreapparater AF VP IPR & IR, Nikolai Bisgaard, GN ReSound A/S 30 Akutlægehelikopterne skaber tryghed og redder patienternes liv Af journalist Ib Erik Christensen, Cypress kommunikation 32 Faglighed, hygge og pladsproblemer Af Naia Bang / Texthuset 34 40+ plus-år med medical devices i Danmark Af Director of Engineering, Jesper Thyregod, Cook Medical 36 Spændende medicotekniske løsninger Af Naia Bang / Texthuset 40 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 2611 i perioden 1. juli 2011-30. juni 2012 Stomiposer bliver udviklet via brugerdrevet innovation af Director Hanne Everland, Biomaterials og Director Pernille Singer, Front End Innovation, Coloplast A/S 42 De studerende networker på landsmødet Af Naia Bang / Texthuset 44 De studerende imponerede igen-igen Af Naia Bang / Texthuset 46 MTI 5 3

Leder af Formand for DMTS, Institutleder Kim Dremstrup, AAU og bestyrelsesmedlem, Lektor Morten Ølgaard Jensen, AUH Skejby Fyrre, frisk og frejdig Hip hip hurra, vi fylder 40 år og fejrer det onsdag 27. november 2013 med en særudstilling på Medicinsk Museion og festarrangement på Den Sorte Diamant. Dansk Medicoteknisk Selskab startede på baggrund af et pionerarbejde i det såkaldte Medicoteknikudvalg påbegyndt allerede i 1966 støttet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber ATV og de statslige forskningsråd. Formålet var at fremme samarbejdet mellem de medicinske, biologiske og tekniske discipliner. Udvalget fik professor Tybjerg Hansen som formand og havde som videnskabelig sekretær Lone Dybkjær, nu MF. Medlemmerne af dette udvalg blev valgt blandt de mest aktive grupper ved universiteter og hospitaler. Allerede i 1969 foreslog Medicoteknikudvalget at stifte et medicoteknisk selskab, men det slog ikke an, det gik jo udmærket med udvalget. Støtten fra forskningsrådene til Medicoteknikudvalget ophørte imidlertid fra maj 1972, og i januar 1973 tog formanden for ATV, Bjerre Lavesen, initiativ til planlægning af et medicoteknisk selskab. Den første generalforsamling af Dansk Medikoteknisk Selskab (nu Dansk Medicoteknisk Selskab, forkortet DMTS) blev afholdt den 27. november 1973. Georg Bruun havde anmodet professor H. Hertz fra Lunds Tekniske Universitet om at tale om: New methods for image recording in biology and medicine. Omkring 100 deltog i mødet. Annelise Rosenfalck, senere landets første professor i Medicoteknik på AAU, bød velkommen og fortalte kort om forhistorien for dette møde og formålet med det nye selskab. Efter adskillige timers diskussion blev en foreløbig lov, som skulle være gældende til den 1. april 1974, godkendt, og en foreløbig formand valgt. Professor Erik Skinhøj blev den første formand. The rest is history som man siger. Du kan læse mere om selskabets historie på www.dmts.dk. Overskriften siger Fyrre, frisk og frejdig. Det er ikke bare et fiffigt reklameinspireret bon-mot. Vi ER friske og frejdige. Det går godt. Branchen trives og er kommet forholdsvist skånet gennem krisen. Selskabet øger sit medlemstal. Dags dato hvor dette skrives er vi 621 personlige medlemmer og 88 firmamedlemmer. Vi får større og større tilslutning til vores Landmøder som også bliver bedre og bedre indholdsmæssigt. Det er også lykkedes os, som planlagt, at få moderniseret selskabet ved inddragelse af vores juniormedlemmer på universiteterne. Vi har forynget bestyrelsen ved at knytte lokale DMTS junior-repræsentanter på samtlige uddannelsesinstitutioner som uddanner kommende kollegaer i branchen. Vores unge medlemmer er også særdeles synlige på vores landsmøde. Ikke mindst i forbindelse med foredrags- og poster-konkurrencerne, hvor projekter med såvel medicoteknisk som forskningsmæssigt indhold bliver præsenteret foran et ivrigt publikum. Det er uden tvivl de unge spirer der er drivkraften når nye ideer skal afprøves, og sammenspillet imellem erfaring og frisk energi er en win-win situation for selskabets medlemmer. I dette nummer vil du også kunne læse beskrivelser af hvordan en række større dansk medicotekniske virksomheder har oplevet udviklingen over de sidste 40, inden for såvel de forskningsmæssige som teknikske områder. Firmaer der har bidraget til denne historiske sammenfatning er BK Medical, Coloplast, Cook Medical, GN Resound samt Radiometer. Derudover beskrives jubilæumsudstillingen på Medicinsk Museion i København, og sammen med Medicoindustrien kommer vi med på en rejse i den forunderlige verden af medicinsk udstyr; og naturligvis bliver der også kikket ind i den store glaskugle i et forsøg på at spå om fremtiden. Ligeledes vil denne jubilæumsudgave indeholde artikler der sætter fokus på DMTS før, nu og hvor vi skal hen i fremtiden. Du vil kunne læse en uddybende beretning af ovenstående historiske introduktion om behovet bag oprettelsen af selskabet inklusive de udfordringer og sejre selskabet har oplevet. Desuden har DMTS forretningsudvalg deltaget i et interview, hvilket har resulteret i en artikel om fokus på selskabet i dag og visionerne fremadrettet. Den vigtigste del af DMTS, vores medlemmer, er naturligvis også inddraget i en artikel der beskriver hvad selskabet betyder for dem. Ud over jubilæumsindholdet vil du og finde en lille håndfuld reportager fra Landsmødet 2013, som endnu engang var en kæmpe succes for DMTS og alle deltagere. Alt i alt en bred vifte af spændende indhold. God læsning. Og tillykke til os alle med jubilæet.

TM ReSound Verso TS Få hjælp til at håndtere din tinnitus Utrolig mange mennesker lider af tinnitus. Og mange der har tinnitus, har også en hørenedsættelse. Hvis du tilhører denne store gruppe, vil det lille usynlige ReSound Verso TS høreapparat være noget for dig. Det vil ikke bare hjælpe dig med at høre bedre, - det vil også hjælpe dig med at håndtere din tinnitus på en ny måde. ReSound Verso TS apparatet kan nemlig kobles til den alsidige ReSound Unite mini mik. ReSound Unite mini mik er en trådløs enhed, der trådløst streamer lyd fra tv, computere, mobiltelefoner, ipods mm. direkte til dit høreapparat. Det betyder, at du selv kan vælge hvilken lyd- og hvilken som helst - til at håndtere din tinnitus. GN ReSound Danmark A/S Lautrupbjerg 7 2750 Ballerup Tlf.: 45 75 22 22 www.gnresound.dk

Fyrre, Faglig og Fremsynet Vi skal være mere synlige Trods støt medlemsfremgang er Dansk Medicoteknisk Selskabs bestyrelse meget opmærksom på, at selskabet ikke bliver selvfed og tilbagelænet. Så jubilaren har ambitiøse fremtidsplaner Af Naia Bang / Texthuset Det er klart, at når man har støt medlemsfremgang og det har vi stort set haft siden starten så kan man let gå hen og blive lidt selvfed og synes, at alt er godt. Derfor holdt bestyrelsen for to år siden et strategimøde på Fuglsøcentret, hvor vi drøftede, hvordan vi netop undgår at blive for stillestående. Og en af de ting, vi valgte at satse på, var et generationsskifte. Der er mange grå toppe i foreningen og også i bestyrelsen. Så vi ville gerne invitere de studerende fra landets universiteter indenfor. Og vi må jo sige, at det er lykkedes meget godt. Det fortæller kasserer i bestyrelsen Per Overgaard Rasmussen, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S. Han er et af de tre medlemmer af bestyrelsens forretningsudvalg, der er blevet inviteret til en lille snak om 40-årsjubilaren Dansk Medicoteknisk Selskab status og fremtidsplaner. De to øvrige er næstformand Calle Thøgersen, medicoteknisk chef i Region Syddanmark, og formanden, Kim Dremstrup, institutleder på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universtet. Og foryngelseskuren er gået over al forventning: Ud af de 621 medlemmer af DMTS er de 208 studerende, og i bestyrelsen har man haft stor glæde af, at uddannelsesinstitutionerne har leveret juniormedlemmer, der er gået engageret til bestyrelsesarbejdet. Hold fokus på kvalitet og indhold Vi skal jo huske på, at det ikke bare handler om foreningen, når vi taler om juniormedlemmerne: De studerende er vores kommende kolleger, og jeg har hørt flere fra industrien sige, at de benytter landsmødet til at få en snak med de studerende og på den måde spotte potentielle kommende kolleger, forklarer Kim Dremstrup, og Per Overgaard Rasmussen supplerer: Vi har eksempelvis ansat to af de tidligere studerende i Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma. Calle Thøgersen glæder sig også over, at de studerende er strømmet til DMTS, men han maner samtidig til besindighed: Kvantitet at vi er blevet så mange er ikke nogen kvalitet i sig selv, hvis vi ikke hele tiden fokuserer på indholdet. Hvordan skal vi bruge vores størrelse? Vores landsmøde fungerer godt, både på det sociale og netværksmæssige plan, men vi skal eksempelvis også se på, hvordan vi påvirker de medicotekniske uddannelser: Hvordan kan selskabet eksempelvis medvirke til at skabe sammenhæng mellem behovene i industrien og på sygehusene på den ene side og opbygningen af uddannelserne på den anden? Giv en hånd til selskabet Calle Thøgersen pointerer, at DMTS er et selskab, hvor alt arbejde udføres frivilligt og ulønnet. Og derfor modtages ethvert initiativ fra medlemmerne hvad enten man vil give en hånd med i planlægningen eller afviklingen af landsmødet, eller man gerne vil give et nap med i bestyrelsen med kyshånd. Kom ud af busken, sæt lidt tid af og meld dig som frivillig i DMTS. Og hvis du går og arbejder med noget spændende, så kontakt bestyrelsen og fortæl,

Fyrre, Faglig og Fremsynet DMTS-banden har en plan - her forretningsudvalget bestående af kasserer Per Overgaard Rasmussen (tv), næstformand Calle Thøgersen og formand Kim Dremstrup. Foto: René Schütze, RS Fotografi at du gerne vil skrive en artikel om det til vores blad, MTI. Bladet bliver jo kun læseværdigt, fordi medlemmerne sørger for at levere spændende indlæg. Som sagt alt er frivilligt og ulønnet men vi har meget brug for at kunne fordele arbejdsopgaverne på flere skuldre, opfordrer Calle Thøgersen. Det netop afholdte landsmøde er en af de større arbejdsopgaver. Blandt andet er logistikken blevet lidt af en udfordring Hotel Pejsegården er ved at være for lille til den voksende forening. Svend Erik Bodi fra bestyrelsen og jeg har været ude og besøge fire forskellige konferencecentre rundt om i landet. Men de steder, hvor pladsen har været bedre, har de fysiske rammer ikke været optimale for os af den ene eller anden grund. Og så må vi se i øjnene, at mange medlemmer jo er glade for at komme på Pejsegården de synes, det er hyggeligt; lidt som at komme hjem. Den hygge er svær at overføre til andre steder det ved vi fra 2011, hvor vi jo var i Aalborg. Så selv om der er klare ulemper, både omkring pladsen til industriudstillingen og især omkring indkvarteringen, har vi altså valgt, at landsmødet 2014 også holdes på Pejsegården. Og i mellemtiden leder vi videre, fortæller Per Overgaard Rasmussen. DMTS skal med i debatten Et resultat af strategimødet er også, at DMTS skal være mere åbent. Ud over hjemmesiden, der benyttes flittigt både af medlemmer og folk udefra, er DMTS også på LinkedIn, og de studerende har oprettet en DMTS-gruppe på Facebook. Men vi skal i den kommende tid se på, hvordan vi kan blive langt mere synlige i offentligheden. Vi er det selskab, der samler fagprofessionelle på tværs af det medicotekniske område, på tværs af de klassiske faggrænser; på tværs af klinik, forskning og industri. Derfor er det også naturligt, at foreningen markerer sig, når der er relevante emner oppe i mediedebatten. Vi skal synliggøre branchen og sætte fokus på vores faglighed, og det er jo især aktuelt lige i den her tid, hvor arbejdet med de nye supersygehuse og renovering af store sygehuse går i gang, påpeger Kim Dremstrup, og Calle Thøgersen supplerer: Det er også i forbindelse med sygehusbyggerierne, et tværfagligt forum som DMTS virkelig kan komme til sin ret som stedet, hvor man mødes på tværs af geografi og faggrænser og udveksler erfaringer. Et andet punkt på bestyrelsens todo-liste er at invitere mange flere læger med i selskabet. På nuværende tidspunkt er 54 læger medlem af selskabet og dertil kommer en række forskere med lægefaglig baggrund. I dag bruger de fleste læger medicoteknologi til diagnosticering og behandling. Og derfor er det oplagt for dem at være medlem af DMTS. Vi er medlem af Organisationen af Lægevidenskabeligs Selskaber, LVS, så vi ER allerede i dialog med lægerne, men vi skal arbejde på at få flere engageret i selskabet, forklarer Kim Dremstrup MTI 5 7

Medicinsk udstyr før nu og i fremtiden Af direktør Peter Huntley, Medicoindustrien De sidste 40 års historie om medicinsk udstyr er samtidig historien om en revolution inden for menneskelig sundhed. Fra primært at være redskaber, der blev brugt, når skader hos patienter skulle minimeres, kan medicinsk udstyr ny oprette eller genoprette funktioner hos mennesker, der er gået tabt eller aldrig har eksisteret. Vi kan i dag skabe hørelse hos døve børn og give folk nye hofter, hvis de medfødte er slidt ned. Det gør at medicinsk udstyr i dag spiller en central rolle i samfundet og medfører livskvalitet, bedre samfundsøkonomi og skaber vækst i Danmark. En 5000 år gammel tradition Medicinsk udstyr er i dag en højteknologisk branche, der beskæftiger de dygtigste læger og ingeniører. Men faktisk kender vi til medicinsk udstyr helt tilbage fra stenalderen. Vi har fundet flere tusinde år gamle skeletter, der har været udsat for trepanation, hvor man har boret hul i kraniet for at foretage operative indgreb i hjernen. Historisk set har medicinsk udstyr været præget af de håndværk, der udførte de ofte makabre og voldsomme indgreb som eksempelvis åreladning og amputationer. Sådan har det været i flere tusinde år uden de store kvantespring, inden der i takt med den øgede industrialisering er opfundet stadig mere komplekse redskaber. De sidste 40 år har vi nærmest set en revolution inden for medicinsk udstyr. Det skyldes den lægefaglige udvikling og tilgængeligheden af langt mere vidtgående teknisk formåen indenfor materialeteknologi, mikroelektronik, overfladefysik, procesteknik og design, som blandt andet har givet os mulighed for at indoperere faste komponenter i kroppen. Nye muligheder for diagnosticering De sidste 40 år har givet os mange flere muligheder for at diagnosticere gennem indbygning af mikroelektronik og helseog strålingsfysik. Det har givet os en helt ny mulighed for at se ind i mennesket. Vi kan måle os til patientens tilstand, overvåge den og dosere medicin herefter. Det har betydet at Medicinsk udstyr og lægemidler kunne smelte sammen i den samlede behandling og har resulteret i nutidens drug delivery systems. De seneste 40 år har i det hele taget været præget af en stadigt stigende anvendelse af måleudstyr, behandlingsudstyr og implanteret udstyr og vi har fået det nye begreb, minimalt invasiv kirurgi hvor medicinsk udstyr indrettes på at gøre behandlingen så effektiv og minimalt indgribende som muligt. Tænk blot på guidewires til at isætte kunstige hjerteklapper. Udviklingen er gået hurtigt og vi har lært af de begynderfejl, der er blevet begået. Vi har lært at implantater skal være biokompatible for at fungere i kroppen. Ligesom vi har erfaret, at stråling ikke kun er positivt. Eksempelvis har vi fundet ud af at røntgenstråling skal doseres i mængder, der sikrer mod skader. Alle der er i berøring med medicinsk udstyr ved, hvordan udstyr skal dokumenteres i dag. Man kan tale om et regulatorisk tigerspring indenfor de seneste årtier. Det har været nødvendigt i forhold til den stigende udbredelse af medicinsk udstyr i stort set alle lægelige behandlinger. Den første medarbejder i et nyt medicoselskab vil være ingeniøren eller lægen, der får den gode ide. Den anden medarbejder vil være udviklingsingeniøren, der skal færdigudvikle produktet. Den tredje medarbejder er den regulatoriske ekspert, der skal sikre dokumentation til brug for produktets godkendelse. Dette er naturligvis et lidt fortegnet billede, men det er dog givet, at medicobranchen er en branche med styr på kvaliteten og evidensen det er forudsætningen for overlevelse. Hvad med fremtiden? Medicinsk udstyr vil vokse på alle leder og kanter. Det stigende antal ældre og kronikere og et sundhedssystem, der er stadig mere presset på økonomien kalder på behovet for flere behandlinger og nye behandlingsformer. Telemedicinske løsninger, hvor sundhedspersonale kan behandle patienten på tværs af geografiske afstande kommer til at revolutionere den måde vi tænker behandling på. Ligeledes skal de kommende supersygehuse indrettes på at være fleksible overfor behandlingsformer, vi slet ikke kan forestille os i dag. Næste generation af medicinsk udstyr er allerede i støbeskeen. Den udvidede forståelse for menneskets neurologi, nervebanernes funktion og påvirkningsmulighed sætter helt nye grænser for, hvordan medicinsk udstyr i fremtiden kan indopereres og påvirke vores motoriske funktion. I øvrigt et forskningsområde, som vi danskere er ret gode til. Nye behandlingsformer vil i det hele taget nå dybere ind i den menneskelige krop. Ind i vores kemiske balancer og ind i vores neurologi og motorik og ind i vores centrale organfunktioner og på en minimalt invasiv måde. Det billede passer fantastisk godt ind i den danske know-how og forskning. Vi har en ingeniørfaglig og lægevidenskabelig tradition og kultur, der kan bidrage til denne dynamiske udvikling de næste 40 år.

50% KONfErENCE KEY-NOTE SPEaKErS OPTiMaLT NETværKSMiLjØ ambitiøst KONfErENCEPrOgraM 9. - 11. september 2014 50% fagmesse NYT MESSEKONCEPT OMfaTTENdE aktivitetsprogram international MarKEdSfØriNg BOOK DIN STAND PÅ SCaNLaB 2014 SCaNLaB Har NYT PÅ MESSEfrONTEN Scanlab har gennem mange år været det centrale mødested for hele den samlede laboratoriesektor. Den 9. - 11. september 2014 slår Bella Center i samarbejde med Dansk Diagnostika- og Laboratorieforening (DADIF) dørene op til Scanlab 2014 og vi glæder os til at løfte sløret for de mange nyheder, som sker på messefronten. Scanlab byder ikke alene på en helt ny termin, som har givet plads til yderligere udvikling af messen, men også på det største og mest ambitiøse konferenceprogram nogensinde. Et program, som en række brugere af messen har været med til at definere indholdet af og som derved har styrket såvel fagligheden som aktualiteten i hele Scanlab. MØd indkøbere fra STOrE dele af verden Som udstiller på Scanlab kan du bruge messen til at vedligeholde og udvikle dine kundeforhold face to face. Det giver indkøbere og brugere en unik mulighed for at få et billede af menneskene bag produkterne og trygheden ved et højt fag- og serviceniveau. Du får også mulighed for at eksponere din virksomhed ved at holde seminarsessioner tæt ved egen stand. Kort sagt er Scanlab en unik platform til at markedsføre dine produkter og services samt demonstrere det nyeste udstyr, teknologi og knowhow for et publikum af repræsentanter og beslutningstagere fra den danske og internationale laboratoriesektor. Messen markedsføres i Skandinavien og internationalt, og som udstiller får du derfor mulighed for at møde relevante indkøbere fra store dele af verden. SCaNLaB award Som noget helt nyt lancerer vi SCANLAB AWARD. Prisen har til formål at sætte ekstra fokus på aktuelle produktnyheder. Prisen uddeles til en udstiller, som kan præsentere den mest innovative nyhed, der er kommet på det danske marked i 2013. Scanlab 2014 løfter barren med stærke netværk og stærk dialog. Nye partnerskaber giver spændende og inspirerende oplevelser i nye messeområder som Speakers Corner, NEWS area til produktpremierer, match making samt sociale arrangementer. Velkommen i Bella Center til 3 dages professionel fagmesse hvor hele den samlede laboratoriesektor vil være repræsenteret. FÅ 25% RABAT PÅ STANDLEJEN rabatten udløses ved indgåelse af aftale Læs mere på scanlab.dk Bella Center Center Boulevard 5 2300 København S scanlab.dk

Radiometers snart 80 årige historie går fra laboratorieudstyr til point-of-care diagnostiske analyser Af Chief Technology Officer, Kjeld Pietraszek, Radiometer Medical Den oprindelige ABL (Acid Base Laboratory) blodgasanalyse bestemmer blodets ph værdi og partialtrykket af CO 2 og O 2, men med tiden er der tilføjet yderlige parametre, der enten er livskritiske eller praktiske at få i sammenhæng med en blodgasanalyse. Radiometer er stiftet i 1935 af Carl Schrøder og Børge Aagaard Nielsen og fremstillede oprindeligt forskellige måleinstrumenter (metre) til radioindustrien, heraf navnet Radiometer. I forbindelse med polio-epidemien i Danmark i 1952 indførte anæstesilægen Bjørn Ibsen på Blegdamshospitalet brugen af trakeostomi samt manuel ventilation af patienterne. Dette motiverede Prof. Dr. med. Paul Astrup og hans team med bl.a. Prof. Dr. med. Ole Siggaard-Andersen til arbejdet med at forstå, hvordan blodets ph-værdi indvirker på respirationen og iltforsyningen. Behovet for måling af ph i blod blev således startskuddet til Radiometers fremtrædende rolle i medikoindustrien i Danmark. Johan Schrøder, søn af Carl Schrøder, ledede virksomheden fra 1973 til 2004. I løbet af disse år fokuserede Radiometer i tiltagende grad på medikoprodukter og voksede til at blive et globalt ledende brand inden for blodgasanalyse med egne salgsselskaber i hovedmarkederne. I 2004 blev Radiometer solgt til det amerikanske konglomerat Danaher Corporation, og Peter Kürstein overtog ledelsen af Radiometer. I dag beskæftiger Radiometer 2500 medarbejdere, heraf 960 i Danmark og sælger produkter i mere end 100 lande med egne salgsselskaber i 27 lande. Radiometer havde i 2012 en omsætning på $592 millioner. Radiometers kerneproduktlinje ABL apparaterne Den oprindelige ABL (Acid Base Laboratory) blodgasanalyse bestemmer blodets ph værdi og partialtrykket af CO 2 og O 2, men med tiden er der tilføjet yderlige parametre, der enten er livskritiske eller praktiske at få i sammenhæng med en blodgasanalyse. Således bestemmer et moderne ABL apparat udover de traditionelle blodgasser også blodets indhold af hæmoglobiner og dermed blodets evne til at transportere ilt, elektrolytterne K, Na, Ca, Cl, som bl.a. bruges til at vurdere væskebalancen, glukose især med henblik på diabetikere, laktat til indikation af utilstrækkelig iltforsyning til cellerne, kreatinin til ABL apparaterne Det arterielle blods ph-værdi i kombination med partialtrykkene af O 2 og CO 2 benævnes blodgas, og med den måling bestemmes blodets syre-base-status og blodets evne til at forsyne cellerne med ilt. De første produkter var Astrup Apparatus E50101 fra 1954 og Astrup-bilen fra 1959. Dette blev grundlaget for Radiometers kerneproduktlinje ABL apparaterne (Acid Base Laboratory), med ABL1 apparatet fra 1973 som verdens første automatiske udstyr til blodgasmåling.

indikation af utilstrækkelig nyre funktion og bilirubin til indikation af utilstrækkelig leverfunktion hos nyfødte. Måling af blodgas gennem huden Ud over den traditionelle måling af O 2 og CO 2 i en blodprøve har Radiometer også udviklet produkter, hvor disse parametre kan måles gennem huden transcutant uden udtagning af en blodprøve. Denne type måling, hvor elektroderne sættes på huden, er særligt relevant til overvågning af nyfødte børn, der er født for tidligt, hvis begrænsede blodmængde tilsiger udtagning af så få blodprøver som muligt. Overgang til Pointof-Care Hospitalerne har som mål at sikre patienterne en optimal og kosteffektiv behandling. Det betyder bl.a., at hospitalerne fokuserer på at minimere tiden, der går fra prøvetagningen til resultatet foreligger, ved at placere apparater decentralt (ved Ud over den traditionelle måling af O 2 og CO 2 i en blodprøve har Radiometer også udviklet produkter, hvor disse parametre kan måles gennem huden transcutant uden udtagning af en blodprøve. Denne type måling, hvor elektroderne sættes på huden, er særligt relevant til overvågning af nyfødte børn, der er født for tidligt, hvis begrænsede blodmængde tilsiger udtagning af så få blodprøver som muligt. MTI 5 11

Point-of-Care). Her betjenes de ikke længere kun af specialister, men af personalet på afdelingen, som naturligvis skal bruge deres tid på patienter og ikke på håndtering af måleudstyr. For eksempel skal en sygeplejerske ikke bruge tid på kvalitetskontrolmålinger af apparaterne, i dag varetages den funktion af apparaterne selv. Et andet eksempel er, at apparaterne sørger for, at blodprøven er opblandet og homogen inden målingen. Det hjælper til at sikre kvaliteten af måleresultatet. Gennem en holistisk tilgang til brugssituation har Radiometer kunnet frembringe innovative løsninger. Og fokus på brugeren er så væsentligt for Radiometer, at der er formuleret syv UX-DNA principper, der skal guide og sikre, at det altid er brugerens situation og behov, der er i centrum. IT er en meget væsentlig komponent i et apparats gode Point-of-Care løsning. Langt de fleste af Radiometers apparater er i dag opkoblede med hospitalernes IT systemer, og decentralt placerede apparater overvåges typisk centralt, uanset om de er på ét eller flere hospitaler, evt. over store geografiske afstande.og med mobiltelefoni og internet kan der i dag tilbydes avancerede IT løsninger til alle dele af verden. En udvikling der vil fortsætte og åbne muligheder for nye løsninger og services til brugerne. ABL90 apparatet er det nyeste eksempel på et produkt, som er udviklet med henblik på at skabe en god POC løsning, hvor der er lagt vægt på intuitiv og enkel betjening. Med ABL90 apparatet blev alle de traditionelle elektrokemiske sensorer udskiftet med en nyudviklet miniaturiseret, tykfilmsbaseret sensorteknologi, hvor alle de elektrokemiske sensorer er samlet i én lille, udskiftelig kassette. Nye testmuligheder AQT90 apparatet er et andet eksempel på et produkt udviklet med fokus på decentral placering og hurtig information om den kritisk syge patient. AQT90 apparatet anvender immunoassayteknologi til at detektere forskelige markører i blodet, som er vigtige for at kunne igangsætte den rette behandling af patienten. AQT90 apparatet måler hjertemarkører (Troponin I og T, CKMB, Myoglobin, NT-ProBNP), Coagulationsmarkør (D-Dimer), Infektion (CRP) og endelig graviditet (BhCG). Graviditet er selvsagt ikke kritisk sygdom, men det er en relevant information inden behandling af en kritisk syg patient. Innovative og pålidelige løsninger Gennem årene har Radiometer opnået en globalt ledende position inden for blodgasområdet med sin mission, at levere information om den kritisk syge patient. Successen er opnået ved hele tiden at have nogle enkle principper for øje, uanset om der er tale om blodgasmålinger med et ABL apparat eller immunoassaymålinger med et AQT apparat, og uanset at den underliggende teknologi er avanceret og kompleks. Man skal altid kunne stole på data måleresultatet skal være på laboratorieniveau Pålidelig, robust og hurtig brugeren skal være sikker på at få et resultat Enkel og sikker at betjene brugeren skal bruge tiden på patienterne og ikke på apparaterne En forudsætning for Radiometers succes med at levere gode løsninger egnet til en decentral placering er nærhed til og inddragelse af brugerne. Det gælder både, når det drejer sig om at forstå brugernes situation, at være innovativ og udvikle og afprøve nye løsninger, og når brugerne efterfølgende i det daglige arbejde kan trække på en effektiv og kompetent serviceorganisation. AQT90 apparatet er et andet eksempel på et produkt udviklet med fokus på decentral placering og hurtig information om den kritisk syge patient. Den amerikanske high-tech virksomhed Danaher Corporation Danaher er et industrikonglomerat bestående af virksomheder inden for forretningsområderne Test & Measurement, Environmental, Dental, Life Sciences & Diagnostics samt Industrial Technologies. Inden for medikoområdet ejer Danaher udover Radiometer også velkendte virksomheder som Beckman Coulter, Leica Microsystems, Leica Biosystems, AB SCIEX og Molecular Devices. Danaher er inspireret af Toyotas Lean principper og driver sine virksomheder med afsæt i Danaher Business System, der begyndte som en værktøjskasse til etablering af lean manufacturing, men som i dag er udviklet til et værdisæt, der driver ledelsesprincipper, målsætninger og forbedringsinitiativer i alle firmaets virksomheder. Danaher har mere end 63.000 ansatte i 112 lande og omsatte i 2012 for $18,3 milliarder. Blodgas er stadig en speciel test Der er tre væsentlige karakteristika gældende for en arteriel blodgasmåling. Det første er, som navnet siger, at der skal udtages en arteriel blodprøve, hvilket er lidt mere kompliceret end udtagning af en traditionel veneblodprøve. Dernæst at blodprøven skal håndteres, så den ikke bliver påvirket af den omgivende atmosfæriske luft og dermed ikke afspejler niveauerne af gasserne O 2 og CO 2 i blodet. Og sidst, men ikke mindst, at det skal gå hurtigt med at levere et analysesvar qua livsvigtigheden af en velfungerende respiration og iltforsyning. Disse forhold har betydet, at blodgasmålinger håndteres specielt i hospitalet i modsætning til de mange veneblodsanalyser, der typisk måles på store, industrielle analysesystemer i centrallaboratorier.

Fyrre, Faglig og Fremsynet For 40 år siden: der var brug for et selskab for at gøre os synlige Dansk Medicoteknisk Selskab har langt hen ad vejen opfyldt sit formål med at skabe samarbejde på tværs af faggrænser og mellem industrien, forskningen og klinikken men et af selskabets første bestyrelsesmedlemmer drømmer stadig om, at bestyrelsen lægger mere pres på regionerne Af Naia Bang / Texthuset Der var for få ingeniører på sygehusene i 1960 erne og lægerne var ofte Ole Opfindere, når de havde brug for nyt udstyr, fortæller Sven Erik Jensen, der var med til at etablere Dansk Medicoteknisk selskab for 40 år siden. Der var brug for at få etableret netværk og styrke samarbejdet mellem medicinen og ingeniørvidenskaben. Den gang var det ikke særligt anerkendt med ingeniører på hospitalerne men det var en tid, hvor medicoteknikken begyndte at rykke ind på sygehusene; eksempelvis med kunstige nyrer og apparater til diagnostik. Det fortæller tidligere folketingsmedlem Lone Dybkjær. Som uddannet civilingeniør arbejdede hun i 1960 erne som informationssekretær i Akademiet for de Videnskabelige Uddannelser og blev tilknyttet det daværende Medicoteknikudvalget, der var forløber for Dansk Medicoteknisk Selskab. Udfordringen var, at der ikke var noget formaliseret samarbejde mellem ingeniørerne på tværs af hospitalerne, som der var i udlandet, hvor vi kendte til eksempler på, at kemiingeniører havde arbejdet sammen på tværs af sygehuse for at udvikle en brugbar løsning til kunstige nyrer, forklarer Lone Dybkjær. Lone Dybkjær var aktiv i arbejdet med at få etableret Dansk Medicoteknisk Selskab men samme år som selskabet blev etableret, blev hun første gang valgt ind i Folketinget for De Radikale, og hun valgte derfor at fokusere på det politiske arbejde. Mange nye sygehuse men kun få ingeniører En anden, der også havde været aktiv i tiden op til etableringen af Dansk Medicoteknisk Selskab, var Sven Erik Jensen, der også er uddannet civilingeniør og på daværende tidspunkt var chef for medicoteknikken i Københavns Hospitalsvæsen. Sven Erik Jensen var suppleant i det nystartede DMTS det første år og sad herefter i bestyrelsen frem til 1990. Han ser tilbage på tiden op til etablering af selskabet. Det var en tid, hvor vi opførte mange nye sygehuse i Danmark. I København blev Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Herlev Sygehus opført. De nye sygehuse fik en masse smart og moderne teknisk udstyr. Eksempelvis fik vi i 1967 det første coronarafsnit i Danmark. Men der var få ingeniører på sygehusene og kun sporadisk samarbejde mellem ingeniørerne og lægerne omkring alt det nye isenkram, og det førte til, at mange læger blev deres egne teknikere. Vi teknikere på de københavnske sygehuse begyndte at snakke sammen om at samarbejde og synliggøre os, og samtidig arbejdede det daværende Medicoteknikudvalg med blandt andre Lone Dybkjær og Annelise Rosenfalck i spidsen hen mod etablering af et egentligt medicoteknisk selskab, fortæller Sven Erik Jensen. Både Sven Erik Jensen og Lone Dybkjær fremhæver Annelise Rosenfalck som et dybt engageret menneske, der i høj grad kom til at præge det nystartede medicotekniske selskab. Annelise Rosenfalck sad i bestyrelsen fra etableringen af DMTS i 1973 og blev selv formand i 1981 og var formand til 1991, MTI 5 13

Fyrre, Faglig og Fremsynet Jeg synes, Dansk Medicoteknisk Selskab har formået at trække i den retning, vi ønskede, da vi etablerede selskabet, påpeger Lone Dybkjær, der var aktiv i arbejdsgruppen frem mod etableringen af DMTS i 1973. Fotograf Kim Vadskær hvorefter hun i en lang årrække fortsatte som konsulent for bestyrelsen frem til sin død i 2004. Annelise var meget bevidst om, at DMTS ikke skulle være et rent teknikerselskab og arbejdede meget aktivt for, at vi både fik læger ind i det nystartede selskab og på at styrke det tværfaglige samarbejde mellem klinik, forskning og industri. Jeg vil også mene, at det var hendes fortjeneste, at selskabets to første formænd var læger, påpeger Sven Erik Jensen. Han fortsætter: Jeg er ikke i tvivl om, at det netop var tværfagligheden, der gjorde, at DMTS ret hurtigt blev bredt anerkendt. Med til at starte medicoingeniøruddannelser På mange danske sygehuse var elektrikerne og VVS-folkene stort set de eneste teknikere i maskinrummene, og selv om vi havde ingeniører med en meget bred elektroteknisk uddannelse, der arbejdede med elektronik inden for medicoteknik-industrien, så manglede vi nogle ingeniører med en uddannelse, der var målrettet medicoteknik på de danske sygehuse. Samtidig var der behov for at få skabt en større accept af ingeniørerne og deres funktioner fra de andre faggrupper der, påpeger Sven Erik Jensen. Derfor var en vigtig opgave for det nystartede selskab at fokusere på medicotekniske ingeniøruddannelser, og blandt andet var Annelise Rosenfalck primus motor på oprettelsen af den medicotekniske ingeniøruddannelse på Aalborg Universitet, hvor hun selv blev landets første professor i medicoteknik. Samtidig blev der også etableret en medicoteknisk uddannelse på Danmarks Ingeniør Akademi under ledelse af ingeniørdocent Otto Mortensen. Drømmer om ingeniører helt inde på afdelingerne Formålet for DMTS var og er stadig: at skabe kontakt mellem medicoteknisk interesserede med forskellig uddannelse og erhvervstilknytning at formidle gensidig uddannelse mellem grupperne i form af møder, kongresser studiekredse og lignende at samarbejde med de nordiske og internationale selskaber for medicoteknik at udbrede kendskabet til medicoteknik Har det 40 år gamle selskab så opfyldt sit formål? Udviklingen er helt klart gået i den retning, vi ønskede den gang, siger Lone Dybkjær og Sven Erik Jensen samstemmende. Men Sven Erik Jensen har dog stadig en ønske til den siddende bestyrelse: Jeg synes stadig, man hører meget om medico-ingeniørernes indpladsering på sygehusene, der ikke er optimal. Jeg så gerne, at medicoingeniørerne blev integreret på de enkelte afdelinger og i langt højere grad involveret i små og store beslutninger frem for at samle dem på små øer løsrevet fra hospitalets daglige drift. Eksempelvis har man på operationsstuerne i Sverige og Tyskland medicoingeniører tilknyttet selve enheden. Så jeg ser gerne, at selskabet lægger mere pres på regionerne. Netværksisolator 1000Mbit/s Tel.: 43 28 00 11 I sales.dk@noratel.com I www.noratel.com I

Portfolio. More Energy. More Places. Laparoscopic Ultrasonic Dissection Ultrasonic Energy Laparoscopic Vessel Sealing Laparoscopic Vessel Sealing Open Vessel Sealing Open Small Jaw Vessel Sealing LigaSure Technology ForceTriad Energy Platform Monopolar Bipolar Electrosurgery Portfolio. Performance. Value. Let Us Show You COVIDIEN, COVIDIEN with logo and Covidien logo are U.S. and internationally registered trademarks of Covidien AG. Other brands are trademarks of a Covidien company. 2011 Covidien. - V-P-Portfolio2/GB - 03/2012 Covidien Danmark A/S Arne Jacobsens Allé 7, 5. Sal DK-2300 København S ph: +45 4368 21 71

Ultralyd før, nu og i fremtiden Af Bo Hansen, BK Medical Fig. 1 Ultralydssystem anno 1978 (Bruel & Kjær) Historisk Forskellige grupper i Japan, Europa og USA begyndte efter anden verdenskrig, nogenlunde samtidig at eksperimentere med ultralyd i klinisk sammenhæng. Det første rigtige ultralydsbilede tilskrives ofte Østrigeren Karl Dussik, han kunne afbilde midtlinjen og ventriklerne i hjernen. Egentlig kommercielt udstyr findes fra midten af tresserne. (fig.1) Teknisk Ultralyds billeddannelse virker ved at en transducer, bestående af et piezoelektrisk krystal, kortvarigt exiteres med 50-100 V. Derved udsendes der et ultralydssignal i en retning gennem vævet. Ved alle vævsovergange hvor der er forskel i akustisk impedans, reflekteres en del af signalet, der modtages af den samme transducer. Derved er der opsamlet data til en linje, hvis man så flytter transduceren lidt og gentager det hele, igen og igen kan der optages et helt billede bestående af et antal linjer. Samtidig bliver amplituden af det reflekterede signal omsat til en gråtone værdi, inden billedet vises på en skærm. Dette er den helt traditionelle måde at lave ultralyds billeder på, der findes andre som vi kommer tilbage til senere. Det er helt afgørende at et piezo elektrisk krystal har så stort et dynamik område. Vi sender med 50-100V og modtager signaler på få micro Volt. Der er fysiske begrænsninger ved brug af ultralyd. Er dæmpningen for stor, eller er forskellen i akustisk impedans så stor at hele signalet reflekteres, er der intet billede. Det er grunden til at man ikke kan scanne knogler og gennem luft. Tidlige ultralydsscannere var baseret på at undersøgeren selv bevægede transduceren hen over vævet. Transduceren var ophængt i en arm og forsynet med positions sensorer, så udstyret kunne vide hvor de enkelte scan linjer var placeret i forhold til hinanden. Operatøren bestemmer opdateringen, og det kræver at patienterne kan ligge stille under scanningen. Ved at montere transduceren i et hus og lade den bevæge af en motor kan man lave billeder der opdateres så hurtigt at det er levende billeder. Hvor hurtigt begrænses kun af antallet af linjer og lydens hastighed (vi skal både sende og modtage alle ekkoer fra en linje, inden vi laver den næste). Det at gå fra statiske billeder til real-time gengivelse er en af de største landvindinger indenfor medicinsk ultralyd, og en af grundene til at ultralydsdiagnostik er så udbredt i dag. For det første er det meget lettere at foretage undersøgelsen, man ser tingene mens de sker, man kan pludselig scanne hjertet, man kan se en biopsinål mens den indføres, det levende foster der bevæger sig ses. Man kan se pulserende kar og undersøgelse af blod flow ville ikke være mulig hvis det ikke foregik real-time. Transducere bestående af et enkelt krystal der bevæges mekanisk benyttes i dag kun til specielle anvendelser, eller til meget billigt udstyr. Transducer er i dag bygget op af et antal enkelte ens transducerelementer i en array konfiguration. Antallet af elementer er typisk mellem 64 og 192. I en array transducer genereres de enkelte linjer ved elektronisk at switche mellem grupper af elementer, som tilsammen udgør transducerens apertur (svarende til blændeåbning i et optisk system). Hvor mange elementer der kan være i aperturet afgøres af antallet af sende og modtage kanaler i systemet. Arraytransducere har ikke nogen bevægelige dele, og kan fokuseres elektronisk, det vil sige at man i sende situationen kan vælge hvor fokuspointet skal være, eller man kan have flere fokuspunkter ved at lade hver linje bestå af 2 eller flere sendeskud. I modtagesituationen flyttes fokuspunktet dynamisk i hele billedets udstrækning, denne del af processen foregår i den såkaldte Beam former. Det foregår i praksis ved at der foretages et delay mellem de enkelte elementer før de summeres (Fig.2). Ikke kun fokuse-

Fig. 2 Princip i elektronisk fokusering (Beamforming) Fig. 3 Udvalg af specialtransducere ringen kan styres elektronisk, men også ultralydsstrålens retning kan styres. Dette udnyttes i phased array transducere, som primært anvendes til cardiologi fordi de giver en stor sektor og en lille anlægsflade der muliggør scanning mellem ribbenene. Transducer udformningen kan være flad, lineart array, eller krum, convext array. Det er applikationen der afgør hvilken type der benyttes. Array transducerne medførte en langt større komplexitet i systemet, dels skal der flere sende/modtagekanaler til, dels skal fokusering og stråleretning styres. Antallet af kanaler indgår direkte i systemets pris og indgår også direkte i billedkvaliteten. Firmaet Acuson introducerede tidligt i firserne et system med 128 rigtige kanaler, det var uhørt mange på den tid. Acuson viste at der kunne laves billeder med en væsentlig bedre geometrisk- og bedre kontrast opløsning. Alle er i større eller mindre omfang gået samme vej siden, og ultralydssystemer har i dag mellem 32 og 192 kanaler. Den stærkt forbedrede billedkvalitet er en anden årsag til at ultralyd er blevet så udbredt, når det er lettere at se de enkelte anatomiske strukturer er det også lettere at lære at bruge. Der findes mange forskellige transducere afhængig af applikation (Fig.3) Applikationer De fleste stifter bekendtskab med ultralydsdiagnostik i forbindelse med graviditetsundersøgelser, men desuden anvendes ultralyd til scanning af alle abdomens organer som lever, nyre, bogspytkirtel, milt. Andre store anvendelser hvor man benytter lidt mindre transducere og højere frekvenser er scanning af Skjoldbruskkirtlen, Testiler og bryst. Et helt separat stort område er kardiologisk scanning, hvor en lang række forhold kan undersøges. Nogle anvendelser har ført til udvikling af nye transducer typer, det gælder gynækologiske transducere til Trans Vaginal scanning, der i dag er standard diagnostik ved en lang række sygdomme og til udtagning af æg ved IVF procedurer. Tilsvarende er der Trans rektale transducere til scanning af rectalvægen og lokale lymfeknuder og af prostata (Fig.4) og af bækkenbunden i forbindelse med inkontinens. Der er transducere til scanning direkte på organer under operation, det være sig abdominalt, laparoscopisk, til neuro kirurgi og robot kirurgi (Fig.5). Også inden for kardiologien benyttes mere specielle transducere, de såkaldte TEE (Trans Eosophagel Echo), hvor transduceren er monteret for enden af en flexibel slange, der indføres i spiserøret og scanner hjertet. Der findes også ultralydstransducere bygget sammen med endoscoper, hvor man både har et optisk billede og ultralyd (EUS Endoscopic Ultrasound), disse benyttes især til spiserør, mave og pancres, men på det seneste er der også kommet transducere der indføres i luftrøret (EBUS Endo Broncial Ultrasound), disse bruges til at vurdere lymfeknuder. Apparatur der er enklere at bruge, til laver priser, med bedre billedkvalitet kombineret med mere uddannelse af brugerne har gjort brugen af ultralyd har spredt sig fra de traditionelle billeddiagnostiske afdelinger til mange andre specialer. Selv om knogler giver nogle fysiske begrænsninger kan man godt scanne led, sener, væskeansamling, muskler og se overfladen af knogler. Dette område har udviklet sig hurtigt de senere år og strækker sig fra Sports medicin, til ortopædkirurgi og Reumatologi. En nyere anvendelse er Point of Care (POC) ultralyd. POC dækker over ikke planlagte undersøgelser der foregår hvor patienten er og ikke ved at patienten flyttes til en anden afdeling. Re- Fig. 4 Højopløsningsbillede af prostata Fig. 5 Ultralyds undersøgelse under robot kirurgi gional anæstesi, nerve block foretages oftere og oftere ultralyd vejledt, ligesom placering af catedre i de store kar flere steder i verden kun må udføres ultralyd vejledt. Et andet vigtigt område er emmergency og intensive care, hvor der er ved at etableres standarder for hvad man gør og hvordan man scanner den akutte patient. Flow måling Ud over at se de forskellige kar på ultralydsbilledet, kan man også måle flow. Det gøres med Doppler teknik, og MTI 5 17

Fig. 6 Triplex scanning: Gråtonebillede, Spectral Doppler og Color Doppler Fig. 7 En måde at præsensere et 3D data sæt. De viste snitplaner kan vælges vilkårligt Fig. 8 Vector Flow imaging udnytter at det reflekterede signal ændrer frekvens i forhold til det udsendte, hvis det objekt man scanner flytter sig. Doppler skiftet er i det hørbare område. Doppler skiftets frekvensspektrum vises på skærmen, og der kan knyttes en lang række vasculare forhold til dette spektrum. Når man kender vinklen mellem karet og ultralydssignalet kan hastigheden beregnes. Alle traditionelle Doppler undersøgelser er vinkel afhængige. Det Japanske firma Aloka udviklede i firserne Color Doppler. Man overlejrede flow informationen på selve gråtonebilledet af karet som farve information. Farveintensiteten er udtryk for hastigheden og farve udtryk for retningen, rød mod transduceren, blå væk fra transduceren. Denne teknik blev hurtigt almindelig og alle udbydere af ultralyd indførte teknikken. (Fig. 6) Kontraststoffer Som ved Røntgen, CT og MR scanning, findes der også kontrast stoffer til brug ved ultralyd. CEUS (Contrast Enhanced Ultrasound) foretages ved at kontraststoffet, der består af gasfyldte micro Bubbels injiceres intravenøst. De små bobler giver en kraftig refleksion af ultralyd signalet og ses derfor tydeligt i forhold til det omliggende væv. Det er et ikke kvantitativ billede af vasculariseringen man får, og boblernes levetid er kort. 3D 3D ultralyd findes i dag og er blevet en standard i Obstetrik og Kardiologi. Det kaldes 4D når opdateringen er real-time. For at lave et helt 3D data sæt, skal der optages en række billeder, der igen som tidligere nævnt består af et antal linjer. Lydhastigheden begrænser hvor hurtigt en linje kan optages, og antallet af linjer i hvert billede samt antallet af billeder i 3D datasættet bestemmer kompromisset mellem frame rate og billedkvalitet. Der vil sandsynligvis være flere kliniske applikationer der vil benytte 3D og 4D i fremtiden. (Fig.7) Elasticitet Det er også muligt at måle og vise vævets stivhed, elasticitet som en del af billedet. Vævet påtrykkes en kraft, enten ved at transduceren mekanisk bevæges af operatøren, eller ved at exitere selve transduceren så der udsendes en trykbølge. Man kan sige at elstografi undersøgelsen giver et billede af hvad man ville føle ved en palpering af organet. Adskillige udbydere har mulighed for at lave elastografi undersøgelser, men der er indtil nu begrænsede kliniske konklusioner på anvendeligheden. Fremtiden Flere forskergrupper arbejder på et alternativ til den piezoelektriske transducer. Der er tale om de såkaldte cmut (capacitative micromashined ultrasonic transducer), med disse silicium baserede transducere kan opnås meget fine akustiske resultater og ensartetheden i produktion vil være høj. En cmut transducer vil også værre lettere integrere direkte med elektronikken, og det må formodes at produktionsprisen vil være lavere. Som nævnt tidligere kan man benytte injicerede micro bubbles til kontrastundersøgelser. Der arbejdes også på at udvikle denne teknik så disse micro bubbles kun hæfter sig på bestemte organer eller vævtyper. Det er samme biokemiske problematik man har med andre tracere og biomarkører. Det næste skridt vil være at lade boblerne bære forskellige stoffer til behandling, som så frigives når boblerne udsættes for ultralyd. Begge dele ligger ude i fremtiden hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Ultralyd er velegnet til at guide andre procedure, det følger af at undersøgelsen er real-time, og at et ultralyd apparat kan bringes til patienten. Man har i årevis udnyttet dette til at foretage biopsier og anlæggelse af katedre. Ligeledes bruger man ultralyd til at monitorerer indlæggelse af radioaktive seed i prostata, og til at guide RF og Microwave terapi af lever metastaser. Vi vil i fremtiden se mere guidence af terapi, det skyldes et stigende ønske om lokal behandling og et ønske mindre invasive terapiformer. Dette vil ikke nødvendigvis erstatte eksisterende behandlinger men i mange tilfælde supplere. Der findes i dag et system der bruger ultralyd til at guide extern stråle terapi. Langt de fleste funktioner på et ultralydsapparat indstilles manuelt. Ingen tvivl om at en lang række indstillinger i fremtiden vil blive automatiseret for at opnå hurtigere og enklere betjening. Det vil også være muligt for apparatet at genkende en række situationer og eller organer, og baseret på den viden foretage nogle optimale indstillinger. Næsten siden ultralydens start har der været ideer fremme om at kunne foretage mere kvatitative analyser på ultralydssignalet med henblik på at sige

noget mere specifikt om vævet. En sådan analyse eller diskriminering kunne bruges til at vurdere patologisk eller normalt, ultimativt cancer eller ej. Det franske firma Echosens laver et system der baseret på elastografi, kvantitativt kan skelne forskellige lever tilstande, der er omfattende kliniske studier bag. Firmaet AMD laver produktet Histoscan, der baseret på analyse af HF signalet udpeger mistænkelige områder i prostata er. Der vil blive mere analyse af billeder i fremtiden, blandt andet for at foretage de før nævnte autofunktioner. Der er en stigende interesse for at kombinere ultralyd med CT eller MR billeder. Det skyldes at visse forhold ses beder på CT eller MR, og ved at kombinere disse statiske billeder med tilhørende ultralyd billeder i real time kan en mere præcis vejledning af biopsier opnås. Der findes på nuværende tidspunkt en håndful specialiserered systemer til af lave image fusion mellem MR og ultralyd til prostata, og enkelte ultralydsfabrikanter har mulighed for direkte at importere MR billedere. Den tidligere omtalte vinkelafhængighed i forbindelse med Doppler flow undersøgelser kan elimineres. CFU (Center for fast Ultrasound, DTU) har udviklet en metode der ikke kun bestemmer den axiale komponent i flow vektoren, men også den transverselle, dermed kan den sande vektor vise uafhængigt af ultralydsstrålens vinkel. Endvidere opnås en meget mere præcis og tydelig retning af flowet, noget der kan føre til bedre diagnostik og til en ny opfattelse af det normale flow billede. Teknikken benævnes Vector Flow Imaging (VFI), (Fig.8) Syntetisk Apertur (SA) teknikker kender fra radar. Indenfor ultralyd dækker begrebet over en lang række ting. I simpleste form udføres 2 sendeskud for hver linje, men modtagelsen foretages med en del af arrayet til den ene puls og en anden del af arrayet til den næste puls, dermed kan det resulterende modtage apertur blive dobbelt så stort. Syntetisk Apertur kan også udføres i sende situationen hvor man udsender bredt, ultimativt helt u fokuseret, og hvert enkelt transducer element modtager data fra hele billedfeltet. Dette vil teoretisk give bedre og ensartet fokusering, bedre indtrængning og større kontrastopløsning. Og da man ikke længe optager en linje af gangen, men mange linjer af gangen, vil en række frame rate begrænsninger kunne eliminere, r igtig højopløsnings 3D vil kun kunne realiseres i real time med disse tekniker. SA teknikker er beregningstunge og er forbundet med en række tekniske udfordringer i praksis, men de første apparater der i større eller mindre omfang benytte disse teknikker er på markedet og det kan forventes at mange flere vil komme i fremtiden. Brüel og Kjær gik ind i medicinsk ultralyd i sidste halvdel af halvfjerdserne, ved at købe rettighederne til et projekt der var udviklet i samarbejde mellem Svejsecentralen og Gentofte Hospital og senere Herlev Hospital. Samarbejdet med Herlev Hospital ved Overlæge Hans Henrik Holm, og hans gruppe omkring fortsatte i over 20 år, og blev starten for firmaets stærke fokus på ultralyds anvendelser indenfor Urologi, Kirurgi, og interventionelle procedurer, hvor man under ultralyds vejledning udtager vævsprøver, placerer katedre etc. De specielle anvendelser førte til en række innovative løsninger. Allerede i slutningen af halvfjerdserne havde man transducere til scanning af blæren inde fra og til scanning af prostata fra endetarmen. Senere var man blandt de første til at gå til højere frekvenser omkring 7-8 MHz. Siden slutningen af halvfemserne har BK Medical samarbejdet med CFU (Center for Fast Ultrasound ved Professor Jørgen Arendt Jensen), på DTU. Samarbejde har primært været omkring signalbehandling inden for flow estimering og Syntetisk Apertur, og har ført til en række forbedringer af ultralydsbillederne, og til den første kommercielle ultralydsscanner med Vector Flow Imaging. Støttet af Højteknologifonden er der netop startet et nyt ptojekt omkring fremtidens ultralyd. Parterne i dette projekt er BK Medical, CFU, DTU Elektro, DTU Nanotech, Meggit, Alexandra Instituttet og Rigshospitalet BK Medical blev udskilt fra Brüel og Kjær i 1992 og kort tid efter solgt til Analogic. Analogic er beliggende i Boston og laver moduler til CT, MR, digital røntgen, CT scannere til bagage undersøgelse i lufthavne og ultralyd. Analogic Ultrasound Group består i dag af BK Medical (Herlev), Ultrasonix (Vancouver, Canada), Sound Technology (State College, Pensylvania) og Pocket Sonics (Charlottesville, Virginia). STEDET FOR MEDICOTEKNISKE UDDANNELSER Bliv medicotekniker 1 årig overbygning til elektronikfagtekniker - Opstart februar 2014 du kan nå det endnu. Ordinær erhvervsuddannelse - varighed 5 år inkl. praktik - Opstart 4 gange årligt. Efteruddannelseskurser inden for medico Elsikkerhed på medicoteknisk udstyr - kontakt os for eksternt kursus hos jer Forhør nærmere ved konsulent Bent Kudsk på mail: benk@mercantec.dk - eller gå ind på www.house-of-technology.dk BK Medical H. C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg MTI 5 19

Over en milliard til medico Af Direktør Christian Motzfeldt, Vækstfonden Tillykke med jubilæet. Men lad nu være at feste for længe vi har brug for jer derude. Den globale udvikling er nemlig ikke til at tage fejl af: Med en stigende efterspørgsel på diagnostik og behandling og et stort pres på omkostningerne vil brugen af medicinsk udstyr komme til at spille en stadig større rolle i vores sundhedssystemer. Ja, i vores samfund. Vi mærker efterspørgslen Det har vi også mærket her i Vækstfonden. Vi finansierer mange af de små nye virksomheder, hvoraf flere forhåbentlig bliver fremtidens store leverandører af medicinsk udstyr. Både til de danske og de udenlandske hospitaler og behandlingscentre. Sammen med vores partnere har vi faktisk investeret mere end 1 mia. kr. i godt 40 medicovirksomheder, siden vi begyndte at foretage egenkapitalinvesteringer for lidt over ti år siden. Nogle har vi investeret i direkte fra Vækstfonden, andre har fået kapital via de fonde, vi har investeret i. Der til kommer en lang række virksomheder, som har fået lån og kautioner. Fra næsten alle brancher bliver vi mødt med et krav om at investere mere inden for netop deres felt. Det er forståeligt nok. Men vi kan ikke være overrepræsenteret i alle brancher! Sådan er matematikken. Burde vi gøre mere inden for medico? Ja, hvis de nystartede medicovirksomheder kan vise, at de rummer et større kommercielt potentiale, end de virksomheder fra andre brancher, der henvender sig. Sådan er konkurrencen om kapitalen også hos os. Men jeg kan helt sikkert love, at vi vil se med mindst lige så stor interesse på medicovirksomheder, som vi har gjort hidtil. Og det er faktisk ikke så lidt. Hvor er Vækstfonden henne? Men hov, vil nogen sikkert sige, jeg er da ikke stødt på Vækstfonden i mit daglige arbejde. Nej, det er nok rigtigt. Mange af de virksomheder, vi investerer i, er på et relativ tidligt stadie i deres udvikling, og vil af samme grund ikke være så synlige. Men de skal nok komme, og nogle har faktisk allerede et godt tag i markedet. Tag fx en virksomhed som Proxeon Biosystems. Virksomheden blev etableret i 1997 af et hold dygtige danske ingeniører og har fået kapital fra Vækstfonden og andre investorer i flere omgange. Ideen var meget enkel: Giv centrallaboratorierne brugervenlige spektrometre, så de kan udføre hurtigere og bedre analyser af væv og blod. Proxeon Biosystems havde en stærk teknologi, men samarbejdet med lægerne og sygeplejerskerne på centrallaboratorierne var mindst lige så afgørende for virksomhedens succes. I dag er virksomheden en del af den amerikanske koncern Thermo Fisher Scientific med både udvikling og salg i Danmark, og den danske teknologi er nu på vej ud på verdensmarkedet. Den slags historier vil vi gerne have mange flere af. Styrk samarbejdet Historien om Proxeon Biosystems rummer en pointe, som vi hører fra mange nystartede medico-virksomheder: Kapital og gode produkter med et stort markedspotentiale gør det ikke alene. Udviklingen rykker ofte først rigtigt, når virksomhederne får mulighed for at samarbejde tæt med de læger, sygeplejersker og erfarne ingeniører i sundhedssystemet, som i sidste ende skal bruge produkterne. Nogle produkter står så ikke distancen i den proces. Men skal vi i Danmark skabe endnu flere succeser inden for medico er et tættere samarbejde mellem sundhedssystemet og de nye virksomheder helt afgørende. Vi vil for vores del meget gerne være med til fremme samarbejde og synliggøre mulighederne i de virksomheder, vi har med at gøre. Så kan vi måske få mange flere fælles succeser at fejre, næste gang I har jubilæum.