Amagerværket Grønt regnskab 2010
Indhold Vattenfall i 2010... 3 Basisoplysninger... 5 Ledelsens redegørelse...10 Oplysninger om miljøforhold...18 Miljødata... 23 Myndighedsudtalelse... 33 I marts 2010 trådte en ny bekendtgørelse om afgivelse af miljøoplysninger i kraft. Det påhviler stadigvæk Vattenfalls kraftvarmeværker i Danmark jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 (3. marts 2010) at indsende miljøoplysninger til myndighederne. Det drejer sig om følgende værker: Fynsværket, Nordjyllandsværket, Amagerværket, Helsingør Kraftvarmeværk og Hillerød Kraftvarmeværk. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at afgive miljøoplysninger. Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik. I henhold til den nye bekendtgørelse skal Vattenfalls anlæg rapportere miljødata til Miljøstyrelsen en gang årligt, men kan nu nøjes med at udarbejde et grønt regnskab hvert tredje år. Vattenfall har dog valgt at fortsætte med at udarbejde og offentliggøre et grønt regnskab hvert år ud fra den betragtning, at det er til fordel for både virksomheden og offentligheden med en status over, hvad der er gået godt i årets løb, og hvor der er plads til forbedringer. Virksomhedens Navn Vattenfall A/S Støberigade 14 2450 København SV Telefon 88 27 50 00 www.vattenfall.dk Værkets navn Amagerværket Kraftværksvej 37 2300 København S Telefon 39 25 35 60 Kontaktpersoner Christian Stoltze Laursen christian.s.laursen@vattenfall.com Stefano Johan Weilguny stefano.weilguny@vattenfall.com CVR-nr. 21-31-13-32 P-nr. 1.003.253.755 2
Vattenfall 2010 Vattenfall er et europæisk energiselskab med omkring 40.000 ansatte i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Storbritannien, Belgien og Holland. Heraf er der knap 700 ansatte i Danmark. I Danmark ejer Vattenfall fem kraftvarmeværker, halvdelen af Køge Biopillefabrik, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Derudover ejer Vattenfall også en lang række land- og havvindmøller. Vattenfall-koncernen har i anden halvdel af 2010 påbegyndt en omfattende ændring i hele virksomhedens struktur, der også får konsekvenser for den danske del af selskabet. Frem til årsskiftet vil de danske kraftvarmeværker dog forblive i forretningsenheden Heat Nordic under Business Group Nordic. Omorganiseringen indebærer, at den hidtidige regionsinddeling i virksomheden forlades til fordel for en mere markedsorienteret organisation. Business Group Nordic, som Heat Nordic og dermed de danske kraftvarmeværker har været en del af, forsvinder. Formålet er at øge selskabets indtjening og værdiskabelse samt at reducere eksponeringen på CO 2- området, hvor Vattenfall i dag ligger over branchens gennemsnit, således at selskabet aktivt kan tage del i branchens omstrukturering og være i stand til at investere i miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Fremover vil kræfterne blive koncentreret om kernemarkederne Tyskland, Sverige og Holland, mens der vil ske en evaluering af mulighederne for at frasælge aktiver på kommercielt attraktive betingelser i Finland, Polen, Danmark og Belgien. Vattenfall arbejder på at introducere energiløsninger, som bidrager til udviklingen af et bæredygtigt samfund. Dette har indtil efteråret 2010 været udtrykt gennem fem strategiske ambitioner: Lønsom vækst Målestok for branchen Nummer ét for kunden Nummer ét for miljøet Attraktiv arbejdsgiver Den omtalte omorganisering af Vattenfall gør, at vi nu introducerer tre nye kerneværdier, som skal vise vej i implementeringen af den strategiske retning i den nye organisation: Sikkerhed, Samarbejde og Resultater. Samtidig ønsker Vattenfall stadig at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Dette afspejles bl.a. i, at Vattenfall-koncernen frem til 2020 har som mål at reducere de absolutte udledninger af CO 2 fra 90 mio. tons til 65 mio. tons. 3
Amagerværket i 2010 Et tilbageblik på produktionen i 2010 viser en markant stigning i forbruget af biopiller på Amagerværkets nye, biomassefyrede blok faktisk en rekord. AMV1 blev officielt indviet i maj 2010, og i november 2010 overtog Amagerværket anlægget fra byggeprojektet. Siden idriftsættelsen har produktionen på blokken været stigende, hvilket viser, at begyndervanskelighederne er ved at være overstået. Med det store forbrug af biopiller i stedet for kul er CO 2- udledningen fra Amagerværket dermed også væsentligt reduceret. Amagerværkets anden aktive blok, AMV3, har haft en normal produktion gennem hele året. På miljøanlæggene er der aldrig præsteret bedre end i år, og AMV3 har haft rekord i høje afsvovlings- og deno X-grader. AMV2, der blev idriftsat i1972, blev definitivt taget ud af produktion i år. Amagerværket, Hillerød Kraftvarmeværk, Helsingør Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik hører alle under den samme organisation, kaldet Amagergruppen. Organisationen har fælles kraftværkschef, miljøkoordinator, sikkerhedsleder, samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. Produktionen på både Hillerød Kraftvarmeværk og Helsingør Kraftvarmeværk har i årets løb været normal, og anlæggene har haft en høj rådighed. På Køge Biopillefabrik blev der sat ny produktionsrekord, og her har man desuden haft en stigende anvendelse af alternative råvarer som supplement til halm i produktionen af biopiller. Amagergruppen har i 2010 haft særligt fokus på målstyring som et værktøj til at synliggøre og forbedre mål og præstationer. På arbejdsmiljøområdet har der været fokus på at inddrage arbejdsmiljø i opgavernes planlægningsfase. Herudover er der arbejdet målrettet på at øge kvaliteten af hele rapporteringsområdet. Vi kan med glæde konstatere, at medarbejderne generelt har udvist et stort engagement i forhold til at forbedre og udvikle arbejdspladsen. De to sidste ting, der skal nævnes fra året, der er gået, er forhold, der i høj grad har påvirket medarbejderne. For det første blev både Hillerød Kraftvarmeværk og Helsingør Kraftvarmeværk sat til salg i 2009, og der er nu underskrevet en betinget salgsaftale om Hillerød Kraftvarmeværk. Det andet er, at Amagergruppen med succes gennemførte en organisationsændring, som berørte samtlige afdelinger, og hvor der er rokeret rundt på både chefer og medarbejdere. Motivet har blandt andet været at skabe en ny dynamik og synsvinkel på arbejdsforholdene. Marts 2011 Søren Limkilde 4
Basisoplysninger Virksomhedstype Amagerværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Værket er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til listepunkt G101 - Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Hovedaktiviteter: Biaktiviteter: El- og fjernvarmeproduktion Vandforsyning: Fremstilling og salg af afsaltet spædevand (Deionat) Dampforsyning til geotermisk anlæg (Dette anlæg ejes af HGS) AMV3 har sit eget vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassin. I 1994 blev der idriftsat et afsaltningsanlæg, der kan afsalte havvand og sekundavand fra afværgeboringer og drænvand fra Øresundsforbindelsens landanlæg. Det afsaltede vand erstatter brugen af vandværksvand. AMV3 er endvidere udstyret med effektive røgrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. I afsvovlingsanlægget vaskes røgen med kalkvand, som reagerer med svovl i røggassen og derved danner gips. Gipsen anvendes i gipspladeindustrien. I deno X-anlægget på AMV3 reagerer kvælstofoxiderne i røgen med ammoniak, og der dannes frit kvælstof og vand. I elfiltrene opsamles flyveasken, der anvendes i cement- og betonindustrien. Beskrivelse af værket Amagergruppens organisation består af Amagerværket, Hillerød Kraftvarmeværk, Helsingør Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik. Anlæggene har fælles kraftværkschef, miljøkoordinator, sikkerhedsleder, samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. Blok 2 (AMV2) blev idriftsat i 1972. Blokken har ikke været i drift i hele 2010 og er nu definitivt nedlagt. Blok 1 (AMV1) var under idriftsættelse fra november 2008 til november 2009. Den nyrenoverede blok blev sat i drift på biomasse fra november 2009 og frem til 1. juni 2010. Hillerød Kraftvarmeværk og Helsingør Kraftvarmeværk styres og overvåges fra Amagerværket og er kun bemandet i dagtimerne. I 1997 blev der idriftsat en flyveaskesilo til udskibning af flyveaske. I 1998 blev produktionen af betonaske certificeret efter DS/EN 450. Køge Biopillefabrik producerer halmpiller, der bruges som brændsel på Amagerværket. Fra 1998 har der været regelmæssig modtagelse og behandling af sekundavand, der anvendes til procesformål. Amagerværket består af tre blokke, der hver kan producere el og varme uafhængigt af hinanden. I forbindelse med miljøgodkendelsen af AMV1 og AMV2 blev der i 1998 etableret en ny olietankgård. Den største, blok 3 (AMV3), blev idriftsat i 1989. Det primære brændsel er kul, men der anvendes fuelolie til opstart af kedlerne og som alternativt brændsel. AMV3 er stort set i konstant drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. 5
Hoveddata AMV1 AMV2 ** AMV3 Kapacitet el, maks. (MW) 80 91 (136) 250 Ydelse ved samproduktion: Kapacitet el, maks. (MW) 80 91(109) 215 Kapacitet varme, maks. (MJ/s) 250 166 (190,5) 331 Idriftsat 1971/2009 1972/2004 1989 Brændselsforbrug, maks. (ton/time): Kul 50 (53) 88 Olie 30 30 53 Halmpiller 75 60 - Lav-NO X Ja Ja ja Afsvovlingsanlæg Ja Nej Ja DeNOx-anlæg Ja Nej ja Flyveaskeproduktion Flyveaskeproduktion fra halm Gipsproduktion Ca. 10 % af kulforbruget Ca. 1.500 ton Ca. 3-5 ton/time afhængig af kultype Kullager Olielager Halmlager 300.000 ton 400.000 ton 1 x 50.000 m 3 tank, 2 x 40.000 m 3 tanke 31.500 ton Skorstene 3 Antal ansatte ultimo 2010 135 ansatte under Amagergruppens organisation, hvoraf 106 er på Amagerværket. Øvrige medarbejdere er på hhv. Hillerød Kraftvarmeværk, Helsingør Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik * Data i parentes er oprindelige data ved kulfyring. 6
Væsentlige miljøforhold Produktion af el og varme er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Produktionen indebærer store ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2), svovldioxid (SO 2), kvælstofoxider (NO X), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. På Amagerværket er AMV1 blevet ombygget og er nu udstyret med deno X-anlæg og afsvovlingsanlæg. AMV3 er ligeledes udrustet med deno X-anlæg og afsvovlingsanlæg. Ved brug af vand og kemikalier udledes der spildevand til kloak og kølevand til kølevandskanal til Margretheholm havn. Dette kan give miljøeffekter som næringssaltbelastning og iltsvind. Udledningen af havvand, der har været brugt til køling, forårsager en temperaturforøgelse, der i et vist omfang kan påvirke plantevækst og dyreliv. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Amagerværkets produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Amagerværkets miljøpåvirkninger. De målsætninger som Vattenfall Heat Nordic opstiller og som værket følger op på, relaterer sig direkte til en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger. Københavns Kommunes Center for Miljø og Miljøstyrelsen Roskilde regulerer gennem miljøgodkendelser kraftværkets miljøforhold. Afledning af spildevand til det kommunale net er reguleret gennem miljøgodkendelsen af AMV3. Det grønne regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldighed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Amagerværkets DS/EN ISO 14001:2004 certificerede miljøstyringssystem. Samtidig kontrolleres alle miljømålere og -målinger løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder apå området i henhold til Amagerværkets kvalitetshåndbog for miljømålere. 7
Gældende miljøgodkendelser Gyldighedsdato Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok 3 23. december 2004 Miljøgodkendelse af tilsatsfyring med biomasse på Amagerværkets blok 3 21. december 2006 Afgørelse om ændring af vilkår 16 i Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok 3 29. august 2007 Miljøgodkendelse af moderniseringen af Amagerværkets blok 1 27. november 2007 Miljøgodkendelse af nødstrømsanlæg på Amagerværket 22. december 2007 Påbud i forbindelse med fyring med biomasseaffald på blok 1, 2 og 3 1. januar 2008 Revurdering, Amagerværkets Fællesanlæg 23. december 2008 Tilladelse til udledning af CO 2 20. januar 2009 Ombygning af gipslager til biobrændsler og gips 17. marts 2010 Midlertidig tilladelse til udledning af spildevand i forbindelse med brug af TASP i afsvovlingsprocessen 27. oktober 2008 Miljøtilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Roskilde Ny Østergade 7 11 4000 Roskilde Københavns Kommune Center for Miljø Njalsgade 13 Postbox 259 1502 København V 8
OVERSIGT OVER MILJØPÅVIRKNINGER Luftemission Udledning af CO 2, SO 2, NO X, CO, HF, HCl, støv og sporstoffer. Brændselsforbrug Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet. Produktion El og varme samt deionat (totalafsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. Vandforbrug Vandforbruget opdelt på typer: vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. Mineralprodukter Mængder af flyveaske, slagge og gips. Forbrug af stoffer og materialer Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering. Egetforbrug af el og varme Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. Spildevand Til kommunalt rensningsanlæg og direkte til recipient fra neutralisationsbassin og sedimentationsbassin. Indfyrede affaldsprodukter Mængder af affaldsprodukter. Termisk udledning / Havvand til køling Energiindhold (varme) i kølevandet. Data for oplysningerne findes bagest i regnskabet. 9
Ledelsens redegørelse Den omtalte omorganisering af Vattenfall gør, at der i efteråret 2010 er fremlagt en ny miljøpolitik. Vattenfall ønsker stadig at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. Dette afspejles bl.a. i, at Vattenfall-koncernen frem til 2020 har som mål at reducere de absolutte udledninger af CO 2 fra 90 mio. tons til 65 mio. tons. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Det betyder, at: Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden for den enkelte energikilde og teknologi. Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles grundlag for vores arbejde. Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøeffektive teknologier, mens vi på samme tid foretager fornuftige vurderinger og skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi investerer. Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder og teknologier med lav udledning af CO 2 og andre udledninger. Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder med lav udledning samt at reducere CO 2-udledningen fra vores kraftværker. Vi har en struktureret og systematisk tilgang til inddragelsen af miljømæssige og andre væsentlige bæredygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer på dette som en integreret del af virksomhedens ledelsessystem og har regelmæssige strategiske diskussioner i topledelsen. Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører, entreprenører og forretningspartnere. Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse som et middel til at reducere miljøbelastningen. Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrenceevne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er det vores ambition at have en førende position og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi driver virksomhed. Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på miljøbeskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter og produkter. Vi bestræber os på at finde energiløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet. Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Ingen medarbejdere i Vattenfall må blive skadet eller syg på grund af deres arbejde. Risici skal reduceres så meget som muligt. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at sikkerheden tilsidesættes. Når en situation bliver usikker, forventes det, at enhver medarbejder stopper arbejdet øjeblikkeligt. Sikkerhed og sundhedsfremme er vigtige elementer i vores virksomhedskultur. At arbejde i Vattenfall giver mulighed for udvikling, personligt såvel som fagligt, i et sikkert, sundt og motiverende miljø. En vigtig del af vores mål er at blive en førende virksomhed indenfor sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Vattenfalls løbende forbedringsproces sikrer et blivende højt niveau for arbejdsmiljø, sikre anlæg, arbejdsrutiner og sundhed. Dette er et vigtigt bidrag til driften af vores virksomhed. Vores engagement i sikkerhed og sundhed udtrykkes i følgende principper: Sikkerhed og sundhed er en integreret del af vores forretningsstrategier og er ligeså vigtig som vores øvrige forretningsmålsætninger. Målbare mål for sikkerhed og sundhed i Vattenfall bliver defineret og evalueret med baggrund i denne politik. Vi lever til fulde op til relevante lovmæssige krav og industristandarder. Derudover arbejder Vattenfall med en forebyggende indsats og implementerer den bedste praksis indenfor sikkerheds- og sundhedsledelse. 10
Et højt niveau af sikre anlæg og arbejdsrutiner er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores lokationer. Alle ledere har ansvaret for at beskytte deres medarbejdere mod arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. De er rollemodeller for deres medarbejdere. Alle medarbejdere får tilstrækkelig viden, forståelse og kompetence til at kunne overholde sikre arbejdsrutiner. De er proaktive indenfor sikkerhed på arbejdspladsen og sundhedsfremme i deres arbejdsmiljø. Denne politik vil blive kommunikeret ud til leverandører. Vi behandler leverandørers medarbejdere på samme måde som vores egne medarbejdere med hensyn til sikkerhedsog sundhedsmæssige spørgsmål og forventer samtidig, at de følger vores regler for sikkerhed og sundhed, mens de arbejder for Vattenfall. Indsatsområder for 2010 i Heat Nordic I 2009 blev det besluttet at indføre Performance Management i Heat Nordic. Dette betyder, at der fastsættes langsigtede mål for hele Heat Nordic, der understøtter Vattenfalls overordnede strategi. Endvidere fastsættes der årlige mål, som brydes ned til lokale mål. Denne proces er nu implementeret og vil sikre den røde tråd mellem vision, strategi og konkrete handlinger. Strategiske fokusområder Heat Nordics strategiske plan indeholder følgende punkter: At udvikle og følge en plan for at nå CO 2-neutralitet i 2030 At formidle miljømæssig indsats til kunder og interessenter At opnå Best Available Technique (BAT) ambition for alle emissioner At øge energieffektiviteten i egne processer At fremme miljøvenlig adfærd blandt medarbejdere Mål for 2010 Der er fastsat specifikke mål for hver produktionsenhed baseret på udvalgte nøgleindikatorer. Det er herefter op til de enkelte produktionsenheder at bryde disse mål ned til konkrete handlinger, som er relevante for deres aktiviteter. I forbindelse med nedbrydningen af mål, skal der dog som minimum fokuseres på følgende: Miljøområdet: Energieffektivitet gennem kortlægning og reduktion af egetforbrug Optimal drift af røggasrensningsanlæg med fokus på både energiforbrug og emissioner som SO 2, NO X og støv Øget biomasseanvendelse og primært fra danskproducerede CO 2-neutrale brændsler Høj virkningsgrad Høj genanvendelighed af mineralprodukter Arbejdsmiljøområdet: Støj (anden generende støj, herunder forårsaget af dårlig akustik) Psykosociale belastninger Indeklimabelastninger (varme, kulde og træk samt dårlig luftkvalitet) Ulykkesrisici (risiko for fald, for kontakt med skadevoldende maskindele og processer, for brand og eksplosion samt for kontakt med elektricitet og andre energikilder) Støv For Heat Nordic blev der i 2010 særligt fokus på at etablere et fælles ledelsessystem for både de svenske, finske og danske aktiviteter. Dette betød blandt andet, at der blev arbejdet på at skabe fælles procedurer for ledelsens gennemgang, miljøvurderinger, håndtering af indkøb og gennemførelse af projekter. 11
Miljømål og indsats på Amagerværket Fælles arbejdsmiljømål for Amagerværket, Helsingør Kraftvarmeværk, Hillerød Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik for 2010 Reelt opnået i 2010 Mindst 3 observationer (tæt-på-ulykker, forbedringsforslag m.m.) pr. medarbejder i 2010 Amagerværket, Helsingør Kraftvarmeværk, Hillerød Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik vil reducere ulykkesfrekvensen til under 4, hvilket svarer til 1 ulykke med fravær Der blev registreret 711 observationer i 2010, og målet var 405. Målet er nået Der var 3 ulykker med fravær og en ulykkesfrekvens på over 4. Målet er dermed ikke nået Særskilte miljømål for Amagerværket for 2010 Reelt opnået i 2010 Produktion af 1.100 GWh el og varme Specifik CO 2-emission for el maksimalt 730 g/kwh Specifik CO 2-emission for varme maksimalt 370 g/kwh NO X-emission på AMV3 maksimalt 55 mg/nm 3 som årsgennemsnit Målet blev næsten nået, idet der blev produceret 1.097 GWh Målet er nået med 687g CO 2/kWh Målet er nået med 345g CO 2/kWh Målet er nået SO 2-emission på AMV3 maksimalt 23 mg/nm 3 som årsgennemsnit Reduktion af internt elforbrug med 1.500 MWh Maksimalt 7 udetimer pr. måned for røggasrensning på AMV1 (årsgennemsnit) Overskridelser af emissionsgrænser med 200 % for AMV1 i maksimalt 3 % af samtlige timegennemsnit i kalenderåret. Maksimalt 4 udetimer pr. måned for røggasrensning på AMV3 (årsgennemsnit) Målet er næsten nået med 26 mg/nm 3 Målet er nået Målet er nået med et årsgennemsnit på 6,5 timer Den gennemsnitlige overskridelse har været på 0,3 %. Målet er nået Målet er nået med et årsgennemsnit på 3,3 timer 12
Miljømål og indsats på Amagerværket Mål for 2011 Thermal Power & Heat/Operations Denmark har fastsat overordnede mål for 2011 med det formål at sikre gennemførelse af vores strategiske hovedmål. De overordnede mål gælder for alle aktiviteter i Danmark. Ingen alvorlige ulykker Øget biomasseanvendelse Øget energieffektivitet Reducerede udledninger af SO 2 og NO X Ud fra disse overordnede mål fastlægger de enkelte produktionsenheder en række konkrete handlinger, som er relevante for deres aktiviteter. For Amagerværket, Køge Biopillefabrik, Hillerød Kraftvarmeværk og Helsingør Kraftvarmeværk er der opsat følgende overordnede mål for 2011 Arbejdsmiljø: En ulykkesfrekvens på under 11.1 pr. 1 mio. arbejdstimer svarende til højst 2 ulykker inden for Amagergruppen Ingen alvorlige ulykker Miljø: Intern energibesparelse på 1.500 MWh De enkelte produktionsenheder nedbryder de overordnede mål til lokale indsatser. På grund af omfanget af indsatser refereres disse ikke i det grønne regnskab. Særskilte miljømål gældende for Amagerværket for 2011 Anvendelse af 335.000 tons biomasse på Amagerværket Emission af SO 2 på maksimalt 13 g/gj for AMV3 Emission af NO X på maksimalt 30 g/gj for AMV1 og AMV3 Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer (bedre kendt som BAT Best Available Technique) omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Amagerværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige teknologigrupper og udvalg, samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. Der arbejdes pt. med at forbedre forbrændingen på den nye AMV1 og reducere NO X-dannelsen. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Amagergruppen så vidt muligt de leverandører, der er blevet godkendt som samhandelspartnere. Hvor lokale og specielle 13
forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Amagergruppen. De lokale krav til sådanne leverandører er beskrevet i Amagergruppens miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Kravene giver fortrin til leverandører, der ved besvarelsen af et spørgeskema svarer bekræftende på, at de: Er miljøcertificerede Har en miljø- og arbejdsmiljøpolitik med tilhørende målsætninger og handlingsplaner Løbende følger op på handlingsplaner med henblik på at mindske egne påvirkninger Bruger miljømærkede produkter Leverandører, der gennem de seneste tre år har haft en meget høj ulykkesfrekvens, eller som er blevet placeret som en niveau 3-virksomhed i forbindelse med et tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet, har meget svært ved at komme i betragtning. Leverandører er forpligtiget til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og -procedurer og udføre arbejdet for Amagergruppen i henhold til ISO 14001 og OHSAS 18001. Firmaer og personer, der leverer tjenesteydelser, får udleveret og gennemgået en miljø- og sikkerhedsfolder og bliver tilknyttet en kontaktperson, der tilhører den lokale organisation. Folderen beskriver de gældende miljø- og arbejdsmiljømæssige retningslinjer. Alle, der arbejder på lokaliteten, bekræfter ved deres underskrift, at folderen er læst og forstået. Der stilles bl.a. krav om, at leverandøren medbringer arbejdspladsbrugsanvisninger på alle stoffer og materialer, der anvendes i forbindelse med de aktuelle opgaver. Ligeledes skal leverandøren medtage overskydende stoffer og materialer ved arbejdets ophør. Hvis der opdages miljø- eller arbejdsmiljømæssige problemer i forhold til en leverandør, indgås der en dialog med leverandøren. Denne dialog registreres i Vattenfalls miljøledelsessystem og vil efterfølgende danne grundlag for en vurdering af det fremtidige samarbejde med leverandøren. Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller værket krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandørerne. Mærkningspligtige stoffer rummer særlige risici, og derfor stilles der krav om, at leverandørerne skal udlevere opdaterede leverandørbrugsanvisninger med alle relevante oplysninger omkring brugen af stoffet. Til beskrivelse af de lokale forhold er der udarbejdet en supplerende arbejdspladsbrugsanvisning. Brugsanvisningerne opbevares og opdateres i værkets kemikaliedatabase. Transportører, der kører med farligt gods eller farligt affald fra lokaliteterne, skal have en sikkerhedsrådgiver. Køretøjer og chauffører skal have de nødvendige tilladelser, udstyr og uddannelse. Arbejdsmiljø Amagerværket, Køge Biopillefabrik, Hillerød Kraftvarmeværk og Helsingør Kraftvarmeværk er i 2010 blevet recertificeret af BVQI i OHSAS 18001 (arbejdsmiljøledelse). Indsatsen for at forbedre styringen af de eksterne leverandører fortsatte i 2010 med forbedring af sikkerheds- og miljøinformationen samt skærpede leverandørkrav. Der blev desuden foretaget stikprøvekontrol af leverandørernes medbragte værktøj, og om de miljø- og arbejdsmiljømæssige krav i ordreskrivelsen blev overholdt. På Amagerværket, Hillerød Kraftvarmeværk, Helsingør Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik har der i 2010 været 16 arbejdsulykker, hvoraf tre var med fravær på Amagerværket. Der er registreret 177 tæt-på-ulykker, hvilket er 141 færre i forhold til året før. Ulykkesfrekvensen for Amagerværket, Hillerød Kraftvarmeværk, Helsingør Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabriks egne medarbejdere, beregnet som antallet af tilskadekomster pr. 1 mio. arbejdstimer, blev på 15,0 i 2010. Den tilsvarende fraværspromille, beregnet som antallet af ulykkesbetingede fraværstimer pr. 1.000 præsterede arbejdstimer, blev på 0,9. 14
Indsatsområder Værket gennemgås af arbejdsmiljøgrupperne flere gange om året med fokus på sikkerheds- og miljømæssige risici. I forbindelse med revision på anlæggene laves særskilte sikkerhedsrundgange med deltagelse af leverandører efter behov. Der har også i årets løb været fokus på arbejdsmiljøkrav til leverandører. Arbejdsmiljøorganisationen I oktober 2010 blev arbejdsmiljølovgivningen ændret vedr. organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet. Ændringerne er implementeret og vil være i fokus i 2011. Arbejdsmiljøorganisationen består af arbejdsmiljøgrupper fra Amagerværket, Hillerød Kraftvarmeværk, Helsingør Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik. Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret med arbejdsmiljøgrupper for hver afdeling, et arbejdsmiljøudvalg og en sikkerhedsleder. De i alt syv arbejdsmiljøgrupper består af en eller flere medarbejderrepræsentanter og en arbejdsleder. De varetager arbejdsmiljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøudvalget består af kraftværkschefen som formand, to repræsentanter fra arbejdslederne og to valgte medarbejderrepræsentanter. Til daglig varetages arbejdsmiljøudvalgets opgaver af en sikkerhedsleder. Uddannelse Alle nye medlemmer af arbejdsmiljøgrupperne har gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Alle nyansatte har fået uddannelse i miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet. Derudover har medarbejderne gennemgået relevante arbejdsmiljøkurser i forhold til det daglige arbejde. Arbejdsmiljøforhold Amagergruppens fem væsentligste arbejdsmiljøforhold er udarbejdet af Health Safety and Environment (HSE) og er fælles med Vattenfalls øvrige danske kraftværker jf. indsatsområder i 2010 i Heat Nordic. Der er udarbejdet en handlingsplan ved registrering af afvigelser under kortlægning af de væsentlige arbejdsmiljøforhold. Støjkortlægningsrapporten for Amagerværket blev færdiggjort i januar 2010, og de besluttede anbefalinger blev iværksat. De psykosociale belastninger kortlægges ved trivselsundersøgelse. Indeklimabelastninger og ulykkesrisici vil blive kortlagt ved sikkerhedsrundgang eller ved hændelsesregistrering. 15
Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol Miljøuheld og vilkårsoverskridelser er opdelt på de enkelte blokke samt på øvrige forhold i relation til værkets fællesanlæg. AMV1 Den 30. august 2010 og i den efterfølgende periode modtog Vattenfall henvendelser om støvnedfald på lystbåde i Lynettehavnen. Støvuheldet skyldtes rustflager, som blev blæst ud af AMV1 s skorsten i forbindelse med ventilation før start efter sommerstop. Rustflagerne er opstået ved stilstandskorrosion. Vattenfall har redegjort for hændelsesforløbet overfor miljømyndighederne. Røggaskanaler vil i fremtiden blive rengjort før start efter længere tids stop, ligesom der vil blive iværksat forebyggende tiltag over for stilstandskorrosion. Blokken har overholdt godkendelsens øvrige vilkår. AMV2 Blokken har ikke været i drift i 2010 og er taget endeligt ud af drift. AMV3 Blokken har i 2010 overholdt alle sine driftsvilkår. Spildevand til recipient Ved analyse af den månedlige spildevandsprøve fra Amagerværkets neutralisationsbassin viste det sig, at kravet om, at ph skal ligge mellem 7 og 9 ved udpumpning til recipient, ikke var overholdt. Udpumpningen skyldtes fejl på anlæggets styring. Amagerværket har redegjort om forløbet over for Miljøstyrelsen Roskilde, og har modtaget en indskærpelse for forholdet. Spildevand til kloak I forbindelse med, at AMV1 har fået nyt røggasrensningsanlæg, er der etableret et nyt rensningsanlæg for spildevand fra afsvovlingsanlæggene på AMV1 og AMV3. Anlægget blev idriftsat i 2009, men der har flere gange i 2010 været indkøringsvanskeligheder og havari af delanlæg, som har påvirket anlæggets funktion. Anlægget har dog været i stand til at overholde alle udledningskrav undtagen for cadmium, hvor den statistiske værdi er på 7 ug/l, hvor kravet er på 3 ug/l. Anlægget har i de problemfri perioder været i stand til at overholde udledningskravene med en god margin. Det er derfor vores forventning, at anlægget i 2011 vil medvirke til, at Amagerværkets udledningskrav for spildevand til kloak vil være overholdt. I juli blev det konstateret, at der havde været et sivetab fra en glykolkreds (et kølesystem) på AMV1, hvor der blev tabt 14 m 3 vand med 33 % glykolindhold over en periode på 30 dage. Det er vurderingen, at uheldet ikke har skadet miljøet. Der er gennemført tiltag, der skal sikre, at uheldet ikke gentager sig. Københavns Kommune Center for Miljø er orienteret om uheldet. Fællesanlæg Den 11. januar 2010 blev der losset russiske kul på Amagerværkets havn. Kullene var på grund af ekstrem kulde i Rusland dybfrosne, og den støvbinding, som naturligt sker på grund af kullets normale fugtindhold, virkede ikke, da kullene fremstod som frysetørrede. Der opstod derfor under losningen støvudvikling med efterfølgende støvnedfald på isen mellem Amagerværket og Benzinøen. Losningen af kullene ophørte ikke straks efter, at støvudviklingen blev konstateret, og der skete derfor en betydelig støvforurening af området. En forurening, som også medførte en klage fra personalet på Benzinøen. Amagerværket har efterfølgende indskærpet, at der ved unormal støvudvikling ved kullosning straks skal ske ophør af losning. Indskærpelsen er indskrevet i Amagerværkets instruktion for losning af kul. Amagerværket har redegjort om forløbet over for Miljøstyrelsen Roskilde og har modtaget en indskærpelse af forholdet. 16
Egenkontrol Grønt regnskab indeholder ikke en gennemgang af alle miljøgodkendelsernes vilkår med tilhørende oversigt over resultaterne af de kontrolmålinger, hvor alle grænseværdier og vilkår er overholdt. Vurderingen er, at en sådan gennemgang vil begrænse læsbarheden kraftigt på grund af den overvældende datamængde. Amagerværket har i 2010 rapporteret til Miljøstyrelsen Roskilde om værkets miljøforhold inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporteringen omfatter en månedlig rapportering om værkets drifts- og miljøforhold samt rapportering vedrørende udledning til recipient. Center for Miljø i Københavns Kommune er myndighed for spildevandsudledning til kommunalt rensningsanlæg og for anvisning af affald. Rapportering om overholdelse af udledningskrav sker kvartalsvis. Rapporterne og miljøgodkendelserne er offentligt tilgængelige, og interesserede kan få adgang til materialet ved henvendelse til den miljøansvarlige på Amagerværket. Amagerværkets adresse og kontaktpersoner findes på regnskabets første side. Henvendelser og klager Henvendelser og klager er behandlet under afsnittet Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol. Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års regnskab for Vattenfall A/S, Amagerværket er dækkende for hele 2010 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab 2009. 17
Oplysninger om miljøforhold Produktion Produktionen har været normal, men med en stigende x 1.000 MWh x 1.000 GJ produktion af fjernvarme på AMV1. 2.000 7.500 Netto elproduktion i MWh Fjernvarmeproduktion i GJ 1.600 1.200 6.000 4.500 800 3.000 400 1.500 0 2006 2007 2008 2009 2010 0 Luftudledning Udledningen af CO 2 har været faldende. Dette skyldes en g/kwh x 1.000 ton lidt mindre produktion baseret på kul og en stærkt stigende 600 2.000 produktion baseret på biomasse på AMV1. Andre emissioner har også været faldende, hvilket skyldes et målrettet fokus på at optimere driften af røggasrensningsanlæggene. 480 360 1.600 1.200 Specifik CO 2 i g/kwh Total CO 2-udledning i ton 240 120 800 400 0 2006 2007 2008 2009 2010 0 Specifik SO 2 i g/kwh Specifik NO X i g/kwh Total SO 2-udledning i ton Total NO X-udledning i ton 0,25 0,20 g/kwh ton 800 640 0,15 480 0,10 320 0,05 160 0 2006 2007 2008 2009 2010 0 18
Støv, støj og lugt Der kan forekomme støvemission fra flere af værkets aktiviteter, specielt i forbindelse med kul- og halmpillehåndtering. Derudover kan der forekomme støvproblemer ved uheld, eller hvis elfiltrene ikke fungerer optimalt. Flyveaskesiloerne er forsynet med silopiloter for niveauvisning og fyldeautomatik samt støvfilter, der renser udsugningen fra siloerne. I tilfælde af udslip standses anlæggene hurtigst muligt, og udslippet begrænses mest muligt. Der er i forbindelse med idriftsættelse af AMV1 foretaget en ny støjkortlægning af Amagerværket. Kortlægningen har vist, at der på nogle punkter er støjoverskridelser. Amagerværket arbejder på at reducere støjen og er i løbende dialog med Miljøstyrelsen Roskilde med henblik på udarbejdelse af en handlingsplan for overskridelserne. Ved kullosning begrænses støvgenerne ved at minimere faldhøjderne fra kranerne og fra stackerbåndene. Ved stærk blæst (> 15 m/s) vurderes det, om losning er forsvarlig. Vandforbrug Der har i forbindelse med idriftsættelsen af AMV1 været en stor samlet stigning i brugen af vand. En del af stigningen er sket som en forøgelse i brugen af vandværksvand. En del af Amagerværkets vandforbrug videresælges som spædevand til fjernvarme- og dampsystemer. Amagerværket forventer at kunne reducere forbruget af vandværksvand i 2011. Der ses i perioden et stigende forbrug af havvand og et tilsvarende fald i brugen af sekundavand. Ændringen skyldes, at nye miljøvilkår for udledning af koncentrat fra afsaltning til recipient udelukker brugen af sekundavand i afsaltningsanlægget. Driften er derfor lagt om til at benytte havvand som råstof i produktionen af procesvand. 700.000 560.000 420.000 280.000 140.000 0 m 3 2006 2007 2007 2009 2010 Tilført sekundavand Tilført havvand Vandværksvand (grundvand) 19
Spildevand Udledningen af spildevand har som følge af en øget drift på AMV1 været stigende. Det nye spildevandsrensningsanlæg, som benyttes i forbindelse med rensning af spildevand fra afsvovlingsanlæggene, har på grund af indkøringsmæssige vanskeligheder ikke været i stand til at recirkulere det rensede vand tilbage i afsvovlingsanlæggene. Dette har sammen med et mindre genbrug af vand fra sedimentationsbassiner bidraget til en øget mængde spildevand. Det er forventningen, at spildevandet i 2011 vil kunne reduceres en del. Forbrug af stoffer og materialer Brugen af TASP * i afsvovlingsprocessen er ophørt med udgangen af 2010. Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om at genoptage brugen af dette stof i afsvovlingen. * TASP er en forkortelse for tørt afsvovlingsprodukt og stammer fra Fynsværkets afsvovlingsanlæg. Hovedbestanddelen er kalciumsulfit (CaSO3) 20
Affald Amagerværket har følgende affaldsfraktioner Pap Papir Ikke forbrændingsegnet og glas til losseplads Dagrenovation Forbrændingsegnet Træ, stort forbrændingsegnet Kabelskrot Beton og tegl Jern og metal Aluminium og rustfrit stål Hård PVC-plast Lysstofrør/sparepærer Elektronikaffald Dæk Batterier Malerprodukter Spraydåser Fast olieaffald Oliefiltre Spildolie Blyakkumulatorer Væske fra Løwener vaskemaskine Diverse opløsningsmidler Kulflyveaske til deponi Bioflyveaske Gips, fejlproduceret Slam Mineraluld Filtergips Aske fra Lufo-skylning Ionbyttermasse Der har i løbet af året været en produktion af flyveaske med for højt kulstofindhold. Denne aske kan ikke anvendes i cement- og betonindustrien og har derfor måttet deponeres i stedet for at blive genanvendt. Der har været en produktion af gips, som har haft et for højt fugtindhold. En del af denne gips har måttet deponeres. Amagerværket arbejder på at kunne recirkulere gipsen gennem afsvovlingsanlæggene for på den måde at forbedre kvaliteten og undgå deponering. Der har været ekstra haveaffald i det forløbne år. Stigningen skyldes omlægning af bede på værkets område. Rensning og eftersyn af fuelolietanke har øget mængden af flydende olieaffald. Stigningen er tæt knyttet til rensning af tankene. Rensning og eftersyn foregår normalt med 10 års mellemrum. Produktionen af biobundaske er også stigende som følge af den øgede produktivitet på Amagerværkets biomassefyrede AMV1. Der er ikke eksporteret meget til udspedning på landbrugsjord, men Vattenfall arbejder på, at så meget som muligt af asken kan anvendes i jordbruget. Cirkeldiagrammet er et udtræk af de registrerede affaldsmængder i værkets affaldsdatabase. 81 % 11 % 6 % 2 % Amagerværket tilstræber i videst muligt omfang genanvendelse af affaldet. Særlige forhold ved årets affaldsproduktion: Der er sket en stigende produktion af flyveaske fra afbrænding af halm og træpiller. Den stigende produktion er en naturlig følge af den øgede produktivitet på Amagerværkets biomassefyrede AMV1. Ikke-farligt affald til bortskaffelse Ikke-farligt affald til nyttiggørelse Farligt affald til bortskaffelse Farligt affald til nyttiggørelse 21
Oversigt over grænseværdier og de gennemsnitlige emissioner i forhold til grænseværdierne Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige emissioner for AMV3. 500 mg/nm 3 Gennemsnitlig emission Grænseværdier for AMV3 400 300 400 400 200 100 0 50 26,2 19,1 0,7 SO2 NOX Støv Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige emissioner for AMV1. 500 mg/nm 3 Gennemsnitlig emission Grænseværdier for AMV1 400 300 200 200 200 100 0 94,8 57,47 30 8,9 6,4 SO2 NOX Støv 22
Miljødata for Amagerværket 2006 2007 2008 2009 2010 PRODUKTION Op- Konkret gørelses- opgørelsesmetode metode Netto elproduktion mwh 1.726.996 1.551.188 1.229.083 1.730.196 1.653.861 Målt Fjernvarmeproduktion gj 4.242.389 4.346.891 4.332.436 5.718.540 6.295.201 Målt Samlet produktion MWh 2.905.437 2.758.657 2.432.537 3.318.679 3.402.528 Deionat til fjernvarmenet m 3 93.555 76.166 81.402 57.161 91.460 Målt Deionat til salg m 3 57.010 44.008 24.322 29.910 62.703 Målt Driftstimer: AMV1 timer 0 0 0 3.336 5.427 Målt AMV2 timer 2.291 2.077 2.137 1.395 0 Målt AMV3 timer 8.166 7.680 6.077 8.068 7.450 Målt BRÆNDSELSFORBRUG Mængder: Kul ton 655.304 582.764 469.594 682.897 592.754 Målt Fuelolie ton 2.657 3.647 5.629 32.133 17.355 Målt Halmpiller ton 45.300 55.630 48.503 36.732 120.112 Målt Træpiller ton 24.341 25.532 15.761 27.128 167.933 Målt Energiindhold: Kul gj 15.969.680 14.149.698 11.419.045 16.804.312 14.630.938 Målt Fuelolie gj 108.581 148.657 228.819 1.319.944 699.177 Målt Halmpiller gj 730.023 881.728 767.789 582.361 1.905.331 Målt Træpiller gj 406.011 452.553 267.946 461.173 2.920.822 Målt Indfyret energi i alt GJ 17.214.294 15.632.636 12.683.599 19.167.790 20.156.268 23
2006 2007 2008 2009 2010 VANDFORBRUG Op- Konkret gørelses- opgørelsesmetode metode Vandværksvand (grundvand) m 3 39.854 51.810 52.630 113.266 122.640 Målt Tilført havvand m 3 189.869 108.800 217.604 199.480 502.816 Beregnet Tilført sekundavand m 3 635.179 657.548 527.395 671.680 554.167 Målt heraf direkte til afsvovling (REA) m 3 171.611 143.465 139.737 180.267 144.204 Målt prod. permeat fra hav/sekundavand m 3 348.877 348.683 300.121 345.430 436.718 Målt Vandforbrug i alt m 3 864.902 818.158 797.629 984.426 1.179.623 Specifikt grundvandsforbrug m 3 /MWh 0,014 0,019 0,022 0,034 0,036 Beregnet FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER Adipinsyre ton 2 0 0 0 0 Beregnet Ammoniak (100 %) ton 0,8 2,5 3,2 1,4 7,6 Beregnet Ammoniak til deno X-anlæg (100 %) ton 657 794 620 885 1.182 Beregnet Flydende hydratkalk ton 337 0 0 0 0 Beregnet Hydratkalk ton 0 44 0 0 0 Beregnet Jernklorid ton 0 1 1 0 0 Beregnet Kalk ton 11.988 10.679 7.034 5.728 5.944 Målt Maleinsyre-anhydrid ton 6 1 0 0 0 Beregnet Natriumhydroxid (100 %) ton 185 212 329 540 171 Beregnet Salt ton 39 8 5 32 2 Beregnet Saltsyre (100 %) ton 115 71 170 97 94 Beregnet Svovlsyre (100 %) ton 6,17 10,40 9,91 10,70 10,37 Målt TASP ton 905 2.955 4.518 5.158 9.375 Beregnet Citronsyre kg 1.000 0 1.000 0 0 Beregnet Fældnings-flokkuleringsmidler kg 8.126 7.701 4.530 3.365 4.500 Beregnet Jernsulfat kg 500 265 255 265 0 Målt Natriumchlorit kg 470 400 285 227 300 Målt Natriumdisulfit (100 %) kg 3.028 2.762 1.856 2.072 5.748 Beregnet Membran-rensemidler kg 2.120 2.300 2.478 1.083 3.290 Beregnet Smørefedt kg 646 680 770 757 906 Beregnet 24
2006 2007 2008 2009 2010 FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER (fortsat) Op- Konkret gørelses- opgørelsesmetode metode Dieselolie liter 120.769 114.392 62.092 163.006 149.835 Beregnet Flydende argon liter - - - - - Beregnet Hydraulikolie liter 2.704 3.952 4.576 2.704 3.952 Beregnet Maling liter 108 42 20 29 102 Beregnet Smøreolie liter 5.998 6.797 5.270 3.655 52.970 Beregnet Acetylen Nm 3 30 54 57 425 476 Beregnet Argon Nm 3 129 103 321 951 848 Beregnet Brint Nm 3 0 1.529 0 1.856 3.057 Beregnet Helium Nm 3 19 0 - - - Beregnet Kvælstof/Nitrogen Nm 3 557 280 669 4.290 4.838 Beregnet Propangas Nm 3 838 0 0 1.018 889 Beregnet Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (maks. værdier): Butanonoxim liter 1,0 0,4 0,2 0,3 0,4 Beregnet Natriumhypochlorit (100%) kg - - - - 0,0 Beregnet Visse olieafledte stoffer kg/liter 24,4 24,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet Pentaerythritol tetrakis liter - 10,4 0,2 0,0 0,0 Phenol, 2,6-bis (1,1-dimethylethyl)-4-methyl-phenol liter - - 0,2 0,2 0,0 Styren kg - - - 0,1 1,2 Visse chlorerede opløsningsmidler liter - 0,2 1,3 0,2 0,4 Visse parfumestoffer liter - - - - 3,2 Beregnet Arbejdsmiljømæssige risikostoffer Kemikalier mærket miljøfarlige kg - - - - - Beregnet Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige kg - - - - - Beregnet Kemikalier mærket ætsende eller lokalirriterende kg - - - - - Beregnet Kemikalier mærket brandfarlige kg - - - - - Beregnet 25
2006 2007 2008 2009 2010 EGETFORBRUG AF EL OG VARME Op- Konkret gørelses- opgørelsesmetode metode El mwh 134.502 123.032 121.725 166.095 178.620 Målt Varme gj 61.578 55.668 57.466 100.017 65.898 Målt TERMISK UDLEDNING (HAVVAND TIL KØLING) Energiindhold gj 5.265.599 4.431.501 2.921.148 5.587.361 4.464.244 Beregnet LUFTUDLEDNING Kuldioxid, CO 2 kg 1.525.589.319 1.330.771.950 1.086.849.000 1.667.258.000 1.443.501.900 Beregnet ALT Svovldioxid, SO 2 kg 225.831 186.061 177.601 197.024 151.883 Målt PER Kvælstofoxider, NO X kg 532.584 630.991 567.623 571.196 210.683 Målt PER Støv kg 13.462 28.645 16.581 19.444 11.062 Målt PER Klorbrinte, HCl kg 30.000 35.000 28.400 27.940 17.800 Beregnet MAB CH 4 kg 24.645 22.111 18.333 29.322 26.457 Beregnet MAB CO kg 207.317 199.276 182.874 207.486 460.845 Beregnet MAB N 2O kg 14.015 12.851 11.043 16.520 19.860 Beregnet MAB NMVOC kg 24.864 22.376 18.644 29.416 27.905 Beregnet MAB Fluor og uorganiske fluorforbindelser (HF) kg 19.900 17.600 15.400 24.300 16.200 Beregnet MAB Røggasmængde mio. Nm 3 4.202 3.795 3.171 4.792 5.039 Beregnet Pr. produceret mængde el og varme: Kuldioxid, CO 2 g/kwh 525 482 447 502 424 Beregnet Svovldioxid, SO 2 g/kwh 0,08 0,07 0,07 0,06 0,04 Målt Kvælstofoxider, NO X g/kwh 0,18 0,23 0,23 0,17 0,06 Målt Støv g/kwh 0,005 0,010 0,007 0,006 0,003 Målt 26
2006 2007 2008 2009 2010 LUFTUDLEDNING (fortsat) Op- Konkret gørelses- opgørelsesmetode metode Sporstoffer: Arsen, As kg 1,0 1,0 1,0 1,0 1,2 Beregnet MAB Beryllium, Be kg 0,1 0,1 0,5 0,7 0,3 Beregnet MAB Cadmium, Cd kg 1,5 1,7 2,0 3,3 3,3 Beregnet MAB Krom, Cr kg 4,3 4,7 6,8 11,3 11,2 Beregnet MAB Kobber, Cu kg 3,4 3,8 4,9 7,8 7,9 Beregnet MAB Kviksølv, Hg kg 16,9 10,8 14,7 24,7 11,7 Beregnet MAB Nikkel, Ni kg 3,7 4,0 6,0 14,1 9,6 Beregnet MAB Bly, Pb kg 3,6 3,6 4,5 7,7 8,6 Beregnet MAB Selen, Se kg 76,3 108,0 72,2 53,1 68,3 Beregnet MAB Zink, Zn kg 38,1 42,5 46,2 79,9 92,9 Beregnet MAB SPILDEVAND Til kommunalt rensningsanlæg m 3 56.820 64.384 66.641 54.478 68.800 Målt heraf fra afsvovlingsanlæg m 3 23.755 16.920 14.011 29.520 55.162 Målt Til recipient: Direkte til recipient (diverse dræn) m 3 - - - - - Beregnet Til recipient fra sekundavandsanlæg m 3 340.796 300.097 307.957 345.463 476.051 Målt Til recipient fra neutralisationsbassin m 3 55.746 37.756 42.111 31.185 29.630 Målt Til recipient fra sedimentationsbassin m 3 0 3.296 600 964 13.120 Målt Udledt formationsvand fra geotermianlæg m 3 - - - - - Målt Til recipient i alt m 3 396.542 341.149 350.668 377.612 518.801 Fra membranrengøring i afsaltningsanlæg til kloak m 3 150 114 138 155 155 Beregnet Fra bassiner i alt m 3 55.746 41.052 42.711 32.149 42.750 27
2006 2007 2008 2009 2010 SPILDEVAND (fortsat) Op- Konkret gørelses- opgørelsesmetode metode Indholdsstoffer recipient: Total N kg 983 809 1.200 2.103 1.848 Beregnet NRB Total P kg 1,2 4,2 95,8 100,0 58,4 Beregnet NRB BI 5 kg 118 61 135 111 5941 Beregnet Total arsen, som As kg 1,5 1,9 3,5 4,1 2,4 Beregnet NRB Total cadmium, som Cd kg 0,5 0,1 0,4 0,7 0,1 Beregnet NRB Total krom, som Cr kg 1,1 1,4 4,9 3,5 16,7 Beregnet NRB Total kobber, som Cu kg 4,3 4,1 12,0 12,5 6,2 Beregnet NRB Total kviksølv, som Hg kg 0,1 0,1 1,9 1,2 0,1 Beregnet NRB Total nikkel, som Ni kg 10,5 18,6 36,0 17,1 24,4 Beregnet NRB Total bly, som Pb kg 1,6 0,9 2,5 3,6 1,5 Beregnet NRB Total zink, som Zn kg 38,0 67,8 121,2 102,0 43,9 Beregnet NRB Årsmiddelværdi for suspenderet stof mg/l 7,10 20,61 45,78 33,10 77,19 Beregnet Årsmiddelværdi for olie mg/l 7,30 0,10 0,19 0,19 5,95 Beregnet Kritisk spredning, S krit m 3 /s 0,20 0,27 0,64 0,54 0,75 Beregnet Indholdsstoffer kloak: Arsen µg/l - - 9,2 11,2 4,5 Beregnet Cadmium µg/l - - 8,2 8,7 5,2 Beregnet Kobber µg/l - - 17,1 8,2 4,9 Beregnet Kviksølv µg/l - - 5,2 1,6 0,2 Beregnet Total N mg/l - - 82,7 54,9 52,5 Beregnet Ammonium N mg/l - - 7,0 3,3 6,3 Beregnet Nitrat nitrogen mg/l - - 46,5 41,9 35,8 Beregnet Kjeldahl nitrogen mg/l - - 31,0 22,4 19,1 Beregnet Chlorid mg/l - - 10.003,0 10.682,0 9.364,1 Beregnet Sulfat mg/l - - 3.510,6 9.285,0 2.779,9 Beregnet Suspenderet stof mg/l - - 206,8 88,7 13,6 Beregnet Kulbrinter mg/l - - 0,1 0,3 0,1 Beregnet Kjeldahl nitrogen kg - - 115,0 659,8 1011,5 Beregnet 28
2006 2007 2008 2009 2010 MINERALPRODUKTER Op- Konkret gørelses- opgørelsesmetode metode Gips: Produceret ton 21.735 15.255 17.804 20.668 24.915 Målt Nyttiggjort ton 19.173 18.968 12.892 26.968 21.215 Målt Lager ultimo ton 5.301 1.588 6.500 200 1.958 Målt Kulflyveaske: Produceret ton 67.561 58.373 43.826 71.174 56.613 Målt Nyttiggjort ton 69.647 55.985 45.206 66.067 42.676 Målt Lager ultimo ton 2.364 4.752 3.372 3.650 2.517 Målt Indfyret ton - - - 100 300 Beregnet Bundaske: Produceret kul ton 19.847 13.162 12.271 17.300 17.347 Målt Nyttiggjort kul ton 16.547 18.746 9.851 13.512 9.133 Målt Lager ultimo kul ton 11.000 5.416 7.836 11.588 13.814 Målt Produceret bio ton - - - - 7.064 Målt Nyttiggjort bio ton - - - - 637 Målt Lager ultimo bio ton - - - - 6.426 Målt INDFYREDE AFFALDSPRODUKTER Sodvand ton 0 0 0 0 0 Målt Spildolie liter 8.090 1.408 2.400 0 0 Målt Brugt ionbyttermasse kg - - - - 1.500 Målt Filtergips ton 310 300 450 630 590 Beregnet Flyveaske ton - - - 100 300 Beregnet 29
2006 2007 2008 2009 2010 AFFALD Op- Konkret gørelses- opgørelsesmetode metode Deponering: Flyveaske halm/træ kg 20.160 1.482.780 165.000 3.293.000 5.362.000 Målt CRM Flyveaske kul/olie kg 0 0 0 2.245.096 10.166.000 Målt CRM Gipsaffald kg 0 62.000 0 470.260 2.189.000 Målt CRM Ikke-forbrændingsegnet kg 799.460 27.000 52.250 17.000 11.740 Målt CRM Isoleringsmateriale kg 1.060 3.840 5.700 0 0 Målt CRM Jord og sten kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Slagge træ/olie kg 0 0 149 0 0 Målt CRM I alt kg 820.680 1.575.620 223.099 6.025.356 17.728.740 Forbrænding: Dagrenovation kg 25.750 37.440 57.860 40.360 26.240 Målt CRM Flyveaske halm kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Flyveaske træ/olie kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Forbrændingsegnet kg 60.810 91.510 156.360 88.020 64.190 Målt CRM Halm- og haveaffald kg 0 0 0 0 25.640 Målt CRM Katalysatorer kg - 69.520 0 0 0 Målt CRM Kemikalieaffald kg 1.104 756 0 25 151 Målt CRM Malingrester og limaffald (inkl. emb. ) kg 145 350 214 109 99 Målt CRM Opløsningsmidler kg - - - - 330 Målt CRM Olieaffald diverse kg - 60 0 0 0 Målt CRM Olieaffald fast kg 1.438 1.420 3.292 3.884 4.871 Målt CRM Olieaffald flydende kg 105 5.378 9.021 1.573 430.028 Målt CRM Slam fra olieudskillere kg 11.700 0 0 0 0 Målt CRM Træ kg 29.470 92.130 268.950 97.090 32.510 Målt CRM Vaskevand kg 469 260 65 205 0 Målt CRM I alt kg 130.991 298.824 495.762 231.266 584.059 30
2006 2007 2008 2009 2010 AFFALD (fortsat) Op- Konkret gørelses- opgørelsesmetode metode Genanvendelse: Akkumulator kg 0 875 0 661 0 Målt CRM Blandede batterier kg - - - - 466 Målt CRM Aluminium kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Andet genanvendeligt kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Beton og tegl kg 1.938.900 1.372.060 919.400 13.760 83.720 Målt CRM CFC-holdige køleskabe og frysere kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Elektriske og elektroniske produkter kg 6.976 3.030 4.190 5.390 6.240 Målt CRM Bioslagge kg 1.101.820 295.780 1.424.000 32.958.097 665.940 Målt CRM Jern og metal kg 2.745.190 286.001 151.000 294.736 205.500 Målt CRM Jord og sten kg 6.220 0 0 0 0 Målt CRM Kabelaffald kg 72.732 32.660 23.090 21.650 72.130 Målt CRM Kemikalieaffald kg 182 0 0 0 0 Målt CRM Lysstofrør og lavenergipærer kg 151 70 353 434 302 Målt CRM Madspild/andet organisk kg 300 65 0 0 0 Målt CRM Metal kg 462 0 209 0 0 Målt CRM Messingrør kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Olieaffald filtre kg 504 480 0 806 249 Målt CRM Olieaffald flydende kg 1.785 40 0 0 0 Målt CRM Pap kg 5.840 9.460 15.280 6.800 4.860 Målt CRM Papir kg 3.160 1.600 820 0 1.660 Målt CRM Plast med PVC kg - - - 1.100 0 Målt CRM Plast uden PVC kg - 560 400 0 0 Målt CRM CFC-holdige køleskabe og frysere - - - - 140 Målt CRM Spraydåser kg 88 115 155 170 35 Målt CRM Træ kg 0 0 0 0 6.020 Målt CRM I alt kg 5.884.310 2.002.796 2.538.897 33.303.604 1.047.262 Ikke-farligt affald: Total affaldsmængde til bortskaffelse kg - 1.575.620 223.099 487.260 2.200.740 Målt CRM Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg - 2.230.399 3.034.290 33.521.613 1.188.410 Målt CRM Farligt affald: Total affaldsmængde til bortskaffelse kg - 0 369 5.538.096 15.528.000 Målt CRM Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg - 71.221 0 13.257 441.975 Målt CRM Affald i alt kg 6.835.981 3.877.240 3.257.758 39.560.226 19.360.061 31
2006 2007 2008 2009 2010 ARBEJDSMILJØ 1) Op- Konkret gørelses- opgørelsesmetode metode Arbejdsulykker med fravær antal 2 1 1 1 3 Målt Antal fraværsdage ved ulykker dage 16 28 15 27 25,1 Målt Ulykkesfrekvens 2) 8 5 4 4,0 15 Beregnet Fraværspromille ved ulykke 3) 0,45 0,94 0,43 0,8 0,9 Beregnet 1) Statistikken omfatter Amagerværket, Hillerød Kraftvarmeværk, Helsingør Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik fra 2008. 2) Ulykkesfrekvensen er antal ulykker pr. 1 million arbejdstimer. 3) Fraværspromillen er antallet af tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer. 32
Myndighedsudtalelse Vurdering fra Miljøstyrelsen Roskilde Tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen Roskilde har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Vattenfall A/S Amagerværket. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Roskilde har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Roskildes kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelsesog tilsynsarbejde, herunder Vattenfall A/S Amagerværkets egenkontrol og/eller Vattenfall A/S Amagerværkets miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Roskilde har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente og afspejler virksomhedens miljøforhold. Miljøstyrelsen Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 33
Center for Miljøs vurdering af regnskabet Center for Miljø har modtaget Amagerværkets grønne regnskab for 2010. Oplysningerne i det grønne regnskab er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Hvad Center for Miljø har forholdt sig til i vurderingen af regnskabet I vores vurdering af det grønne regnskab har vi forholdt os til følgende oplysninger i regnskabet: Basisoplysninger Oplysninger om den væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser/spildevandstilladelser. Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet eller eventuelle biaktiviteter, med fokus på spildevand. Ledelsens redegørelse Oplysninger om hvorvidt der i regnskabsåret er sket vilkårsovertrædelser relateret til spildevand, og i givet fald en redegørelse for, hvad virksomheden har gjort for at afhjælpe overtrædelserne og for at forebygge eventuelle gentagelser. Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som afledes af virksomheden via spildevandet til offentlig kloak indgår i virksomhedens affald Oplysninger om hvis en eller flere af oplysningerne i ovenstående punkter, under oplysninger om miljøforhold, ikke er relevante for virksomheden Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding eller deponering opdeling af affald på væsentlige fraktioner samt virksomhedens indsats til sortering af affaldet Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår. Københavns Kommune Center for Miljø Njalsgade 13, 1. sal Postboks 259 1502 København V 34
Vattenfall A/S Støberigade 14 2450 København SV Telefon 88 27 50 00 www.vattenfall.dk Baseline aps