Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov
Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision Svendborg Sund Højestene Løb Rudkøbing Løb Marstal Rende Marstal Søndre Løb Eventuelt
Lovgrundlag Finanslov 2010 Farvandsvæsenet er en civil virksomhed, hvis hovedopgave er at bidrage til sejladssikkerheden i danske, færøske og grønlandske farvande. I medfør af anbefalinger vedtaget af IHO samt IMO gennemfører Farvandsvæsenet søopmåling og opretholder fyrbelysning, søafmærkning og radionavigation i danske, færøske og grønlandske farvande samt informerer skibsfarten om forhold, der har indflydelse på sejladssikkerheden. Farvandsvæsenet varetager statslige myndighedsopgaver vedrørende sejladssikkerhed.
Lovgrundlag Lov om sikkerhed til søs Kapitel 3, Forholdsregler for sejladsen m.v. Stk. 1. Når forholdene gør det påkrævet, etableres der efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i dansk afmærkningsområde. 8 Stk. 2. Etablering og vedligeholdelse af navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads udføres for statens regning ved Farvandsvæsenets foranstaltning.
Lovgrundlag Lov om sikkerhed til søs Kapitel 3, Forholdsregler for sejladsen m.v. 8, fortsat Stk. 3. Navigationssystemer og afmærkning, der ikke er omfattet af stk. 2, udføres og vedligeholdes af vedkommende havnevæsen, brobestyrelse m.v., der tillige afholder udgifterne i forbindelse hermed. Stk. 4. Spørgsmål om afgrænsning mellem stk. 2 og 3 afgøres af forsvarsministeren.
Lovgrundlag Lov om havne Uofficiel sammenskrivning af lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne og senere ændringer Kapitel 1 Lovens område 1. Denne lov gælder for havne, der anvendes til erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer, personer og landinger af fisk. Stk. 2. Bestemmelserne i 3, 4 og 15 finder dog også anvendelse for havne, som ikke anvendes erhvervsmæssigt. 3. Transport- og erhvervsministeren træffer efter anmodning afgørelse om udgiftsfordeling mellem havne i tilfælde, hvor flere havne beliggende ved samme fjord eller sejlløb i forening skal udføre arbejder til sikring af den nødvendige vanddybde i fjord eller sejlløb eller i forening skal foretage afmærkning og isbrydning..
Lovgrundlag Afmærkningsbekendtgørelse Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 1. Farvandsvæsenet iværksætter afmærkning mv. i dansk afmærkningsområde 2. Kontrol med afmærkning mv. udøves på Forsvarsministerens vegne af Farvandsvæsenet 3. Der må ikke uden tilladelse fra eller godkendelse af Farvandsvæsenet foretages afmærkning af farvandene.
Farvandsinddeling Ved hovedfarvande forstås: Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Her afmærkes normalt til en dybde på 6 meter. Ved gennemsejlingsfarvande forstås bl.a.: Limfjorden (mellem Nordsøen og Kattegat), Øresund (mellem Kattegat og Østersøen, Storebælt (mellem Kattegat og Østersøen), Lillebælt (mellem Kattegat og Østersøen) og Svendborg Sund (mellem Storebælt og Lillebælt). Her afmærkes til normal gennemsejlingsdybde, dog ikke under 4 meter. Farvandsvæsenet afmærker til sikker ankerplads: Fra Nordsøen gennem Grådyb ved Esbjerg Fra Nordsøen gennem Thyborøn Kanal Fra Kattegat gennem den gravede rende over Lynæs Sand til Isefjord Her afmærkes efter forholdene, normalt dog ikke under 4 meter.
Hovedfarvande, gennemsejlingsfarvande og til sikker ankerplads
Farvandsinddeling
Afmærkningsprincipper Farvandsvæsenet afgør, hvilken afmærkning, der er nødvendig Farvandsvæsenet betaler for den internationale sejlads eller for sejlads mellem forskellige hovedfarvande og/eller gennemsejlingsfarvande
Afmærkningsprincipper Farvandsvæsenet afgør, hvilken afmærkning, der er nødvendig Den, som ved sin tilstedeværelse (havne, broer mv.) eller sin handling (forlis, dumpning, uddybning/oprensning af sejlrende mv.) skaber et behov for afmærkning, bærer omkostningerne derved
Afmærkningsprincipper Farvandsvæsenet afgør, hvilken afmærkning, der er nødvendig Sejlløb/render, der vedligeholdes af staten afmærkes af Farvandsvæsenet I sejlløb/render, der vedligeholdes af andre bæres omkostningerne ved afmærkning af dem, der skaber behovet
Afmærkningsinspektion Gennemføres løbende overalt i de danske farvande Kontrollerer position, afmærkningstype, vedligeholdelsesstand mv. Initieres af Farvandsvæsenet eller brugerne (lystsejlere, lodser mv.) Kan initieres af uheld (fx kollision eller grundstødning) Gennemføres altid inden en afmærkningsrevision Kan involvere brugerne i området
Afmærkningsrevision Gennemføres ca. hvert 10. år Skal sikre, at afmærkningen er tidssvarende (fx ændrede geografiske forhold) Skal sikre, at afmærkningsprincipperne følges Skal sikre, at afmærkningen har samme standard overalt i farvandene Skal sikre, at omkostningerne ved afmærkning bæres af dem, der er forpligtiget hertil Ser på udviklingen i skibstrafikken, herunder ændring af sejladsmønstre Ser på udviklingen af navigationshjælpemidler, søkort mv. Involverer brugerne i området
Farvandet syd for Fyn Sidst gennemgået (afmærkningsrevision) i 1993 Gennemgik ikke hele farvandet syd for Fyn Afmærkningsinspektion bl.a. i 2007 (Thurø Bund) og 2008 (Svendborg Sund)
Svendborg Sund
Højestene Løb
Marstal Søndre Løb
Rudkøbing Løb Marstal Kommune søgt om og fået tilladelse til oprensning Kystdirektoratet gav tilladelse EfS nr. 26/671 2005 Færdigmeldt i EfS nr. 37/901 2005 I sejlløb/render, der vedligeholdes af andre bæres omkostningerne ved afmærkning af dem, der skaber behovet
Farvandet syd for Fyn
Farvandet syd for Fyn
Farvandet syd for Fyn Dybdemodel for danske farvande. Udtræk fra FRV's dybdedatabase 2006 50 x 50m. celler dog 100 x 100m. i Nordsøen 7 E 9 E 11 E 13 E 15 E 58 N 58 N 57 N 57 N 56 N 56 N 55 N 55 N Kilometers 0 25 50 100 Projektion UTM Zone 32
Farvandet syd for Fyn
Farvandet syd for Fyn, vestlige del