FDDBs INSPIRATIONSKATALOG Indholdsfortegnelse Side 3: Indledning Side 3: Hjælpemiddeludstillinger Side 4: Råd og vejledning Side 5: Kort og godt om kontaktpersonordning for døvblinde Side 6: Vejledning i bestilling og brug af tolk Side 7: Forhandlere af hjælpemidler Side 10: Hvad er et hjælpemiddel? Side 11: Ure Side 12: Stokke Side 13: Emblemer Side 13: Labels Side 14: Afmærkning Side 15: Skriveredskaber Side 16: Forsendelse Side 16: Personlig pleje Side 16: Syredskaber Side 16: Lupper og lygter Side 17: Hørehjælpemidler Side 17: Kommunikation Side 17: Digitale afspillere Side 18: Spil Side 19: Forskelligt Side 20: Synscenter Refsnæs Side 20: Service fra Nota Side 21: Email tjeneste (Robobraille) Side 22: Punktalfabetet Side 23: Håndalfabetet Hæftet indeholder ikke en oversigt over telekommunikationsudstyr, da dette udstyr er nævnt i en særskilt folder, som kan fås hos FDDB. Bemærk: Alle priser på hjælpemidler er inkl. moms. 2
Indledning Dette hæfte indeholder en oversigt over en række hjælpemidler, kort og godt om kontaktpersonordningen for døvblinde, vejledning i bestilling og brug af tolk, samt orientering om hvor du går hen, hvis du ønsker mere viden eller vil afprøve hjælpemidler. Kataloget er tænkt som en appetitvækker, for der findes langt flere hjælpemidler end medtaget i dette katalog. Du vil kunne finde nyttige adresser og links til at finde lige netop den hjælp, du søger. Ved hver forhandler af et givent hjælpemiddel er skrevet en forkortelse, som står i højre side, så du nemt kan se, hvor du kan købe produktet. Hjælpemiddeludstillinger Hjælpemiddeludstillingen på Instituttet for Blinde og Svagsynede, IBOS, har åbent mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-11.30 og kl. 12.00 14.00. Der gives råd og vejledning i specifikke hjælpemidler, og der henvises til forhandlere. Husk at IBOS ikke sælger hjælpemidler. Du kan også sende en email på hjmu@ibos.dk hvis du har spørgsmål om hjælpemidler eller gå ind på hjemmesiden www.ibos.dk/udstilling, hvor de hjælpemidler, som er i udstillingen omtales med forhandleroplysninger. De produkter, der kan købes hos Hjælpemidler for Handicappede, kan i de fleste tilfælde også købes i Butik KIK. Telefonisk henvendelse til Hjælpemidler for Handicappede mandag fredag kl. 9.00 15.00 og personlig henvendelse mandag fredag kl. 9.00 17.00 samt lørdag og søndag efter aftale. Butik KIK har åbent både telefonisk og i butikken mandag onsdag kl. 9.30 15.30, torsdag kl. 9.30 17.00 og fredag kl. 9.30 13.00. 3
Råd og vejledning Bor du ikke i nærheden af de ovennævnte udstillinger, eller ønsker du hjælp og vejledning i at finde det bedst mulige hjælpemiddel samt afprøvning af hjælpemidlet, skal du henvende dig til det Kommunikationscenter, som er i dit nærområde. Der er på Kommunikationscentrene udstilling af dagligdags-hjælpemidler, og der er ansat synskonsulenter, som giver dig råd, vejledning og undervisning i lige netop det eller de hjælpemidler, du har behov for. Ønsker du undervisning i fx mobility, punktskrift, madlavning og lignende, foretages der først en udredning, der går på, hvad dit behov er, og hvor mange timer de vurderer, at du skal undervises i. Herefter sendes udredningen til din bopælskommune, som skal godkende og bevilge undervisningen, inden den kan begynde. På Kommunikationscentrene landet over tilbydes der undervisning i tegnstøttet kommunikation til døvblevne med dansk som modersmål. Undervisning i taktil tegnsprog er som udgangspunkt ikke et fast tilbud på disse centre. Center for Tegnsprog (UCC) tilbyder undervisning med fokus på døvblindes kommunikation. Kurser kan tilrettelægges efter ønske. Videnscentret for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS) kan oplyse dig om, hvor dit nærmeste center for Kommunikation og Handicap er. Telefonnummer til VIHS: 72 42 37 00 Webside: www.servicestyrelsen.dk Du kan også sende en email til området døvblindhed på adressen: erhvervet@doevblindhed.dk eller ringe på telefon 41 73 08 44. 4
Kort og godt om kontaktpersonordning for døvblinde Kontaktpersonsordningen for døvblinde (serviceloven 98) har følgende formål: At give personer over 18 år, der er funktionelt døvblinde mulighed for en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde døvblindes isolation samt bidrage til, at den pågældende kan leve så normalt som muligt på trods af det svære kommunikationshandicap. Kontaktpersonordningens indhold: Besøg og kommunikation med døvblinde. Orientering om hverdagen (avislæsning mv.). Bindeled til omgivelserne. Bistå med at oversætte breve, meddelelser, regninger mv. Ledsagelse til indkøb, besøg, forretninger mv. Ledsagelse og bindeled til myndigheder, posthus, bank osv. Ledsagelse til aktiviteter, kurser, møder o.l. Har du behov for oplysninger om kontaktpersonordningen, kan døvblindekonsulenterne kontaktes på nedenstående numre: Tlf. 44 39 13 50 Txt-tlf. 39 27 67 32 Fax: 44 39 13 69 Email: kobenhavn@cfd.dk 5
Vejledning i bestilling og brug af tolk Første gang du bestiller tolk, vil du blive oprettet som bruger hos Den Nationale Tolkemyndighed (Dntm) Du kan bestille følgende tolkeformer: Tegnsprogstolk Taktil tolk Punkttolkning (foreløbig skal du selv medbringe dit udstyr for at modtage denne tolkeform) Taletolk Skrivetolk Videotolkning Fjerntolkning Du kan bestille tolk på to forskellige måder: Enten kan du bestille direkte hos den tolkeadministration, som du vil bruge, eller du kan bestille hos Den Nationale Tolkemyndighed, som så formidler kontakten til den tolkeadministration, du vil have tolk fra. Hvis du vil bestille tolk hos DNTM, kan du gøre det på: Email: tolk@dntm.dk Tlf. 74 63 36 86 Fax: 74 69 36 86 Webtekst: 74 63 36 86 Sms: tolk til 1999 Herefter vil du modtage information om, hvilke oplysninger du skal sende. Skal du bruge tolk under uddannelse eller i forbindelse med arbejde, gælder andre regler. Du kan få ubegrænset tolk, det vil sige alle de timer og alle de gange du ønsker det, til en lang række områder, fx undervisning, foreningsarbejde, særlige begivenheder som bryllup m.m. Listen over disse tolkeområder kan du finde på DNTMs webside www.dntm.dk 6
Du kan få begrænset tolk 20 timer om året, som tages fra din personlige timebank, til private formål. DNTM sørger for at holde regnskab med timebanken. Akut tolkning Hvis du får behov for akut tolkning, hvor du ikke kan nå at få bevilling hos Den Nationale Tolkemyndighed, fx ved akut lægeeller psykologbistand, kan du altid henvende dig direkte til din tolkeformidler og få gennemført tolkningen på "forventet efterbevilling". I disse akut-situationer behøver du således IKKE at have en forudgående bevilling fra tolkemyndigheden. Proceduren med bevillingsansøgning skal ske straks den efterfølgende hverdag. Det skal i ansøgningen angives, at der er tale om en allerede udført akuttolkning. Forhandlere af hjælpemidler AP Almindelige apoteker ESC Eschenbach Optik A/S Boeskærvej 18 7100 Vejle Tlf. 70 20 38 88 www.eschenbach.dk Email: mail@eschenbach-optik.dk FDDB Foreningen Danske DøvBlinde Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf. 36 75 20 96 Txt-tlf. 36 48 50 96 Fax: 36 38 85 85 www.fddb.dk 7
FUG Fugleviglund Produktionshøjskole Lergyden 38 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 25 70 www.fugleviglund.dk Email: phs@fugleviglund.dk JYSK Lars Larsens forretninger i hele landet HH Hjælpemidler for handicappede v/ Robert Düringer Søhedenvej 80 9750 Øster Vrå Tlf. 98 95 42 44 Fax: 98 95 42 24 www.synsnerven.dk Email: hfh@synsnerven.dk HØRE Dansk Høreteknik Østervej 6 Postboks 114 3650 Ølstykke Tlf. 47 17 55 98 Fax: 47 17 55 88 www.dh-as.dk Email: dh-as@dh-as.dk IBOS Instituttet for Blinde og Svagsynede Rymarksvej 1 2900 Hellerup Tlf. 39 45 25 45 www.ibos.dk Email: ibos@ibos.dk 8
KIK Butik KIK v/kim Rasmussen Høje Taastrup Boulevard 39 2630 Taastrup Tlf. 36 46 19 60 Fax: 36 46 19 25 www.butikkik.dk L Lys og Lup ApS Paul Bergsøes vej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 45 14 51 Fax: 43 45 11 99 www.lysoglup.dk Email: lysoglup@lysoglup.dk OET Organisation Elector Teknik Grønnevej 253, 5. 2830 Virum Tlf. 45 85 77 74 Email: info@elector-teknik.dk PHON Phonic Ear A/S Kongebakken 9 2765 Smørum Tlf. 39 17 71 01 www.phonicear.dk Email: info@phonicear.dk POST Det lokale Postkontor 9
RF Synscenter Refsnæs Kystvejen 112 4400 Kalundborg Tlf. 59 57 01 00 www.refsnaes.dk Email: synscenterrefsnaes@regionsjaelland.dk SCAN Scanlico Denmark Skjulhøj Alle 49 2720 Vanløse Tlf. 38 71 69 59 www.scanloco.dk Email: info@scanlico.dk Hvad er et hjælpemiddel? Der eksisterer flere definitioner på hjælpemiddelbegrebet, men overordnet kan et hjælpemiddel defineres ud fra den person som skal anvende produktet og produktets egenskab eller udformning. På Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside www.hmi.dk kan man læse beskrivelse af både den nordamerikanske definition, den internationale standardiseringsorganisation = ISO definitionen, ICF definitionen og endelig Servicelovens definition, som kommunerne arbejder ud fra. I Serviceloven skelnes mellem hjælpemidler og forbrugsgoder. Det vil sige, at det er det konkrete produkts almindelige udbredelse, som afgør om det regnes som forbrugsgode. "Hjælpemidler omfatter produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed." Når der i dette inspirationskatalog står, at kataloget indeholder ideer til hjælpemidler, skal du derfor ikke kun betragte 10
produkterne som deciderede hjælpemidler, men også som produkter, der kan være gode at have kendskab til, og som giver mening og indhold i dagligdagen. Tag bare fx sokkelåse. Man kan godt leve uden, men det er rart at vide, at der findes et produkt, som kan afhjælpe problemet med at finde to sokker eller strømper, som hører sammen. Vi er inde i en tid, hvor kommunerne i stadig større udstrækning vurderer et hjælpemiddel som et forbrugsgode, hvilket i praksis betyder, at ansøgeren af hjælpemidlet selv skal betale 50 % af udgiften til produktet. Alle de produkter, der er registreret som hjælpemidler i Danmark, kan du finde på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside www.hmi.dk Ure Et ur er uundværligt for at vide, hvad klokken er. Specielle ure deles op i svagsyns-ure, talende ure, punkt-ure og ure med vibrator. Svagsyns-ure er kendetegnet ved, at de har tydelige tal og enten sorte visere og sorte tal på hvid baggrund eller hvide visere og hvide tal på sort baggrund. Svagsyns-ure kan du være heldig at finde hos den lokale urmager. Talende ure kræver god hørelse for at kunne forstå, hvad der bliver sagt. Punkt-ure er kendetegnede ved at have følbare visere og følbare punkter for hver 5 minutter. Ure med vibrator kan fås med digitale tal, som kræver en vis synsevne. Fælles for alle ure er, at man altid skal afprøve urene, idet det er meget individuelt, hvilket ur der er bedst egnet for den enkelte. 11
Nr. Produkt ca. kr. Fh 1. Svagsyns-ur med sort skive Arsa jumbo 780 HH 2. Punkt-ur Dame 962 HH 3. Punkt-ur Arsa Herre 1383 HH 4. Punkt-ur SEIKO 2875 HH 5. Vækkeur med følbare punkter og vibrator 1600 HH 6. Køkkenminutur Maxi 290 HH 7. Punkt - rejsevækkeur Facit 495 HH 8. Svagsynsvækkeur Jumbo med vibrator 815 HØRE 9. Svagsyns - rejsevækkeur Shake Awake 650 HH med vibrator Stokke For at kunne færdes på den mest sikre måde uden synets hjælp med eller uden seende ledsager, er det vigtigt, at man bruger den rigtige stok. For at vide, hvad der er den rigtige, kræver det praktisk afprøvning og ofte også mobilityundervisning, idet der eksisterer mange forskellige typer stokke. Markeringsstokken anvendes til at markere for omverdenen, at man ikke kan se og således bevirke, at omgivelserne dvs. bilister, cyklister og gående er mere hjælpsomme overfor én. Markeringsstokken anvendes typisk, hvis man som svagsynet godt kan orientere sig, eller hvis man bliver ledsaget. Den lange hvide stok mobilitystokken anvendes, når synet er så nedsat, eller man slet ikke har noget syn, at brugeren har behov for hjælp til at færdes uhindret i det offentlige rum. Hvilken lang stok og hvor lang stokken skal være, afhænger af flere faktorer, som afklares og trænes med mobilityinstruktøren. Indlæring af pendulteknik og korrekt brug af den lange hvide stok kan nemt kræve mange timers undervisning. I forbindelse med mobilityundervisning trænes foruden stokketeknikker, brugen af 12
kompenserende sanser, orientering, brugen af kendemærker og informationer og meget andet. 10. Markeringsstok (blomsterpind) Ambutech 175 HH 11. Støttestok hø. med anatomisk håndtag 160 HH 12. Stokkeelastik til mobilitystokke 40 HH 13. Stokkeelastik til markeringsstokke 30 HH 14. Sammenklappelig lang stok kulfiber 400 HH 15. Sammenklappelig lang stok Ambutech 250 HH 16. Rullespids til canadisk stok 70 HH 17. Rullespids til tysk teleskop-stok 75 HH 18. Stokkeholder (frøen) 50 HH 19. Teleskopstok "Comde" med træhåndtag 1620 HH 20. Sammenklappelig lang stok Bredegård 1350 HH med træhåndtag og rullespids 21. Markeringsstok 80 90 100 cm, kulfiber 350 HH Ambutech med mosgummi i øverste led 22. Rullespids til Bredegård stok med 60 HH træhåndtag Emblemer blå med hvid tekst i lille og stor 23. DØVBLIND 10 FDDB 24. SYNS- OG HØREHÆMMET 10 FDDB 25. DØV OG SYNSHÆMMET 10 FDDB 26. BLIND OG HØREHÆMMET 10 FDDB Labels blå med hvid tekst 27. DØVBLIND 2 FDDB 28. NEDSAT SYN OG HØRELSE 2 FDDB 29. DØV OG NEDSAT SYN 2 FDDB 30. BLIND OG NEDSAT HØRELSE 2 FDDB 13
Afmærkning Principperne for afmærkning af ting er enkle: Er der overhovedet behov for afmærkning? Måske indikerer udformningen af fx en knap, hvordan den skal indstilles eller håndtaget på døren, hvilken dør det er. Hvis dette ikke er tilfældet, foretager man så få afmærkninger som muligt. Afmærkninger på ting skal være følbare og adskille sig fra produktet i overfladestrukturen. Man kan købe forskellige typer følbare dupper, men afmærkning kan fx også laves af sandpapir i forskellige grov- og finheder, som kan påsættes med dobbeltklæbende tape. Sandpapir fås i forskellige farver, hvis man anvender synsrest i kombination med følesansen. Ønsker man hjælp til at få afmærket fx termostatknapper, HFI-relæ, knapper på komfur og vaskemaskine og lign., så udføres dette af synskonsulenten i dit lokal område. 31. Klare dupper, transparent, pr. ark 120 HH 32. Klare dupper, transparent, pr. stk 3 HH 33. Orange dupper, pr. ark 100 HH 34. Orange dupper, pr. stk 4 HH 35. Tastatur-ark gul med sort tekst 65 HH 36. Tastatur-ark sort med hvid tekst 65 HH 37. Sokkelåse 24 stk. 70 HH 38. Dymotang til punkt Scoth 3 M EA 350 750 HH 39. Reflekser til stokke 3 stk. pr. sæt 15 HH 40. Mærkesedler 8,5 x 3,6 cm pr. 50 stk. 95 HH 41. Reliefpasta hvid-orange-sort 60 HH 42. Rollatoremblem m. velcro (mand m. stok) 50 HH 14
Skriveredskaber Når man ikke længere kan læse, hvad man skriver og ikke læse trykt tekst, så holder mange op med at skrive. Alle kan dog fortsat skrive et brev i hånden eller måske en indkøbsliste, selvom man ikke kan se. Til brug ved håndskrivning er en skriveramme en god hjælp, idet man blot lægger papiret ind i skriverammen og bliver styret af de følbare linier, når man skriver. Har man ikke en skriveramme, kan man tage en lineal, vikle papiret omkring linealen og til slut folde papiret ud igen. Nu har man følbare linier på papiret, som man styres af under skrivning. Punktskrift er en rigtig god alternativ måde at tilegne sig skriftligt materiale på samt til at kunne punkt-afmærke fx dåser, krydderier, frysevarer m.m. ved at skrive indhold med punkt på labels og sætte labels på varen eller dåsen. Til brug for at udføre punktskrift anvendes forskellige hjælpemidler fx en punktmaskine. 43. Hvid svagsynsblok med sorte linier 50 HH 44. Gul svagsynsblok med sorte linier 70 HH 45. Kraftige tusser i sort 26 HH 46. Underskriftramme 15 HH 47. Adresseramme Envelope Guide 28 HH 48. Skrivetavle Svensk med kugler 270 HH 49. Punktmaskine Perkins 10500 HH 50. Selvklæbende folie til punktskrift A4, pr. stk. 19 HH 51. Lommetavle Blista 150 HH 52. Pren til lommetavle 90 HH 53. Gummitavle Svensk 115 HH 54. Plast til svensk gummitavle, 25 stk. 60 HH 55. Kugleramme Abacus 259 HH 56. Svulmepapir pr. ark A 4 10 RF 57. CD-album til 24 lydbøger 175 HH 58. Årskalender A5 med kraftigt papir til svag- 65 FUG synede 15
Forsendelse 59. Postmærker til blindeforsendelser GRATIS POST Personlig pleje 60. Neglefil Nunale 20 HH 61. Negleklipper med depot 50 AP 62. Make up spejl 10 X forstørrelse til taske 160 HH Syredskaber 63. Nåletræder til synål Witch 35 HH 64. Nåletræder til symaskine 28 HH 65. Målebånd med punkt 96 HH 66. Sømmemål 40 HH 67. Strikkepindemåler 45 HH 68. Nåletræder på bræt med nålepude 110 HH Lupper og lygter 69. Håndlyslup Coil LED 7 X auto 607 ESC 70. Elektronisk håndbåren Lup Looky 3625 L 71. Fjernsynsbrille MaxTv 750 ESC 72. Kikkertbrille 4 x forstørrelse 2535 L 73. Kasket med lys 250 FDDB 74. Håndlygte CREE TEST IT 625 SCAN 16
Hørehjælpemidler 75. Teleslyngeforstærker Loop Puzzle system 1670 PHON 76. Hearit MT kommunikator 2009 PHON 77. Forstærker/svagsynstelefon AP 40 1288 HØRE 78. Halsslynge Radiolight til Daisyafspiller 2212 HØRE 79. Hovedtelefoner, Induphone KTX6 576 OET 80. Telefonrørsforstærker CLA 40 Vox 620 HØRE 81. CLiLoop Halsslynge til Daisyafspiller 690 HØRE 82. CLA7 Halsslynge til mobiltelefon 719 HØRE 83. Wake vække- og varslingssystem m. vib. 1244 PHON Kommunikation 84. Kommunikationskort gratis FDDB 85. Hospitalskort 10 FDDB 86. DVD Taktile signaler uden æskeomslag 50 FDDB 87. DVD Taktile computersignaler 50 FDDB 88. LORM handske & hæfte 20 FDDB 89. 103 Haptiske signaler en opslagsbog 100 FDDB Digitale afspillere Hvis du vil høre lydbøger i mp3 format, er der forskellige muligheder: 1. Har du en DVD afspiller, kan du høre lydbøgerne via denne over fjernsynet. Du skal dog kunne betjene din fjernbetjening til TV et og have så meget syn, at du kan navigere rundt på fjernsynsskærmen. 2. Har du et radio-/ stereoanlæg med mp3, kan dette også bruges. 3. En transportabel CD afspiller med mp3 købt i almindelig handel kan anvendes. Betjeningsknapperne er følbare, men du skal kunne aflæse displayet for at kunne navigere rundt på afspilleren. Fælles for disse produkter er, at lydbogen starter forfra hver gang, du har haft slukket for apparatet. 17
En digital afspiller, som fx Victor ClassicX, har få følbare knapper, der er lette at betjene. Den er nem at navigere rundt i, og den husker, hvor du kom til i bogen, uanset hvor mange gange, du slukker og tænder for maskinen. Den digitale lydbogsafspiller kan kobles sammen med en halsslynge eller med en eksisterende teleslyngeanlæg i boligen. 90. Digital lydbogsafspiller Victor Classic X 3688 HH Spil Brætspil er igen blevet en populær fritidsaktivitet. Disse spil og i det hele taget alle former for spil, er en hyggelig og morsom aktivitet, som alle uanset alder kan deltage i på lige fod. Mange spil i almindelig handel kan man spille, uanset om man kan se eller ej, som fx Kalaha. Andre spil kræver mindre tilpasninger, som fx skakspil, mens andre igen er specielt udviklet til blinde. 91. Kortspil Handa med følbar mærkering 45 HH 92. Kortspil Opti, Piatnik 30 HH 93. Kortspil Opti, Piatnik med følbar mærkering 60 HH 94. Kortspil Superb Bridgesize 2 spil 56 HH 95. Kabalekort Piatnik Jumbo 85 HH 96. Kryds og bolle 95 HH 97. Bingoplade 50 HH 98. Terning med følbare øjne 30 HH 99. Svagsynsterning, gul + grøn 20 HH 100. Domino 278 HH 101. Raflebakke 50 HH 102. Raflebæger, stort 90 HH 103. Kinaskak med alu. brikker i farve 650 HH 104. T-spil 25 HH 105. Ludo 520 HH 106. Skak 750 HH 107. Tigertand klunsespil i æske 50 HH 18
Forskelligt 108. Lysmelder 600 HH 109. Slingredug, råhvid brun 110 HH 110. Slingredug MIA sort-blå-hvid 20 x 150 cm 20 JYSK 111. Tommestok 200 cm med punktafmærkning 300 HH 112. Målepind 100 cm 350 HH 113. Euro møntboks 125 HH 114. Møntmaster 38 HH 115. EURO cash test (mønt- og seddelmåler) 10 HH 116. Pengemåler IBOS gratis IBOS 117. Adressebog engelsk 350 HH 118. Globus 2900 HH 119. Stegetang 80 HH 120. Skærekasse inkl. en vinklet kniv (Brød/kød) 450 HH 121. Nøglehulsfanger Catch IT metal 98 HH 122. Nøglehulsfanger i plast - 3 stk. 60 HH 123. Magnaprint kogebog 75 HH 124. Væskeindikator med vibrator 190 HH 125. Bulderjan 25 HH 126. Batteritester med vibrator 600 HH 127. Punkt- og håndalfabet pr. ark gratis FDDB 128. Hæfte Venskaber og kontaktmaskiner 50 FDDB 129. Nøglebånd 20 FDDB 130. Regionskort over Danmark med de fem 428 IBOS regioner 131. Universal fjernbetjening til TV DORO 399 HH Handy Easy 321RC 19
Synscenter Refsnæs Udfører: Punktproduktion Punktproduktionen foregår elektronisk. Bøgerne scannes, redigeres og udsendes til punktlæsende elever på cd eller papir. Plastproduktion Plastværkstedet producerer taktile kort og tegninger og en del plasthjælpemidler til matematik og til organisering af materialer. Der produceres tegninger på svulmepapir ved hjælp af digital teknologi, og det er muligt at kombinere tegning og punktskrift. Plastværkstedet overfører egne tegninger til svulmepapir. Prisen afhænger af materialets grafiske kvalitet. Lydproduktion Lydstudiet indlæser materiale på bånd eller cd. Der er ligeledes mulighed for at få optaget samt redigeret video og lavet lydbilleder. I materialelaboratoriet udvikles og produceres it-baserede materialer, blandt andet DAISY-bøger. Service fra Nota Nota er Danmarks Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder Som døvblind kan du få glæde af Notas individuelle service. Den individuelle service giver dig mulighed for at få skriftligt materiale oversat til enten punkt eller e-tekst. Materialet kan for eksempel være private papirer, opskrifter eller breve fra kommunen. Dog er det ikke muligt at få oversat hele blade, aviser eller bøger. Servicen er gratis. 20
På Nota kan man låne bøger og blade på mange medier. Kontakt Nota hvis du ønsker råd og vejledning til at komme i gang som låner. Email: biblioteket@nota.nu Tlf. 39 27 44 44 Teglværksgade 37, 2. Sal 2100 København Ø www.nota.nu Email tjeneste (RoboBraille) RoboBraille er en automatisk mail-tjeneste, som lynhurtigt kan ændre et dokument til det format, du ønsker. FDDB sender gerne en vejledning, hvis du vil benytte dig af den geniale tjeneste, som er let og hurtig. Hvis du modtager et dokument i et format, du ikke kan læse, kan du sende det til RoboBraille på email og få det retur få minutter efter i det format du ønsker. Det kan fx være som en lydfil eller i et punktskriftformat, men det kan også være, hvis du modtager fx en word 2007 fil du ikke kan åbne, fordi du ikke har det program på din computer. Så kan du videresende filen til konverter@robobraille.org og skrive i emnefeltet det format, du ønsker filen retur i, fx word 2003, hvis du har det program. Det er en robot, der oversætter filerne og når filen er sendt retur til dig, slettes den automatisk. På www.robobraille.org kan du selv hente en trin for trin vejledning, men FDDBs hjælpemiddeludvalg ved Birgit og Gerd er også gerne behjælpelig med at udarbejde individuelle vejledninger, i det format du ønsker. 21
Punktalfabetet Grundformen i punktalfabetet giver mulighed for at danne i alt 64 kombinationer af punkttegn. Heraf bruges de 63 tegnkombinationer til både bogstaver og tegnsætning, mens der er 1 tegn, der er helt blankt. Det blanke tegn svarer til et mellemrum. I lande, hvor man anvender det latinske alfabet, er punkttegnene ens, dvs., at et A på dansk også er et A på fx engelsk. Der, hvor punkttegnene ikke længere er ens, er, når det drejer sig om lande, der ikke bruger det latinske alfabet. Fx repræsenterer tegnene i det kinesiske punktalfabet lyde i det kinesiske sprog. Alfabetet ser sådan ud (det er de sorte punkter, der udgør tegnet): Punktskrift fylder mere end almindelig skreven tekst. Faktisk fylder det cirka 33 % mere. Da punktskrift fylder en del og samtidig er relativt langsomt at læse i forhold til læsning via synet, anvender man i stor udstrækning forkortelser for hyppige ord og orddele. 22
Håndalfabetet I Danmark indgår det internationale håndalfabet (HA) som en del af tegnsprog og tegnstøttet kommunikation og er derfor almindeligt brugt af døve, døvblindblevne og døvblevne. Det består af 29 tegn, der hver repræsenterer et bogstav. Man staver i luften, og HA aflæses visuelt eller ved at en døvblindbleven person lægger sin hånd oven på talerens hånd. Det er et godt redskab, hvis man ikke kender eller kan huske et aktuelt tegn, eller HA kan bruges som selvstændig kommunikationsform. 23
Foreningen Danske DøvBlinde - synshørehæmmede Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf. 36 75 20 96 Txt-tlf. 36 48 50 96 Fax 36 38 85 85 Email: fddb@fddb.dk Dette inspirationskatalog er udarbejdet af FDDBs hjælpemiddeludvalg i samarbejde med synskonsulent Kirsten Bjerg Juni 2011 24