Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger
Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte. Hvem der får pengene, hvilke regler der gælder, og hvordan dine pårørende er stillet, kan du læse mere om her. Da området er kompliceret, dækker pjecen ikke nødvendigvis alle de problemstillinger, der kan opstå. Pensionsordning 1 Hvis du har valgt pensionsordning 1, vil der blive udbetalt en løbende, livsvarig pension til din ægtefælle- eller samlever. Efterlader du ikke en ægtefælle-/samlever, som er berettiget til ægtefælle- eller samleverpension, udbetales i stedet for en ugiftesum. Den udbetales kun, hvis du dør, før du fylder 67 år, og før du bliver alderspensioneret. Er du blevet medlem af før 1. januar 2015, og var du fyldt 54 år, da du blev medlem, indeholder din ordning ikke ugiftesum. Pensionsordning 2 Hvis du har valgt pensionsordning 2, udbetales i stedet en engangsydelse til dine nærmeste, hvis du dør, før du fylder 67 år, og før du bliver alderspensioneret. Pensionsordning 3 Hvis du har valgt pensionsordning 3, vil der blive udbetalt en løbende, 10- årig pension til din ægtefælle- eller samlever. Efterlader du ikke en ægtefælle-/samlever, som er beret-tiget til ægtefælle- eller samleverpension, udbetales i stedet for en ugiftesum. Den udbetales kun, hvis du dør, før du fylder 67 år, og før du bliver alderspensioneret. Hvor meget bliver der udbetalt? Du kan se størrelsen af de forskellige løbende ydelser og engangsydelser i Min pension på lpb.dk. Der udbetales ikke tillæg ved udbetaling af engangsydelserne. Indbetalinger til før 1. januar 1993 kan være omfattet af særlige regler. Det fremgår af din dækning i Min pension, hvis du er berørt heraf. Din ægtefælle har ret til ægtefællepension, hvis ægteskabet er indgået: mindst tre måneder før dødsfaldet, medmindre din død skyldes et ulykkestilfælde eller et akut sygdomstilfælde, som ikke er et led i en bestående sygdom før du fylder 65 år før din eventuelle invalidepensionering. Registreret partnerskab, dvs. ægteskab mellem to personer af samme køn, er ligestillet med ægteskab. Hvis I bliver skilt Har du bidragspligt over for din fraskilte ægtefælle, og har ægteskabet varet i mindst fem år, bevarer din fraskilte ægtefælle sin ret til at få udbetalt ægtefællepension med mindre det modsatte er aftalt i dommen eller bevillingen. Gifter din fraskilte ægtefælle sig igen, bortfalder retten til ægtefællepension. Får din fraskilte ægtefælle udbetalt ægtefællepension efter din død og gifter sig igen, fortsætter ægtefællepensionen efter dig. Men hvis I havde
Side 3/8 aftalt en tidsbegrænset bidragspligt fx på fem år ophører ægtefællepensionen samtidig med bidragspligten. Hvis du har giftet dig igen, deles ægtefællepensionen i forhold til det antal år, ægteskaberne har varet. Din nuværende ægtefælles andel skal dog mindst udgøre en tredjedel af ægtefællepensionen. For at få ret til ægtefællepension skal din fraskilte ægtefælle indsende kopi af skilsmissepapirer og separationsbevilling til. Hvis I bliver separeret Hvis du er separeret inden 1. januar 2007 og dør i separationstiden, vil der blive udbetalt ægtefællepension til din fraseparerede ægtefælle. Hvis du er separeret senere end 2006, vil der ikke blive udbetalt ægtefællepension i separationstiden, medmindre betingelserne i lov nr. 484 af 7. juni 2006 om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse er opfyldt, herunder at ægteskabet har bestået i mindst fem år, og at der er bidragspligt. Samleverpension Din samlever har ret til samleverpension, der svarer til ægtefællepension, hvis samlivet er indledt, før du fylder 65 år, og inden du pensioneres. Derudover skal betingelserne 1-3 alle være opfyldt på dødstidspunktet: 1. Du skal kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab med din samlever 2. I et testamente, der er oprettet senest tre måneder før dødsfaldet, og som ikke senere er tilbagekaldt, skal du have tillagt din samlever en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilfaldet en ægtefælle. Den testamentariske disposition skal være truffet eller bekræftet i testamentsform den 13. maj 2000 eller senere 3. Du skal have haft fælles bopæl med din samlever i de sidste to år før dødsfaldet eller tidligere have haft fælles bopæl i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig. Hvis du har tegnet en ekstra livrente med udbetalingsgaranti, og dør du inden for de første 20 udbetalingsår, er din samlever berettiget til at få udbetalt restværdien af livrenten, hvis alle ovennævnte betingelser 1-3 er opfyldt. Derudover skal følgende være opfyldt: Du skal på tidspunktet for dødsfaldet leve sammen på fælles bopæl med din samlever og vente, have eller have haft et barn sammen med din samlever eller tidligere have haft fælles bopæl med din samlever og den fælles bopæl alene være ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i ældrebolig, og vente, have eller have haft et barn sammen med din samlever. Når det bliver aktuelt at udbetale pensionen eller livrenten, skal din samlever over for kunne dokumentere, at betingelserne er opfyldt. Der kan ikke udbetales samleverpension, hvis en fraskilt ægtefælle eller en registreret partner har ret til ægtefællepension. Hvis I flytter fra hinanden Hvis du og din samlever flytter fra hinanden, bortfalder din samlevers ret til samleverpension. Indleder du et nyt samliv, vil din samlever først være berettiget til samleverpension, når I har haft fælles bopæl i en sammenhængende periode på to år, eller hvis I venter, har eller har haft et barn sammen (og de øvrige betingelser for udbetaling af samleverpension er opfyldt).
Side 4/8 udbetales normalt i tilfælde af din død til hvert af dine børn, indtil de fylder 21 år. Adoptiv- og stedbørn har også ret til børnepension, hvis de er blevet forsørget af dig, inden de fyldte 18 år, og inden du fyldte 65 år. Ved stedbørn forstås din ægtefælles børn fra tidligere forhold. Bemærk, at en samlevers børn ikke kan få børnepension. Engangsudbetaling til børn under 18 år Hvis ugiftesummen eller engangsydelsen skal udbetales til et barn under 18 år, skal du være opmærksom på, at hvis udbetalingen inkl. anden arv udgør mere end 75.000 kr., skal pengene anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling og vil først blive frigivet, når barnet fylder 18 år. Det betyder, at barnets værge ikke har mulighed for at råde over beløbet. Denne regel gælder dog ikke for den løbende børnepension, som udbetales direkte til barnet, og som barnets værge derfor har råderetten over. har dog pligt til at oplyse forvaltningsafdelingen om, hvor meget der udbetales til barnet, hvis forvaltningsafdelingen bestyrer midler for barnet. Hvis det ikke er tilfældet, skal sende oplysningerne til statsforvaltningen. Ugiftesummen og engangsydelsen ved død kan udbetales til nærmeste pårørende eller til boet. Det er lovgivningen, pensionsregulativet og eventuelt testamente, som afgør, hvem der får udbetalingerne. vil udbetale ydelserne til nærmeste pårørende, med mindre andet er aftalt. Hvis du ønsker ydelserne udbetalt til boet, skal have skriftlig besked om det. Begunstigelsen hænger nøje sammen med din familiesituation. Husk derfor at overveje begunstigelsen, fx hvis du bliver gift, skilt eller får børn. Nærmeste pårørende Er begunstigelsen nærmeste pårørende indsat før 1. januar 2008 er rækkefølgen følgende: ægtefælle, børn og arvinger i henhold til testamente eller efter arveloven. Ved begunstigelser indsat før 1. januar 2008 kan der alene gøres indsigelse mod begunstigede, der ikke var afdødes tvangsarvinger. Fra 1. januar 2008 er definitionen nærmeste pårørende ændret, så den for begunstigelser indsat efter 1. januar 2008 også omfatter en samlever, forudsat at samleveren opfylder en række betingelser. For begunstigelser indsat efter 1. januar 2008 er rækkefølgen af nærmeste pårørende følgende: ægtefælle, samlever, børn og arvinger i henhold til testamente eller efter arveloven. Ved begunstigelser indsat efter 1. januar 2008 kan der gøres indsigelse mod alle begunstigede. Det betyder fx, at et særbarn kan gøre indsigelse mod udbetaling af engangsydelsen til din ægtefælle. En sådan indsigelse var ikke mulig ved begunstigelser indsat før 1. januar 2008. Det er domstolene, der tager stilling til, om en indsigelse er rimelig. Hvis du har indsat nærmeste pårørende som begunstiget før 1. januar 2008 og ønsker at ændre denne til den nye definition af nærmeste pårørende (dvs. inkl. samlever), skal du henvende dig til og få tilsendt materiale til brug herfor. Hvis du vælger at ændre begunstigelsen til den nye definition af nærmeste pårørende, er begunstigelsen også omfattet af de nye regler om indsigelsesret.
Side 5/8 Udbetalinger til nærmeste pårørende sker uden om afdødes bo. Eventuelle kreditorer i boet kan derfor ikke gøre krav på ydelserne. Du skal være opmærksom på, at en samlever ikke er arving i henhold til arvelovens regler. En samlever kan alene blive arveberettiget via testamente. Herudover er der muligheden for at tilgodese en samlever via begunstigelser, jf. ovenfor. Boet Hvis boet er indsat som begunstiget, udbetales ydelserne til boet. Dermed skal eventuelle kreditorer samt omkostninger ved boet dækkes, før resten fordeles blandt arvingerne. Udbetaling til boet er dermed ikke kreditorbeskyttet. Det vil fremgå af arvelovens regler samt et eventuelt testamente, hvordan midlerne i boet skal fordeles. Vær opmærksom på, at ægtefælle og/eller børn altid har krav på deres tvangsarv, og at der kan derfor kun oprettes testamente for den resterende del. Her kan du se nogle typiske eksempler på, hvem der kan få engangsydelserne. Gifte Hvis du er gift, sikrer begunstigelsen nærmeste pårørende, at ydelserne bliver udbetalt til din ægtefælle. Hvis du ønsker, at en anden fx et barn skal have ydelserne, kan det ske ved i stedet at indsætte boet som begunstiget og oprette testamente til fordel for barnet. Husk, at der i testamentet ikke kan rådes over ægtefællers og børns tvangsarv, men kun den resterende del. Samlevende efter 1. januar 2008 Vælges begunstigelsen nærmeste pårørende efter 1. januar 2008, vil din samlever få ydelserne. Det er dog en betingelse, at det er en samlever, der på dødsfaldstidspunktet levede sammen med dig på fælles bopæl, og som venter, har eller har haft et barn sammen med dig, eller har levet sammen med dig i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet. Der kan dog dispenseres fra kravet om aktuel fælles bopæl, hvis denne alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse (herunder i en ældrebolig). Endelig skal samleveren være en person, som du legalt kan indgå ægteskab eller registreret partnerskab med. Samlevende før 1. januar 2008 Er begunstigelsen nærmeste pårørende valgt før 1. januar 2008, vil børnene få ydelserne. Hvis der ikke er børn, vil ydelserne tilfalde testamentariske arvinger eller arvinger i henhold til arveloven. Enlige med børn Vælges begunstigelsen nærmeste pårørende, vil børnene få ydelserne. Hvis du ønsker, at alene ét af børnene skal have engangsydelsen, skal boet i stedet indsættes som begunstiget. Der skal så oprettes testamente til fordel for dette barn. Husk, at der i testamentet ikke kan rådes over børns tvangsarv. Derfor vil hele engangsydelsen alene kunne testamenteres til fordel for ét barn på bekostning af de øvrige børn i det omfang, der i boet i øvrigt er tilstrækkelige midler til at dække børnenes tvangsarv. Enlige uden børn Er du ugift og barnløs, kan du via begunstigelsen nærmeste pårørende sikre en testamentarisk arving. Udbetalingen til nærmeste pårørende er kreditorbeskyttet. Opretter du ikke testamente, vil engangsydelsen blive udbetalt i henhold til arvelovens almindelige regler.
Side 6/8 Registreret partnerskab Registreret partnerskab lovformeligt ægteskab mellem to personer af samme køn, jf. lov om registreret partnerskab af 1. oktober 1989 - har samme retsvirkning som ægteskab. Forskellig begunstigelse Hvis din pensionsordning indeholder både engangsydelse og ugiftesum (typisk gamle ordninger), har du mulighed for at have forskellig begunstigelse på henholdsvis engangsydelsen og ugiftesummen. Gør opmærksom på dit ønske, når du ændrer begunstigelsen. Hvem kan få ydelserne? Eksemplerne gælder både, hvis der er oprettet testamente, og hvis der ikke er oprettet testamente Familiær situation Hvem er indsat som begunstiget? 1) Hvem kan få engangsydelserne? Gifte med børn 2) Nærmeste pårørende Ægtefællen Samlevende med børn efter 1. januar 2008 3) Nærmeste pårørende (inkl. samlever) 5) Samlever Samlevende uden børn efter 1. januar 2008 Nærmeste pårørende (inkl. samlever) Samlever Samlevende med børn før 1. januar 2008 4) Nærmeste pårørende (ekskl. samlever) 6) Børnene Samlevende uden børn før 1. januar 2008 Nærmeste pårørende (ekskl. samlever) Testamentariske arvinger eller andre arvinger i henhold til loven Enlige med børn Nærmeste pårørende Børnene Enlige uden børn Nærmeste pårørende Testamentariske arvinger eller andre arvinger i henhold til loven 1) Hvis der ikke er valgt nogen begunstigelse, vil udbetale ydelserne til "nærmeste pårørende" 2) Som børn forstås alene medlemmets egne biologiske børn eller adoptivbørn 3) Begunstigelsen indsat efter 1. januar 2008 4) Begunstigelsen indsat før 1. januar 2008 5) Betegnelsen "inkl. samlever" anvendes på pensionsmeddelelsen 6) Betegnelsen "ekskl. samlever" anvendes på pensionsmeddelelsen
Side 7/8 Løbende udbetalinger, fx ægtefælle-/samleverpension og børnepension, beskattes som personlig indkomst. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag eller boafgift af de løbende udbetalinger. Der skal betales 40 pct. i afgift til staten af engangsydelserne fra Lægernes Pension. Herudover skal der betales boafgift. Boafgiftens størrelse afhænger af, hvem der får udbetalingen, og kan udgøre henholdsvis 0 pct., 15 pct. eller 36,25 pct. Se oversigten her i pjecen. Bundfradrag Der skal betales boafgift af den samlede arv. Hvis du har indsat boet som begunstiget til engangsydelserne, er der imidlertid et bundfradrag pr. bo på 276.600 kr. (2016). Det betyder, at der ikke skal betales i boafgift af de første 276.600 kr. af den samlede arv efter dig. Indgår man i gruppen Andre, skal man betale tillægsafgiften på 25 pct. af den del af arven, som indgår i bundfradraget. Bundfradraget gælder ikke, når udbetalingen sker til nærmeste pårørende. Her skal der betales boafgift af hele udbetalingen. Hvor meget skal man betale i boafgift af arv? Arvinger Boafgift Ægtefælle/registreret partner 0 pct. Børn, stedbørn, adoptivbørn og disses afkom Forældre Samlevende Ægtefælle til barn eller stedbarn, uanset om barnet lever Frasepareret eller fraskilt ægtefælle Plejebørn i visse situationer Andre 36,25 pct. 1) 1) Boafgiften på 36,25 fremkommer ved, at man først skal betale af arven i boafgift og herefter skal betale 25 pct. i tillægsafgift af den resterende del.
Side 8/8 Ved udbetaling af ægtefællepension: Oplysning om hvilket skattekort vi skal anvende, da abonnerer på e-skattekort. Hvis vi ikke modtager oplysningerne, er vi forpligtet til at tilbageholde op til 55 pct. i skat Din ægtefælles cpr-nr. Konto i pengeinstitut, hvortil pensionen skal overføres Kopi af dødsattest (ved dødsfald i udlandet). Var afdøde og den pensionsberettigede ægtefælle fraskilt, skal der endvidere indsendes: Kopi af separations- og skilsmissebevilling Bekræftelse på, at ægtefællen ikke har været i ægteskab på ny. Ved udbetaling af samleverpension: Kopi af testamente Dokumentation fra folkeregisteret på fælles bopælsadresse de seneste to år før dødsfaldet Oplysning om hvilket skattekort vi skal anvende, da abonnerer på e-skattekort. Hvis vi ikke modtager oplysningerne, er vi forpligtet til at tilbageholde op til 55 pct. i skat Samleverens cpr-nr. Konto i pengeinstitut, hvortil pensionen skal overføres Kopi af dødsattest (ved dødsfald i udlandet). Ved udbetaling af børnepension: Kopi af barnet dåbs- eller fødselsattest Oplysning om hvilket skattekort vi skal anvende ( abonnerer på e-skattekort). Hvis vi ikke modtager oplysningerne, er vi forpligtet til at tilbageholde op til 55 pct. i skat Barnets cpr-nr. Konto i pengeinstitut, hvortil pensionen skal overføres. Kontoen skal være i barnets navn Kopi af dødsattest (ved dødsfald i udlandet). Hvis udbetalingen skal ske til et stedbarn, skal der endvidere indsendes: Kopi af vielsesattest Bekræftelse på, at barnet blev forsørget af dig. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte på telefon 33 12 21 41, mandag-torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-15, eller sende os en e-mail på pension@lpb.dk. I Min pension på lpb.dk kan du se, hvordan din pensionsordning i Lægernes Pension dækker dig og din familie i dag. Har du brug rådgivning om din økonomi som pensionist, eller hvis du bliver invalid eller dør, for at kunne vurdere om du har behov for supplerende dækning, kan du bestille et individuelt møde med en af Lægernes Pensions medlemskonsulenter. Bestil mødet på lpb.dk. Hele området omkring dødsfald, engangsydelser og begunstigelser er juridisk kompliceret og kan være vanskeligt at overskue. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte din advokat.